NyS Tite: Forfatter: Kide: Udgivet af: URL: Aspekter af modae udsagns dybdestruktur Ebbe Grunwad NyS Nydanske Studier & Amen kommunikationsteori 7, 1974, s. 7-30 Akademisk Forag www.nys.dk NyS og artikens forfatter Betingeser for brug af denne artike Denne artike er omfattet af ophavsretsoven, og der må citeres fra den. Føgende betingeser ska dog være opfydt: Citatet ska være i overensstemmese med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formået Ophavsmanden ti teksten ska krediteres, og kiden ska angives, jf. ovenstående bibiografiske opysninger. Søgbarhed Artikerne i de ædre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandet. OCR står for optica character recognition og kan ved tegngenkendese konvertere et biede ti tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidertid kan der opstå fej i tegngenkendesen, og når man søger på fx navne, ska man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % påideig.
7 Ebbe Grunwad, Århuf? ASPEKTER AF MODALE UDSAGNS DYBDESTRUKTUR ) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indedning.................................. 7 2. Modaord og adjektivkonstruktioner................. 8 3. To kategorier af modaord.................... 17 4. Sammenfatning.................................... 29 5. Litteraturiste................................. 3 o 1. Indedning 1. 1. Man vi i amindeighed kunne skene meem mindst to kategorier af modaord, (1) de spatio-akceptibe og (2) de ekspressive. Argumentationen+) vi i s& tifæde kunne tage udgangspunkt i en iingvistisk forstand overfadestrukture anayse: P& grundag af en undersøgese af et materiaes syntaktiske kombinations- og kontrastmuigheder ekstrapoeres de abstrakte kategoribenævneser spatiaitet, akceptibiitet og ekspressivitet. Disse har en dobbet funktion: P& den ene side ska de som kategorier sammenfatte resutaterne af den syntaktiske anayse. Disse sandsyniggør sruedes, at regerne for anvendesen af det enkete modaord er særtifæde af noge mere generee reger, som kommer ti udtryk i de abstraherede kategoriers indbyrdes forhod. P& den anden side ska de som benævneser nærmere specificere de kommunikative funktioner der manifesteres gennem brugen af kategorierne. Det fremherskende synspunkt er i denne forbindese, at der best&r en sammenhæng meem den overindividuee sprogige struktur man kan p&vise og den funktion en s&dan struktur har, n&r dee af den aktuaiseres i en meddeesessituation. S&edes orienterer brugen af kategori (1) meddeesen i forhod ti edmodsætningerne ja : nej og nær : ikke-nær, absout absout ikke } han har { gjort det muigvis næppe +) ) En s&dan er søgt gennemført i Grunwad (1970). Noterne ti denne artike findes p& side 151-152.
8 medens kategori (2) emotiviserer meddeesen indenfor et i anaysen vanskeigere differentierbart kompeks af kategoried, han har { desværre hedigvis gudhjæpemig } {besynderig ~ok} gjort det. 2. En anayse af modaordenes ogiske og grammatiske struktur foretaget under en transformationsgrammatisk synsvinke vi kunne underbygge denne antagese af to forskeige modaordskategorier, og den vi kunne vise, at modaordene som hehed ofte indgår i transformatione forbindese med besægtede adjektivkonstruktioner. Endvidere vi man kunne finde en begrundese for, at noge adjektivkonstruktioner kan adverbiaiseres, andre ikke. Og man vi kunne vise, at de ekspressive modaord ader sig differentiere på et sikrere grundag. 2. Modaord og adjektivkonstruktioner Det er sandsynigt, at en grammatik for dansk må indehode transformationsreger, som kan derivere de feste modaord fra strukturer, som også igger under visse adjektivkonstruktioners overfadestrukturer. De nævnte forbehod tages, des fordi noge enkete modaord såsom 'desværre' eer måske' ikke kan anayseres ud fra dette synspunkt, des fordi angtfra ae adjektivkonstruktioner kan parafraseres i modaordskonstruktioner. Synspunktet gør det imidertid muigt at se kassen af muige modaord som i det mindste devis defineret som en underkategori ti en kategori af adjektiver. Denne kategori af adjektiver kan defineres ved sin muighed for at optræde i bestemte konstruktioner, den har med andre ord sin specifikke subkategorisering. 2.. Det er et reevant faktum, at angt de feste modaord indehoder en adjektivstamme:
