THOMAS CHRISTIAN SIGH

Da Johannespassionen blev opført første gang langfredag 1723 i Leipzig, var Bach netop blevet ansat som kantor ved Thomaskirken. Bach blev i Leipzig frem til sin død i 1750, og som borger i byen har man kunnet opleve et helt enestående livsværk af passioner, oratorier, kantater og orgelkoraler blive opført i kirken søndag efter søndag. Passionen som genre har rødder tilbage til middelalderen, hvor det var almindeligt at læse de fire evangelisters genfortælling af Jesu lidelseshistorie ved en række gudstjenester i løbet af den stille uge fra palmesøndag til langfredag. Oplæsningen foregik på latin, og omkring 1100 fandt man det derfor nødvendigt at give menigheden et mere levende og forståeligt indtryk af de bibelske begivenheder ved at dramatisere historien. Fortællingens roller blev fordelt mellem præster og korsangere, som i en meget enkel musikalsk form reciterede teksten på én eller nogle enkelte toner. Operaens fremkomst i 1600-tallet påvirkede kirkemusikken, og passionerne fik efterhånden en mere avanceret udformning. Bach komponerede i alt fem passioner, hvoraf kun de to - Johannes- og Matthæuspassionen - har overlevet tidens gang. I passionerne opererer Bach med fire forskellige formdele, som hver især har en særlig funktion i helheden. Centrum i passionen er recitativerne - talesang over et akkompagnement af cembalo og et basinstrument - hvor evangelisten sunget af en tenor præsenterer selve Bibelteksten. Rollerne som Jesus, Peter og Pilatus synges af basstemmer, mens en sopran varetager rollen som Tjenerinde, og en tenor er Tjener. Koret har to funktioner. Dels i handlingsforløbet, hvor koret optræder som folkemængde eller de romerske vagter og her indgår i et tæt dramatisk sammenspil med recitativerne. Dels i korkoralerne, som er Bachs symbolske inddragelse af menigheden. Koralerne bygger således på menighedens salmemelodier, som er en del af hver eneste gudstjeneste i den lutherske kirke. Selv om koralerne synges af koret - og menigheden derfor ikke selv deltager rent musikalsk - har Bach med koralerne fremhævet, at passionen har sin særlige betydning for hver enkelt person i kirken. Den fjerde og sidste formdel i passionen er de solistiske arier. Sammen med koralerne er arierne en pause i den fremadskridende handling, hvor der er tid til refleksion og mere dybtgående betragtninger over det, som recitativerne har fortalt. Bach benytter her en række af samtidens religiøse tekster, som i koralerne præsenterer en generel og overordnet overvejelse, mens soloarierne giver et mere personligt og subjektivt følelsesudtryk. Johannespassionen er delt i to dele, hvor første afsnit begynder med Judas bedrag over for Jesus, som tages til fange af ypperstepræsterne, og slutter, hvor Peter for tredje gang fornægter Jesus. I anden del føres Jesus frem for Pilatus, som giver folket valget mellem at frigive enten Jesus eller Barabas. Jesus lider derefter døden på korset og lægges i graven. I løbet af passionen citerer Bach ordret Johannesevangeliet, men to steder har han valgt at supplere med en kort tekst fra Matthæusevangeliet. Johannesevangeliet konstaterer således nøgternt, at Peter for sidste gang har fornægtet sit kendskab til Jesus, mens Bach med Matthæus ord lægger til, at Peter gik bort og græd bitterligt. Fra Matthæusevangeliet henter Bach også beskrivelsen af Templets forhæng, som rives itu, og jordskælvet, da Jesus udånder. I Johannespassionen viser Bach sin sublime evne til at forene tekst og musik i et fælles udtryk for det bibelske budskab. I det indledende kor-afsnit fortæller teksten, at Jesus er den sande Guds søn, som til alle tider er den største, men at det samtidig er gennem lidelseshistorien, at han viser sin storhed. Modsætningen mellem lidelse og storhed, som er den overordnede idé i hele passionshistorien, udtrykker Bach i musikken på genial vis. Over hele indledningskoret spiller fløjter og oboer således en række lange samklange, som konstant svinger mellem skærende dissonanser og harmonisk opløsning. Symbolsk maler Bach her et billede af den smerte og lidelse, som Jesus i de sidste dage må gennemgå. Samtidig løber der i violinerne en vedvarende strøm af hurtige melodiske figurer, som hele tiden skaber en følelse af uro og rastløshed. Under hele orkestret danner basinstrumenterne i de

