BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad underviser du i? Inf: Jeg underviser murerne, og hvad der nu hører til der. Jeg er byggetekniker og murer. Og så har jeg været murermester førhen i mange år. For at undervise murerne, skal mam være uddannet murer og have mindst fem års erfaring, men jeg har så mange flere års erfaring, indtil jeg så faldt ned og slog mig i stykker. Det er sådan det plejer at foregå. Kristine: Okay, så læser man videre, og så kan man så også undervise i det (red. sit fag)? Inf: Nej, en murer kan undervise en murer. Men vi har så også grundfagslære til matematik, samfundslærer. Der skal vi have linjefag, hvis vi skal undervise i det. Så det er murerfagene altså tegning og praktikken. Kristine: Hvorledes oplever du det faglige niveau blandt eleverne, er der stor differentiering? Inf: Ja, det er meget forskel. Jeg tror sgu næsten det er under halvdelen af dem der kommer, der ved, de vil være murer. Det tror jeg, jamen, det er det. Men dem der ved de vil være murere, der er ingen problemer. Og det er jo sjovt at undervise, dem som vil undervises. Og så kommer der en stor flok ind som slet ikke ved, hvad de vil. Det bruger vi alt for meget tid på. Kristine: Og motivere dem og sådan? Inf: Jamen det er svært at motivere dem, der egentligt ikke kan se årsagen til, at de er der. Det skal vi ligesom prøve på at forklare dem, hvis de nu egentligt hellere vil være sagfører eller noget andet, det er meget svært. Kristine: Hvad er så grunden til, at de er endt her? Inf: De har nok været meget rundt jo. Og så får de jo SU. Vi har mange af dem SU- ryttere kalder man dem. Dem spotter vi så hurtigt, så de ryger ud igen. Og så kommer de igen. Så de når lige at få hentet lidt SU. Altså dem der vil være murere, der kører det med høj faglighed. Kristine: Hvad gør I så for at nå dem, som er dernede og så også for at give dem, som godt kan nogle udfordringer? Inf: Det er svært. Men altså jeg bruger meget tid på dem, som vil være murere. Jeg bruger også tid på dem, som ikke kan, hvis de vil. Men jeg må indrømme, dem som slet ikke vil jeg er nødt til at bruge tid på dem, men det er ikke noget, der falder mig nemt. Det er svært, hvis de egentligt slet ikke har lyst. Og det er jo så det. Men når de er inde på grundforløbet, de starter i 20 uger. Så man har ligesom et halvt års tid. Så får man også nogen hævet med. Men jeg mener, det er få af dem, som ikke rigtigt har 1
lyst, der kommer med. Altså jeg bruger hellere Vi laver så også, altså der er noget Danmarks mesterskab, altså dem, der virkelig vil, så har man noget konkurrence og noget. Det giver altid dem der deltager i de konkurrencer et løft. Helt klart, lige så snart de har været med i en konkurrence, så oplever du nogle helt andre elever. Det er virkelige, der er kolleger, der synes dette er spild af tid. Jeg ser det ikke som spild af tid. For jeg kan se det på eleverne. Kristine: Jamen er det så fordi dine kolleger ikke kan se det på deres elever? Inf: Nej, men der er bare nogen, der synes, at det er konkurrence. Men det er lige meget, når jeg kan se, at det virker. Og det gør det. Kristine: Jamen det har jeg også, jeg har et andet interview med nogle elever, som også fortæller, at de synes det er spændende med det der konkurrence. Inf: Jamen, det er mere det der jeg oplever, hvad der sker med dem bagefter. Altså nu har vi lokalmesterskaber her den 24. maj. Og der er flere der sådan, de vil godt være med. Men jeg ved, hvad der sker bagefter. Så er de helt fy og flamme. Kristine: Så blomstrer de? Inf: Det er altså sjovt at se det der. Det er det. Kristine: Så der ligger en hel del udfordringer i det at undervise på forskellige niveauer? Inf: Ja, det gør der. Men det er ikke noget problem, hvis bare de vil. Altså jeg har ikke noget problem i sådan en klasse heroppe, at der er nogen, der måske ikke er så dygtige. Det gør ingenting. Hvis bare de vil. Kristine: Er det så meget sådan, er der meget klasseundervisning, eller er det meget sådan, at du så går rundt, ligesom nu op i IT? Inf: Jamen, det her det er tegning, altså de har jo som sådan ikke IT. Det er digital tegning og så er der også andre fag, der foregår på computer. Men førhen havde man