Bornholmsk Naturkød Et forprojekt om mulighederne for at kombinere naturpleje og oksekødsproduktion gennem et naturkødskoncept

Bornholmsk Naturkød Et forprojekt om mulighederne for at kombinere naturpleje og oksekødsproduktion gennem et naturkødskoncept kan man sælge naturbøffer?

2

Forord Bornholm har en enestående natur, og en stor del af denne natur er afhængig af at blive ryddet og afgræsset. I modsat fald risikerer klippeløkker og andre værdifulde naturtyper at forsvinde. Bornholms Familielandbrugs MVJ-demonstration Klippeløkkeprojektet fra 2003-2005 viste, at det sjældent er økonomisk rentabelt at afgræsse naturarealerne. Foderværdien er ofte lav, og dyrene risikerer at tabe sig af at afgræsse denne type arealer. Der skal altså et økonomisk incitament til for at pleje denne type arealer. Det kan være som betaling for at afgræsse arealerne. Eller det kan være som en merpris på kødet. Denne rapport bygger på nysgerrigheden efter, om det er muligt at opnå en merpris for Bornholmsk Naturkød. Inspirationen er bl.a. hentet i Skåne og Nordjylland. Projektet er et forprojekt, som skal undersøge, om der er grobund for et større projekt. Leader + har gennem Direktoratet for FødevareErhverv ydet støtte til projektet. Det samme har Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget under Bornholms Regionskommune. En tak skal lyde til dem. Også en stor tak til alle dem, som har stillet sig til rådighed undervejs, når vi har ønsket at interviewe dem. Forprojektet har været længe undervejs og har været tæt på at strande pga. strukturændringer i landbrugets organisationer på Bornholm, barsel, nye job og ændrede opgaver. Heldigvis er det ikke gået så galt. Med en slutspurt lykkedes det. Vi håber, at du finder inspiration ved at læse denne rapport. December 2006 Katrine Bruntse og Elisabeth Falk Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug www.bornholmslandbrug.dk 3

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 7 1.1 PROJEKTETS FORMÅL 9 2 BORNHOLMS NATUR 10 2.1 NATUROMRÅDER 10 2.2 PLEJEBEHOV 11 2.3 NATURPLEJE 11 2.4 SAMMENFATNING 12 3 DEN NUVÆRENDE KVÆGPRODUKTION PÅ BORNHOLM 15 3.1 STATUS DECEMBER 2006 15 3.2 AMMEKØER OG SLAGTEKALVE 15 3.3 MALKEKØER 16 3.4 SAMMENFATNING 17 4 KVÆGPRODUCENTERS INTERESSE I ET NATURKØDSKONCEPT 18 4.1 FAKTA OM BESÆTNINGER 18 4.2 AFGRÆSNING 18 4.3 PRODUKTION OG AFSÆTNING 19 4.4 FREMTIDSUDSIGTER 19 4.5 INTERESSE FOR NATURKØDSKONCEPT PÅ BORNHOLM 19 4.6 SAMMENFATNING 20 5 SLAGTE-, FORARBEJDNINGS- OG AFSÆTNINGSMULIGHEDER 22 5.1 HÅNDVÆRKSSLAGTEREN 22 5.2 ENGROSVIRKSOMHED 24 5.3 RESTAURANTER 24 5.4 DAGLIGVAREBUTIKKER 26 5.5 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE - DEVIKA 27 5.6 SAMMENFATNING 27 6 SKÅNSKT NATURBETESKÖTT OG NORDJYSK NATURKØD 29 6.1 SKÅNSKT NATURBETESKÖTT 6.1.1 KONCEPTET 29 29 6.1.2 PROJEKTET 30 6.2 NORDJYSK NATURKØD 33 6.2.1 KONCEPTET 33 6.2.2 PROJEKTET 35 4

6.3 SAMMENFATNING 36 7 BETYDNING FOR ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE 39 7.1 DER ER AREAL NOK TIL FLERE NATURKREATURER 39 7.2 STUDEPRODUKTION SOM EN MULIGHED 39 7.3 KAN TOMME STALDBYGNINGER HUSE KREATURER FRA BORNHOLMSK NATURKØD? 40 7.4 MULIGHED FOR FLERE BESKÆFTIGEDE PÅ SLAGTERIET HÅNDVÆRKSSLAGTEREN 41 7.5 OMKOSTNINGER VED PRODUKTIONEN 41 7.6 KONKLUSION 42 8 SAMMENFATNING 43 8.1 KONKLUSION 45 9 OPLÆG TIL FREMTIDIGT PROJEKT 46 10 LITTERATUR 49 5

6

1 Indledning De lysåbne naturtyper, overdrev, heder, strandenge, enge og moser, er en vigtig del af det danske landskab. Her findes en mangfoldighed af dyr og planter, som ikke findes i de bebyggede og dyrkede dele af landskabet. Specielt huser de lysåbne naturtyper mange af de arter, som i dag er sjældne. Ofte er de lysåbne naturområder områder, som vi forbinder med stor landskabelig skønhed, og naturområderne udgør rekreative åndehuller, som mange mennesker i dag sætter pris på. Områderne har endvidere en natur- og kulturhistorisk værdi, idet de lysåbne naturtyper tidligere havde en langt større udbredelse og en stor betydning i datidens landbrugsdrift. Danmark er oprindeligt et skovland, men i takt med fortidens rydning af skoven og omdannelse til landbrugsland kom de lysåbne naturtyper til at udgøre et stadigt større areal. For 200 år siden udgjordes op mod 75 % af det danske landskab af disse naturtyper. Mange af de lysåbne naturtyper blev i datidens landbrugsdrift anvendt til afgræsning og høslæt. De lysåbne naturtyper betegnes derfor også ofte halvkulturarealer, idet de fleste af arealerne er afhængige af en fortsat ekstensiv drift, hvis ikke de skal gro til med højere planter og eventuelt springe i skov. I løbet af de seneste 200 år er der i det åbne land sket en omfattende dræning, gødskning, omlægning, opdyrkning, tilplantning og bebyggelse, som har medført, at de lysåbne naturtyper i dag er reduceret til omkring 9 % af landets areal. Samtidig er den landbrugsmæssige betydning af naturområderne til græsning og høslæt kraftigt reduceret. Naturarealerne er ofte forholdsvis næringsfattige og har en lav foderværdi i forhold til gødskede kulturgræsmarker. Derfor er det i dag ofte ikke økonomisk rentabelt for landbrugerne at sætte dyr på græs på disse arealer. Dette betyder, at manglende drift i dag udgør en stor trussel mod mange af de lysåbne naturområder. Figur 1: Bornholmsk markvej Samtidig er kvælstofdepositionen fra luften som følge af menneskelige aktiviteter i dag generelt flere gange større, end det naturlige baggrundsniveau menes at have været. Kvælstofdepositionen betyder, at naturområder tilføres en for disse unaturlig stor mængde næring, hvilket også kan fremskynde en tilgroning 7

