Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den faktuelle indretning af boligen svarer til det, der er bevilget, om formål og aktivitetsmål er opnået, og om krav til indretningen er tilgodeset. Vurdere om nye aktivitetsproblematikker er opstået. Opfølgning: Efterfølgende opfølgning er de yderligere tiltag i boligsagen, som evalueringen viser, at der er behov for. Evalueringen er kvalitativ. Skemaet måler ikke systematisk på eventuelle andre faktorer, der kan have påvirket resultatet, og er således ikke en valideret evaluering af selve ydelsen. Illustration af processen Boligindretning planlægges Formål og mål beskrives Løsninger fastlægges Byggeriet igangsættes Byggeriet afsluttes Afleveringsforretning Evaluering af resultat Mindst 2 måneder Formål Skemaet skal understøtte en systematisk evaluering og efterfølgende opfølgning på boligindretning efter SL 116. Skemaet er et arbejdsredskab for sagsbehandleren og kan dokumentere at der i samarbejde med borgeren, er evalueret og taget initiativ til efterfølgende opfølgning på boligindretningen. Vestre Engvej 56, 7100 Vejle Tlf. 79 43 60 60 Fax 79 43 60 00 Web www.ckhm.dk Dato 25.03.2008
Formålet med skemaet er, at terapeuten får et redskab til systematisk evaluering af om det overordnede formål er opfyldt borgeren er tilfreds med boligindretningens resultat den faktuelle løsning svarer til den bevilgede aktivitetsmål er opnået krav til indretningen er tilgodeset der er opstået nye aktivitetsproblematikker 2 Evalueringen skal understøtte, at der kan udarbejdes en handlingsplan/efterfølgende opfølgning, hvis evalueringen viser et behov for yderligere tiltag, så borgeren får et velfungerende resultat. En sammenfatning af evalueringens resultater skal give overblik over boligindretningens effekt eller mangel på samme. Evalueringens resultat kan bidrage til evaluering af den samlede ydelse, til læring og eventuel ændring af praksis. Baggrund og reference Redskabet er baseret på metoden i den Canadiske model af aktivitetsudøvelse (Canadian Model of Occupational Performance, CMOP), samt 7-trinsmodellen (Occupational Performance Process Model, OPPM), som er beskrevet i Fremme af menneskelig aktivitet, ergoterapi i et canadisk perspektiv ¹ og Metodebog i hjælpemiddelformidling. Med skemaet fokuseres der på trin 7 evaluere resultater. Lovgrundlaget for boligindretning er Serviceloven 116. Skemaet tager udgangspunkt i Evaluering på boligområdet udarbejdet af Kirsten Drivsholm, CKHM i 2006. Af Metodeprojekt på Boligområdet for Hjælpemiddelcentralerne 2003-2004 fremgår, at der er behov for, at der udvikles redskaber til evaluering. Projektorganisation Skema og manual er udarbejdet på Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle, i et projektforløb for VISO. Projektets styregruppe: Stedfortræder Bodil Pedersen CKHM Områdeleder Jan Hoedt CKHM. Projektleder: Ergoterapeut Anne Grethe Pedersen CKHM. Referencegruppe: Centerleder Nina Bindslev Center for Specialrådgivning Holbæk Ergoterapeut Ulla Thisted Hjælpemiddelcentralen Esbjerg Kommune Ergoterapeut Anne Balslev Vejle Kommune
Ergoterapeut Sine Jonasen Hjørring kommune Ergoterapeut Kirsten Drivsholm CKHM. 3 Præmisser Det forudsættes, at boligindretningen er gennemført efter metoden i 7-trinsmodellen (OPPM), og at skemaet til aktivitetsanalyse er udfyldt. Formålet med boligindretningen, aktivitetsmål, krav til indretningen og løsninger, skal være klart beskrevet. Skemaet kan bruges ved evaluering af boligindretninger både til børn og voksne, og ved indretning af alle boligtyper, efter SL 116. Evalueringen kan ikke erstatte afleveringsforretningen eller 1-årsgennemgangen, som er mere specifik omkring de byggetekniske forhold. Skemaet er gratis at anvende, men må ikke gøres til genstand for salg. Anvendelse af skemaet Boligindretningen skal være gennemført og have været i brug minimum 2 måneder, så borgeren har nået at afprøve, hvordan den fungerer. Aktører: Den kommunale sagsbehandler kan foretage besøget hos borgeren, alene eller sammen med f.eks. specialrådgivende boligterapeut eller kollega. Den kommunale terapeut kan være den person, der har sagsbehandlet ansøgningen, eller en terapeut der har overtaget sagen. Kendskab til sagen er en fordel. Borgeren er den person, boligindretningen er målrettet til. Borgeren kan bistås af pårørende. Hvis indretningen er til børn, interviewes forældrene, samt barnet i det omfang han eller hun er i stand til at medvirke. Fremgangsmåde: Gennemgå boligindretningen systematisk under besøg i boligen. De rum, der ikke er indrettet ved den bevilgede boligindretning, og forhold der ikke er aktuelle medtages ikke i undersøgelsen. Undersøg ved Interview Observationer Opmåling (hvor det er relevant) Afprøvning af hvordan indretningen fungerer (hvor det er relevant) Noter oplysningerne i skemaet under gennemgangen. Suppler gerne med fotos, husk at indhente tilladelse. Medbring ved besøget: Målebånd Fotoapparat Bygningsbeskrivelse
