ÅRSRAPPORT 2012-13 Noget nyt spirer frem Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade 34-5100 Odense C
Indholdsfortegnelse Forord s. 2 1. Historisk overblik over Psykologordningen s. 3 2. Beskrivelse af psykologordningen s. 5 3. Psykologernes erfaringsgrundlag og efteruddannelse s.10 4. Statistik og bemærkninger hertil s.12 5. Overblik over de forskellige problemfelter s.19 6. Eksterne samarbejdspartnere s.21 7. Psykologordningens strategi: status og fremtid s.23 Bilag A: Økonomi s.32 Bilag B: Årsplan & Årshjul for skoleåret 2013/14 s.33 Bilag C: Henvisningsskema s.34 Bilag D: Oversigt over vejledere og skoler s.35 Bilag E: Sygesikringstilskud til privatpraktiserende psykolog s.36 1
Forord Til trods for at ungdomsårgangene i disse år bliver mindre, fortsætter den store søgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser, ikke mindst i Region Syddanmark. Dette stiller De Fynske Gymnasier og HF over for en krævende faglig, men også psykosocial udfordring, idet der med en betydelig udvidet ansøgerskare også følger stadig flere sårbare unge belastet af komplekse psykosociale problemstillinger og deraf følgende behov for særlig støtte undervejs i deres ungdomsuddannelse. Siden opstarten af Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF i 1992 har der alene pga. skolernes voksende elevindtag ikke overraskende også været en kontinuerlig stigning i antallet af elevhenvisninger til Psykologordningen. De første mange år lå henvisningsmængden på ca. 100 om året, men omkring udgivelsen af Psykologordningens første Årsrapport 2008-09 var antallet af henvisninger steget til det dobbelte, og de sidste 5 år er det samlede antal henvisninger steget med ca. 50%, idet der i skoleåret 2012-13 har været i alt 305 henvisninger. Som uddybet i denne Årsrapports kap. 7 Psykologordningens strategi: status og fremtid stod det derfor også i løbet af forrige skoleår klart, at Psykologordningen var nødt til at formulere og påbegynde implementeringen af en fremadrettet strategi med fokus på at opnå en mere effektiv udnyttelse af Psykologordningens eksisterende ressourcer til gavn for både elever, vejledere og skoler. Strategiens sigte er at optimere udnyttelsen af de eksisterende ressourcer i Psykologordningen ved bevidst at stile mod en ligeværdig 50:50- fordeling heraf til de to hovedopgaver; elevkontakt og vejlederopkvalificering. Dette for via lettilgængelig sparring, supervision og undervisning kontinuerligt at kvalificere vejlederne til at mestre den stadig mere komplekse og krævende kontakt med de sårbare elever. En kontakt som fordrer skærpet professionel evne til at observere, vurdere, håndtere og prioritere de unges problemstillinger effektivt uden, at vejlederne selv eller Psykologordningen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på elever, som er bedre hjulpet andet steds. Takket være et konstruktivt samarbejde med følgegruppe, rektorkreds og ikke mindst vejledere er Psykologordningens nye strategi allerede her i skoleåret 2012-13 lykkedes over al forventning, og det samlede pres på Psykologordningens ressourcer er reduceret betydeligt på trods af et stort set uforandret antal elevhenvisninger. Kan denne udvikling fastholdes og endog forstærkes fremadrettet, vil det betyde, at Psykologordningen med de nuværende ressourcer også fremover vil kunne varetage en tilsvarende mængde elevkontakter samtidig med, at der vil kunne videreudvikles på Psykologordningens opkvalificeringstilbud m.m.. Tak for i år. Vi glæder os til samarbejdet i det nye skoleår! Gunhild Warming, sekretær José Jaspers, psykolog Tina Malchow-Møller, psykolog 2
1. Historisk overblik over Psykologordningen Inspireret af erfaringerne fra det tidligere Viborg Amt, hvor man allerede i 1987 oprettede en halvtids psykologstilling til betjening af amtets seks gymnasier, afholdt man i 1991 en temadag på Odense Katedralskole om emnet: Psykologisk rådgivning af gymnasium og HF elever. Konklusionen på temadagen blev, at der var bred opbakning til etablering af en fælles Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF. I efteråret 1991 blev en fuldtidsstilling som psykolog derfor oprettet som led i et 2-årigt forsøg med Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF. Til støtte for udformningen og udviklingen af Psykologordningen blev der nedsat en følgegruppe bestående af vejleder Annelise Frederiksen, Odense Katedralskole, vejleder Hans Nissen, Middelfart Gymnasium og rektor Lene Pind, Tornbjerg Gymnasium. Psykologordningens primære formål var dels at hindre egnede elever i at droppe ud af deres ungdomsuddannelse og dels at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen. Stillingen blev besat 1. april 1992, da cand.psych. Lene Iversen blev ansat i stillingen som psykolog ved De Fynske Gymnasier og HF, hvor arbejdsopgaverne blev at: tilbyde konsulent- og supervisionsbistand til vejlederne vedr. elever rådgive om henvisning til andre relevante støtte- og behandlingstilbud tilbyde korterevarende samtaleforløb til elever med problemer eller i krise undervise og arrangere kurser for vejledere, uddannelsesledere og rektorer Efter en evaluering af Psykologordningen besluttede amtsrådet den 6. december 1993 at gøre ordningen permanent med virkning fra 1. januar 1994. Organisatorisk blev Psykologordningen herefter placeret i Amtets Kultur- og Specialundervisningsafdeling (Amtets PPR) og finansieret via gymnasiernes vikarmidler. Følgegruppen mødtes fortsat to gange årligt med den hensigt at fungere som sparringspartner for gymnasiepsykologen og dermed bidrage til ordningens fortsatte udvikling i overensstemmelse med intentionerne. Det primære formål med psykologordningen var fortsat dels at mindske elevers frafald og dels løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen vha. efteruddannelse i form af rådgivning, supervision og undervisning. I august 1998 blev psykologordningen opnormeret med 15 timer ugentlig, hvorefter cand. psych. Bette Andersen blev ansat i en fuldtidsstilling, mens Lene Iversen fortsatte i en deltidsstilling på 15 timer, indtil hun i forbindelse med amternes nedlæggelse ved udgangen af 2006 forlod Psykologordningen. Deltidsstillingen på 15 timer var herefter ledig en periode, ind til cand.psych. José Jaspers den 1. oktober 2007 blev ansat med 18½ time pr. uge frem til 1. august 2008, hvor hendes stilling blev opnormeret til fuld tid som daglig leder af Psykologordningen, mens Bette Andersen blev deltidsansat med 15 timer ugentlig. I årene herefter blev det imidlertid pga. det stigende antal elevhenvisninger stadig tydeligere, at der var behov for to fuldtidsansatte psykologer til at varetage opgaverne i Psykologordningen, og da Bette Andersen ikke ønskede en opnormering, valgte man i slutningen af 2010 at slå stillingen op. Den 1. marts 2011 blev cand.psych. Tina Malchow- Møller ansat i ordningen. Med det stigende antal elevhenvisninger voksede også det administrative arbejde og sekretær Gunhild Warming blev derfor i foråret 2009 tilknyttet Psykologordningen. 3
