Hvor sker nitratudvaskning?

Landovervågningsoplande 2010

Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde -15 Halmnedmuldning -10 Målrettet sortsvalg -5 1 uges tidligere såning -5

Strategi ved meget tidlig såning af vintersæd 2 forsøg i 3 arter sået i 2010 og høstet i 2011 Såtidspunkt N-min 0-100 cm i november, kg pr. ha Triticale Vinterrug Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Vinterhvede Vinterhvede Triticale Vinterrug Normalt, 20. september 43 31 30 74,9 71,6 80,1 Tidligt, 20. august 25 20 12 9,0 1,6 1,5 Oversigt over Landsforsøgene 2011 side 224

Halm og N-udvaskning Reducerer N-udvaskningen med den mængde N, halmen fastlægger i efterårsog vinterperioden 1-3 kg N pr. ton (5-15 kg N pr. ha)

Jordbearbejdningstidspunkt og N-udvaskning Der vurderes at være en reduktion på ca. 18 kg N pr. ha ved udskydelse af jordbearbejdning til efter januar forudsat, at der ikke ukrudtsbehandles i efteråret. Udskydning til sent efterår reducerer udvaskningen med 10 kg N pr. ha

Mellemafgrøder er det reelt et alternativ? Etableringen usikker (66 pct. succesrate) I 2011 har der været problemer med gennemgroning af kornafgrøden Såning før høst kræver akkuratesse, rene marker Bedst hvor halmen snittes Krav ved 14 pct. efterafgrøder: 28 pct. mellemafgr. Krav ved 34 pct. efterafgrøder: 68 pct. mellemafgr.

Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder Hvad må jeg? Planperioden 2010/11 Planperioden 2011/12 Aug. 2010 Aug. 2011 Jan. 2012 Jordbearbejdning (JB nr. 1-4) Jordbearbejdning (JB nr. 5-11) Høst Høst 1. nov. 1. febr. Efter kartoffeldyrkning 1. nov. Før kartoffeldyrkning * 1. nov. Kemisk nedvisning 1. okt. Grøn: tilladt Rød: ikke tilladt *Gælder for autoriserede læggekartoffelavlere og producenter af spisekartofler Autoriserede økologiske bedrifter er undtaget for reglerne! Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd, er ikke at betragte som jordbearbejdning.

Beslutningsskema for reduktion af udvaskning! Reference: Ubevokset efterår, harvet, udvaskning 60 kg N/ha Afgrøde Afgrøde følgende år Såtid (efterår) Efterafgrøde Snitn. halm (+/-) Effekt på udvaskning, kg N/ha Korn Forårssået - Korsb. Græs E.høst Forår +/- -30 Korn Vinterraps Senest 15.8 Bredbladet Vinterhvede Senest 5.9 - - +/- -30 Vinterraps spildfrø +/- -10 Korn Korn - Spildkorn + -10 Korn Korn Efter 15.9 Korsb. Før høst +/- -20

Nitratkoncentration af målinger i dræn med frit udløb til vandløv i Nordjylland. Gns. af 2 målinger. Foreløbige resultater

Foreløbige resultater af drænmålinger

tons P Historisk udvikling i fosfortabet: Fosforudledning til havområder fra 1900-2000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 år dyrket areal antagelse 2 industri spildevand +spredt bebyggelse

Ton P pr. år Udvikling i udledning af fosfor 10000 8000 6000 4000 2000 0 17 pct. 50 pct. 1989 1999 Landbrug Natur Punktkilder

Nøgletal for fosfor I landbrugsjord: Typisk tilførsel: 0-40 kg P pr. ha Bortførsel 15-35 kg P pr. Ha Fosfortab fra landbrugsjord: 0,05-0,5 kg P pr. år Fosforindhold i pløjelaget Fosforindhold til 1 meter 1.000-2.000 kg 2.000-4.000 kg

Kritiske Kildeområder Fosforkilder Transportprocesser område Højt kildepotentiale område Højt transportpotentiale Kritisk kildeområde kritisk fosfortab

Tabsprocesser for fosfor Proces: Mekanisme Styrende parametre Erosion Overfladeafløb Udvaskning, matrix Udvaskning makroporer Vinderosion, jordfygning Transport af primært partikler til overfladevand Transport af opløst og kolloid-p med overfladevand Udvaskning gennem jorden ( stempel ) Udvaskning gennem store porer. Opløst P og kolloid-p Tab af partikler ved jordfygning og aflejring I grøfter og lignende Bevoksning ++++ Hældning ++++ Bræmmer +++ Fosfortal + Hældning ++++ Gødningshåndt. ++++ Fosfortal + Gødningshåndtering + Fosfortal + Gødningshån. ++++++ Fosfortal + Afgrødevalg +++++ Fosfortal +

Fordeling af fosfortab - overordnet Dansk Kvæg

Undgå let tilgængelige kilder Jf. en svensk undersøgelse stammede over 70 pct. af fosforudvaskningen på lerjord fra nylig tilført fosfor i gødning. Indarbejdning af gødningen i jorden gav en markant reduktion i fosfortabet Undgå udbringning af fosfor i kombination med afstrømning på jordoverflade eller udvaskning (Gødningen skal infiltreres før store nedbørshændelser) Undgå udbringning af P om efteråret Undgå udbringning af P på frost om foråret. Undgå for store P udbringninger på én gang

