Notat Dok. ansvarlig: SIH Sekretær: ILA Sagsnr.: s2014-377 Doknr: d2014-7308-2.0 10-06-2014 Sundhedstegn på markedet for havvind Af Silas Harbo, Cand. Polit og Energy MBA, konsulent i Dansk Energi. Det globale potentiale er stort indenfor havvind og det er en af de industrier, hvor Danmark har en unik førerrolle. Industrien er i en proces imod standardisering af komponenter og forretningsgange, hvilket i sig selv vil drive omkostningerne ned. Det gør også finansieringen billigere. I dette Indblik beskrives de faktorer, der gør at finansieringen - som fylder meget i omkostningsstrukturen - bliver billigere samt de fremtidige perspektiver. Der er efterhånden installeret 7GW vindkraft på havet. Dermed er markedet på vej imod en ny fase, hvor teknologien, processerne omkring arbejdet på havet og investorernes fortrolighed med investeringer i havvind udvikler sig markant. Vindmølleproducenter og energiselskaber forudser, at omkostningerne vil falde markant, og dermed stille havvind i en stærkere konkurrencemæssig situation. Konkurrencen ses også af, at der er fire prækvalificerede ansøgere til den kommende havvindmøllepark ved Horns Rev. Der er således fokus på at forbedre økonomien i havvindmøller langs hele værdikæden. Der er groft sagt tre generelle veje til at forbedre økonomien i havvind: Lavere produktionsomkostninger, mere effektiv håndtering af konstruktion og vedligeholdelse af vindmølleparkerne, samt bedre risikodeling og billigere finansieringen. En vej er produktionsomkostningerne, som relaterer sig til delkomponenter og til at gøre møllerne større. Her har der over tid været tydelig bevægelse. Siemens Wind Power meldte tidligere i april ud, at de forventer, at deres havmøllefundament kan blive 40 procent billigere. Vestas har nu en 8MW-vindmølle på plads og større møller forventes at give færre omkostninger. Tilsvarende har Dong Energy det som strategisk fokuspunkt, at prisen på strøm fra havmøller skal drives ned med 35-40 procent for investeringsbeslutninger truffet i 2020. Den franske industrikæmpe, Alstom, og koreanske Samsung er også på vej med en stor fælles satsning på havvindmøller. Der sættes også ind omkring selve arbejdet på havet. Man er efterhånden blevet langt mere fortrolig med udfordringerne, både hvad angår udvikling af holdbarheden på vindmøllerne samt planlægning og udførelse af konstruktion, drift og vedligehold. Den fremdrift har også været synlig over tid. Det er bl.a. her, at Dong Energys ambitioner om, at reducere omkostningerne ved strøm fra havvind spiller ind.
Dermed har det hidtidige, synlige fokus ligget på at sænke omkostningerne til vindmøller, fundamenter, kabler og installation. Ifølge det internationale agentur for vedvarende energi (IRE- NA) er der på den lange bane gode muligheder for at opnå den halvering, der skal til for at blive konkurrencedygtig med landvind. Dette på trods af at havvindmøllerne udfordres af, at den fremtidige ekspansion alt andet lige vil kræve, at der også skal arbejdes med større afstand til land og på større dybder, når fundamenterne skal stilles op. Dertil kommer nu det sidste men yderst vigtige element, nemlig finansieringen. Her sker der betydelige ændringer i disse år, givet nogle interessante udviklinger på de finansielle markeder omkring havvind. Det har bragt nye konstellationer på banen, ændret risikodelingen og timingen for hvornår der investeres og, ikke mindst, ser det ud til at nedbringe prisen. Dette Indblik fokuserer på disse nye og mindre synlige forandringer, som ikke desto mindre har stor betydning for den endelige prissætning af havvind i de kommende år. Nye investorer lukker kapitalgab Flere af Europas store energiselskaber har haft nogle særdeles hårde år rent økonomisk. Den økonomiske udvikling har medført, at flere selskaber har solgt aktiver fra, og samtidig ikke har ønsket at fortsætte den selvfinansierede ekspansion af kapitaltunge havvindfarme. Det har givet anledning til at institutionelle investorer, så som pensions- og infrastrukturfonde, er gået ind og har taget del i egenfinansieringen. Flere danske pensionskasser er gået forrest med at gå ind og bidrage til egenkapitalfinansieringen af allerede idriftsatte vindfarme, f.eks. købte