KFUM-Spejderne i Danmark Egebjerg Gruppe

KFUM-Spejderne i Danmark Egebjerg Gruppe Lavet af: Per Larsen 2001

Kære Grupperådsmedlem! Hermed velkommen til arbejdet i grupperådet, et arbejde som forhåbentligt både du og Egebjerg gruppe får glæde af. Denne guide er lavet som et forsøg på at give en allround introduktion til KFUM-spejderarbejdet i almindelighed, og arbejdet i gruppen i særdeleshed. Guiden bygger primært på uddrag af Grøn Guide 2000-2002, som er en håndbog i KFUM-spejderarbejde, samt uddrag af spejderarbejde hvad er det? af Lars Kolind, samt selvfølgelig mine egne tilføjelser og kommentarer. Gennem hele guiden har jeg forsøgt at opdele i mange små afsnit, således at den kan bruges som opslagsværk, guiden kan dog opdeles i 2 hoved kapitler. Afsnit 1-3 omhandler primært de overordnede værdier, principper og visioner for KFUMspejderarbejdet. Disse afsnit har primært til formål at give et indblik i den bagvedliggende ide og livsholdning, som gennemsyrer hele spejderarbejdet og gør det til en af verdens bedste ungdomsorganisationer. Afsnit 4-5 beskæftiger sig med den mere praktiske del af KFUM-spejderarbejdet. Her findes ideer til hvordan gruppen opbygges og organiseres, en række praktiske fif, og forklaringer på ord og begreber som for en nyvalgt grupperod kan virke som volapyk! Desuden findes der i afsnit 6 en kort liste over litteratur som kan konsulteres, såfremt du ønsker mere specifik information om et emne. Du selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte en af lederne, hvis du skulle have spørgsmål som denne guide ikke besvarer. Denne guide er første version, derfor vil jeg meget gerne have feedback, positiv som negativ, så den kan forbedres yderligere, til gavn for fremtidige grupperådsmedlemmer. God fornøjelser med læsningen, og ikke mindst med arbejdet i grupperådet! Med Spejderhilsen Per Larsen Lavet af: Per Larsen 2001 Side 2 af 15

FORORD...2 INDHOLDSFORTEGNELSE...3 1. DET VIL KFUM-SPEJDERNE I DANMARK...4 UDVIKLING AF HELE MENNESKER...4 FORTSAT UDVIKLING...4 KORPSET OG KIRKEN...4 2. KFUM-SPEJDERNES PÆDAGOGIK "THE SCOUT METHOD"...4 LOV OG LØFTE...4 ANSVARLIGHED OVER FOR SAMFUNDET...4 LÆRE TINGENE I PRAKSIS - "LEARNING BY DOING"...5 PATRULJESYSTEMET...5 BRUG AF FANTASIRAMMER...5 DET FREMADSKRIDENDE PROGRAM...5 LIVET I NATUREN...5 DEN VOKSNES ROLLE...5 LEG FOR LIVET...6 3. VISIONER OG PRINCIPPER...6 SOCIAL LIGHED...6 MEDANSVAR FOR SAMFUNDET...6 IKKE POLITISK...6 MEDVIRKE TIL EN BÆREDYGTIG UDVIKLING...6 VERDENSFÆLLESKAB...6 FRED OG VENSKAB...7 LIVSSTIL...7 FORHOLDET MELLEM MENNESKER...7 FORHOLDET MELLEM BØRN OG VOKSNE...7 4. GRUPPEN...8 GRUPPENS PLACERING I KORPSET...8 GRUPPENS OPBYGNING...8 PATRULJESYSTEMET...9 GRUPPERÅDET...9 GRUPPERÅDSMØDET...10 GRUPPENS PLANLÆGNING...10 EKSPANSION...11 ØKONOMI...11 FORÆLDREMEDVIRKEN...11 GRUPPERÅDSFORMANDEN...13 GRUPPELEDEREN...13 LEDERSITUATIONEN...14 LEDERHVERVNING...14 5. DIVISIONEN & DISTRIKTET...15 6. MERE INFORMATION...15 Lavet af: Per Larsen 2001 Side 3 af 15

