FRØKÆRPARKEN 2030. en visionsplan for de grønne områder



Relaterede dokumenter
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LABLAND ARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG 23. APRIL 2015 EN NATURLIG FORBINDELSE DET GODE BOLIGLIV PROJEKTNR. 3B-18-2

Workshop om udvikling af Byparken

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG

/ Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

ESTER. Skitseforslag

Indledning. Arkitektonisk udtryk

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING

FREDENSBORG SKOLE VED VILHELMSRO Aktivitetszoner og nedslagspunkter langs 1 kilometer stien

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Uderum for alle og til alle

GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

Tema 5: Trafik og sikkerhed

K L O S T E R V E J I R Y

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde

1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Notat om lokalisering af Jerne station

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: Over Byen Arkitekter ApS

Kultur og oplevelser. Status

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave.

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

Cykelstiplan Indledning

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

Grundejerforeningen Frugtparken

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

Indsigelser og bemærkninger

Trørød Grundejerforening. Høringssvar vedr. Strategi for byens parker og grønne områder. Mo bile

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

fællesskab København

NATURLEGEPLADS PÅ BAKKEGÅRDS ALLÉ.

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

Holmegaard Høj Den perfekte bolig

Grundejerforeningen Fredensborg Søpark. Ordensregler. Retningslinjer for fællesskabet

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)

Indsigelse til Forslag til lokalplan 194

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Mejeriet et stykke med grønt!

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Rettet for beregningsfejl

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75

UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Optimering af sfo/indskoling

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER

ER DU VILD MED GIVSKUD?

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

NYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN

Den gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Ny bydel på Gormsvej

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

Historien om Aarhus havn

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Furesø Kommune Stigager 3500 Værløse

BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar Århus Kommune

(DISPOSITIONSFORSLAG) S C H Ø N H E R R A/S

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den Resume af Følgegruppens holdninger

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Bestyrelsens beretning for

Transkript:

FRØKÆRPARKEN 2030 en visionsplan for de grønne områder

FORORD/ INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en vision? Et billede af en foretrukken fremtidig tilstand, en beskrivelse af hvordan noget vil se ud om et antal år. Det er et dynamisk fremtidsbillede. Det er mere end drømme eller håb; det er en slags forpligtelse. Visionen giver rammerne for at skabe og håndtere de forandringer, der er nødvendige for at nå målene. Citat: Skive Kommune ved præsentationen af BIG Blue Skive 2040. En vision forbinder nutid med fremtid. En vision er også en overordnet fælles drøm, en retning og et mål, som alle vil stræbe efter at opfylde. Alle bidrager med deres kompetencer og idéer, og alle har ansvaret for, at man sammen når målene i visionen. Frøkærparken 2030 er en grøn vision, der tager afsæt i områdets kvaliteter med særligt fokus på fællesarealerne og de rekreative områder mellem husene. Visionen tegner billedet af Frøkærparken i 2030 og tager hensyn til de fremtidige planer om en ny letbane gennem området, herunder letbanens fremtidige placering og de muligheder den giver. Visionen Visionen udpeger 4 begreber med forslag til nedslag i området: Byportene markerer ankomsten til Frøkærparken. Byparken udgør det grønne fællesareal langs jernbanen mod øst. Lommeparkerne finder vi inde mellem husene og endeligt Naturstierne, som binder området sammen. Begreberne udgør tilsammen det arkitektoniske hovedgreb i visionsplanen for Frøkærparken 2030 og kommer med forslag til en viderebearbejdning af udvalgte nedslag i området. Obstrupvej Aarhus Nærbane Visionen er udarbejdet i et samarbejde mellem bestyrelsen i Grundejerforening Frøkærparken og LABLAND arkitekter - december 2015. Frøkærparken Hørret Løkken FORORD OG INDHOLDSFORTEGNELSE side 1 REGISTRERING / INFRASTRUKTUR side 2 / KVARTERER side 3 / GRØNNE STRUKTURER side 4 VISIONEN / BYPORTENE side 5 / NATURSTIERNE side 6 / KVARTERETS PARK side 7 / LOMMEPARKERNE side 8 Stoppested KONKLUSION side 9 Frøkærparken i dag 1

