Patruljeliv. En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden.

Relaterede dokumenter
Spejderidéen i sin helhed

Til efterårets oprykning sendte vi 6 spejdere til minigrenen. Heldigvis er der efterfølgende kommet nye mikrospejdere til så vi p.t. er 12 spejder.

Thistedspejdernes Udviklingsplan for

SPEJDERNES ORDBOG. Besnøring Knob bundet med besnøringsreb/sisal. Holder rafter sammen. Skal typisk kunne bære vægten af et byggeprojekt med rafter.

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder.

Attraktive aktiviteter for minispejdere. inspiration, metode og fire færdigpakkede møder

Mikroskopet. Januar - marts Mikrospejderflokken i Waingunga-Stammen. Møderne holdes mandag kl

Divisionschefernes beretning

UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Udvikling UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Læreplaner. Vores mål :

Alsidig personlig udvikling

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Pædagogiske læreplaner.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe

Februar, Marts, April, 2012

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

Fakta om KFUM-Spejderne i Danmark og Nr. Aaby

Attraktive aktiviteter for juniorspejdere. inspiration, metode og fire færdigpakkede møder

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Minilederne Christine og Rune blev gift 1. august. Spejderne stod i espalier udenfor kirken. Stort tillykke til brudeparret.

Klatretræets værdier som SMTTE

Arbejdsgrundlag for Afdelingsledere og assistenter (juni. 2013)

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Grupperådsmøde 2013 Bent Byg Gruppe. 23. februar 2013

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

Børn med særlige behov i SFO Globen.

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

I udviklingsplanen for 2013 havde vi tre indsatsområder:

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

7100 Vejle 7100 Vejle

Lederhåndbog. Meningen med dette hæfte er at nye ledere og bestyrelses medlemmer kan læse om gruppens holdninger, traditioner og praktiske forhold.

Dette er udviklingsplanen for Hawerthi-1. Rødovre, Vestskov Division, Det Danske Spejderkorps.

Læreplaner og læring i fritiden

I Assens Kommune lykkes alle børn

KNUDEN januar 2016 BROAGER DRENGEGRUPPE DET DANSKE SPEJDERKORPS DYBBØL DIVISION KNUDEN

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Sjølund Koks. nr årgang januar Vi ønsker alle spejdere og deres familier et godt nytår! Følg med på www. vordingborgspejderne.

BERETNING FOR 2015 FOR 1. OTTERUP GRUPPE

Træningsprincipperne

Forord. Indholdsfortegnelse

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Bliv spejder i Kong Valdemars Trop!

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Referat fra Grupperådsmøde i Erik den Røde 2014 Tirsdag d. 25. februar, kl i hytten. Tilstede: 38 stk. (forældre og ledere)

Referat. Grupperådsmøde 2011 Erik den Røde Det Danske Spejderkorps

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Man skal forandre for at bevare

Det Danske Spejderkorps 1 2. Århus Gruppe

Et nyt spejderår er startet, og vi ser tilbage på de mange oplevelser fra Spejdernes Lejr. Se billeder på hjemmesiden

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

MorescoSpejderne. Logo Bruges som udgangspunkt altid MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne MORESCO MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne.

SPEJD metode & inspiration

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

PROGRAM GOD JUL OG GODT NYTÅR TIL JER ALLE

SPEJDERLIV september 2006

Referat. Grupperådsmøde 2013 Erik den Røde Det Danske Spejderkorps

November, December, 2011

adventurespejd for årige

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

KFUM-Spejderne i Danmark Egebjerg Gruppe

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Gruppers brug af arbejdsstof og aldersinddeling og patruljesystem

Alsidige personlige kompetencer

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Bladet Hawerthi-1. Rødovre Jan-marts

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Forventninger til divisionsledelserne

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv.

ELEV MED HEST LOVSANG SAMMENSPIL STØTTEDANSK

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Lær det er din fremtid

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

DET DANSKE SPEJDERKORPS GRUPPE-BESTYRELSEN

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

Indhold. Dagtilbudspolitik

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

Højdefantaster. Trin for trin. Højdefantaster Niveau 2. Formål. Årstid: Forår og sommer. Forløbets varighed: 4 trin + et døgn

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Transkript:

Patruljeliv En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden.