PensionDanmark og PKA i 2011 halvdelen af Anholt Havvindmøllepark for ca. 6 milliarder kroner. Den øgede indsigt og kendskab til området er blevet fulgt af en stigende interesse for at investere i vindfarme. Ifølge Jerome Guillet, administrerende direktør for Green Giraffe Energy Bankers (GGEB) - en af branchens mest erfarne finansieringsrådgivere - har konkurrencen om at finansiere havvind bidraget til at presse omkostningerne til finansiering af havvind nedad. Det er et tydeligt eksempel på, at markedskræfterne her gør sit effektive arbejde med at reducere finansieringsomkostninger. Den seneste tendens er, at disse nye investorer ændrer adfærd i takt med, at de er blevet fortrolige med risikoen ved arbejdet på havet og investeringernes natur. Den øgede sikkerhed koblet med voksende konkurrence og dermed faldende forrentningspotentialer ved sen indtræden i projekterne, har motiveret dem til at investere i vindfarmene tidligere, dvs. under udvikling og opførelse. Dermed påtager de sig som noget nyt en decideret konstruktionsrisiko, hvilket billiggør det samlede projekt. PensionDanmark har via Copenhagen Infrastructure Partners leveret mezzaninkapital (en hybrid af fremmedkapital, der kan konverteres til egenkapital, hvis gælden ikke serviceres) til den kommende Cape Wind-havvindmøllepark, ud for Massachusetts, USA. Figur 1 er en illustration af de overordnede trends i egenkapitalfinansiering af havvindprojekter. 2
Figur 1: Havvind: Egenkapital fra en bredere gruppe af investorer Nybruddet sker på finansiering Den brede interesse for at investere i havvind koblet med nye finansieringsmodeller gør det muligt at reducere kapitalomkostningerne. Forrentning på den investerede kapital er en helt afgørende driver for omkostningen ved en række vedvarende energiinvesteringer, herunder havvind, hvor kapitaldelen er en langt større udgiftspost end eksempelvis driftsudgifter. Havvind er særdeles kapitaltungt. Som vist i Figur 2, er det, med en WACC på 10 procent, over halvdelen af energiomkostningen ved havvind, der går til at forrente den investerede kapital. Den samlede elpris fra havvind er således utrolig følsom overfor investorernes forrentningskrav og dermed også den underliggende risiko, der er knyttet til de havvindmølleprojekter, som kapitalen er bundet i. En sænkning i den vægtede kapitalforrentning (WACC) på et procentpoint, kan således sænke prisen på strøm fra havvindmøller med 5,23 øre/kwh, svarende til 6,7 procent, alt andet lige. Øre/kWh 100 80 60 5,23 Øre/kWh = 6,7 procent 40 20 - WACC = 10% Gevinst WACC = 9% Kapitalafskrivninger Forrentning af egenkapital Gevinst Drift og vedligehold Forrentning af fremmedkapital Figur 2: Følsomhedsberegning ved ændringer i kapitalens forrentningskrav for LCOE for havvind. Antagelser bag LCOE beregning i overensstemmelse med Energistyrelsens Teknologikatalog: Levetid 25 år. Kapacitet 400MW, fuldlasttimer 4.000, Installeret pris 25 mio. DKK/MW, D&V 142 DKK/MWh, havdybde 20 m, afstand til land 30 km, inklusiv nettilslutning. 3
Forklaring af LCOE: Levelized cost of electricity (LCOE) er et udtryk for den elpris, der er krævet for, at et projekts indtægter svarer til dets omkostninger, inklusiv forrentning af den investerede kapital svarende til det vægtede forrentningskrav. Fire veje til lavere finansieringsomkostninger Udviklingen på de finansielle markeder taler sit tydelige sprog. Interessen for at investere i havvind er voksende. Det har haft en positiv effekt på hele industrien. For overordnet set kan man sænke finansieringsomkostningerne for et projekt ved at gøre fire ting. 1. Forlænge finansieringens levetid. Her har infrastruktur- og pensionsfondenes entre i finansiering af havvindmølleparker bidraget med langsigtet finansiering, der i højere grad matcher projekternes levetid. Der er her tale om et match, der er tæt på at være perfekt, fordi disse fonde har en særlig appetit for at placere deres kapital i langsigtede investeringer med relativt høj sikkerhed, og dermed også lavere afkastkrav. 