første 12 takter et orgelpunkt, som i en monoton 8-dels rytme banker insisterende som en forstærkning af den spænding, som resten af orkestret er fyldt op af. Efter de første 19 takter træder koret ind med en flot og strålende korsats på teksten Herr, Herr, Herr unser Herrscher, som dementerer den musikalske spænding og minder om, at trods lidelsen er slutningen på fortællingen, at Jesus genopstår. Samtidig afspejler en lang melisme (tonerække over den samme stavelse) på ordet Herscher næsten bogstaveligt Herrens uendelige storhed. Som nævnt spiller recitativerne en hovedrolle, og Bach har med stor omhu og med hele sit geni givet teksten en musikalsk iklædning, som understreger alle vigtige pointer. Det viser sig bl.a i det afsnit, hvor Peter går bort og græder bitterligt, som Bach beskriver gennem en melodi, der er præget af en række hjerteskærende kromatisk nedadgående linjer og såkaldte seufzermotiver (en melodisk figur, der efterligner det menneskelige suk). Johannespassionen er alt i alt et dramatisk mesterværk, hvor Bach suverænt giver en musikalsk tolkning af Bibelteksten, og som i arier og koraler med stor og gribende skønhed giver rum til eftertanke. NINA BOLS LUNDGREN Nina Bols Lundgren debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2009. Siden har hun givet koncerter med bl.a. DR SymfoniOrkestret, Copenhagen Phil, Odense Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester. I 2011 sprang hun på grund af en sygemelding med kort varsel ind som solist i en radiotransmitteret koncert med det hollandske New Dutch Academy, hvilket medførte en geninvitation til orkestrets åbningskoncert i den efterfølgende sæson. NANA BUGGE RASMUSSEN Siden 2015 har Nana Bugge Rasmussen været en del af Den Unge Elite, der er Kunstfondens støtteprojekt til talentfulde unge kunstnere, der er i gang med at opbygge en international karriere. Hun har studeret på Universität der Künste i Berlin og ved Musikkonservatoriet i København. Nana Bugge Rasmussen har sunget opera og operette i både Tyskland og Danmark, og i september 2014 vandt hun andenpris ved konkurrencen Concours International de Chant Baroque in Froville i Frankrig. BO KRISTIAN JENSEN Bo Kristian Jensen er uddannet på Oberlin Conservatory of Music i USA, hvorefter han fortsatte sine studier på Operaakademiet i København. Siden 2006 har han været medlem af ensemblet ved operaen på Det Kongelige Teater, hvor han har medvirket i bl.a. Mestersangerne, Barberen i Sevilla og Don Juan. Han har desuden sunget på Deutsche Oper am Rhein, the BBC Proms i Royal Albert Hall i London og operafestivalen i Aix-en-Provence i Frankrig. THOMAS CHRISTIAN SIGH Thomas Christian Sigh er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er nu fast engageret på Den Jyske Opera, hvor han har sunget roller i bl.a. La Bohème, Don Juan og Tosca. Thomas Christian Sigh optræder desuden ofte i værker som Bachs Johannespassion, Händels Messias og Mozarts Rekviem, og som liedsanger har han haft Mahlers Des Knaben Wunderhorn på programmet. SCT PAULS CANTORI Sct. Pauls Cantori består til daglig af en grundstamme på 18 rutinerede sangere. Cantoriet medvirker ved alle kirkelige handlinger i Sct. Pauls Kirke, Aarhus, har en del koncertvirksomhed og samarbejder jævnligt med bl.a. Aarhus Symfoniorkester og Randers Kammerorkester. Koret ledes af Thomas Kristian Nielsen. DAVID RIDDELL David Riddell er født i Elgin, Skotland. Han har studeret musik på The University of St. Andrews og The University of Edinburgh samt direktion på Guildhall School of Music and Drama i London. I dag er David Riddell bo-siddende i Danmark, hvor han er musikchef for Randers Kammerorkester og kunstnerisk leder af Aarhus Sommeropera.