REGISTRERING/ INFRASTRUKTUR Frøkærparken ligger midt i et naturskønt område, et stenkast fra Aarhus og med gode infrastrukturelle forbindelser til og fra området. Frøkærparken fremstår som et klassisk parcelhuskvarter, opført i 70 erne, internt forbundet af stikveje og stier, med hække og grønne områder mellem husene. Frøkærparken har siden opførelsen udviklet sig til et grønt og attraktivt område, men hvor udearealerne på sigt trænger til en renovering og opgradering. Visionen tegner en overordnet strategi for de fremtidige tiltag i området. Stiforbindelser i Frøkærparken Ankomsten og overgangene Overgangene til Frøkærparken er de første områder, man ser, og det første indtryk man får ved ankomsten til området. Frøkærparken har i alt 4 overgange: Fra Obstrupvej findes i dag 2 overgange, hvorfra man ankommer til fods på stien eller i bil på vejen, der fører videre ind gennem området. En mindre sti langs jernbanen forbinder Frøkærparken med trinbrættet ved Mølleparken. Fra trinbrættet ses nedtrådte stier i græsset, hvilket antyder, at stiernes placering bør revurderes i den fremtidige plan. Den sidste overgang finder vi ved cykelstien mod Tranbjerg, der slutter i Frøkærparken længst mod nord. Herfra cykler man videre gennem Frøkærparken, frem til Obstrupvej og forsætter til Mårslet syd for området. Visionen introducerer byportene som arkitektonisk begreb og som en fremtidig markering af overgangene til Frøkærparken. Lokale stier og veje Området er forbundet af et netværk af stier og stikveje, der internt forbinder kvartererne med de omkringliggende fællesarealer og de tilstødende områder. Vejene og stierne er præget af grønne hække samt spredte træer, og er et vigtigt led i fremtidens infrastruktur i Frøkærparken. Visionen introducerer naturstierne som en fælles betegnelse for fremtidens veje og stier i Frøkærparken. mod Tranbjerg Aarhus Nærbane Aarhus Nærbane løber langs områdets østlige kant med stop ved trinbrættet ved Mølleparken. Nærbanen bliver en del af letbanen og det nuværende stoppested flyttes længere mod syd af hensyn til oversigtsforholdene i området. En ny placering af trinbrættet og en ny passage på tværs af banen vil kunne skabe en overordnet sammenhæng på tværs af området og skabe en mere tydelig forbindelse mellem Frøkærparken og Mårslet. ÅRHUS NÆRBANE Nuværende infrastruktur Frøkærparken Stinet Vej Tog/trinbræt Ankomstpunkt Lokal stikvejsplads Park OBSTRUPVEJ Stiforbindelse langs jernbanen

REGISTRERING/ KVARTERER Frøkærparken består af små pladsdannelser, der ligger i forlængelse af stikvejene mellem husene. Hvert kvarter har sin egen plads, der indeholder alt fra gynger og bænke til petanquebaner og sandkasser. Beboerne har gennem tiden selv taget initiativ til indretning og brug af pladserne, der fremstår meget forskellige og er en stor kvalitet for beboerne og ikke mindst for børnene i området. Lokal plads med grønt område Pladserne kan på sigt udvikles til små parker, der styrker det sociale møde i kvartererne og bliver et grønt og aktivt alternativ til snakken over hækken. Aktiviteterne i parkerne vil blive et supplement til de eksisterende aktiviteter i Frøkærparken. Visionen introducerer begrebet lommerparker som en fælles betegnelse for de grønne pladser for enden af stikvejene og inde mellem husene. Lokal plads med gynger og petanque ÅRHUS NÆRBANE OBSTRUPVEJ 2 2 Grønt område i forbindelse med sti Nuværende kvarterer Frøkærparken Kvarterer Lokale stikvejspladser Kvarterets park 3