INDHOLD 3 intro 4 Mikro 6 Mini 8 Junior 12 Trop 16 Senior 18 Learning by doing 19 Du er rollemodel 20 Ansvar og medbestemmelse der udvikler sig 21 Fællesskabets ansvar Kolofon Patruljeliv En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden. Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 www.dds.dk Redaktion 3. udgave Leon Sindberg Christine Qvist Jakob Braad Baseret på 2. udgave fra 1998, som blev lavet af Bodil Vagn Nielsen, Lotte Kold Thorup, Bente Damsgård Sejersen og Dorte Ankerfelt. Layout Aller Client Publishing Foto Christian Mouridsen, Vilhelm Rothe, Jens Fjordside Riis, Mads Danquah, Anders Dahl Tollestrup, Rasmus Rahbek, Søren Friberg, Ulrik M. Eriksen, Martin Paldan, Mads Godvin Jensen og DDS Fotoarkiv. Oplag 10.000 Tryk Reklame Tryk 3. udgave November 2012 87-91923-38-7 Intro Patruljeliv en metode, der udvikles gennem hele spejdertiden. I 1907 afholdt Robert Baden-Powell den første spejderlejr på Brownsea Island. Efter lejren udtalte han: The Patrol Method is not a way to operate a Boy Scout Troop, it is the only way. Arbejdet i patruljer er stadig en meget vigtig del af spejderarbejdet, og er derfor en del af spejdermetoden. Spejdermetoden består af 8 elementer, der forklarer, hvordan vi arbejder hen imod vores formål. Learning by doing Aktiviteter og færdigheder Oplevelser Medbestemmelse og ansvarlighed Spejdermetoden Værdier: Spejderlov, løfte, formål og spejderprincipper Friluftsliv Samfundsliv Patruljeliv Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. DDS Formål En af de store styrker ved patruljen er, at de yngre lærer af de ældre. De voksne støtter de ældre spejdere. Patruljeliv handler altså om, at børn leder børn ligesom det gjorde i 1907. Det er vigtigt, at patruljerne arbejder selvstændigt, har en høj grad af medbestemmelse, og at de får ansvar og tør tage det. Patruljeliv stiller derfor store krav til de voksne, der skal lede børn, der leder børn. Patruljeliv udvikles gradvist igennem den enkelte spejders rejse igennem spejdertiden, og det er først i troppen, at spejderne arbejder selvstændigt med patruljeliv. Det er derfor vigtigt, at spejderne lærer det gradvist og vænner sig til at samarbejde i patruljen og til at lede andre. Dette hæfte handler om det ideelle patruljeliv i de enkelte grene. Hvad er formålet med patruljeliv i hver gren? Hvad skal lederne gøre? Hvad skal patruljeledere og patruljeassistenter gøre? Det er vigtigt, at du som leder støtter spejderne på den rigtige måde. Det kan dette hæfte hjælpe dig med. God arbejdslyst. DDS Program 2 PATRULJELIV PATRULJELIV 3

