Autisme. Det usynlige handicap!?

Autisme Det usynlige handicap!?

Mennesker er forskellige!

Til trods for forskellighed er der dog noget som er grundlæggende fælles. Det sociale kompetente spædbarn Det nyfødte barn er et yderst kompetent socialt væsen. Med simple virkemidler som blik, mimik, lyde og kropsbevægelser kan det dirigere rundt med mor og fortælle hende om sine basale behov for mad, trøst og kontakt. Når mor reagerer på spædbarnets sociale signaler, tolker og "oversætter" hun barnets sprog. Derigennem etableres det sociale samspil, som er udgangspunktet for barnets følelsesmæssige kontakt, men som også på sigt er med til at udvikle barnets indlevelsesevne, evnen til at forstå og forholde sig til andre menneskers tanker og følelser

Til trods for forskellighed er der dog noget som er grundlæggende fælles. Fælles opmærksomhed Når det normalt udviklede småbarn er ca. 1 år gammelt, vil det ikke blot gøre sine omgivelser opmærksom på sine basale behov. Det vil også begynde at dele sine "tanker" med omgivelserne. Barnet vil med lyde, blik og udpegning "fortælle" omgivelserne, hvad det oplever, få svar på spørgsmål og dele sin begejstring. Den voksne vil ofte oversætte barnets tanker i sproglig form, f.eks. "ja, det er en sød lille fugl! - eller hvad barnet nu har udpeget for mor.

Mennesker med autisme er forskellige!

Mennesker med Autisme For børn med autisme synes det medfødte sociale beredskab at være alvorligt forstyrret. Mødre til børn med autisme vil ofte kunne berette om deres barn i dets første leveår, at "der var noget anderledes ved barnet", "det var svært at få blikkontakt", "det var svært at trøste barnet eller at barnet var alt for nemt", fordi det ikke stillede krav om kontakt og omsorg. Blind for andres sind. De afviger tidligt fra de normale børn, de reagere tidligt anderledes på kontakt og omsorg. Børn med autisme deler sjældent sine interesser, glæder og tanker med andre. De kan meget vel more sig over de samme ting og episoder som andre småbørn, men de skaber ikke en "fælles opmærksomhed" med omgivelserne. De har typisk også vanskeligt ved at bede om hjælp og at søge trøst. Det er som om, de ikke ved, at andre har tanker, der kan påvirkes og formes i overensstemmelse med deres egne blot ved at søge deres blik, udstøde nogle lyde og pege.

Hvad er eller hvordan er en autist? Mennesker med autisme, som har særlige evner, betegnes som "savants", og dem er der kun ca. 25 af verden over. Mennesker med autisme har ofte evnen til at fokusere på et emne i lang tid ad gangen. Denne evne til at fokusere kan gøre dem til eksperter inden for et felt som f. eks. matematik, men det skal siges, at autisme ofte går hånd i hånd med indlæringsvanskeligheder, og det derfor langt fra er alle mennesker med autisme, der er eksperter.

En verden i fragmenter Billedligt og generaliseret - set kan man sige at mennesker som ikke har autisme kan se, opfatte og samle perceptionsbrikkerne i livets puslespil til et sammenhængende hele og netop derved giver mening. Detaljerne får hovedsagligt mening i helheden. For mennesker med autisme er dette hele ikke til at få fat på. Selv indenfor helheden forbliver de særskilte stykker adskilte i perceptionen. Det er detaljerne/de enkelte brikker som er vigtige og det de fokuserer på. Verden opleves i brudstykker.

En verden i fragmenter Hjælp og støtte til at samle fragmenter. - Struktur - Forudsigelighed - Genkendelighed Er ikke nødvendigvis = - men i stor grad medvirkende til - Tryghed (fravær af angst og utryghed)

Rituel og tvangspræget adfærd

Hvorfor denne adfærd Hjernen er anderledes end hos neurotypikere Oplever verden meget deltajeret Mangler filter overfor stimuli 13

Oplever verden 14

Hjernen Hjernen arbejder anderledes Svært ved at erfaringsdanne Forståelse for andre, indlevelsesevne Forstår ikke ironi og ordsprog Opfatter meget konkret og deltaljeret Meget følsom på stemninger Aflæser meget kropssproget i detaljer. 15

Sanser og stimuli De ydre sanser -lyde, syn, føle, lugte og smagssansen. De indre - taktilsans (kropsbevidsthed) - proprioceptivesans (kropsopfattelse) - vestibulærsans (balance) Mangler filter 16

Hypoarousel " ubalance i sorteringsfunktionen af stimuli, så det modtages neutralt. den gode hjerneoverfladefunktion udnyttes ikke. Personen vil derfor hurtigt mættes af de nye stimuli. " enten er reaktionen passivitet, eller personen reagere ved hele tiden at være aktiv (fejder), for at holde hjernen vågen til at bearbejde indtrykkene. " Her er der behov for støtte til at finde arousel impulser, til at holde hjernen vågen. " Disse har svært ved at lære af egne erfaringer 18

