Evaluering af projekterende arkitekter og ingeniører

Evaluering af projekterende arkitekter og ingeniører Et nøgletalssystem under afprøvning November 2005 Byggeriets Evaluerings Center

FORORD I 2002 stiftede byggeriets parter Byggeriets Evaluerings Center. Som stiftere stod Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Entreprenører samt BYG (i dag sammenlagt som Dansk Byggeri), Praktiserende Arkitekters Råd (i dag Danske Ark), Bygherreforeningen i Danmark, BAT-kartellet, Byggematerialeindustrien, Erhvervsfremme Styrelsen (i dag Erhvervs- og Byggestyrelsen) samt Foreningen Realdania (i dag Fonden Realdania). Siden er Tekniq indtrådt i bestyrelsen. Centret skulle udvikle og drive et nøgletalssystem til brug for benchmarking af byggeprocessen og byggeproduktet. I 2003 blev centrets nøgletalssystem en officiel del af regeringens byggepolitik. Centret evaluerer i dag bygherrer, entreprenører og håndværksmestre i henhold til kravene om nøgletal i Bekendtgørelse nr. 1394 af 17. december 2004. Den 1. oktober 2005 passerede centret ordre nr. 1.000. Heraf er mere end 250 sager afsluttet. Efter at systemet for de udførende virksomheder var på plads, var det naturligt at arbejde på en udvidelse af systemet til rådgiverne. Udviklingsarbejdet har været organiseret i en temagruppe med deltagelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Ark, Dansk Byggeri, Tekniq, Bygherreforeningen i Danmark samt evalueringscentret. Temagruppen nedsatte 5 arbejdsgrupper til at analysere de mere tekniske problemer knyttet til enkelte nøgletal. Organiseringen af udviklingsarbejdet er beskrevet i kapitel 1. Temagruppen har i mere end et år arbejdet på at udvikle et enkelt system, der kunne vinde rådgiverbranchens opbakning. Systemet er beskrevet i rapportens kapitel 2. Førend at systemet er færdigt, har temagruppen ønsket at teste det på et større antal prøvesager. Der er udvalgt sager, som spænder bredt, både hvad angår bygningernes anvendelse og størrelse, såvel som rådgiverydelsens organisation samt udførelsens entrepriseform. Byggeriets Evaluerings Center håber, at den stort anlagte testprocedure kan være med til at sikre, at alle faglige hensyn bliver tilgodeset, og at alle relevante interesser nøje bliver afstemt. Afprøvningen er beskrevet i denne rapports kapitel 5. For temagruppen Curt Liliegreen Formand Ebbe Lind Kristensen Projektleder 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Resume...4 1 Evaluering af byggeri breder sig...6 1.1 Udviklingsarbejdets organisering...7 1.2 Temagruppens medlemmer...7 1.3 Kommissoriets målsætning...8 2 Nøgletal for rådgivere...10 2.1 Afgrænsning og præcisering...10 2.2 Om systemet...11 2.3 Evne til at forudsige tid...12 2.4 Evne til at forudsige pris...14 2.5 Bygbarhed...15 2.6 Ændringer i projektmaterialet...17 2.7 Kundetilfredshed...19 3 Rådgiverens karakterbog...22 3.1 Rådgiverens karakterer...22 3.2 Rådgiverens bedømmelsesgrundlag...24 4 Indsamling af oplysninger...26 4.1 Evalueringssituationer...26 4.2 Skemaoversigt...29 4.3 Kvalitetssikring af oplysninger...30 5 Afprøvning af nøgletalssystemet...31 5.1 Fase 1: Pilottest...31 5.2 Erfaringer fra Fase 1...32 5.3 Fase 2: Fuld skala forsøg...37 5.4 Tidsplan for afprøvning af nøgletalssystemet...38 6 Det videre arbejde...39 Bilag 1: Temagruppens kommissorium af 20.09.2004...41 Bilag 2: Medlemmer i de tekniske arbejdsgrupper...43 Bilag 3: Rådgiverkarakterbog et eksempel...44 Bilag 4: Indberetninger til nøgletalssystemet...52 Bilag 5: Kandidatprojekter til fase 2...54 Bilag 6: Ordliste...56 3

RESUME Siden oktober 2004 har en temagruppe, med repræsentanter fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder, Bygherreforeningen i Danmark, Dansk Byggeri, Tekniq og Byggeriets Evaluerings Center arbejdet på at udvikle et karakterbogssystem for rådgivere. Med rådgivere forstås arkitekt- og ingeniørvirksomheder, som projekterer byggeri. Bygherrerådgivere er således udeladt. Temagruppen har ad hoc nedsat tekniske arbejdsgrupper med specialister, der indenfor snævre rammer har analyseret konkrete måleparametre og nøgletal, som kunne indgå i en rådgivers karakterbog. I alt har fem tekniske arbejdsgrupper afrapporteret deres analyser og anbefalinger til temagruppen indenfor hvert deres speciale. Temagruppen har til dato afholdt 19 møder og nøgletalssystemet er nu klar til offentliggørelse i sin foreløbige form. Systemet afprøves i øjeblikket på byggesager udvalgt blandt evalueringscentrets projektportefølje. Første del af afprøvningen, fase 1, bestod af 9 byggeprojekter omfattende i alt 14 rådgiverprojekter. Fase 1 er afsluttet og på baggrund af erfaringerne er mindre justeringer gennemført. Systemet er først endeligt, når det er blevet succesfuldt testet i fuld skala (fase 2) og således har bevist, at det kan fungere i en ligevægt, hvor hensynene til tallenes validitet, indberetningsbyrden og evalueringsomkostningerne er afbalancerede. Fase 2 tilrettelægges og gennemføres på mellem 50 og 100 rådgiverprojekter. Bruttolisten over de byggeprojekter, som indgår i fase 2, er vedlagt i bilag 5. Nøgletalssystemet og rådgiverens karakterbog skal indføre og understøtte brugen af nye konkurrenceparametre, som kan nuancere den traditionelle priskonkurrence. Nøgletallene i rådgiverens karakterbog vil synliggøre rådgiverens kompetencer indenfor fem konkrete områder. De fem områder er evnen til at forudsige tid, evnen til at forudsige pris, bygbarhed, ændringer i projektmaterialet og endelig kundetilfredshed. En rådgivers evne til at estimere og forudsige tiden i et byggeprojekt måles på to selvstændige nøgletal: Henholdsvis rådgiverens evne til at overholde den aftalte tid for projekteringen samt rådgiverens evne til at estimere den samlede byggetid. Sidstnævnte finder udelukkende anvendelse, såfremt rådgiveren i det aktuelle projekt er ansvarlig for tidsplanen. Rådgiverens evne til at forudsige prisen måles på et nøgletal. I nøgletallet beregnes forholdet mellem den afholdte pris på udførelsen, populært kaldet håndværkerudgifterne, og rådgiverens estimat på det tidspunkt, hvor projektforslaget afsluttes. I beregningen korrigeres for uforudsigelige projektændringer, som naturligvis ikke skal ligge rådgiveren til last. Tilsvarende nøgletallet om rådgiverens estimat på den samlede byggetid måles evnen til at forudsige prisen, kun såfremt rådgiveren er budgetansvarlig. Nøgletallene om bygbarhed adresserer rådgiverens evne til at finde løsninger, som effektivt lader sig udføre på byggepladsen. Desto mere bygbart rådgiverens tegninger og anvisninger er, desto lettere og mere effektivt kan opgaverne udføres på byggepladsen. Bygbarhed måles i nøgletalssystemet ved interviews med de entreprenører og håndværksvirksomheder, som har modtaget projektmateriale fra 4