Tegninger Indstilling Bevilling 4 Skemaets indhold 1. Grundoplysninger Oplysninger om borgeren. Noter også forældres navne, hvis boligindretningen er målrettet et barn under 18 år. 2. Kommunens terapeut Udfyld navn, adresse, telefonnummer og e-mail på den sagsansvarlige. Angiv dato for, hvornår boligindretningen er afsluttet (når afleveringsforretningen er overstået). Angiv dato for, hvornår evalueringen er gennemført. 3. Præsentation af sagen og det overordnede formål Beskriv sagen kort. Hvem er indretningen til, og hvad er blevet indrettet? Det overordnede formål med boligindretningen er jf. SL 116, at gøre boligen bedre egnet, som opholdssted for borgeren. Det konkrete formål, kan f.eks. være at borgeren bliver mere selvhjulpen, eller at tilgodese hjælperes arbejdsmiljø, så borgeren kan modtage den nødvendige hjælp. 4. Evaluering af formål og borgerens tilfredshed. Er det overordnede formål med boligindretningen opfyldt? Hvis nej uddyb og begrund. Er borgeren tilfreds med boligindretningens resultat (funktionalitet og udseende)? Bed borgeren score tilfredsheden på VAS-skalaen og noter borgerens uddybende kommentarer. VAS-skala (Visuel Analog Skala) er en skala med 10 punkter, hvor 1 i denne sammenhæng angiver at borgeren slet ikke er tilfreds og 10, at borgeren er yderst tilfreds. 5.1-5.10 Evaluering af boligindretningens resultat. 5.1-5.3 udfyldes inden besøget. 5.1 Mål for indsatsen. Aktivitetsmål. Overføres fra Skema til aktivitetsanalyse. Gengiv målene fra aktivitetsanalysen. 5.2 Krav til boligens indretning, herunder eventuelle pladskrav til hjælpere. Overføres fra Skema til aktivitetsanalyse. Gengiv pladskrav, herunder de krav der relaterer til hjælperes arbejdsmiljø, samt krav til produkter, materialer mv. som er beskrevet i aktivitetsanalysen. 5.3 Løsninger. Overføres fra indstillingen, eller bevillingen. Gengiv de løsninger, der blev bevilget. Hvis borgeren selv har finansieret en dyrere indretning end bevilget, medtages oplysninger om dette.
5.4-5.8 udfyldes under besøget. 5 5.4 Evaluering. Svarer den faktuelle løsning til den bevilgede? Svarer den faktiske indretning til det, der er beskrevet under løsninger? Hvis nej: Hvad afviger? Kontroller om bygningsbeskrivelsen beskriver den bevilgede eller faktiske løsning. Søg årsagen til afvigelsen. Er den faktiske løsning dyrere end den bevilgede hvem har i så fald betalt merudgiften? 5.5 Evaluering. Er aktivitetsmålene opnået? Kan borgeren udføre de aktiviteter, som fremgår af mål for indsatsen? Hvis nej: Hvilke aktiviteter kan ikke udføres? Hvilke aktivitetsproblematikker, som relaterer sig til boligindretningen, er ikke afhjulpet? Beskriv problemet. Hvis løsningen ikke er som bevilget: Afhjælper den faktiske løsning aktivitetsproblematikkerne i lige så høj grad, som den bevilgede ville have gjort? 5.6 Evaluering. Er krav til indretningen opfyldt? Vurder om pladskrav og krav til materialer, produkter mv., som fremgår af pkt. 5.2 er opfyldt. Hvis nej: Beskriv problemet. Hvis løsningen ikke er som bevilget: Bliver kravene til indretningen også tilgodeset med den faktiske løsning? 5.7 Er der opstået nye aktivitetsproblematikker? Hvis ja: Beskriv nye og væsentlige aktivitetsproblematikker, som relaterer sig til boligens indretning. Er problematikkerne opstået som følge af boligindretningen? 5.8 Bemærkninger Eventuelle øvrige bemærkninger. Fejl og mangler, som relaterer sig til det byggetekniske, kan nævnes her (systematisk gennemgang af dette skal ske ved afleveringsforretningen og etårsgennemgang). 6. Sammenfatning og handleplan for opfølgning Sammenfat problematikkerne her, hvis gennemgangen har vist, at der er aktivitetsproblematikker, fejl eller mangler i forhold til boligens indretning. Vurder hvad der skal følges op på, og aftal, hvem der er ansvarlig for hvad. 6.1 Aktivitetsmål, som ikke er opnået. (Fra pkt. 5.5) Aktivitetsproblematikker der ifølge de opstillede mål skulle være løst, og som relaterer til boligens indretning.
