Så er det punkt 37, beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at oprette et støtte- og behandlingscenter for ofre for seksuel misbrug.

13. mødedag, onsdag den 21. oktober 2009, kl. 13:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Inatsisartuts Formandskab) Mødeleder: Finn Karlsen, tredje næstformand, Atassut. Mødet er åbnet. I dag onsdag den 21. oktober har vi 7 dagsordenspunkter til behandling og det vi ikke nåede i går, det skal behandles først. Først punkt 102, beslutningsforslag om, at pålægge Naalakkersuisut at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. Så er det punkt 60, beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges senest i 2010 at nedsætte et familie og børneråd. Så er det punkt 87, beslutningsforslag om at Grønlands Selvstyre tiltræder Danmarks godkendelse af konvention om klyngeammunition og samtykker til udfærdigelse af Danmarks tiltrædelsesinstrument, der deponeres hos FNs generalsekretær. Så er det punkt 37, beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at oprette et støtte- og behandlingscenter for ofre for seksuel misbrug. Punkt 49, forslag til Inatsisartut beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativer til at operette et behandlingscenter for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb. Disse 2 punkter, punkt 37 og 49, behandles i sammen hæng.

Så er det punkt 41, beslutningsforslag om, at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde en redegørelse til Inatsisartut om behovet for almennyttige boliger i de 4 største byer i perioden 2010 til 2010. Redegørelsen skal fremlægges på forårssamlingen 2010. Punkt 31, forslag til beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge forslag til, at der gives vaccination til børn mod sygdommen hepatitis B i forbindelse med de ordinære vaccinationer af børn. Og forinden vi går videre, så skal jeg lige fremlægge redegørelse for dagsordenen. Og som jeg allerede har sagt, så er det punkterne 102 og 160 som vi ikke nåede at behandle på mødet i går den 20. oktober 2009, punkterne behandles som de første punkter på dagens møde. I behandlingen af punkt 103, beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, således at engelskundervisning i lighed med danskundervisningen indgår som et fag i fagområdet sprog på Atuarfitsialak s yngste trin med start på 1. årgang bliver nu behandlet den 11. november 2009 og 2. behandlingen fastsættes senere. Punkt 33, Forslag til Inatsisartut-beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af gældende landstingsforordning om hjælp til børn og unge, således at unge i aldersgruppen 19 til 23 år, der har været anbragt udenfor hjemmet, sikres lovfæstede tilbud om udvidet efterværn er trukket tilbage af forslagsstilleren. Lovforslaget og forelæggelsesnotatet til punkt 95, forslag til ændringsforslag til landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer er den 20. oktober 2009 afleveret til Inatsisartut og på den baggrund indstiller formandskabet, at punktets 1. behandling flyttes fra den 23. oktober til den 3. november 2009. Punkt 139 forslag til forespørgselsdebat om skatteforholdene for nystartede selvstændige erhvervsdrivende og nødvendigheden af skattekommissionens undersøgelse heraf og punkt 140 forslag til Inatsisartut beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativer til etablering af en institution til behandling af misbrugere af euforiserende stoffer, under hvilken der særskilt

etableres en særskilt afdeling alene beregnet til unge mennesker er trukket tilbage af forslagsstilleren. Er der nogle der har kommentarer til redegørelsen for dagsordenen. Det er ikke tilfældet. Derfor går vi over til 1. dagsordenspunkt.

13. mødedag, onsdag den 21. oktober 2009 Dagsordens punkt 102 Beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. (Siumutgruppen i Inatsisartut) Mødeleder: Finn Karlsen, tredje næstformand, Atassut. 13. mødedag, onsdag den 21. oktober 2009, kl. 13:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Inatsisartuts Formandskab) Mødeleder: Finn Karlsen, tredje næstformand, Atassut. Og det er Jens Immanuelsen, Siumut, der skal fremlægge punktet. Jens Immanuelsen vær så god. Jens Immanuelsen (S) Tak. Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Inatsisartuts forretningsorden:

Beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. Først så skal jeg gøre opmærksom på, at jeg her vil påpege Naalakkersuisut, at man må stoppe, at de vil have en diktatorisk ordning og stoppe den i forbindelse med Nukissiorfiit skal omdannes til aktieselskab og forinden den blev behandlet, at man har givet en pressemeddelelse via radioavisen om, at den ikke skal omdannes. Det mener vi, det er misbrug af den demokratiske ytringsfrihed. En aktieselskabsdannelse af Nukissiorfiit har ingen betydning for hvordan enhedspriserne bliver fastlagt eller hvor stort et drift tilskud de skal have fra Landskassen. Idet disse bliver politisk defineret, både før og efter en aktieselskabsdannelse. Men det har stor betydning for de offentlige finanser, at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab, idet det frigiver mellem 3- og 400 mio. kr. om året de næstkommende 3-4 år, idet de så skal optage deres anlægslån udenfor Landskassen. I det seneste oplæg til omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab, var der lagt op til en mere professionel styring af selskabet, end der eksisterer i dag. I tillæg hertil fremgår det af oplægget, at de nye storkommuner indgår i ejerkredsen af selskabet, for at sikre bedst mulig koordination mellem kommunerne og Nukissiorfiit. Endvidere virker det hensigtsmæssigt, at Nukissiorfiit foretager deres løbende investeringsbeslutninger ud fra rationelle økonomiske og forsyningsmæssige betragtninger, med planlægning og afvikling af anlægsinvesteringer med typiske levetider på 40-50 år. End at være afhængige af de politiske prioriteringer i et aktuelt finanslovsår. Nukissiorfiits daglige produktion, distribution og salg af el, vand og varme sker i 17 byer og 53 bygder. Idet maksimal- og minimumsprisen bliver defineret politisk vil Nukissiorfiit producere og distribuere basale infrastrukturydelser til rimelige og politiske afstemte priser. En uændret rammestyring, ved ikke at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab, vil ikke være i overensstemmelse med de politiske mål om, at levere el, vand og varme til så lave tariffer som muligt. Derimod vil en ændret rammestyring, ved omdannelse til et aktieselskab, give Nukissiorfiit muligheden for at foretage den fornødne langtidsplanlægning, hvor der ikke er et politisk defineret loft for de nødvendige investeringer, i et aktuelt år. Dette vil betyde en øget fleksibilitet, hvor at fremrykning og/eller udskydelse af anlægsprojekter bunder i faglige og saglige forhold. Og som tager udgangspunkt i hvad der reelt er behov for, på