den rådgiver, som evalueres. På store projekter, hvor adskillige udførende virksomheder modtager materiale fra samme rådgiver, udvælges et repræsentativt antal udførende for at begrænse omkostningerne til evaluering. Bygbarhed måles selvstændigt indenfor tre områder, henholdsvis arkitektprojekter, konstruktions- og installationsprojekter. Sene ændringer i projektmaterialet som følge af bygherrekrav, myndighedsforhold, forhold vedrørende grunden etc. kan have store konsekvenser for projektet. I rådgiverens karakterbog indgår derfor endvidere nøgletal om projektændringer efter materialet er frigivet til de udførende. Konsekvensen af projektændringer opgøres på baggrund af de juridiske aftaler parterne indgår, når ændringer opstår. I systemet fordeles ændringerne nøje efter deres årsag. Kun projektændringer, som påvirker projektet negativt, og hvis årsag kan tilskrives ændringer i arkitekt- eller ingeniørprojektet indgår i karakterbogen. Det femte og sidste forhold, som indgår i rådgiverens karakterbog, er kundetilfredshed. Kundetilfredshed måles via interview med rådgiverens kunde, som afhængig af projektets organisation kan være bygherren, en totalentreprenør eller en anden rådgiver. Bedømmelsen af kundetilfredsheden foretages på baggrund af en række spørgsmål, hvor kunden såvel prioriterer som bedømmer den leverede rådgiverydelse. Resultatet bliver en sammenvægtet karakter for kundetilfredshed. Byggeriets Evaluerings Center vil, når systemet gennem en succesfuld forsøgsrække er forankret i byggeriets praktik, afrapportere systemet til byggeriets organisationer. Såfremt systemet vinder opbakning i organisationerne, vil Byggeriets Evaluerings Center og organisationerne bag centret indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der indføres krav om, at rådgiverens karakterbog fremover inddrages i udvælgelsen til større statslige byggeopgaver. Denne indstilling skal ses i sammenhæng med de krav om nøgletal, som gælder de udførende virksomheder, jævnfør bekendtgørelse nr. 1394 af 17. december 2004. En indstilling til myndighederne om indførelse af et evalueringskrav overfor rådgivere kan rent systemteknisk umiddelbart træde i kraft for så vidt angår evaluering af de enkelte projekter og rådgivningsydelser. Derimod vil krav til anvendelse af karakterbøger og nøgletal til brug ved udvælgelse af rådgivere forudsætte en overgangsperiode, således virksomhederne får mulighed for at bygge en karakterbog op. Temagruppen vil sammen med indstillingen og systembeskrivelsen indlevere sin anbefaling til, hvorledes et eventuelt evalueringskrav indføres. 5

1 EVALUERING AF BYGGERI BREDER SIG Siden stiftelsen af Byggeriets Evaluerings Center i februar 2002 er evaluering af byggeri og karaktergivning blevet hverdag for byggeriets udførende virksomheder. I centrets formålsparagraf hedder det direkte, at centret skal udvikle og drive et benchmarking system med nøgletal for såvel byggeprocessen som for det færdige byggeri. Med henblik herpå fremlagde Byggeriets Evaluerings Center på sit første årsmøde i oktober 2002 en skitse til et nøgletalssystem, som såvel byggeriets udførende virksomheder som bygherrerne kunne bedømmes efter. Det endelige system inklusiv en komplet dokumentation af de enkelte nøgletal - 102 i alt blev fremlagt året efter, den 23. september 2003. Senere samme år færdiggjorde Erhvervs- og Byggestyrelsen (dengang Erhvervs- og Boligstyrelsen) bekendtgørelse nr. 1135, som blev underskrevet den 15. december 2003. Bekendtgørelsen konkretiserede den statslige byggepolitik på tre områder ved at stille krav overfor de statslige bygherrer i forhold til anvendelsen af partnering, offentlig privat partnerskab (OPP) og nøgletal. Bekendtgørelsen indførte i forhold til brug af nøgletal dels et krav om, at de statslige byggeprojekter skulle evalueres, dels et krav om, at virksomheder, der ønskede at blive udvalgt til at byde på statslige byggeprojekter, skulle fremlægge nøgletal om deres tidligere byggesager som led i udvælgelsen. De nøgletal, som bekendtgørelsen stillede krav om, blev defineret som svarende til Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystem. Kravet om evaluering af statslige byggeprojekter over 5 mio. kr. trådte i kraft 1. januar 2004. Kravet om, at virksomhederne skulle fremlægge nøgletal til brug ved udvælgelse, trådte i kraft den 1. juli 2005. Byggeriets Evaluerings Center udviklede som følge af bekendtgørelsen en forenklet udgave af sit nøgletalssystem, kaldet Grundpakken, med 40 nøgletal. Bekendtgørelse nr. 1135 af 15. december 2003 er senere blevet erstattet af bekendtgørelse nr. 1394 af 17. december 2004, hvori kravene om nøgletal er præciseret. Byggeriets Evaluerings Center valgte i første omgang at udvikle et system for bygherrerne og de udførende virksomheder, men det har hele tiden været hensigten at udvide systemet til rådgiverne, da såvel ingeniører og arkitekter spiller en helt afgørende rolle for byggeprocessens forløb og slutproduktet. I foråret 2004 rettede centret derfor henvendelse til Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.) og Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) med det formål, at parterne i fællesskab kunne undersøge, hvorledes nøgletalssystemet kunne udvides til rådgiverne. Udviklingsarbejdet blev organiseret i en bredt sammensat temagruppe med repræsentanter udpeget af Bygherreforeningen i Danmark, Dansk Byggeri, Tekniq, F.R.I. og Danske Ark. Temagruppen konstituerede sig på det første møde den 4. oktober 2004 og udpegede adm. dir. Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center, til formand. 6