og true de karakteristiske arter. Skal de lysåbne naturområder bevares, er der således et stort behov for, at disse plejes - typisk ved afgræsning eller høslæt. Man har både på nationalt plan og på Bornholm som mål at bevare den biologiske mangfoldighed og at sikre værdifulde landskaber og naturtyper mod forringelser. Ifølge Bornholms Regionskommunes beretning 2000-2004 er Bornholms halvkulturarealer som enge, klippeløkker (overdrev) og heder under tilgroning, og der er sket en nedgang i kvæg, der bruges til afgræsning. Det har tidligere været muligt at søge om støtte til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer under MVJordningen (miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger), hvis arealet lå i særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). Midlerne hertil er imidlertid nu blevet prioriteret til Natura2000-områderne, hvorfor ordningen uden for Natura2000-områderne har mistet sin betydning. Samtidig er EU-tilskuddet specifikt til kvæg i forbindelse med den seneste reform af EU's landbrugsstøtte blevet reduceret. Disse forhold betyder, at mulighederne for at få økonomi i kvægafgræsning de senere år er blevet ringere. Det er derfor nødvendigt at tænke i alternative baner, hvis landbrugere skal sikres et bedre økonomisk incitament for at bibeholde eller etablere afgræsning af naturarealer. Et alternativ til støtteudbetaling er at skabe en bedre økonomi i produktionen gennem selve afregningsprisen. Målrettet produktion og salg af kvalitetskød fra kvæg, som indgår i naturpleje, kendes bl.a. fra Sverige. I Figur 2: Kvier ved Holsegård. Foto: DMU projektet Skånskt Naturbeteskött har man for eksempel udviklet et koncept for lokalt produceret kød fra kvæg, som har afgræsset naturarealer. Forbrugerne er villige til at betale en ekstra pris for naturkødet på grund af dets nære tilknytning til naturen, dyrenes høje grad af velfærd, kendskabet til kødets oprindelse, og fordi kødet på grund af dyrenes relativt langsomme tilvækst, den varierede føde af græs og urter og en skånsom slagteproces har en god struktur og smag. Der er endvidere forskningsresultater, som tyder på, at kød fra dyr som har spist meget græs, urter og grovfoder har mindre mættet fedt i fedtsyresammensætningen og hermed giver mindre risiko for hjertekarsygdomme. Efter inspiration fra Skåne er et lignende naturkødskoncept startet op i Nordjylland under projektet Nordjysk Naturkød. 8

De kreaturer, som i dag afgræsser naturområder på Bornholm, bærer en særlig historie om den bornholmske natur; et aspekt som imidlertid er en hidtil uudnyttet ressource i den regionale fødevarepolitik på Bornholm. En mulighed for at sikre en bedre afregning for afgræsning af naturarealer kan derfor være at etablere/skabe et koncept for et bornholmsk naturkødsprodukt. Idéen er, at hvis oksekød fra kvæg, som afgræsser naturarealer, markedsføres og sælges under et naturkødskoncept med fokus på naturplejehistorien, dyrevelfærd, kvalitet og det regionale aspekt, vil aftagerne muligvis betale en højere pris for produktet, som kan gøre det mere rentabelt og attraktivt at sætte kvæg på græs på naturarealer. 1.1 Projektets formål Formålet med dette forprojekt er: at undersøge, om der blandt oksekødsproducenter og aftagere er interesse for en produktion af Bornholmsk naturoksekød at identificere mulige potentialer og begrænsninger for et Bornholmsk naturoksekødsprodukt - herunder blandt andet erhvervs- og beskæftigelsesmæssige muligheder Er der stor interesse blandt kødproducenter og aftagere, kan forprojektet danne basis for en projektansøgning, som konkretiserer idéerne. Er interessen blandt disse beskeden, vil forprojektet blive lagt i skuffen, indtil tiden eventuelt er moden til det. 9

2 Bornholms natur Der er på Bornholm en række naturområder og fredede arealer, hvor der i forskellig udstrækning er behov for pleje for at hindre tilgroning. I dette kapitel gives en oversigt over disse hvad angår type, areal og nuværende plejeindsats. 2.1 Naturområder Bornholms natur er varieret og rummer en lang række af Skandinaviens naturtyper og i en dansk sammenhæng enestående landskabelige og naturmæssige værdier. Natur inklusive skove udgør ca. 28 % af det bornholmske areal (Tabel 1). Den lysåbne natur udgør knap 5 % og udgøres af et stort antal overdrev (heriblandt de særlige bornholmske klippeløkker), heder, enge, moser og strandenge, som ligger spredt ud i landbrugslandskabet og langs kysterne (Tabel 2). Mange af naturområderne er små. Enge og overdrev er i gennemsnit på omkring 3 ha, mens moserne i gennemsnit kun er på 1,4 ha. De fleste af hederne er større med en gennemsnitsstørrelse på ca. 5,5 ha. Se kort over naturarealerne på figur 6. Figur 3: Klippeløkke ved Lærkeshøj. Tabel 1: Arealanvendelsen på Bornholm. Arealanvendelse (1995) Areal (ha) Areal i % af Bornholms totale areal By- og sommerhusområder 2.764 4,7 Dyrket landbrugsjord 35.128 59,7 Skove 13.390 22,7 Søer og moser 370 0,6 Anden natur 2.749 4,7 Diverse 4.415 7,5 I alt 58.816 100 10

Tabel 2: Arealopgørelse af beskyttede naturtyper på Bornholm pr. 25. oktober 2006. Arealerne er opgjort af Bornholms Regionskommune. Naturtype Samlet areal (ha) Antal lokaliteter Gennemsnitligt areal (ha) Moser 1 90,80 66 1,38 Ferske enge 421,77 130 3,25 Strandenge og strandsumpe 2 28,17 529 - Heder 599,83 110 5,45 Overdrev 1069,99 354 3,02 Der er desuden en række fredede arealer på Bornholm. Fredningerne kan være begrundet i forskellige hensyn; der findes således landskabelige, botaniske, geologiske, æstetiske og rekreative fredninger mv. I alt er der på Bornholm 328 fredede arealer med et totalt areal på 4.020 ha. I mange af fredningerne indgår naturområder. 2.2 Plejebehov De plejekrævende naturtyper på Bornholm er primært overdrevene, hederne og de ferske enge hertil kommer en andel af moserne og en mindre del af strandengene. I udgangspunktet er hederne formodentlig mindre attraktive for kvægproduktion på grund af deres lave næringsindhold. En del af hedearealerne afgræsses endvidere i dag af får. Det samlede areal af overdrev og ferske enge er på knap 1500 ha, og det samlede areal af moser og strandenge er på ca. 120 ha. Eftersom 3-udpegningerne kun er vejledende, må det imidlertid antages, at en del af de registrerede områder ved en besigtigelse ville vise sig ikke at være beskyttet natur. Arealet kan dermed ikke opgøres helt eksakt, men det kan groft antages, at omkring 1500 ha er plejekrævende natur, som vil kunne afgræsses af kvæg. Herudover er en del af de fredede arealer plejekrævende. Nogle af disse er naturområder og indgår således i opgørelsen ovenfor. Der kan dog være yderligere fredede områder, som ikke er naturområder, men som af hensyn til landskabelige forhold eller kulturværdier bør plejes. Det totale fredede areal er som nævnt ovenfor 4.020 ha. 2.3 Naturpleje Et antal naturområder afgræsses i dag af får fra Bornholmerfår. 1 Kun de lysåbne kær er plejekrævende - træbevoksede sumpe er ikke. 2 Kun nogle af strandengene er plejekrævende - mange er ikke. Figur 4: En af de mange orkideer på Bornholm. 11

