Lokalrådets beretning for det forløbne år og planer for det kommende år.



Relaterede dokumenter
Nødebo Lokalråds Forslag til projekter der vil gøre Nødebo bedre at leve og bo i.

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 23. november 2015 kl

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008.

Referat fra Generalforsamling 15. april 2010 Grundejerforeningen Svenstruphøj

Grundejerforeningen i Lodshaven

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Referat generalforsamling Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

NØDEBO. Visionsplan 2013

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

Referat fra GENERALFORSAMLING. Søndag den 3. maj 2015 kl. 9:30. på Restaurant SØMÆRKET DAGSORDEN

Referat af Generalforsamling 2014

Lokalrådets beretning for det forløbne år og planerne for det kommende år. Generalforsamlingen torsdag den 24.februar 2011 kl.19.

Michael Leth-Espensen

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

QUINTO GRUNDEJERFORENINGEN QUINTO

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl

Notat om lokalisering af Jerne station

Grundejerforeningen Egegaarden

Grundejerforeningen Skærbo

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Bestyrelsens beretning for

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober Henrik Grell og Lárus Ágústsson TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

Fokus på aktiv transport blandt børn og unge

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

Sæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-oekonomiudvalg htm

Referat generalforsamling Gug plejehjem

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Trafiksikkerhedsforbedrende tiltag i Elling 1. Etablering af cykelkrydsning ved indkørslen til skolen på Grundtvigsvej

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Referat af ordinær generalforsamling Onsdag den 25. april 2012 på Terslev Skole

Bestyrelsesmøde den 18. september 2008, kl på ejendomskontoret i Grönings Have

Beretning til afdelingsmøde Baunebjerghuse den 18. september 2012.

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

Grundejerforeningen Klintsø

Sdr. Vedby Grundejerforening Sdr. Vedby den 9. september 2007.

Referat fra ordinær generalforsamling i ejerforeningen Sauershøj den 22. april 2015

Generalforsamling i Grundejerforeningen Kongstedparken, Slagelse

Oversigt over indsigere Offentlig høring LP 986

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Græsted-Gilleleje Grundejerforbund. Forretningsudvalgets årsberetning v/formanden

Grundejerforeningen Skærbo

Lokaludvalget for Lille Næstved. Høringssvar vedrørende boligområde B benævnt C1 på illustration.

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Godhavn Grundejerforening

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Grundejerforeningen Østergårdsparken

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

FREMTIDENS BYMIDTE I SKOVLUNDE.

Cykelstiplan Indledning

Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr

G/F KLANPARKEN. Referat af ordinær generalforsamling 10. marts 2015

Ordinær generalforsamling

1 Gennemgang og drøftelse af tidligere planlagte vedligeholdelsesopgaver og

Mødesagsfremstilling

Afdelingsmøde afd. 6 Bøgeparken, den 25. april 2016

RØRPOSTEN B,

Pkt.nr. 7. Hvidovre Torv - nye fliser og belysning. Projekt nr Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

Transkript:

Lokalrådets beretning for det forløbne år og planer for det kommende år. Generalforsamlingen onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.30 på Nødebo Kro. Lokalrådet har siden sidste generalforsamling afholdt 9 ordinære møder og haft 3 møder med Hillerød Kommune. Vi har deltaget i kommunens Lokalrådsrigsdag - fremover et årligt arrangement idet byrådet har besluttet, at der skal oprettes lokalråd i alle lokalsamfundene i Hillerød Kommune. Formålet med Lokalrådsrigsdagen var at finde frem til en model for det fremtidige samarbejde mellem byråd og lokalråd. Da Nødebo betragtes som havende et veletableret og velfungerende lokalråd blev vi opfordret til at holde og Lilian Christiansen holdt - et godt oplæg omkring vores arbejde i lokalrådet. Mødet har efterfølgende betydet oprettelse af et dialogforum hvor medlemmerne er de 6 formænd for kommunens stående udvalg samt en repræsentant for hvert af de 9 lokalråd og med borgmesteren som formand. Relevante temaer til debat i dialogforummet bliver: - Budgetter og deres konsekvenser for lokalområderne - Lokalplaner og deres konsekvenser for lokalområderne - Aktuelle problemstillinger der optager lokalsamfundene - Evt. udarbejdelse af en lokalsamfundspolitik Der er foreslået afholdt møder 1 til 2 gange årligt f.eks. i forbindelse med fastlægning af budgettet i november og marts. Vi har ligeledes deltaget i Hillerød Kommunes projekt Borgerværkstedet hvor emnet var Planstrategi 2020. Debatoplægget var 7 temaer, hvor især debatten om trafikken i byrummet og kollektiv trafikforsyning havde vores store engagement. Hillerød Kommune har for nylig sendt Planstrategi 2020 Hillerød: Grøn, sund og ansvarsfuld - i høring frem til den 12.marts 2008. Den indeholder en flot målsætning der forpligter. Planstrategi 2020 er udgangspunkt for udarbejdelse af kommuneplan 2009.