Hyperarousel " her er ubalancen anderledes, her opfattes al stimuli som nyt og derfor arbejder hjernen hele tiden på højtryk. " det er svært at have selvkontrol, da man afledes ved den miste påvirkning " Har stort behov for afgrænsning og skærmning. " Faste rutiner, genkendelighed. monotome lyde og berøringer 19

Særinteresser

Kommunikation Ethvert barn, enhver ung og enhver voksen med autisme bør have et individuelt tilpasset kommunikationssystem, hvori der blandt andet kan indgå sprog, billeder og genstande m.m. En kommunikationsform der er tilpasset den enkelte, er den første betingelse, men garanterer ikke egentlig kommunikation. Theo Peeters

Kommunikation F.eks.: - Formen det hørbare - Sætningsopbygning - Indhold -betydning F.eks.: Berøringen - Vejrtrækningen - Stemmen - Mimikken - Posituren (kropsholdningen) - Gestikken - Duften - Påklædningen

Kommunikation

Forberedelse

Social historie De beskrivende sætninger beskriver en situation; hvem er med, hvad sker der, hvor foregår det osv. Beskrivende sætninger fokuserer på det, som er relevant for at præcisere en given situation. Afhængigt af niveauet vil historier meget ofte indledes med sætninger af denne type. De perspektiverende sætninger beskriver andre personers reaktioner på en situation og forklarer andres følelser og tanker til eleven. De direktive sætninger fortæller eleven hvad han/hun skal gøre for at klare den konkrete situation. Sætningerne skrives i positive vendinger, gerne med udtryk som: "Jeg vil... ", "Jeg kan... ", "Jeg vil forsøge... ", "Jeg vil prøve at huske... Kontrolsætninger skrives ofte eller formuleres af eleven selv. Det er sætninger der hjælper eleven med at huske den pågældende historie. Den kan det kunne være "Frokosthistorien" eller "Vi spiser sammen".

Eksempel på en social historie : X s historie om at handle - Jeg hedder X og bor på afdeling Enghaven. - Om eftermiddagen er jeg nogle gange med pædagogen ude og handle. - Hvis der er mange mennesker må jeg stå i kø og vente til det bliver min tur. - Jeg kan godt lide at komme med ud og handle og det er i orden hvis jeg skal stå i kø og vente. - Pædagogerne og de andre mennesker synes jeg er dygtig når jeg kan stå i kø og vente. - Når jeg skal stå i kø og vente, passer jeg mig selv og jeg blander mig ikke i noget. - Jeg tænker kun på det jeg selv skal.

Overskrift Metodeplan for X og tandlæge besøg Formålet - At gøre turen til tandlægen forudsigelig - At X har struktur og ro omkring sig ved tandlæge besøg. Støttesystem Forberedelse Et boardmaker med symbolet tandlæge. Fysisk og verbal støtte fra pædagog. X forberedes tidligt på at hun skal til tandlæge, gerne fra morgenen af. X får lagt et program med boardmaker, her fremgår turen til tandlægen i bil el. bus, tandlæge og hvad der skal ske bagefter. Gerne noget X gerne vil og kan se frem til. Evt. en tur på cafe eller i Herning centret og shoppe. Sted Holtbjergskolens tandklinik Valdemarsvej 339 7400 Herning. TLF. 97126346 Tidsforbrug Det er vigtigt ikke, at køre i for god tid, da ventetiden er meget svær for X Hvis man kører fra Birkebo max en halv time før, passer det fint. Det tager det meste af en eftermiddag, pga. at hun skal noget rart bagefter (f.eks. Cafe besøg) Information Remedier X skal have børstet sine tænder inden hun skal afsted. X skal ikke have noget med til tandlægen. Specielle ting Vigtig, at der ikke bliver for lang ventetid for X. X er alene inde ved tandlægen. Udførelse Når man ankommer til tandklinikken, venter man i venteværelset og X bliver kaldt ind. X går selv med ind, de kender hende rigtig godt og X er tryg ved personalet. Vi venter i venteværelset imens, og vi bliver kaldt ind når X er færdig. Her fortæller de os, hvordan det gik. Status Skrevet d. 7/7-09 XX

Metodeplaner Metodeplaner kan betragtes som en køreplan for en specifik handling eller aktivitet. Der kan i teorien være tale om alle områder af beboerens liv. Metodeplanen er et arbejdsredskab for personalet til f.eks. at: - Fremme nye færdigheder - Vedligeholde færdigheder - Aflære uhensigtsmæssige færdigheder/handlinger Metodeplanen skal sikre udførelsen af en aftalt indsats, på nogenlunde ensartet og for beboeren genkendelig måde. Målet for indsatsen kan være såvel kort som langsigtet. Metodeplaner må til tider ændres og tilpasses.