de rette tidspunkter, for at give de bedst tænkelige rammer for at levere deres ydelser til så lav en pris som overhovedet muligt. Dette illustreres eksempelvis ved den tidligere og samme konstruktion som Tele Greenland A/S fik, hvor teletaksterne over tid er faldet løbende. Efter omdannelsen af Nukissiorfiit til et aktieselskab, så skal selskabet finde normale finansieringsformer, i stedet for at de optager deres anlægslån i Landskassen, skal de optage dem i en bank. Det giver et meget forbedret DAU-saldo resultat i landskassen på mellem 3-400 mio. kr. om året de næste 3-4 år. Følgende forhold vil efter en omdannelse til et aktieselskab give en bedre ramme for virksomhedens drift: Klar adskillelse mellem det politiske og selskabsretlige ansvar Klar defineret beslutningskompetence og ledelsesansvar gennem bestyrelse og direktion Stabil og langsigtet planlægningshorisont på bygge- og anlægsaktiviteter En forenkling af virksomhedens beslutningsprocesser Større driftsfordele end i den nuværende nettostyrede form En bedre regnskabsmæssig opfølgning på virksomheden end i dag på grund af aktieselskabslovens rammer herfor. I tillæg hertil vil den overordnede politiske styring af virksomheden bibeholdes, da Naalakkersuisut udgør selskabets generalforsamling og vælger selskabets bestyrelse. At Naalakkersuisut til enhver tid definerer enhedspriserne for virksomhedens produkter, samt det årlige driftstilskud. Med disse begrundelser vil Siumut overlade forslaget til en velvillig behandling til Inatsisartut. Vi siger tak til fremlæggelse af beslutningsforslaget fra Siumut og i den forbindelse, så er det medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik med en besvarelse. Vær så god. Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D) Siumut-gruppen i Inatsisartut er fremkommet med et beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. Naalakkersuisut mener ikke, at Siumuts beslutningsforslag om at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab, vil give Nukissiorfiit bedre betingelser for at drive virksomheden. Naalakkersuisut vil med dette indlæg redegøre herfor.

Naalakkersuisut mener, at Nukissiorfiit i sin nuværende form bliver ledet på en forsvarlig og betryggende vis. Der er i dag god og konstruktiv dialog mellem Naalakkersuisut og Nukissiorfiit. Der er i dag en klar adskillelse mellem det politiske og det driftsmæssige ansvar. Det politiske ansvar ligger hos Naalakkersuisut. Nukissiorfiit varetager det daglige driftsmæssige ansvar, mens det strategiske ansvar foregår ved et samarbejde mellem departementet og Nukissiorfiits ledelse. Man kan sige, at der allerede nu i Nukissiorfiit er en lignende deling af ansvar som i et aktieselskab, hvor ansvaret er delt mellem bestyrelse og direktion. Nukissiorfiits rolle i samfundet er yderst vigtig. Derfor er det vigtig, at den politiske indflydelse i virksomheden bibeholdes. Dette gøres bedst ved, at Nukissiorfiit fortsætter som en nettostyret virksomhed. I beslutningsforslaget fremhæves det, at Landskassen vil spare 3-400 mio. kr. årligt over de næste 3-4 år, hvis Nukissiorfiit omdannes til et aktieselskab. Det skyldes ifølge beslutningsforslaget, at Nukissiorfiit som et aktieselskab skal foretage deres låneoptagning udenom Landskassen. Det er ikke korrekt, at Landskassen vil spare 3-400 mio. kr. årligt. Udlån er ikke en omkostning, men netop et udlån, hvor Landskassen får pengene tilbage med renter. Rent faktisk tjener Landskassen på udlånet til Nukissiorfiit, da der er en rentemarginal i Landskassens favør. Grundlaget for investeringsbeslutningerne skal ske ud fra langsigtede investeringsplaner, som det sker i dag. Med de langsigtede investeringsplaner kender Nukissiorfiit og Naalakkersuisut lånebehovet for de enkelte år, som investeringsplanen omfatter. Derved sikres, at Nukissiorfiit som nettostyret virksomhed foretager deres investeringer og låneoptag ud fra rationelle økonomiske betragtninger og på samme præmisser som et aktieselskab. Som en nettostyret virksomhed vil Nukissiorfiits tariffer sandsynligvis være lavere, end hvis virksomheden drives som et aktieselskab. De lavere tariffer skyldes, at Nukissiorfiit vil kunne opnå bedre lånevilkår i Landskassen, end hvis Nukissiorfiit skal optage lån udenom Landskassen. Årsagen er, at Landskassen har en højere kreditværdighed end Nukissiorfiit. Det er ikke hensigtsmæssigt at sammenligne Nukissiorfiit og Tele Greenland A/S med hinanden, da. de har forskellige omkostningsstrukturer. Nukissiorfiit har høj forsyningssikkerhed, fordi virksomhedens produkter er livsnødvendige for borgerne, hvilket kræver backup elværker til el-produktionen. Backup på driften betyder,

at Nukissiorfiit næsten har dobbelt så meget produktionskapacitet, som der er behov for i den daglige drift. Som konsekvens heraf er omkostningerne pr. solgt kilowatttime meget høje. Tele Greenlands A/S s aktiviteter bygger på teknologi, hvor der er en stigende efterspørgsel på en række af de produkter som af Tele Greenland A/S udbyder. Virksomheden har samtidig mulighed for at udvide produktsortimentet. Den bedre udnyttelse af Tele Greenlands A/S s kapacitet har blandt andet medført at omkostningerne pr. samtaleminut er faldet. En omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab er ikke en ensbetydende med, at Selvstyret undgår en situation, hvor der skal ydes økonomisk støtte eller hjælp til selskabet. Dette er senest set med Royal Greenland A/S som for nylig fik 500 mio.kr. i ekstrakapital. Nukissiorfiit nyder allerede på nuværende tidspunkt godt af stordriftsfordele, idet de har et hovedkontor, som varetager både økonomiske og tekniske opgaver på et højt fagligt niveau. Nukissiorfiit vil ikke få større stordriftsfordele ved en omdannelse til aktieselskab. Naalakkersuisut ikke enige i, at en omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab, vil forbedre regnskabsaflæggelse markant eller klarhed om, hvilke principper regnskabet aflægges efter. Nukissiorfiits regnskab udarbejdes efter bestemmelser som ligger ad årsregnskabslovgivningen. Nukissiorfiits regnskabsaflæggelse vil derfor ikke blive væsentlig forbedret ved omdannelse til aktieselskab, som det ellers er påpeget. Der er derfor klarhed om, hvilke principper Nukissiorfiit aflægger regnskab efter. Endelig står det Nukissiorfiit frit for om virksomheden i dag ønsker at udarbejde regnskab, der er lig reglerne for et aktieselskab. Naalakkersuisut skal derfor indstille, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme. Tak. Tak til medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik og vi går så til partiernes ordfører, først Nauja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit. Naaja Nathanielsen (IA) Som udgangspunkt forholder Inuit Ataqatigiit sig åbent omkring privatisering af offentligt ejede selskaber. Den politiske indblanding i erhvervslivet skal minimeres og vi er grundlæggende af den holdning, at offentlige selskaber ikke skal konkurrere med private initiativer.

