Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen

Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen En kvalitativ undersøgelse af terapeuters forandringsparathed ved inddragelse af PLISSIT i praksis Ergoterapeutuddannelsen Holstebro, hold E78 Udarbejdet foråret 2014, afleveret d. 11.06.14 Anslag: 84.000 Udarbejdet af: Elisabeth Korsgaard Sørensen Kristine Ledgaard Steffensen Maria Bøge Nørregaard Anja Hansen Vejleder: Vita Hagelskjær Metodevejleder: Conny Geisler Rosenkilde Denne opgave er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, i 14. modul, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele heraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret. Side 1 af 73

Resumé Titel: Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen En kvalitativ undersøgelse af terapeuters forandringsparathed ved inddragelse af PLISSIT i praksis Problemformulering: Hvilke barrierer kan der opstå for det tværfagligt sammensatte personale i håndtering af seksualitet hos borgere med kronisk sygdom? Hvorledes opleves undervisningen i PLISSIT af personalet, og er de forandringsparate i forhold til håndtering af seksualitet i rehabiliteringen? Formål: Vi har haft til formål at undersøge et tværfagligt sammensat personales oplevelse af at håndtere borgere med kronisk sygdoms seksualitet i praksis. Derudover har vi haft til formål at undersøge om, PLISSIT-modellen kan gøre personalet mere forandringsparat. Baggrund: Kronisk sygdom kan påvirke borgerens seksuelle sundhed. Seksuel sundhed har betydning for borgerens sygdomsmestring samt livskvalitet, det kan derfor være relevant at inddrage borgerens seksualitet i rehabiliteringen. PLISSIT-modellen er en anvendt model til sundhedsfagligt personale, når der skal tales om seksuelle problemstillinger. Metode: Den videnskabelige metode i bachelorprojektet er en kvalitativ metode med en hermeneutisk tilgang. Vi har indsamlet vores empiri gennem et fokusgruppeinterview. Som forudsætning for fokusgruppeinterviewet har vi undervist i PLISSIT-modellen og seksualitet som begreb. Empirien er analyseret ud fra Scheins kulturanalyse ift. håndtering af seksualitet og informanternes umiddelbare vurdering af PLISSIT-modellen. Forandringspartheden hos informanterne er belyst ud fra Stages of Change. Konklusion: Informanterne blev mere bevidste om, at en fælles definitionen af seksualitet muligvis kan nedbryde barrierer. Informanternes umiddelbare oplevelse er, at PLISSIT-modellen ikke forandrer det der allerede foregår i praksis. Kulturen har stor betydning for håndteringen af seksualitet. Søgeord: Seksualitet, Kronisk sygdom, PLISSIT-modellen, Tværfagligt personale, Seksuel sundhed. Side 2 af 73

Abstract Title: The handling of the client s sexuality and intimacy in rehabilitating. A qualitative study of therapists ability to change their praxis by using the PLISSIT-model Problem Statement: In a multidisciplinary group of staff, which barrier might appear in handling the chronic ill client s sexuality? How does the staff experience the education in the PLISSIT-model and are they ready/able to change the handling of sexuality in rehabilitating? Purpose/goal: Our aim was to examine a multidisciplinary group of staff and how they in praxis experience the handling in the sexuality of client s with chronic diseases. Further on the aim was to examine if the PLISSITmodel increases the staff s ability to change focus and raise awareness. Background: Chronic disease might affect the sexual health of a client. It may be relevant to involve the client s sexuality in rehabilitation because sexual health has an impact on the quality of lift and the way a client handles his/her disease. The PLISSIT-model is used by the staff in the health service when it is necessary to talk about sexual issues. Method: The scientific method used in this bachelor project is a qualitative study with a hermeneutical approach. We have gathered our empiricism through a focus group interview. Before the focus group interview we prerequisite taught in the PLISSIT-model and sexuality as concepts. Schein`s culture analyse were used to analyse the empiricisms in correlation with the informants immediate response on the PLISSIT-model and handling sexuality. The informants ability to change was examined using Stages of Change. Conclusion: The informants became more conscious that a common definition of sexuality might break down the boundaries. The informants immediate experience is that the PLISSIT-model does not change what is already happening. Culture has an impact on how sexuality is handled. Keywords: Sexuality, chronic disease, The PLISSIT-model, interdisciplinary and sexual health. Side 3 af 73

