Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte
Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning: Andersson og Jantzen Foto: Hans Søndergård Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger for livet af Lilly Danmark A/S og i samarbejde med Demensteam Køge. God fornøjelse med programmet.
Initiativ og støtte En sund og aktiv hverdag er en pjece om motion og afspænding specielt udviklet til personer med demens. Formålet er at inspirere og vejlede til at implementere gode og sunde vaner i hverdagen. Herved forebygges fremtidige livsstilssygdomme og tempoet i sygdommen nedsættes. I nogle tilfælde kan motion og fysisk aktivitet ligefrem nedtone demenssymptomerne. Initiativløshed og koncentrationsbesvær er to af de få symptomer, som gør sig gældende ved samtlige typer af demens. Disse opleves ofte som rastløshed. I denne tilstand er det svært at engagere sig i nye aktiviteter i hverdagen. Ydermere kan en forringet hukommelse sætte en stopper for de daglige rutiner, som tidligere var lette at håndtere. Derfor spiller de pårørende en stor rolle, hvis det skal lykkes for en person med demens at føre en aktiv hverdag.
Din rolle I pjecen til personer med demens står det først og fremmest beskrevet, hvorfor det er yderst vigtigt at dyrke motion og holde sig fysisk aktiv, når man har en demensdiagnose. Derefter forefindes et kapitel om afspænding. Det er nemlig også afgørende, at personer med demens får koblet helt af og hvilet sig. Helst to gange dagligt. Demens kan medføre uro og koncentrationsbesvær, hvilket sender hjernen på overarbejde. Derfor bør faste rutiner for afslapning udføres dagligt, så vil han/hun kan rumme mere i hverdagen. Din rolle som pårørende er først og fremmest igangsættende og støttende i forhold til fysisk aktivitet. Det er ikke nødvendigvis en let rolle at påtage sig, men at støtte i udførelsen af de daglige rutiner, som personen med demens stadig kan håndtere, er især vigtig. Hvis der er opgaver i hjemmet, som han/hun er god til, så lad ham/hende varetage dem, også selvom det tager lang tid. Din rolle bør også være at foreslå og være initiativtager til fysiske gøremål. I forhold til motion må man som pårørende forberede sig på, at det kan være nødvendigt at bære en stor del af ansvaret for, at de gode intentioner om motion føres ud i livet. Her er det en god ide at være med til at snakke om motion, planlægge hvornår og hvordan, gerne deltage i aktiviteterne. Det viser sig ofte, at være en god ide som pårørende bare at gå i gang. Så sker det tit, at personen med demens bliver inspireret og deltager.
Motion og demens Det er en vanskelig rolle at varetage, når man er pårørende til en person, der er kronisk syg. Det er ofte nødvendigt at ændre og nytænke alle ens hverdagsrutiner. Personer med demens vil have tendens til at blive passiv og/eller ude af stand til at udfylde sine vante opgaver. I forhold til motion og fysisk aktivitet er det vigtigt, at han/hun hjælpes og støttes i at holde sig i gang, fordi det har stor positiv indflydelse på sygdomsforløbet, hvis han/hun holdes i gang. Det er velkendt, at motion er sundt for vores krop og vores hjerne. Fysisk aktivitet skaber velvære og kan også forebygge både fysiske og psykiske lidelser. Når en demensdiagnose er stillet, er det også meget vigtigt at bevare den fysiske aktivitet. Nye undersøgelser tyder på, at motion kan forbedre og vedligeholde de fysiske og psykiske funktionsevner hos personer, der allerede har demens.
En sund krop Hvis personen med demens skal have de bedste vilkår for at opretholde en god hverdag, så kræver det nogle gode hverdagsvaner med aktivitet og motion. Herigennem er det muligt for personer med demens at føre en sund livsstil på trods af sin sygdom. Men hvis dette skal lykkes, har han/hun behov fra hjælp fra sine pårørende. Det er ikke let for personer med demens at motivere sig selv og holde fokus. Ideer til hvordan du som pårørende kan hjælpe og støtte findes i sektionen Din rolle her i pjecen. For at kunne sætte sig ind i hvad der menes med en sund livsstil, bør det defineres, hvad en sund krop er: Vægt En sund krop vejer ikke for meget i forhold til, hvad der anbefales ifølge BMI*. Det slider på alle kroppens organer, når man vejer for meget og aktivitet besværliggøres. Man kan også veje for lidt, hvilket også er meget usundt for kroppen, fordi man hurtigt kan lide af energimangel og ens immunforsvar nedsættes. Selvom man døjer med fysiske udfordringer eller skader, er der altid en type aktivitet eller motion, som man kan udøve. * BMI betyder body mass index.