1. Det vil KFUM-Spejderne i Danmark Udvikling af hele mennesker Spejderarbejdet har som mål at medvirke til at udvikle børn og unge til "hele" mennesker. Dette sker gennem en målrettet indsats for at stimulere børn og unge fysisk, socialt, åndeligt, intellektuelt og følelsesmæssigt gennem vore aktiviteter. Fortsat udvikling Spejderbevægelsen anser livet som en fortsat læreproces, hvor evnen til at deltage aktivt i udviklingen af sig selv er helt afgørende. Spejderarbejdet ruster børn og unge til at kunne tage vare på deres egen udvikling og fortsat søge nye udfordringer i tilværelsen livet igennem. På den måde bliver spejderarbejdet et væsentligt supplement til den udvikling, som hjem og skole arbejder med. Korpset og kirken Korpset skal stimulere børn og unges søgen mod den åndelige dimension i tilværelsen ved at give dem et naturligt forhold til den kristne tro. Igennem en levende og engageret forkyndelse kan spejderen få mulighed for at tale om de store spørgsmål i tilværelsen som f.eks. vores oprindelse, kærlighed og døden. Spejderen skal møde betydningen af troen som en del af det daglige liv og møde en levendegørelse af kristendommen i tanker og handlinger. På den måde kan spejderen opdage vigtigheden i at have et gudsforhold og blive vejledt i forhold til sin personlige tro. Spejderen skal lære at finde glæden i sin egen tro og derigennem lære at respektere andre menneskers tro og søgen efter den åndelige dimension i tilværelsen. 2. KFUM-Spejdernes pædagogik "The Scout Method" Lov og løfte Spejderloven udtrykker, hvad KFUM-Spejderarbejdet står for i en kort form. Spejderløftet er den enkelte spejders bekræftelse af at ville leve op til dette ideal efter bedste evne. Her er der et ønske om personlig forpligtigelse hos den enkelte. Spejderloven er det mål, den enkelte spejder vælger at sætte for sig selv i fællesskabet med de øvrige i patruljen/troppen. Spejderloven En spejder: - lytter til Guds ord - er hjælpsom - respekterer andre - værner naturen - er til at stole på - tager medansvar - finder sin egen mening Spejderløftet Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre. Ansvarlighed over for samfundet KFUM-Spejderne har som en del af sit formål at opdrage børn og unge til at tage et medansvar for den verden vi lever i. Det gælder både for det nære, i familien og i spejdergruppen, og ikke mindst i vores demokratiske samfund, som ikke kan fungere uden, at alle bidrager aktivt. Lavet af: Per Larsen 2001 Side 4 af 15

Lære tingene i praksis - "learning by doing" At lære nye færdigheder foregår bedst ved, at man har muligheden for at prøve tingene i praksis. I spejderarbejdet er erfarings-pædagogikken det bærende begreb, således at spejderen lærer af sine erfaringer, fejl og succeser. Vi skal arbejde med at udvikle mange forskellige sider af det enkelte menneske. Kun en mindre del er teoretisk - spejderarbejde skal nemlig læres i praksis! Patruljesystemet I patruljen skabes en verden af børn og unge mennesker, hvor sammenholdet, fællesskabet, ansvaret for de øvrige, og forståelsen for ansvar og demokrati, kan gro. Patruljeideen giver en praktisk mulighed for at lære hvordan et harmonisk demokrati kan praktiseres. Det giver den enkelte spejder mulighed for lære om andre og sig selv gennem samspillet og i fællesskabet med andre. I patruljen tager et af de ældste patruljemedlemmer ledelsen. Brug af fantasirammer Brugen af fantasirammer en vigtig del af spejderarbejdet - særligt til børn. Det skaber en samlende ramme omkring spejderarbejdet, hvor børnene føler et naturligt tilhørsforhold til spejderarbejdet. Samtidig giver det børnene en mulighed for at udfolde deres fantasi i trygge rammer. Eksempler på dette er Junglebogens ramme for ulveungerne og bæverdammen for bæverne. Projektarbejde giver mulighed for at anvende fantasirammer omkring arbejdet, og det giver mulighed for at synliggøre en langstrakt proces i samarbejdet mellem spejdere og ledere. For de unge giver fantasirammer en mulighed for at kunne frigøre sig fra deres vante roller og leve sig ind i en verden, hvor de kan skabe nye relationer til hinanden og de voksne. Det fremadskridende program For at kunne leve op til korpsets målsætning om at udvikle børn og unge, kræves et programstof, der kan hjælpe lederne til at udvikle gode aktiviteter. Det er væsentligt, at børn og unge hele tiden kan se et mål med de aktiviteter de laver, og at der er et varieret aktivitetstilbud. KFUM- Spejderarbejdet opstår omkring en mangfoldighed af aktiviteter, hvor der skabes plads til alle. Derfor skal der til ledere og spejdere være et nøje beskrevet programstof, der kan guide dem til at planlægge, udføre og efterfølgende vurdere de aktiviteter, der gennemføres. Programmet skal have en indbygget mulighed for at veksle mellem kortere aktiviteter og længerevarende projektforløb. Vores aktiviteter skal være afpasset til den enkelte aldersgruppe, så de udfordringer, den enkelte spejder møder på sin vej, hele tiden er afstemt til spejderens evner og muligheder. Programmet skal fokusere på udvikling af børn og unge, således at ingen spejderaktiviteter er tilfældige, men har et formål og et mål - at udvikle børn og unge til hele mennesker. Livet i naturen KFUM-Spejderne i Danmark er en friluftsbevægelse. Livet i naturen er en central del af vores arbejde. Naturen er for os, den bedste ramme for at lade børn og unge udfolde sig i fællesskab og finde nye udfordringer. Børn og unge vil igennem ophold og færdsel i naturen, lære respekten for dens værdier og opleve naturens vidundere og årstidernes skiften. Den voksnes rolle De voksnes rolle i spejderarbejdet er at skabe rammer og muligheder for, at børn og unge kan udfolde sig. Det er vigtigt, at børn og unge møder voksne, der er deres voksne rolle bevidst, men som også er parat til at deltage på lige fod med spejderne. På den måde skabes fællesskaber, hvor Lavet af: Per Larsen 2001 Side 5 af 15