9 svarende ti muigvis sandsynigvis rimeigvis bekageigvis ykkeigvis besynderigt nok finder vi muig sandsynig rimeig bekageig ykkeig besynderig Disse adjektiver adskier sig fra andre adjektiver ved at optræde med en subjekt-np, som dominerer enten et abstrakt N eer en edsætning. S&edes kan vi have: At Hækkerup er EF-tihænger er { muigt sandsynigt rimeigt bekageigt ykkeigt besynderigt derimod kan vi ikke have: *At Hækkerup er EF -tihænger er { hurtigt gamtmett rus en angsomt Der er med andre ord argumenteret for to kategorier af adjektiver, hvoraf den ene kan indsættes i strukturer af typen (A) s (B) s /~ /~ NP VP NP VP /~ /\ s v MVP [:~bstr] 6 v MVP C op [+adj] C op [+adj] Et ed i denne adjektivkategoris subkategorisering biver derfor føgende seektionsrege:
o Cop-- Ved denne form for subkategorisering af adjektiverne paceres de funktionet i samme storkategori som verberne, hviket der efterhihden er god tradition for indenfor den nyere sprogforskning. Hvis vi indsætter et abstrakt substantiv som 'ordning' i P-strukturen bekræftes seektionsregens udformning: muig sandsynig. { rimeig Ordnmgen er bekageig ykkeig besynderig tisyneadende modargumenter2) mod regens udformning er imidertid fg. udtryk med 'manden' som er [-abstr]: Manden er { *muig *sandsynig *rimeig * bekageig ykkeig besynderig Dette kunne tages som et indicium på det nødvendige i at foretage en yderigere subkategorisering. En anden muighed er imidertid en reduktion af udgangspunktet, såedes at (B) biver betragtet som deriveret af (A). Dette vi få ti føge at eksikaske formativer ikke bot som ) 'hurtighed 1, 'angsommeighed', 'ordning' etc., men også som 2) 'vod', 'herredømme', 'frihed', etc., må antages at være afedt af prædikater i underiggende sætningsstrukturer3. Regerne for substantiver, der ekspicit er afedt af adjektiver og verber er i den forbindese ette nok at gennemskue. Vanskeigere er det med størreser uden afedningsendeser som i 2). Ord som i ) må antages at være deriveret med udgangspunkt i strukturer af typen4 )
11 (C) { s /~ P NP 1 angsom hurtig x ordne Størreser som i 2) mi. vi derimod antage indsat af postsemantiske substitutionsreger. Disse reger vi være udformet, si. at de kan forbinde substantiverne med deres verbae substitutter i dybdestrukturen. Et udtryk som 'poitiets vod mod demonstranterne' vi da være afedt af en dybdestruktur, som meget igner den der igger bag udtrykket 'poitiet undertrykker demonstranterne 1 : (D) s ~~ P NP NP undertrykke x y x y poitiet demonstranterne Det er kart at dette synspunkt kompicerer beskrivesen af abstrakte substantiver, men det simpificerer den pi. en anden ed. Sruedes vi vi nu kunne reducere udgangspunktet for subkategoriseringen af de adjektiver, der kan konverteres ti modaord, idet struktur (B) nu kan betragtes som afedt af struktur (A). Den seektionsrege der indgi.r i den modae adjektivkategoris subkategorisering er herefter [ +adj ~ [ + / S C op Det der afgrænser de modae adjektiver overfor andre adjektiver er med andre ord deres evne ti at tage sætninger som subjekt. 2. 2. Der er argumenteret for to ting: 1) at modaordene (med de nævnte forbehod s. 8) indgi.r i transformatione forbindese med en kategori af adjektiver, 2) at denne kategori af adjektiver adskier
12 sig fra andre adjektiver ved at kunne tage S'er som subjekt. Hvis 2) er korrekt har vi en forkaring pi, hvorfor vi ikke finder udtryk som *'Hækkerup er hurtigvis EF-tihænger'. Argumentationen for ) kan udbygges med føgende: Hvis vi ikke antager forbindesen meem modaordene og de tisvarende adjektivkonstruktioner m& udtrykkene Hækkerup er bekageigvis EF -tihænger Det er bekageigt, at Hækkerup er EF-tihænger deriveres fra forskeige dybdestrukturer, sevom de intutitivt er synonyme. 2. 3. Der er i det foreg&ende anvendt to forskeige teknikker ti at specificere S med: en syntaktisk ((A) og (B)), en i modificeret forstand prædikatsogisk ((C) og (D)). Fordeene ved at anvende den prædikatsogiske specifikationsteknik er, at dybdestrukturens betydningsreationer derved kommer direkte ti udtryk. Hermed betones det ats/i at en syntaktisk specifikation ader sig oversætte ti en prædikatsogisk. Siedes (A) ti5) (E) s /~ P NP [ +adj] s L Med udgangspunkt i denne specifikation af dybdestrukturen biver det muigt at fremføre endnu et argument, der støtter antagesen om fæes dybdestruktur for modaord og adjektivkonstruktioner. Man har ænge været kar over, at modaord adrig optræder i imperativkonstruktioner, og (E) viser sig netop ved nærmere prøvese at være umuig som udgangspunkt for dannesen af imperativ. Ristriktionen er noteret af Katz & Posta (1964, s. 77) som muigvis (1) du kører { bekagei_gvi_s s andsyngv1s hedigvis