Forfatteransvar Resumé Elisabeth Abstract Anja Problembaggrund Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Læsevejledning Problemformulering og formål Begrebsdefinition Præsentation af praksissted Metode Elisabeth Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Elisabeth Maria Anja og Elisabeth Teori Anja og Elisabeth Validitet og reliabilitet Kristine Analyse af empiri Kristine og Maria Diskussion Anja konklusion Perspektivering Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Anja Hansen Kristine Ledgaard Steffensen Elisabeth Korsgaard Sørensen Maria Bøge Nørregaard Side 4 af 73

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 3 Forfatteransvar... 4 Indholdsfortegnelse... 5 1. Problembaggrund... 8 2. Læsevejledning... 11 3. Problemformulering... 12 3.1. Formål med bachelorprojektet... 12 4. Begrebsdefinition... 13 4.1. Tværfagligt sammensat personale... 13 4.2. Borgere med kronisk sygdom... 13 4.3. Seksualitet... 13 4.4. Seksuel sundhed... 14 4.5. Tovejstabu... 14 5. Metode... 15 5.1. Tilvalg i opgaven... 15 5.2. Fravalg i opgaven... 16 5.3. Litteratursøgning... 16 5.3.1. Valg af litteratur... 18 5.3.2. Præsentation og kritisk vurdering af udvalgte forskningsartikler... 18 5.4. Forberedelse til interventionen... 20 5.5. Intervention... 20 Side 5 af 73

5.5.1. Udvælgelsesstrategi... 21 5.5.2. Roller og didaktiske overvejelser til undervisningen... 21 5.5.3. Forberedelse af fokusgruppeinterview... 24 5.5.4. Evaluering af fokusgruppeinterviewet... 25 5.5.5. Bearbejdning af fokusgruppeinterview... 26 6. Præsentation af medvirkende... 26 6.1. Præsentation af praksissted og informanter... 27 6.2. Præsentation af Gitte Vittrup, sexologisk counsellor... 28 7. Teori... 28 7.1. PLISSIT... 28 7.2. Den Onde Cirkel... 29 7.3. Edgar H. Scheins kulturanalyse... 30 7.4. Stages of Change... 32 7.5. Rogers teori om accept af forandring... 32 8. Analyse... 33 8.1. Validitet og reliabilitet... 33 8.1.1. Intern... 34 8.1.2. Ekstern... 34 8.2. Analyse af empiri... 35 8.2.1. Vores oplevelser ved interventionen... 35 8.2.2. Informanternes opfattelse af seksualitet... 36 8.2.3. Barrierer og fordomme... 40 8.2.4. PLISSIT... 47 8.2.5. Tovejstabu... 49 8.2.6. Forandringsparathed... 50 8.3. Delkonklusion på analyse... 56 Side 6 af 73

9. Diskussion... 56 9.1. Vurdering og kritik af metode... 56 9.2. Hvem er fagligt kompetente til at tale seksualitet og intimitet med borgeren?... 58 9.3. Etiske overvejelser... 59 10. Konklusion... 60 11. Perspektivering... 61 12. Litteraturliste... 63 12.1. Liste over figurer i opgaven... 65 13. Bilag... 66 13.1. Bilag 1, listen fra vores undervisning der forud for interviewet.. 66 13.2. Bilag 2, kritisk vurdering af studier... 67 13.3. Bilag 3, CAT... 71 Side 7 af 73