Metodeplan for MORGENVÆKNING Det er sovevagten, der kalder på X og hjælper hende indtil hun skal på AC kl. 7.05 1. Gang. Banker på, går ind i soveværelset - tænder radioen og lys i stuen, og siger "Godmorgen X - jeg kommer ind til dig om lidt og siger godmorgen". Der sættes boardmaker op på skabet i lejligheden - (morgenstrimmel) Forlader lejligheden og lader døren stå åben. 2. gang. kl. 7.10 Banker på - tænder lyset på badeværelset, og lader døren stå på klem. Går hen og sætter sig på sengekanten, giver Helle X, imens vi siger godmorgen og hun skal i dag. vi slutter af med: Når jeg kommer ind til dig igen, skal du stå op Pæd. forlader værelset, lader døren stå åben. fortæller hvad kl. 7.15 3. Gang Kommer igen ind - denne gang tænder vi lyset i soverummet det var godt X, nu skal du stå op og gå ud på badeværelset Vi løfter i det ene hjørne af dynen (den ind mod muren), og tager den helt af Vigtigt at vi, som personale viser tydelighed, både med sprog og krop.

Komorbiditet Komorbiditet er i medicin og psykiatri: Tilstedeværelsen af en eller flere sygdomme foruden en primær sygdom, eller effekten af en sådan yderligere sygdom. Der kan være tale om f.eks.: - Retardering - Madproblematikker og spiseforstyrrelser - Sansemotoriske forstyrrelser - Depression - Søvnforstyrrelser - Epilepsi - Syns og hørelses forstyrrelser - OCD - ADHD

Komorbiditet Retardering: Mellem 2/3 og 3/4 af mennesker med autisme er mentalt retarderede. 60 % af alle med autisme har en IQ på under 50!

Komorbiditet ADHD og autisme Forskning har vist en mulig genetisk og adfærdsmæssig forbindelse mellem ADHD og autisme. Som et resultat heraf, har nogle klinikere foreslået at ADHD medtages i kategorien med autismespektrumforstyrrelser. Diagnoser af ADHD sammen med autismespektrumforstyrrelser ses efterhånden oftere og oftere hos børn. Hos små børn kan de to tilstande ligne hinanden meget. Men efterhånden som barnet bliver ældre, begynder der at vise sig forskelle mellem de to tilstande. Børn med typisk autisme bliver oftest mere indesluttede og der kan komme problemer med sociale evner. I modsætning hertil falder børn med ADHD ikke til ro efterhånden, men udvikler ofte deres sociale og kommunikative evner op til et normalt niveau. Problemer med sociale evner blandt børn med ADHD kan skyldes andre ting, f.eks. lavt selvværd eller besvær med stille og konstruktiv social opførsel. ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse eller tilstand. Symptomerne på ADHD er præget af forskellige grader - herunder fravær - og kombinationer af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Den er oftest medfødt og optræder både hos børn og voksne, kvinder og mænd.

Komorbiditet Epilepsi Epilepsi er ikke en, men flere neurologiske lidelser, der giver sig udtryk i unormal elektrisk aktivitet, i hjernen. Det kan også forklares på en mere pædagogisk måde; I hjernen findes der nogle tråde der skal kommunikere med hinanden. Når man har epilepsi kan der opstå problemer med trådenes kommunikationsevner, og trådene vælger at "kortslutte" og det kan resultere i kramper og besvimelser. Epilepsi er ikke kun én lidelse, der er mange former for epilepsi der alle hedder noget forskelligt. Man kender til ca. 12 typer for epilepsi. Epilepsi er en lidelse, der kan opstå i næsten alle stadier af en persons liv. For eksempel kan man være født med epilepsi og vokse fra det, eller lidelsen kan opstå i ungdoms- og voksenlivet og måske vare hele livet. Undersøgelser viser, at der er en høj grad af sammenhæng mellem det at have autisme og det at få epilepsi. Nyere svenske undersøgelser viser, at hvert tredje barn med autisme vil få epilepsi inden voksenalderen. Ledende psykolog LeneSahlholdt, Epilepsihospitalet i Dianalund

Komorbiditet OCD Obsessiv kompulsiv tilstand (OCD; obsessive-compulsivedisorder) er betegnelsen for den tilstand, hvor en person er plaget af tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner). Tvangstanker er indre billeder, tanker, grublerier, tilskyndelser eller impulser, som vender tilbage igen og igen i hovedet på barnet; som barnet eller den unge føler som fremmede for dets bevidsthed (såkaldte jeg-fremmede symptomer) og uvelkomne samt stærkt generende og belastende for den sociale funktion. Barnet eller den unge vil, i hvert tilfælde i begyndelsen, søge at ignorere eller modgå tvangstankerne, men oftest uden held. Tvangshandlinger er uvelkomne, påtvungne handlinger, som skal udføres igen og igen i et gentagende mønster og ofte på en ganske stereotyp måde. Handlingerne tjener ofte på magisk vis til at foregribe, at noget frygteligt skal ske, men i mange tilfælde er tvangshandlingernes primære formål at hindre ubehag og angst hos barnet eller den unge. Et ubehag og en angst, som opstår, hvis man forhindrer barnet i at udføre sine tvangshandlinger.