jo IT, men det har man slet ikke mere. DE bruger bare computeren, de tegner digitalt. Det er blevet et redskab nu. Hvor førhen, der skulle de jo ind og have noget IT. Ej, det er et redskab i dag, og det er meget godt, det har virket, i forhold til når vi tegnede i hånden. Jeg har kæmpet meget for at få det der med det digitale undervisning ind. Og det kan du mærke på eleverne. Det kan du se, når du kommer ind (red. jeg mødte Bjerring i IT- rummet). De arbejder, de er ikke facebook eller sådan noget der. Det er det på grundforløbet. Det her, det er 4. hovedforløb. Det er nogen af de sidste. Altså der er de ved at være ved slutningen. I starten der, så skal de jo facebook og alt muligt. Men når de så begynder og det fanger dem, så kører det ikke mere, så er det faget, der interesserer dem, og så er det en fornøjelse. Det er det, det er sjovt. Så kan man fylde på dem. Kristine: Har det en konsekvens for undervisningens kvalitet, at eleverne er på forskelligt niveau, går det udover de stærke elever? Inf: Ikke, at det er på forskelligt niveau. Det der er problemet, det er dem, der ikke vil. Kristine: Kan de trække de andre ned så? 2
Inf: Ja, for der kan jo være en elever, som er fysisk stærk, som ikke gider en skid, han kan ødelægge rigtigt meget. Men på den anden side, kan sådan en fysisk stærk elev, der virkelig vil, han kan også trække hele klassen med. Og desværre er det jo så også nogen gange, ham som ikke kan og vil noget, der er forbilledet. Kristine: Så det handler også om personligheder? Inf: Det gør det, vi er altid glade, når vi får en lidt ældre elev i klassen, som måske har været murerarbejdsmand, og som simpelthen er kommet fordi han vil være murer. Det kan trække hele klassen med op, uden de selv er klar over det. Det er vi lykkelige for. Kristine: Nu er det jo primært UU- vejlederne vi kigger på. De snakker jo en masse med de her elever, inden de kommer herud. Bruger I dem, til at forstå den enkelte elev, inden han kommer herud? Inf: Naaa, vi har jo noget. Der har været kørt indslusningssamtaler, hvor vi snakker med dem. Men ikke sammen med vejlederen, så har læreren en indslusningssamtale. Jeg tror egentligt nok, det har været stoppet et stykke tid, men det er så kommet igen nu, for det er en god ting lige at forstå. Og så har vi jo den første uge første 14 dage. Så kigger man for at se, hvor de ligger placeret henne. Kristine: Tænker du sådan, at det er et problem, at erhvervsuddannelserne har lavere status end fx gymnasiet, der er mange, der vælger gymnasiet fordi det er sikkert og alle de der ting? Inf: Jamen, der har vi jo så fået EUX nu jo. Og det kører også her fra sommer af. Vi har to afdelinger i den her skole. En i Herlev og her, altså det er samme inspektør, og der kører det på tømrersiden nu. Det virker. Fire år og en måned, så er de både student og håndværker. Og det kommer så til at køre med murerne her nu, hvis der er nogen, der vil. Men altså i stedet for at bruge tre år og syv måneder på at blive murere, så kan du gå fire år og en måned, og så er du også student. Og det regner vi jo så med at det tager nogen af de der elever. Altså jeg mener jo, at det er vejlederne på folkeskolerne, der leder væk fra erhvervsuddannelserne. Altså det er blevet sådan lidt noget, og det er helt forkert. For en håndværk er sgu et udmærket fag og du laver noget. Hver dag når du går hjem kan du se, hvad du har lavet, og det er godt betalt. Jeg har været murer i så mange år og kan gå rundt og kigge på alt det jeg har lavet. Jeg kommer fra Fyn, og der har jeg lavet en masse og i København. Min kone har arbejdet på plejehjem og sygehus, og hvad kan hun se. Det er væk jo. Det er noget andet, det er sådan noget, der bare foregår inde i hovedet ikk, hvor midt det står alle vegne. Jeg kan vise det til mig søn. Han er også blevet murer. Sådan kører det meget. Min far var murer, min farfar var murer, min oldefar var murer. Sådan er det meget, murerfamilier fortsætter. Det har det altid gjort. Kristine: Kan du også se det med dine elever, at deres familie også er murer? Inf: Ja, ind i mellem, så har du murer- familier. Jeg har to i den lille klasse heroppe, der er ud af murer- familien. Det er sådan noget, og jeg ville absolut ikke være murer, da jeg skulle vælge i 1967. Jeg gad ikke at høre på det. Så gik jeg i en brugsforening og blev udlært, og så gik jeg i lærer som murer. Men det var ikke spildt. Handelseksamen 3
