Ledelsesberetning generalforsamlingen, marts 2015



Relaterede dokumenter
Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Bestyrelses beretning 2017.

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

2014/2015. klassecenter HOLBÆK

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Job- og kompetenceanalyse. Skoleleder til Damagerskolen

Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012

2018 UDDANNELSES POLITIK

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Antimobbestrategi Gedved Skole

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017

Ørsted Kro A/S: Beretning 2018 (Generalforsamling den 9. april 2019)

Bavnehøj Skoles profil

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

14. jan U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Bestyrelsens beretning 2014

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Usserød Skoles værdiregelsæt

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

Skolelederens indlæg til generalforsamlingen d. 18. april 2016

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Touavis. Efter ferien byder vi velkommen til 20 nye elever i 0.klasse. Vi glæder os til at lære børnene at kende. Juni 2012

Vi vil være bedre Skolepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Syv veje til kærligheden

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Værdifuld. Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Dueholmskolen. Skolelederens sommerklumme 2019

Karneval i Aalborg Øst

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

PF Formandens Årsfesttale 2017

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

DET GÅR GODT I HVIDOVRE HER ER VORES VEJ VIDERE

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

ANSVAR indhold anerkendelse

Enghaveskolen Faaborg Friskole. Årsberetning 2015 (april 2015-april 2016)

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den åbne skole. En ny folkeskole

Beretning årsmøde 2016

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Udkast til Ungdomspolitik

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

NYT Maj 2017 Nyt fra ledelsen

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Formandens beretning 2016

SFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Hvornår skal vi i skole?

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Skolebestyrelsen ønsker go' sommer!

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Sammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Arrild Privatskole. Så nærmer vi os snart sommerferien - forhåbentlig med en masse sol og dejlige oplevelser.

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl

Ledelsesberetning 2016

Din tilfredshed med institutionen

Bestyrelsens beretning for perioden

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

Formand, Majbrit Berlau

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Nyhedsbrev. Erritsø Fællesskole. juni 2013

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Skolebladet. Skolestart

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Transkript:

Ledelsesberetning generalforsamlingen, marts 2015 Musiktur til Jamaica, New York som rammen om en dannelsesrejse, dykkertur til Thailand, kulturrejse til Oman, New Zealand eller Japan. Efterskolerne lokker med det ene tilbud efter det andet, og skoleformen er under hastig udvikling. Kampen om at fylde pladserne på efterskolerne op er hård, og der kappes om at spille de bedst mulige tilbud ud til en generation af unge, som står med en forældregruppe lige bag sig, som ikke lader sig nøje, når en ung sendes på efterskole. Og lade sig nøje, det skal man sandelig ikke. Men hvad skal man egentlig? Hvad går det egentlig ud på det der efterskoleophold? På Gylling Efterskole er rejsemålene knapt så fjerne og eksotiske, men vi byder ikke på den baggrund vores elever og forældre ind i et efterskoleår i nøjsomhedens tegn, tværtimod. Vi laver efterskole med et forpligtende fællesskab som omdrejningspunkt, har øje for den enkelte, men særligt øje for at man bliver til som menneske ved at være sammen med andre, ved at trække på andre, men i særdeleshed ved at bidrage til andre og til det fællesskab man er en del af. Vi har derfor en ambition om at skabe udvikling i det nære, i samspillet med andre, og ved at lære sig selv bedre at kende. I dette nærvær finder vi også glæden i livet. På Gylling Efterskole mødes vores unge af en ambitiøs særligt tilrettelagt undervisning. De mødes i øjenhøjde af mennesker fra forskellige faggrupper, som alle har det til fælles, at de byder ind på, og insisterer på at være med til at gøre en afgørende forskel for vores elever. Vores undervisning bygges op om niveaudeling i fagene dansk, matematik og engelsk. Holdene er små i størrelse men baserer sig på store forventninger til aktiv deltagelse fra alles side. Undervisningen leveres af motiverede lærere, som er veluddannede, og som møder de unge med engagement, ligeværd og faglighed. Undervisningen finder sted i gode fysiske rammer, som understøtter den forskel, som vi gerne vil gøre. Rammerne om særligt den boglige undervisning er understøttet af velfungerende IT-kompenserende hjælpemidler, mens skolens undervisningsfaciliteter generelt set er vældigt gode. Vores nye trådløse netværk dækker nu alle undervisningslokaler og værksteder, ligesom hele vores udendørs areal er dækket. På lærersiden er der i 2014 sket den ændring, at vi har sagt farvel til Sune, som rykkede over til vores gode naboer på Eriksminde. Sune var en højt skattet medarbejder, som var svær at sige farvel til, men ansættelsesudvalget gjorde sit arbejde rigtig godt, og 1. november kunne vi byde Jesper Møller velkommen på efterskolen, og det er vi rigtig glade for. Undervisningen, som sammen med relationsarbejdet mellem skolens medarbejdere og de unge er Gylling Efterskoles hjerteslag, er således helt afhængig af en velfungerende IT-infrastruktur. Infrastrukturen står én mand bag, nemlig skolens IT-medarbejder Kim. Kim binder mange, rigtig vigtige tråde sammen, og det er en fornøjelse at se hvordan IT-fagligheden gennem Kim bringes i spil i forhold til både elever og medarbejdere. Et af de seneste initiativer i den forbindelse er en