Men når det gælder privatisering af de offentlige forsyningsvirksomheder som Nukissiorfiit, Tele/Post og Pilersuisoq, mener vi ikke at tiden er moden til en privatisering. Vi er således meget uenige i at det er en god idé at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. Argumentet om at en omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab vil frigøre 3-400 mio. kroner årligt i de næste 3-4 år er uholdbart. Det eneste det reelt vil betyde er, at Selvstyret ikke skal ud og låne de nævnte millioner til videre udlån til Nukissiorfiit. Et udlån der i øvrigt betales tilbage med renter. Det vil således ikke frigøre midler til brug andetsteds i driften af Selvstyret eller til nye initiativer. Såfremt der skal skabes et mere balanceret DAU regnskab er det ikke udlånsdelen man skal fokuserer på, men forholdet mellem driftsudgifter og indtægter. Inuit Ataqatigiit er også uenige i at forslaget vil skabe en mere professionel styring af Nukissiorfiit. Det er på ingen måde sikkert at et aktieselskab vil træffe bedre og mere professionelle beslutninger end det sker i dag. I det hele taget er forslaget baseret på en fejlagtig forestilling om, at offentligt ejerskab altid er et dårligere valg end det frie marked. Hvis vi tager udgangspunkt i den aktuelle finanskrise er der mange eksempler på, at det frie marked ikke altid regulerer sig på baggrund af fornuftige og rationelle argumenter. Krisen handler bl.a. om at en række direktioner og bestyrelser har haft mere fokus på at berige sig selv end på at drive rentabel virksomhed. Vi kan også trække på lokale erfaringer og huske hvad der skete da man valgte at privatisere Arctic Umiaq Line. Det endte som bekendt med at Landskassen måtte træde til og redde stumperne. Også sommerens hændelser omkring Royal Greenland viser os, at landskassen ikke er beskyttet fra tab i aktieselskaber. Med hensyn til langtidsplanlægning af investeringer er Inuit Ataqatigiit ikke enige i at de i dag bremses af hensyn til de årlige finanslove og af hensyn til det politiske øjebliksbillede. Vi mener at Nukissiorfiit i samarbejde med det siddende Naalakkersuisut allerede i dag arbejder langsigtet, på baggrund af rationelle betragtninger. Og med hensyn til de lån som Nukissiorfiit forventes at optage til de kommende års investeringer, mener vi, at det er bedre at landskassen får rentefordelen end at disse renter betales ud af landet. På denne baggrund indstiller Inuit Ataqatigiit at forslaget forkastes. Vi siger tak til fremlæggeren og i forbindelse med Inuit Ataqatigiits fremlæggelse, jeg vil gerne spørge om der er nogle bemærkninger eller spørgsmål.

Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Først så skal jeg beklage, at de begrundelser, dem har tolkene ikke kunne følge med, fordi det er ellers meget vigtigt, som i blev sprunget over, fordi tolkene ikke kunne følge med og det er meget beklageligt. Jeg vil gerne spørge til Inuit Ataqatigiit, at man er åben for at virksomhederne kan privatiseres. Det er meget beklageligt, at vi ikke hørte begrundelserne, fordi tolkene ikke kunne nå den meget lange grønlandske tekst. I forbindelse med Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, at Inuit Ataqatigiit er åben omkring privatisering af offentligt ejede selskaber. Denne åbning, jeg vil gerne spørge i forbindelse med det, hvordan det skal forstås. Og du sagde også som det andet, at det ikke på tide at man laver en privatisering på tide nu, hvordan jeg vil gerne have man får forklaret, hvordan at det ikke er på tide skal forstås. Ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) Tak. Omkring privatisering af offentligt ejede selskaber skal det forstås sådan, at vi er åben overfor en privatisering af selskaber så længe det giver god mening og sker på baggrund af grundige analyser. Med hensyn til forsyningsvirksomheder mener vi ikke, at det er en god ide. Og dermed handler det ikke om, at vi på et tidspunkt vil mene, at det er en god ide at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab, det mener vi per definition er en dårlig ide. Ja, forinden vi går videre, så skal jeg lige gøre opmærksomme på, at tolkene arbejder meget alvorligt for at kunne følge med, ikke kun tolke fra dansk til grønlandsk, derfor vil jeg gerne bede dansksprogede her fra talerne, om at snakke lidt langsommere. Den næste er Siverth K. Heilmann, Atassut.

Siverth K. Heilmann (A) Tak formand. Inuit Ataqatigiit fremlægger Nauja Nathanielsen sin fremlæggelse ved sidste og jeg citerer lige, formand. Krisen handler bl.a. om at en række direktioner og bestyrelser har haft mere fokus på at berige sig selv end på at drive rentabel virksomhed. Her vil jeg gerne fremlægge med hvilket grundlag man har fremlagt dette, altså det der med at berige sig selv. Fordi man i forbindelse med tidligere debat omkring energi, at den skal omdannes til aktieselskab i det første oplæg, så er det ønsket, at man skal have undersøgt og om Inuit Ataqatigiit er gået bort fra den. Fordi de udenlandske erfaringer, det er det man snakker om her. Ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) Jamen, grunden til vi fremhæver forholdet omkring det frie marked er såmænd, at både redegørelsen der blev udearbejdet til efterårssamlingen 2007 fra erhvervsdirektoratet samt den uvildige rapport fra Ernst Consulting, begge to tager udgangspunkt i, at det per definition bare er dårligt, når det offentlige ejer og der gives ikke nogen reelle begrundelser eller analyser for dette. Det baserer sig på, at det altid er godt at privatisere og det mener vi er forkert. Så på den baggrund har vi valgt at trække eksempler frem fra den aktuelle finanskrise. Ja tak. Den næste Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Med hensyn til at Nukissiorfiit omdannes til et aktieselskabet og inden Siumut fremlagde et forslag og de undersøgelser og den viden man skal have, så har vi haft samtaler med eksperterne, det er ikke noget der er taget udfra den blå luft og i forbindelse hermed har vi brugt langt tid til forberedelse, at det er et uafhængigt der skal lave en vurdering, at de ikke skal have tilknytning til samfundet og de har lavet en sådan vurdering, altså de uafhængige, og derudover så er det også fra