13 (2) { muigvis bekageigvis sandsynigvis hedigvis Med udgangspunkt i den prædikatsogiske anayseteknik i (E) kan vi formuere dybdestrukturen for (1) som --------Q (F) s p ~ hedig ----- 0 ------ p NP køre du idet vi bemærker, at anvendesen af 'hedig' ( - [+adj]) forudsætter, at NP dominerer et S. Udgangspunktet for dannesen af imperativ er af Langendaen (1969, s. 123) formueret efter føgende princip: (G) Hvad der her er væsentigt at bemærke er føgende: I den struktur, der indsættes som tredie argument 6 ) (i prædikatsogisk forstand) i imperativstrukturen, ska der være et pronomen i 2. person som agent. Dette sidste forhod forkarer bandt andet, hvorfor et udtryk som (3) Vid svaret p& spørgsmruet
14 ikke er het akceptabet: 'du', der indg&r som argument i 'vide' 's dybdestruktur, indg&r nemig ikke som agentiv, men som dativ (jfr. Fimore (1968, s. 31 )). Det er kart, at en struktur som (F) i sin hehed adrig kan indg& som argument i en imperativstruktur, eftersom argumentet for 'hedig' er et NP, der dominerer et S. Derimod kan som vist i (G) en de af (F) godt indg&. Imperativen kan fortokes som en impicit performativ (jfr. Rass, 1970, s. 223), undertiden ekspicit reaiseret som 'befae' eer 'beordre'. En ogisk konsekvens af den foregående anayse er derfor, at den formaisering, der her er foretaget af modaordenes og adjektivkonstruktionernes fæes dybdestruktur, også forhindrer dannesen af udtryk som { muigvis } (4 ) *J b fa D bekageigvis eg e er em sandsynigvis hedigvis at gå eftersom dybdestrukturen af (5) Jeg befaer Dem at gå er (H) s -;;;;?~ P NP NP NP /\ /\ befae K K K N S /""' af jeg ti Dem P NP /\ gå K N af Dem 2. 4. Anayserne peger ae i samme retning: Modaordene har samme prædikat i dybdestrukturen, som de adjektivkonstruktioner, der tager sætninger som subjekt. Probemerne med udtryk som måske', 'desværre', næppe', 'ingenunde', 'vistnok' o.ign. er ikke øst her.
15 Det er imidertid min opfattese, at disse størreser på samme måde må betragtes som forbundet med prædikater i dybdestrukturen. Men i modsætning ti de øvrige er de forbundet via postsemantiske substitutionsreger (jvf. denne artike s. Of. ) af den type Chafe (1970) omtaer (s. 51 ff.). Såedes kunne man f. eks. forestie sig, at 'desværre' var forbundet med samme dybdestrukturee prædikat som 'bekageigvis', 'måske' med samme prædikat som 'muigvis'. En redegørese for disse reger vie være en redegørese for ordenes synonymi. Et andet probem, som anaysen har rejst, og som ikke er forsøgt øst i det foregående er sammenhængen meem udtryk af typen (6) Jeg bekager, at Hækkerup er EF-tihænger (7) a. Det er bekageigt, at Hækkerup er EF-tihænger. b. Hækkerup er bekageigvis EF -tihænger. Hvordan forhoder 'bekage' sig ti 'bekageig'? Det gæder for (7) a. og b., at de er synonyme, at samme dybdestruktur igger ti grund for dannesen af dem. Udgangspunktet for dannesen af (6) må nødvendigvis være et andet, hvis man tiægger ekspiciteringen af 'jeg' betydningsfunktion. Der kan argumenteres for disse forskee ved at sammenstie føgende udtryk: (8) a. Det er bekageigt { for for for mig} dig ham, at H... b. Hækkerup er bekageigvis { for for for dig mig} ham EF-tih. (9) a. *Jeg bekager {~~~ :~g}, at H.... for ham b. J eg bekager { ~~:~~~ :~g }, at H.. overfor ham
16 Eksemperne viser at den overfadestrukturee reaisation af jeg+ bekager nødvendiggør en anden præpositionsforbindese. En konsekvens af disse forhod kunne være en antagese af to forskeige dybdestrukturee prædikater 'bekage' og 'bekageig' med forskeige muigheder for at specificere forhodet meem dybdestrukturee argumenter. Antagesen vie imidertid stride imod princippet om simpehed i beskrivesen, samt mod ae tidigere teorier om et afedningsforhod meem de to størreser. En anden mere næriggende muighed er at antage en specie kasusrammespecifikation (jvf. Fimore ( 968), s. 27) for prædikater, der igger bag ord som 'bekageigvis', 'begribeigvis' o.ign. Ved kasus forstås den betydningsreation, der består meem et prædikat og hvert enket af dets argumenter. Såedes angiver f. eks. de forskeige præpositioner i strukturerne (G) og (H) forskeige kasusreationer. En specifikation af kasusrammen for prædikatet bag 'bekage'/ 'bekageig', der tog hensyn ti størresens forskeige formationsmuigheder kunne da være hvor S står for sætning i objektiv, A for agentiv, L for okativ og D for dativ. Den abstrakte størrese 'bekag' eer bedre BEKLAG formerer da to forskeige dybdestrukturer (I a) S, (I b) S _;-----;~ P NP NP P NP NP NP r BEKLAG 1 S 1 (L) 1 A BEKLAG S (D) Hvis (I a) væges, væges samtidigt udgangspunktet for (8) a. og b. Hvis (I b) væges, væges samtidigt udgangspunktet for (9) b, Når (9) a. er uakceptabe, er det fordi præpositionen 'for' i overfadestrukturen postuerer tistedeværesen af en dativ i dybdestrukturen ved siden af en agentiv, og dette strider imod kasusrammespecifikationen. 'Overfor' i overfadestrukturen er derimod akceptabe, fordi den kan forbindes med en okativ i dybdestrukturen.