REGISTRERING/ GRØNNE STRUKTURER Det grønne fællesareal Langs jernbanen mod øst finder vi et stort, grønt fællesareal, hvor en fodboldbane, en kælkebakke, en rutsjebane og gynger udgør de primære aktiviteter. Skalaen er stor og arealet sammenkobles af en stiforbindelse på langs af området. Stien forbinder Frøkærparken mod nord med Mølleparken og boligerne syd for området. Boldbanerne i kvarterets park Terrænet i den sydlige del af området er let kuperet og skaber en lille forhøjning - et centralt udkigspunkt - der fungerer som kælkebakke om vinteren og tribune om sommeren. På samme tid er den en del af lege- og shelterpladsen i området. Terrænbearbejdningen skaber oplevelsen af rum i rummet og nedtoner skalaen. Mod nord er plænen og terrænet i niveau med det omkringliggende terræn og fællesarealet tangeres mod øst af et levende og rumskabende hegn langs stien. I perioder med regn, står dele af fællesarealet under vand, hvilket resulterer i blød bund på græsset og døde planter, der ikke overlever disse betingelser. Årsagen til, at vandet ikke nedsiver, skal derfor kortlægges med henblik på at klimasikre og drænere området. Regnvandsbassin Længst mod vest findes et eksisterende regnvandsbassin, der blev udgravet sammen med opførelsen af boligerne i området. Regnvandsbassinet er i dag afgrænset med et trådhegn og står i skiftende perioder under vand. I takt med de klimatiske forandringer har regnvandsbassinet både en funktionel- og en rekreativ værdi for området. Dette vil dog kræve justeringer og forbedringer af regnvandsbassinets form og kapacitet, i tæt dialog med myndighederne. Kvarterets park med stiforbindelser ÅRHUS NÆRBANE OBSTRUPVEJ 2 Opholds- og kælkebakke i parken Nuværende grønne strukturer Frøkærparken Grønne områder Stinet Tog/trinbræt 4

VISIONEN/ BYPORTENE Byporte Byportene er det første syn, der møder en, når man ankommer til Frøkærparken. Byportene er placeret i overgangene fra de tilstødende områder, markerer ankomsten og tilfører en klar identitet til området. Byportene kan have forskellige former, udtryk og karakterer. Byportene kan være en karakterfuld belægning, hvor farven og strukturen på belægningen markerer ankomsten til området. Belægningerne kan både være en sammenhængende flade eller rumlefelter med en fartdæmpende effekt på trafikken. Belægningerne kan støbes i farvet beton eller kombineres af asfalt og termoplast med forskellige aftryk og mønstre på overfladen. Belægningsfladerne belyses om aftenen med effektbelysning nedgravet i terræn, der markerer belægningens taktile flade, farverne og overfladestrukturerne. 1 blomstrende og karakterfulde prydtræer 5 grafik markerer træerne Byportene kan også være grønne porte. En grøn og karakterfuld beplantning, plantet som en grøn port af prydtræer, der med deres blomstring og høstfarver tilfører området en helt særlig stemning og karakter, som skifter i takt med årstidernes. Træerne kan belyses af effektbelysning, hvor trækronerne oplyses og fremhæver trækronens struktur og karakter efter mørkets frembrud. Byportene kan desuden være effekt- og rumskabende porte, der i deres form og konstruktioner markerer ankomsten til området. Konstruktionerne vil efter mørkets frembrud fremstå som lysende, arkitektoniske objekter i området. 2 belægning i særlige farver 6 grafik i særlige former Placeringen af et nyt stoppested i forbindelse med etableringen af letbanen og en ny passage under banen, kan også blive en ny og markant byport i området. Passagen styrker forbindelsen på tværs mellem bebyggelserne og mellem den nord- og sydgående cykelsti, der i dag er placeret på hver side af jernbanen. Passagen kan om aftenen markeres med en karakterfuld og stemningsbetonet belysning, der giver stedet identitet og skaber tryghed efter mørkets frembrud. Stoppestedets placering og forslaget til en ny passage skal kvalificeres i samråd med Banedanmark og Aarhus Kommune. 3 rammer af varierende størrelse 7 grafik som striber og rumlefelter NYT STOP STOP Ankomst Byport 4 karakterfuld belysning ved gennemgang 8 overgang og liniær belysning Nuværende forhold Fremtidige forhold 5

