Gladsaxe d. 7 november - 2013 Børnesynet og anerkendende pædagogik Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988
Udgifterne til ekskluderende specialundervisning som andel af de samlede udgifter på folkeskoleområdet, 1995-2010 (Krevi 2011)
Inklusion sidder vi fast eller kan vi komme videre? 3
Men hvis vi skal have noget andet og nyt til at ske, hvad er vi så oppe imod? Ifølge Professor Steen Hildebrandt er vi oppe imod os selv. Hildebrandt: Mennesket er et forstyrrende element i enhver organisation.
Empirisk forskning i forandringer: 1/2-2/3 af de forsøg der laves i offentlige institutioner for at lave forandringer indfrier ikke målene. Erfaringer: - forandringer er meget mere komplekse i praksis end de er på tegnebrættet Mennesket er jokeren Noria & Beer (2000): Breaking the code of change
Hvilket børnesyn har vi? 6
Er du vokset op i 50-, 60- eller 70-erne...? Hvis Ja? Hvordan kan du så stadig være i live?
Den gang var der ikke dette i biler: Sikkerhedssele Airbag eller Side-airbags
50 erne til 70 erne Børnene sad løse på bagsædet
50 erne til 70 erne Børnene cyklede uden cykelhjelm.
50 erne - 70 erne Børn blev ikke transporteret af forældre, men tog selv cyklerne når de skulle besøge vennerne eller i skole.
Hvem påvirker børnene? Forældre Professionelle Vennerne Medierne
Hvad er udgangspunktet? Hvordan er børn i dag? de er talende de aktive de kan samarbejde de er selvstændige de er kreative de er gode til at få ideer de har tidssvarende kompetencer
Men ikke alle børn er sådan. Nogle børn er: usikre ensomme socialt dårligt tilpassede urolige og rastløse udenfor fællesskabet
Børnenes perspektiv Når man tager udgangspunkt i børns perspektiver på deres liv, ser deres vanskeligheder ud til at udspille sig på baggrund af det almindelige børneliv med dets almindelige udfordringer om at være med blandt andre børn og skabe fællesskab om noget her. Charlotte Højholt
Foredrag - billeder
Morgenmad kan gøre dit barn sygt Det kan få alvorlige konsekvenser for børn, hvis de fylder sig med sukkerholdige morgenmadsprodukter, som Kellogg s Frosties, Kellogg s Coco Pops og Honey Monster Guldkorn. Overvægt og diabetes er bare nogle af de risici som børn udsættes for med søde morgenmadsprodukter.
Fernando Savater: For at en familie kan fungere som opdrager, er det nødvendigt, at i det mindste èt af familiens medlemmer påtager sig rollen som voksen. Og jeg er bange for, at det ikke er en rolle der kan trækkes lod om. Den far der ikke ønsker andet end at være sine børns bedste ven, eller man kan også sige en rynket legekammerat, er ikke meget bevendt. Og det samme gælder den mor, hvis eneste professionelle forfængelighed går ud på at blive betragtet som sin datters kun lidt ældre storesøster. F.S.: Mod til at opdrage: Forum, 1998, s. 58
Professor M. Jennes: Det du tror om mig, sådan er du mod mig, hvordan du ser på mig, hvad du gør ved mig, sådan bliver jeg
Det anerkendende og ressourceorienterede børnesyn 1. Børn gør det bedste de kan i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer 2. Børn ønsker at være en del af et fællesskab 3. Børn ønsker mening i deres liv 4. Børn vil gerne tages alvorligt 5. Børn vil gerne høres og ses 6. Børn vil gerne respekteres Med disse antagelser in mente, hvordan må vi så fremover anskue børn der: Der yder modstand mod det der foregår? Børn der slår? Børn der provokerer? Børn der driller? 20
Grundantagelser ift. børn Børn gør det rigtige, hvis de kan Children do well if they can (Ross Greene) Hvis børn ikke lykkes ift. de krav, forventninger mv., vi stiller i børnehaven/skolen/sfoen/klubben, er det de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for barnet - så vi kan hjælpe barnet mod at lykkes 21
Hvad nu hvis grundantagelsen var: Børn gør det rigtige, hvis de vil Så siger vi typisk hvis der er problemer: Hun vil bare have opmærksomhed? Han vil altid bare have sin vilje Hun manipulerer med os? Han er ikke motiveret Hendes søster var på samme måde Ovennævnte forklaringer er udbredte og kan blive en undskyldning for ikke at gøre noget Barnet bliver opfattet som hovedproblemet
Menneskesynet og sproget er afgørende for succes: Påstande eller pointer, som bør være styrende, når man skal samarbejde om børns udvikling, læring og trivsel. 23
Påstand 1 Intet barn er et problem i sig selv. (Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret.)