Mikro Mål Mikrospejderne skal gennem leg og oplevelser udfordres, så deres selvstændighed og evne til at samarbejde udvikles. Lysten til at bruge fantasien og være kreativ skal opmuntres. Medbestemmelse Mikrospejderne vil gerne være med til at bestemme og vælge emne. Vi kan hjælpe mikrospejderne ved at lade dem vælge mellem emner, der ikke præsenteres som færdige forløb, så mikrospejderne har mulighed for sammen med lederne at forme og påvirke ideerne. Det kan gøres ved at lade spejderne vælge mellem 2-3 aktiviteter/emner. Mikrospejderne har så mulighed for, sammen med lederne, at forme og påvirke ideerne til det videre forløb. Ansvar Det er for stort et ansvar at bede en mikrospejder lede en patrulje. De kan på skift hjælpe lederne med nogle af de praktiske ting på et møde, en tur eller weekend. F.eks. finde materialer og rydde væk igen, samle patruljen, hjælpe til ved madlavning osv. Har I overvejet? Hvilke opgaver der er realistiske for en mikrospejder at påtage sig? Hvordan I kan støtte mikrospejderne i patruljearbejdet uden at bestemme det hele? Hvordan I lærer mikrospejderne at tage ansvar for patruljen? En mikropatrulje Har altid en voksen med, når der arbejdes. Består af 5-6 mikrospejdere. Er en fast lille gruppe det giver tryghed. Er en god ramme for at lære at samarbejde og at lytte til hinanden. SIDE 24 / DEt DaNSkE SpEjDErkorpS / DIGITAlT 4.2 Mikroledernes rolle Planlægger programmet på en måde, så mikrospejderne har mulighed for at påvirke mødet. Har tæt kontakt til mikrospejderne og er opmærksomme på at få alle med. Giver alle mulighed for at opdage, opleve og eksperimentere. Opmuntrer og begejstrer, så alle får lyst til mere spejd. Giver mikrospejderne mulighed for at opdage, opleve, eksperimentere og opbygge tryghed og tillid, samt være opmærksomme på at alle trives. Sørger for, at programmet følger de aftaler, der er indgået gennem den røde tråd i gruppen, samt vurderer arbejdet i forhold til egne mål og korpsets mål og formål. Er rollemodeller det gode eksempel. spejderdyr som KAN BRugEs På spejder.dk & dds.dk De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejder.dk & dds.dk, f.eks. som brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv. Lysten til at bruge fantasien og være kreativ skal opmuntres. 4 PATRULJELIV PATRULJELIV 5

Mini Gennem leg lærer minispejderne at løse overskuelige opgaver. Mål Alle de aktiviteter, vi laver som spejdere, har læring som formål. Gennem leg lærer minispejderne at løse overskuelige opgaver. Minispejderen skal opleve at være en vigtig del af patruljen og grenen samt lære at respektere og bruge kammeraternes forskellighed. De skal opleve at have indflydelse på, hvad der skal ske, og føle, at de bliver taget alvorligt. Ved løsning af konkrete opgaver på møderne kan vi lære minispejderne, at de bedste resultater i patruljen opnås ved at tage hensyn til andres meninger og forskelligheder. SIDE 24 / DEt DaNSkE SpEjDErkorpS / DIGITAlT 4.2 Medbestemmelse Minispejderne kan være med til at komme med forslag til planlægning og gennemførelse af små afgrænsede opgaver i patruljen og i grenen. Opgaven kan f.eks. være at bygge et spisebord (fire rafter med 8-talsbesnøring). Patruljen finder selv det spisebord, der passer patruljen, ud fra kendte forslag fra lederne (tegninger). Vi skal lade minispejderne opleve værdien af at have indflydelse og blive taget alvorligt. Ansvar Det kan være for stort et ansvar for en minispejder at skulle lede en patrulje. Vi kan lade de ældre minispejdere skiftes om at være den, der: samler patruljen finder materialer frem og lægger på plads igen tager sig af en ny minispejder i den første tid videregiver en enkelt opgave Hvis alle minispejderne skal udvikle spejderdyr som KAN BRugEs På spejder.dk & dds.dk sig som ansvarlige, er det vigtigt, at: alle i grenen kender patruljelederens opgaver minispejderne er klar over, at der er tidsbegrænsning på opgaven alle minispejderne får mulighed for at prøve at være patruljeleder i en periode Har I overvejet? Hvordan I skaber patruljesammenhold i jeres gren? Hvilket ansvar en minispejder kan påtage sig? Hvad det betyder, at patruljelederrollen går på skift? At forberede møderne på en måde, så minispejderne får mulighed for at føle, de har medbestemmelse? De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejder.dk & dds.dk, f.eks. som brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv. En minipatrulje Består af 5-6 minispejdere. Er en fast lille gruppe. Giver tryghed for den enkelte. Har stor kontakt til en voksen leder. Er ikke den eneste måde at arbejde på. Der kan også arbejdes med hele grenen og på tværs af patruljerne. Patruljeledernes rolle Går på skift mellem patruljens ældste medlemmer. PL kan stå for meget simpel kommunikation mellem lederne og patruljen. PL hjælper i patruljen med kendte ting. PL tager sig specielt af nye spejdere i patruljen. Miniledernes rolle Planlægger aktiviteterne og giver minispejderne mulighed for at påvirke det færdige møde. Planlægger aktiviteterne på en måde, så minispejderne får mulighed for at vælge mellem kendte ting, sådan at de kan se et mål med aktiviteten, begejstres og får mere lyst til at være medbestemmende og tage et ansvar. Giver minispejderne mulighed for: at opdage, opleve og eksperimentere at opbygge tryghed og tillid at være opmærksomme på at alle trives Sørger for, at programmet følger de aftaler, der er indgået gennem den røde tråd i gruppen, samt vurderer arbejdet i forhold til egne mål og korpsets mål og formål. 6 PATRULJELIV PATRULJELIV 7