På Byggeriets Evaluerings Centers tredje årsmøde den 2. november 2004 og samtidig i centrets nyhedsbrev, november 2004, udtrykte Danske Ark og F.R.I. ved deres formænd, henholdsvis Jean Brahe og Carsten Toft Boesen, deres støtte til udvidelsen af nøgletalssystemet: Vi glæder os til at blive inddraget i nøgletalssystemet. Perspektiverne i systemet er indlysende rigtige, og kan forhåbentlig bidrage til, at der bliver fokuseret på andet en pris i dansk byggeri. (Citat: Bestyrelsesformand Jean Brahe, Danske Ark, og bestyrelsesformand Carsten Toft Boesen F.R.I., Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center, november 2004, forsiden). 1.1 Udviklingsarbejdets organisering Temagruppen konstituerede sig den 4. oktober 2004. Gruppens kommissorium er vedlagt som bilag 1. Temagruppens opgave i forhold til udviklingen af nøgletalssystemet for rådgivere har (og er fortsat) at styre og koordinere udviklingen på det taktiske og strategiske niveau. Temagruppen har ad hoc nedsat tekniske arbejdsgrupper, som indenfor snævert afgrænsede områder leverer faglige analyser og anbefalinger til temagruppen. Temagruppen har til dato nedsat 5 tekniske arbejdsgrupper, som alle afrapporterede i løbet af foråret 2005: Tabel 1: Oversigt over de 5 tekniske arbejdsgrupper. Teknisk Arbejdsgruppe Emne Tovholder Arbejdsgruppe 1 Nøgletal om tid COWI Arbejdsgruppe 2 Nøgletal om pris Carl Bro Arbejdsgruppe 3 Nøgletal om bygbarhed Rambøll Arbejdsgruppe 4 Nøgletal om ændringer Niras Arbejdsgruppe 5 Nøgletal om kundetilfredshed Bjørn Nielsen En oversigt over medlemmerne i de enkelte arbejdsgrupper er vedlagt i bilag 2. De tekniske arbejdsgrupper har løst tekniske problemstillinger og indstillet løsningsforslag til temagruppen. Ved nedsættelsen af de enkelte arbejdsgrupper har det derfor ikke været temagruppens hensigt at lade alle partsinteresser være repræsenteret. Derimod er medlemmerne af grupperne udvalgt på deres faglige kompetence indenfor det enkelte område. 1.2 Temagruppens medlemmer Indførelse af et evalueringssystem for ingeniører og arkitekter kræver en bred accept blandt byggeriets parter. En afgørende forudsætning for Byggeriets Evaluerings Center har derfor været, at alle parter med primær interesse i evaluering af rådgivere har haft mulighed for at deltage i arbejdet. Deltagerne i temagruppen er udpeget af Bygherreforeningen i Danmark, Dansk Byggeri, Tekniq, F.R.I. og Danske Ark. 7

Som repræsentanter for Bygherreforeningen i Danmark deltager: Bent Frank - Forsvarets Bygningstjeneste Lars Ole Hansen - Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Steen Tougaard - Gentofte Kommune Bjørn Nielsen - Nordkranen A/S Som repræsentanter for Danske Arkitektvirksomheder deltager: Jan Sander Fredriksen - PLH Arkitekter as, Hans Henrik Høilund - Erik Møllers Tegnestue Peter Leuchsenring - Peter Leuchsenring Arkitektfirma ApS Som repræsentanter for Foreningen af Rådgivende Ingeniører deltager: Henrik Rossen - Cowi A/S Finn Gjørret - Rambøll Danmark A/S Christian Listov-Saabye - Moe & Brødsgaard Som repræsentanter for Dansk Byggeri deltager: Kurt René Frederiksen NCC Thomas Gregersen - CEG A/S Som repræsentant for Tekniq deltager: Sten Bøgh - Sanoterm Danmark A/S Fra Byggeriets Evaluerings Center deltager: Curt Liliegreen - Byggeriets Evaluerings Center, (formand) Ebbe Lind Kristensen - Byggeriets Evaluerings Center, (projektleder) Temagruppen har indtil 1. november 2005 afholdt i alt 19 møder. 1.3 Kommissoriets målsætning Temagruppens kommissorium konkretiserer gruppens arbejde ved at opstille en række mål for nøgletalssystemet. Nedenfor er disse opstillet i punktform. 1. Systemet skal have en så generel karakter, at det kan danne grundlag for udvælgelse af rådgivere til statslige byggeopgaver, kommunalt byggeri, støttet boligbyggeri såvel som private byggeopgaver. 2. Systemet skal også kunne anvendes internt i rådgivervirksomhederne til læring og opkvalificering. 3. Systemet skal fokusere på forholdsvis få, operationelle oplysninger, der nedsætter byrden ved at indsamle oplysningerne samt omkostningerne til at drive systemet. 8

4. De udvalgte nøgletal skal fokusere på multiple kompetencer og medvirke til at dreje fokus væk fra den billigst mulige ydelse og over til de rådgiverydelser, der ud fra en samlet betragtning giver kunden mest værdi. 5. Nøgletalssystemet for rådgiverne skal også supplere det allerede etablerede nøgletalssystem for de udførende og øge dette systems forklaringsværdi, hvad angår de enkelte byggeprojekter. Af punkt 2 fremgår, at systemet skal kunne anvendes internt i rådgivervirksomhederne. Det udviklede system vurderes at kunne tjene dette formål, men hensynet hertil har måttet nedprioriteres i forhold til at lave et enkelt system med en lav respondentbyrde for virksomhederne og en begrænset ressourceindsats for evaluator, jævnfør punkt 3. Temagruppen konkluderer, at et system til intern læring i virksomhederne skal indeholde væsentligt flere nøgletal. Et forhold der strider imod andre hensyn, som temagruppen har tillagt større vægt. Ud over nævnte forhold er der intet der tyder på, at kommissoriets målsætning ikke indfries. Kommissoriet er i sin helhed vedlagt i bilag 1. 9

2 NØGLETAL FOR RÅDGIVERE Udgangspunktet for temagruppens arbejde var et projektoplæg udarbejdet af Byggeriets Evaluerings Center dateret august 2004. Projektoplægget indeholdt en simpel skitse til et nøgletalssystem for rådgivere med nøgletal kategoriseret i 6 overordnede temaer samt forslag til benchmarking på uddrag af virksomhedens vidensregnskab. De 6 temaer er vist herunder. 1. Evne til at forudsige tid 2. Evne til at forudsige pris 3. Bygbarhed 4. Ændringer i projektmaterialet 5. Bygherrens tilfredshed med rådgivningen 6. Slutbrugerens tilfredshed Temagruppen behandlede indledningsvis oplægget på det første temagruppemøde den 4. oktober 2004, og gruppen valgte at strukturere det videre arbejde med udgangspunkt i projektoplæggets 6 hovedtemaer. 2.1 Afgrænsning og præcisering Temagruppen har i sin rolle som overordnet ansvarlig for det samlede system prioriteret et brugbart system med begrænset indberetningsbyrde. Konsekvensen heraf afspejles i en detaljeret og kritisk stillingtagen til såvel det oprindelige projektoplæg som til anbefalingerne fra de tekniske arbejdsgrupper. Temagruppens ønske om et enkelt og retfærdigt system har medført fravalg af følgende områder: Slutbrugerens tilfredshed er fravalgt fordi kompleksiteten og indberetningsbyrden i forbindelse med at identificere og interviewe repræsentative brugergrupper indenfor varierende typer af byggeri, eksempelvis udlejningsboliger, hospitaler, busterminaler og butikscentre etc., overstiger det acceptable niveau. Elementer fra virksomhedens vidensregnskab er fravalgt på opfordring af den tekniske arbejdsgruppe, der behandlede emnet. Ud over ovenstående fravalg fra det oprindelige projektoplæg har temagruppen drøftet eventuelle tilføjelser. En udvidelse af systemet med flere nøgletal er undervejs blevet fravalgt af hensyn til ønsket om at udvikle et enkelt og simpelt system. Evaluering af rådgivere omfatter evaluering af arkitekt og rådgivende ingeniør. Det vil sige, at genstanden for evaluering er den enkelte rådgivers ydelse. Bygherrerådgivere optræder i dag ofte som bygherrens repræsentant i centrets evalueringssystem for de udførende. Derfor er bygherrerådgiverne ikke medtaget blandt rådgiverne i systemet for arkitekter og rådgivende ingeniører, da der så kunne optræde en sammenblanding af bygherre- og rådgiverrollen. Arkitekt- og ingeniørvirksomheder evalueres derfor udelukkende på den ydelse, der leveres i forbindelse med projekteringen, uanset at virksomheden i andre sammenhænge leverer bygherrerådgivning. 10