Påstand 2 Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig.
Påstand 3 Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet
Påstand 4 Enhver gør sit bedste Jens Andersen
Påstand 5 Børn handler i overensstemmelse med det der giver dem mest mening Jens Andersen
Påstand 6: Alle børn knokler for kontakt. Jens Andersen
Påstand 7 Sproget er som en lygte: Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)
Påstand 8 Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd end det de er sammen om. Dvs. at fællesskab er et nøgleord. Jens Andersen
Påstand 9. Forældrenes holdninger og aktive deltagelse har betydning for om der bliver tale om inklusion eller eksklusion 32
Påstand 10: Børn er sociale, hvis de voksne er sociale Jens Andersen
IDEERNE BAG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK: Al udvikling er relationel Det er altid de voksne der er ansvarlige for relationen Kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen Anerkendelse er psykologisk ilt Glæde er relationelle vitaminer 34
Anerkendelse - ikke det samme som ros Berit Bae og hendes undersøgelse: Det handler om selvværd Anerkendelse drejer sig om bekræftelse som menneske 35
Anerkendende pædagogiske overvejelser Børns behov for voksnes involvering: Den mest effektive form for støtte er den, hvor børn og omsorgsperson har fælles opmærksomhed og engagement om en ting eller et tema. (Karsten Hundeide. Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo 2004 side 108) 36
Anerkendelsens kompleksitet: At begynde at opdage betydningen af det, som sker i hverdagsdialoger af et øjebliks varighed, ser jeg som første skridt i en anerkendende retning. Berit Bae 37
Vi vender os mod andres forventninger og søger at leve op til disse 2. Vores tanker indretter sig på det positive billede 1. Vi danner et positivt billede af en anden 4. Den anden søger at leve op til og bekræfte vores forventninger 3. Vores handlinger bekræfter vores positive forestilling Cooperider 38
Om begrebet social arv. Det største problem for børn der kommer fra vanskelige sociale kår er ikke, at de kommer fra vanskelige sociale kår, men andre menneskers forestillinger om dem og forventninger til dem. (Morten Ejrnæs)
Mønsterbryderen Mønsterbryderen skabes ikke primært gennem bestemte offentlige ydelser og tilbud, men i mødet med en relationskompetent voksen (Elsborg 1006) 40
1.Hvad er det vigtigste du lært indtil nu, som du kan bruge i din nye rolle som inklusionsmedarbejder? 2. Hvilke udfordringer ser du nu i rollen som inklusionsvejleder i egen institution?
1.Hvad er det vigtigste du lært indtil nu, som du kan bruge i din nye rolle som inklusionsmedarbejder? 2. Hvilke udfordringer ser du nu i rollen som inklusionsvejleder i egen institution?
Hjælpekunst Hemmeligheden i al hjælpekunst - "... at man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske et bestemt sted hen, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg kunne forstå mere end han - men dog først og fremmest forstå, det han forstår. Når jeg ikke gør det, da hjælper min mere forståelse ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mere forståelse gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, at jeg i grunden i stedet for at gavne egentlig vil beundres af ham. Men al sand hjælpekunst begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge seg under den, han vil hjælpe, og derved forstå, at det at hjælper ikke er det at beherske, men det at tjene - at det at hjælpe ikke er at være den hersker sygeste, men den tålmodigste - at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret og i ikke at forstå, hvad den anden forstår. Søren Kierkegaard 43
Vejledning - definitioner Vejledning er at låse op for menneskers potentialer til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem. Whitmore (1996): 44
Hvad er vejledning?? Vejleder fokusperson 45
Vejledning - en samkonstruerende rolle? Vejleder Fokusperson Samkonstruerende - d.v.s. medskabende og aktiv i samtalen (ikke instruerende som i rådgivning eller mesterlære) Nysgerrig - undersøgende og udforskende, spørgsmål frem for svar Inspirerende - Løsningsforslag, ideer og råd formuleres som spørgsmål eller hypoteser 46
Vejledning - definitioner Vejledning er en samtaleform, hvor vejlederen hjælper og inspirerer den anden til at reflektere og lære af sine erfaringer og blive klogere på sine handlemuligheder og evner i forhold til problemer og udfordringer. En god vejleder besidder evnerne til at koordinere samtalen imod fælles definerede mål, og evnerne til at udvikle de andres forståelser igennem aktiv lytning og forstyrrende, refleksions skabende spørgsmål og ved at introducere forslag og hypoteser, som tilbyder nye forståelser og handlemuligheder. Attractor (2003) 47
En model til god vejledning 48 Procesniveau Kontrakt aftale emne, mål og arbejdsform. Time out samtale om samtalen, genforhandling af kontrakt Afslutning Opsummer udbyttet af samtalen Handlingsniveau Samtale og spørgsmål Den gode /vejleder mestrer meta- og handlingsniveau og omsætter det i handling
Om kontrakter Kontrakten indeholder typisk en aftale om: Hvad er emnet? Hvad er målet med samtalen? Hvilken form for samtale skal vi have? 49 Kontrakten er et kommunikationsredskab, som i princippet kan bruges i alle typer af samtaler.