Enkeltstående tabshændelser Direkt tab af gødningsfosfor Udbringningstidspunkt Udbringningsmetode Brinkerosion Vedligeholdelse Husdyradgang

Begrænsning af erosion på truede arealer: Skånsom jordbehandling ved såning af vintersæd eventuel direkte såning Så på tværs af hældningen Græs/frøgræs eller lignende på meget udsatte arealer. Tilstræb et højt organisk indhold i jorden god jordstruktur

Mindre P indhold i jorden: Sammenhæng mellem Pt og P-udvaskning

Oversigt over fosfortab Tabskilde Tab, ton P pr. år Vanderosion, partikulært P 2-20 Overfladisk afstrømning, opløst P 5-15 Vinderosion 5-15 Brinkerosion 275-645 Tab via dræn på risiko-mineraljord 15-90 Tab via dræn på lavrisikojord 20-90 Tab via dræn på lavbundsjord 30-225 Atmosfærisk bidrag <5 Øvre grundvand, drænet dyrket areal <20 Øver grundvand, ikke drænet <60 Dyrkningsbidrag 440-1185

Oversigt over virkemidler i vandplaner

Vigtigt med alternativer til efterafgrøder Nuværende alternativer: Nedsat kvælstofkvote Mellemafgrøder Overførsel til andre bedrifter Pil og afbrænding af husdyrgødning Nye alternativer (der arbejdes for på kort sigt) Tidlig såning Halmnedmuldning Nye alternativer (længere sigt): Konstruerede vådområder (minivådområder) Kontrolleret dræning og mange flere 29... 3. april 2012

Tolkning af fosfortal Fosfortal Niveau Anbefaling Under 1 Meget lavt 1-2 Lavt Tilførsel af større mængder fosfor f. eks i slam suppleret med årlige tilførsler af lettilgængeligt fosfor Tilførsel af 20-40 pct. mere fosfor end bortførslen 2-4 Middel Tilførsel af, hvad der svarer til planternes gns. bortførsel 4-6 Tilførsel af 25-50 pct. Af planternes gns. Bortførsel 0ver 6 Meget højt På kort sigt ikke behov for tilførsel af fosfor* * Fosfortallet vil falde med årene, og når fosfortallet er under 4,0 skal afgrødernes bortførsel af fosfor erstattes

Fra efteråret 2013: 140.000 ha ekstra efterafgrøder Krav om op til: <0,8 DE/ha: 30 pct. >0,8 DE/ha: 34 pct.

Reduktionskrav i de enkelte hovedvandoplande 32... 3. april 2012

Valg af efterafgrøde Græsudlæg i vårsæd (i sædskiftet): På kornsælgende bedrifter på sandjord, høje maltbygpriser på lerjord Græsudlæg i vårsæd fastliggende En del af arealet med lille forskel i DB mellem vårbyg og vintersæd Korsblomstrede afgrøder sået før høst Hav overskud i efterafgrødebanken Mindet for at få spredningen til at lykkes Bedst hvis korn høstes tidligt og halm snittes Mindet for at gennemføre løbende justeringer i sædskifte mv. Mindet for at lave rettelser i arealer i enkeltbetaling/ghi Korsblomstrede afgrøder sået efter høst Tidlig nok høst (inden 15/8) i minimum 9 ud af 10 år. Mulighed for at tørre det tidligst høstede korn

Uændrede krav til efterafgrøder i efteråret 2012: < 0,8 DE/ha: 10 % efterafgrøder >= 0,8 DE/ha: 14 % efterafgrøder Alternativer til efterafgrøder: Mellemafgrøder Reduceret kvælstofkvote Overførsel til anden bedrift Etablering af flerårige energiafgrøder Forbrænding af fiberfraktion

Forsøg 2010 og 2011 Eftervirkning af efterafgrøder i vårbyg N-optag, nov. 2009, kg pr. ha N-min, nov. 2009 og 2010 kg pr. ha Udb. og merudb. ved høst hkg kerne pr. ha Udb. og merudb. ved høst hkg kerne pr. ha Gødskning af vårbyg om foråret 60 N 120 N Antal forsøg 3 7 9 9 Ingen efterafgrøde 24 29 52,3 58,6 Alm. sildig rajgræs sået forår 25 21 0,6 2,0 Olieræddike sået 2 uger før høst 61 17 1,8 1,8 Olieræddike sået lige efter høst 34 18 1,0 1,3 LSD ns. ns. Oversigten 2011, s. 235

Hvornår træder kravene i kraft? Restriktioner i jordbearbejdn. Omlægning af fodergræs Efterafgrøder Ingen grønne marker Målrettede efterafgrøder Randzoner Efterår 2010 2011 2012 2013 10.000 ton omlægning af regulering? 2027??

De generelle regler om efterafgrøder Ikke følsomme Middel Mest følsomme Husdyrbrug (>0,8 De/ha) 10 22 34 Planteavls-brug (<0,8 De/ha) 14 18 30 37... 3. april 2012

Beregnet udvaskning for landovervågningsoplandene Tabel N3: Beregnet udvaskning af kvælstof (nitrat-n) ved gennemsnitsklima for indberetningsårene 1991-2919 (NLES3 fra 1990-1999 og NLES4 fra 200 og fremefter). Den anvendte vandafstrømning er 290 mm for lerjord og 500 mm for sandjord. Kilde: Grant et al. (2011), tabel 5.1. 38...