Naalakkersuisut der har haft et uafhængigt og har fået undersøgt dette og disse de uafhængige har deres vurderinger her foreslået, at man på sigt i forbindelse med at Nukissiorfiit laves om til et aktieselskab, så er den bedst mulige løsning for samfundet og fra Siumut med hensyn til vores mening omkring Nukissiorfiit, har vi næsten tilsvarende resultat i forbindelse med vores egen undersøgelse. Inuit Ataqatigiit med hensyn til analyse og at efterlyse det vigtige viden, uanset det, så vil jeg gerne spørge om denne redegørelse der kom fra Ernst Consult, der er meget klar, om man ikke har sat spørgsmålstegn ved om, det er ikke på tide at man får vurderet at det er på tide, at man får omdannet Nukissiorfiit til aktieselskab. Og for det andet i jeres begrundelse, så sagde i, at forslaget har et udgangspunkt i en forkert fremlæggelse, fordi man påpeger, at det offentlige i forbindelse med andres selskaber har ikke dårlige drift. Det vil jeg gerne have uddybet. Ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) Hvorfor det er relevant at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. Hvis ideen er, at Nukissiorfiit derved øger sin profit, så er det da rigtigt, og så er det måske en god ide, vi mener bare ikke, at det har nogen god effekt på forsyningssikkerheden eller i øvrigt på tariffernes udvikling. Nu at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab vil firmaet naturligt få et mere skærpet fokus på profit og det anerkendes i øvrigt også af Ernst Consultings rapport, hvoraf der fremgår, jeg citerer: Men uden en væsentlig omlægning af tarifferne, vil det ikke være muligt, at tilvejebringe et tilstrækkeligt overskud på driften af selskabet og derved opbygge den nødvendige solide balance. Og mit parti ønsker ikke at være en del af en omdannelse, der vil skabe forøgede tariffer for befolkningen. Tak. Den næste Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Ja tak.

Her i forbindelse med Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, så sagde de, jeg citerer lige: at Nukissiorfiit i forbindelse med anlæg og lignende, så mener vi, at det er bedre, at de får optaget lån i landskassen og at det er bedre, at landskassen får rente for det, end at disse renter betales ud af landet. Hvem er det der betaler disse renter. Kan Nukissiorfiit opnå lavere renter andre steder og hvem skal så betale dem, brugerne eller hvem. Ordfører vær så god. Naaja Nathanielsen (IA) Ja, det fremgår jo både af redegørelsen og Ernst Consultings arbejde, at i sidste ende er landskassen garant for alle lån Nukissiorfiit optager, uanset om vi taler om et A/S eller ej. Og man kan sige, at nu hvor Nukissiorfiit står overfor nogle store anlægsudgifter, så skal de ud og optage lån og det mener vi kan gøres billigere gennem landskassen. De skal uanset hvad ud og optage lån. Så vi mener det er mere hensigtsmæssigt, at de renter tilfalder os end at de tilfalder en udenlandsk investor. Så er det Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) I Siumut mener vi ikke principielt, at vores landskasse skal bruges som en bank, blot for at kunne behandle renterne, at man ikke vil lave en ændring. Deri er vi ikke enige med Inuit Ataqatigiits mening, det man skal huske på, det er at Nukissiorfiit på en eller anden måde ikke vil blive omdannet blot for profittens skyld. At den skal omdannes, så vil aktieselskab et af de vigtigste begrundelser det er, at selvfølgelig, at der ikke sker en forringelse af samfundsservicen. På den anden sige, så bliver der åbnet for en mere åben ledelse, hvor Nukissiorfiit får større frihed, hvor man kan lave 10-15 års fremtidsplanlægning og uafhængig af hvem der er Naalakkersuisut og at man i kommende 5 år, så vil Nukissiorfiit have behov for 1,2 mia. kr. fra landskassen og hvis de havde frihed selv til at have samarbejde med udenlandske selskaber som de kan have økonomisk samarbejde, udfra det så vil man åbne op for en forsyning af energi og at den selv kan finde nogle udviklingssamarbejdspartnere og den politiske binding vil kun ske via bestyrelsen og man vil

stoppe den direkte politiske indblanding. Jeg mener, at det er de vigtige begrundelser. Er Inuit Ataqatigiit ikke enige i disse begrundelser. Ordfører vær så god. Naaja Nathanielsen (IA) Inuit Ataqatigiit er ikke enige i de begrundelser og at de kommer igen, igen og igen ned til, at uanset hvilken selskabsform vi vælger, så er landskassen i sidste ende garant for de lån der optages og vi mener, at når vi nu er det, så synes vi også det er rimeligt, at vi har en andel i hvilken vej Nukissiorfiit udvikler sig, også fordi vi gerne vil sikre, at tarifferne for eksempel ikke stiger i vejret, og det kan vi risikere at disse gør, hvis et Nukissiorfiit A/S skal ud og skabe noget profit. Den næste er Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) I jeres fremlægges fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til elforsyning, Telepost og Pilersuisoq, så brugte i vendingen, at omdanne til disse aktieselskaber, Telepost og Pilersuisoq kører allerede som aktieselskaber som ejes af hvordan forstår i selvstændighed, når aktieselskabsformen, altså at det offentlige de ejere af disse aktieselskaber. De kører allerede som aktieselskaber ejet af Selvstyret. Hvordan forstår i med hensyn til omdannelsen af Nukissiorfiit til et aktieselskab. Ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) Hvis jeg forstod spørgsmålet rigtigt, så går det på, at de her andre Pilersuisoq, Telepost og Nukissiorfiit, hvorfor, nu hvor de alligevel kører som aktieselskaber, hvorfor vi ikke kan præcisere dem. Det handler om at sikre, igen, at vi har en vis kontrol med vores forsyningsvirksomheder, at sikre en stabil forsyning til vores borgere og ikke overgive dem til det frie marked uden nogen som helst

