Arbejdet med LP-modellen på Xclass



Relaterede dokumenter
LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Læringsmå l i pråksis

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016

Motivation og mestring

Frivillighed og. motivation

Inklusion en fortsat proces

De pædagogiske pejlemærker

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Protokol Skolebestyrelsen Suldrup Skole

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

11.12 Specialpædagogik

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Slotsskolen. Vision og præsentation

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

Sprogindsats for Småbørnsområdet

BilagØU_141208_pkt Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

TVÆRFAGLIGT-KURSUS Børn i familier med alkoholproblemer

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf Frisholmvej 20.

Velkommen til Vestre Skole

undervisning Anne Hellner, Birkebo

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Der har været fokus på følgende områder:

Program for pædagogisk weekend

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Dansk som andetsprog (DSA)

Strategi for specialundervisning

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Politik for Inklusion og Medborgerskab

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING BUDGETPROCEDURE 5

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Kvalitetsrapport 2013

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Kjellerup Skole

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Ud i naturen med misbrugere

Transkript:

Arbejdet med LP-modellen på Xclass Anbefalede skolekulturelle forudsætninger for at kunne arbejde med LP-modellen Forudsætninger-lærernes kompetencer Organiseringen i LP-teams Tovholdernes opgaver og etiske regler i LP-teams Konkret case fra LP-team-udfordring Udvikling af lærernes metodiske værktøjskasse. Cooperativ Learning (CL)-læringsstile (MI)

Skolekultur Skolens værdier: SELVVÆRD, INKLUSION, ANSVARLIGHED, TEAMUDVIKLING og MOTIVATION/GLÆDE Xclass målsætning: At give den enkelte elev mulighed for at udvikle sine kompetencer, så eleven føler sig godt rustet til at fortsætte sit uddannelsesforløb, sit fritidsliv, sit familieliv og sit samfundsliv. Xclass skal således gennem et målrettet pædagogisk arbejde ruste eleverne til - både alene og i fællesskab at løse udfordringer og tage et medansvar for at få et godt liv.

Skolekultur Denne målsætning søges opnået ved: et attraktivt og fleksibelt lærings- og ungdomsmiljø, som ramme for faglig fordybelse samt for kreative og idrætslige udfordringer at møde eleverne med en anerkendende tilgang (AI) at skabe grobund for personlig udvikling i fællesskabets rammer en aktiv og målrettet vejledning af den enkelte Læringssynet på Xclass er præget af den anerkendende socialkonstruktivistiske, systemiske tænkning, som er den teoretiske forankring, som er grundtænkningen bag LP-modellen

Specialpædagogisk bistand Inklusionstanken kommer på Xclass bl.a. til udtryk ved, at vi organiserer vores specialpædagogiske bistand sådan, at vi ikke tager enkeltelever ud af undervisningen, men anvender lærerressourserne på klasser og fleksible hold, så der kan foretages holddannelser og andet relevant målrettet hjælp. Vi opererer altså ikke med begrebet specialundervisning.

Forudsætningerlærerkompetencer Erfaringer med at arbejde i selvstyrende lærerteams Kurser i kollegial vejledning/supervision Konflikthåndteringskursus Arbejdet med anerkendende pædagogik (AI)

Organisering

Tovholdere Har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af gruppens arbejde. (indkaldelse, dagsorden og referat) Sørger for en konstruktiv, anerkendende kommunikation om de udfordringer eller problemer, der skal drøftes Er ansvarlig for at alle lærere kommer til orde Stiller spørgsmål om i hvilket omfang tiltagene er blevet gennemført, og hvilke resultater der er opnået

Etiske regler i LP-team Vi ejer vore egne historier Vi hylder forskelligheden Vi er loyale Vi sætter ord på Vi når det

Eksempel på LP-skema

LP-case efterår 2008 Kort om baggrunden for tema, udfordring eller problem: Der findes en gruppe piger, som melder sig udenfor klassesammenholdet og giver hinanden negative forventninger og holdninger til skolen både fagligt og socialt. De skaber en negativ spiral, forstået således, at de kreerer konflikter med andre, nægter at deltage i samarbejdet, ikke følger med fagligt, finder undskyldninger for at være væk fra skolen mm. De er alle på et eller andet plan socialt udsatte, de fleste har det fagligt svært, de skjuler sig bag et hård og ligegyldigt ydre.

LP-case-fortsat Formulering af problemstilling Hvad får pigerne til at søge sammen i denne gruppe og udelukke sig socialt fra klassen? Hvilke mekanismer driver dem i forhold til ikke at ville opnå faglige kompetencer?

LP-case-fortsat Målformulering At få gruppen af piger til at modtage undervisning og være en del af klassens sociale fællesskab Indhentning af information - Hvad ved vi om sagen? Vi ved, at de laver en klike som bagtaler andre i klassen. Vi ved at nogle bliver "syge" for at undgå sociale aktiviteter. Vi ved, at de fleste er fagligt svage. Vi ved, at de alle er socialt belastede. Indhentning af information - Hvad skal vi vide mere om? Vi skal vide mere om, hvordan gruppen af piger interagerer med resten af klassen. Vi skal vide mere om, hvad pigernes sociale og faglige udgangspunkt er. Vi skal vide mere om, hvilke karakteristika (hvis nogen), denne gruppe har til fælles. Vi skal vide mere om den øvrige klasses forhold til gruppen. Vi skal vide mere om, hvornår denne gruppe piger fungerer bedst fagligt.

LP-case-fortsat 2. Analyse og Reflektion Brug sammenhængscirklen først! Udfordringsindehaveren: Lis og Kirsten Marie Hvilke faktorer er med til at opretholde problemet? Opretholdende faktorer: Gruppen af piger er fagligt svage undtagen en. De mangler sprog og hastighed i forhold til undervisningssituationen, som fastholder dem i en underskudsrolle/ingen selvværd og selvtillid fagligt. De andre elever i klassen fastholder dem i outsiderrollen socialt, da de lader sig skræmme og provokere af deres væremåde. De har alle sociale problemer på hjemmefronten, som kræver meget energi at forholde sig til

LP-case-fortsat 4. Gennemførelse af valgte strategier og tiltag Udfordringsindehaveren: Kirsten Marie og Lis Formulering af problemstilling: Beskrivelse af tiltagene: CL-strukturer i undervisningen, Team- og classbuilding, Hyppige samtaler med kontaktelever, Konflikthåndtering som et ugentligt punkt i kontaktlærertimerne. Effekt af tiltagene? Alle har fået større selvtillid og selvværd i forhold til det faglige. De har givet udtryk for, at de taler mere og er mere på, end de nogensinde har været før. Vi har ikke kunnet måle det direkte på karaktergivningen hidtil. Men det er en proces over tid. Grupperne er blevet mindre markante. En af pigerne er gået ud. En af pigerne er helt integreret og meget socialt opmærksom Bedre evne til at italesætte problemer på hjemmefronten, to sendt videre til psykolog. Bedre konfliktløsning i klassen og færre konflikter. Nogle af eleverne har desuden kunnet bruge det på hjemmefronten.

Udvikling af lærernes metodiske værktøjskasse Kursusforløb i cooperativ learning (CL) og enkelte lærere anvender udover denne metodik også elementer fra læringsstilsteorierne (Mange Intelligenser) i deres undervisning Der findes ikke én mirakelmetode, som løser alle problemer