Fårene flyttes i løbet af sæsonen mellem de forskellige lokaliteter. Fårene afgræsser især hede- og overdrevsarealer med store natur- og landskabsmæssige værdier, herunder Hammerknuden. Disse områder udgør 57,4 ha. En del af disse arealer er indhegnet af Bornholms Regionskommune, som også står for det løbende vedligehold af hegnet, mens indhegningen andre steder sker med flytbart hegn. Bornholms Regionskommune har herudover udpeget et antal naturområder, hvor det er særlig vigtigt at afgræsning sikres. Disse områder huser nogle sjældne plantearter som melet kodriver, vibefedt, langbladet soldug, forskellige arter af gøgeurt m.fl. og egner sig til at blive afgræsset af kvæg. Arealet af områderne udgør 49,8 ha. Hovedparten af områderne er indhegnet og afgræsses i dag af kvæg. Kun 5,9 ha af disse afgræsses på nuværende tidspunkt ikke, og kun 2,8 ha er endnu ikke indhegnet. Bornholms Regionskommune har stået for indhegningen af en del af områderne. Kommunen har endvidere udbetalt støtte til nogle få af de, der afgræsser de særlige naturområder, men denne støtteudbetaling sættes i bero nu, da der ikke er bemidlet penge til at fortsætte. Bornholms Regionskommune fører i alt tilsyn med og plejer ca. 3500 ha fredede områder, der er kommunalt eller privat ejede. Desuden udføres pleje på ikke fredede arealer, som har en særlig naturhistorisk værdi. Plejen består oftest i nedskæring af opvækster og evt. hegning med efterfølgende afgræsning med kreaturer eller får. Naturarealer indgår i nogle af fredningerne. Figur 5: Engkabbeleje, en karakteristisk engplante. Bornholms Regionskommune vil i et begrænset omfang kunne stå for indhegningen af yderligere naturområder til brug til kvægafgræsning, såfremt disse områder har en vis naturmæssig kvalitet. Den fremtidige økonomiske ramme i kommunen til naturpleje er dog usikker. 2.4 Sammenfatning Det kan groft antages, at der på Bornholm er omkring 1500 ha plejekrævende naturområder (overdrev, enge, strandenge og moser), som vil kunne afgræsses af kvæg. Dele af dette areal afgræsses allerede i dag af kvæg eller andre dyr, mens en stor del af områderne er uden afgræsning. Mange af naturområderne er relativt små. 12

Herudover er der et antal fredede områder, som kan have behov for afgræsning og som eventuelt kan indgå i et naturkødsprojekt. En del af de fredede områder og mange af de plejekrævende indbefatter naturområder, hvorfor det er vanskeligt at få et tal på, hvor mange ha fredede plejekrævende områder der findes udover naturarealerne. Bornholms Regionskommune har hidtil forestået indhegning af et antal naturområder af særlig høj værdi. Regionskommunen vil i et begrænset omfang kunne stå for yderligere indhegning men den fremtidige økonomiske ramme til naturpleje er usikker. 13

Figur 6: Kort over de lysåbne naturområder på Bornholm, der er registreret som 3-områder i henhold til naturbeskyttelsesloven. 14

3 Den nuværende kvægproduktion på Bornholm I dette kapitel gives en oversigt over antal kvægbesætninger og antal dyr på Bornholm. 3.1 Status december 2006 Vi har i efteråret 2006 forsøgt at få en revideret liste over antallet af besætninger med ammekøer og antallet af dyr. Det har vist sig betydeligt sværere end tidligere, da praksis omkring data er blevet strammere. Vi har derfor valgt at bruge tal fra 31.1.2005. Besætningerne rummer ikke eksakt det samme antal kreaturer i dag som den 31.1.2005. For besætningerne med malkekøer er strukturudviklingen i fuld gang; antallet af besætninger falder, men antallet af malkekøer pr. besætning stiger. Mange mælkeproducenter er i gang med større udvidelser, og det samlede antal af malkekøer er derfor konstant eller svagt stigende. Det er lidt sværere at byde på antallet af kødkvæg og ammekøer i december 2006. Ammekopræmien er faldet bort og dermed en del af motivationen til at have ammekøer. Men vores fornemmelse er, at antallet ikke er faldet så drastisk, som vi umiddelbart forventede. Vi er bekendt med, at der er mindst én stor besætning med kødkvæg under opbygning på Bornholm. Et bud er derfor, at antallet af kødkvæg og ammekøer er det samme eller svagt faldende i forhold til 31.1.2005. 3.2 Ammekøer og slagtekalve Ifølge et udtræk fra databasen i det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR), som dækker alt kvæg i Danmark (det er lovpligtigt at registrere sit kvæg), er der den 31.1.2005 i alt 219 besætninger med ammekøer (moderdyr) og opdræt og 14 besætninger med slagtekalve (uden moderdyr) på Bornholm. I slagtekalvebesætninger opfedes kalvene intensivt på stald og er derfor ikke potentielt naturkød. Besætningernes størrelse varierer meget; kun 14 besætninger (6% af besætninger med ammekøer) har således 10 eller flere ammekøer, 34 besætninger (16%) har mellem 5 og 10 moderdyr, og resten af besætningerne har 5 eller færre moderdyr, som nok især slagtes til eget brug og til venner og familie. I alt er der den 31.1.2005 ifølge CHR 636 bornholmske ammekøer med 2.231 kalve, kvier, ungtyre og avlstyre i 219 besætninger. Disse dyr er både af kødkvægsracer, krydsninger og malkekvægsracer. I CHR er der ikke skelnet mellem racerne. Den største besætning havde 32 ammekøer, og den næststørste havde 21 ammekøer pr 31.1.2005. 15

Konklusion I alt 38 besætninger med ammekøer har 5 eller flere ammekøer og må formodes at have en indtægt fra salg af slagtedyr. De 38 besætninger har ifølge CHR-registret 435 moderdyr og 1159 kreaturer i alt. Med det antal dyr, som var på Bornholm den 31.1.2005, er der derfor teoretisk Figur 7: Limousinekøer og kalve ved Olsker. beregnet - følgende dyr til rådighed til produktion af Bornholmsk Naturkød, når vi kun medtager besætninger med 5 eller flere ammekøer, og besætninger med 10 eller flere slagtekalve: Der kan årligt slagtes og sælges ca. 95 ammekøer, ca. 90 slagtekvier og ca. 200 ungtyre fra besætninger med mindst 5 ammekøer. Antallet bliver større, hvis vi regner med alle kreaturer i alle besætninger, og ikke kun de større besætninger (mindst 5 ammekøer). 3.3 Malkekøer Pr. 31.1.2005 er der på Bornholm 63 mælkeproducenter med i alt 5013 malkekøer. Størstedelen og en stigende del af malkekøerne er sortbrogede køer (SDM) eller blandinger med en stor andel SDM. Andelen af røde køer (RDM) er faldende, og andelen af Jerseykøer er stabil. 5013 malkekøer giver teoretisk beregnet 2105 udsætterkøer til slagtning, 2657 spæde tyrekalve som videresælges til opfedning, og 251 slagtekvier. Stort set alle udsætterkøer og slagtekvier sælges p.t. til slagtning på Sjælland, og størstedelen af de spæde tyrekalve videresælges til opfedning udenfor Bornholm. 16