1. Problembaggrund På baggrund af personlige bekendtskaber er vi blevet gjort opmærksomme på, at der kan mangle fokus på sygdoms påvirkning af seksualitet i rehabiliteringen. Da vi som ergoterapeutstuderende ikke har oplevet håndtering af seksualitet i vores kliniske undervisning, har det gjort os nysgerrige på, hvilke faggrupper der håndterer emnet i praksis. I Danmark opfatter vi os generelt som seksuelt frisindet. Danmark var det første land til at frigive billedpornografien og frontløber til at lancere den første p-pille i 1966. Billedet på det seksuelle frisind ændrer sig, hvis man ser på forskningsverdenen. Forskningen omkring danskerne og deres seksualitet er begrænset, ift. andre nordiske lande (Persson 2014). Seksualitet begrænses ofte til kun at omhandle samleje, men seksualitet er også intimitet, nærværd og sensualitet. Af servicelovens formålsbestemmelse i 1 stk. 1. fremgår det at: Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Vi udleder af formålsbestemmelsen i serviceloven, at denne kan omfatte vejledning og støtte omkring seksualitet, da følger af fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse kan hæmme en borges seksualitet og intimitet, som er en forudsætning for den seksuelle sundhed. Da seksualitet, på lige fod med andre konkrete ydelser, ikke er konkretiseret i den landsdækkende servicelov, bliver det op til den enkelte kommune, hvilken prioritering borgerens seksuelle sundhed skal have i kommunes retningslinjer for rehabiliteringen. Side 8 af 73

Sundhedsstyrelsen har udviklet flere nye forskellige forebyggelsespakker, som indeholder vidensbaserede værktøjer med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Der er udarbejdet 12 forebyggelsespakker omhandlende bl.a. seksuel sundhed, mental sundhed, alkohol og overvægt. I forebyggelsespakken Seksuel Sundhed er der fokus på forebyggelse af uønskede graviditeter, seksuelt overført sygdomme samt undervisning i seksualitet i folkeskolerne. Det beskrives, at der er manglende viden om ældre og seksualitet, men det omtales ikke yderligere. Endvidere påpeges det, at der ud fra livsstilsomstændighederne er behov for at italesætte seksualitet i mødet med de relevante borgergrupper. I forebyggelsespakken beskrives kun ganske kort, at borgere med kronisk sygdom skal have information om, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af sygdom (Seksuel sundhed. 2012). I Danmark har 34,9 % af befolkningen, ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, en kronisk sygdom (Christensen, 2013). Antallet af danskere med en kronisk sygdom er stigende, da den danske befolkning lever længere end tidligere pga. bedre levevilkår og behandlingsmuligheder (Sundhed.dk, 2013). I projektets start har vi snakket med ansatte hos gigtforeningen, en sexologisk rådgiver og ansatte på flere sundhedscentre, som alle beskriver, at seksualitet kan være tabubelagt og ikke håndteres i tilstrækkelig grad i det danske behandlingssystem. Flere studier påpeger, at der mangler fokus på borgerens seksualitet i sundhedsvæsnet, hvilket kan påvirke borgerens seksuelle sundhed og dermed sygdomsmestring samt livskvalitet (Graugaard 2012). Christian Graugaard er formand for Sex og Samfund, uddannet læge og har en ph.d. på en seksualhistorisk afhandling. Han har udgivet litteratur og forsket inden for det sexologiske felt. Side 9 af 73