kursusrække som Kim afvikler med nogle af vores elever, som uddannes til superbrugere indenfor feltet. Gylling Efterskoles indsats omkring vores elever er en mosaik gjort af mange brikker. Hver dag lægges der brikker på en plade med flotte farver, som tilsammen danner det billede som giver de bedste betingelser for at mennesker på Gylling Efterskole trives, hvad enten de er elever hos os, forældre, gæster eller medarbejdere. I køkkenet lægges der mange brikker til det samlede billede. Det er brikker, som er skabt af en stor faglighed, og af stolthed for sit fag. Eva, Jytte, Ingrid, Torben og Arne sætter en ære i at skabe glæde, trivsel og sundhed via deres ambition og faglighed. Ingrid, som vi ansatte sidst på året, slår desuden sine folder på det tekniske serviceområde. På vores tekniske serviceområde har Erik, Finn og Jan deres gang. I de seneste måneder har de været assisteret af Ib, som med sin indsats har været med til at gøre en række forandringer mulig. Jan har med sin egen og sit teams faglighed blik for skolens mange bygninger og et kæmpe udendørs areal, som altid, uanset årstid sender et signal om at der er faglighed bag arbejdet, og blik for at mennesker som har deres daglige liv i noget som er pænt, de vokser. På kontoret binder Laila og Tove mange ender sammen. Også her er en ganske særlig faglighed og en særlig kompleksitet i spil. Laila og Tove fordeler en bred vifte af opgaver mellem sig. De er, udover hele den administrative del, begge omsorgspersoner for de unge. De styrer elevbanken, og Laila tilser de sengeliggende unge. Tove er helt central i vores ambition om at være en skole som på det administrative niveau er helt i top. Når I om lidt præsenteres for Gylling Efterskoles regnskab 2014 står Toves faglighed, indblik, erfaring og omhyggelighed gemt lige inde bagved tallene. Laila og Tove er ofte vores kommende elever og forældres første møde med efterskolen, når de tager telefonen, og altid giver mennesker en god behandling. Netop i disse uger har vi desuden assistance fra Gitte som er i praktik hos os, og som bl.a. understøtter vores administrative motor. Der er mange forpligtelser ved at være efterskole, og det er vi glade for. Én af forpligtelserne er at vi skal stå mål med folkeskolen, og efterleve kravene i folkeskoleloven. Det gør vi gerne, og vi hilser velkommen at vi skal være ambitiøse, også på denne front. Noget af det, som vi skal præstere at lykkes med er at være inkluderende i både tanke og handling. Inklusionsudfordringen i skolesystemet er kæmpestor, og det er den dermed også hos os. Den udvikling skal vi flytte os med og udvikle os på. I den forbindelse, og i mange andre har Stine, vores viceforstander, været en helt central aktør. Dels i forhold til vores pædagogiske udvikling som skole, vores syn på inklusionsudfordringen, udviklingen hos de sårbare elever, som knyttes til Stine i et kortere eller længere forløb, men også i høj grad som sparringspartner for skolens lærere i deres kontaktlærerfunktion. Stines uddannelsesmæssige baggrund som kandidat i pædagogisk psykologi fra universitetet, kombineret med erfaringen som tidligere pædagogisk leder og selvstændig indenfor det arbejdspsykologiske felt kommer mange mennesker i organisationen til gavn. Gylling Efterskoles pædagogiske ledelse har omdrejningspunkt omkring Stine, og det er en kompleks og