var udmærket, når man så senere blev mester. Mange mener, det var spildt. Det er det ikke, det er ikke spildt at lære noget. Kristine: Er de elever, du har uddannelsesparate? Inf: Vi har prøvet nogle gange, at man måske skulle have noget. Altså så har man jo produktionsskole. Det jeg ligesom har været inde på, det har været, at man har noget liggende på teknisk skole, hvor man så prøver forskellige ting. Det vi var inde på dengang, det var at kalde det bygningsassistent. Men fagforeninger og mesterforeninger ville ikke være med, skolen ville gerne. Så de kunne prøve lidt forskelligt og så efterhånden, som de blev klar, så kunne de køre videre på udd. Men nu er det jo enten teknisk skole eller produktionsskole. Og det tæller ikke sådan helt. Forældrene vil jo heller ikke produktionsskole. Men teknisk skole er lidt mere acceptabelt. Førhen var de jo arbejdsdreng et stykke tid og så var de klar til at gå i lære. Nu er det bare lige ud i det. Det er de slet ikke klar til. Men det har ikke noget med alder at gøre. For vi har nogen ind i mellem, som var vil være murer. Og så skal de nok blive det. Kristine: Hvad med praktikpladser, det er jo også tit, det man hører, er det der bremser mange? Inf: Ja, det er der også alt for lidt af. Kristine: Hvad gør I for at hjælpe dem? Inf: Jamen, der er nogen, der simpelthen er ansat til at hjælpe dem. Så er de jo så ude og arbejde ude i byen. Der går en flok lærlinge sammen, det er ikke godt nok. Det er synd for læringen. De kommer ud på en byggeplads, hvor de er en- to lærlinge og svende og sådan. Det er en helt anden oplevelse. Her går de måske syv lærlinge sammen, og det er et helt forkert indtryk, de får af byggepladsen. Men i dag har vi lærlinge, der kun har været i skolepraktik på 3,5 år. De får et kulturchok, når de så kommer ud. Pludseligt bliver der talt på en anden måde, det er et andet sprog. De får nogle tæsk når de kommer ud. Skolepraktikken er god en årgang for dem,som kommer i klemme. Men den er ikke god til at uddanne. Du kan ikke læse dig til at blive murer. Kristine: Hvad gør I så ved dem, der får nogle tæsk, når de kommer ud? Inf: Jamen når de er udlært, så ser vi dem ikke mere. Vi ser nogen af dem, når de kommer ind og tager noget efterudd. Men det er jo heller ikke ret mange, for det har regeringen jo også sat en stopper for, fordi regeringen har sat et max beløb på 3500 pr. uge. Så den har man bare lukket. Altså det er nemt at sige at alle skal have uddannelse. Der skal jo følge penge med. Kristine: Ved eleverne godt, hvad de går ind til, når de starter på uddannelsen? Inf: Ja det mener jeg, det bliver forklaret dem. Også med møder inden sammen med forældre. Men jeg tror alligevel nok nogen af dem bliver chokeret. Altså pludselig skal de stå hver dag og murer. Og det er også det grundforløbet skal, det er også noget opdragelse. Det går der meget tid på på grundforløbet. 4
Kristine: Hvad tænker du, man kan gøre for at give erhvervsuddannelserne et bedre ry? Inf: Det ligger jo derude i samfundet og i folkemunde. Der er en bog, der er blevet skrevet, hvor det viste sig, at ingen inde på folketinget har et barn på teknisk skole, og heller ingen af de journalister, der skriver om teknisk skole, har børn på teknisk skole. Der er bare en klasse, som slet ikke har noget med teknisk skole at gøre, og det er dem, der lovgiver og skriver om det. Så derfor er det blevet sådan noget lavstatus noget. Det er omdømmet. Men når man så ser dem, der bestemmer, som så tager østeuropæere ind og bygger deres huse. Så sker der jo også noget fuldstændigt forrykt ikk. Tænkt sig at man ikke støtter, men bare selv vil have det lavet så billigt som muligt. Kristine: Tænker du nogen gange, at eleverne er skoletrætte? Inf: Det er mere når vi har grundforløbet. De kommer lige fra skolen, og har så lige haft sommerferie. Der er der nogen af dem, der er. Men så har vi så indtag, der kommer til efteråret, så har de været ude og har gjort noget andet. Der kan man mærke, dem der kommer til