Status over igangværende projekter, der indgår i planer for det kommende år: Nødebovej - Trafikregulering (Særligt varetaget af Knud Blixen-Møller) I sidste års beretning fra Lokalrådet er omtalt et planlagt møde med Hillerød Kommune. Det blev afholdt den 29. marts med formand for Teknik, Marianne Løvdal og teknisk direktør Ole Stilling - hvor lokalrådet fremlagde begrundede forslag til en trafikregulering af Nødebovej med bl.a. flere fodgængerovergange, en rundkørsel ved Kildeportvej samt udlægning af støjdæmpende asfalt på den sidste del af Nødebovej nord for Kildeportvej og i samme forbindelse en udjævning af de eksisterende bump. Lokalrådet foreslog ligeledes at Hillerød Kommune udnyttede interessesammenfaldet med Gribskov Kommune om en forlængelse af motortrafikvejen fra Græsted de sidste få km. til Gilleleje, i håb om at aflaste den daglige trafikmængde gennem Nødebo og således at den tunge lastbiltrafik kan anvises en tvangsrute uden om Nødebo og Hillerød. Efter adskillige forsøg på at få et mødereferat, der dækkede mødet og Lokalrådets indlæg slutter referatet med at Teknik p.t. ikke har midler til at gennemføre de ønskede tiltag - men Teknik lover at vende tilbage til Lokalrådet herom. Busforbindelserne (Særligt varetaget af Lilian Christiansen og Niels Pedersen) På samme møde afleverede Lokalrådet et særskilt notat om bustrafik til Nødebo med begrundet ønsket om: - En forbedret forbindelse fra Hillerød Station til Nødebo mellem kl. 17.45 og kl. 19.00 på hverdage. - Direkte bus Nødebo Hillerød morgen og aften. - At natbussen bør vende ved Skovskolen i stedet for ved Stenholtsvej. - Et ønske om særforbindelser som telebusser, ringforbindelser til Gadevang samt bedre forbindelser for de ældre (indkøbsture m.v.) Teknik oplyser i referatet, at der p.t. ikke er midler til at indsætte ekstra busser men vil dog forhandle med busselskabet Movia om Lokalrådets ønsker. Også herom lover Teknik at vende tilbage til Lokalrådet. (Uddrag fra mødereferat dateret den 19. juni 2007) Frederiksgave (Særligt varetaget af Elsebeth Plate og Lilian Christiansen)

Modernisering/renovering Med udgangen af maj måned var beboerne fraflyttet enten til genhusningsbolig eller permanent og vi havde forventning om at Boligselskabet Nordsjælland var klar med et projekt samt en opstartsdato for igangsættelsen af moderniseringen. Ved en henvendelse fra Lokalrådet til boligselskabet - Jesper Smith - fik vi oplyst at tidsfristen fra byggegodkendelsen til opstart var 15 måneder mod tidligere 9 - det sammenholdt med det for tiden høje prisniveau i byggebrancen bevirkede, at det var nødvendigt at udskyde igangsættelsen lidt for at kunne overholde økonomien (rammebeløbet). Tidsplanen var derfor udbud i januar 2008 licitation februar og byggeri i gang til maj 2008 med indflytning april 2009. På bestyrelsesmødet i december 2007 fik Lokalrådet forelagt tegninger samt en beskrivelse af byggeriet, der bliver i alt 19 lejligheder de største på 80 m 2 de mindste på 60 m 2. Det er tanken at genanvende de eksisterende ydermure, at beklæde dem med en isolering, der pudses med sort puds. Taget udføres som paptag med lister. Cykelsti til Kulsvierskolen (Særligt varetaget af Birgit Madsen og Ole Brauer) Cykelstigruppen har været ganske aktiv i arbejdet med at få anlagt en sikker cykelvej til Kulsvierskolen. Ved en underskriftindsamling i Nødebo har der været opbakning til projektet fra 970 personer underskrifterne blev overrakt af en gruppe cyklister til formanden for Teknik, Marianne Løvdal, Hillerød Kommune. Det blev i august måned fulgt op med et møde i Kommunen hvor Lokalrådets forslag med en ensretning af Stenholtsvej mod Hillerød med en fysisk adskilt dobbeltrettet cykelsti blev forelagt. Vores forslag blev positivt modtaget og vi blev lovet en drøftelse senere på året efter en nærmere teknisk undersøgelse. I november kunne vi i en dagsorden til et møde i Teknisk Udvalg læse at: Teknisk Rådgivning har indgået en aftale med rådgivningsfirmaet ViaTrafik om kortlægning af eksisterende cykelforbindelse mellem Nødebo og Kulsvierskolen og udarbejdelse af løsningsforslag til etablering af en mere sikker og tryg cykelforbindelse. Herefter afventede vi en invitation fra kommunen til drøftelse af løsningsforslagene. Den fik vi ikke i stedet kunne vi i en dagsorden til et udvalgsmøde den 4. december læse om følgende 4 løsningsforslag med fordele ulemper og økonomi. 1. Vejlukning for motorkøretøjer på Stenholtsvej og omlægning af buslinierne vil give forlænget køretid mindst 3 min. i begge retninger og medføre forøget rejsetid (bl.a.ved krydsning af Fredensborgvej) og have økonomiske