2. Reducer det vægtede forrentningskrav ved at sænke risikoen i projektet Risikoen i det enkelte projekt kan afdækkes delvist gennem den opfattede risiko relateret til arbejdet på havet. Men det sker også gennem kontrakter med troværdige partnere og service- og komponentleverandører, der kan garantere en sikker drift af vindmøllerne eller decideret for en vindfarms output. Eksempelvis garanterede Siemens turbinernes output de første 5 år i forbindelse med Anholt-projektet. Det er tydeligvis sket gennem de erfaringer, man her gjort sig med at planlægge og optimere arbejdet på havet, samt udvikling af et standardiseret aftalekompleks, der danner rammen om risikofordeling i disse projekter. Som nævnt tager pensionskasser nu også konstruktionsrisiko på sig, når det gælder havvind. Den nye tendens ses i Butendiek-transaktionen (288 MW havvindmøllepark i Vesterhavet ved den dansk-tyske grænse), der blev gennemført i starten af 2014. Her så man for første gang, at pensionskasser og infrastrukturfonde tog en egentlig konstruktionsrisiko. Dermed afløses den dyrere konstruktionsfinansiering af kapital, og det sænker den samlede finansieringsomkostning for havvind. 3. Nye projektfinansieringsmodeller reducerer prisen En kendt tilgang fra infrastrukturprojekter er, at reducere kapitalomkostningen ved at øge gearingen i projekterne. Det vil sige, at man finansierer en større del af investeringen med fremmedkapital på faste lånevilkår og uafhængigt af vindmøllernes samlede indtjening. Forskellen på egen- og fremmedkapital ligger i, at egenkapitalen skydes ind af en part, der tager et egentligt ejerskab i forhold til projektet. Denne part løber den største risiko, da aktionærerne først får en aflønning, når alle andre, der har bidraget med kapital, har fået deres. Egenkapitalinvestorernes forrentningskrav afhænger af sammenhængen mellem risiko og gevinst. Fremmedkapitalen kan typisk være optaget som et lån med faste forretningsvilkår og lavere risiko, og dermed også lavere forrentningskrav. Fremmedkapitalens forrentningskrav afhænger af investeringens generelle risikoprofil og evne til at svare sine gældsposter. 4
Lavere risiko omkring projektets indtjening (cash flow) giver mulighed for større mængder fremmedkapital og dermed lavere samlet krav til forrentning (i det det omfang, at en større mængde fremmedkapital ikke i sig selv presser prisen på fremmedkapital op). De seneste tre år er andelen af fremmedkapital, ifølge GGEB, vokset fra ca. 25 til 40 pct. i de nye projekter, hvilket reducerer prisen. 4. Stabilitet om de politiske rammer sænker prisen Manglende stabilitet om de vilkår der gælder for havvindmøller, bidrager til at øge investorernes afkastkrav, da det skaber et behov for en risikopræmie, hvis ustabile rammer skulle stille spørgsmålstegn ved projekternes endelige indtjeningsevne. Det gælder eksempelvis politisk usikkerhed om, hvordan tilskud til projekterne gives, og om projekterne gennemføres som besluttet etc. Er der stabilitet omkring de politiske beslutninger og rammer, sænker det derfor prisen på havvindmølleprojekter. Alle fire ovenstående tendenser er aktuelle i disse år, og de finansielle markeder omkring havvindmølleindustrien. For de førte tre parametre opleves en positiv udvikling. Stabilitet om de politisk rammer kan bidrage yderlige til denne positive udvikling og dermed bidrage til at sænke prisen på havvind. Transparens og fortrolighed øger muligheden for gearing. Samlet set er der på de første tre parametre kommet mere forudsigelighed i forretningsvilkår og krav for lånemarkederne. Samtidig har standarder for risikovurdering og hovedaftaler, samt fremkomsten af rådgivere og erfarne udviklere på tværs af de europæiske lande hjulpet til at sænke transaktionsomkostningerne. For at kunne projektfinansiere havvind kræver det en særdeles høj grad af sikkerhed og transparens for at tiltrække långivere. Det er særligt vigtigt, at få alle betingelser fastlagt meget tidligt i forløbet, så et projekts helt basale struktur vedrørende de centrale teknologi- og driftskontrakter kan tilpasses långivernes krav. Herunder er eksempelvis certificering af teknologier og diverse tilladelser afgørende for at opnå finansiering af projekter. Helt aktuelt er Gemini-transaktionen på en 600 MW vindfarm i den hollandske del af Nordsøen netop blevet gennemført, med en banebrydende finansieringspakke. Hele 70 procent af