J.S. BACH: JOHANNESPASSIONEN KOR - Herr, unser Herrscher Herre, vor Hersker, din herlighed lovprises i alle lande. Vis os gennem din lidelse, at du, du sande Guds søn, til alle tider også i den største fornedrelse er blevet herliggjort. Herre, vor Hersker... Da Jesus havde sagt dette, gik han med sine disciple over på den anden side af Kedrons bæk, hvor der var en have, som han gik ind i sammen med sine disciple. Også Judas, som forrådte ham, kendte det sted, fordi Jesus tit havde været sammen med sine disciple der. Så tager Judas vagtmandskabet og nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tjenere og kommer derhen med fakler og lygter og våben. Jesus, som vidste alt, hvad der skulle komme over ham, gik nu frem og sagde til dem: Hvem leder I efter? De svarede ham: KOR - Jesum von Nazareth! Jesus fra Nazareth Han siger til dem: Det er mig. Judas, som forrådte ham, stod også iblandt dem. Da Jesus nu sagde til dem: Det er mig, veg de tilbage og faldt til jorden. Han spurgte dem så igen: Hvem leder I efter? De sagde: KOR - Jesum von Nazareth! Jesus fra Nazareth Jeg har sagt jer, at det er mig, når det altså er mig, I leder efter, så lad disse gå! KORAL - O grosse Lieb O store kærlighed, o kærlighed uden al måde, som har bragt dig ud på denne pinselsvej. Jeg levede med verden i lyst og glæde, og du må lide! - For at det ord skulle gå i opfyldelse, som han havde sagt: Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen. Simon Peter, som havde et sværd, drog det nu og slog til ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af. Og tjenerens navn var Malkus. Da sagde Jesus til Peter: Stik dit sværd i skeden! Skulle jeg ikke drikke den kalk, som min Fader har givet mig? KORAL - Dein Will gescheh Din vilje ske, Herre Gud, på jorden som den sker i himlen; giv os tålmodighed i lidelse, lydighed i kærlighed og smerte, vogt og led alt kød og blod, som gør din vilje imod. Vagtmandskabet og kommandanten tillige med jødernes tjenere greb da Jesus, bandt ham og førte ham først til Annas; thi han var svigerfader til Kajfas, som var ypperstepræst i det år. Det var Kajfas, som havde givet jøderne det råd, at det var det bedste, at ét menneske døde for folket. ARIE (alt) - Von den Stricken meiner Sünden For at løse mig fra mine synders snarer bliver min frelser bundet. For helt at rense mig fra alle lastebylder lader han sig såre. For at løse mig... Men Simon Peter og en anden discipel fulgte efter Jesus.