17 Antagesen af ovennævnte kasusrammespecifikation bekræftes ved forsøg på passivvending: (7) a. og b. kan ikke passivvendes, fordi dette vie forudsætte tistedeværesen af en agentiv i dybdestrukturen. (6) kan passivvendes, fordi en sådan agentiv er tistede. Et forsøg på maksima udfydning af den passivvendte sætning (6) viser også, at (I b) er dens dybdestruktur: (1 O) Det bekages (overfor befokningen) (af mig). at. hvor 'overfor' er okativens reationsangivese, 'af' agentivens. 3. To kategorier af modaord Jeg har i det foregående afsnit behandet modaordene som en hehed, idet jeg har iagttaget og formaiseret de restriktioner, der argrænser de modae prædikater i dybdestrukturen overfor den større kategori af adjektiviske og verbae prædikater. Det betyder dog ikke, at de indadti fremtræder som en kategori, hvor de enkete størreser udviser ensartede grammatiske egenskaber. En subkategorisering af modaordene er som antydet i indedningen nødvendig, des To modaordskategorier er noteret des af mig sev (1970) des af Schreiber (1971 ). Mit kriterium var syntaktisk og, som det vi vise sig, et særtifæde af det som ska beskrives nedenfor. for at redegøre for noge fundamentae funktionsforskee, des for at forkare eksistensen af forskeige principper for dannesen af modaord. Udgangspunktet var ordenes funktion som svar på ja/nej-spørgsmå (eer hehedsspørgsmå). Den ene gruppe (de ekspressive) forudsatte såedes et ekspicit ja eer nej, når de indgik som svar: (11) Var der mange mennesker i teatret? ja } {:~~~~;~ nej hedigvis uhedigvis nok Den anden gruppe derimod (de spatioakceptibe) fungerede i sig sev som en modifikation af ja:nej poariteten: 2
18 (12) Var der mange mennesker i teatret? (ja) (nej) { afgjort muigvis formodentig sandsynigvis { næppe ingenunde Schreiber fremfører en række argumenter for deres forskeighed, hvoraf det afgørende er et andet særtifæde af det kriterium som beskrives nedenfor. Hans udgangspunkt er udtryk af typen: (13) a. Noge mennesker mener, at Krag muigvis ikke ønsker at være EF-tihænger. b. Noge mennesker mener. at det er muigt, at Krag ikke ønsker at være EF -tihænger. (14) a. Noge mennesker mener, at Krag bekageigvis er EF-tihænger. b. Noge mennesker mener. at det er bekageigt, at Krag er EF -tihænger. Hvor (13) a. og b. ækvivaerer semantisk, er (14) a. og b. p~ afgørende m~de forskeige. Der kan redegøres for forskeene p~ føgende m~de: N~ (14) b. betydningernæssigt er forskeig fra (14) a er det fordi omskrivningen har f~et ti føge, at afsenderen i b, forudsætter, at sætningen 'Krag er EF-tihænger' er sand. Det gør han ikke i (14) a.. N~r (13) a. og b. er forskeig fra (14) a. og b. er det fordi en s~dan omskrivning ikke f~r de samme ogiske føgevirkninger. Man skener i teorien meem to typer af udsagnsimpikationer: p~stande, som kan være direkte ("assertionsn). eer indirekte (nentaiments"), og forudsætninger (npresuppositions"). (Se Fimore (1970), Kiparsky & Kiparsky (1970) og Schnitzer (1971 )). Jeg vi i det føgende forsøge at vise, hvoredes opdeingen af modaordene i
~------ ----------- ---- - -------~-~-~------------- ------~--------- - ---- ------------~-- ~- 19 to fundamentae kategorier netop har deres forhod ti disse forskeige betydningsfunktioner som baggrund. 3. 1. Der findes prædikater, der impicerer, at den fremsatte påstand og de deraf føgende indirekte påstande er sande, og der findes prædikater, der impicerer, at bestemte forudsætninger er sande. Et udsagns direkte påstande og evt. forudsætninger er impiceret ved hjæp af sprogige transformationsreger, medens de indirekte påstande er impiceret ved hjæp af ogiske sutningsreger. Det er bevet en centra opgave indenfor nyere generativ semantik at anaysere disse to forskeige typer af sprogigt bestemte udsagnsimpikationer og formuere reger for dem (prædikaternes redundansreger). Prædikaterne kan opdees i faktive og non-faktive prædikater. De faktive prædikater impicerer både påstande og forudsætninger, de non-faktive kun påstande. 'antage' non-faktivt: Prædikatet 'bekage' er faktivt, prædikatet ( 5) a. Jeg bekager, at han kommer. b. J eg bekager det faktum, at han kommer. c. Jeg antager, at han kommer. d. *Jeg antager det faktum, at han kommer. Eksemperne viser, at kun f aktive prædikater tiader at substantivet 'faktum' indsættes foran at-sætningen. Når dette er tifædet, skydes det, at sætningen 'han kommer' i a. og b. forudsættes at være sand, medens den i c. og d. påstås at være sand. I den semantiske beskrivese må der kart skenes meem de sætninger, eer propositioner, som afsenderen direkte påstår er sande, og dem, som afsenderen forudsætter er sande. En semantisk teori vi repræsentere påstande som prædikater i underiggende propositioner. I en kompeks proposition, der f. eks. består af semantiske komponenter såsom s 1 bevirker s 2 ', s biver' eer 'N ønsker S', vi de understregede ord være direkte påstande. Indirekte påstande vi være dem, der føger ved appikation af ogiske sutningsreger (eks.: s biver'~ "'('S ikke biver') ).