6 Løsning af aktivitetsmål som ikke er opnået? Hvem gør hvad? Aftal hvordan der arbejdes videre med aktivitetsproblematikkerne. Hvis den bevilgede løsning ikke kan afhjælpe problematikken, gennemgås den konkrete problemstilling med metoden fra OPPM (7-trinsmodellen). 6.2 Krav til indretningen, som ikke er opfyldt. (Fra pkt. 5.6) Gengiv de krav, som ikke opfyldt. Hvordan kan kravene opfyldes? Hvem gør hvad? Aftal hvordan der følges op på problemet. 6.3 Nye aktivitetsproblematikker. (fra pkt. 5.7) Nye væsentlige aktivitetsproblematikker, som relaterer til boligens indretning. Skal aktivitetsproblematikkerne løses nu? Hvis ja, aftal hvornår processen igangsættes. Aftal hvordan der arbejdes videre med aktivitetsproblematikkerne. Skal disse aktivitetsproblemer løses nu? Hvis ja, planlæg eventuel opstart af ny boligsag (fra trin 1). 6.4 Øvrigt, der skal følges op på. Fejl og mangler som relaterer sig til det byggetekniske kan nævnes her (systematisk gennemgang af dette skal foregå ved afleveringsforretningen og etårsgennemgang). 7. Konklusion En sammenfatning af boligindretningens resultat. Om det overordnede formål med boligindretningen er opfyldt Om aktivitetsmålene er opnået Om krav til indretningen er opfyldt Om der er opstået nye aktivitetsproblematikker Om der er behov for yderligere tiltag. Evaluering af ydelsen Det anbefales, at kommunen anvender resultatet fra evalueringen til evaluering af den samlede ydelse, til læring og til eventuel kvalitetsudvikling af praksis. Hvis kommunen har evalueret på flere boligindretninger, kan resultaterne sammenholdes, og f.eks. vise om bestemte problemer eller vellykkede løsninger viser sig i flere sager.
7 Litteraturliste CAOT/Torben Hanson, Fremme af menneskelig aktivitet, ergoterapi i et canadisk perspektiv, FADL s forlag og Ergoterapeutforeningen, 2002.¹ Else Marie Jensen, Lilly Jensen, Iben Schøtt, Nina bindslev. Metodebog i Hjælpemiddelformidling, Munksgaard, 2003. Kirsten Bach Drivsholm/CKHM Vejle, Evaluering på boligområdet, 2006 Aktivitets- og funktionsanalyseskemaer fra Center for Specialrådgivning i Holbæk, Hjælpemiddelcentralen i Rødovre kommune, Odense Kommune og Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle. Metodeprojekt på Boligområdet for Hjælpemiddelcentralerne 2003-2004, Eva Horn, Lone R. Jensen, Inge Lohmann, Sonja Moseholm, Ruth Odgaard, Ulla Smith. Anne Grethe Pedersen/CKHM Vejle, VISO, Skema til aktivitetsanalyse og manual 2008 At fremme menneskelig aktivitet, Dansk bearbejdet resume, Hans Jørgen Bendixen, 2001. Lilly Jensen HMI, Hvad har klinisk ræsonnering at gøre med hjælpemiddelformidling? artikel. Åse Brandt, Susanne Iwarsson, NAME 1.0, Nordic Assisted Mobility, Evaluation. 2005 Socialministeriet, Vejledning om hjælpemidler, biler og boligindretning, Vejledning nr. 6 til Serviceloven, 2006