Helt grundlæggende kan rådgivningen deles i to grove discipliner. For det første må rådgiveren forstå kundens behov og dernæst må rådgiveren omsætte kundens behov til et produktionsgrundlag i form af tegninger og beskrivelser, som de udførende kan anvende. Nøgletalssystemet for rådgivere adresserer begge discipliner med hovedvægt på sidstnævnte. 2.2 Om systemet Nøgletalssystemet indeholder 10 centrale nøgletal fordelt på 5 kategorier. Disse skal, for at sikre en retfærdig bedømmelse af den enkelte virksomhed, opgøres selvstændigt for henholdsvis arkitekt og rådgivende ingeniør. Desuden kræver beregningen af nøgletal typisk, at der indsamles mere end én oplysning som grundlag. For at nå frem til de 10 nøgletal, skal der derfor indsamles en del flere oplysninger. Dette er gennemgået i afsnit 4. Nedenfor er nøgletallene grupperet i de 5 tidligere beskrevne temaer. Det 6. tema (slutbrugerens tilfredshed) har temagruppen, som tidligere beskrevet, fravalgt. Tabel 2: Oversigt over nøgletal for rådgivere. Kategori Evne til at forudsige tid Nøgletal (KPI) 1. Overholdelse af egen projekteringstid 2. Evne til at vurdere den samlede byggetid Evne til at forudsige pris Bygbarhed Ændringer i projektmaterialet Kundetilfredshed 3. Evne til at forudsige projektets udførelsespris 4. Udførendes vurdering af arkitektprojekt 5. Udførendes vurdering af ingeniørens konstruktionsprojekt 6. Udførendes vurdering af ingeniørens installationsprojekt 7. Økonomisk konsekvens af ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. 8. Andel ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. 9. Kundetilfredshed 10. Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere Et retfærdigt system forudsætter, at de enkelte parter kun bedømmes indenfor deres respektive ansvarsområde. Det betyder, at det er den enkelte virksomhed og den ydelse virksomheden leverer, der evalueres. Præcis på samme måde evalueres de enkelte entrepriser i systemet for de udførende. For at imødegå eventuelle fejlbedømmelser har temagruppen samtidig med identifikation og definition af de enkelte nøgletal, løbende forholdt sig til, hvorledes 11

rådgivningens organisering samt entrepriseformen influerer på nøgletallene for den enkelte virksomhed. Rådgivningens organisering har indflydelse på ansvarsfordelingen rådgiverne imellem. Generelt forholder systemet sig til følgende fire typiske organisationsformer: Totalrådgivning med fælles kontrakt, totalrådgivning med delt kontrakt, delt rådgivning og endelig underrådgivning. Med sidstnævnte refereres til den situation, hvor en rådgiver har entreret med en anden rådgiver. Temagruppen konkluderer således, at systemet tilgodeser alle rådgivningsorganisationer. Entrepriseformen bestemmer hvem kunden er. I totalentreprise er bestilleren af rådgivningen og dermed rådgiverens kunde en totalentreprenør, hvor kunden i de traditionelle entrepriseformer er bygherren eller dennes rådgiver. Kunden kan naturligvis også være en anden rådgiver, som indkøber underrådgivning. Uanset om kunden er entreprenør, bygherre eller en anden rådgiver skal evalueringen af rådgiverydelsen være retfærdig og ens for alle. De enkelte nøgletal og deres anvendelsesområde er gennemgået efterfølgende. 2.3 Evne til at forudsige tid Temagruppen har efter indstilling fra den tekniske arbejdsgruppe overvejet tre nøgletal indenfor dette område. De tre tal er: Rådgiverens overholdelse af egen projekteringstid Rådgiverens evne til at forudsige opstartstidspunktet for den/de udførende Rådgiverens evne til at vurdere den samlede byggetid. Temagruppen har ud fra praktiske overvejelser fravalgt at bedømme rådgiveren på evnen til at forudsige opstartspunktet. 2.3.1 Overholdelse af egen projekteringstid Nøgletallet er vurderet at være relevant for alle rådgivere uanset rådgivningens organisering og uanset entrepriseformen. Rådgiverens evne til at overholde projekteringstiden beregnes ved at sætte den aktuelle tid brugt på projektering i forhold til den aftalte tid. I beregningen korrigeres for uforudsigelige ændringer, som ligger udenfor rådgiverens ansvar, og som således berettiger rådgiveren til ekstra tid, jf. ABR89. En sådan ændring kunne eventuelt skyldes uforudsigelige forhold vedrørende grunden eller tilsvarende. Formel 1: T = Pt ( slut, forv. Pt slut Pt Pt start start ) + Pt forlængelse 100% Hvor T Pt slut Pt start Pt slut,forv. = afvigelse i projekteringstid i forhold til rådgivningsaftalen. = dato for afsluttet projektering = dato for påbegyndt projektering = dato for forventet (aftalt) afslutning af projekteringen. Indberettes ved projekteringsstart Pt forlængelse = Aftalt tidsfristforlængelse, som ligger udenfor rådgiverens ansvar, jf. ABR89. 12

Overholdelse af egen projekteringstid opgøres i procent, hvor 100% er udtryk for at rådgiveren netop har overholdt den aftalte projekteringstid. En overskridelse på 10% af den aftalte projekteringstid vil blive målt som 110%. Er rådgiveren færdig hurtigere end forventet antager T pr. definition 100%. Dette er valgt for at få så ensartet en bedømmelse som muligt, da det er vanskeligt at vurdere, om det som hovedregel skaber værdi for bygherren, at projekteringen er tidligere færdig end planlagt. Som det fremgår af formel 1 beregnes rådgiverens evne til at overholde tiden på baggrund af datoer. Ved opgørelsen af datointervaller vil systemet omregne antal kalenderdage til antal arbejdsdage, således perioder med mange helligdage ikke afspejles i bedømmelsen. 2.3.2 Evne til at vurdere den samlede byggetid Dette nøgletal er et eksempel på den fleksibilitet temagruppen har prioriteret, hvor designet tillader, at systemet tilpasses den enkelte rådgiver. En rådgiver måles kun på sin evne til at forudsige byggetiden, såfremt den pågældende i projektsammenhæng også har ansvaret herfor. Dette er eksempelvis ikke tilfældet i totalentrepriser. Konkret betyder dette forhold, at Byggeriets Evaluerings Center skal kende ansvars- og rollefordelingen mellem rådgiverne inden evalueringen igangsættes. Samme princip gælder også evalueringen af de udførende, hvor parterne forud for opstarten beskriver deres interne rollefordeling. Denne praksis videreføres derfor på rådgiversystemet. Temagruppen har drøftet forskellige principper for måling af rådgiverens evne til at estimere den samlede byggetid (udførelsestid), eksempelvis en simpel registrering af, om entreprenøren accepterede rådgiverens tidsplan. Denne målemetode er imidlertid fravalgt til fordel for en objektiv sammenligning mellem rådgiverens estimat og den reelle udførelsestid. Fordelen herved er, at Byggeriets Evaluerings Center i forbindelse med evaluering af entreprenører og håndværksmestre i forvejen indsamler disse oplysninger om udførelsestiden. Rådgiverens estimat korrigeres for uforudsigelige tidsmæssige ændringer, der måtte forekomme i udførelsesperioden. Rådgiveren skal vurdere udførelsestiden ved at estimere afleveringsdatoen ved afslutningen af projektforslaget. Rådgiverens evne til at estimere den samlede byggetid beregnes ved at sammenligne den aktuelle byggeperiode med den estimerede byggeperiode. I beregningen korrigeres for uforudsigelige og aftalte tidsfristforlængelser. Formel 2: T u = ( Utafl, estimat Ut afl Ut Ut start start ) + Ut forlængelse 100% 13