~-~- ----------- --- ----"--- --~- ~ ----~- ----~-~-- ~-- ---~--~-- ----~-~-- ---------~-~~- ---- 20 Sætningen (16) Maren vasker tøj kan specificeres som (J) p ---~1--- NP NP bevirke s 2 Maren /~ P t bive NP s3 p/ 'N-P ren tøj hvor de understregede prædikater er påstande. Man kan formuere redundansreger, der omformer semantiske træer ti træer, der specificerer de impicerede påstande: Man kan på samme måde formuere redundansreger for hvert enket prædikat. Disse muiggør derivation af træer, der specificerer prædikatets impicerede forudsætninger: Prædikatet 'bive' under s 2 er et overgangsprædikat, der forudsætter, at det argument, der kvaificeres af 'bive' er negeret indti overgangstidspunktet. F. eks. : Hvis 'væggen biver grøn' er sand, forudsætter det, at væggen, før den biver grøn, er ikke-grøn. Denne forudsætning er ikke en ogisk impikation, men en sprogig impikation, d. v. s. den er impiceret af 'bive' 's betydningsstruktur. Der kan på baggrund af anayser af
21 sd.anne betydningsstrukturer formueres reger for hvert enket prædikat. Ved hjæp af disse reger kan forudsætningerne deriveres: {L) S ~ ""- p NP /""' bive P NP FORUDSÆTTER r! y J L _ x --------------- s ~~p /~ /---. p NP P NP j "'Y x indti /~ P NP bive S /~ ip y x _j som æses: 'x biver y' forudsætter. at propositionen x er "'Y er sand indti det tidspunkt. hvor sætningen x er y biver sand. Den strukturee beskrivese af 'bive' 's forudsætningsstruktur er kun en de af beskrivesen af {16) 1s forudsætningsstruktur. fudstændig beskrivese af denne ska ikke foretages her. hvor det udeukkende er det principiee der ska demonstreres. J eg vi derimod vise. hvoredes man p~ En en ret enke m~de eksakt kan afgøre. hvike impicerede propositioner der er p~stande. og hvike der er forudsætninger. idet et udsagns forudsætninger under negation atid vi være konstante. medens p~standene berøres: {17) Maren vasker ikke tøj 2*
22 er en negation af struktur (J) som hehed, men ikke af prædikaternes impicerede forudsætninger. Disse kan negeres, men så ska det gøres ekspicit. Dette får som konsekvens, at hvor det positive udsagn er referentiet entydigt (med undtagese af modsætningen meem det universee og det specifikke) biver det negerede udsagn referentiet fertydigt. Negationens struktur er for enke ti at den virker på udsagnets omfattende forudsætningsstruktur. Når et udsagn negeres kan man såedes sutte sig ti negationen af en række forskeige forudsætninger. Negation af en forudsætning vi i praksis sige, at en anden eer andre forudsætninger, end dem udsagnet impicerer, faktisk er tistede. Derfor må det angives ekspicit: (18) a. Maren vasker ikke tøj - det er ikke snavset b. Maren vasker ikke tøj - det er Ese c. Maren vasker ikke tøj - men hænder d. Maren vasker ikke tøj - hun ægger det sammen e. Maren vasker ikke tøj - hun har fået et andet arbejde Heraf kan man groft sutte sig ti den forudsætningsstruktur, som det positive udsagn impicerer: ) tøjet er snavset, 2) Maren eksisterer, 3) TØjet eksisterer, 4) Maren udfører handinger, der kan kvaificeres som 'vaske' 's betydningsstruktur, 5) Maren vasker tøj enten i a amindeighed eer nu. Denne forudsætningsstruktur vi kunne formaiseres som i (L), og man kan opstie den hypotese, at det der kvaificerer en forudsætningsstruktur som akceptabe er dens grad af ækvivaens med en given perception af en bestemt hændesesstruktur. Når denne ækvivaens er uopfydt, må forudsætningsstrukturen justeres ved ekspicit negation. 7)
23 3. 2. Der er argumenteret for antagesen af to typer af sprogige redundansreger: 1) en type der bruges ti derivation af direkte påstande, 2) en type der bruges ti derivation af forudsætninger. Det afgørende i forbindese med modaordenes subkategorisering er, at brugen af de spatio-akceptibe modaord bevirker, at forudsætningernes derivationsreger berøres, enten ved at de suspenderes eer ved at de konverteres. Hvor (16) med det nævnte forbehod er referentiet entydig, (17) referentiet fertydigt, er den referentiee funktion af (18) Maren vasker muigvis tøj eimineret, hvorimod der er føjet en ny påstand ti, nemig (M) ~s~ P NP muig 6 (Struktur (J)) Heroverfor finder vi i udtrykket (19) Maren vasker faktisk tøj en anden form for eiminering af de forudsætninger, der gæder for (1 6), idet forudsætningsstrukturen her er konverteret af påstanden 'det er et faktum, at... 1 fra at være en forudsætning der bestemmer udsagnets sandhedsværdi, ti at være en de af påstandsstrukturen, Derfor er (20) Det er faktisk umuigt at køre i sporvogn på månen mere akceptabe end