Geminiprojektet er projektfinansieret, dvs. uden et energiselskab som ejer, hvilket er rekordstort indenfor projektfinansiering af havvind. Som en del af det hollandske Gemini-projekt, der er placeret 85 km fra land, så bidrager Siemens med 20 procent af kapitalen og PKA med ca. 120 millioner til de 3 milliarder Euro, der i alt skal leveres af de mere end 20 forskellige investorer. Havvindmøller er stadig forbundet med risiko Indtjeningen for et havvindmøllerprojekt er relativt sikker. Forudsigelsen for omfanget af vindressourcer er efterhånden temmelige præcise henover et år, og den politisk fastlagte feed-intarif giver også rimelig mulighed for at estimere indtjeningens niveau over en længere periode. Der er til gengæld markante risikoelementer på omkostningssiden, eksempelvis projektstyring vedrørende overholdelse af tidsfrister og budgetter, samt omkostninger til vedligehold eller tidlig udskiftning af komponenter, der kan skabe usikkerhed om pengestrømmen fra havvind. 5
Den kapital, der investeres tidligt i et projekt, vil normalt have et højere forrentningskrav, fordi der er flere elementer, der kan gå galt. I særdeleshed kan usikkerhed om den politiske opbakning i form af timing, tilladelser og prismekanisme øge forrentningskravene markant i udviklingsog konstruktionsfaserne. Havvind er stadig en relativt ung, industriel sektor. Men de ovenstående udviklingstendenser viser, at man er i fremdrift på læringskurven. Erfaring og skala er med til at fortsætte den positive udvikling, som forventeligt vil kunne aflæses i faldende omkostninger for sammenlignelige parker. Modenheden for havvind opnås i et samspil mellem stabilitet omkring den politiske linje, industriel innovation og markedskræfter, der skal lede sektoren til den konkurrencesituation, den har potentiale til at opnå. Konklusion Samlet set peger pilen mod endnu lavere finansieringsomkostninger for havvind. De nybrud som aktuelt sker på finansieringssiden, tyder på, at der kommer glid i finansieringen, hvilket vil bringe prisen på havvind yderligere ned. Det skyldes i høj grad, at vedvarende aktivitet på havvindområdet har banet vejen for, at investorer og operatører kan arbejde på nye måder og med lavere risiko, hvilket afspejler sig direkte i prissætningen. Over tid vil havvind som teknologi falde yderligere i pris, ganske som det er sket med landvind. Det vil selvfølgelig øge mængden af kapital til denne sektor. Indtil da, er det nødvendigt at fastholde den politiske støtte for at høste de lærings- og omkostningsgevinster, der ligger i at holde momentum for sektoren. Det momentum ses ikke kun på teknologisiden, men altså også i forhold til finansieringen. Da finansiering udgør halvdelen af omkostningsprofilen på havvind, så er det betydelige beløb og dermed betydelige besparelser som en sund, løbende udvikling af sektoren kan resultere i. Aktuelt tyder udviklingen i det finansielle set-up, at havvindmølle-sektoren er inde i en sådan sund udvikling. Strøm fra havvindmøller er endnu ikke der, hvor den er konkurrencedygtig med andre elproducerende teknologier og det ændrer sig ikke over natten. Industrien udviser dog så positive tegn, at de politiske rammer, der hidtil har været sat op omkring havvindmølleindustrien, gør det muligt at forbedre teknologien, processerne og finansieringsvilkårene betydeligt. Det understreger behovet for såvel stabile støtteregimer med en klar national ambition, en troværdig prismekanisme, samt klare regler for tilladelser og tilslutning til transmissionsnettet. Kilder: Energistyrelsen (2014), Fire store internationale energiselskaber prækvalificeret til at byde at på Horns Rev 3 pressemeddelelse, pressemeddelelse den 9. maj 2014 Link: http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/fire-store-internationale-energiselskaberpraekvalificeret-byde-paa-horns IRENA (2012), Renewable Energy Cost Analysis Wind Power, Vol 1. Issue 5/5 Link: http://www.irena.org/documentdownloads/publications/re_technologies_cost_analysis- WIND_POWER.pdf 6
Dansk Energi (2014), Nye trends i finansiering af havvind interview med Jerome Guillet, adm. dir. Green Giraffe Energy Bankers Link: http://www.danskenergi.dk/aktuelt/arkiv/2014/april/14_04_25c.aspx 7