politisk kontrol, i sidste ende for at sikre os, at borgerne får deres forsyninger til en stabil og rimelig pris. Nu er det Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Mit spørgsmål for lidt siden den blev ikke besvaret, det der vedrører renterne. Hvem er det der skal betale renterne, er det Nukissiorfiit eller er det brugerne der skal betale disse renter. Ja, hvis vi skal optage lån fra udlandet, har Nukissiorfiit så mange penge eller er det så brugerne der skal hente penge fra brugerne igennem deres betalinger. Med hensyn til kontrolle, så står der allerede i lovgivningen, at det er jo Naalakkersuisut der skal være bestemmende med hensyn til prisfastsættelsen og hvis det bliver omdannet til et aktieselskab, så er der så forskellige krav, at disse krav fortsætter. På den anden side så kan vi pålægge dem også yderligere pligter udover aktieselskabsloven. Og ordføreren vær så god. Naaja Nathanielsen (IA) I sidste ende er det jo altid brugerne der betaler til selskabet og rentebetaling og vi har jo kun interesse i, at have så meget andel at vi sikre, at det her ikke er et område der eksploderer. Og man kan sige, at når det nu alligevel er sådan, at selvstyret har en stor kontrol, hvorfor så ændre det og gå glip af den rentefordel vi lige nu har. Nu er det Siverth K. Heilmann, Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Ja tak. Landskassen som livredder, det er blevet påstået fra jeres side og hvad angår Royal Greenlands oplevelser og det kom i også ind på. Som ordfører fra Inuit Ataqatigiit har du ikke forventninger

med hensyn til fremtiden at tage flere landbaserede erhverv og til at udnytte vedvarende energi, således at også kommunernes inddragelse, har i ikke gode forventninger til også kommunerne bliver inddraget, også fordi undersøgelser er allerede i gang med hensyn til forsyningen af el i Grønland igennem havbunden. Jeg synes at landsstyrekoalitionen må være interesseret i også disse forhold bliver vurderet i de relevante udvalg med hensyn til jeres udmelding og det jeg spurte om, altså at dette spørgsmål ikke blev besvaret med hensyn til direktioner og bestyrelser har også mere fokus på at berige sig selv. Tak. Nu er det ordføreren vær så god. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg mener jeg besvarede det spørgsmål tidligere og vil henvise til det svar. Omkring kommunerne så er det ikke det der er punktet her i dag, det er om, det er en god ide at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab, det mener vi ikke det er. Når det er sagt, så synes vi jo godt, at man kan arbejde videre med inddragelse af samarbejde på forskellige vis med kommunerne, men det er ikke det der er hovedomdrejningspunktet her i dag. Og omkring det med selvstyret som hjælpe hånd eller redningsplanke, der vil jeg så også lige endnu en gang citerer fra redegørelsen: derfor må det antages, at hvis Nukissiorfiit går i betalingsstandsning vil landsstyret sikre selskabets videre eksistens for at sikre forsyningen af el, vand og varme. Tak. Den næste er Malik Berthelsen, Siumut. Malik Berthelsen (S) Fra Naalakkersuisut og dem der giver afslag for forslaget, så er det lige som om man truer overfor befolkningen, at man i løbet af sommeren har været nødsaget til at give 500 mio. kr.s tilskud til Royal Greenland A/S og hvis der sker tilsvarende i Nukissiorfiit, hvorfra vil man hente midlerne fra borgerne eller fra landskassen, det er den udmelding som man fremkommer med som en trussel.

Uanset at det ikke bliver et aktieselskab og hvis den får økonomiske problemer, hvor vil pengene blive hentet fra, selvfølgelig fra brugerne. Her er det jo forskellen, at hvis det fra et aktieselskab, hvis de får problemer, hvordan vil det være. Ordfører vær så god. Naaja Nathanielsen (IA) Lad os antage, at Nukissiorfiit blev omdannet til et aktieselskab der går i betalingsstandsning. Hvem tror i skal redde stumperne. Skal vi sige til befolkningen, at er ærgerligt, at der ikke er el, vand og varme og det er bare sådan det er, skal vi sidde og vente på, at der kommer en mulig investor udefra, eller tror i ikke, det bliver landskassen. Selvfølgelig bliver det landskassen. Den næste er medlem af Naalakkersuisut for Finanser. Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D) Vi kører meget debatten på fordele og ulemper ved, om noget er et nettostyret selskab eller om det er et aktieselskab. Vi har jo set til dato, at man fået etableret vandkraft ved Nuuk, ved Qorlortorsuaq, Tasiilaq og nu også snart her 1. december oppe i Sisimiut. Alt det er skabt mens Nukissiorfiit har været et nettostyret selskab. Er Inuit Ataqatigiit enige i, at Nukissiorfiit dermed har vist sit værd som nettostyret selskab. Det var det første spørgsmål. Spørgsmål 2, vedrørende de renter, som man også debatterer her i salen, der snakker man om, hvem der skal betale renterne. Og det er jo naturligvis borgerne. Er Inuit Ataqatigiit enige i, at fordelen ved at landskassen optager lånene er, at man der kan gøre det ved en lavere rente, end hvis det er selskabet der gør det med en højere rente og er den rabat så at sige, er man så fri for at sende videre til forbrugerne. Er Inuit Ataqatigiit enige i det. Og det 3. punkt jeg kommer til, det er med den hvor man skriver noget om, at der er nogle beriger sig selv. Det som Inuit Ataqatigiit siger her, er det en henvisning til, at aktieselskaberne ikke er en del af det lønregulativ som er omfattet selvstyret, er det det i henviser til.

Så er det ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) Med hensyn til spørgsmål 2 så, ja, det er vi enige i og det er sådan det skal forstås med renter. Spørgsmål 1, der vil jeg gerne understrege, at vi i dag mener, ja, at Nukissiorfiit kører som en udmærket virksomhed, der langtidsplanlægger og tager rationelle beslutninger, det mener vi også. Og igen med hensyn til den her diskussion vedrørende offentligt ejerskab og privatisering, der var det brugt som et eksempel, at vi siger, jamen, offentlige ejerskaber ikke altid er dårligt. Offentligt ejerskab er nogle gange et udmærket alternativ, især måske i et land som vores med stor geografisk spredning, en begrænset befolkning og med nogle behov for el, vand og varme. Der giver det god mening, at vi har et offentligt ejet selskab, der ikke er underlagt et mere profitorienteret profil, så det var egentlig ligeså meget det. Også var det et udsagn om, at jamen, det at privatisere ikke altid er lykket. Der er også eksempler på, at det private går grassat og gør nogle ting der ikke er særligt rationelle og en af argumenterne for at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab er netop, at ledelsen derved skulle mere rationel. Vi mener allerede i dag, at det fungerer fint. Tak. Den næste er Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Først skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at vi roser Nukissiorfiits medarbejder. Vi synes de er dygtige og vi mener også at med hensyn til energiforsyning af samfundet, at de har givet et stort skridt for os og de har også givet et skridt for os, at vi er nået til det stade vi er nået i dag. Det er netop dem der har fået os til at tro på, at vi kan opnå endnu bedre resultat. Og i og med det kan have et mere åbent videre arbejde og det kan vi også bruge, netop det, det er dem der har gjort opmærksom på, at vi i fremtiden er der en vej for, at vi kan selvforsyne os med energi og vi vil være med fra Siumut og være et fortrin og være med til, at bane vejen for at Nukissiorfiit omdannes til aktieselskab og det er heller ikke korrekt, at tarifferne ikke vil kunne blive styret og det er den begrundelse som Inuit Ataqatigiit bruger. Naalakkersuisut vil uanset om det falder eller stiger, så

