NYHEDSBREV FEBRUAR 2014 Jule- og nytårsfrokost i Egå Marina den 11. januar 2014 1 Støttegruppens jule- og nytårsfrokost blev i år holdt i Egå ved Århus med smuk udsigt til Århusbugten. Omkring kl. 13.00 begyndte deltagerne fra Jylland og Sjælland at indfinde sig, og vi kunne ret hurtigt sætte os til bords og nyde maden fra buffeten. Snakken gik livligt de første par timer. Nye ansigter var kommet tilstede, og det var jo lidt spændende at høre om deres oplevelser. På programmet var, som nævnt i indbydelsen, muligheden for at deltagerne kunne få ordet og fortælle lidt om, hvad de havde på hjerte. Først lyttede vi til Filip Sønderskov, som er ud af en meget stærkt engageret JV-familie. Alligevel kom han til en anden konklusion end sin families med hensyn til livets store spørgsmål og måtte betale prisen med udstødelse. I mange år inden da havde Filip haft problemer med alkohol, men da det var overvundet, blev han genoptaget i JV-menigheden igen. Men der gik ikke lang tid, før Filip igen blev udstødt, denne gang for»frafald«, og han mistede kontakten til sin familie. Filip var nemlig blevet bekendt med en»farlige bog«, som et tidligere medlem af Jehovas vidners styrende råd havde udgivet, Samvittighedskrise. Efter grundig læsning af bogen og granskning af oplysningerne deri kom han til den konklusion, at Jehovas Vidners organisation ikke var Guds kanal på jorden, hvilket han tidligere troede fuldt og fast på. Han stillede et par spørgsmål til de ældste i den lokale menighed om bogen, og så gik det hurtigt med at få ham udstødt for frafald fra»den sande tro«, da han ikke ville droppe sin nye opfattelse. Så kom en nedtur igen, hvor Filip endte som hjemløs, og i en periode boede han ude
i skoven med sovepose og et regnslag som eneste logi og desuden med rigelig indtagelse af de våde varer. Pludselig fik han en slags»åbenbaring«, hvor han sagde til sig selv:»nu eller aldrig!«derefter blev han afholdende, fik sig et arbejde, og i dag har han oven i købet anskaffet sig et hus og har system på tilværelsen som en meget flittig vicevært for en ret stor koncern. Alle var meget bevægede efter at have hørt Filip s livshistorie. 1. række: Lars, Christina, Marie, Rosa, Jette, Dorthea 2. række: Gunnar, Jean, Charles, Peter, Jacob, Filip, Poul, John Der er flere billeder sidst i nyhedsbrevet Herefter fulgte en beretning af en helt anden karakter, en rejseoplevelse fra Indien. Rosa & Peter fra Vestsjælland havde været på en meget spændende tur i det sydlige Indien. Et sted som meget få danskere begiver sig hen til. Vi fik et spændende indblik i forholdene i den allersydligste provins i landet. Den sydlige del af Indien har helt sin egen atmosfære og stemning. Her er mere roligt og fredfyldt end i Nordindien, men duftene og farverne er endnu mere overvældende. En fantastisk natur med grønne regnskove og lange hvide sandstrande. Rosa & Peter oplevede en meget venlig og imødekommende befolkning. For eksempel blev de ved en lejlighed spurgt om, hvilket land de kom fra, og da de fortalte, at de kom fra Danmark, kom der begejstrede udråb:»i er jo fra Mikael Laudrups land«. Og derefter var der ingen ende på den opmærksomhed, de fik. For eksempel blev en vejspærring, der var opstillet over en vej i forbindelse med en lokal strejke oppe i bjergene, straks fjernet, så de kunne køre igennem, mens de øvrige bilister pænt måtte vente, til demonstrationen var færdig. Vi fik også at vide, at befolkningen var inddelt i mange forskellige, religiøse retninger, men at de levede sammen i fordragelighed. Der var ikke kun hinduer, men også mange katolikker var repræsenteret der. Alkohol var sådant set tabuiseret, men alligevel fandt Rosa & Peter ud af, at mange indere havde en smart måde at indtage det på. De oplevede f.eks. ved.en strandpromenade, hvordan forbuddet blev omgået. Man sad på bænke med uskyldige tekander, som dog ved nærmere eftersyn indeholdt alkoholiske drikke!! Til sidst blev der nævnt, at vejene var ret håbløse at køre på. De var meget ujævne, og de lokale kørte ikke efter egentlige færdselsregler, som vi kender dem. Meget kaotisk. Man kunne ikke leje bil og selv køre, men skulle have chauffør til bilen. Sydindien er også hjemsted for mange større og mindre IT firmaer, som betjener store dele af den vestlige verden. 2