Som følge af kronisk sygdom kan der opstå en række fysiske bivirkninger fx rejsningsbesvær, nedsat lyst, ændret sensibilitet, træthed, bevægeindskrænkning og smerter. De fysiske bivirkninger kan skyldes både sygdommen og den medicinske behandling. Derudover kan der opstå en række psykiske bivirkninger som vrede, angst, depression, nedsat selvværd og ændret kropsbillede (Graugaard, 2006, s. 15-16) Studier af patienter med reumatoid artrit peger på, at op mod 76 % oplever seksuelle problemer pga. sygdom. De to væsentligste problemer er nedsat lyst samt den fysiske begrænsning ved samleje (Tristano, 2009). En artikel belyser resultaterne fra en undersøgelse på Hvidovre Hospital, hvor man har undersøgt den seksuelle tilfredshed hos kronisk syge patienter med henholdsvis KOL og hjertesygdomme. 56 % af KOL-patienterne og 27 % af hjertepatienterne oplevede begrænsninger under seksuelle aktiviteter (Wojcik 2012). Tallene er blot et udsnit af den helhed, der belyser, at kronisk sygdom påvirker borgerens seksualitet og dermed seksuelle sundhed. Litteraturen beskriver, at patientgrupperne ikke modtager tilstrækkelig råd og vejledning i forbindelse med behandling, hvilket kan skyldes en lang række barriere hos personalet (Graugaard, Møhl et al. 2006, s. 21); Mange behandlere undgår altså at tale om seksualitet fordi de frygter at krænke patientens blufærdighed, frygter at krænke egen blufærdighed, har for travlt, mangler viden og færdigheder, finder emnet uinteressant og/eller irrelevant eller frygter at overskride deres faglige kompetence (Graugaard, 2006). Som fagpersoner er det vigtigt at se seksualitet og intimitet som en del af det bio-psyko-sociale perspektiv, hvilket Graugaard fremhæver; Sexologisk rådgivning og behandling har med andre ord fokus på det hele menneske, og af samme grund er tværfagligt Side 10 af 73

samarbejde i mange tilfælde nødvendigt (Graugaard, Møhl et al. 2006, s. 12) Udover at fagpersonalet ikke føler sig kompetente til at håndtere samtalen om seksualitet og intimitet, er der ofte heller ikke klarhed om, hvilken faggruppe der skal håndtere seksualitet, og hvorvidt emnet er en tværfaglig opgave. Vi er ud fra vores baggrundslitteratur blevet bekendt med PLISSITmodellen, som er et redskab udviklet til sundhedsfagligt personale ift. problematikker vedrørende seksualitet (Davis, Taylor 2006). Flere forskningsartikler har taget udgangspunkt i PLISSIT som et velfungerende redskab til håndteringen af seksualitet. I Danmark er kendskabet til PLISSIT ikke så udbredt blandt det tværfaglige sundhedspersonale i praksis, mange sygeplejestuderende undervises dog i PLISSIT på studiet. Vi har gennem vores ergoterapeutuddannelse fået undervisning i kommunikation ift. at tale om følsomme emner med borgeren. På uddannelsen har vi ikke direkte fokus på håndtering af borgerens seksualitet. Det ergoterapeutiske paradigme er bygget op om fokus på det hele menneske, derfor kan det være naturligt at inddrage aspektet seksualitet på lige fod med andre hverdagsproblematikker i den kliniske praksis. 2. Læsevejledning Opgaven er opbygget med inspiration fra Den gode opgave (Rienecker, Jørgensen et al. 2010). Vi har valgt at omtale de fagpersoner, som tog del i vores intervention, som informanter. For læsevenlighedens skyld har vi valgt at omtale borgere med kronisk sygdom som borgere, hvor det ikke er meningsforstyrrende for sammenhængen. Vi henviser til borgeren, for at bevare klientcenteringen. PLISSIT-modellen er forkortet til PLISSIT. Vi har oplevet, at seksualitet generelt anses som samleje, derfor har vi valgt at Side 11 af 73

nævne seksualitet og intimitet i forbindelse med hinanden for at opnå en bredere definition i opgaven, dog ikke konsekvent. Den bredere definition af seksualitet er beskrevet i pkt. 4.3. Seksualitet. Fokusgruppeinterview med informanterne omtales som interview. 3. Problemformulering Hvilke barrierer kan der opstå for det tværfagligt sammensatte personale i håndtering af seksualitet hos borgere med kronisk sygdom? Hvorledes opleves undervisningen i PLISSIT af personalet, og er de forandringsparate i forhold til håndtering af seksualitet i rehabiliteringen? 3.1. Formål med bachelorprojektet Gennem litteratursøgning har vi fundet frem til studier, der har undersøgt effekten af undervisning i begrebet seksualitet til tværfagligt sammensat personale, hvor PLISSIT er inddraget. Vi har derimod ikke fundet studier, der belyser, hvorvidt PLISSIT kan ændre personalets håndtering, ift. samtale om seksualitet. Higgins beskriver; The PLISSIT model has been used as a framework for the provision of education within other studies; however, writers do not comment on its suitability within their discussion (Higgins, Sharek et al. 2012, s. 2567) Citatet giver os det indtryk, at PLISSIT s effekt ikke er påvist, og det er det, vi vil undersøge nærmere gennem vores undersøgelse. Det samlede formål med interventionen har været at sætte fokus på den del af det hele menneske, som omhandler seksualitet. Undervisningens formål har været at introducere PLISSIT til fagpersonalet. Målet med interviewet har været, at få et indblik i, om personalet kan se sig selv gøre brug af PLISSIT i praksis, og hvilke udfordringer de oplever ved at tage emnet op med borgeren. Hertil har vi udformet et semistruktureret Side 12 af 73