Junior Mål Målet for juniorspejderne er at øve sig i at acceptere hinandens forskelligheder og bruge dem aktivt, når der løses opgaver i patruljen. Patruljens og den enkeltes selvstændighed indøves ved gradvis større inddragelse i planlægningen af grenens aktiviteter. Disse mål opnås gennem en varieret iscenesættelse af de 8 elementer i spejdermetoden. Respekt og ansvarlighed for patruljens valg indøves gennem patruljens beslutninger, egne valg og handlinger. Gennem medbestemmelse, egne valg og handlinger indarbejdes der gradvist en ansvarlighed over for de fælles aftaler i patruljen og grenen. Medbestemmelse Juniorspejderne skal øve sig i den demokratiske beslutningsproces. Juniorspejdere vil alt, men det er ikke altid, at evnerne følger med idéerne. Som leder er det vigtigt at styre aktiviteterne, så der bliver en god balance mellem evner og udfordringer. Succesoplevelser vil altid motivere og ofte skabe ambitioner og styrke patruljens selvtillid. Det er vigtigt at inddrage juniorspejderne i at vælge emner til patruljeaktiviteter og til at tage medansvar for gennemførelse af møderne. For at juniorspejderne udnytter deres erfaringer, er det vigtigt at inddrage dem i at evaluere de ting, de har lavet og derigennem øve dem i at give deres mening om aktiviteten til kende. Ansvar Det er juniorledernes opgave at hjælpe patruljen til succes. Ledernes opgave er især at motivere, guide og opmuntre patruljen. Patruljen skal øves i: at søge løsninger, når de går i stå at løse konflikter at drive processen, når opgaver skal løses Ydermere skal patruljelederen og patruljeassistenten hjælpes til at få nogle gode og enkle værktøjer at bruge, når patruljen af en eller anden grund går i stå i løsningen af en opgave. Det er vigtigt, at den enkelte juniorspejder er bevidst om sit ansvar for, at opgaverne lykkes. Patruljen fungerer kun, hvis alle samarbejder og accepterer hinandens forskelligheder. Har I overvejet? Hvilken funktion skal PL/PA have på jeres møder? Hvordan lærer PL/PA erne at lede, og hvordan styrkes deres roller samtidig med, at de stadig er en aktiv del af patruljen? Hvordan udnævnes PL og PA? Hvad er forskellen på PL- og PArollen? Hvordan forberedes juniorspejderne på deres tropsliv? En juniorpatrulje Består af 4-6 juniorspejdere. Har en PL og en PA. Er en fast lille gruppe, der giver tryghed for den enkelte. Løser selvstændigt opgaver. Træner samarbejde, således at alle patruljemedlemmer er med til og ansvarlige for patruljens løsning af opgaver. Lærer at acceptere og lytte til hinanden. Giver hinanden lov til at turde. Bruger hinandens evner og forskelligheder, så patruljen sammen kan klare større udfordringer, end de ville kunne som enkeltpersoner. Juniorgrenen er en meget vigtig gren i den enkeltes spejderliv. Patruljearbejdet i juniorgrenen danner overgang mellem det meget lederstyrede arbejde i minigrenen til det meget selvstændige patruljearbejde i tropsgrenen. Den ideelle patrulje i juniorgrenen består af 4-6 spejdere. Grenlederne udpeger en patruljeleder og en patruljeassistent. Patruljestørrelsen skal give en fast lille gruppe, der giver tryghed for den enkelte. Samtidig skal patruljen have en størrelse, der gør, at patruljen ikke bliver uarbejdsdygtig i tilfælde af afbud, og rent praktisk skal patruljen pladsmæssigt kunne være i et patruljetelt, når den er på tur. De aktiviteter, som patruljen laver på egen hånd, vil måske i lang tid ende i uorganiseret leg og pjat. Alligevel er det vigtigt at holde fast i, at patruljen selv kan og skal gennemføre en væsentlig del af programmet. Patruljeledernes rolle (gælder både for PL og PA) Patruljelederne og patruljeassistenterne vil som oftest være de ældste juniorer. I juniorgrenen vil det ofte være en god ide ikke at skelne mellem PL og PA i det daglige arbejde. Det giver rigtig god mening, at PL og PA løser PL-opgaven i fællesskab, således at de kan støtte sig til hinanden, og således at PA altid kan træde i PL s sted i tilfælde af fravær. Sam- Gennem medbestemmelse, egne valg og handlinger indarbejdes der gradvist en ansvarlighed over for de fælles aftaler i patruljen og grenen. 8 PATRULJELIV PATRULJELIV 9