Efter Amternes nedlæggelse blev Psykologordningen på Fyn forankret ved Odense Katedralskole, og pr. 1. september 2007 blev der etableret et midlertidigt kontor på Odense Katedralskole, før ordningen pr. 1. maj 2009 flyttede ind i sine nuværende lokaler i Sct. Knud Gymnasiums tidligere rektorbolig på Læssøegade 152,1. 4
2. Beskrivelse af psykologordningen Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF har eksisteret siden 1992 og er i dag fast forankret hos Odense Katedralskole, der har bilaterale kontrakter med de 11 andre fynske gymnasier og Fyns HF omkring finansiering af ordningen. Regnskabet for ordningen er et internt regnskab, som er en del af Odense Katedralskoles regnskab (se bilag A). Følgende 12 skoler har andel i Psykologordningen: Faaborg Gymnasium, Fyns HF, Middelfart Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Mulernes Legatskole, Nordfyns Gymnasium, Nyborg Gymnasium inkl. kostafdeling, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium, Svendborg Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium og Vestfyns Gymnasium. Tilsammen har de 12 skoler jf. tælledagen i oktober 2012 i alt 8303 elever. Psykologordningen hviler i dag på to notater udfærdiget i forbindelse med, at ordningen organisatorisk blev forankret på Odense Katedralskole i 2007: 1. Forventninger til psykologordningen fra d. 8. maj 2008. 2. Videreførelse af psykologordningen fra d. 27. maj 2008. Psykologordningen beskæftiger aktuelt to fuldtidsansatte psykologer, cand. psych. aut. José Jaspers og cand. psych. aut. Tina Malchow-Møller, samt sekretær Gunhild Warming, der som administrativ medarbejder bruger gennemsnitlig 5-6 timer om ugen på det administrative arbejde vedr. elevhenvisninger, tilbagemelding til vejledere, statistik osv. Psykologordningens primære opgaver er fortsat dels at hjælpe unge med begyndende psykiske problemer og dermed i sidste ende mindske elevers frafald og dels løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen i kontakten med frafaldstruede elever. Opgaven i forhold til de unge søges løst via rådgivning og korte problemfokuserede samtaleforløb, som enten har til formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer og/eller få kontakt med andre relevante aktører. Dette er med til at forebygge, at begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder udvikler sig, fx til kroniske, behandlingskrævende lidelser, som ville øge den unges frafaldsrisiko. Opgaven med løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen vha. efteruddannelse søges løst vha. lettilgængelig sparring og rådgivning, fastlagte supervisionsforløb, ERFAmøder med erfaringsudveksling og undervisning samt enkeltstående temadage og to-dages internatkurser hvert skoleår. Psykologordningen forsøger at være tilgængelig i to ugentlige træffetider, men der ud over opfordres vejlederne også til løbende at kontakte psykologerne pr tlf eller mail, hvis de har brug for sparring eller råd omkring elever. Der laves så vidt muligt faste gruppesupervisionsaftaler med hver enkelt skole for et år ad gangen, ligesom ERFA-møder, Temadage og Internatkursus fastlægges for hvert skoleår i et Årshjul med faste uger for de forskellige aktiviteter, så planlægning heraf og deltagelse heri lettes betydeligt for alle parter (se bilag B). Henvendelser/henvisninger til Psykologordningen kan enten ende med en direkte eller indirekte kontakt eller en kombination heraf. Direkte kontakt betyder i denne sammenhæng, at en af psykologerne har (planlagt) samtale med eleven enten ansigt til ansigt eller pr telefon. Indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, 5
rektorer, forældre, egen læge eller sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision live, pr. tlf. eller mail. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter, der ud over samtaler med eleven også ofte dækker over en til flere indirekte kontakter omkring eleven, men også udelukkende indirekte kontakter kan være omfattende og tidskrævende. Psykologordningen er derfor begyndt at synliggøre de indirekte kontakter som en del af arbejdsopgaverne, idet helt korte kontakter om og/eller med elever én face, pr tlf., sms eller mail dog ikke registreres. Psykologordningen tilbyder ikke længerevarende samtaleforløb, idet der som tommelfingerregel tilbydes max. 5 samtaler pr. elev. Nogle få elever (ca. 6 %) får dog flere samtaler, mens andre straks håndteres via indirekte kontakt med vejleder eller kun får tilbudt en enkelt eller to samtaler. Skønnes det, at der er brug for længerevarende behandlingsforløb søges eleven nemlig hurtigst muligt viderehenvist til relevant behandling, så eleven ikke skal bruge sine ofte begrænsede psykiske ressourcer på at indgå i flere på hinanden følgende professionelle relationer. Psykologordningen fungerer som en åben anonym rådgivning, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle elever, og at de, der måtte ønske det, kan forblive anonyme. Det betyder endvidere, at psykologerne ikke har journalpligt, men kun benytter sig af anonymiserede håndskrevne notater som arbejdsredskab. Notaterne opbevares i et aflåst skab. Samtalerne er underlagt tavshedspligt jvf. Psykologloven fra 1. januar 1994, som gælder for alle offentligt autoriserede psykologer og administreres af Psykolognævnet under Socialministeriet. I forbindelse med første samtale indhenter psykologen derfor elevens samtykke til evt. drøftelser med for eksempel vejleder, uddannelsesleder, rektor, forældre, egen læge eller andre, hvis psykologen anser dette for at være til gavn for eleven. Der kan i sjældne tilfælde ske det, at psykologen får kendskab til forhold af en sådan karakter, at psykologens skærpede underretningspligt eller afværgepligt