De bedste slagtekvier vil kunne bruges til Bornholmsk Naturkød, og tyrekalvene kan studes og bruges i Bornholmsk Naturkød. Udsætterkøerne vil almindeligvis ikke kunne bruges pga. for dårlig slagteklassificering. 3.4 Sammenfatning Figur 8: SDM-kvier i Ekkodalen. Dyr, som vil kunne anvendes til Bornholmsk Naturkød, er ammekøer, slagtekvier, ungtyre og stude, mens udsætterkøer fra malkebesætninger typisk vil have en for ringe slagteklassificering. En del af de bornholmske ammekvægsbesætninger er små og formodes at afsætte til private. Når de mindste besætninger sorteres fra, viser teoretiske beregninger baseret på tal fra CHR pr. 31.1.2005, at der i alt årligt kan slagtes og sælges: ca. 95 ammekøer, ca. 90 slagtekvier og ca. 200 ungtyre fra besætninger med mindst 5 ammekøer ca. 2000 stude fra malkekvægbesætninger ca. 250 slagtekvier fra malkekvægsbesætninger 17

4 Kvægproducenters interesse i et naturkødskoncept Vi har i forbindelse med dette projekt gennemført interviews med fire kødkvægsproducenter med det formål at undersøge, om der er interesse blandt disse for et naturkødskoncept på Bornholm. Undersøgelsen er udført som kvalitative interviews foretaget pr. telefon efter et på forhånd udarbejdet spørgeskema (Bilag 1). De fire kødkvægsproducenter blev udvalgt med henblik på både at få repræsenteret producenter med kødkvæg, som i dag afgræsser naturarealer (tre af producenterne), og producenter, hvis kvæg i dag ikke afgræsser naturarealer (én af producenterne). Producenterne blev indledningsvist stillet spørgsmål vedrørende deres besætning i dag, om afgræsning, produktion og afsætning og deres fremtidsudsigter. Herefter blev producenterne kort introduceret til konceptet i Nordjysk Naturkød (se beskrivelsen af dette i kapitel 6) og på denne baggrund stillet spørgsmål vedrørende deres interesse for at producere under et lignende naturkødskoncept på Bornholm, hvis der fandtes et sådant. 4.1 Fakta om besætninger De interviewede producenter har produktioner på mellem ca. 8 og 104 ammekøer med opdræt (i alt omkring 173 moderdyr). Typisk har producenterne både moderdyr, kalve, kvier og ungtyre. Dyrene er kødkvægsracer og krydsninger af kødkvæg og malkekvæg. 4.2 Afgræsning Alle de interviewede producenter har dyr på græs. Græsningsperioden er typisk omkring 8 måneder (marts/aprilnovember/december), mens én af producenterne har dyr på græs året rundt med tilgang på stald om vinteren. Dyrene afgræsser pr. producent mellem 8 og 75 ha og i alt omkring 125 ha. Heraf er ca. 68 ha naturområder ( 3). Én af producenterne har udelukkende dyr på græs på omdriftsarealer med kløvergræs, mens de tre andre Figur 9: Limousinekvier på naturgræs ved Bolsterbjerg, Almindingen. producenter alle har en større eller mindre andel af naturarealer kombineret med vedvarende græs eller græs i omdrift. En af producenterne har miljøbetinget græs. Én af producenterne forpagter naturområder til 18

afgræsning, mens resten af arealerne hovedsagligt ejes af producenterne selv. Én af producenterne får på nuværende tidspunkt betaling for at afgræsse naturarealer, mens en anden tidligere har fået. 4.3 Produktion og afsætning Producenterne sender hvert år mellem ca. 8 og 90-100 dyr til slagt i alt ca. 160 dyr. Slagtedyrene udgøres hovedsageligt af ungtyre og nogle kvier og herudover et antal udsætterkøer. To af producenterne får slagtet deres dyr hos Håndværksslagteren på Bornholm; noget af kødet afsættes ligeledes til Håndværksslagteren, mens noget afsættes privat. Én producent, som er ved at opbygge sin produktion, ønsker at afsætte gennem et koncept omhandlende dyrevelfærd og kvalitet men muligvis få slagtet dyrene på Bornholm. Den fjerde producent afsætter pt. til en landsdækkende leverandørforening. To af producenterne leverer hovedsageligt dyr til slagt sensommer og efterår, idet køerne typisk kælver om foråret, og ungdyrene slagtes, når de er omkring 1½ år. Hos de andre to producenter kælver køerne løbende, og de kan dermed løbende levere slagtedyr. Dyrene bliver ved slagt typisk klassificeret mellem kla sse 8 og 13. 4.4 Fremtidsudsigter To af producenterne er i gang med at opbygge deres besætninger til det antal, som de har oplyst ovenfor. En af disse vil muligvis fremover udvide lidt mere. En tredje vil i fremtiden reducere sin besætning en smule pga. mangel på jord og staldplads, mens den fjerde hverken har planer om at øge eller reducere produktionen, idet produktionen passer til størrelsen af jord og stalde. 4.5 Interesse for naturkødskoncept på Bornholm Tre af producenterne er umiddelbart interesserede i at producere og afsætte under et koncept, der ligner konceptet for Nordjysk Naturkød. Disse tre producenter afgræsser allerede naturarealer og lever derfor muligvis allerede op til de krav, der kunne blive stillet i et naturkødskoncept. De finder det derfor attraktivt at kunne markedsføre et samlet produkt og herved kunne opnå en merpris. To af disse nævner endvidere, at de finder det vigtigt at afgræsse naturarealer, og at de er glade for dette aspekt ved produktionen. 19

Den fjerde producent er interesseret i at afsætte under et lokalt koncept, hvis pris og betingelser er de samme som i konceptet Limousine Unik, hvor der ikke er krav om, at dyrene skal afgræsse naturarealer, og hvor merprisen i 2004/2005 i alt var på knap 5 kr. pr. kg. kalvekød, der blev godkendt. At skulle afgræsse naturarealer vil koste ekstra tid til flytning og opsyn, hvilket for producenten tæller negativt for et naturkødskoncept. Én af producenterne svarer, at et naturkødskoncept ville kunne få ham til at øge produktionen, hvis der var økonomi i det, - em anden svarer, at der skal en stor merpris til. De to andre producenter har fyldte stalde, og et naturkødskoncept vil derfor ikke motivere dem til at øge produktionen. Tre af producenterne vil dog muligvis være interesserede i at lave flere forpagtnings-/græsningsaftaler for naturområder, end de har i dag. Det er imidlertid ikke alle arealer, der har interesse. Det skal være nemt at passe dyrene, og det ekstra tidsforbrug må derfor ikke være for stort. To af producenterne nævner, at arealerne ikke må ligge for langt væk fra deres bopæl, da de helst skal tilse dyrene dagligt. Herudover er det en stor fordel, hvis der er tilgang på vand på arealerne. Det bliver også nævnt, at arealer, som er meget besværlige at indhegne, ikke er så attraktive. Én producent nævner endvidere, at der enten skal være en stald i nærheden af naturarealerne, eller at dyrene skal hjem om vinteren. En fjerde producent vil kun afgræsse naturarealer, hvis der gives en (meget) god betaling, idet det ekstra tidsforbrug vil være stort. Figur 10: Limousine på naturgræs ved sprækkedalen Skrubbedal, Olsker. Én producent vil fortsat kun kunne levere slagtedyr sensommer/efterår, mens de andre vil kunne levere mere løbende, hvis der er afsætning for det. 4.6 Sammenfatning De fire interviews tyder på, at der er en vis interesse for et naturkødskoncept. De producenter, som allerede har dyr på naturarealer, er umiddelbart interesserede i at producere og afsætte under et (uspecificeret) naturkødskoncept. Nogle producenter vil formentlig umiddelbart passe ind i et sådant koncept ud fra den måde, de producerer på allerede. De interesserede producenter vil muligvis også være interesserede i at forpagte og afgræsse flere naturarealer under et sådant koncept. De to af producenterne har imidlertid ikke mulighed for at øge produktionen, idet staldanlæg og jordtilliggende passer til den produktion, de har i dag. 20