børn og voksne lærer at respektere hinanden, og unge kan se de voksnes ansvarlighed som en model for deres arbejde og engagement i spejderbevægelsen. Leg for livet Legen er altid med i spejderarbejdet for den giver mulighed for at mærke eventyret i de fantasirammer, der anvendes. Legen giver mulighed for at prøve kræfter med tilværelsen i trygge rammer. I legen indgår ofte et konkurrenceelement. På den måde kan spejderen udvikle sig gennem konkurrencen med sig selv og andre, og på den måde lære at tabe og vinde i patruljens fællesskab. 3. Visioner og principper Social lighed En af de grundlæggende forudsætninger i alt spejderarbejde er, at det er åbent for alle uanset deres baggrund. Det bygger på den grundlæggende opfattelse, at alle mennesker kan bidrage med noget værdifuldt til vores samfund og dets udvikling. Medansvar for samfundet KFUM-Spejderarbejdet har til formål at opdrage børn og unge til at tage medansvar for det samfund de lever i. Det betyder for den enkelte spejder et engagement i sit nærmiljø - hjemmet, skolen, osv., og på længere sigt en interesse for de demokratiske organer vores samfund er opbygget af. Ikke politisk Spejderarbejde er ikke parti-politisk. Det betyder, at vi som spejderbevægelse ikke har parti-politisk tilknytning, men at den enkelte spejder selv tager stilling. Der er emner, som er væsentlige for alle mennesker - såsom bæredygtig udvikling, bevarelse af og adgang til naturen - hvor spejderbevægelsen markerer sig med sine holdninger. "Ikke-politisk" betyder jo ikke, at man ikke har nogen holdninger til det samfund vi lever i. Medvirke til en bæredygtig udvikling At tage medansvar for et bæredygtigt samfund, i kirken og familien er vigtigt for alle mennesker og særligt vigtigt for spejderen. Vi skal i højere grad gøre vore ord til handlinger. Vor målsætning om, at spejderen skal tage medansvar, skal præge vores arbejdsstof. Det betyder blandt andet, at vi skal tage ansvar for udviklingen i vores samfund, både lokalt og globalt. Dette gøres bedst ved at understøtte en bæredygtig udvikling af verden. Det betyder, at vi skal fokusere på, hvordan vi vælger at anvende vore ressourcer og tilskynde, at vi er kvalitetsbevidste i alle vore gøremål. Vi skal lære børn og unge, hvad det betyder at skulle tage medansvar - at det ikke er gratis - at det koster en indsats og stillingtagen. På den måde, kan vi medvirke til at give verden videre lige så god som vi fandt den, og lade dette være et gode for andre mennesker og kommende generationer. Verdensfælleskab KFUM-Spejderne er en del af den globale spejderbevægelse. Det giver spejderne unikke muligheder for at møde andre børn og unge med en anden baggrund. Det fællesskab, der naturligt opstår gennem spejderarbejdet, er nøglen til en bedre forståelse af andre mennesker og en respekt for andre folkeslag og religioner. Lavet af: Per Larsen 2001 Side 6 af 15