som offentlig ansat træder i kraft og dermed tilsidesætter tavshedspligten. Dette sker fx, hvis psykologen i mødet med en elev får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år mistrives i en sådan grad, at deres fysiske og/eller psykiske velfærd er truet, eller hvis psykologen vurderer, at en elev er til fare for sig selv eller andre. Det ses helst, at elever under 18 år har informeret samtykke fra forældre for det tilfælde, at der er behov for mere end, hvad der kan tilbydes inden for ordningens rammer. Desværre medfører det af og til, at eleven vælger kontakten med Psykologordningen fra, og elever under 18 år tilbydes derfor også kortvarig rådgivning uden forældres viden med det formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer og/eller få kontakt med andre relevante aktører. For at sikre netværket omkring den hjælpsøgende elev ses det helst, at eleverne henvises af vejlederne via et formaliseret henvisningsskema (se bilag C), som er udsendt til alle skoler (se bilag D). Henvisningsskemaet kan også benyttes af lærere, uddannelsesledere og rektorer, der har mulighed for at rekvirere skemaet hos Psykologordningens sekretær. Elever kan dog også selv henvende sig. Retningslinjer for Pressekontakt Psykologordningen bliver ind i mellem kontaktet af pressen, som ønsker at vide mere om arbejdet med de unge og deres problemer, og retningslinjerne herfor er, at al kontakt med pressen skal gå via den ledende rektor for Psykologordningen, pt. Jens Thodberg Bertelsen, Odense Katedralskole. 6
2.1. Gymnasiepsykologernes arbejdsopgaver 2012-13 Kortere individuelle samtaleforløb med elever med rådgivende og terapeutisk sigte Vejledere, uddannelsesledere og rektorer m.fl. har i perioden august 2012 til juli 2013 henvist i alt 305 elever til Psykologordningen. Heraf er 172 registreret som udelukkende indirekte kontakter, mens 133 er registreret som direkte kontakter med i gennemsnit 3,44 samtaler pr. elev. I tillæg til de direkte kontakter med eleven har der også ofte være en eller flere indirekte kontakter med vejleder eller andre aktører omkring eleven. Ingen henvisninger er i år blevet aflyst, før der er blevet etableret kontakt. Som hovedregel finder samtaler sted på elevens skole, idet kun elever fra Sct. Knuds Gymnasium, Fyns HF, Odense Katedralskole og Nordfyns Gymnasium møder til samtale i psykologernes lokaler. Mange elever har haft det svært i en længere periode, før de søger hjælp, og de fleste elever udtrykker da også stor lettelse over den hjælp de får, idet de her kan tale om de tanker og følelser, som belaster dem. Supervision af vejledere Samtlige skolers vejledere tilbydes fast gruppesupervision minimum 4 gang årligt og i skoleåret 2012-13 har Psykologordningen haft regelmæssig kontakt med alle 12 skoler og langt de fleste vejledere. Skolerne har typisk modtaget fast gruppesupervision mellem 4 og 6 gange i løbet af skoleåret og gennemsnitlig 4,5 gange. Derudover har flere skoler også haft ad hoc supervision enten individuelt eller i mindre grupper omkring helt særlige problemstillinger (gn.snitl. 0,5 gang). Det har stor betydning både for opkvalificeringen af vejlederne og for kontakten med det enkelte gymnasium, at vi på den måde kommer ud og møder vejledergruppen på deres hjemmebane. Supervisionens indhold har været meget forskelligt fra skole til skole og gang til gang. Eksempelvis kan nævnes: Konsultativ bistand, sparring, råd og vejledning omkring konkrete elevsager mht. fx diagnoser, funktionsudfordringer, vurdering og håndtering. Supervision på vejledernes personlig-professionelle virkelighed i arbejdet med elever (med emner som fx ansvar, konsekvens, grænser og skyld). Fokus på specifikke temaer (fx fastholdelsesstrategier, klasserumsinterventioner, forskellige psykiske lidelser, motivationsarbejde, vejlederrollen). Information om henvisningsmuligheder til andre støtte- og behandlingstilbud Internatkursus på Thaisen Hus, Ringe Den 20-21. september 2012 blev der afholdt Internatkursus på Thaisen Hus, Ringe, med temaet Ungdomsliv i senmoderniteten hvordan står det til?. Oplægsholder var Søren Østergaard, ph.d., Leder af Center for Ungdomsstudier, forfatter og foredragsholder. Han har siden 1995 primært forsket i børn og unges hverdag og værdier og har på baggrund heraf skrevet en lang række bøger omkring børn og unge, som fx Generation Happy? (2005), Årgang 1992 hvad har de gang i? (2007), Jeg har brug for et break! (2010), Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske! (2010) og Problemet med venner er, at de jo altid giver en ret! (2012). Vejledere fra Nyborg Gymnasium var med til at planlægge og afholde internatkurset, hvor i alt 33 vejledere fra alle 12 gymnasier og HF deltog. ERFA-møder for vejledere Der har i skoleåret 2012-13 været afholdt tre ERFA-møder i erfaringsudvekslingsgruppen for vejledere: 7
Ved ERFA-møde 14. november 2012 holdt cand. pæd. psych. Kirsten Opsal Bertelsen fra NetOpNu i Sønderjylland oplæg om Klasserumsintervention. Der deltog i alt 24 vejledere fra 10 gymnasier og HF. Ved ERFA-møde 16. januar 2013 holdt vejleder Birgit Arildsen fra Fåborg Gymnasium oplæg om sine erfaringer med Gruppevejledning og Kursus for stille elever. Der deltog i alt 20 vejledere fra 9 gymnasier og HF. Ved ERFA-møde 8. maj 2013 holdt cand. psych. aut. Tina Malchow-Møller oplæg om Motivationsskabende samtale. Der deltog i alt 26 vejledere fra 10 gymnasier og HF. Temadag på Sct. Knuds Gymnasium Psykologordningen inviterede 6. marts 2013 til en Temadag med psykolog Ida Koch, kendt bl.a. som Tine Brylds afløser i P3 s ungdomsprogram Tværs. Dagens emne var Konfliktløsning i klasserummet og formålet hermed var at klæde vejlederne bedre på til at hjælpe med at løse konflikter i klasserummet mellem elever, men også mellem elever og lærer/skolen. Forud for Temadagen havde flere vejledere beskrevet forskellige cases særlige udfordringer og interventionsforsøg, som var med til at forme dagen, så den blev så relevant og anvendelsesorienteret som muligt. Der deltog i alt 29 vejledere fra 12 gymnasier og HF. 2.2. Planlagte aktiviteter i skoleåret 2013-14 For skoleåret 2013-14 er følgende aktiviteter ind til videre planlagt: Minimum fire gange fast gruppe-supervision pr. skole 3. september 2013 Følgegruppemøde med præsentation af Årsrapport 12-13. september 2013 Internatkursus om Psykiske lidelse og diagnoser