fokusgruppeinterview, overvejelser hertil beskrives nærmere i metodeafsnittet. 4. Begrebsdefinition Begrebsdefinitionerne har vi diskuteret i gruppen, for at sikre en fælles definition af centrale begreber i opgaven. 4.1. Tværfagligt sammensat personale I vores opgave tager vi udgangspunkt i et tværfagligt sammensat personale, der arbejder i kommunen med rehabilitering, af borgere med kronisk sygdom. Tværfagligt sammensat personale, i vores definition, er sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter. 4.2. Borgere med kronisk sygdom Der er mange forskellige definitioner af kronisk sygdom. Vi har valgt at tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens definition, da vi finder den afgrænsende og konkret og anser sundhedsstyrelsen som en troværdig kilde. Her beskrives kronisk sygdom som følgende: Kronisk sygdom har en eller flere af følgende karakteristika: Sygdommen er vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer, kræver en langvarig behandling/pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats (Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund : Konferenceavis 2005. 2005) 4.3. Seksualitet Vi er bekendt med, at offentlige instanser ofte benytter sig af WHO s definition af seksualitet. Vi finder ikke den definition specifik nok, hvor imod socialstyrelsens definition er mere dybdegående og konkret. Vi definerer herudfra seksualitet som en integreret del af ethvert menneskes personlighed, et basalt behov og et aspekt af det at være menneske. Side 13 af 73

Seksualitet er ikke udelukkende samleje og opnåelse af orgasme, men kan være en del af det. Seksualiteten får os til at søge efter kærlighed, varme, og intimitet og udtrykkes i vores følelsesliv, den måde vi bevæger os på, rører andre på og bliver rørt ved. Det er lige så meget det at være sensuel som at være seksuel. (Seksualitet på dagsordenen : en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse. 2012). 4.4. Seksuel sundhed I vores opgave, har vi valgt at definere seksuel sundhed ud fra WHO: a state of physical, emotional, mental and social well-being in relation to sexuality; it is not merely the absence of disease, dysfunction or infirmity. Sexual health requires a positive and respectful approach to sexuality and sexual relationships, as well as the possibility of having pleasurable and safe sexual experiences, free of coercion, discrimination and violence. For sexual health to be attained and maintained, the sexual rights of all persons must be respected, protected and fulfilled. (WHO 2006) Vi har valgt den definition, for at have den samme definition som de sundhedsfaglige instanser i Danmark. 4.5. Tovejstabu Graugaard beskriver begrebet tovejstabu som en gensidig tabuisering om seksualitet, behandler og borger imellem, i sundhedssektoren. Behandleren forbigår emnet af hensyn til patientens blufærdighed, og borgeren tolker tavsheden sådan, at vedkommendes problem er sjældent, uden relevans og umulig at gøre noget ved (Graugaard 2012, s. 70). Side 14 af 73