24 (21) *Det er mærkeig nok umuigt at køre i sporvogn pi. mi.nen hvor man i (20) pi.sti.r noget, som nogen næppe kan være uenig i, si. forudsætter man i (21 ). at en kar umuighed pi. et eer andet tidspunkt kunne have været muig. At s 1 er muig' i (M) betyder ikke, at s 1 ikke kan kvaificeres af en bestemt forudsætningsstruktur, men at denne forudsætningsstruktur ikke kan være forudsat, når s 1 samtidig kvaificeres af prædikatet 'muig'. Heraf føger. at prædikatet 'muig' adrig vi kunne kvaificere en pi.standsstruktur. hvis meddeesessituationen samtidig nødvendiggør en forudsætningsstruktur. Det er f. eks. et bioogisk, fysioogisk og psykoogisk faktum, at spørgsmi.iet (22) GØr det ondt, at du skærer dig i fingeren? kun kan sties og besvares, når forudsætningen '~ føer X eer.-vx 1 er tistede. Hvis dette ikke er tifædet, er den bioogiske, fysioogiske og psykoogiske konstitution atypisk (hvis modtageren er fakir i trancetistand), og det er derfor absurd at stie spørgsmruet og umuigt at besvare det. Af samme grund vi svaret muigvis (23 ) *J { a, sandsynigvis vistnok sikkert i denne situation (den typiske) være et meningsøst svar, fordi det postuerer et fravær af en forudsætning, som i kraft af meddeesessituationens materiee karakter med nødvendighed er tistede. Heroverfor er svarene { faktisk (24) Ja, naturigvis sevføgeig og
25 (25) Ja, { desværre bekageigvis akceptabe svar. (24) fordi der p&st&s en sandhedsværdi af udsagnet 'det gør ondt', som er i overensstemmese med de forudsætninger meddeesessituationen med nødvendighed fremkader. (25) fordi denne sandhedsværdi forudsættes. At det er forskeen p& at p&st& og at forudsætte sandhedsværdien, der adskier (24) og (25). fremgår også af de benægtende svar faktisk ikke (26) nej, { naturigvis ikke sevføgeig ikke. {desværre ikke <27 ) nej, bekageigvis ikke Hvor man i (26) p&står, at sætningen 'det gør ondt' er fask, gør man det ikke i (27). Reaktionen på svaret i (26) vi da også være 'det passer ikke! ', men ikke p& svaret i (27). hvor forudsætningen for sandhedsværdien ikke antastes. 3. 3. Jeg kan herefter præcisere forskeen meem p& den ene side de spatio-akceptibe og på den anden side de ekspressive modaord (jvf. Grunwad (1970, s. 94)): Det er i det væsentige en forske, hvor brugen af de ekspressive modaord muiggør derivation af p& stande ~ forudsætninger, og hvor brugen af de spatioakceptibe modaord muiggør derivation af p&stande, men forhindrer derivation af forudsætninger. Dette svarer ti (jvf. ovf. s. 19), at de ekspressive modaord konstituerer en kategori af f aktive prædikater, hvor de spatio-akceptibe konstituerer en kategori af non-faktive prædikater. Når de faktive prædikater obigatorisk medfører et ekspicit ja eer nej som svar p& hehedsspørgsmå (jvf. ovf. s. 17 f.) er det fordi faktive prædikater ikke ændrer udsagnets forudsætningsstruktur. Men når hehedsspørgsmå formueres er det netop på baggrund af en forudsætningsstruktur, der er uhodbar i den forstand, at den samtidig kan have positiv og negativ sandhedsværdi. Spørgsmået
26 (28) Var der mange mennesker i teatret? har som forudsætning sætningen 'der var mange mennesker i teatret', kvaificeret som både sand og fask. Hvis svaret på spørgsmået er 'desværre' eer 'uhedigvis', er det derfor en samtidig derivation af den uhodbare forudsætning er både sand og fask', hvis svaret er 'muigvis' eer 'sevføgeig' forhindres denne derivation. I første tifæde samtidig med at sætningen påstås at være hverken sand eer fask i andet tifæde samtidig med at den påstås at være sand. Jeg antager (d. v. s. påstår, ikke forudsætter), at dette er et særtifæde af den semantiske generators modstand mod kontradiktion. 3. 4. Forskeene meem de betydningsstrukturer, der igger bag brugen af f aktive hhv. non-faktive modaord, danner tiige baggrund for en række markante forskee i forbindese med dannesen af dem. Svarende ti adjektivudtrykkene i (28) a. Det er hedigt, at Krag er EF-tihænger b. Det er sandsynigt, at Krag er EF-tihænger finder vi de antonyme adjektivudtryk i (29) a. Det er uhedigt, at Krag er EF-tihænger b. Det er usandsynigt, at Krag er EF-tihænger Og svarende ti modaordsudtrykkene i (30) a. Krag er hedigvis EF-tihænger b. Krag er sandsynigvis EF-tihænger finder vi den korrekte antonymi i (31) Krag er uhedigvis EF-tihænger og den ukorrekte antonymi i