Den interviewede producent, som ikke i dag afgræsser naturarealer, er ikke umiddelbart interesseret i at afsætte under et naturkødskoncept men mere i et koncept omhandlende dyrevelfærd og kvalitetskød, hvor der gives en høj merpris pr. kg. kød. Der synes således at være interesse for et naturkødskoncept blandt de producenter, som allerede har dyr på naturarealer, mens dette ikke nødvendigvis medfører en øgning af produktionen. Det skal her nævnes, at mange af kødkvægsproducenterne har dyrene som en deltids-/hobbyproduktion ved siden af et andet arbejde. Som interviews også viser, kan det formodes, at disse ikke har mulighed eller ønsker om at øge produktionen væsentligt, fordi de har begrænset tid til rådighed. Én af producenterne i undersøgelsen vil dog overveje at øge produktionen, hvis der gives en højere betaling. I hvor høj grad producenterne vil være i stand til at afgræsse flere naturarealer er usikkert. Flere af producenterne er interesserede, men de stiller samtidig nogle krav til naturarealerne, hvis det skal være attraktivt at afgræsse disse. Afstanden fra producenternes bopæl til arealerne må helst ikke være for stor, og der skal være tilgang på vand på arealerne. Manglende eller besværlig hegning på arealerne tæller negativt. Overordnet skal arealerne være nemme at komme til, og det skal være nemt at passe dyrene. For én af producenterne kan det have betydning, om der er tilgang til en stald på/ved naturarealerne, da dyrene i så fald potentielt vil kunne gå ude hele året rundt. Det kan på denne baggrund umiddelbart konkluderes, at de mindre producenter, som har en hobbyproduktion på eller i umiddelbar nærhed af deres ejendom, sandsynligvis har et begrænset potentiale for at afgræsse flere naturområder, med mindre disse netop ligger i nærheden af ejendommen. De større producenter, som i forvejen har dyr længere væk fra ejendommen, er sandsynligvis mere fleksible til at kunne lave forpagtnings- /græsningsaftaler på naturarealer. 21

5 Slagte-, forarbejdnings- og afsætningsmuligheder For at undersøge mulighederne for at slagte, forarbejde og afsætte et bornholmsk naturkødsprodukt har vi kontaktet og interviewet en række mulige aftagere af produktet enten ved et direkte møde eller pr. telefon. Det drejer sig om slagter/slagterforretning, engrosvirksomhed, restauranter/hoteller (både på Bornholm og på Sjælland), dagligvarekæder og en virksomhed, som leverer mad til skoler, plejehjem mm. På bilag 2 ses de spørgsmål, som vi stillede til de mulige aftagere. 5.1 Håndværksslagteren I dag slagtes kvæg fra Bornholm enten hos Håndværksslagteren på Bornholm eller på Mogens Nielsen Kreaturslagteri i Herlufmagle på Sjælland. Håndværksslagteren slagter ca. 700 stk. kvæg om året, mens der slagtes ca. 2800 stk. bornholmske kvæg hos Mogens Nielsen (tal for 2006). Totalt slagtes der således ca. 3500 stk. bornholmske kvæg om året. Hvis vi regner med, at der totalt er ca. 5000-5100 malkekøer på Bornholm, og at der er en udskiftning af disse på 30-40%, så udgør udsætterkøerne omkring eller mere end halvdelen af det totale antal slagtninger. Unge dyr må følgende udgøre resten. På Bornholm er Håndværksslagteren i Åkirkeby den eneste, som slagter kvæg, og derfor det naturlige sted at få slagtet bornholmsk naturkød. Håndværksslagteren både slagter, lagrer, udskærer og forarbejder og har selv butik med salg i Åkirkeby og Rønne. Slagteriet lægger megen vægt på det dyrevelfærdsmæssige element og på kvaliteten i det færdige produkt. Nedenstående oplysninger er givet af den daglige leder af Håndværksslagteren Villy Henriksen. Håndværksslagteren slagter ca. 700 stk kvæg om året, hvoraf ca. 350 er producentslagtninger, hvor kødet går tilbage til ejeren. Håndværksslagteren indkøber alt kødkvæg undtagen Skotsk Højlandskvæg (som har meget forpart og skal hænge længe). Limousine er favoritracen, da det er fedtfattigt og foretrækkes i køledisken, men også Figur 11: Økologiske SDM-ungtyre hænger til modning hos Håndværksslagteren. 22

Hereford og Charolais købes ind. Desuden køber Håndværksslagteren gerne gode krydsninger f.eks. mellem malkekøer og Limousine. Nogle producenter bruger kødkvægssæd på malkekøer, som de alligevel ikke vil lægge opdræt til efter, og producerer hermed krydsninger til slagt. Slagteriet køber ikke udsætterkøer. Lige nu afsættes 100 % af kødet på Bornholm. Ca. 70 % af okse- og kalvekødet sælges i Håndværksslagterens butikker i Rønne og Åkirkeby (ca. 50 % hvert sted). Ca. 30 % sælges som engros; især til faste kunder som Åkirkebyhallerne og 4-5 børnehaver. Der er kun lidt afsætning til restauranter og hoteller. Lige nu er der balance mellem produktion og efterspørgsel. Håndværksslagteren slagter i øjeblikket ikke om tirsdagen. Med mere mandskab er der således mulighed for at øge kapaciteten ved at slagte hver tirsdag også. Der kan herved slagtes ca. 600 dyr mere årligt, hvilket er omkring en fordobling af det, der slagtes i dag. Håndværksslagteren vil gerne have løbende leverancer. Afsætningen er størst i juli, august, september og december. Villy Henriksen tror, at der er potentiale for at markedsføre et særligt bornholmsk kødmærke (ikke nærmere specificeret koncept), hvis der bliver brugt tid og penge på det. Hertil skal det tilføjes, at Håndværksslagteren allerede har nogen erfaring med et naturkødsprodukt, nemlig Hammershuslam og Bornholmerlam. Dette er kødprodukter fra lam, som anvendes som naturplejere på større naturarealer rundt omkring på øen herunder arealerne på Hammerknuden og omkring Hammershus. Håndværksslagteren slagter årligt ca. 1800-2000 stk. lam; heraf er ca. 300 returslagtning, mens Håndværksslagteren køber resten. Lige nu afsættes ca. 1600 af lammene på Bornholm og ca. 200 på Sjælland. Der er stor efterspørgsel på lammene, og der kunne ifølge Villy Henriksen hos Håndværksslagteren afsættes mange flere (ca. 2000 stk.) til Sjælland. Der opnås merpris for Bornholmerlam og Hammershuslam. Bornholmerlam afregnes med + 2 kr/kg i forhold til Dansk Lam og Hammershuslam til yderligere + 20 %. Produktionen af Hammerhus- og Bornholmerlam, som man kunne kalde naturlammekød, viser, at der er interesse for et regio nalt kvalitetsfødevareprodukt med en naturplejehistorie. Spørgsmålet er, om succesen direkte kan overføres til et tilsvarende naturoksekødsprodukt. Det kan tænkes, at en del af succesen med lammekødet skyldes, at dansk lammekød kan være svært at finde i køledisken i dagligvareforretningerne. Lammekød forhandles heller ikke af Bornholms Kød & Catering, som er øens største engrosvirksomhed. Det samme gør sig ikke gældende for oksekød. Endvidere opdrættes ca. halvdelen af lammene af den samme producent, hvilket kan bidrage til at sikre et nogenlunde ensartet produkt og lette administrationen. 23