ved Christian Møller Pedersen, cand. psych. aut., specialpsykolog i psykiatri, ledende psykolog på Klinik for Selvmordsforebyggelse, Århus Universitetshospital 13. september 2013 Rektormøde med præsentation af Årsrapport 13. november 2013 ERFA-møde om Diagnosticerede unge vejlederudfordringer og inklusionsorienterede praksisredskaber. v./specialkonsulent Jens Wilbrandt 5. februar 2014 Temadag om Unge med anden etnisk baggrund en særlig psykosocial udfordring? v./autoriseret Psykolog Shamshiri Hansen 30.april 2014 afsluttende ERFA-møde v./psykologordningen 2.3. Følgegruppen for psykologordningen. Lige siden Psykologordningens start har en følgegruppe bestående af repræsentanter fra både psykologordningen, gymnasiernes ledelser og vejlederkredsen fulgt ordningen. Følgegruppen mødes to gange årligt på Odense Katedralskole og skal følge med i både psykologordningens økonomi (se bilag A) og udvikling generelt. Aktuelt består følgegruppen af: Rektor Jens Thodberg Bertelsen - Odense Katedralskole Rektor Søren Hvarregaard - Midtfyns Gymnasium Vejleder Kristian Bahr - Vestfyns Gymnasium 8
Vejleder Ulla Lundberg - Fyns HF-kursus Ved følgegruppens møder deltager i øvrigt: Gymnasiepsykolog José Jaspers Gymnasiepsykolog Tina Malchow-Møller Sekretær Gunhild Warming Økonomichef Steffen Bruhn Petersen 2.4. Netværk for psykologer ved ungdomsuddannelserne Netværket for psykologer ved ungdomsuddannelserne har eksisteret siden den 22. maj 2000, hvor 17 psykologer fra store dele af Danmark mødtes til det første møde i gruppen. Siden er Netværket vokset støt og har nu næsten et halvt hundrede medlemmer, som ca. to gange årligt mødes rundt omkring i landet til erfaringsudveksling og drøftelse af relevante emner som fx klasserumsintervention, eksamensangst, unge og stress samt fremtidige udfordringer for arbejdsfeltet. Psykologordningen ved de Fynske Gymnasier og Fyns HF deltager aktivt i dette Netværk så ofte, som det er muligt. Møde i Netværk for psykologer ved ungdomsuddannelserne Psykologordningen ved de Fynske Gymnasier og Fyns HF afholdt den 10. oktober 2012 Netværksmøde for psykologer ved ungdomsuddannelserne, hvor cand. psych. aut. José Jaspers holdt et oplæg om Unge og Depression. Der deltog i alt 27 psykologer fra hele Danmark. 9
3. Psykologernes erfaringsgrundlag og uddannelse Psykologordningens psykologer har begge mange års erfaring som kliniske psykologer og i anvendelsen af kognitiv terapi. De er begge autoriserede af Psykolognævnet under Socialministeriet og i gang med Dansk Psykolog Forenings Specialistuddannelse i Psykoterapi. De sørger løbende for at vedligeholde og opkvalificere deres faglige niveau og viden ved at deltage i relevante kurser og konferencer, ligesom de også løbende tilstræber at modtage supervision på både elevsamtaler og supervisionsopgaver. De sidste par år er begge begyndt at interessere sig for Compassion Focused Therapy (CFT), som er en videreudvikling inden for kognitiv terapi inspireret af Paul Gilbert og kollegaer, England. Psykolog José Jaspers har mange års erfaring som klinisk psykolog inden for psykiatri og revalidering. Hun er pr. juni 2010 uddannet kognitiv terapeut fra Kognitiv Terapi Center, Århus, og har derudover specialiseret sig i Integreret Medicin. Integreret Medicin (IM) står for anvendelsen af en kombination af den bedste traditionelle medicin sammen med evidensbaserede komplementære og alternative behandlinger (KAB), som f.eks. massage, zoneterapi, akupunktur, meditation, ernæring, kosttilskud, motion, afspænding og mindfulness. Der kommer flere og flere beviser for, at bestemte former for KAB virker. The European Parlament (EP, 1997) og the World Health Organisation (WHO, 2003) står bag Integreret Medicin. En af de mest indflydelsesrige institutioner indenfor integreret medicin er Consortium of Integrative Medicine som 56 akademiske centre i USA er medlem af (www.imconsortium.org). I Europa er der også et netværk, som arbejder med IM (www.inimh.org). I forhold til gymnasieelever bliver Integreret Medicin brugt til at finde ud af, hvad eleven selv kan gøre for at aktivere sine selvhelbredende kræfter. Det kan for eksempel være: dyrke motion, spise sundt og regelmæssigt, dyrke yoga eller lave afspændingsøvelser. Psykolog Tina Malchow-Møller har mange års erfaring som klinisk psykolog inden for områder som psykiatri, misbrugsbehandling, seksuelle overgreb, sorg og krise. Derudover har hun omfattende erfaring med supervision og undervisning af andre faggrupper fra disse mange forskellige regi er samt som kursusarrangør i Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. Hun er i gang med sin specialistuddannelse i psykoterapi og følger som led heri den to-årige videreuddannelse i Kognitiv Terapi på Psykiatrisk Hospital Risskov, Århus fra efteråret 2012 - foråret 2014. Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk retning, der opstod i USA og England i midten af 1960 erne, og som siden har udviklet sig så meget både teoretisk og mht. terapeutiske anvendelsesmuligheder, at man i dag taler om 3. generations kognitive terapiformer også kaldet den 3. bølge. Kognitiv terapi er således i dag en af de mest udbredte og effektive behandlingsformer med dokumenteret effekt i forhold til behandling af en lang række psykiske lidelser, som fx angst, depression, stress, PTSD, misbrug, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og psykoser. Rationalet bag kognitiv terapi er, at vores tænkning, dvs. vores fortolkninger af virkeligheden og de skiftende situationer vi konstant befinder os i, spiller en afgørende rolle for de følelser, der vækkes i relation hertil, og den adfærd vi reagerer med. Ved at identificere, udforske, udfordre og forandre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre åbnes mulighed for at udvikle mere hensigtsmæssige tænke- og handlemåder med positiv konsekvens for vores følelsesmæssige oplevelser. Man opnår ved denne 10