skal Naalakkersuisut tage beslutninger over at maksimumpriser, uanset om vi her i Nuuk har et vandkraftenergiforsyning, så betaler vi ikke de faktiske priser. Men vi betaler helt op til 70% for at forsyne andre på kysten med de ægte, vi betaler ikke kostægte priser i dag. I aktieselskab omdannelse betaler vi ikke at vi altid skal have overskud altid, det er ikke sådan. Om den bliver omdannet til aktieselskab, så har vi en politisk forpligtelse til at få styring, den burde i have viden om og for det andet, så har i gjort opmærksom på, at i vil beholde renterne, at den skal være i landskassen. Hvad mener Nukissiorfiit om denne meningstilkendegivelse med hensyn til at beholde renterne. Tak, ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) besvare for Nukissiorfiits vedkommende, jeg vil tale for mit partis vedkommende, det er det jeg gør her i dag. Der var lidt flere ting inde omkring det du siger, men hvis udmeldingen er, jamen selvstyret skal alligevel have en stor andel i, hvad vej Nukissiorfiit går i fremtiden og i øvrigt skal vi heller ikke pille ved tarifferne, hvorfor så omdanne det. Et aktieselskab har netop til formål at danne profit, og de visioner der ligger for energiforsyningen her i landet også fra det tidligere landsstyret mener jeg er fuldt opnåelige ved, at have Nukissiorfiit som et nettostyret virksomhed. De kan sagtens nås de mål, der arbejdes allerede benhårdt blandt andet for at skabe mere bæredygtig energi. Tak. Så er det Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Tak. Inuit Ataqatigiit har i deres udmelding sagt, at ved omdannelse til et aktieselskab i de næste 3-4 år, så kan frigøre 3-400 mio. kr. pr. år og det er jeres udmelding. 3-400 mio. kr. som Nukissiorfiit selv som aktieselskab kan optage som lån udefra, hvis de gør det som noget vi ikke selv har råd til her,

ligesom vi har set det tidligere med hensyn til bygderne og yderdistrikterne, så er der ingen anlægsopgaver i sigte med hensyn til udviklingen i resten af kysten. Spørgsmålet lyder, i sidste, næstsidste afsnit brugte i ordet med hensyn til Royal Greenland, viser også at landskassen ikke er beskyttet fra tab i aktieselskaber. Sådan lyder resten af sætningen, hvad er det. Tak. Nu er det ordføreren. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg har flere gange svaret på, hvad der vil ske hvis et Nukissiorfiit A/S går konkurs eller i betalingsstandsning, så det vil jeg ikke besvare en gang til. Omkring det med de 3-400 mio. er der jo det at sige til det, at de er budgetteret med i finanslovsforslaget, det er penge man skal ud at låne for at skabe flere investeringer, det er nogle investeringer er fornuftige og gode for skabe vækst og muligheder her i landet. Men det er jo ikke penge vi bare kan bruge andet steds, det er lån, det vil sige at skulle det være, at vi omdanner Nukissiorfiit til et aktieselskab, der så selv går ud og låner de 3-400 mio. kr., så er det jo ikke penge vi så har at bruge løs af her. De eksisterer jo ikke andet end som et lån. Tak. Nu er det Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Selvfølgelig i forbindelse med udlånet, så kan du heller ikke bruge pengene til noget andet. Så klart er det. Med hensyn til de næste 4 eller 5 års periode, så er udgifter i finansloven 1,2 mia. kr.. Når landskassen er så fattig, så har vi pligt til at skulle vende hver en krone, før vi kan bruge den. Når landskassen har så store forpligtelser, så har i pligt som landspolitikere at skulle sørge for, at landets midler arbejder som udbytterigt som overhovedet muligt, ja uanset om de optager lån for eksempel i Nordisk Investeringsfond, så har de allerede deres pligter til at betale renterne og afdragene. Med hensyn til det vores opgave er jo at beskytte landets befolkning også forsyningssikkerheden. Inuit

Ataqatigiit bruger vendingen kontrol flere gange, det er ikke os der skal kontrollere Nukissiorfiit. Det er jo rammerne vi skal ligesom sætte på plads som landspolitikere og med hensyn til at vi laver sådanne gode rammer for Nukissiorfiit, som jeg også siger til det er det vi skal gøre. Hvis Grønland skal være selvstændig også økonomisk, så kan vi selv bestemme hastigheden af denne ordning, uden at det hele skal gå igennem landskassen. Så er det ordføreren. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg er fuldstændig enig med Aleqa Hammond i, at hver krone skal vendes og vi har et ansvar overfor befolkningen og det er også en af grundene til vi ønsker at bruge så mange penge på at videreudvikle i regi af Nukissiorfiit for at skabe vækstmuligheder her i landet, det er vi meget enige i. Vi mener de spørgsmål i øvrigt har nok mere at gøre med selve finanslovsdiskussionen end med aktuelle forslag. Nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Vær så god. Olga Poulsen Berthelsen (IA) Her i Grønland mange steder, så betaler vi ikke kostægte priser og vi betaler i Nuuk som medfører følgende, at rundt på kysten i byerne og bygderne, at de som en udledning til de priser de ellers skulle betale i andre steder, hvor det ellers kan blive meget dyrere, så begrænser vi her i Nuuk ved at være med til at betale den merpris de ellers skal betale. En evt. ændring af denne ordning ved omdannelsen til et aktieselskab er Inuit Ataqatigiit ikke bekymret for, at de alligevel kan ske. Nu er det ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg er fuldstændig enig i, at vi har en forpligtelse til at sikre en stabil forsyning til rimelige penge til hele befolkning og ikke kun til dem der er så heldige at bo i større i byer.

Tak. Nu er det Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit. Isak Hammond (IA) Ja tak formand. Her i Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg i forbindelse med udbedring, så kan man fornemme, at udmeldingen at vi mener, det er noget vi kan høre og at man henholder sig til undersøgelser der allerede er gennemført og at de spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit når man allerede har hørt dem, at man kan få det ændret nu. Hvad mener i om det. Ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg er ikke sikker på, at spørgsmålet gik rigtigt igennem. Kan du gentage spørgsmålet? Isak Hammond (IA) I forbindelse med udspørgning og i forbindelse med meningstilkendegivelse, så blev det blandt andet sagt, som det er vigtigt og som de også partier også skal komme med deres ordførerindlæg, hvor det er meget vigtigt debat omkring det punkt, at man kommer hen i forskellige retninger og med hensyn til de udmeldinger der her, så er at udmeldinger, at vi mener og de begrundelser der blev fremlagt her, at man udviser respektløshed overfor andre partier. Selvfølgelig med udspørgning, det er heller ikke noget mærkeligt i forbindelse med politiske arbejde, det er sådan spillet plejer at være. Og med hensyn til faldne bemærkninger er om man kan få ændret mening fra Inuit Ataqatigiit, jeg vil gerne høre om man kan høre for at få ændret Inuit Ataqatigiits mening indtil nu.