5.2 Engrosvirksomhed Bornholms Kød & Catering er øens største engrosvirksomhed og er totalleverandør til hoteller, storkøkkener, restauranter, caféer og grillbarer. Virksomheden leverer fødevarer til omkring 80-90 % af øens spisesteder, hoteller og pensionater. Nedenstående oplysninger stammer fra et møde med Hans Jørgen Jørgensen fra Bornholms Kød & Catering i 2004. Virksomheden afsætter hver uge i gennemsnit omkring 4 tons okse- og kalvekød (uden ben), hvoraf en stor del udgøres af udenlandsk oksekød. Af de fire tons er 60% oksekød og 40% kalve- og ungkød. Det udenlandske kød vælges, fordi det har en længere holdbarhed end det danske. Dette skyldes, at det under slagtningen er håndteret ved 1 grad celsius, hvilket ikke er tilladt i Danmark pga. arbejdsmiljøregler. Det giver op til 4 måneders holdbarhed på udenlandsk vakuumpakket oksekød, hvor dansk oksekød har 4 ugers holdbarhed. 5-6 af virksomhedens kunder efterspørger lokalt produceret kød. 25-50% af kødet sælges gennem supermarkedskæder. Filet, mørbrad, inderlår, tykkam og tyksteg sælges nemt. Lidt af yderlårene bruges til gullasch. Resten af slagtekroppen hakkes til fars. Om sommeren sælges mere oksekød. Der sælges grilludskæringer som bøfstykker, filet og mørbrad. Desuden sælges fast foodprodukter. Der sælges meget i juli her svarer salget til 4-5 måneder om vinteren. Da Bornholms Kød & Catering repræsenterer Steff Houlberg, må de ikke lave grillpølser. Bornholms Kød & Catering fremstiller også pålæg. Den største omsætning er på det ferske kød, mens omsætningen på pålæg er begrænset. Da oplysningerne her stammer fra et møde for to år siden, må der afholdes et nyt møde, hvis virksomhedens eventuelle interesse i og betingelser for at forhandle et bornholmsk naturkødsprodukt i et fremtidigt projekt ønskes afklaret. 5.3 Restauranter Restauranter, som i forvejen anvender bornholmske produkter, er oplagte aftagere af et bornholmsk naturkødsprodukt. Der er derfor blevet foretaget telefoninterviews med følgende restauranter/spisesteder: Ny Søborg pensionat i Aakirkeby med i Regional Madkultur Hotel Fredensborg (restaurant De 5 Stâuerna) og Hotel Griffen - begge Radisson Sas hoteller i Rønne begge med i Regional Madkultur Restaurant Koefoed nyåbnet restaurant i København, som i høj grad baserer sig på bornholmske råvarer 24

Desuden er Skafferiet i Gudhjem Mølle ved Ole Mejlby Jørgensen kontaktet. Skafferiet sælger ikke selv fersk kød men har en finger på pulsen vedrørende interessen for de bornholmske produkter. Herudover er også Bo Jacobsen, som ejer gourmet-restauranten Restaurationen i København, kontaktet for at få et bud på interessen i København. I de fire restauranter, som i forvejen markedsfører sig på bl.a. at anvende bornholmske produkter, er der interesse for et bornholmsk naturkødsprodukt nogle steder en stor interesse. Hvis kødet har en rigtig god kvalitet, er der vilje til at betale en merpris for produktet. Restauranterne er meget interesserede i et lokalt Bornholmsk kødprodukt med et naturplejeaspekt, men ikke hvis kvaliteten ikke er i orden. For de store restauranter er det vigtigt, at der er stabilitet i leverancen, så produktet kan sættes på menukortet. Det er optimalt med leverancer løbende over året, men de går heller ikke af vejen for at aftage en sæsonvare. For et lille sted som Ny Søborg betyder leveringsstabiliteten og en eventuel sæsonvariation mindre, da restauranten ikke har noget fast menukort men hele tiden afstemmer menuen med udbuddet hos Håndværksslagteren. De store restauranter er især interesserede i at aftage det gode kød (rygge), mens Ny Søborg også har fokus på de mere ureelle stykker. Restauranterne stiller generelt ikke krav om, at kødet stammer fra kødkvæg, så længe det er kvalitet, men det må gerne være kød med fedtmarmorering, som giver smag. Figur 12: Skotsk højlandskalv ved Salene. Foto: Sven Siegrist Ole Mejlby Jørgensen, Gudhjem Mølle, vurderer samstemmende, at der er et marked for et bornholmsk naturkødsprodukt. Han mener også, at der er stor basis for at afsætte produktet i luksusrestauranter i København. Bo Jacobsen, som driver gourmetrestauranten Restaurationen i København, mener, at interessen for et godt naturkødsprodukt i udgangspunktet er stor i en lukket kreds af restauranter ( de ca. 25 luksusrestauranter i København ). For at produktet kan afsættes her, kræves det ifølge Bo Jacobsen, at 1) produktet er topkvalitet, 2) der er leverancesikkerhed, og 3) at det er et ensartet produkt. Kvaliteten er ifølge Bo Jacobsen alt afgørende. Han mener, at kødet skal komme fra kødkvæg opdrættet med kødkvalitet for øje, så kødet får 25