2. Ensretning med hastighedsdæmpende foranstaltning for bilister vil ligeledes skabe problemer for busdriften som beskrevet i forslag 1 og kan ikke anbefales. 3. Hastighedsdæmpning med 9 foranstaltninger smallere kørespor og kantafmærkning til cykelsti udgift ca. 700.000 kr. 4. Cykelsti i begge vejsider - den mest trafiksikre men også dyreste løsning ca. 6,5 mio.kr. Indstillingen til udvalget var forslag 3 - hastighedsdæmpning med chikaner. En løsning, der efter vores opfattelse ikke giver en tryg og sikker skolevej. Vi valgte derfor at støtte det alternative forslag om helt at lukke vejen som en prøvelukning for på den baggrund at kunne vurdere de trafikale ændringer det vil medføre, vel vidende det vil skabe kaos i krydset Nødebovej/Fredensborgvej, som også er nævnt af ViaTrafik med mindre der etableres en rundkørsel. Samtidig undrede vi os over at vores forslag ikke indgik i vurderingen og at vi ikke fik mulighed for at kommentere og måske uddybe sagsfremstillingen med vores kendskab til lokaltrafikken. Information fra Lokalrådet Foruden aktuelle indlæg i vores gode lokale Kirke & Kro har vi valgt også at anvende nettet og har siden den 7. februar 2007 haft Nødebos hjemmeside med domænenavnet www.nodebolokal.dk, som Hanne Løvtrup meget venligt har lovet at vedligeholde. Her er der mange oplysninger at hente om lokalrådet, skoler og institutioner, kultur, foreninger, kirken, aktiviteter m.v. På hjemmesiden er der også direkte henvisning til et andet spændende tiltag www.hillnet portal Hillerød, hvor der kan hentes oplysninger om kommunen og dens 9 lokalråd. Under Nødebo Lokalråd finder man samtlige dagsordner samt referater fra Lokalrådets møder og meget ofte er vores brevveksling med kommunen scannet ind. Denne opgave er Birgit Madsen tovholder på.

Fartmålerne På opfordring fra lokalrådet etablerede Frederiksborg Amt i 2006 de 6 fartmålere langs Nødebovej. Vedligehold og ansvar for driften er overgået til Hillerød Kommune. Fartmålerne er ofte utroværdige eller helt ude af drift. De bliver derved nyttesløse og virker irriterende i stedet. Det har medført megen brevveksling og snak med Hillerød Kommune. Lokalrådet har i den forbindelse foreslået en ændring i konstruktionen så farten måles ved hjælp af en spole fræset ned i vejbelægningen. En løsning der anvendes f.eks. i Gadevang. Af andre opgaver i den forgangne periode, kan nævnes forsøget på en fælles brugerbetalt snerydning af private veje. Der blev rettet henvendelse til 16 grundejerforeninger og der kom svar tilbage fra 6. På så lille et grundlag var der ikke basis for at rette henvendelse til kommunen. Det skal også nævnes at en henvendelse til Statsskovdistriktet angående hundeluftning på den nordlige eng ved Pibergården har resulteret i et positiv svar. Der er åbent for hundeluftning fra 1. november til 30. april - ligeledes har Lokalrådet medvirket i beslutningen om renovering af borde og bænke i Tevandsbugten og beskæring af beplantningen ved gadekæret. Som I kan høre, er Lokalrådets opgaver mangfoldige og flere af dem kræver stor tålmodighed inden der opnås et resultat, vi kan være tilfredse med. Der er plads i bestyrelsen til endnu et par medlemmer, hvis nogen har lyst. Bestyrelsen arbejder som en projektorganisation, hvor den enkelte varetager arbejdsopgaver man brænder for og koordinerer aktiviteterne på bestyrelsesmøderne. Det giver et effektivt bestyrelsesarbejde og efter mit første år - tilmed som formand vil jeg sige, jeg er meget imponeret over bestyrelsesmedlemmernes engagement tak for det det gør det lettere at være formand og mulighed for en omfattende beretning. Eigil