50 Time-out Eksempler på spørgsmål Lad os lige prøve at gøre status. Hvilke ting er blevet afklarede? Hvad skal vi fokusere på nu? For mig at se er der to veje at gå herfra - 1).. og 2)... Ser du andre? Hvilken skal vi vælge? Sig mig. Er det overhovedet det vigtige for dig vi taler om, eller skal vi ændre fokus? (genforhandle kontrakten)
51 Afslutning Om indholdet Hvad har vores samtale bragt? Er vi kommet videre i forhold til emnet? Har vi fundet nogle gode løsninger på det? Hvad taler for at det er gode løsninger? Hvad sker der herfra? Hvordan vil vi gribe det an? Om samtalen Hvad var det vi gjorde, der fik samtalen til at fungere? Hvilke spørgsmål eller noget andet var særligt virkningsfulde? (vær konkret!)
Vejlednings træning fokus: game master teknikker Vælg vejleder, fokusperson og observatør. 3 runder - alle i alle positioner 3x 25 minutter Tag en vejlednings samtale 20 min. - Brug de første fem minutter på at lave en kontrakt. - Brug time-out et par gange. - Måske når I ikke afslutning - det er OK Evaluer dernæst processen i 5 minutter. Hør først observatørens iagttagelser. - Hvad var særligt virkningsfuldt i samtalen? - Kontrakt, timeout, afslutning: Hvad gjorde vejlederen for at etablere det og hvilken betydning havde det for samtalen? 52
Forandringsmetoder EKSPERT- VEJLEDNING Identificering af problemer Analyse af årsager Analyse af mulige løsninger Gennemføre problemløsningen SYSTEMISK PROCESVEJLEDNING Dialogisk udforskning og vidensgenerering -nye forståelser, nye handlemuligheder? Udvælgelse og kollektiv fortolkning - fælles forståelser og beslutninger. Ansvar for handlinger SYSTEMISK ANERKENDENDE VEJLEDNING Værdsætte det bedste af hvad er Forestil! Hvad kunne der være Dialog! Hvad burde der være Opfinde / Skabe Hvordan skal det realiseres Grundantagelse: Problemer er noget fortidigt, der skal løses Grundantagelse: Problemer opstår i et levende og komplekst mønster af mange forståelser, relationer og 53 handlinger over tid hos de involverede.
Sprogets skabende kraft som et analyseredskab! Vejlederen er med til at skabe virkeligheden gennem sin brug af sproget 54
Sproget Sproget er for mennesker hvad vand er for fisk Ole Thyssen 1. Institutioner består af mennesker, der taler sammen. 2. Vores liv er rigere, end de historier vi fortæller om det. Men det er vores historier, der er virkelige for os. 3. De historier vi fortæller påvirker den enkelte, relationerne og den måde vi forstår og håndterer vores arbejde. 55
Lytteniveau 1. Lokal/indre lytning - fokus er primært på dig selv - din egen dagsorden er vigtigst Det minder dig om noget Du sætter dig selv i centrum Du indsamler information der er relevant for dig selv Du leder efter bekræftelse på det, du kender fra egne tanker overhører elementer, der ikke passer ind i dit eget univers Du hører det, du ønsker at høre Du associerer til egne oplevelser, tolker, vurderer og evaluerer Whitworth i Jepsen, 2010
Lytteniveau 2 Fokuseret lytning Fokus på fortællerens dagsorden, du er 100% opmærksom og nærværende Du er opslugt af den andens fortælling Du lytter uden at evaluere og dømme lytter fordomsfrit Du gør en indsats for at forstå fokuspersonens perspektiv Du er accepterende og medfølende i forhold til fokuspersonens følelser, tanker og forestillinger Du stiller spørgsmål baseret på de udsagn, fokuspersonen har Whitworth i Jepsen, 2010
1.Hvad er det vigtigste du lært indtil nu, som du kan bruge i din nye rolle som inklusionsmedarbejder? 2. Hvilke udfordringer ser du nu i rollen som inklusionsvejleder i egen institution?