VISIONEN/ NATURSTIERNE Aktive stier Visionen foreslår fremtidens stier i Frøkærparken som grønne naturstier, hvor stierne interagerer med stedet og arkitekturen og afspejler naturen i området. Stiforbindelsen gennem kvarterets park integreres som et aktivt element, ved at lade stien slynge sig gennem området. Slyngningen sker i forbindelse med en fremtidig renovering og omlægning af stien, der på samme tid forbindes med cykelstien mod nord, den fremtidige passage og cykelstien mod syd. Som kontrast til de lineære forbindelser mellem kvartererne, kan hovedstien i sit slyngede forløb skabe rum og rammerne for flere aktiviteter i parken, som beskrevet på de følgende sider. 1 passage med allé af træer 5 klippet gangsti i græsset Grafik på stien vil kunne informere, inspirere og invitere til leg, aktivitet og læring og blive et særdeles aktivt element i Frøkærparken og en del af cykelruten mellem Tranbjerg og Mårslet. Stien belyses af en sammenhængende parkbelysning placeret langs stien. Parkbelysningen er vist som reference i Kvarterets park på den følgende side. De mindre stier, der forbinder kvartererne mellem hækkene, har et helt særligt udtryk og lineært forløb. Placeringen og forløbet forstærkes rumligt ved genplantning af allétræer langs stierne under hensyn til udsyn fra de tilstødende bygninger. Alléerne vil understrege stiernes lineære forløb, bidrage med højde til rummet og fremhæve stiernes placering i området. Alléens rum og den lineære forbindelse kan fremhæves med effekt- og stemningsbetonet belysning gennem lyssætning af træernes stammer og kroner efter mørkets frembrud. 2 kombineret cykel- og gangsti 6 kombineret aktivitets- og cykelsti 3 markering af slynget stiforløb 7 leg og læring på sti NYT STOP STOP Nuværende forhold Fremtidige forhold 4 karakterfuldt stiforløb 8 kuperet stiforløb 6

VISIONEN/ KVARTERETS PARK Kvarterets park er det samlende og sociale omdrejningspunkt for beboerne i Frøkærparken. Kvarterets park har en større skala end de omkringliggende lommeparker og skaber rammerne om forskellige aktiviteter, der supplerer områdets nuværende funktioner og samler beboerne i området. Rammerne omkring de nye aktiviteter i kvarterets park skabes af hovedstiens slyngede forløb i samspil med beplantningen og naturen i parken. Eksempler kan være spredte grupper af træer, hvor man kan sidde i skyggen, klippede lommer i græsset, der skaber intime rum til ophold og leg, belagte flader mellem stierne, som inviterer til nye aktiviteter eller små pavilloner, hvor børn og voksne kan samles. 1 opholdsmulighed nær boldbane 5 ophold i skyggen af prydtræer I kvarterets park skal der både være plads til det planlagte og det tilfældige møde på tværs af generationer og parken skal kunne rumme den stille fordybelsen og den mere vilde leg. Det sydlige område langs stien bliver en lille, grøn oase og et stille supplement til de mere vilde aktiviteter i kvarterets park. Her finder man grill- og bålpladsen eller en permanent, overdækket pavillon eller bålhytte, hvor forældrene og børnene kan samles omkring snobrødsbagning mv. Vi anbefaler, at beplantningen mod kvarterets park fjernes eller beskæres kraftigt under hensyn til den visuelle forbindelse og kontakten mellem områderne. 2 ophold i det grønne 6 aktiviteter til glæde for børn og voksne 3 karakterfuld belysning langs stierne 7 rumligheder i parken NYT STOP STOP Parkaktivitet Nuværende forhold Fremtidige forhold 4 redskaber i parken 8 åben pavilion med overdækket opholdsmulighed 7