omstruktureringsproces en erkendelse af, at tanker om en selv, andre og verden alle blot er fortolkninger heraf, som ikke nødvendigvis repræsenterer virkeligheden. Derved opnås samtidig en oplevelse af, at man ved at forholde sig realistisk og udfordrende til egen tænkning og adfærd har mulighed for at finde og afprøve alternative tanker og handlinger, som afføder andre følelser hos en selv og andre reaktioner fra andre. Herved mindskes problemerne i dagligdagen ofte. Compassion Focused Therapy (CFT) er en del af den såkaldte 3. bølge inden for kognitiv terapi og har sit ophav i bl.a. kognitiv adfærdsterapi, mindfulnesstræning, neuropsykologi og evolutionsteori, men finder også inspiration i psykodynamisk tilknytningsteori og humanistisk psykologi samt buddhistisk filosofi. CFT har fokus på at skabe balance mellem menneskets tre følelsesreguleringssystemer; trusselssystemet (kamp/flugt); drivesystemet (sult/sex/sociale relationer) og selvomsorgssystemet (medfølelse/beroligelse/fred), som er i ubalance, når man oplever psykiske problemer. I arbejdet med eleverne på ungdomsuddannelserne giver det meget mening at lade sig inspirere af den kognitive terapeutiske tilgang og CFT med fokus på både tanker, følelser og adfærd. I modsætning til mange andre former for psykoterapi er kognitiv terapi nemlig typisk tidsbegrænset med afgrænsede mål for terapien, som løbende evalueres. Samtidig arbejdes der primært problemløsningsfokuseret med aktuelle her-og-nu problemstillinger. Hjemmeopgaver og øvelser er en vigtig del af terapien. Endvidere lærer man i mødet med den kognitive tilgang og CFT specifikke færdigheder, som man kan bruge i sit liv fremover. Disse færdigheder kan fx være at identificere og forandre urealistiske tanker og uhensigtsmæssig adfærd, så man bliver i stand til at være til stede i verden på en mere tilfredsstillende måde både for en selv og andre mennesker, eller at træne sin egen selvomsorg, så man bliver bedre i stand til at genskabe balancen mellem ens egne følelsesreguleringssystemer. 11
4. Statistik og bemærkninger hertil Grundet voksende elevindtag på De Fynske Gymnasier og HF gennem årene har der ikke overraskende også været en stigning i antallet af elevhenvisninger til Psykologordningen siden opstarten i 1992. De første mange år lå antallet af elevhenvisninger på ca. 100 om året, men omkring udgivelsen af Psykologordningens første Årsrapport 2008-09 var antallet af henvisninger steget til det dobbelte, og de sidste 5 år er det samlede antal henvisninger steget med ca. 50%. I skoleåret 2011-12 toppede antallet af henvisninger med i alt 328, og i skoleåret 2012-13 har niveauet været nogenlunde det samme, idet der har været i alt 305 henvisninger. En af grundene til en lidt lavere henvisningsmængde i skoleåret 2012-13 er formodentlig, at der fra starten af skoleåret og frem til den rektorale opbakning til Psykologordningens fremadrettede strategi (se kap. 7) i oktober 2012 var en vis usikkerhed og tilbageholdenhed blandt vejlederne i forhold til betydningen af den nye strategi for det fremtidige samarbejde med Psykologordningen. Fra efterårsferien 2012 syntes vejlederne dog at have taget den nye strategi så meget til sig, at henvisningsmængden fandt tilbage til tidligere års niveau. En anden grund til en lidt lavere henvisningsmængde i skoleåret 2012-13 er formodentlig også, at vejlederne i kraft af Psykologordningens nye strategi er blevet bedre i stand til at observere, vurdere og prioritere, hvilke elever de selv kan klare, hvem der skal henvises til Psykologordningen, og hvem der skal henvises til helt andre instanser. Henvisninger fordelt på skoler gennem 5 skoleår Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv Gymnasium: 08-09 08-09 09-10 09-10 10-11 10-11 11-12 11-12 12-13 12-13 Fåborg 253 8 271 13 299 11 335 15 336 17 Fyns HF 283 16 334 14 367 7 362 18 359 24 Midtfyn 433 20 481 22 497 11 552 36 552 34 Middelfart 445 8 487 19 555 22 578 22 622 17 Mulerne 775 9 826 34 818 30 905 37 915 44 Nordfyn 449 9 547 10 552 8 566 8 573 10 Nyborg 632 26 717 14 732 13 755 43 810 32 Odense Kat. 688 26 715 29 766 32 789 35 792 23 Sct. Knud 784 21 798 17 824 27 863 23 865 27 Svendborg 948 21 1080 26 1094 39 1088 36 1131 42 Tornbjerg 521 24 557 21 639 29 747 41 828 20 Vestfyn 467 11 472 10 488 14 525 12 520 15 Andre 2 2 I alt 6678 201 7285 229 7631 243 8065 328 8303 305 Med undtagelse af et par skoler er alle skolers elevtal enten det samme eller steget i skoleåret 2012-13, og alligevel ligger henvisningsmængden til Psykologordningen på nogenlunde samme niveau som året før om end fordelt lidt anderledes skolerne i mellem. 12
Hvad angår den samlede henvisningsmængde i skoleåret 2012-13, er det dog meget vigtigt at bemærke, at selvom den samlet set ligger på nogenlunde samme niveau som året før, så er der pga. Psykologordningens nye strategi sket en så kraftig omfordeling af forholdet mellem direkte og indirekte kontakter, at det samlede pres på Psykologordningens ressourcer alligevel er reduceret betydeligt. Henvisninger fordelt på direkte og indirekte kontakter gennem 5 skoleår 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 2012-13 Direkte kontakt m. elev 154 180 181 230 133 Indirekte kontakt omkring elev 47 37 49 96 172 Aflyste henvisninger 0 12 13 2 Henvisninger i alt 201 229 243 328 305 I takt med, at den samlede henvisningsmængde til Psykologordningen er steget voldsomt gennem årene, er både indirekte og direkte kontakter med elever selvsagt også steget. Som tidligere nævnt betyder direkte kontakt, at der har været (planlagt) samtale med eleven enten ansigt til ansigt eller pr telefon, mens indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, forældre, egen læge, sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision, live eller pr. tlf. og mail. Helt i overensstemmelse med Psykologordningens nye strategi er der i skoleåret 2012-13 sket det, at forholdet mellem indirekte og direkte kontakter har ændret sig så markant i forhold til tidligere, at de indirekte nu udgør mere end ½-delen af kontakterne, hvor de altid tidligere har udgjort under 1/3-del. Set over de sidste fem år er antallet af indirekte kontakter omkring elever således steget med mere end 250%, mens antallet af direkte kontakter med elever efter en voldsom stigning de foregående år for første gang i skoleåret 2012-13 er faldet, så det nu ligger under niveauet fra 2008-09. Set alene i forhold til sidste skoleår er dette skoleårs indirekte kontakter steget med knap 80%, mens de direkte kontakter er faldet med godt 40%. Kan denne udvikling fastholdes fremadrettet, vil det betyde, at Psykologordningen med de nuværende ressourcer også fremover vil kunne servicere mindst lige så mange henvisninger som nu forudsat, at henvisningerne kommer nogenlunde jævnt fordelt over skoleåret. Der kan nemlig afholdes mange gange flere indirekte kontakter på den tid en direkte kontakt kræver. Antal direkte samtaler med elever gennem 5 skoleår 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 2012-13 Samtaler i alt 412 495 538 667 458 Samtaler pr. elev i snit 2,68 2,76 2,97 2,90 3,44 Faldet i direkte kontakter med elever betyder også, at det samlede antal direkte samtaler med elever er faldet med ca. 31% i forhold til året før. Det gennemsnitlige antal direkte samtaler pr. elev er dog steget til knap 3,5 samtaler pr elev, hvilket skyldes, at netop de elever, der nu tilbydes direkte kontakt med psykologerne også i højere grad end tidligere er præcis de elever, der faktisk kan profitere betydeligt af et begrænset tilbud på max. 5 samtaler. Elever, hvis behov tydeligvis ikke vil kunne imødekommes inden for 13