Så er det ordføreren. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg er temmelig sikker på, at uanset hvor længe jeg står heroppe, så ændrer Inuit Ataqatigiit ikke holdning til spørgsmålet, vi mener ikke det er en god ide. Den næste er Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Jeg skal præcisere, at Inuit Ataqatigiit vi ikke prøver på at ændre Inuit Ataqatigiits holdning og den vil vi ikke overtage. Jeg skal lige præcisere at her i Nuuk med hensyn til skattebehandling, så betaler vi ikke til andre kysten, det er blot sådan at landskassen hvert år optil 70 kr. yder tilskud til kostægte priser, det er ikke dem der er fra Nuuk der betaler dem, det er landskassen der betaler udligningen. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører sagde, at man værdsætter fra Inuit Ataqatigiit, at man får udviklet Nukissiorfiit, hvorfor Inuit Ataqatigiit er på landskassen i forbindelse med omlæggelse af finanslovsforslaget, at Nukissiorfiit er i forbindelse med bevillinger til udvikling af vandkraft i forbindelse med serviceaftaler som ellers skal være på 10. mio. kr. blevet den ned til 5 mio. kr. og i forbindelse med forberedelse af planer om byggerier af vandkræftværk, den vil være udsat med 5 år eller 10 år, dette udmelding hænger ikke sammen, jeg vil gerne have det uddybet. Og forinden vi går videre, så skal jeg sige, at det vistnok meget vanskeligt for tolkene at skulle følge med, fordi i snakker så hurtigt samtidig med at dem der snakker dansk, jeg vil gerne have, at man snakker lidt langsommere, det vil jeg lige præcisere endnu en gang. Så er det ordføreren. Naaja Nathanielsen (IA)

Ja, jeg vil sige tak til Aleqa Hammond for præciseringen, for selvfølgelig er det landskassen der er garant for, at der er en stabil tarif og prisudvikling, det er jo en af vores fordele. Omkring kommende års udvikling indenfor Nukissiorfiit, så mener jeg, som jeg har sagt tidligere, at der i dag pågår en god dialog mellem Nukissiorfiit og Selvstyret omkring udvikling, det vil jeg ikke kommentere så meget mere på. Så er det Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til forkastelse. Jeg vil gerne spørge denne uafhængige undersøgelse fra Ernst Consult og den allersidste anbefaling, at Nukissiorfiit omdannes til aktieselskab, hvor man inddrager kommunerne og de kommer med denne indstilling eller anbefaling, i stedet for er det ikke oplagt man kan sende den i udvalg i stedet for blot forkastelse og får en nærmere undersøgelse, er det ikke noget som Inuit Ataqatigiit kan udnytte. Ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) Nej, det mener vi ikke for nuværende, vi fortsætter vores ønske med at forkaste. Det er så derfor uden at gentagelse, så mener jeg meget klart, at Inuit Ataqatigiits ordfører har allerede sagt, at uanset hvor stor debat, så vil de ikke få ændret deres holdning. Derfor at de ønsker, at man ikke gentager sig og der er så mange punkter til behandling i dag, så må vi begrænse den meget langvarige debat det kan afstedkomme. Nu er det så Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S)

Du sagde, at Naalakkersuisut og mellem Nukissiorfiit så er der en god dialog, den vil jeg ikke kommentere, fordi det skal vi nok spørge om, når vi spørger til Naalakkersuisut, men Inuit Ataqatigiit sagde, at i vil være med til udbygning eller udvikling af Nukissiorfiit. Her vil jeg lige præcisere i løbet af de kommende 5 år, så er det sådan en udvikling i forbindelse med så længe finanslovsforslaget ser sådan, så vil Nukissiorfiits udvikling blive udsat med 10 år, det vil jeg lige præcisere, fordi jeres udmelding her hænger ikke sammen. Så er det ordfører. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg har ingen kommentarer. Den næste er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Juliane Henningsen (IA) Tak. Jeg forstår det således, at Inuit Ataqatigiits beslutning om at man ikke skal bruge landskassen som en finansieringsinstitut, at de fastholder deres mening, også fordi det er allerede klart, at hvis problemet omkring omdannelse til et aktieselskab i prisfastsættelsespolitikken, ja her, udfra det jeg kan høre, så er det ligesom man overser den problematik i forbindelse med denne debat. Når vi ser på de nuværende forhold, så har underskuddet været så stort siden 1987 udfra en politisk debat jeg kan høre. Med hensyn til 400 mio. kr. pr. år som ikke længere er bundet hvis man omdanner Nukissiorfiit til et aktieselskab og hvis man mener det stadig, hvad vil så Inuit Ataqatigiit gøre, hvordan man skal bruge disse midler, eftersom der fremsættes politiske forslag, at Nukissiorfiit skal omdannes til et aktieselskab med en finansieringsform der kan hentes fra alderspensionen m.m., altså overførselsindkomster også fordi jeg vil gerne have gjort det klart, ja hvis vi alligevel havde gjort det til et aktieselskab, at de så får råd til en masse andet i stedet for, men alligevel så jeg gerne høre Inuit Ataqatigiits vurderinger om disse forskellige forhold.