5. Metode I dette afsnit beskrives hvordan vi har søgt litteratur og hvilken metode vi har valgt at anvende til projektets udformning. Vi vil uddybe og begrunde hvilke overvejelser vi har gjort i forbindelse med interventionen. Vi har valgt at udarbejdet et kvalitativt studie, da vi vil undersøge personalets oplevelser og tanker om hvordan de håndterer samtaler og henvendelser fra borgere om seksualitet. Vi er interesseret i at få så mange forskellige nuancer fra personalet som muligt igennem dialog. Grundlæggende har vi anvendt en hermeneutisk tilgang, da vi ønsker at undersøge og forstå, hvordan fagpersonalet arbejder med seksualitet i rehabiliteringen. Vi har undersøgt deres faglige håndtering og har bragt vores viden i spil i form af PLISSIT. Vi har desuden sat fokus på en udvidet definition af seksualitet for at kunne konstruere en viden sammen. Vi har været bevidste om, at selvom vi ikke har valgt en overordnet teori at arbejde ud fra, har vi en faglig forforståelse igennem vores uddannelse. Vi har ladet empirien styre og er ikke blevet fastlåst i at belyse empirien fra en bestemt vinkel. For at undersøge vores problemformulering har vi valgt at gennemføre et fokusgruppeinterview. Da sundhedscenteret ikke har været bekendt med PLISSIT, valgte vi at undervise i modellen som en forudsætning for at gennemføre interviewet. Udførelsen af interviewet var med henblik på at få personalets umiddelbare tanker og oplevelser om PLISSIT s relevans og brugbarhed. Derudover har vi villet have et indblik i, hvordan personalet håndterer seksualitet på nuværende tidspunkt. I analysen vil vi bl.a. undersøge, hvilke faktorer der skal til for at kunne nedbryde eventuelle barrierer. 5.1. Tilvalg i opgaven Vi har i opgaven valgt at have det tværfagligt sammensatte personale som primær modtager af opgavens indhold. Det har vi, idet vores baggrundslitteratur påpeger, at det er os som fagpersonale, der skal bringe Side 15 af 73

emnet seksualitet og intimitet op og dermed bryde tovejstabet og den onde cirkel, som vi kommer nærmere ind på i pkt. 7.2. Den Onde Cirkel Vi har i opgaven valgt at beskæftige os med borgere med kronisk sygdom, dog kun som sekundær modtager af opgavens indhold. Set i lyset af vores baggrundslitteratur er borgere med kronisk sygdom, en overset gruppe ift. håndteringen af eventuelle seksuelle problemstillinger. I litteraturen har vi gentagende gange fundet beskrivelser af PLISSIT, som er en model, der har eksisteret i mere end 30 år og anvendt meget i England. PLISSIT er tilpasset en bred patientgruppe og kan benyttes som et tværfagligt redskab. Vi har valgt at undersøge, om PLISSIT kan inddrages i håndteringen af borgeres seksualitet på sundhedscenteret. 5.2. Fravalg i opgaven Vi har stiftet bekendtskab med BETTER-modellen, men har fravalgt modellen, da den specifikt retter sig mod patienter med kræft. Derudover har vi gennem litteratursøgning fundet modeller såsom ALARM og PLEASURE, men ikke været i stand til at finde en dybdegående beskrivelse af modellerne. Vi har fravalgt at have fokus på borgerperspektivet. Valget er taget på baggrund af resultaterne af vores baggrundslitteratur som beskriver, at borgeren ikke nødvendigvis selv henvender sig til det sundhedsfaglige personale, hvis der opstår problematikker om seksualiteten. Vi er bekendte med en udvidet udgave af PLISSIT, kaldet Ex-PLISSIT. Vi har kun fundet begrænset viden om modellen i litteratursøgningen og både Gitte Vittrup og vi i gruppen, oplever Ex-PLISSIT som mere indviklet end nødvendig. 5.3. Litteratursøgning For at afgrænse vores problemfelt, startede vi med at lave en eksplorativ søgning rundt i databaserne, hovedsaligt i CINAHL. CINAHL er en artikeldatabase rettet mod sygepleje, fysioterapi, ergoterapi og patientpleje. Side 16 af 73