Psykologordningens rammer, hjælpes i stedet hurtigst muligt videre til andre relevante instanser via indirekte kontakter med vejleder eller andre omkring eleven, hvorved mange - for psykologerne tidskrævende og for eleven selvudleverende - førstegangssamtaler undgås. Henvisninger, kontakt og samtaler fordelt på skoler 2012-13 Elevtal Henvisn. i alt Henvisninger fordelt på kontakt Antal samtaler med elev Gymnasium: 2012-13 2012-13 Indirekte Direkte Aflyst Samtaler pr. elev Fåborg Gym. 336 17 4 13 39 3,00 Fyns HF 359 24 19 5 24 4,80 Midtfyns Gym. 552 34 18 16 59 3,69 Middelfart Gym. 622 17 9 8 23 2,88 Mulerne 915 44 31 13 41 3,15 Nordfyns Gym. 573 10 8 2 12 6,00 Nyborg Gym 810 32 18 14 47 3,36 Odense Kat. 792 23 10 13 52 4,00 Sct. Knuds Gym. 865 27 17 10 27 2,70 Svendborg Gym. 1131 42 17 25 84 3,36 Tornbjerg Gym. 828 20 11 9 31 3,44 Vestfyns Gym. 520 15 10 5 19 3,80 Andre I alt 8303 305 172 133 458 3,44 Af de 305 henviste elever i skoleåret 2012-13 har 133 elever haft direkte kontakt med ordningens psykologer, mens psykologerne har været i indirekte kontakt med forskellige personer omkring 172 elever. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter med eleven, men også udelukkende indirekte kontakter omkring elever kan være omfattende og tidskrævende. Vi har siden skoleåret 2010-11 arbejdet på en bedre registrering af de indirekte kontakter så de bliver mere synlige som en del af arbejdsopgaverne. For skoleåret 2012-13 finder Psykologordningen således, at der for ca. 1/3-del af de 133 elever, som vi har haft direkte kontakt med, også enten forud for, under eller efter samtalerne hos os i gennemsnit har været ca. 1,70 indirekte kontakter omkring eleven. Til sammenligning har der i forbindelse med de 172 udelukkende indirekte kontakter gennemsnitlig været 1,45 kontakter omkring eleven. Diverse korte kontakter både med elev og andre om fx aftaler, afbud, udeblivelser, orienteringer, tilbagemelding til vejleder omkring afsluttede elevforløb osv. registres ikke særskilt, men tager selvfølgelig også tid som en del af forberedelsen til og efterbearbejdelsen af elevsamtaler. Psykologordningens nye strategi har således fra skoleåret 2012-13 bevirket, at vejlederne er blevet langt mere bevidste om at gøre brug af indirekte kontakt med Psykologordningen for at få kvalificeret deres egne observationer og vurderinger af vanskelige elevsager i stedet for blot at sende en henvisning til direkte kontakt med Psykologordningen. Herved er vejlederne også selv blevet bedre i stand til at håndtere de vanskelige elevsager ved at holde fokus på deres vejlederopgave og viderehenvise til andre relevante instanser, hvor det er påkrævet for, at skolen kan koncentrere sig om sin opgave. Ligeledes er 14
psykologerne i visitationen af henvisningerne til direkte kontakt blevet langt mere bevidste om hurtigt at håndtere henvisninger via indirekte kontakt med vejleder i alle de tilfælde, hvor en direkte kontakt med Psykologordningen blot synes at være en om- eller direkte vildvej til anden relevant hjælp. Herved undgår psykologerne en del ressourcekrævende direkte kontakter i form af førstegangssamtaler, som alligevel ender i viderehenvisning til andre instanser, samtidig med at den henviste elev undgår at skulle blotte sig i flere professionelle relationer end nødvendigt. Det er dog værd at bemærke, at fordelingen mellem indirekte og direkte kontakter stadig varierer meget fra skole til skole, idet nogle skoler mere end andre gør konstruktiv brug af Psykologordningens lettere tilgængelige sparring og mulighed for indirekte kontakt omkring elever mhp. selv at kunne håndtere eleverne eller hurtigst mulig få eleverne videre til relevant hjælp uden direkte kontakt med Psykologordningen. Der synes i skoleåret 2012-13 at være tendens til en smule flere forældrehenvisninger end tidligere, hvilket er en udvikling vi formodentlig kan forvente vil fortsætte i årene fremover, idet det at opsøge psykologisk bistand i det hele taget er blevet langt mere almindeligt i dagens Danmark. I de tilfælde, hvor det synes helt relevant at se den forældrehenviste elev i Psykologordningens regi opfordres til kontakt også med studievejleder for at få etableret en sammenhængende indsats omkring den unge og dermed øge sandsynligheden for, at ungdomsuddannelsen gennemføres. I de tilfælde, hvor der er behov for andet og/eller mere, end hvad Psykologordningen kan tilbyde, håndteres forældrehenvisningen som en indirekte kontakt, idet forældrene så i stedet rådgives om, hvor de kan finde relevant hjælp til den unge uden for Psykologordningens regi. Kønsfordeling gennem 5 skoleår 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 2012-13 Hun 157 181 187 240 212 Han 40 47 47 86 86 Ved ikke 4 1 9 2 7 I alt 201 229 243 328 305 Aldersfordeling gennem 5 skoleår 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 2012-13 Under 18 år 62 83 69 114 87 18 år og over 101 118 137 184 146 Ukendt alder 38 28 37 30 72 I alt 201 229 243 328 305 Igen i skoleåret 2012-13 er kønsfordelingen som tidligere, idet ca. ¾ af henvisningerne drejer sig om kvinder, mens ca. ¼ drejer sig om mænd. Ligeledes omhandler størstedelen af henvisningerne også som tidligere unge på 18 år eller derover (146), men vi oplever dog også en del elever under 18 år (87) med behov for psykologhjælp. Ikke alle henvisninger er registeret med køn og alder, da Psykologordningen som Åben Rådgivning også har helt eller delvist anonyme kontakter og indirekte kontakter, der drejer sig om større grupper eller hele klasser med både drenge og piger i forskellige aldre. Større grupper og klasser registreres typisk som én samlet henvisning og ikke pr. elev. Antallet af henvisninger 15