Ordføreren. Naaja Nathanielsen (IA) Ja, jeg skal starte med at sige, at det ikke kun er tolkning fra dansk grønlandsk hvor der skal tales lidt langsommere, det er også fra grønlandsk til dansk for at sikre en ordentlig oversættelse. Ja, tak til Juliane Henningsen for spørgsmålet. Det er jo sådan, at hvis vi omdanner Nukissiorfiit til et aktieselskab, så går vi ikke ud og optager det her lån på 3-400 mio. kr. årligt til brug andet steds. Vi mener ikke det er en god ide at gå ud og optage lån for nuværende til merforbrug, vi mener det er mere vigtigt at skabe balance mellem driftsudgifter og indtægter, for at sikre vores landskasse og ruste den bedst muligt til de kommende år også udvikling indenfor velfærdsområdet. Men vi mener ikke det er en god ide at rask væk gå ud og låne 400 mio. kr. til øget forbrug. Så de penge eksisterer ikke som en alternativ mulighed. Inden vi går videre, så skal jeg lige påminde jer om, at det er forbudt at have mobiltelefoner herinde i salen, altså hvis de er tændt og til talerne og jeg vil gerne påminde jer om for dem der er dansksprogede og for dem der er grønlandsksprogede, det er samtlige ordfører der bliver anmodet om at snakke lidt mere roligt. Og nu er det medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infratruktur og Trafik (D) Tak. Selvom det ellers ikke har en direkte forbindelse med hensyn til forslaget, så kan jeg alligevel sige, at med hensyn til finansloven for 2009, altså den der er blevet lavet af det forrige landsstyrekoalition, så er der 1,1 mio. kr. som blev afsat til undersøgelser og nu med hensyn til finanslovsforslag for 2010 så er det 3,5 mio. kr. der skal afsættes til formålet. Inuit Ataqatigiit vil jeg gerne spørge om man anser det for en forhøjelse eller om noget der forbliver det samme. Det er et spørgsmål, altså der er forskel mellem 1,1 mio. kr. og 3,5 mio. kr. uanset det er, så er det måske Inuit Ataqatigiit der kan besvare det utvetydigt.

Naaja Nathanielsen (IA) Der skete der en forhøjelse. Næste Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Inuit Ataqatigiits ordfører, en af talerne fra Inuit Ataqatigiit Juliane Henningsen, så skal hun ikke få os til at tro, at der vil ske et misbrug af midlerne, det er ikke det vi er ude efter, det er udvikling indenfor energiområdet, det er det vi prøver på at igangsætte, således fordi landskassens midler ikke kan klare 1,2 mia. kr. fordi de ikke kan hentes fra landskassen og sætter slet ikke spørgsmålstegn ved med hensyn til byggeriet i Royal Arctic Line med skive, også er det så ved at optage lån i vil danne Illuut A/S, hvad er så forskellen mellem disse og Nukissiorfiits omdannelse til et aktieselskab. Nu er det ordføreren. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg synes ikke spørgsmål er så relevant, jeg vil sige tak til Hans Enoksen, for det viser meget tydeligt forskellen i vores opfattelse af Grønlands finansielle situation, at vi mener, at der er brug for en stram styring, vi mener ikke vi har overtaget en landskasse der er i balance og helt grundlæggende viser det her en forskel på, hvordan vi tænker økonomi og det er sådan vi ser på det. Tak. Næste bliver Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S)

Altså udmeldingen om Nukissiorfiit priserne vil begynde at stige ukontrolleret og der forslag bunder ud i mange, mange forskellige betragtninger og redegørelser også henholder os til aktieselskabsloven. Baggrunden for forslaget er, at vi vil gerne have bedre kår for befolkningen. Hvis det store underskud skal danne baggrunden for afslaget, så har det nuværende koalition brugt 528 mio. kr. Først vi har aldrig nogensinde set et så stort underskud tidligere. Endvidere vil jeg komme ind på, at Nukissiorfiits plan i Diskobugten og hvis byggeri igangsættes i 2014 også er det 14 mio. kr. der vil bruge til forundersøgelserne også er det kun 3,5 mio. kr. der er afsat til formålet og dette så vil medføre, at en yderligere udskydelse af byggeriet i Diskobugten med 10 år. Ja det er måske en orientering til jeres fordel for næste gang. Tak. Og ordføreren. Naaja Nathanielsen (IA) Nej, begrundelsen for at vi ikke ønsker, at Nukissiorfiit skal omdannes til et aktieselskab er, at vi mener, at der ikke er belæg for at gøre det, vi mener ikke, at det er en god ide. Det har ikke noget at gøre med underskud eller ej, vi mener ikke der er tilstrækkelige begrundelser for det og med hensyn til den rapport Ernst Consulting som Siumut selv berømmer, der står jo direkte, at man bliver nødt til at forhøje tarifferne, hvis man skal få et Nukissiorfiit A/S til at køre fornuftigt. Så det er bevægegrunden. Næste bliver Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Her i Inuit Ataqatigiits ordfører Nauja Nathanielsen siger blandt andet, at man vil gerne bibeholde renterne i landskassen. Selvfølgelig er det også helt i orden, men hvem siger, at for eksempel i 2010 at man som eksempel skal have 85 mio. kr. indtægt, hvis man har et udlandslån, så er det helt sikkert, at de vil have mindre indtægt. Det kan være måske kun 40 mio. kr., så vil forbrugerne kun betale 45 mio. kr. mindre. Alene når man ser på den, er der noget oplagt man kan udnytte og

dermed vil altså udviklingen foregå meget hurtigere, end at man tager udgangspunkt i landskassens finansiering. De kabler og andre der er forfaldne forsyningsnet, det koster mange penge at renovere den og hvis man skal bære alle disse udgifter, så mener jeg der er grund til omtanke. Der er nogle flere planer med hensyn til udlandslån, det som Naalakkersuisut allerede har fremlagt. Hvad er så forskellen ved at Nukissiorfiit optager lån udefra eller det laves om til et aktieselskab, det er Royal Greenland aktieselskab og tele, de er allerede aktieselskab, de har ikke nogen problemer at låne penge udefra. Jeg er overbevist om, at de kræfter man har her, at på baggrund deraf, så kan man sikre en bedre forsyning i fremtiden. Ja, det er lidt ændrede begrundelse, men det er det samme hele tiden og derfor med hensyn til seneste ordfører, så går vi videre til næste ordfører. Men nu er det så ordfører der vil først kommentere det der blev fremlagt. Naaja Nathanielsen (IA) En af problemerne for Royal Greenland i sommer var netop med en bank, så det er jo ikke helt sandt. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, altså grundlæggende så mener jeg jo det samme jeg har sagt hele tiden, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det på anden vis. Vi mener ikke det er en god ide at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab, vi mener ikke det vil give de fordele som Siumut mener at der vil komme, vi mener det er vigtigere at fastholde en politisk styring om du vil, i forhold til at sikre stabil forsyning og stabile tariffer, det mener vi bedst muligt gøres ved, at Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed, det er de samme begrundelser der har været hele tiden. Og vi mener ikke, at vi bremser udvikling ved at fastholde Nukissiorfiit som en nettostyret virksomhed. Ja som mødeleder, så skal jeg lige udtale, som jeg allerede har sagt, at det er ikke nok at man trykker på knappen for at sige noget, efter jeg har sagt, at der vil ikke komme flere, men så den sidste der skal sige noget, så går vi videre til næste ordfører. Nu er så Aleqa Hammond, Siumut.