Hvor T u = tidsmæssig afvigelse i forhold til rådgiverens vurdering. Ut afl = dato for projektets aflevering* Ut start = påbegyndelsesdato for udførelsen* Ut afl,estimat. = rådgiverens estimat på afleveringsdatoen Ut forlængelse = aftalt tidsfristforlængelse for udførelsesperioden** * Disse oplysninger indhenter Byggeriets Evaluerings Center i forvejen i forbindelse med evaluering af de udførende. ** Denne oplysning kendes i det eksisterende system, såfremt forlængelsen aftales efter indgåelse af entrepriseaftalen. Rådgiverens evne til at estimere udførelsestiden ( T u ) opgøres relativt i procent, hvor 100% er udtryk for, at rådgiverens estimat var korrekt. Antager T u værdien 115% er det et udtryk for, at udførelsestiden, når der er korrigeret for aftalte tidsmæssige ændringer, er blevet forsinket med 15% i forhold til rådgiverens estimat, da arbejdet med projektforslaget var afsluttet. For at undgå spekulation i estimaterne omkring vurdering af udførelsestiden har temagruppen besluttet, at T u pr. definition ikke kan antage værdier under 100%. Afleveres en byggesag før rådgiverens estimerede afleveringstidspunkt antager T u pr. definition 100% på den pågældende sag. 2.4 Evne til at forudsige pris Rådgiveren måles på sin evne til at forudsige projektets udførelsespris. Tilsvarende nøgletallet om evnen til at estimere byggetiden, jf. afsnit 2.3.2, er dette nøgletal kun aktuelt for de rådgivere, der har ansvar for budgettering og prisfastsættelse. Nøgletallet finder derfor ikke anvendelse i totalentrepriser. Rådgiverens honorar skal registreres, men det indgår ikke i rådgiverens karakterbog. På samme vis indgår entreprenørens omsætning heller ikke i hans karakterbog, idet dette åbenlyst er uden mening. Udførelsesprisen er den samlede pris for at få arbejdet udført på byggepladsen, populært kaldet håndværkerudgifter. Nøgletallet beregnes ved at sætte den realiserede pris i forhold til den estimerede pris tillagt eventuelle uforudsigelige prisændringer, som aftales undervejs i byggeperioden. Formel 3: P = P est P realiseret + P ændringer 100% Hvor P P realiseret P est P ændringer. = prismæssig afvigelse i forhold til rådgiverens vurdering. = realiseret udførelsespris* = estimeret udførelsespris ved afslutning af projektforslag = prisen for uforudsigelige og aftalte ændringer** 14

* Disse oplysninger indhenter Byggeriets Evaluerings Center i forvejen i forbindelse med evaluering af de udførende. ** Denne oplysning kendes i det eksisterende system, såfremt prisændringen aftales efter indgåelse af entrepriseaftalen. Tidspunktet for vurderingen af den estimerede projektpris (P est ) har afgørende indflydelse på resultatet af nøgletallet. Tilsvarende rådgiverens vurdering af byggetiden estimerer rådgiveren den samlede projektpris ved afslutningen af projektforslaget. Antager P værdien 105% har den realiserede pris således oversteget den estimerede pris inklusiv ændringer med 5%. Såfremt projektet bliver billigere end estimeret antager P pr. definition værdien 100%. 2.5 Bygbarhed Bygbarhed udtrykker, i hvilket omfang rådgiveren evner at tage udførelsesmæssige hensyn i projektmaterialet. Nøgletallet demonstrerer dermed, hvorvidt rådgiverens projekt er bygbart. Oplysninger til beregningen af bygbarheden indsamles ved interviews med de udførende. Ved store projekter med mange udførende virksomheder udtages et repræsentativt udvalg til bygbarhedsinterviews. Da vurderingen angår projektmaterialet, opgøres nøgletallet særskilt på tre områder: 1. Udførendes vurdering af arkitektprojekt 2. Udførendes vurdering af ingeniørens konstruktionsprojekt 3. Udførendes vurdering af ingeniørens installationsprojekt Måling af bygbarhed er obligatorisk for alle rådgivere, og kan opgøres uafhængigt af entrepriseform og rådgivningens organisation. Interview om bygbarhed gennemføres umiddelbart efter afleveringen. Respondenten (de udførende) vil dels prioritere forskellige områders betydning i den konkrete byggesag og dels give rådgiveren en karakter for, hvorledes rådgiveren har præsteret på hvert af disse områder. Den samlede karakter for bygbarhed beregnes som et sammenvægtet gennemsnit af vigtigheden og rådgiverens præstation på de forskellige områder. Prioriteringen af de enkelte områder tager afsæt i en vægtning på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er udtryk for et særdeles vigtigt forhold, imens 1 udtrykker et uvæsentligt forhold. Bedømmelsen af bygbarheden af rådgiverens materiale gennemføres tillige på en skala fra 1 til 5, hvor 5 gives for den bedste præstation. 15