spændende opgave, som løftes fantastisk, og med en virkelig dygtig samlet personalegruppe omkring sig, står vi rigtig godt som efterskole. Gylling Efterskole skal være et ambitiøst bindeled mellem vores unges tidligere skoleliv, og den ungdomsuddannelse som venter de unge. Med den ambition for øje er det af største betydning at vi på Gylling Efterskole går forrest indenfor vores felt, sådan som vi bør gøre. Blot fordi vi er landets største specialiserede tilbud indenfor vores felt, og fordi vi sender alle vores unge ind på ungdomsuddannelserne, så er der intet som kommer af sig selv. Det er hårdt arbejde at stadfæste den position, og endnu hårdere, når vi gerne vil blive endnu dygtigere. Kompetencerne og erfaringen er i ledelsen til dette, og den er i huset i det hele taget. Fantastisk lærerpersonale med faglighed og ambition, IT en støtter arbejdet og udvikles af Kim, glæden ved køkkenets indsats og betydning for de unge, vores gæster og medarbejdere, betydningen af at bevæge os rundt i dejlige rammer uanset hvor du er på skolen, og arbejdet på kontoret danner et billede, som forpligter os til en motiveret indsats til gavn og glæde både for vores elever, og for hinanden i det arbejdsliv, som vi er så heldige at dele med hinanden på Gylling Efterskole. Gylling Efterskole optager hvert år 124 unge, som har det tilfælles at være ganske almindelige unge, som alle er i læse/skrive-vanskeligheder. Vores optagelsesprocedure er gennem de seneste år blevet tunet, så vi sikrer at de ansøgere vi har, får en god oplevelse af at være i kontakt med os, samtidig med at vi rent administrativt har et system, som er bygget på service og sikkerhed. De mennesker som henvender sig til os, har nemlig noget meget vigtigt i klemme, nemlig deres børn. Vi optager lige mange drenge og piger, vi optager en lang række unge på venteliste, og så er der en gruppe for hvem vi ikke er det rigtige skoletilbud, fordi de falder uden for vores målgruppe. Den gruppe unge får et afslag med en uddybende begrundelse, og får rigtig god hjælp videre. Hvad angår optagelse, så er aktuel status at vi til både kommende skoleår 2015/2016 og til 2016/2017 er fyldt op, og har venteliste på både drenge- og pigesiden. Vores position som spydspids indenfor vores felt er vigtig, ikke bare for os som efterskole, men det er også vigtigt set i et samfundsperspektiv. Det arbejde som vi gør har nemlig stor betydning, også i det store billede. Det er vigtigt at vi har en stemme som når det politiske niveau, således at alle kender til den forskel vi gør for de unge. Den stemme har vi gennem efterskoleforeningen, og vi har den gennem netværket af ordblindeefterskoler. Ved sidste generalforsamling i marts sidste år blev jeg valgt ind i bestyrelsen i ordblindeefterskolenetværket. Den bestyrelse har vi på Gylling Efterskole haft tradition for at sidde i, og sådan vil det, om muligt, være logisk også at tænke fremover. I denne uge er der igen generalforsamling. Et af punkterne som skal drøftes er endnu et forskningsprojekt, som er under opsejling. Jeg sidder i en tre-mands gruppe fra ordblindeefterskolerne sammen med Teknologisk Institut med henblik på at igangsætte et forskningsprojekt som skal undersøge ordblinde unges iværksætterkompetencer. Det er et projekt, som vi vil arbejde for kommer i den rigtige ramme, så vi kan profilere os og samtidigt trække nyttig viden ud af projektet. Teknologisk Institut er en spændende samarbejdspartner, som med deres fokus i afdelingen Idé og Vækst kan bidrage med nyttig viden til os.