Derefter var ordet frit, og et helt nyt medlem af Støttegruppen, som aldrig havde været med i Jehovas vidner, havde en meget dramatisk beretning at fortælle. Han ønsker at være anonym her i nyhedsbrevet. Ganske kort fortalt drejer det sig om, at vort nye medlem havde været gift med et Jehovas vidne, og efter nogle år kom hans kone ud for en bilulykke, hvor hun kom slemt til skade. En blodtransfusion var efter lægernes skøn nødvendig, men dette blev kraftigt modarbejdet af Jehovas vidners ældste fra ægtefællens lokale menighed og af de i hendes familie, der var Jehovas vidner. Ægteparret havde en lille søn, og vor fortæller var oprørt over, at Jehovas vidner gik mere op i, at hun ikke fik blodtransfusion, end at hun, der jo også havde ansvaret for et lille barn, overlevede. Manden gik heldigvis i karakter og bad alle Jehovas vidner forsvinde, og mens konen var bevidstløs gav han lægen lov til at give blod. Kvinden overlevede, men desværre gik ægteskabet herefter i opløsning. Ved godt 17.00 tiden tog vi afsked med hinanden og drog hver til sit. Med hensyn til kommende arrangementer kan vi oplyse, at vi har planer om arrangere et mindre forårsmøde et sted i Midtjylland, og senere skal vi holde det sædvanlige sommertræf i august i trekantområdet. Yderligere oplysninger følger i næste nyhedsbrev. Poul Dal ********************************************************************************************************** Ny bog om Jehovas vidner En ny bog med titlen»et vidunderligt sammenhold«er udkommet på forlaget Kahrius. Forfatteren Ole Lind har været tilsluttet Jehovas Vidner i 46 år, og bogen bygger delvist på hans viden og erfaring fra den tid.»et vidunderligt sammenhold«afspejler Ole Linds liv, men er samtidigt fiktion. Bogen skildrer to unge mennesker, som i 1947 tilslutter sig Jehovas Vidner. Den fortæller om deres begejstring over at have fundet den eneste sande tro, men også om den tvivl, der melder sig efterhånden, som tiden går. De oplever, at det vidunderlige sammenhold, Jehovas Vidner roser sig så meget af, måske ikke er så vidunderligt endda. Bogen sætter endvidere spørgsmålstegn ved Jehovas Vidners tro, bl.a. deres afstandtagen fra blod og blodtransfusion og deres urimelige behandling af udstødte. 3
Bogen»Et vidunderligt sammenhold«kan derfor med fordel læses af alle tidligere og nuværende Jehovas Vidner. Men den henvender sig også til dem, som er interesseret i religion og tro eller har familie, venner og bekendte, der er i kontakt med Jehovas Vidner, eller dem, der blot sætter pris på en god historie. Bogen koster 198 kr. og kan købes i enhver boghandel eller hos forlaget Kahrius.dk ******************************************************************************************************* Hvorfor alt det byggeri? Fra nettet: Vagttårnets hovedkvarter flytter fra New York til et øde område, så de kan blive fri for at se på de bygninger, som Jehova snart vil knuse i sin meget store vrede. Som nok mange af os ved, er Vagttårnsselskabet i færd med at bruge millioner af dollars på et stort byggeprogram for deres hovedkvarter i en temmelig isoleret region, Warwick, i staten New York. Et fremtrædende Jehovas vidne blev i den forbindelse stillet det spørgsmål»hvorfor alt det byggeri?