Fred og venskab Selv om vores del af verden ikke oplever krige og uroligheder, bliver den mellem-menneskelige forståelse fortsat en vigtig del i arbejdet på at skabe fred og lighed i verden. KFUM-Spejderne vil medvirke til dette arbejde ved at skabe muligheder for, at unge mennesker fra hele verden kan mødes. Her er blandt andet muligheden for at mødes elektronisk et nyttigt værktøj. På denne måde kan børn og unge fra hele verden lære mere om og af hinanden. Dette kan ikke stå i stedet for det personlige møde og venskab, men som et godt supplement til dette. Livsstil KFUM-Spejderarbejdet repræsenterer en livsstil, hvor kristendom, friluftsliv, samvær, frivillighed, selvstændighed, medansvar og engagement er bærende. Vores spejderarbejde repræsenterer en praktisk ramme, hvor børn og unge kan møde denne livsstil i dagligdagen. De kan lære at udforske og tilegne sig de menneskelige egenskaber og holdninger som spejderarbejdet bygger på. Forholdet mellem mennesker Grundlæggende for spejderarbejdet er, at alle mennesker er ligeværdige uanset deres oprindelse, race eller tro. Derfor er det vigtigt at lære børn og unge at respektere menneskerettigheder, og tage afstand fra racisme. Der er en forskellighed mellem de to køn, som spejderen lærer at respektere og værdsætte gennem et tæt samarbejde mellem drenge og piger, mænd og kvinder. I praksis skal drenge og piger have gode muligheder for at udvikle sig, og det skal sikres gennem mangesidige aktiviteter, hvor drenge og piger arbejder i fællesskab og hver for sig. Det er vigtigt for mennesker at få mulighed for at vise deres følelser naturligt i deres personlige relationer med respekt for egen og andres værdighed. Forholdet mellem børn og voksne I spejderarbejdet er forholdet mellem børn og voksne klart defineret. Spejderarbejde er for og af børn og unge, støttet af voksne. Den voksne leder har to hovedfunktioner, som ikke er helt let at forene: På den ene side skal lederen have den autoritet, der er nødvendig for at sikre, at arbejdet ikke løber af sporet; at det stadig er spejderarbejde. På den anden side er man i lederjobbet også på lige fod med spejderne - et venskab med spejderne. Kun derigennem kan lederen hjælpe med til at spejderne udvikler sig på deres egne præmisser. Det er altid svært at sammenfatte, hvad der i få ord kan siges at være god ledelse. Men opfatter man spejderarbejdet som en rejse fra barn til voksen kan man tænke på spejderlederen som rejseledsager i stedet for rejseleder. Ledsageren understøtter, inspirerer og deltager aktivt med sine erfaringer, mens lederen dirigerer og fortæller. Dette understreges af de unge spejderes lyst til at lære at vurdere deres egen indsats i spejderarbejdet og ønsket om at lære at give konstruktiv kritik af hinandens og ledernes arbejde....livet afhænger ikke så meget af, hvordan man har det, som af, hvordan man ta r det. Se på det lyse i Tilværelsen og ikke altid på det triste. Men den virkelige Måde at blive lykkelig på, er at gøre andre Mennesker lykkelige. Prøv på at efterlade denne Verden en lille Smule bedre, end du fandt den. Og når din sidste Stund en Gang kommer, kan du dø lykkelig i Bevidstheden om, at du i hvert Fald ikke har spildt dit liv, men gjort dit bedste..." Citat af Lord Baden-Powell (Spejderbevægelsens stifter) Lavet af: Per Larsen 2001 Side 7 af 15

4. Gruppen Gruppens placering i korpset Gruppen er rammen om det lokale spejderarbejde. KFUM-Spejderne i Danmark er organiseret i grupper, og man kan derfor sige, at korpset er en forening af alle landets KFUM-Spejdergrupper. Gruppen er den suveræne enhed, mens alle instanser omkring gruppen, hvilket vil sige divisionen, distriktet og korpset, er serviceorganer for gruppen. Det betyder, at når gruppen har behov for råd, vejledning eller hjælp, henvender grupperådet sig der, hvor det ser de bedste muligheder for at opnå det, man er ude efter. Gruppen vælger den direkte vej til det ønskede serviceorgan. Gruppens opbygning I korpsets love 6-27 er der bestemmelser og beskrivelser af de forskellige funktioner og enheder. Grupperådet afgør, hvilke enheder der skal være i gruppen udfra gruppens medlemsgrundlag og muligheder i øvrigt. Gruppen bør bestå af flere enheder, men for mange enheder i forhold til antallet af medlemmer giver dårlig udnyttelse af lederressourcerne og forringer kvaliteten i spejderarbejdet. Hvis mulighederne er til stede for flere ens enheder, kan grupperådet beslutte at oprette disse. Hvis man f.eks. har 40 ulve kan man dele dem i 2 flokke. Antallet af enheder er fleksibelt og det er vigtigt at grupperådet til enhver tid sørger for at gruppen har det rigtige antal enheder og ledere. Grundlæggende bør en gruppe bestå af følgende enheder. Aldersopdelingen er vejledende: Bæverflok med bævere fra børnehaveklasse og 1. klasse, opdelt i familier. Ulveflok med ulve fra 2.-4. klasse, opdelt i bander. Spejdertrop med spejdere fra 5. klasse op til 17 år, opdelt i patruljer Lavet af: Per Larsen 2001 Side 8 af 15