Vi har i det hele taget megen glæde af at trække på dygtige eksterne samarbejdspartnere. Jeg vil godt nævne nogle af dem, og nævne på hvilken måde de har gjort en forskel for Gylling Efterskole. Når I om lidt præsenteres for vores regnskab, så vil det blive fremlagt af Lars Byrialsen fra Dansk Revision. Dansk Revision er både tilsynsførende og rådgivende for os. Vi sætter stor pris på dette samarbejde, og på den måde I støttede Stine og jeg i alt det nye, som ledelsesskiftet bragte med sig. Byggesagen vedr. Ny Elevfløj, som skulle have været et lukket kapitel i august 2013, har voldt os udfordringer lige siden. I september 2013 knyttede vi en ekstern tilsynsførende arkitekt og byggesagkyndig til sagen, Jørn Christoffersen. Jørn har fulgt sagen tæt, og i den forbindelse været en fagligt dygtig samarbejdspartner. Svigt i projekteringen, tilsynet og opfølgningen fra ArkiPartners side medførte her først på året et krav mod ArkiPartners på over kr. 800.000,-. Siden er ArkiPartners blevet begæret konkurs, og sagen føres nu fra vores advokat mod kuratoren i boet efter ArkiPartners, og deres forsikringsselskab. Tak til Jørn for den store indsats i den forbindelse. Tak til Teknologisk Institut, Netværks- og naboskoler, Gylling Skole, Dagli Brugsen i Gylling, Gylling Skole, foreningerne i Gylling, Jyske Bank, Narayana Press, Gylling Kirke, Odder Kommune, UUvejleder Sussi Østergaard, psykolog Anne-Birgitte Methling, SportMaster i Odder og en lang række af håndværkere og leverandører, som vi nyder at samarbejde med. Risikoen ved denne korte opremsning er at jeg har glemt at nævne nogle, så undskyld på forhånd hvis det gør sig gældende. En særlig tak skal lyde til vores skolekreds. I er af afgørende betydning for vores skole, og for det arbejde som vi gør, og for den placering, som vi har i lokalsamfundet. Det ligger os meget på sinde at være central i lokalsamfundet, men det er afgørende for os at det er fuldt ud foreneligt med det at drive efterskole bedst muligt. Jeg vil gerne takke jer alle i skolekredsen for den opbakning vi møder når I kommer her på skolen, men også den opbakning som vi møder ude i byen. Efterskolens bestyrelse vælges blandt skolekredsens medlemmer. 2014 var Stines og mit første hele år som ledelse på Gylling Efterskole. Vi har gennem hele året glædet os over samarbejdet med bestyrelsen, som for os er en helt afgørende samarbejdspartner både på de små og de store linjer, men også som dem der får særlig indsigt i vilkårene for ledelse på Gylling Efterskole, for det er en kompleks størrelse. Vi vil gerne sige en varm tak for samarbejdet, og glæder os til at videreudvikle samarbejdet. Vores bestyrelse er en rigtig god blanding af nye og rutinerede kræfter. Annette Dam Andersen er formand, Jørn Fogh er næstformand, Mette Christensen, Niels Rubin og Ole Vilstrup sidder på de øvrige bestyrelsesposter, mens Lone Riis og Lars Larsen er valgt som suppleanter. Snart ændrer denne konstellation sig, idet Ole efter i aften træder ud af bestyrelsen. På vegne af alle skolens medarbejdere og Stine og jeg vil jeg gerne sige Ole en stor tak for indsatsen. Vi har lært Ole at kende som et engageret og interesseret menneske med en stor indsigt i og nysgerrighed på Gylling Efterskoles indsats med en ambition om at gøre en forskel for vores unge. Ole blev valgt ind i bestyrelsen i 2009. Oles indsats har også haft indflydelse på Gylling Efterskole som arbejdsplads, og af den vej har det også haft stor betydning for eleverne. Tak for det. Heldigvis har vores formand Annette Dam Andersen valgt at stille sig til rådighed for de