Tabel 3: Skala for vægtning og prioritering af delspørgsmål i bygbarhedsundersøgelse. Skala for prioritering 5 Særdeles vigtigt 4 Mere vigtigt 3 Vigtigt, væsentligt 2 Mindre vigtigt 1 Ikke vigtigt, uvæsentligt Tabel 4: Skala for bedømmelse af delspørgsmål i bygbarhedsundersøgelse. Skala for bedømmelse (karaktergivning) 5 Meget bedre end forventet 4 Bedre end forventet 3 Som forventet 2 Værre end forventet 1 Meget værre end forventet Karaktergivningen gennemføres ud fra de udførendes kendskab til branchen. Deres vurdering er således baseret på bygbarheden af det projektmateriale, som de normalt modtager. De 9 spørgsmål, der samlet udgør bygbarhedsinterviewet er: 1. Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 2. Har der kunnet anvises mulige montagemetoder og rækkefølger. Er der f.eks. taget tilstrækkeligt hensyn til plads for montage? 3. Er projektet entydigt og sammenhængende? 4. Foreligger projektet med alle (for dig) relevante informationer og med relevante henvisninger? 5. Er der indbygget realistiske tolerancer? 6. Er der taget hensyn til arbejdsmiljøet? 7. Er der en veldefineret afgrænsning til andre arbejder? 8. Er der overensstemmelse mellem kritiske punkter og udbudskontrolplan? 9. Sikrer projektet en effektiv produktion og byggeproces? Vægten for spørgsmål nr. i sættes til v i med et udfaldsrum fra 1 til 5, jf. Tabel 3. Bedømmelsen for rådgiverens præstation på spørgsmål nr. i sættes til k i med et udfaldsrum fra 1 til 5, jf. Tabel 4. Den sammenvægtede karakter for bygbarheden (K B ) bliver derfor: Formel 4: K B = 9 i 9 i= 1 v ki vi i= 1 På denne måde tillades en individuel vægtning af delspørgsmålene, frem for et simpelt gennemsnit, hvor alle spørgsmålene tildeles samme vægt. 16

Den samlede karakter kan i ekstreme tilfælde blive 1 for det meget dårlige projekt, eller 5 for det helt fremragende projekt. 2.6 Ændringer i projektmaterialet Ændringer i projektmaterialet registreres løbende under byggeprocessen. Dette gælder udelukkende ændringer, som identificeres efter udsendelsen af projektmaterialet til de udførende, og kun såfremt ændringerne påvirker projektet negativt. Af hensyn til indberetningsbyrden er det af temagruppen besluttet, at registrering af ændringer, udelukkende baseres på aftalesedler. Projektændringer, som ikke registreres i aftalesedler eller tilsvarende, medtages således ikke i bedømmelsen. Registrering af projektændringer er relevant i alle entrepriseformer og uafhængig af rådgivningens organisation, idet det er den enkelte rådgiver, der bedømmes. I forbindelse med registreringen identificeres årsagen til de enkelte projektændringer. I nøgletalssystemet registreres og indberettes projektændringer således udelukkende efter årsagen til deres opstående, og ændringerne opgøres i forhold til deres økonomiske konsekvens på byggesagen. Til registreringen anvendes følgende kategorier: 1. Ændrede bygherrebeslutninger 2. Ændrede myndighedsforhold 3. Uforudsete forhold ved grunden 4. Uforudsete forhold ved eksisterende bygninger 5. Produkt-/systemspecifikation 6. Udførelsesfejl Hvis ikke årsagen til projektændringen findes blandt de første 6 kategorier, anvendes kategori 7 eller 8: 7. Ændringer i arkitektprojekt 8. Ændringer i ingeniørprojekt Kategori nr. 5 dækker over projektændringer, hvis årsag kan tilskrives udbudscirkulærets krav om, at der udbydes med som-krav i stedet for skal-krav. Ligeledes omfatter kategori nr. 5 også ændringer ved funktionsudbud, der ikke naturligt hører under en af de øvrige otte kategorier. I karakterbogen bliver rådgiveren kun bedømt på ændringer i arkitekt- og ingeniørprojektet, det vil sige ændringerne opgjort i kategori 7 og 8. Det er vigtigt at bemærke, at ingeniører og arkitekter måles hver for sig. Det betyder, at arkitekten bedømmes på de ændringer, hvis årsag tilskrives ændringer i arkitektprojekt imens ingeniøren bedømmes på de ændringer, hvis årsag findes i ændringer i ingeniørprojekt. Ændringerne opgøres på to nøgletal, som begge er uafhængige af entrepriseformen og rådgivningens organisation. 17

2.6.1 Økonomisk konsekvens af ændringer i rådgiverens projektmateriale Den økonomiske konsekvens af negative projektændringer, hvis årsag tilskrives ændringer i rådgiverens projekt (kategori 7 og 8, jf. ovenfor), måles relativt i forhold til størrelsen af den del af projektet, som rådgiveren har ansvaret for. Den relative pris for de projektændringer, der gennemføres på grund af ændringer i rådgiverens projekt, beregnes efter henholdsvis formel 5A og 5B. Med formel 5A beregnes ændringer i arkitektprojektet, imens formel 5B beregner samme forhold for ingeniører. Formel 5A: C = C P 7 ændringer rdg 10 6 Hvor C = samlet omkostning til projektændringer, hvis årsag tilskrives ændringer i arkitektprojektet. Enheden er kroner ændringer pr. mio. kroner projekt. C 7 ændringer = omkostninger til projektændringer i kategori 7 P rdg Formel 5B: = rådgiverens samlede ansvarsområde på det pågældende projekt, målt i kroner. C = C P 8 ændringer rdg 10 6 Hvor C = samlet omkostning til projektændringer, hvis årsag tilskrives ændringer i ingeniørprojektet. Enheden er kroner ændringer pr. mio. kroner projekt. C 8 ændringer = omkostninger til projektændringer i kategori 8 P rdg = rådgiverens samlede ansvarsområde på det pågældende projekt, målt i kroner. Bemærk således, rådgiveren udelukkende måles på egne forhold, og at arkitekt- og ingeniørvirksomheder måles og sammenlignes hver for sig. I rådgiverens karakterbog vil nøgletallet således blive oplyst for henholdsvis arkitektog ingeniørvirksomheder. 2.6.2 Andel ændringer i projektmateriale pga. ændringer i rådgiverens materiale Rådgiveren måles endvidere på, hvor stor en del af de samlede omkostninger til projektændringer, der kan tilskrives ændringer i rådgiverprojektet. Som ovenfor bedømmes arkitekt- og ingeniørprojektet hver for sig, se henholdsvis formel 6A og 6B. 18

Formel 6A: Hvor C p C p = 8 C j = 1 7 ændringer C j ændringer 100% = Den procentvise andel af projektændringer, hvis årsag må tilskrives ændringer i arkitektprojektet. C 7 ændringer = omkostningen ved projektændringer som følge af ændringer i arkitekt- C j ændringer Formel 6B: Hvor C p projektet. = omkostningen ved projektændringer i kategori j C p = 8 C j = 1 8 ændringer C j ændringer 100% = Den procentvise andel af projektændringer, hvis årsag må tilskrives ændringer i ingeniørprojektet. C 8 ændringer = omkostningen ved projektændringer som følge af ændringer i ingeniør- C j ændringer projektet. = omkostningen ved projektændringer i kategori j Tallene oplyses selvstændigt for både arkitekt- og ingeniørvirksomheder i rådgiverens karakterbog. 2.7 Kundetilfredshed Kundetilfredsheden udtrykker bygherrens tilfredshed med rådgivningen, og ikke brugerens tilfredshed med det færdige produkt. Når bygherrens tilfredshed måles, stilles der dog spørgsmål, som er såvel proces- som produktorienterede. Bygherren er således ikke nødvendigvis slutbrugeren af produktet, om end han kan være det. Det kunne for eksempel være tilfældet, hvor en virksomhed har fået opført et erhvervsbyggeri, og selv har varetaget bygherrerollen frem for at overlade dette til en rådgiver. Kundetilfredsheden måles tilsvarende bygbarhed ved at sammenvægte besvarelserne fra en række delspørgsmål. Der stilles 11 delspørgsmål, der hver vægtes på en skala fra 0 til 5, imens rådgiverens præstation gives karakter på en skala fra 1 til 5. Bemærk, at der til forskel fra bygbarhedsinterviewet tillades vægten 0. Denne vægt anvendes om spørgsmål, der adresserer et forhold, som ikke er indeholdt i rådgiverens ydelse. Et eksempel herpå kunne være spørgsmål nr. 8 om drift og vedligehold. Med nævnte undtagelse vægtes og bedømmes kundetilfredsheden på samme vis som bygbarheden, jf. Tabel 3 og Tabel 4. 19