en god kvalitet og en god fedtmarmorering. Det er også vigtigt, at der er fokus på dyret efter slagt, - kødet skal være friskt, og det skal tørhænges. Der skal være leverancestabilitet, så man kan ringe og bestille det, man vil bruge. Det kræver hermed, at produktionen har et vist volumen, før det kan blive interessant. Produktet skal endvidere være ensartet dette kan betyde, at kødet bør stamme fra den samme kvægrace. Restaurant Koefoed, som er åbnet i København i efteråret 2006, har imidlertid oplevet et stort problem med at få de bornholmske varer transporteret til København for en rimelig pris. Skal et naturkødsprodukt afsættes til København, er der derfor et behov for at løse problemet med de høje transportomkostninger. 5.4 Dagligvarebutikker En anden mulighed for at afsætte et naturkødsprodukt er dagligvarebutikker. To dagligvarekæder, som har butikker på Bornholm, er derfor blevet kontaktet. Det drejer sig om: Coop Danmark Spar Danmark For begge kæder gælder det, at lokale butikker har mulighed for at tage lokale varer ind udover deres standardsortiment. Begge kæder gør imidlertid opmærksom på, at der er høje krav forbundet med salg af kød. Kødet skal være mærket, så det Figur 13: Limousinekvier på naturgræs ved Almindingen. kan spores tilbage til en besætning og et dyr, og man skal kunne dokumentere, at produkterne er produceret under de vilkår, som der står på pakken i køledisken. Produktet skal således godkendes i henhold til disse krav, før det kan tages ind i butikkerne. Coop Danmark er i udgangspunktet altid interesserede i et produkt som f.eks. bornholmsk naturkød. Men de har ret stramme interne regler for produktionerne og har derfor behov for at vide noget mere konkret om et produkt, før de kan tage nærmere stilling til, om de vil være interesserede i tage produktet ind. Der skal være klare definitioner. Hvis f.eks. ordene natur og kvalitet bruges i markedsføringen af produktet, så skal der i konceptet være helt klare definitioner af, hvad der menes med natur, og hvad der menes med kvalitet. Coop Danmark skal også vide, hvor store mængder, der vil blive produceret. Hvis der er tale om små mængder, så kan produktet egne sig til bornholmske butikker. Er det mere, kan det måske sælges i københavnske 26

butikker. Produktet kan også samtidig begrænses til én af Coops kæder f.eks. Dagli Brugsen, SuperBrugsen, Kvickly eller i København Irma. Hos Coop Danmark kan Esben Meyer kontaktes for nærmere sparring, når produktet er defineret mere præcist han kan herefter kanalisere produktet ud til butikkerne. Hos Spar Danmark kan de lokale butikker kontaktes direkte, når produktet er godkendt til at leve op til kravene til salg af kød. 5.5 Bornholms Regionskommune - DeViKa DeViKa leverer på Bornholm mad til alle plejehjem og plejecentre, til hjemmeboende ældre og til syv skoler. Virksomheden har meget fokus på at bruge bornholmske råvarer: bl.a. mel fra Valsemøllen, bornholmsk mælk og kød. Størstedelen af kødet er svinekød, da dette efterspørges af især de ældre, mens oksekød anvendes til stege, i gryderetter og som hakket kød. DeViKa får alle varer leveret gennem Bornholms Kød & Catering. Da de samtidig gerne vil have bornholmske varer, er der indgået en aftale om, at Håndværksslagteren leverer produkter til Bornholms Kød & Catering, som herefter leverer det til DeViKas køkkener sammen med de andre varer. DeViKa er ikke afvisende overfor naturkød. De vil dog gerne have alle produkter leveret gennem Bornholms Kød & Catering. Men hvis naturkød slagtes hos Håndværksslagteren og herefter leveres til Bornholms Kød & Catering er det en mulighed, man kan forsøge. DeViKa markedsfører sig i forvejen på lokale produkter, hvorfor bornholmsk naturkød kan passe fint ind i firmaets profil. 5.6 Sammenfatning Håndværksslagteren er det oplagte sted at slagte bornholmsk naturkød, da dette er den eneste slagter på Bornholm, som slagter kvæg, og fordi slagteriet har fokus på dyrevelfærd og kvalitet. Håndværksslagteren har selv to butikker, hvorfra produktet eventuelt også vil kunne sælges. Bornholms Kød & Catering leverer kød til en meget stor del af det bornholmske marked. Virksomheden afsætter for en stor del udenlandsk kød, men nogle kunder efterspørger lokalt produceret kød. De kontaktede restauranter udtrykker generelt en stor interesse for et Bornholmsk naturkødsprodukt. Der synes derfor at være en god basis for at afsætte produktet her, mens det dog er svært at vurdere størrelsesordenen. Restauranternes krav til produktet handler især om kvalitet. Det er altafgørende, at produktet har en god kvalitet, men så er der til gengæld også villighed til at betale en vis merpris for 27

produktet. For de større restauranter er leverancestabilitet også en vigtig parameter, så produktet kan sættes på menukortet. Dette udelukker dog ikke nødvendigvis, at produktet kan være en sæsonvare. Restauranter, som i forvejen har fokus på de bornholmske råvarer og produkter, er de mest oplagte aftagere af produktet. De store restauranter vil hovedsageligt kunne aftage de bedre stykker af dyrene. Der skal i så fald sikres afsætning for de mere ureelle stykker andetsteds. Dagligvareforretninger er andre mulige aftagere. Coop Danmark og Spar Danmark er ikke afvisende overfor produktet. Pga. de høje krav til salg af kød, vil forretningerne imidlertid først tage nærmere stilling til produktet, når dette er nærmere specificeret og eventuelt godkendt. DeViKa er ikke afvisende overfor naturkød. De anvender i forvejen en høj grad af bornholmske produkter, herunder varer fra Håndværksslagteren, og bornholmsk naturkød kan derfor passe fint i virksomhedens profil. 28

6 Skånskt Naturbeteskött og Nordjysk Naturkød Som nævnt i indledningen produceres der i dag oksekød på naturarealer i Skåne under et koncept kaldet Skånskt Naturbeteskött. Inspireret af de svenske idéer startede Nordjyllands Amt i 2004 et projekt med produktion af oksekød på naturarealer i Nordjylland, som i dag sælges under navnet Nordjysk Naturkød. De to koncepter er begge interessante som inspirationskilder for et bornholmsk naturkødskoncept, og der kan herfra hentes nogle værdifulde oplysninger og erfaringer. I dette kapitel gives derfor en beskrivelse af de to koncepter og projekter. 6.1 Skånskt Naturbeteskött Dyreholderen forpligtiger sig til at følge nedenstående kriterier for Skånsk Naturbeteskött ved opdræt af kvæget. 6.1.1 Konceptet Figur 14: Skånskt Naturbeteskötts logo Græsningsareal: Afgræsningen skal helt eller for en stor dels vedkommende ske på naturarealer. Dette er arealer, som omfattes af EU s miljøregler - dels marker med tillægsbetaling og marker, som giver en grundbetaling (det svenske støttesystem er anderledes end det danske men det er marker med særlige plejehensyn, bevaringsværdige eller vedvarende græsmarker). Mindst 50% af græsningsarealerne skal omfatte denne type arealer. Slutafgræsning på kløvergræs er en mulighed. Dette gælder hovedsagligt for ungdyrene, som har behov for god afgræsning gennem hele deres opvækst. Naturpleje: På værdifulde naturgræsmarker skal plejeplanen fra Länssstyrelsen følges. Naturgræsarealerne skal være velafgræssede ved græsningssæsonens afslutning. Miljø: Gødskning, kalkning eller kemisk ukrudtsbekæmpelse må ikke foretages på naturgræsmarkerne. Foder: Vinterfoderet skal være baseret på grovfoder og i størst mulig udstrækning være produceret på gården eller bestå af biprodukter fra det skånske landbrug. Foderet skal være fri for tilsætningsstoffer og vækstfremmere og må ikke påvirke kødets smag, lugt og udseende negativt. Ormekur: Problemer med græsningsparasitter skal afhjælpes med god græsmarkshygiejne. Ormemidler må ikke give skadelige virkninger på økologien og miljøet i naturen. Inficerede dyr skal selvfølgelig behandles. 29