registreret uden alder vil forventeligt vokse med et stigende antal indirekte henvisninger, hvor information om alder ikke altid kan indhentes. Oversigt over elevernes problemstillinger, direkte kontakter Problemfelt Primær Sekundær 1. Forældre/familieproblematikker 27 26 2. Psykiatrinære problemer 64 12 3. Sorg, krise og traumer 13 6 4. Skolerelaterede problemer 18 21 5. Identitetsproblemer 4 3 6. Misbrugsproblemer 2 3 7. Andet 5 1 Intet anført I alt 133 72 Selvom andelen af skolerelaterede problemstillinger, som fx stress, eksamensangst, mobning og trivsel i skolen, som både primær og sekundær problemstilling er steget over de senere år, er det i dette regi alligevel påfaldende, at sådanne problemer alene relativt sjældent er henvisningsgrund. Sorg, kriser og traumer, psykosociale problemer i form af familiære problemer samt især psykiatrinære problemstillinger udgør fortsat langt hovedparten af de problemer som eleverne henvises til Psykologordningen med. Således viser dette års statistik desværre igen med al tydelighed, at rigtig mange unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser har brug for hjælp til at håndtere psykiatrinære problemstillinger, som fx angst, depressive symptomer og selvskade, men også egentlige psykiatriske problemstillinger, som fx skizofreniforme tilstande, selvmordsadfærd og spiseforstyrrelser. De psykiatrinære problemstillinger har gennem de senere år udgjort omkring halvdelen af de primære problemstillinger ved de direkte kontakter og udgør i skoleåret 2012-13 igen knap 50% af de primære problemstillinger. Et lille fald i forhold til året før, hvilket formodentlig skyldes Psykologordningens nye strategi, som har skærpet vejledernes fokus på at undgå, at henvisning til Psykologordningen bliver en unødvendig om- eller vildvej for den enkelte elev, og i stedet bruge muligheden for indirekte kontakt med Psykologordningen til hurtigst muligt at få hjulpet elever med egentlige psykiatriske diagnoser videre til andre mere relevante instanser. Oplysninger fra vejleder om eleven, direkte kontakter Ja Nej Ved ikke I alt Er eleven frafaldstruet 49 75 9 133 Hvordan klarer eleven sig Dårligt Middel Godt Ej oplyst I alt Fremmøde 22 51 54 6 133 Fagligt 22 73 34 4 133 Socialt 19 54 56 4 133 Af de 133 henvisninger, som er blevet tilbudt direkte kontakt i Psykologordningen, er igen kun godt 1/3-del (49) af eleverne vurderet som frafaldstruede af den henvisende vejleder på 16
henvisningstidspunktet. Af de 49 elever som på henvisningstidspunktet blev vurderet frafaldstruede var godt 80% (40) stadig i gang med deres uddannelse ved afslutningen af psykologkontakten. Resten startede enten anden uddannelse (2), stoppede uddannelse (5) eller uoplyste (2). At hovedparten af eleverne på henvisningstidspunktet ikke vurderes akut frafaldstruede af vejleder udelukker selvfølgelig på ingen måde, at de kan have brug for hjælp med psykologiske problemstillinger for ikke på sigt at blive frafaldstruede. Og faktisk vil Psykologordningens mulighed for at hjælpe også ofte være større, når frafaldstruslen ikke er helt akut og problemerne dermed måske endnu ikke har vokset sig alt for komplekse til at kunne afhjælpes i Psykologordningens begrænsede tilbud. Ventetider på direkte kontakt og samtale 2011-12 2012-13 2011-12 2012-13 Antal elever med 1. samtale før 2/efter 6 uger Dage regnes som arbejdsdage (5 pr. uge) 1.samtale <= 2 uger 42 69 Ventedage 4428 1389 1.samtale >= 6 uger 29 0 Middel ventedage 19,2 10,5 På trods af, at den samlede henvisningsmængde i skoleåret 2012-13 ligger på nogenlunde samme niveau som året før, så er der pga. Psykologordningens nye strategi sket en så kraftig omfordeling af forholdet mellem direkte og indirekte kontakter, at både det totale og det gennemsnitlige antal ventedage på direkte kontakt og samtale med psykologerne er faldet drastisk. Det er således lykkedes næsten at halvere antal middelventedage fra 19,2 sidste år til kun 10,5 i skoleåret 2012-13 og tilbyde over ½-delen af eleverne direkte kontakt i form af tid til samtale inden for mindre end 2 uger. Ingen elever venter længere over 6 uger og kun i alt 7 elever har ventet ca. en måned på første samtale. I forhold hertil varetages de indirekte kontakter med vejleder omkring elever oftest samme dag pr. tlf eller mail, med mindre vejleder har sendt en henvisning til direkte kontakt, som Psykologordningen efterfølgende vurderer varetages bedst via indirekte kontakt. I disse tilfælde vil der typisk gå nogle dage, før henvisningen visiteres af psykologerne og der etableres kontakt. Formodentlig derfor har der i år heller ikke været nogen deciderede aflyste henvisninger, før Psykologordningen har nået at tilbyde enten indirekte eller direkte kontakt. Det sker dog en sjælden gang i mellem, at elever sammenfaldende med tilbud om kontakt med Psykologordningen stopper på uddannelsen, eller at elever selv vurderer deres behov så akut og omfattende, at de samtidig med vejleders henvisning til Psykologordningen selv finder relevant behandling andet steds. Denne sidste form for henvisninger vil formodentlig næsten kunne undgås helt, hvis vejlederne konsekvent benyttede muligheden for indirekte kontakt med Psykologordningen til at kvalificere deres observationer og vurderinger forud for evt. henvisning. Opkvalificeringsaktivitet fordelt på skoler 2012-13 Som led i den rektorale aftale om opbakning til Psykologordningens fremadrettede strategi fra skoleåret 2012-13 har rektorerne forpligtiget sig til, at hver enkelt skole prioriterer et minimum af vejlederopkvalificering i form af deltagelse i ERFA-møder, Temadage og Internatkursus samt minimum fire supervisioner pr. år. Dette for kontinuerligt, at (op-) kvalificere vejlederne til at mestre den stadig mere komplekse og krævende kontakt med de sårbare elever. Kun herved bliver de nemlig i stand til at observere, vurdere, håndtere og 17