Samt eventuelt en: Roverklan for de over 17 årige, opdelt i sjak. Hvis gruppen har mulighed for det og finder det hensigtsmæssig kan man herudover oprette: Juniorspejdertrop med juniorspejdere fra 4. og 5. klasse opdelt i patruljer. Seniorspejdertrop med seniorspejdere fra 9. klasse op til 17 år, opdelt i patruljer. De sidste 2 enheder påvirker grundlaget for ulveflokken og spejdertroppen, ikke kun antalsmæssigt men det påvirker også den aldersmæssige spredning, så det kan vanskeliggøre et godt patruljearbejde. Det skal derfor nøje overvejes om disse enheder er til gavn for gruppen. Nogle grupper vælger at have seniorspejdertroppen som et ekstra tilbud til de ældste i spejdertroppen. Andre vælger at gøre ekstra meget ud af stabspatruljen. I Egebjerg gruppe har vi bævere, ulve, junior og spejdertrop. Desuden har gruppen en passiv roverklan, som hedder Klan Phønix. Patruljesystemet Patruljesystemet er den bedste metode du som spejderleder kan anvende, for at dine spejdere udvikler sig personligt og spejdermæssigt - i overensstemmelse med spejderbevægelsens idé. Ideen med patruljesystemet er, at børn og unge hele tiden får opgaver og ansvar, der passer til deres evner. Det er vigtigt, at vi som ledere tør give børn og unge et ansvar - da vi er en børne- og ungdomsbevægelse understøttet af voksne. Patruljesystemet har sit udspring i troppen, men børnene møder det allerede i flokken. Flokkenes inddeling i familier og bander er starten til at børnene lærer at arbejde sammen, løse opgaver og tage et ansvar. I troppen holder patruljerne selv patruljemøder og patruljeture under ledelse af en patruljeleder og assistent. Patruljen holder patruljeråd, hvor patruljemedlemmerne kommer med forslag til programmet. Grupperådet - gruppens bestyrelse Grupperådet har det fulde juridiske, økonomiske, moralske og programmæssige ansvar for gruppens arbejde, dvs.: 1. Rådet er juridisk ansvarligt for det lokale arbejde overfor myndigheder og korps på linie med enhver anden forenings lokale bestyrelse. 2. Rådet løser gruppens økonomiske opgaver, herunder at sikre gruppen de bedst mulige rammer for gruppens arbejde, 3. Rådet har ansvaret for de moralske og programmæssige opgaver, dvs. at: arbejde for, at det, der foregår i gruppen, er i overensstemmelse med korpsets formål følge enhedernes arbejde, f.eks. ved at lederne fremlægger næste kvartals programmer på grupperådsmødet arrangere forældremøder og anden form for forældrekontakt, herunder at give forældrene mulighed for at tage aktiv del i gruppens liv og opgaver Lavet af: Per Larsen 2001 Side 9 af 15

sikre, at der til stadighed er det nødvendige antal ledere i alle enheder sørge for en arbejdsdeling i grupperådet, som muliggør, at gruppens ledere i videst muligt omfang kan koncentrere sig om arbejdet med børnene, mens forældre har ansvaret for de praktiske rammer arbejde for, at flest mulige af områdets børn får mulighed for at være med i gruppen sørge for, at gruppen bliver en aktiv del af samfundslivet, blandt andet ved et godt PR-arbejde. Grupperådsmødet - Et godt Grupperådsmøde kræver en god dagsorden Grupperådets dagsorden kan i grove træk deles op i tre områder: Information Udvikling Administration Da det er vigtigt, at gruppen hele tiden er inde i en udvikling, må dette punkt have megen tid på mødet. Det er grupperådsformanden, gruppelederen og kassereren, der i fællesskab udarbejder dagsordenen og udsender den til hele grupperådet i god tid inden mødet. Information Meddelelser fra korps, distrikt og division samt andre, som gruppen samarbejder med. Nyt fra de enkelte enheder, kassereren og andre. For at informationerne ikke skal tage for lang tid på mødet, må de sorteres efter: Nyheder Informationer med betydning for hele gruppen og dens arbejde. Punktet bør ikke fylde mere end en tredjedel af mødet. Udvikling Behandling af udviklings-opgaverne kan ske efter følgende model: Analyse: hvordan er situationen nu? Oplæg ved et grupperådsmedlem. Mål: hvordan vil vi gerne have, det skal være; hvor vil vi gerne hen? Ideer: hvordan kan det blive, som vi ønsker? Alle bidrager med idéer - så mange som muligt. Idéerne skal ikke kritiseres undervejs. Udvælgelse: hvilke(t) forslag kan bedst og hurtigst føre os til målet? Planlægning: hvem er ansvarlig for hvad? Hvornår skal de forskellige opgaver være løst? Administration Opfølgning på tidligere planer og aftaler. Kommende arrangementer. Evaluering af gruppens arrangementer. Gruppens planlægning Gruppen planlægger normalt i marts/april sine aktiviteter for det kommende spejderår: August-juli. Grupperådsformand og gruppeleder fremlægger et forslag til gruppens årsplan, som er blevet til efter drøftelser i grupperåd og lederkreds. Til hjælp for dette arbejde findes "Sløjfen", der er et planlægningsværktøj. "Sløjfen" bliver løbende revideret, og tilsendes gruppelederen i slutningen af kalenderåret. Når man planlægger skal man ikke bare tage gamle programmer og arrangementer og sætte nye datoer på. Man må overveje hvor mange, hvilken slags, hvornår osv. Traditioner er gode, men man bør ikke holde fast i dem blot fordi de er traditioner. Der skal være plads til at tænke nye tanker ind i eksisterende og til at opfinde helt nye aktiviteter. Og naturligvis må man nogle gange stoppe en tradition. Lavet af: Per Larsen 2001 Side 10 af 15