Den er specielt god til kvalitativ forskning og artikler om patienterfaringer (Glasdam 2011, s. 42). Trods vores noget usystematiske første søgning, fandt vi flere artikler, som har været brugbare i det videre projektforløb. Søgningerne i CINAHL har givet et indblik i, hvordan emnet seksualitet bliver håndteret i udlandet. For at finde materiale fra Danmark, har vi bl.a. benyttet os af google og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Vi har fundet flere rapporter, retningslinjer og vejledninger, der har været med til at underbygge vores antagelse om, at emnet seksualitet i begrænset omfang bliver taget op i praksis, når det drejer sig om borgere med kronisk sygdom. Efter vi har fået konkretiseret vores problemfelt, har vi benyttet os af bevidst tilfældig søgning, hvor vi bl.a. har søgt efter danske artikler, der kunne være med til at belyse problemet i Danmark. I denne søgefase fandt vi bl.a. den danske professor Christian Graugaard, som vi inddrog i den videre søgeproces. Da vi blev mere sikre på valg af emne, begyndte vi en mere systematisk søgning i databaserne. Vi har opstillet in- og eksklusionskriterier, som fx sprog, udgivelsesår og emne. Vi har valgt at gentage søgning i CINAHL, dog med tilføjelse af nye søgeord og strategi. Vi har søgt via emneord for en så præcis søgning som muligt. De vigtigste søgeord og begreber i vores søgning inkluderede sexuality, PLISSIT, chronic disease, attitude of health personnel og interdisciplinary. Vi søgte desuden i SweMed, dog uden at finde artikler, der kunne anvendes i det videre forløb. Vi har lavet en krydssøgning i alle EBSCO databaserne, for at sikre at vi fandt alle relevante artikler og fandt, i den forbindelse, et par artikler i PubMed til nærmere læsning. For at forsøge at hindre at vi overså væsentlige artikler, benyttede vi os af kædesøgning og har læst litteraturlister fra vores udvalgte artikler igennem. Ud fra overskrifterne var der flere artikler, der var relevante, dog måtte vi sortere hovedparten fra pga. udgivelsesår. Side 17 af 73

For en systematisk fremstilling af vores søgestrategi, har vi udarbejdet en CAT (Critical Appraised Topic), som er vedlagt i bilag 3. 5.3.1. Valg af litteratur Ud fra vores søgestrategi har vi udvalgt flere forskningsartikler, som kan være med til at belyse vores problemformulering samt understøtte vores empiri. De anvendte forskningsartikler er alle vurderet kritisk. I analysen anvender vi særligt tre artikler til belysning af de barrierer, der kan opstå for personalet i håndteringen af seksualitet og intimitet hos borgere med kroniske sygdom. Dog er forskningsartiklerne anvendt med særlig forbehold, idet to af artiklerne er fra lande med et strengt syn på seksualitet og intimitet. Ydermere har forfatteren i den tredje forskningsartikel anvendt sig selv som både forsker og case person. Med udgangspunkt i ergoterapeutforeningens skemaer til kritisk vurdering af kvali- og kvantitative studier, har vi i gruppen selv udformet et skema, hvor vurderingen sker gennem ja/nej besvarelser. Skemaet er udarbejdet med henblik på at øge overskueligheden og sammenligne studiernes kvalitet. Yderligere har vi fundet inspiration i bogen Bachelorprojekter (Glasdam 2011, s. 51) til kritiske overvejelser. Skemaerne til kritisk vurdering fremgår af bilag 2. Vi har valgt at inddrage konklusionerne fra den kritiske litteraturgennemgang af disse tre artikler i pkt. 5.3.2. præsentation og kritisk vurdering at udvalgte forskningsartikler. Den kritiske litteraturgennemgang fremgår af bilag 2. 5.3.2. Præsentation og kritisk vurdering af udvalgte forskningsartikler Artiklen Sexuality and occupational therapy in Ireland a case of ambivalence? er udarbejdet af Hyland & Mc Grath og er et kvantitativt studie, som omhandler ergoterapeuters holdning og overbevisning i at inddrage seksualitet i praksis. Vi har valgt at inddrage forskningsartiklen, idet den beskriver de barrierer, der kan finde sted i praksis. Side 18 af 73