Medicin Vores indstilling til medicinering af beboerne på afdelingen: Så lidt som muligt, men heller ikke for lidt! Eller Nødvendigt og gavnligt! Altid I samråd med beboerens egen læge og/eller psykiater Og om muligt I samråd med brugeren og dennes forældre Som medarbejdere er det vores opgave at observere beboerens fysiske og psykiske tilstand før, under og efter medicinering. Som medarbejdere har vi et delvist ansvar i forbindelse medicin håndtering (bestilling, dosering og udlevering)

Pædagogens rolle Behandling Mennesker med infantil autisme har som hovedregel et livslangt behov for hjælp og støtte, men i meget varierende omfang. Det vigtigste er at forstå, at barnet, den unge eller voksne har et handicap og forstår og oplever verden anderledes end flertallet. Det er ligeledes vigtigt at forsøge at forstå, hvor anderledes personer med autisme oplever verden og at finde hver enkelt persons funktions- og udviklingsniveau, for at blive i stand til at møde barnet, den unge eller voksne, hvor vedkommende er, og tilrettelægge behandlingen ud fra den enkeltes forudsætninger, behov, ressourcer og vanskeligheder.

Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner

Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. Vi har i KRAP-teamet udviklet en række kurser, som kan tages enkeltvis eller i sammenhæng. Alle KRAP-kurserne hviler på samme fundament - metodisk og teoretisk - men tilpasses til den konkrete målgruppe. Hensigten med KRAP er at støtte kursisterne i at bibringe de mennesker, de til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence, så de bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem opnå en højere livskvalitet. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende focus på menneskers ressourcer - uden at benægte at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefocuserede menneske- og behandlingssyn. KRAP indeholder analyser, metoder og værktøjer, som erfaringsmæssigt "virker". Vi formidler kun teorier og metoder, vi selv har gode erfaringer med, og som har virket for os (og for vore mange kursister, kolleger, medarbejdere og supervisander). KRAP er udviklet af Lene Metner og Peter Storgård, PsykologCentret i Viborg.

Pædagogiske værktøjer Low arousal-pædagogik er en ikke-konfronterende tilgang til problemskabende adfærd, som får antallet af magtanvendelser til at falde. Målet med kurset er at udruste pædagogisk personale med praktiske enkle metoder til at håndtere problemskabende adfærd.

Pædagogiske værktøjer Problemskabende adfærd: Definition adfærd der skaber problemer, men for hvem? Vi synes det er et problem når det er et problem for os Det er det nok når vore metoder ikke rækker til Det indebærer at vi bør flytte ansvaret for adfærden over på os selv Så får vi desuden mulighed for at påvirke Menneskesyn Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det (Ross Greene)

Pædagogiske værktøjer Derfor ses problemskabende adfærd som et resultat af, at man ikke kan leve op til de krav, der stilles til den enkelte At forstå konsekvensen af egne handlinger Overblik Udholdenhed Omstillingsevne Overskud Efterrettelighed I praksis betyder ovenstående en hel masse i forhold til, hvordan vi er sammen med vore beboere. Som udgangspunkt må vi tænke at vore beboere gør det bedste de kan i en given situation i forhold til de ressourcer den givne situation og hvad de i øvrigt har lært og tilegnet sig (samme grundantagelse findes også i KRAP). Det er os som personale som må have overskud til at ændre strategi eller tilpasse krav eller huske på at: Det er aldrig for sent at give op

Pædagogiske værktøjer Handleplaner - Vedligehold - Udbygning/tilbygning - Ombygning - Bygningstilsyn - Status - tilstandsraport

Medarbejderens personlige værktøjskasse! Viden, uddannelse, praktisk erfaring

Medarbejderens personlige værktøjskasse! Vær bevidst om at meget ligger under isbjerget. Ydmyghed erkende at du ikke ved og ser alt!

Medarbejderens personlige værktøjskasse! Humor og humør! Gerne i store mængder!

Medarbejderens personlige værktøjskasse! Naturligvis Samarbejde/teamwork!

Medarbejderens personlige værktøjskasse! Sidst, men ikke mindst... Tålmodighed!

Ben X Se filmen!