Ekspansion I langt de fleste grupper er der basis for flere medlemmer. Der er mange gode grunde til at skaffe flere medlemmer. Bl.a. fordi: Det er sjovt at være mange KFUM-Spejderlivet er så godt, så det bør opleves af alle. Flere medlemmer giver kontakt til flere potentielle ledere. Store enheder giver bedre muligheder for godt spejderarbejde. Der er bedre økonomi i at være mange i gruppen. Det er en naturlig ting, at en gruppe har mere end én bæverflok og mere end én ulveflok, hvis der er børn til det. Da vi ofte oplever et lille frafald, når børnene bliver ældre, skal der være et stort antal bævere og ulve for at få en god spejdertrop. Det vigtigste for gruppens medlemsudvikling er, at det er en opgave, som gruppen tager alvorligt. Man skal ikke tro at medlemmerne kommer af sig selv. Gruppen kan gratis bestille "Flere medlemmer i gruppen" og forskelligt agitationsmateriale i ScoutShop og på Korpskontoret. Man kan også bruge de materialer der tidligere er udsendt til grupperne. F.eks. "Jagten på Ilden" og PLAN 5. Divisionsstaben og korpssekretærene vil også meget gerne hjælpe med idéer, planlægning og gennemførelse af medlemsfremmende aktiviteter. Økonomi Målet for gruppens virke er et godt spejderarbejde, og en forudsætning herfor er ikke mindst en sund økonomi. En sund økonomi er en planlagt økonomi, der betyder, at der altid er de fornødne økonomiske midler til stede til gennemførelse af de planlagte og godkendte aktiviteter. Forudsætningen for en god økonomi er at gruppen har en økonomisk holdning at gruppen har planer for sit arbejde - også på længere sigt at der udarbejdes realistiske budgetter at der sker en effektiv budgetopfølgning i løbet af regnskabsåret dvs. at der sker en styring af økonomien. Forældremedvirken Når grupperådet planlægger fordelingen af arbejdsopgaver, er det vigtigt at have øje for de ressourcer, der ligger i forældrekredsen og hos personer uden for grupperådet i øvrigt. Forældrene har en interesse i gruppens trivsel, idet den er med til at sikre et godt spejderarbejde for deres børn. Det er vigtigt at lederne får mulighed for at koncentrere sig om at lave godt spejderarbejde med børnene og til at få inspiration og videreuddannelse. De fleste forældre vil godt hjælpe en gang imellem. Når grupperådet forstår at udnytte det, har man en stor ressource at trække på: Forældremedvirken gælder ikke kun, når vi taler om praktiske områder; men også mere spejdermæssige områder. Mange grupper praktiserer at have "tanter/onkler" med på bæver- og ulvesommerlejren og oplever her, hvor godt forældre kan falde ind i arbejdet. Det kan ligesåvel praktiseres i det daglige - til møderne. Også her kan forældre på forskellig vis inddrages i arbejdet, bl.a. på grund af deres faglige kunnen f.eks. syersken, som vil hjælpe juniortroppen med at lave bålkapper jægeren, der kan tage troppen med på en naturvandring smeden, der hjælper seniorspejderne med at få lavet nye kærrer sanglæreren, der laver en aften med nye spejdersange osv, osv. Lavet af: Per Larsen 2001 Side 11 af 15

Alle forældre kan medvirke på forskellige områder. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Og hvor tit har grupper ikke oplevet, at forældre, der startede som tanter/onkler på sommerlejren, endte med at blive ledere, "for det var jo sjovt, det spejderliv"! Personlig kontakt Den personlige kontakt er vigtig, når man ønsker at engagere forældre. Som udenforstående har man brug for at få en opgave forklaret, både indholdet af opgaven og det tidsmæssige behov. Det kan ske på et forældremøde, men måske endnu bedre ved en direkte henvendelse fra et grupperådsmedlem. Ofte vil et engagement hos en forælder nemlig udeblive på grund af manglende information, på grund af manglende mod til selv at henvende sig eller manglende tro på, "at det, jeg kan, kan bruges til noget"! Organisering af forældre medvirken Hvervning af forældre til aktiv medvirken bør først og fremmest ske ved personlig henvendelse til de pågældende forældre. Det kan dreje sig om et besøg eller ved en samtale til et forældrearrangement. Man kan også foretage skriftlige opfordringer, f.eks. ved at udsende en invitation med et spørgeskema eller blot ved en notits i gruppebladet. Det gælder i det hele taget om at benytte enhver lejlighed. Men generelt vil den personlige henvendelse give det bedste resultat. Forudsætningen for, at en forældremedvirken bliver til glæde for både gruppe og forældre, er først og fremmest, at der er et godt arbejdsklima i gruppen. Endvidere bør alle, der inddrages, have en passende opgave, og man bør have stor medindflydelse på, hvorledes denne opgave skal løses. Her er flere eksempler på, hvad forældrene kan være med til: Blive ledere Være medlemmer af grupperådet Være "embedsmænd" (sekretær, materialeforvalter m.v.) Redigere og/eller trykke gruppebladet Være gruppens PR-ansvarlige Deltage i enhedernes ture som "tanter og onkler" Være vicevært for gruppens ejendom Bygge og reparere hytte m.v. Bistå ved lederhvervning Yde økonomisk støtte Arrangere Skt. Hans-bål, Fastelavnsfest m.v. For at forældrestøtten kan være effektiv, skal den organiseres på en måde, der passer til forholdene i gruppen. En måde, det kan gøres på, er at lave forskellige forældreudvalg, der hver har en specialopgave. Formændene for udvalgene kan være civile grupperådsmedlemmer, eller de kan indsuppleres i grupperådet. Lederudvalg PR-udvalg Arrangementsudvalg Økonomiudvalg Følge ledersituationen og finde nye ledere. Kontakt til lokalaviser, pressemeddelelser og redaktion af gruppeblad. Forældremøder, forældreweekends, gruppesommerlejr, diskussionsaftener og julemøder. Regnskab, tilskud, lodseddelsalg, basarer, bankospil, loppemarked, lotteri og flaskeindsamling. Lavet af: Per Larsen 2001 Side 12 af 15