Artiklen Patient s sexual health: Do we care enough? er udarbejdes af T.M. Ho og M. Fernández og er et kvantitativt studie, der har til formål at undersøge, om sundhedspersonalet har tilstrækkelige opmærksomhed på patientens seksuelle sundhed samt identificere årsagerne hertil. Vi er opmærksomme på, at forskningsartiklerne er udført i hhv. Irland og Spanien, som begge er katolske lande, hvilket kan være med til at påvirke den generelle holdning til seksualitet. Netop den strengere holdning til seksualitet kan være med til, at nogle af barriererne fremstår mere tydeligt, eller at fagpersonalet bliver mere opmærksom på disse fx religiøse og kulturelle barriere. Til trods for evt. religiøse og kulturelle barrierer, er de største barrierer stadigvæk manglende viden og praksiserfaring ift. at tale om seksualitet og intimitet hvilket, vi ud fra anden litteratur også har fundet ud af, gør sig gældende i Danmark. Artiklen Interviewing people with chronic illness about sexuality: an adaptition of the PLISSIT model er udarbejdet af B. Mercer og er et kvalitativt studie, som omhandler de sygdomsforandringer, fagpersoner skal være opmærksom på, når man skal snakke med patienter om deres seksuelle udfordringer. Endvidere beskæftiger hun sig med, hvilke barriere der kan opstå for fagpersonen i forbindeles med at tage samtalen om seksualitet og intimitet med borger med kronisk sygdom. Det gør forfatteren ved at fremhæve relevant forskning om seksualitet samt inddrage egne erfaringer, fra at leve med en kronisk sygdom. Vi er bekendte med, at forfatteren bag forskningsartiklen har anvendt sig selv som både forsker og undersøgelsesdeltager. Dog ser vi ikke nødvendigvis det som et negativt aspekt, idet vi på den måde både får et fagligt og et patientmæssigt syn på, hvordan samtalen om seksualitet og intimitet bliver håndteret. Vi er opmærksomme på, at det er en kvalitativ undersøgelse og dermed ikke nødvendigvis giver et generaliseret billede på de udfordringer, der kan opstå om håndtering af seksualitet i praksis. Studiet trækker nogle centrale synspunkter frem, vi vælger derfor at anvende studiet. Side 19 af 73

Efter præsentation af søgestrategi og særlig udvalgt litteratur, vil de følgende afsnit frem til pkt. 6 omhandle forberedelse til og tanker omkring interventionen og bearbejdning af empiri. 5.4. Forberedelse til interventionen Da vores baggrundslitteratur har beskrevet, at undervisning har en stor rolle ift. at få fagpersonalet til at føle sig fagligt rustet til at tage samtalen, om seksualitet og intimitet, samt vi ikke har haft om PLISSIT på uddannelsen, valgte vi at kontakte Gitte Vittrup, som er specialist i sexologisk counselling. Inden vejledningen med Gitte Vittrup, har vi sendt vores problembaggrund samt nogle overordnede spørgsmål. Under vejledningen har vi spurgt ind til, hvilke faktorer vi skulle være særlig opmærksomme på, ift. undervisning af informanterne. Derudover har vi fået en generel introduktion til PLISSIT, indblik i hvordan hun anvender modellen, samt hvilke fordele og ulemper hun kan se ved modellen. Desuden er vi kommet ind på, hvilke oplevelser hun har haft ift. at undervise andet fagpersonel i, at kunne tage samtalen om seksualitet og intimitet ved hjælpe at PLISSIT. 5.5. Intervention Interventionen har været undervisning af tre informanter bestående af to fysioterapeuter og en ergoterapeut på et sundhedscenter. Undervisningen blev, umiddelbart efter, efterfulgt af et fokusgruppeinterview. Baggrundslitteraturen beskriver at undervisning i seksualitet, har en positiv effekt på personalets håndtering af borgerens seksualitet og intimitet, hvilket følgende citat underbygger; The results of this study illustrate that a brief 1-day interdisciplinary education programme had a significant and positive impact on knowledge, skill, and comfort levels [ ] it sends a clear message that responding to sexuality issues is an organizational expectation and an issue that needs to be Side 20 af 73