ARIE (sopran)- Ich folge dir gleichfalls Jeg følger dig også med glade skridt, og slipper dig ikke, mit liv, mit lys. Fremskynd mit løb og hold aldrig op selv at drage mig, at påskynde, at lede. Jeg følger dig også med glade skridt... Den discipel var kendt med ypperstepræsten, og han gik ind i ypperstepræstens gård sammen med Jesus. Men Peter stod udenfor ved døren. Da gik den anden discipel, han, som var kendt med ypperstepræsten, ud og talte med dørvogtersken og fik Peter med ind. Pigen, som vogtede døren, siger da til Peter: Tjenerinde: Er du ikke også en af den mands disciple? Han siger: Petrus: Nej, jeg er ikke Husfolkene og tjenerne havde tændt en kulild, thi det var koldt, og stod og varmede sig; blandt dem stod Peter også og varmede sig. Ypperstepræsten spurgte nu Jesus ud om hans disciple og om hans lære. Jesus svarede ham: Jeg har talt frit ud til verden; jeg har stadig lært i synagoger og i helligdommen, der, hvor alle jøderne kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt. Hvorfor spørger du så mig? Spørg dem, der har hørt det, om hvad jeg har talt til dem; se, de ved, hvad jeg har sagt. Men da Jesus sagde dette, gav en af de nærmeststående tjenere ham et slag i ansigtet og sagde: Tjener: Svarer du ypperstepræsten sådan? Jesus svarede ham: Har jeg talt usømmeligt, så bevis, at det er usømmeligt; men har jeg talt ret, hvorfor slår du mig da? KORAL - Wer hat dich so geschlagen, Hvem har dig sådan slået, min Frelser, og med plager så ilde tilredt? Du er jo ingen synder, som vi og vore børn. Misgerninger kender du intet til. Jeg, jeg og mine synder, talrige som sandskorn ved havet, har påført dig den elendighed, som slår dig, og den vrede hær af pinsler. Annas sendte ham nu bunden til ypperstepræsten Kajfas. Imidlertid stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham: KOR - Bist du nicht seiner Jünger einer? Er du ikke også en af hans disciple? Det nægtede han og sagde: Petrus: Nej, jeg er ikke. En af ypperstepræstens tjenere, en slægtning af ham, som Peter havde hugget øret af, siger da: Tjener: Har jeg ikke selv set dig sammen med ham i haven? Da nægtede Peter det atter, og i det samme galede hanen. Så kom Peter Jesu ord i hu, og han gik ud, og græd bitterligt. ARIE (tenor) - Ach, mein Sinn, O, min hu, hvor skal du hen, hvor skal jeg vederkvæges? Bliver jeg her, eller vil jeg have bjerg og høj bag mig? Verden giver intet råd, og i hjertet står min ugernings smerte, fordi tjeneren har fornæget Herren. KORAL - Petrus, der nicht denkt zurück Peter, som ikke tænker tilbage, han fornægter sin Gud, men på et alvorligt blik græder han bitterligt.

Jesus, se også på mig, når jeg ikke vil angre, når jeg har gjort nogen ondt, da rør ved min samvittighed. ANDEL DEL KORAL- Christus, der uns selig macht, Kristus, som gør os salige, har intet ondt begået. For os blev han om natten fanget som en tyv, ført bort af gudløse folk og falsk anklaget, udleet, forhånet og bespyttet, sådan som skriften siger. De fører nu Jesus fra Kajfas til landshøvdingens borg; det var ved daggry. Men de gik ikke selv ind i borgen, for at de ej skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid. Pilatus gik da ud til dem og sagde: Hvad anklage har I at fremføre mod denne mand? De svarede og sagde til ham: KOR - Wäre dieser nicht ein Übeltäter Havde han ikke været en forbryder, så havde vi ikke overgivet han til dig. Da sagde Pilatus til dem: Tag I ham og døm ham efter jeres lov. Jøderne svarede ham: KOR - Wir dürfen niemand töten. Det er os ikke tilladt at lade nogen henrette. Således skulle Jesu ord gå i opfyldelse, det, som han sagde, da han gav til kende, på hvilken måde han skulle dø. Pilatus gik nu igen ind i borgen, kaldte Jesus for sig og sagde til ham: Er du jødernes konge? Spørger du sådan af dig selv, eller har andre sagt dig det om mig? Pilatus svarede: Er jeg måske en jøde? Dit folk og ypperstepræsterne har overgivet dig til mig; hvad har du gjort? Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne men nu er mit rige ikke af denne verden. KORAL - Ach, grosser König Ak, store konge, stor til alle tider, hvordan kan jeg fortælle nok om denne trofasthed? Intet menneskehjerte kan udtænke, hvad det dig kan skænke. Mit sind kan ikke udfinde, hvormed jeg kan sammenligne din miskundhed. Hvordan kan jeg i gerning gengælde dig din kærlighed? Da sagde Pilatus til ham: Så er du altså dog en konge? Du har ret, jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver som er af sandheden, hører min røst. Pilatus siger til ham: Hvad er sandhed? Da han havde sagt dette, gik han igen ud til jøderne, og han siger til dem: Jeg finder ingen skyld hos ham. Men det er skik hos jer, at jeg ved påsken giver jer en fange fri; vil I nu, at jeg skal frigive jer jødernes konge? Da råbte de alle igen og sagde:

KOR - Nicht diesen, diesen nicht Ikke ham, men Barabbas. Og Barabbas var en røver. Så tog da Pilatus Jesus og lod ham piske. Og soldaterne flettede en tornekrone, satte den på hans hoved og kastede en purpurkappe om ham; og de gik hen til ham og sagde: KOR - Sei gegrüsset, lieber Judenkönig! Hil dig, jødekonge! Og slog ham i ansigtet. Atter gik Pilatus ud, og han siger til dem: Se, jeg fører ham ud til jer, for at I skal vide, at jeg finder ingen skyld hos ham. Da gik Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Og Pilatus siger til dem: Se, hvilket menneske! Da nu ypperstepræsterne og tjenerne så ham, råbte de og sagde: KOR - Kreuzige, kreuzige! Korsfæst! korsfæst! Pilatus siger til dem: Så tag I ham og korsfæst ham; for jeg finder ingen skyld hos ham. Jøderne svarede ham: KOR - Wir haben ein Gesetz Vi har en lov, og efter den lov er han skyldig til døden, fordi han har gjort sig selv til Gud søn. Da Pilatus nu hørte det ord, blev han endnu mere bange. Og han gik igen ind i borgen og spurgte Hvor er du fra? Men Jesus gav ham intet svar. Pilatus siger da til ham: Svarer du mig ikke? Ved du ikke, at jeg har magt til at give dig fri og magt til at lade dig korsfæste? Du havde aldeles ingen magt over mig, hvis ikke den var givet ovenfra; derfor har den, som overgav mig til dig, større synd. Derefter forsøgte Pilatus at frigive ham. KORAL - Durch dein Gefängniss Ved dit fangenskab, Guds Søn er frihed til os kommet. Dit fængsel er en nådestrone, fristed for alle fromme. Thi hvis ikke du var gået i slaveri, havde vi været slaver til evig tid. Det var beredelsesdagen til påsken, ved den sjette time. Og han siger til jøderne: Se, her er jeres konge! De råbte nu: KOR - Weg, weg mit dem, kreuzige ihn! Bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus siger til dem: Skal jeg korsfæste jeres konge? Ypperstepræsterne svarede: KOR - Wir haben keinen König Vi har ingen anden konge end kejseren. Så overgav han da Jesus til dem for at korsfæstes. De tog så Jesus med sig. Og han bar selv sit kors og gik ud til det såkaldte Hovedskalsted, som på hebraisk hedder Golgata.

ARIE (bas) med KOR Bas: Løb, I anfægtede sjæle, gå ud af jeres pinselshuler, løb! Kor: Hvorhen? Hvorhen? Bas: Til Golgata! Iklæd jer troens vinger, flyv! Kor: Hvorhen? Hvorhen? Bas: Flyv til korshøjen jeres frelse blomstrer der. Der korsfæstede de ham og to andre sammen med ham, en på hver side, og Jesus i midten. Pilatus havde også affattet en indskrift og sat den på korset; der stod: Jesus fra Nazaret, jødernes konge. Denne indskrift læste nu mange af jøderne; thi det sted, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Da sagde jødernes ypperstepræster til KOR - Schreibe nicht: der Juden König Skriv ikke: Jødernes konge, men: Han sagde: Jeg er jødernes konge. Pilatus svarede: Hvad jeg skrev, det skrev jeg. KORAL - In meines Herzens Grunde, I mit