kommende to år. Det sætter Stine og jeg enorm pris på. Jeg vil gerne, Annette, sige en særlig tak til dig for samarbejdet i 2014 og for den kæmpe indsats du har ydet, også selvom du har været udfordret af længerevarende og strid sygdom. 2014 blev sommeren hvor vi for første gang planlagde et skoleår efter at alle eksisterende og tidligere gældende arbejdstidsaftaler efter lockouten var blevet ophævet. På Gylling Efterskole besluttede vi at overgå til at arbejde efter opgaveoversigter, og ikke længere opgøre tingene med opgørelse af tid til opgaver. Tilløbet til overgangen til den ny måde at gøre tingene på var til tider sej, men vi er sikre på at denne vej er fremtidens vej med plads til fleksibilitet, høj grad af indflydelse og frihed, og planlægger endnu et skoleår med udgangspunkt deri. I indeværende skoleår afsatte vi ekstra tid til pædagogisk udvikling på skolen, indførte obligatorisk tilstedeværelse for alle skolens lærere om onsdagen og ændrede kontaktlærerordningen, så vi kom endnu tættere på de unge. Alle tre ændringer har vores lærere taget virkelig godt imod: Den pædagogiske udvikling har haft omdrejningspunkt omkring unge i matematikvanskeligheder, den såkaldte dyskalkuli, arbejdshukommelse og hukommelsestræning, som er et felt, som vores lærer Anne Friis er spydspids indenfor, samt kontaktlærerordningen som betyder, at vi får alle husets faglige relationskompetencer i spil. Nogle af vores lærere er kontaktlærere for første gang, og opgaven løftes fantastisk hele vejen rundt. Vi har 124 skønne unge her på efterskolen. 124 unge, som på hver deres måde er helt unikke, og som nyder godt af et forpligtende fællesskab i en ramme, som er tryg. Vi nyder hver dag med dem, og nyder at se dem udvikle sig som mennesker i en rivende faglig og personlig udvikling. Vi arbejder alle tæt sammen med de unge og deres forældre, og effekten af samarbejdet er betydeligt. Vi vil gerne sige tak til alle de unge og forældrene på vores elevhold for den tillid, som vi hver dag bliver mødt med. Jeg kan forsikre jer alle om at vi hver dag gør os umage med at lave god efterskole. Regnskabet, som præsenteres om lidt, er vi som ledelse stolte af. Annette har løftet sløret for resultatet, og jeg vil gerne afsløre for jer hvorfor det er vigtigt, at resultatet blev så godt, og hvad planen og strategien er i forhold til skolens økonomiske retning. På Gylling Efterskole driver vi en rigtig sund forretning, og vi skal hele tiden udvikle os på den front. Men det har vist sig omkostningstungt at bygge for lånte penge, og tiden skal ikke stå i realkredittens navn. Ambitionen er derfor nu, at vores nye spisesal som forhåbentlig er vores næste projekt, skal bygges for penge vi har på vores konto, og ikke for lånte penge. Vi håber allerede næste forår at kunne påbegynde en udvidelse, men processen er lang og spændende, og er kun lige begyndt. Vores tanke er at vi på denne måde fortsat kan udvikle os på bygningssiden, og få mere ud af pengene ad den vej. Med 25 bygninger på vores ejendom er der nok at tage fat på, og ved at følge denne økonomiske strategi kan vi lave bedre efterskole for vores midler, passe godt på det vi har, fremme faciliteterne omkring undervisning og beboelse, og gøre både arbejds- og undervisningsmiljøet endnu bedre. En sund økonomi er hele grundlaget for at kunne lave god efterskole. Det har derfor haft stor betydning for os hurtigt at skaffe os det fornødne overblik, og

vi har, i samarbejdet med personalet, arbejdet intenst med at spidse alle aftaler og kontrakter til på bedst mulig vis. Vi har overvejende et fantastisk godt samarbejde med leverandører i huset, det sætter vi stor pris på. På det netop afviklede årsmøde for efterskoleforeningen var slogan og tema Hele Danmarks efterskole. Det er, og skal vi være en del af. Det bliver derfor ikke os som tager på musiktur til Jamaica eller på dykkerferie i Thailand, så det bliver for dyrt for nogle, eller der på elevholdet indføres et A- og et B-hold. Vi holder fast på kerneværdierne som Grundvig og Kold på hver deres måde berigede danskerne med i deres samtid, men vi tolker dem med stor respekt ind i vores tid, så vi netop kan være Hele Danmarks efterskole her i Gylling. Det gør vi med en respektfuld tilgang til de grundlæggende tanker, en værnen om det levende ord, det forpligtende fællesskab og et længe leve tanke- og åndsfrihed. Grundtvig rammer det selv ind på fineste vis i afslutningen af Den signede dag, hvor han siger: så frydelig der til evig tid med venner i lys vi tale. De rødder som går længst tilbage i tiden er 150 år gamle i april i år. Vi håber, at I alle vil være med til at markere det her på Gylling Efterskole ved vores forskellige arrangementer i april måned, for det er i sandhed noget, der er værd at fejre. Sidste år fik jeg et par bemærkninger om at min ledelsesberetning var lang, og det har den måske også været i år, men det er ikke nemt at gøre kort når man har noget på hjerte, og jeg ved at jeg taler på vegne af Gylling Efterskoles samlede personalegruppe, Stine og jeg når jeg siger, at det har vi. Tak til alle som bidrager til at gøre Gylling Efterskole til det som den er i dag, tak fordi I vil dele aftenen med os, og tak for ordet. Niels Kridal, marts 2015