27 {32) *Krag er usandsynigvis EF-tihænger Hvor både det positive og det negative eement i de ekspressive prædikater tisyneadende kan indgå i en adverbiaiseringsproces, forhoder det sig het anderedes med de spatioakceptibe prædikater: {33) muig muigvis umuig * umuigvis naturig unaturig naturigvis * unaturigvis sandsynig usandsynig sandsynigvis * usandsynigvis Det kunne se ud somom muigheden for at adverbiaisere spatioakceptibe prædikater er afhængig af tistedeværesen eer fraværet af et negativt præfix. Herimod taer imidertid {34) tvivsom *utvivsom *tvivsomt utvivsomt (= faktisk) Kima {1964, s. 311 ff.) har argumenteret for at visse ord må subkategoriseres med modsatte værdier af en faktor, som han kader [affekt]. Han iagttager såedes, at størreser, der specificeres med [+affekt] er en forudsætning for brugen af universee kvantorer i sproget {"det gæder for ethvert x, at. "). De størreser, der må specificeres med den positive værdi af denne faktor er b. a. negationen, ordet kun i en specie anvendese samt interrogationen. Med udgangspunkt i den universee kvantor 'nogensinde' biver føgende sætninger såedes korrekte: {35) a. Jeg tror ikke, at en moder nogensinde vi kunne eske ham b. Kun en moder vi nogensinde kunne eske ham
28 c. Vi en moder nogensinde kunne eske ham? og føgende sætninger ukorrekte: (36) a. *Jeg tror, at en moder nogensinde vi kunne eske ham b. *En moder vi kun nogensinde kunne eske ham c. *En moder vi nogensinde kunne eske ham De understregede ord i (35) må ifg. Kima specificeres som [+affekt]. Paraee reationer meem adjektiverne i (33) og (34) og de universee kvantorer er noteret af Schreiber (1971 ). De indicerer at det for hvert adjektivpar gæder, at den ene størrese må specificeres med [+affekt], den anden med [-affekt]: (35) Det er { usandsynigt umuigt } unaturigt tvivsomt (om) [+affekt] ' at en moder nogensinde vi kunne eske ham (35) *Det er {:~~~~igt} naturigt [-affekt], at en moder nogensinde vi kunne eske ham Svarende ti de adjektiver, der specificeres med faktoren [-affekt] findes der et modaord, men ikke ti de adjektiver der spe-cificeres med faktoren [+affekt]. Subkategoriseringen af adjektiverne må som føge heraf udvides, såedes at vi i transformationernes strukturindeks finder en rege formueret efter princippet
.. xyz - +adj ~affekt. -f aktiv. modaord 29 4. Sammenfatning Anaysen har vist, at de antageser, der bev fremsat og begrundet i hovedfagsspeciaet, var rimeige. Det er nødvendigt at antage to forskeige kategorier af modao~d. Min tidigere beskrivese af de ekspressive modaord er her udbygget med en redegørese og en argumentation for en kategori af faktive modaord. Disse er karakteriseret ved ikke at berøre udsagnets forudsætningsstruktur. De føjer bot en ny p!stand eer nye p!stande (n. afsenderens) ti en i forvejen eksisterende påstandsstruktur. Beskrivesen af hovedfagsspeciaets spatio-akceptibe modaord er her udbygget med en påvisning af, hvoredes brugen af dem eiminerer udsagnets forudsætningsstruktur, og hvoredes de på denne baggrund må kategoriseres som nonfaktive prædikater. En beskrivese af modaiteten som hehed omfattende ikke.bot brugen af modaordene, men også regerne for brugen af modaverberne, m! for mig at se sætte ind her: i beskrivesen af prædikaternes faktivitet. Endvidere er der føjet en het ny synsvinke ti, hvorunder visse adjektivkonstruktioner fremtræder med en dybdestruktur, der er identisk med modaordenes. Deres (i overfadestrukture terminoogi) sætningsemantiske funktion biver herved modsvaret af et prædikat i dybdestrukturen, som er umiddebart domineret af specifikationens initiasymbo, og som forudsætter, at det argument der kvaificeres er et S.