Materieludvalg Holde orden på gruppens materiel og reparation af materiellet. Grupperådsformanden Grupperådsformanden bliver valgt af og blandt forældrerepræsentanterne i grupperådet. Grupperådsformanden er "patruljeleder" for grupperådet, ligesom gruppelederen er patruljeleder for lederne. En patruljeleder har ansvaret for, at patruljen trives. En vigtig forudsætning for, at det sker, er, at patruljen fungerer efter hensigten, at alle i patruljen føler sig informeret og involveret. Derfor har grupperådsformanden ansvaret for: at grupperådet en gang om året, eller når der skønnes behov for det, analyserer gruppens situation: Hvor står vi lige nu med hensyn til børn, ledere, aktive forældre, økonomi og rammer i øvrigt. at grupperådet på baggrund af denne analyse sætter sig mål for gruppens fremtid på alle disse vigtige områder. Hvordan ønsker vi, at vores gruppe skal se ud om et år, to år...osv. grupperådet i fællesskab finder idéer til, hvordan denne målsætning kan blive til virkelighed. grupperådet, når planerne skal føres ud i livet, er godt organiseret, så alle i grupperådet har deres ansvarsområder, og alle opgaver i grupperådet er ansvarsplaceret. udarbejde dagsorden for grupperådsmøderne sammen med gruppeleder og kasserer. lede grupperådsmøderne "med fast hånd", så: dagsordenen overholdes og gennemføres alle kommer til orde alle punkter får den behandling, deres betydning kræver. følge op på grupperådets beslutninger, specielt hvad angår økonomi, praktiske opgaver, forældrekontakt og forældremedvirken. Det er væsentligt for et godt grupperådsarbejde, at alle i grupperådet, kan svare "ja" til følgende 4 spørgsmål efter et grupperådsmøde? Var det sjovt? Havde jeg indflydelse? Var det relevant? Lærte jeg noget nyt? Gruppelederen Gruppelederens hovedopgaver er altså at "tage sig af" ledernes og enhedernes trivsel; at lederne og spejderarbejdet som helhed fungerer godt. En vigtig del af opgaven er at opmuntre lederne til at videreuddanne sig og søge inspiration på kurser og divisionsarrangementer. Iøvrigt er gruppelederen gruppens kontaktperson til korpset. Alle udsendelser og korrespondance fra korpset til gruppen bliver normalt sendt til gruppelederen. Gruppeleder og gruppeassistent Som gruppeleder (GL) og gruppeassistent (GA) kan man opfatte sig selv som ledernes "Patruljeleder og -assistent". Denne "patruljeledelse" er altså et serviceorgan for gruppens øvrige ledere. Opgaverne er mangfoldige, men det er vigtigt, at GL/GA ser det som deres meget vigtige opgave, at ledermiljøet er præget af udvikling og kvalitet. Efterfølgende er nævnt nogle af de ansvarsområder som GL/GA har: Lavet af: Per Larsen 2001 Side 13 af 15