VISIONEN/ LOMMEPARKERNE Mødesteder på tværs generation Lommeparkerne er stedet hvor børn leger, hvor naboerne tager snakken over hækken, hvor der bliver slappet af og hvor vejfesten afholdes. Lommeparkerne skaber rammerne for ophold og aktivitet på tværs af kvarterer og er kontrasten til kvarterets park. Lommeparkerne indbyder til forskellige aktiviteter og fungerer som de lokale mødesteder i Frøkærparken. Med få midler kan pladsernes rammer styrkes og give et kvalitetsløft, der bryder med normerne og den traditionelle oplevelse af parcelhuskvarteret. Beplantningen i lommeparkerne kan bidrage til at skabe individualitet og identitet for de enkelte områder. Der kan eksempelvis være tale om følgende temahaver: Sansehaven, hvor man kan smage, dufte og røre. Frugthaven med frugttræer og bærbuske Køkkenhaven med krydderurter og grøntsager Skovhaven med fyrretræer mv. 1 temahaver i lommeparkerne 5 specialmøbel til leg og afslapning Lignende tiltag kan opleves i større byer, hvor folk mødes på tværs af generationer for at dyrke deres egne byhaver og dele deres botaniske viden med andre. Opholdsmøblerne og belysningen i lommeparkerne kan skabe sammenhæng på tværs og give områderne en helt særlig stemning og karakter. Opholdsmøblerne kan være borde og bænke eller specialelementer, der i deres form, struktur og karakter skaber rammerne omkring det sociale rum og aktiviteterne i kvartererne - en slags mobile møbler, der er fleksible i deres form og funktion. 2 stemningsfuld belysning af lommeparkerne 6 kombination af ophold og træer Lommeparkerne vil også kunne bruges til lokal afledning af regnvand gennem forsænkning og nedsivning af regnvandet fra de tilstødende overflader i området. Her må nedsivningsforholdene i området undersøges nærmere. Det eksisterende regnvandsbassin vil på sigt også kunne omdannes til en blå lommepark med direkte adgang til regnvandet. Her kan man komme helt tæt på vandet og studere regnvandssøen som biotop og levested for planter og dyr. Fritlægningen af regnvandssøen vil ske under hensynstagen til sikkerheden for børnene i området. 3 farverigt møbel til leg og aktivitet 7 lommepark med opholdsmøbel NYT STOP STOP Lokal plads Lommepark 4 træmøbel med plads til ophold og grønt 8 kontakt til vandet Nuværende forhold Fremtidige forhold 8

KONKLUSION Det er bestyrelsens tanke, at nærværende visionsplan har to overordnede funktioner. Først og fremmest skal den pege på de kvaliteter, som allerede er tilstede i Frøkærparken. Dernæst skal den vise hvilke mulige potentialer og tiltag, som vil forstærke og forskønne området på sigt. Visionsplanen skal derfor fungere som et pejlemærke og retningsgiver for de tiltag, som kan foregå ift. de grønne områder i Frøkærparken fremadrettet. Ikke som en facitliste, men som nogle ønsker. Den er tænkt som en mulig rettesnor for hvilke områder, man kan arbejde med, enten på arbejdsdage eller ved indkøb. Dog ikke nødvendigvis i en bestemt rækkefølge. Men enten som enkeltstående mindre projekter, der kan udføres efterhånden, som man finder det nødvendigt og ønskeligt. Eller som større projekter, der kan tænkes at indgå i større infrastrukturelle forandringer omkring letbanen og stisystemerne i Mårslet, specielt med ønsket om en cykelsti direkte til Mårslet Skole. Visionsplanen viser alene nogle potentialer og mulige tiltag. Den er med vilje ikke konkretiseret ned på detaljeniveau, og der er heller ikke knyttet en økonomisk ramme op på de tiltag, som visionsplanen peger på. Tanken med planen er nemlig, at den skal vise en retning og nogle potentialer, der kan igangsættes, efterhånden som foreningens økonomi tillader det. Bestyrelsen er dog også bevist om, at de økonomiske rammer til forbedringer af de grønne områder er sparsomme, da foreningen alene sparer op til vejfonden og ikke afsætter større beløb til aktive tiltag i de grønne områder. Derfor er det en forudsætning for visionsplanens gennemførelse, at der også afsættes midler til disse forbedringer, enten i form af en opsparing eller ved enkeltindbetalinger. Obstrupvej Frøkærparken Aarhus Nærbane Overordnet er det endvidere bestyrelsens forventning, at visionsplanen vil være med til at gøre Frøkærparken mere attraktiv for såvel nuværende som kommende beboere. Værdien af et område, som er attraktiv, og hvor der ligger en plan for områdets videre udvikling, vil øge attraktiviteten af området generelt, og dermed også sikre, at de enkelte huse nemt kan sælges af de enkelte grundejere. Hørret Løkken Vi ser frem til at arbejde med visionerne for Frøkærparken og håber, at Visionsplan Frøkærparken 2030 kan gennemføres, enten som helhed eller i mindre omfang i årene fremadrettet. Bestyrelsen Grundejerforeningen Frøkærparken Mårslet 28.01.2016 Stoppested Frøkærparken i dag 9