Dyrene: Dyrene kan tilhører alle racer og krydsninger imellem disse, dog ikke Belgisk Blåhvidt og krydsninger med Belgisk Blåhvidt. Dyrene skal være fødte og opvoksede i Sverige. Dyrene skal opfylde Skånskt Naturbeteskött s kødnorm. Dyrene skal gå på græs i hele græsningssæsonen. Dyrene skal have tilstrækkeligt med foder til at dække vedligeholdelsesbehovet og for voksende dyr også tilvækstbehovet. Tilskudsfoder skal gives og fodertrug skal placeres, således at naturgræsmarkerne ikke får tilskud af gødning ad denne vej. Der er ingen krav til vinteropstaldningen dog helst løsdrift. Skånsk Naturbeteskött kødnorm: Slagtedyrene kan være stude, kvier eller unge køer Dyrene skal være mindst 20 måneder ved slagtning Kødet skal have en frisk og moden rød farve Slagtekroppen skal være fri for gødningsanmærkninger Slagtekroppen skal klassificeres som vist i nedenstående tabel. Tabel 3: Skånskt Naturbeteskötts kødnorm. Stud Kvie Ungko Klasse E til og med O- E tom O E tom O+ Fedt 2+ - 3+ 2+ - 3+ 2+ - 3+ Slagtevægt 280-375 kg 260-375 kg 240-375 kg 6.1.2 Projektet Der er i projektet foretaget en studietur til Skåne for at høre nærmere om Skånsk naturbeteskött. I denne deltog to konsulenter og to kødkvægsproducenter fra Bornholm (se Bilag 3). Som led i besøget indgik et møde d. 9. november 2004 med projektkoordinator Anita Persson og producent Gunnar Linderoth på LRF (Lantbrukarnes Riksforbund), Friluftsvägen 2, Höor. Anita Persson arbejder halvtids som projektkoordinator og halvtids som kødproducent. Nedenstående oplysninger om Skånskt Naturbeteskött stammer fra dette møde. Konceptets opstart: Opstarten af konceptet hang sammen med en kampagne om Jordbruget gør Skåne skånsk. I 2000/2001 blev der holdt et opstartsmøde for interesserede landbrugere og samarbejdspartnere med det formål at 30

undersøge, om der var grundlag for at markedsføre oksekød fra naturgræsmarker. En meget lang liste af interessenter var indbudt: forbrugere (konsumentforeninger), naturfredningsforening, hoteller og restauranter, studieforbundet, foderrådgivningen, mejeri, slagteri m.v. Det afgørende var, hvem der ville sælge kødet, og afsætningen var i fokus fra start. Der er fire store dagligvarekæder i Sverige i dag. En af de mellemstore kæder, Ag:s, var samtidig i gang med at omprofilere sig fra discount til regional/skånsk profil, og de ville gerne sælge konceptet. I december 2001 blev konceptet startet og prøvetestet i 5 butikker. LRF kunne ikke eje varemærket og derfor gik Skånske Nötköttsproducenter ind og tog ejerskabet af varemærket. Der blev lavet en brochure til butikkerne, som beskrev, hvorfor det var en god ide at købe skånsk naturbeteskött: 1) medvirke til at bevare naturgræsmarkerne (markerne klassificeres på ejendomsniveau) 2) regional forankring støtter regionens landbrugere 3) god kødkvalitet Det var vigtigt, at forbrugerne oplevede, at de bidrog til at bevare de artsrige arealer og var sikre på at 3 kr/kg gik direkte til dette (til producenten). Der blev også lavet en Uppfödergaranti, som blev hængt op i butikken, og som med producentens underskrift fortæller, hvilket dyr, som ligger i kølemontren (alder, klassificering, kvie/stud/ung ko, vægt m.v.). Der er således fuld sporbarhed. Troværdighed er i centrum. Konceptet blev afprøvet i de 5 butikker, og der var en meget god dækning fra massemedierne. Succesen gjorde, at AG:s købte varemærket i maj 2003. Kødproducenterne til Skånsk Naturbeteskött organiserede sig i en producentring med 35 leverandører. Afsætningen er på 10 dyr om ugen fra i alt 17 butikker (tal fra 2004). Der slagtes ca. 15 dyr om ugen og heraf godkendes 70-80% til konceptet. I starten blev kun 50% af de slagtede dyr godkendt. Figur 15: Skånskt Naturbeteskött i butik. Billedet er lånt fra projektets hjemmeside: http://www.skansktnaturbeteskott.se/. 31

Konceptet gælder stude, kvier og ungkøer. Dyrene skal være mindst 20 måneder, idet man vil have et modent kød fra dyr, som er vokset op ekstensivt. Man arbejder på forskellige markedsføringsmodeller, og producenter og slagtecheferne fra AG:s butikker mødes en gang om året og snakker strategi for salget. Logistik: Skånsk Naturbeteskött slagtes på slagteriet Swedish Meat. Swedish Meat kunne imidlertid ikke sikre sporbarhed ved partering, og slagtekroppene køres derfor til modning og partering hos en mindre slagter i Sjøbo. Denne slagter henter slagtekroppene på Swedish Meat og kører det udskårne kød ud i butikkerne. Butiksslagteren i den enkelte butik tager det sidste arbejde og pakker og etiketter (logo) kødet i butikken. Sporbarhedsmærkningen hænger i butikken. Kødet sælges ferskt i 17 butikker. Leverandørerne: Der er 35.000 ammekøer i Skåne (og 45.000 malkekøer). Leverandørerne til Skånsk Naturbeteskött får fast pris (ikke notering, hvor sæsonvariationen ikke passer med konceptet) + tillæg for klassifikation. De fleste leverandører sælges alle deres dyr til Naturbeteskött. Ikkegodkendte dyr afsættes til slagteren i Sjøbo. Klassificeringen foretages af Swedish Meat, men går igennem Anita Persson. Kødet er 10 kr dyrere pr kg end andet kød i butikken. Af dem går de 3 kr til producenterne. Anita Persson samordner tilførslen af slagtedyr. Leverandørerne leverer en slagteplan (hvor mange dyr hvornår) dækkende ét år til Anita Persson, som derefter laver en plan for slagtninger. Der er meget kød i efteråret, mens der mangler kød om sommeren, hvor dyrene typisk er på græs. Anita styrer, at leverandørerne også slagter om sommeren. Producenterne har leveringspligt. Der er dog et overskud af dyr, så hvis f.eks. et dyr dør, betyder det ikke noget. Hvis der er flere godkendte dyr end forventet, stoppes tilførslen, og kroppene lagres på opskæringsvirksomheden. Der er fokus på nærheden mellem konsumenter og producenter. Således sælges der f.eks. ikke oksekød Mortensaften, mens der ved sommerferiestart sælges mere grillkød. Foreningen Skånskt Naturbeteskött kommer ud i butikkerne ca. 4 uger pr år, og i denne periode sælges rigtigt meget. Disse kampagner kombineres med reklamer. Leverandørerne skal overholde en række regler i konceptet, bl.a. 60% grovfoder. Alle leverandører skal være med i Skånsk Nötbetes producentring (kontingent 300 kr pr år). Derudover betales et indskud på 1000 kr, når de begynder at levere til Skånsk Naturbeteskött. Länsstyrelsen udpeger naturgræsmarkerne hos den enkelte 32