Ledermøder: Indkaldelse til og forberedelse af ledermøder. Ledermøderne skal være godt forberedte, så man undgår at tage beslutninger på for løst et grundlag. Lederhvervning: Føre en liste over, hvilke ledere man kan forvente at have frem i tiden, og i god tid at finde afløsere. Afholde ledersamtaler og sikre, at nye ledere får en god lederintroduktion. Medlemshvervning: At sørge for at enhederne bliver fyldt op, bl.a. ved at iværksætte medlemsfremmende aktiviteter flere gange årligt. Division og Distrikt: Modtage post og melde tilbage. Sørge for størst mulig deltagelse i divisionens og distriktets arrangementer. Korpset: Sørge for bladbestilling. KorpsNyt. Uddeling af "Grøn Guide". Præsentere nyudgivelser fra Spejderforlaget. Spejderhjælp, Spejderjul, Landslotteri, Landsmøde etc. PR: Kontakt til den lokale presse, så de ved at gruppen eksisterer. Udnævn også gerne en PRansvarlig i grupperådet. Lederuddannelse: Være uddannelsesvejleder for lederne. Sæt jer f.eks. et mål om at hver leder skal på kursus en gang om året. Følg målet op. Gruppearrangementer: Gruppeture og andre fælles aktiviteter. Alt i alt kræver det at være gruppeleder eller gruppeassistent en god kontakt til enhederne og et godt overblik. Opgaverne skal ikke nødvendigvis løses af GL/GA, men de har ansvaret for at de bliver løst. Ledersituationen Ledersituationen er et område, hvor det er særlig vigtigt, at gruppen har overblik over, hvad der vil ske i det kommende spejderår. Ved at have styr på den bliver det lettere for gruppen i god tid at imødegå en eventuel ledermangel i en enhed. Som hjælp til at få dette overblik, kan man anvende et skema. Idéen med skemaet er, at gruppelederen indtegner, hvordan den enkelte leders fremtidsplaner er. Skemaet bør være ajourført til hvert grupperådsmøde, så gruppelederen her kan give grupperådet et billede af situationen. Lederhvervning Når det viser sig, at en eller flere ledere er på vej til at stoppe eller antallet af medlemmer nødvendiggør flere ledere, går grupperådets lederudvalg i gang med at finde afløsere. Det giver et godt og trygt ledermiljø, når nye lederemner er på banen, før situationen bliver kritisk. Som lederudvalg skal I tænke på, at det at blive leder i et arbejde som KFUM-Spejderne, er en attraktiv ting! Ikke for alle, men for nogen! Det gælder for jer om at finde netop dem, for så kommer I nemlig med et godt tilbud. Der går i jeres forældrekreds og i lokalsamfundet helt sikker nogle personer, for hvem "det ér noget at blive KFUM-Spejderleder": måske er de ikke selv klar over det, fordi de aldrig har oplevet KFUM-Spejderarbejdet indefra måske har de nogle fordomme, der skal ryddes af vejen Lavet af: Per Larsen 2001 Side 14 af 15

måske skal de blot have en opfordring. Det gælder for jer om... at finde de mennesker måske at få dem inviteret til en aften i spejderhuset, hvor I kan fortælle dem noget om, hvad det at være leder går ud på at give dem mulighed for at være med på prøve. Hjælp udefra Hvis gruppen ønsker hjælp til at finde nye ledere kan man kontakte divisionsstaben og områdets korpssekretær. De har erfaring for, hvordan det kan gribes an, og vil være behjælpelig med at lede projektet. 5. Divisionen & distriktet Gruppen er en del af et større netværk indenfor korpset. Udover korpset består dette netværk af divisionerne og distrikterne. Divisionen Divisionen dækker en eller flere primærkommuner og omfatter som regel minimum 3 grupper med mindst 300 medlemmer. Divisionen er gruppernes serviceorgan, og ledes af divisionsrådet som består af gruppelederne fra divisionens grupper. Divisionen arrangere bl.a. inspirationsaftener for lederne, divisionsturneringer, PL-kursus osv. Egebjerg gruppe er en del af Takra division, som dækker følgende grupper. Bankager, Egebjerg, Gedved, Hatting, Horsens, Lund, Stensballe og Søvind. Distriktet Distriktet er et serviceorgan for grupperne og divisionerne og dækker derfor geografisk et større område af landet, svarende omtrent til et amt. Ansvaret for et distrikt ligger hos distriktsrådet. Distriktsrådet består af divisionscheferne fra distriktets divisioner samt distriktschefen, distriktsuddannelseslederen og et antal distriktsassisteter. De vigtigste distriktsopgaver er lederuddannelse og etablering og drift af et idécenter og et aktivitetscenter i hvert distrikt. Egebjerg gruppe er en del af Midtland Distrikt, som strækker sig fra Fredericia til Silkeborg. 6. Mere information Du er altid velkommen til at henvende til grupperådsformanden, gruppelederen eller en af de andre leder, såfremt du har spørgsmål eller ønsker mere information om et emne, følgende litteratur kan dog også være en god hjælp. Korpsets love og regler: Grøn Guide 2000-2002 Spejderforlaget 2000 Spejderarbejdets ide og arbejdsstofgrundlag: Spejder arbejde Hvad er det? af Lars Kolind Praktisk spejderarbejde: Spejderliv Spejderforlaget 2000 Korpsets hjemmeside: http://www.kfumscout.dk For specifikke forhold omkring Egebjerg Gruppe henvises der desuden til den til enhver tid gældende forretningsorden og målsætnings- og handlingsplan. Lavet af: Per Larsen 2001 Side 15 af 15