«spørgsmålet, som i øvrigt flere har stillet, lyder mere deltaljeret:»hvis Harmagedon er så nær, hvorfor da alt det besvær? Hvorfor bruger tusinder af Jehovas vidner deres tid på dette store byggeprojekt i stedet for at bruge den på»det liv reddende forkyndelsesarbejde?«. Jeg har talt med et Jehovas vidne, som har været med i forberedelsen af projektet fra begyndelsen af. Han henviste til, hvad et medlem af Det Styrende Råd, D.H. Splane, havde forklaret i den forbindelse:»jeg ser ud af mit vindue på Manhattans bygninger, og jeg ved, at de vil blive fuldstændig ødelagt. Hvorfor skulle vi forblive her i Brooklyn? Hvorfor ikke bygge langt væk herfra? Vi vil have smukke bygninger, som vi kan fortsætte med at bruge efter Harmagedon«. Sådan lød forklaringen! På befaling af Det Styrende Råd er Jehovas vidner derfor i færd med at bygge»harmagedon-sikre«bygninger langt ude i øde områder, så det bliver nemmere for Jehova at undgå at ramme Vagttårnets ejendomme med sine flammende ildstorme! 4
Vil racismeparagraffen blive helt eller delvist afskaffet? Af Poul Dal Som bekendt blev Vagttårnsselskabet sidst i juli måned 2013 anmeldt til politiet for overtrædelse af racismeparagraffen. Efter at jeg blev afhørt af Viborg Politi et par måneder senere, har vi ikke hørt mere til sagen. Her for nylig kom der en artikel i Jyllands Posten forfattet af folketingsmand Lars Barfod (formand for Det konservative folkeparti) og Kim Behnke (retsordfører K), som slog til lyd for at racismeparagraffen helt eller delvis skulle afskaffes. Der blev blandt andet sagt i artiklen i Jyllands Posten den 22.januar 2014 med overskriften: Tid til eftersyn af racismeparagraffen. For mange bliver i dag stemplet som racister. Der skal være vide rammer for, hvad man tillade sig at sige.. Jeg mener, at der er plads til at skære loven mere til. Der har over de seneste mange år været en tendens til, at den bliver brugt mere og mere, og nu er vi nået dertil, at vognen er tippet. Lars Barfod har nemlig gennemgået de seneste års sager, hvor en person har fået rettens ord for at være gået for langt og er blevet dømt efter racismeparagraffen 266 b. Lars Barfod siger videre:»man skal have lov til at have overbevisninger, der ikke er rigtige eller velfunderede. Hvem skal gøre sig til talsmand for, hvad der er velfunderet og korrekt? Der skal være plads til det ukorrekte.«grænsen er had Barfoed foreslår, at Straffelovsrådet, der er blevet sat til at evaluere den gældende blasfemibestemmelse, også kommer med et forslag til, hvordan en ny racismeparagraf kan se ud. Han vil passe på med at blande sig i rådets arbejde, men lufter alligevel en ny skillelinje, der kan afgøre, om ytringer bør være strafbare. Videre siger han:»jeg synes, man skal lægge mere vægt på, om en ytring er nedværdigende over for nogen, eller om der er tale om ophidselse til had og fjendtligheder. Når det ligner det sidste, skal det være kriminelt.«og yderligere tilføjer han:»vi er i Det Konservative Folkeparti ganske enige i behovet for en lovgivning, som forhindrer hadefulde angreb på og opildne til had og hetz mod bestemte befolkningsgrupper.«lad os lige repetere racisme paragraffen: 5
266 b:»den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.«hvis det nye forslag til en revurdering af racismeparagraffen bliver vedtaget, skal man lægge mærke til, at opfordringer til had og fjendtligheder stadigvæk vil være strafbart. Spørgsmålet for os tidligere Jehovas vidner er derfor, om disse meget grove udfald mod de frafaldne ved stævnet sidste sommer kan komme under betegnelsen»nedværdigende ytringer eller opfordringer til had og hetz mod en bestemt gruppe?«jeg mener dog det sidste er tilfældet! ********************************************************************************************************** Billeder fra jule- og nytårsfrokosten 6
7
8 1. række: Lars, Christina, Marie, Rosa, Jette, Dorthea 2. række: Gunnar, Jean, Charles, Peter, Jacob, Filip, Poul, John
9