Spørgsmålene er: 1. Rådgiverens evne til at forstå kundens behov 2. Rådgiverens evne til at identificere og løse problemer og kommunikere disse til bygherren 3. Rådgiverens evne til at opstille alternative løsninger og kommunikere disse til bygherren 4. Leverede rådgiveren value for money i rådgivningen 5. Rådgiverens evne til undervejs at medvirke til at reducere og håndtere fejl og mangler ved byggeriet 6. Rådgiverens evne til at medvirke til at reducere og håndtere fejl og mangler ved byggeriet i forbindelse med afleveringen og i forbindelse med mangeludbedring efter afleveringen 7. Rådgiverens evne til ved afleveringen at levere den såvel kvantitativt som kvalitativt aftalte tekniske dokumentation 8. Rådgiverens evne til at give indføring og vejledning i driften samt aflevere drifts- og vedligeholdelsesplaner for byggeriet 9. Hvor tilfreds er du med helhedsløsningen af byggeriet (Æstetik, indpasning i omgivelserne, uderum, tryghedsoplevelse mv). 10. Hvordan opfatter du bygværkets funktionalitet (tilgængelighed, brugbarhed efter hensigten) 11. Hvordan opfatter du den tekniske kvalitet og løsninger (indeklima, materialevalg mv.) Formel 7: K K = 11 i 11 i= 1 v ki vi i= 1 Hvor K K v i k i = den vægtede bedømmelse af kundetilfredsheden. = vægten af delspørgsmål nr. i = karakteren til delspørgsmål nr. i Spørgsmålene besvares ved interview, der gennemføres over telefon for mindre opgavers vedkommende, og ved møde for større opgavers vedkommende eller såfremt bygherren ønsker det. Intervieweren medbringer en manual, hvor der er eksempelsamlinger for forståelsen af hvert af de 11 delspørgsmål. Den samlede karakter kan være 1 for den meget dårlige præstation eller 5, for den fremragende præstation. Ingen af disse yderpunkter har i systemet for entreprenørerne været registreret, efter at mere end 350 kundetilfredshedsinterviews er gennemført. Specielt i totalentreprise, hvor totalentreprenøren er rådgiverens direkte kunde afprøves forsøgsvis at opdele kundetilfredshedsinterviewet i to dele, således total- 20

entreprenøren interviewes om delspørgsmål 1 til 8, imens bygherren interviewes om delspørgsmål 9 til 11. Evalueres en rådgiver, som arbejder for en anden rådgiver (underrådgivning) udgår spørgsmålene til bygherren (delspørgsmål 9 til 11) imens rådgiveren, som optræder som kunde overfor den evaluerede besvarer spørgsmål 1 til 8. I forbindelse med evaluering af underrådgivere findes en parallel i nøgletalssystemet for de udførende, hvor underentreprenører kan lade sig evaluere uafhængigt af om den resterende del af projektet evalueres. I sådanne tilfælde vil underentreprenørens kunde, eksempelvis en hovedentreprenør, i sin karakterbog få registreret, hvilken bedømmelse vedkommende tildelte sin underentreprenør. Dette gøres for at hindre misbrug i form af pression mod underentreprenøren. Tilsvarende registreres dette forhold for rådgivere, som udtaler sig om underrådgivere. Tabel 5: Hovedscenarier for kundetilfredshedsmålinger for rådgivere. Scenario Hvem interviewes Totalrådgivning med delt Bygherren eller dennes repræsentant kontrakt Totalentreprise med fælles kontrakt Bygherren eller dennes repræsentant Totalentreprise Totalentreprenør (spg. 1 til 8) Bygherren eller dennes repræsentant (spg. 9 til 11) Underrådgivning Rådgiver Såfremt der optræder specialtilfælde, hvor den interviewede ikke ser sig i stand til at udtale sig om et konkret delspørgsmål, har vedkommende muligheden for enten at tildele spørgsmålet en lav vægt eller bruge værdien 0, således spørgsmålet slet ikke indregnes i den endelige bedømmelse. Tildeles et spørgsmål en lav vægt, er det et udtryk for, at netop dette forhold ikke anses som væsentligt af den person, som den evaluerede rådgiver har identificeret som kunde. 21

3 RÅDGIVERENS KARAKTERBOG En arkitekt- eller ingeniørvirksomhed kan få udarbejdet en karakterbog, som indeholder det gennemsnitlige resultat af de sager, som virksomheden har fået evalueret. Nøgletallene i karakterbogen er beregnet som vægtede gennemsnitstal for den pågældende rådgiver. Karakterbogen fortæller bygherren, under hvilke omstændigheder rådgiverens ydelse normalt leveres. Er der tale om en professionel virksomhed, som scorer højt på kundetilfredshed og projekterer med få negative projektændringer, får bygherren med karakterbogen et synligt bevis på rådgiverens kompetencer. Et bevis, der kan nuancere konkurrencen ved hjælp af nye og flere konkurrenceparametre. Da der allerede i dag eksisterer karakterbøger for entreprenører og håndværksvirksomheder, er det naturligt at hente inspiration herfra. Dog er der to karakteristiske og afgørende forskelle mellem udførende og rådgivere, som får indflydelse på indholdet i rådgiverens karakterbog. For det første er forudsætningerne for at producere det produkt/den ydelse, som kunden køber, forskellige. Hvor entreprenøren starter med et kendt produktionsgrundlag i form af anvisninger, beskrivelser og tegninger, starter rådgiveren uden en egentlig arbejdsbeskrivelse med at identificere og klarlægge kundens behov for dernæst at konkretisere og formulere disse. For det andet foregår rådgiverens produktion i en kreativ og iterativ proces, hvilket adskiller sig fra byggepladsens hverdag, hvor væggene som bekendt skal rejses, førend taget kan lægges på. De to ovennævnte forhold taler for en mere detaljeret karakterbog indeholdende flere baggrundsoplysninger, end tilfældet er for de udførende. Temagruppen har ladet dette afspejle sig i fire bilag, der udarbejdes som supplement til rådgiverens karakterbog. Rådgiverens karakterbog indeholder følgende: Forside Læsevejledning Karakterer og bedømmelsesgrundlag Grafisk præsentation af karakterer Bilag A: Bygbarhed (resultat af delspørgsmål) Bilag B: Ændringer fordelt på årsager Bilag C: Kundetilfredshed (resultat af delspørgsmål) Bilag D: Projektskema, detaljerede oplysninger om udvalgte projekter I dette kapitel gennemgås karaktererne og bedømmelsesgrundlaget. Et eksempel på en komplet karakterbog inklusive karakterbogsbilagene A til D er vedlagt i bilag 3. 3.1 Rådgiverens karakterer Rådgiveren bliver bedømt på nøgletallene gennemgået i kapitel 2. Nøgletallene vil blive præsenteret i karakterbogen, som vist i den skematiske oversigt i Figur 1. 22