oktober, de kan bedre end dem, som kommer lige fra skolen af. De må godt lige komme ud et par måneder og prøve noget andet. Og dem der har været ude i et års tid, de er jo meget bedre. De vil det, for nu har de valgt. Hos os skal de jo lave tingene for de skal lære det. Hvor i folkeskolen har de jo været vant til at de skulle lave en opgave, og når man afleverer den så er det i orden. Men det er det ikke her, for det drejer sig om, at de har lært det. Den skal vænnes inde i hovedet på dem. Det er jo ikke for min skyld, at de gør det. Det skal de lære og så kører det. Kristine: Der skal vel også en del modenhed til at vælge uddannelse så tidligt? Inf: Jamen nogen af dem kan godt. Og så er der nogen af dem der kommer, hvor de så har været murer og så skal de være murer, for det ligger ligesom i familien. Det skal de være. Der er det så vi skal prøve at dem over i en anden uddannelse. Vi skal altid prøve at få dem derhen, hvor de helst selv vil være. Finde det der sted, hvor de hører hjemme. Kristine: Er det så samtale med studievejeleder og forældre, lærer? Inf: Ja nogen gange er der os der siger, det går ikke det her og så må vi finde. Og så senere har jeg mødt de elever, der så er lykkelige fordi de er glade for det valg de har fundet. Kristine: Er det så altid noget andet indenfor teknisk skole eller er det også andre steder? Inf: Ja, det er det som regel. Det er jo tit nogen, der ikke er bogligt stærke. I dag er det meget de bogligt svage, hvor de andre bliver kørt til gymnasiet. Kristine: Ja men det er jo ærgerligt, for der er da også brug for de bogligt stærke elever, de kan jo også blive ingeniører den vej rundt, ved de godt det? Inf: Ja, ja det ved de godt. Efter vi er begyndt at bruge computerne meget mere er der mange flere, der gerne vil læse videre. Det hørte du ikke før, ikke blandt murerne. Det 5
var de slet ikke interesseret i. Hvor tømrerne, der har der været mange flere, der gerne ville læse videre. Før har det været lige som mig selv, man faldt ned og slog sig i stykker og så læste man videre. Kristine: Ja, jeg tror jeg har været rundt om alle mine spørgsmål, med mindre du har noget at tilføje? Inf: Nææ, ikke andet end, at jeg synes det er godt, hvis der bliver gjort noget. Jeg synes det er godt. Jeg bruger selv tid på det. Jeg går meget op i det. Jeg synes man skal bruge meget mere tid på det. Jeg synes det er et fint projekt. Nu håber vi lidt på EUX jo, for det kan ikke nydte noget, at vi kun har dem, der ikke vil. Jeg havde et grundforløb her for ¾ år siden, over halvdelen kom lige fra fængslet. Så jeg havde sådan fire- fem elever i den her klasse, som jeg satte for sig selv, for jeg vidste de ville være murer. Så jeg sagde til dem, nu lukker I bare øjnene, og så murer I bare. Og det gør de også. De er her stadigvæk. Alle de andre de er væk. De får at vide at nu går I ud og melder jer på teknisk skole ellers bliver I sat i fængsel igen eller også kommer I ikke ud. De er slet ikke interesseret i det. Der har jeg det så dårligt overfor de unge mennesker, som gerne vil være murer. Men jeg kan ikke, jeg er nødt til at behandle dem pænt og prøve på at lære dem. Vi skal holde rødderne væk fra gaden og så lære nogen at blive murer. Men det var nemmere, hvis vi bare skulle lære nogen at blive murer. Kristine: Ja, det er jo også det, I er ansat til. Inf: Ja, men det andet, det fylder snart lige så meget. Jeg har nogen kolleger, der siger, hvorfor kunne det ikke bare være, som før i tiden, hvor folk kom ind og ville være murer eller tømrer. Nu kommer de ind, hvor vi skal sørge for at de ikke laver kriminalitet og sådan noget. Det er noget helt andet. Det er teknisk skole der får dem. Kristine: Tænker du UU- vejlederne har en indflydelse på alt det her? Inf: Ikke så meget UU- vejledere, mere værger og sådan. De ved, at teknisk skole, der har de en chance. Gymnasiet der falder de igennem. Så derfor vil det være her. Jeg har heller ikke noget imod at have med mange forskellige mennesker at gøre, de skal bare ville det lidt. Kristine: Ja, men jeg kan sende opgaven til dig, når den engang er færdig. Inf: Det må du meget gerne, jeg vil gerne følge med i det. Kristine: Ja, men det gør jeg, så får du mange tak. 6