hjertes dybe grund dit navn og kors alene skal funkle nu hver tid og stund, derved kan jeg mig glæde. Åbenbar for mig i billed dit, til trøst i al min nød, hvorledes du, o milde Herre Krist, forblødte helt til døde. Da nu soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, een del for hver soldat. Også kjortelen tog de, men den var uden sammensyninger, vævet i eet stykke fra øverst til nederst. De sagde da til hverandre: KOR - Lasset uns den nicht zerteilen Lad os ikke skære den i stykker, men kaste lod om, hvem den skal tilhøre For at det skriftord skulle gå i opfyldelse, som siger: De delte mine klæder mellem sig og kastede lod om mit klædebon. Sådan gjorde soldaterne. Men ved Jesu kors stod hans moder og hans moders søster, Maria Magdalene. Da Jesus nu så sin moder og den discipel, han elskede, stå ved hendes side, siger han til sin moder: Kvinde! se, det er din søn. Derpå siger han til disciplen: Se, det er din moder. Han tog alt i kærlig agt i sin sidste time. På sin moder tænkte han, gav hende en beskytter. O menneske, gør det rette, elsk din Gud og næste, dø så uden nogen sorg uden angst og smerte. Og fra den time tog disciplen hende hjem til sit. Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, for at skriften skulle gå i opfyldelse, siger han: Jeg tørster. Der stod et kar fuldt af eddike; med den eddike fyldte de nu en svamp, som de satte på en isopstængel og holdt hen til hans mund. Da Jesus nu havde fået eddiken, sagde han: Det er fuldbragt! ARIE (alt) - Es ist vollbracht! Det er fuldbragt! O trøst for forpinte sjæle. Denne sorgens nat lader mig se den sidste time. Helten fra Juda sejrer med magt og afslutter kampen. Det er fuldbragt.

Og bøjede hovedet og opgav ånden. ARIE (bas) med KOR - Mein teurer Heiland Bas: Min dyrebare frelser, lad mig spørge dig: Når du nu er naglet til korset og selv har sagt: Det er fuldbragt! Er jeg fri fra døden? Kan jeg ved din lidelse og død arve himmeriget? Er alverdens frelse her? af smerte kan du intet sige, dog bøjer du dit hoved og siger lydløst: Ja! Kor (koral): Jesus, du som døde her lever nu i evighed. I den sidste dødens kval kun til dig jeg kommer, dig der sonet har min synd. O, min trofaste Herre! Giv mig det, du har fortjent, det er alt, hvad jeg begærer. Og se, forhænget i templet flægedes i to stykker, fra øverst til nederst; og jorden skjalv, og klipperne revnede, og gravene åbnede sig, og mange af de hensovede helliges legemer opstod! ARIOSO (tenor) - Mein Herz! Mit hjerte! Hele verden lider nu med Jesu lidelse. Solen klæder sig i sorg. Forhænget flænges, klippen spaltes. Jorden bæver, grave åbnes, da skaberen de isne ser: Hvad vil du nu gøre? ARIE (sopran) - Zerfliesse, mein Herze, Forblød mit hjerte i floder af tårer til den Højestes ære. Fortæl jord og himmel din nød, din Jesus er død. De tog så Jesu legeme og svøbte det i linklæder sammen med de vellugtende salver, som det er jødernes skik ved jordefærd. Og ved det sted, hvor han var blevet korsfæstet lå der en have, og i haven en ny grav, hvori der endnu aldrig var lagt nogen. Der lagde de Jesus, af hensyn til jødernes beredelsesdag, fordi den grav lå i nærheden. KOR - Ruht wohl, ihr heiligen Gebeine, Hvil i fred, I hellige ben, nu vil jeg ikke græde mer. Hvil sødt og bring også mig til ro. Den grav, der er bestemt for jer, og ikke mere fyldt af nød, den lukker himlen op for mig, og lukker helveds port. KORAL - Ach Herr, lass dein lieb Engelein Ak Herre, lad dine kære engle i den sidste time bære min sjæl op i Abrahams skød. Lad legemet i sit lille soverum stille uden smerte og nød hvile til den yderste dag! Væk mig da fra døden op at mit øje skuer dig i fryd og glæde, o Guds søn, min frelser og min nådestrone. Herre Jesus Krist, hør min bøn: Jeg priser dig i evighed. (dansk oversættelse: Knud Svendsen) Programnoter: Bjarne Mørch Jensen