Mad En sund krop kræver sund og varieret kost. Det betyder i høj grad frugt, grønt, mørkt brød og fisk. I forhold til motion er det meget vigtigt at drikke rigelige mængder af væske og altid slukke tørsten i vand. Motion En sund krop skal bruges og presses lidt engang imellem. Man har godt af at få pulsen op og forbrænde kalorier, trænet sine muskler osv. Gode eksempler findes i pjecen for personer med demens. Fysisk aktivitet (Aktiviteter i hverdagen) En sund krop skal holdes i gang. Det virker funktionsbevarende at holde fast i de daglige rutiner. Ydermere kan man fx tage trappen i stedet for elevatoren eller cykle, når man skal handle i stedet for at tage bil eller bus. Afspænding En sund krop skal restituere. Hvis man skal være i bedst mulig stand til at løfte dagligdagens opgaver, så skal man være klar oppe i hovedet. Vejledning til en sund afspændings session findes i sidste sektion af denne pjece.
Inden træning Overvejelser man skal have gjort sig inden, der bliver lagt en plan for de fysiske aktiviteter og motionen er: Skab succesoplevelser Hvad passer godt til os?, skal i spørge jer selv. Det er enormt vigtigt, at man finder på motionsformer, som man godt kan lide og som man kan overkomme. Måske er der sportsgrene som I tidligere har dyrket. Motion for en person med demens må ikke blive en aktivitet, hvor han/hun konstant bliver præsenteret for udfordringer, som er svære at håndtere. I stedet skal der skabes succesoplevelser og situationer, hvor der er mulighed for rus. Gode eksempler på motion forefindes i pjecen til borgere med demens. Skab rutiner Planlæg motionen i god tid og brug evt. en kalender, så du er sikker på, at det bliver til noget. Brug eventuelt kalenderen til at vise og påminde om, at det snart er tid til motion. Få indført motion i de daglige rutiner. Tålmodighed Det kan som pårørende være nødvendigt at væbne sig med tålmodighed. Du må acceptere, at demenssygdommen står i vejen for nogle af de aktiviteter, som han/hun tidligere var i stand til. Derfor nytter det ikke noget at kritisere, og det kan være svært for personer med demens at modtage irettesættelser og konstruktiv kritik. Ros de gode ting og forsøg at fastholde ham/ hende i én ting ad gangen. Nogen gange må man acceptere at vejlede uden brug af ord.
Beklædning Løstsiddende tøj og stødabsorberende fodtøj er vigtigt, for at have det behageligt under træningen og undgå uhensigtmæssigt slid. Hav det sjovt Det må gerne være fysisk udfordrende at dyrke motion, men det skal altid være rart, og I kan sagtens have det sjovt samtidig.
Afspænding for pårørende Hvad kan du gøre for dig selv? Afspænding er ikke søvn men en tilstand, hvor man har fokus på sit åndedræt, sin krop og sin tankevirksomhed. Man bruger sin vejrtrækning til at berolige sit sind og sin krop. Afspænding på denne måde omtaler man også som bevidst nærvær, fordi man samler al sin opfatteevne om nuet uden at vurdere eller beslutte noget. Når man gør det, oplever man kun sin egen opfattelse og intet andet. Herved opnår du en klar indsigt i din opmærksomhed, hvor din krop får lov til at være præcis som den er. Det glæder både dens formåen og dens uformåen. Når du befinder dig i denne tilstand, har du mulighed for at afspænde fuldstændig og skabe ny energi til din hverdag.
Sådan gør du, når du afspænder Sæt en alarm med en behagelig ringetone til at ringe om ½ til 1 time. Sæt dig til rette i en behagelig stol. Brug dit åndedræt. Du behøver ikke trække vejret i en bestemt rytme eller på en særlig måde. Bare træk vejret. Mærk dit åndedræt. Læg mærke til hvad der sker ved det undervejs. Hvis du registrerer nogle høje krav til dig selv eller nogle hårde domme over din formåen, så giv slip. Vend din opmærksomhed til den øvelse du er i gang med. Træk vejret i din rytme.
Køge Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsservice Rådhuset Torvet 1 4600 Køge Tlf. 56 67 67 67 E-mail: raadhus@koege.dk www.koege.dk