30 5. Litteraturiste Chafe, Waace L. (1970): Meaning and the structure of anguage. (Chicago). Chomsky, Noam (1965) Aspeeta of the theory of syntax. (MIT). Fimore, Chares J. ( 968): The case for case. (In Emmon Bach & Robert T. Harm s (eds. ): Universas in inguisti c theory. New York). Fimore, Chares J. (1970): Types.of exica information. (In Ference Kiefer (ed.): Studies in syntax and semantics.) Grunwad, Ebbe (1970): Neksusadverbierne i nudansk, især med henbik på de modae enheders brug og funktion. (Århus, hovedfagsspeciae). Haiday, M. A. K. (1970): Functiona diversity in anguage as seen from a c;onsideration of modaity and mood in Engish. (Foundations of anguage vo. 6, nr. 3, s. 322-361 ). Jackendoff, Ray S. (1971 ): Moda structure in sernantic representation. (Linguistic inquiery, vo.ii, nr.4, s.479-514). Katz, J. J. /Posta P. M. (1964): An integrated theory of inguistic descriptions. (MIT). Kiparsky, P. /Kiparsky, C. (1970): Faet. (In M. Bierwish & K. E. Heidoph (eds.): Progress in inguistics. The Hague). Kima, E.S. (1964): Negation in engish. (In J.A.Fodor & J.Katz (eds.): The structure of anguage. New Jersey). Langendoen, D. T. (1969): The study of syntax. (New York). Ross, J. R. (1970): On decarative sentences. (In R. A. Jacobs & P. S. Rosenbaum (eds.): Readinga in engish transformationa grammar. Watham, Mass.). Schnitzer, M. L. (1971 ): Presuppositions, entaiment and Russe's theory of descriptions. (Foundations of:.anguage, vo. 7, nr. 2, s. 297-299. Schreiber, P. A. (1971 ): Some constraints on the formation of engish sentence adverbs. (Linguistic inquiry, vo. II, nr; 1, s. 83-1 O). ------ ---
1 51 Noter ti: "ASPEKTER AF MODALE UDSAGNS DYBDESTRUKTUR" 1 ) Artiken er en svagt modificeret udgave af en opsats fra jui 1 972. Den indgik som ed i min magisterkonferens. 2) Exx. er argumenter mod regen, fordi noge af de adjektiver, som her forsøges samet under samme kategoribetegnese, skier sig ud fra kategorien som hehed, ikke s& meget ved at være uakceptabe ('muig' 'sandsynig'), men derimod ved at være tvivsomme ('rimeig', 'bekageig') eer akceptabe ('ykkeig', 'besynderig') i forbindese med 'mand' som subjekt. En rege af denne type vi forhindre dannesen af de mere eer mindre korrekte udsagn. Og det er jo ikke meningen med den. 3) Abstrakte substantiver betragtes at s& efter denne operation som en overfadekategori, ogs& sevom de rent morfoogisk ikke er afedte. 4) Denne nye specifikationsteknik og dens forhod ti den teknik, som anvendes i beskrivese af (A) og (B), vi bive nærmere forkaret i afsnit.2...2.. 5) P& denne m&de fremg&r det tydeigere, hvordan man - på dette beskrivesesniveau - "reducerer" de traditionee ordkasser og, som det er sagt tidigere, f. eks. betragter verber og adjektiver (og ats& nu ogs& substantiver) som tiforordnet samme "ogiske" storkategori. Forskeen meem de traditionee ordkasser ses under denne synsvinke som noget, der er et resutat af de transformationsreger, der omformer de betydningsspecificerede dybdestrukturer. En bredere og mere detajeret argumentation for denne udformning af grammatikken er fremført af de s&kadte 3. generationsfok, det vi stort set sige de fok, hvis sprogteori bygger p& en kritik af Chomsky (1965). Jfr. fx. Fimore (1968) samt de øvrige artiker i denne bog. 6) Dybdestrukturen repræsenteres atså her ved hjæp af 3 kategorier: (1) 'prædikater', som noteres P og som ikke bot omfatter verber, men og s& adjektiver og substantiver. (2) 1 argumenter', som har referentie funktion, og som i de anførte exx er noteret NP. I virkeigheden dækker termen 'argument' kun kernen i NP, medens kernens kvaitet specificeres af en sags reativsætning. Ex: Hvis NP er enheden 'bord' er argumentet eer kernen her et 'x', hvorti udsagnet 'som er et bord' knytter sig. Formaiseret: 'bord(x)'. I naturigt sprog: 'der findes et x, som er et bord'. Denne notationsteknik har ingvistikken hentet fra den formee ogik. Sidste kategori er (3) 'proposition', som betegner reationen meem et prædikat og argument(er). Den er i de anførte exx noteret S. De semantiske repræsentationer af dybdestrukturen konstrueres såedes efter føgende princip:
1 52 s~ P NP'er er herefter udviket transformationet. s p--... s /~ præs. P x. x. J så P x. Peter En sætning som 'Peter sår Oe' repræsenteres såedes af denne grammatik som tre strukturer. Disse sammenkobes transformationet: /s""'- _...--s""'- P x. J Oe ~ (meemiggende transformationer) ~ Peter sår Oe 7) Exx. der viser nødvendigheden af ekspicit negation af en sådan forudsætningsstruktur er b. a. spørgsmå som "Stemmer du stadig konservativt? 11 Sevom jeg svarer "nej! 11, berører jeg ikke forudsætningerne. Her er den væsentigste naturigvis, at jeg på et tidspunkt har stemt konservativt. Hvis denne sprogige forudsætnin~ strider imod min egen opfattese af, hvad jeg har stemt, ma jeg svare: "Jeg har adrig stemt konservativt".