prioritere de unges problemstillinger effektivt uden, at vejlederne selv eller Psykologordningen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på elever, som er bedre hjulpet andet steds. Som noget nyt vil Psykologordningen derfor fremover også opgøre de enkelte skolers deltagelse i den udbudte opkvalificering. Skoleåret 2012-13 Planlagt+ad hoc Supervision Internatkursus -deltagelse Temadagsdeltagelse ERFA-deltagelse Gymnasium: 14.11.12 16.01.13 14.05.13 Fåborg Gym. 4 1 1 0 1 0 Fyns HF 6 2 2 2 2 2 Midtfyns Gym. 4 3 1 1 1 2 Middelfart Gym. 4 2 2 0 2 0 Mulerne 5+1 4 4 4 3 5 Nordfyns Gym. 6 2 2 2 0 2 Nyborg Gym 4+4 6 2 2 0 1 Odense Kat. 6 2 4 3 0 2 Sct. Knuds Gym. 6 2 3 2 2 2 Svendborg Gym. 4 3 1 1 2 3 Tornbjerg Gym. 4 3 4 4 4 4 Vestfyns Gym. 5+1 3 3 3 3 3 I alt 60 33 29 24 20 26 Gn.snit. 4,5+0,5 2,75 2,42 2,00 1,67 2,17 Alle skoler deltager således nu i supervisionsforløb med minimum 4x supervision pr skoleår samt i Internatkursus, ERFA-møder og Temadage. Visse skoler dog med så få vejledere i forhold til skolens samlede vejledergruppe, at det er usikkert, om opkvalificeringen når ud til alle vejledere. Samlet set viser tallene vedr. fordelingen af hhv. direkte og indirekte elevkontakter samt opkvalificering desværre, at selvom alle skoler i teorien bakker op om 50:50-strategien, så halter enkelte skoler endnu i praksis lidt bagefter fx mht. brug af den lettilgængelige sparring, supervision og undervisningstilbud. De samme skoler trækker måske derfor også lidt flere direkte kontakter set i forhold til indirekte kontakter. Lykkes det fremover for alle skoler også i praksis at støtte mere aktivt op om strategien, kunne dette formodentlig være med til at sikre, at der på sigt også bliver tid til udvikling af nye tilbud i Psykologordningen. 18
5. Overblik over de forskellige problemfelter Der kan være mange tegn på, at en elev har det dårligt og kunne have gavn af en henvisning til Psykologordningen eller andre regi er ud over vejledningen på skolen. Nogle unge oplever presset i forbindelse med studierne generelt, eksaminerne i særdeleshed, kravene fra den unges sociale relationer og samfundets krav i det hele taget som både stort og uoverstigeligt. For disse unge kan det meget nemt føre til en oplevelse af ikke at kunne leve op til alle de mange krav, ikke at være god nok og ikke at være noget værd. Derudover kan der være oplevelser eller hændelser i den unges liv, der med ungdomslivets stigende krav bliver tiltagende problematiske for vedkommende at håndtere. Det kan fx være vanskelige familieforhold præget af skilsmisse eller andre psykosociale belastninger, kritiske oplevelser som fx mobning, overgreb af seksuel eller voldelig karakter, livstruende sygdom, ulykker og dødsfald. Det kan også dreje sig om lavt selvværd, angsteller depressive symptomer, spiseforstyrrelser, misbrugsproblemer, selvmordstanker eller andre mere alvorlige psykiatriske problemstillinger. Desværre er det ikke alle elever, der selv er i stand til at bede om hjælp hos enten forældre, lærer, vejleder eller Psykologordningen. I stedet begynder de måske at føle sig ensomme eller trække sig, være fysisk fraværende fra undervisningen eller får problemer med at koncentrere sig, følge med og deltage i undervisning og aflevere opgaver. Nogle får også fysiske symptomer i form af fx hovedpine, mavesmerter og søvnforstyrrelse og/eller psykiske symptomer i form af tristhed, ængstelse og vanskeligheder med at få hold på tanker eller adfærd. Det kan være tilfældet både for de vanskelige unge, der er åbenlyst forstyrrende for undervisningen, men også for de stille unge, som ikke siger noget, men blot langsomt falder ud af undervisningen. Eksempler på reaktioner/udtryksformer hos de unge, som man bør være opmærksom på er fx: Fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter m.m. Nervøsitet Tristhed Manglende overblik Mentalt fravær Begyndende isolation Fravær fra skolen Kammeraters bekymring Hvis eleven selv henvender sig til en lærer eller vejleder pga. manglende trivsel kan en henvendelse til gymnasiepsykolog være relevant at overveje. De mange forskellige problemstillinger eleverne kommer med kan opdeles i en række adskilte problemfelter, som Psykologordningen siden 2010 er begyndt at registrere i forhold til og i 2011 har justeret en smule indholdsmæssigt. Alt sammen for kontinuerligt at kunne indsamle et statistisk materiale, der i årene fremover vil kunne dokumentere, hvilke problemstillinger vi møder hos de unge samt evt. udviklinger heri. Nedenfor forefindes et overblik over de forskellige problemkategorier: 19
1. Forældre/familieproblematikker Skilsmisse Socialt belastede familier Børn af alkoholikere Børn af psykisk syge forældre 2. Psykiatrinære problemer Angst Depression/tristhed Kontaktproblemer Søvnforstyrrelser Tvangstanker/-handlinger Spiseforstyrrelser Selvskadende adfærd Selvmordstanker/-forsøg Personlighedsforstyrrelser Psykosenære symptomer 3. Sorg, krise og traumer Abort Dødsfald Livstruende sygdom Incest Seksuelle overgreb Voldtægt/-sforsøg Voldsepisoder Kærestesorger Trafikuheld 4. Skolerelaterede problemer Eksamensangst Fravær Mobning Stress mæssige problemer Trivsel i skolen 5. Identitetsproblemer Ensomhed Selvværdsproblemer Usikkerhed om kønsidentitet Kulturelle vanskeligheder 6. Misbrugsproblemer (eleven) Misbrug af alkohol/narko/medicin Anden afhængighed (fx ludomani, PC) 7. Andet De problemer vi oftest møder befinder sig indenfor kategorien psykiatrinære problemer. Især tristhed/depression og angstsymptomer ses ofte, men også spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd bliver stadig mere almindeligt forekommende. Vi ser dog også stadigt oftere unge med deciderede psykiatriske problemstillinger, som fx angst, depression, selvmordstanker/-adfærd og psykotiske lidelser, som fx skizofreni. Mange unge synes også belastede af vanskelige familieforhold præget af konfliktfyldte skilsmisser eller stressede forældre eller andre psykosociale belastninger med misbrug eller psykisk syge forældre. Sorg og krise forbundet med en nærtståendes død eller livstruende sygdom samt forskellige former for seksuelle overgreb er også problemer vi jævnligt møder. Endelig møder vi også mange elever med stresssymptomer, hvor en kombination af forskellige faktorer ender ud i, at en elev bliver stresset. Elevens egen sårbarhed, familiære problemer og de krav, der stilles i gymnasiet og HF gør ofte tilsammen, at en elev begynder at miste overblikket over sin situation og ender med at blive stresset. Da langvarig stress kan udløse både angst og depression, er det meget vigtigt, at man griber ind tidligt for at forebygge både alvorligere psykiske lidelser og fysiske følgevirkninger. 20