Karakterbogen vist i Figur 1 er et eksempel på en arkitektvirksomheds karakterbog. De blanke felter betyder, at virksomheden ikke bedømmes på de pågældende tal. Figur 1: Eksempel på en arkitektvirksomheds karakterbog Område Nøgletal Virksomhedens gennemsnit Score % Kvartil 25% Kvartil 75% Grundlag Tid Overholdelse af egen projekteringstid 103,0 % 63 109,2 100,4 32 projekter Evne til at vurdere den samlede byggetid 106,3 % 54 111,0 101,6 9 projekter Pris Evne til at forudsige udførelsesprisen 100,2 % 97 107,5 102,8 9 projekter Bygbarhed (se note 1) Udførendes vurdering af arkitektprojekt 3,2 64 2,4 3,6 14 interviews Ændringer Udførendes vurdering af ingeniørprojekt konstruktioner Udførendes vurdering af ingeniørprojekt Installationer Økonomisk konsekvens af projektændringer pga. af ændringer i arkitektprojektet. Økonomisk konsekvens af projektændringer pga. af ændringer i ingeniørprojektet. Andel ændringer i projektmateriale pga. af ændringer i arkitektprojektet. Andel ændringer i projektmateriale pga. af ændringer i ingeniørprojektet. - - 2,6 3,8 - - - 2,2 3,2-20.147 kr. pr. mio. kr. projekt 12 12.654 3.447 32 projekter - - 32.008 26.568-14,5 % af samlet mængde 16 13,2 6,0 32 projekter - - 26,9 9,2 - Kundetilfredshed med rådgivningen (se note 1) Kundetilfredshed 3,2 59 2,9 3,4 32 interviews Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere 3,5 68 3,1 3,6 42 interviews Note 1: Nøgletallet er opgjort efter følgende karakterskala: 1 = Meget værre end forventet, 3 = Som forventet, 5 = Meget bedre end forventet. For hvert nøgletal angives virksomhedens vægtede gennemsnit. Bedømmelsen fra de enkelte rådgivningsopgaver vægtes med deres økonomiske størrelse, dvs. virksomhedens honorar. 23

Karakterbogen indeholder dernæst en score målt i procent. Scoren angiver, hvilken placering den pågældende rådgiver har, når virksomheden sammenlignes med alle de øvrige virksomheder, der er blevet evalueret. Det er vigtigt her at bemærke, at sammenligningen foretages særskilt, således arkitekter kun sammenlignes med arkitekter og ingeniører med ingeniører. For bygbarhed er sammenligningsgrundlaget nuanceret yderligere, således ingeniørvirksomheder får en selvstændig sammenligning henholdsvis for deres konstruktions- og installationsprojekter. Karakterbogen er et dynamisk dokument, som ændres i takt med, at flere og flere evalueringssager afsluttes. En virksomheds placering er derfor ikke statisk, men vil løbende forandres også selvom virksomheden ikke selv melder flere sager ind. Scoren oplyses i procent, hvor 100% svarer til den bedste placering. Arkitektvirksomheden med karakterbedømmelsen, som er vist i Figur 1, har på nøgletallet: Evne til at vurdere den samlede byggetid opnået et vægtet gennemsnit på 106,3%. Det betyder altså, at den faktiske byggeperiode i gennemsnit har været 6,3% længere end rådgiverens estimat på trods af korrektion for aftalte ændringer. Dette fejlskøn resulterer i en samlet placering på 54%, hvilket betyder, at 54% af alle evaluerede rådgivere har klaret sig dårligere end den pågældende virksomhed. Det vil sige, at 54% har estimeret byggeperioden med en større fejlmargen end de 6,3%, imens 46% har været bedre til at estimere byggeperioden. Det fremgår endvidere, at 25%-kvartilen er opgjort til 111,0 %, hvilket betyder, at 25% af alle de evaluerede virksomheder vurderer mere end 11% forkert. Tilsvarende er 75%-kvartilen også angivet i karakterbogen. Da udvalgte nøgletal ikke er relevante i alle evalueringer, eksempelvis rådgiverens evne til at estimere byggetiden, fremgår beregningsgrundlaget for de enkelte nøgletal i karakterbogen. Således har modtageren mulighed for selv at bedømme, hvor repræsentativt et givent nøgletal er. 3.2 Rådgiverens bedømmelsesgrundlag Temagruppen har fundet det utilstrækkeligt udelukkende at oplyse bedømmelsesgrundlaget ved antallet af projekter og interviews, som ligger bag beregningen af det enkelte nøgletal. Karakterbogen indeholder derfor en mere detaljeret oversigt i tabelform over hvilke typer af projekter, som rådgiveren har ladet evaluere samt størrelsen af disse. 24

Figur 2: Karakterbogen indeholder en oversigt over bedømmelsesgrundlaget Projekttype Evaluerede nybyggerier Evaluerede rep./vedl. projekter Rådgiverhonorar på evaluerede sager i mio. kr. (2004 priser) Helårsbeboelse 14 2 5 10 mio. kr. Produktion/ lager Administration/ handel/service 6 6 Under 5 mio. kr. Projektsum på evaluerede sager i mio. kr. (2004 priser) 400 500 mio. kr. 100 200 mio. kr. Kultur/institution 4 5 10 mio. kr. 50 100 mio. kr. Laboratorium/ hospital Andet Afbrudte evalueringer Total 24 8 Ikke aktuel Ikke aktuel 0 Ud over at oplyse typen af byggeri, som ligger til grund for evalueringen, fordeles rådgiverens sager endvidere på, om det udførte arbejde vedrører nybyggeri eller reparation og vedligehold af eksisterende bygninger. For at illustrere om antallet og omfanget af evalueringssager er dækkende for den pågældende virksomhed, angives i intervaller såvel rådgiverens samlede honorar som den akkumulerede projektsum for evalueringssagerne. Den akkumulerede projektsum fastsættes ved at summere anlægssummen for de projekter, som rådgiveren har haft ansvar for. I tilfælde af delt rådgivning deles anlægssummen efter de enkelte rådgiveres ansvarsområder. En stor virksomhed vil således ikke kunne skjule sig bag få mindre projekter, uden at det ses i karakterbogen. Oversigten over bedømmelsesgrundlaget angiver også antallet af tilfælde, hvor evalueringen er blevet afbrudt. Evalueringen kan afbrydes såfremt projektets deltagere bliver uenige om et konkret nøgletal eller i tilfælde af, at enkelte parter ikke vil indberette oplysninger til Byggeriets Evaluerings Center. I begge situationer opfordres parterne til at finde en mindelig løsning, således evalueringen kan afsluttes. Mislykkedes dette, må evalueringen afbrydes. Afbrydes et stort antal af de tilmeldte evalueringssager, tyder det på, at rådgivervirksomheden har et problem i forhold til sine samarbejdspartnere. 25