SIDE 24 / DEt DaNSkE SpEjDErkorpS / DIGITAlT 4.2 Det er vigtigt, at lederne skaber rammer, der giver juniorspejderne mulighed for at udforske patruljelivet tidig er det vigtigt, at de begge ved, hvem der er PL, og hvem der er PA. I en krisesituation er det vigtigt, at alle i patruljen ved, hvem der træffer den endelige beslutning (en krise kan f.eks. være: at patruljen er faret vild i en skov, eller at en spejder er kommet til skade, og der skal tilkaldes en voksen). PL og PA gives gradvist større og større indflydelse på patruljemøderne. Det er en god ide at inddrage patruljen i valg af kommende forløb til spejdermøderne. Når PL erne og PA erne skønnes klar, bør de inddrages i planlægningen af møderne, således at de gradvist forberedes til PL s rolle i tropsgrenen. Juniorledernes rolle Lederne har det overordnede ansvar for planlægning af møder, ture og arrangementer. De skal hjælpe, rådgive og motivere juniorspejderne. Endvidere skal lederne være gode til at lytte, trøste og opmuntre. Det er vigtigt, at lederne skaber rammer, der giver juniorspejderne mulighed for at udforske patruljelivet og giver spejderne mulighed for at afprøve konsekvenserne af deres beslutninger. Juniorlederne har endvidere en vigtig opgave i at overvåge, hvorledes patruljerne fungerer. I tilfælde af, at en patrulje har problemer med at samarbejde, få løst opgaverne, inddrage hinanden eller andet, må juniorlederne overveje, hvorledes problemet kan løses. Det bør overvejes, om den aktuelle patrulje har de rigtige personer i rollen som henholdsvis PL og PA, og om disse har brug for nogle tips til, hvordan arbejdet i patruljen kan forbedres. Hvis ingen af disse tiltag har effekt, kan man som leder overveje at lave en større rokade af patruljesammensætningerne. Et sådant tiltag bør involvere samtlige patruljer, således at ingen udstilles som værende en dårlig patrulje. PL/PA patruljens rolle PL erne og PA erne og de ældste spejdere mødes f.eks. hver anden måned til PL/PA møde. Mødet skal være lige så spændende som almindelige møder, men har fokus på at lære dem at tage ansvar som PL/PA og at give dem medbestemmelse i forhold til programmet. Lederne må ikke være i overtal, da det er vigtigt, at PL/PA føler sig trygge og tør sige det, de har behov for. spejderdyr som KAN BRugEs På spejder.dk & dds.dk De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejd brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv. 10 PATRULJELIV PATRULJELIV 11

Trop Mål Først når spejderne kommer til tropsgrenen, er det muligt at anvende patruljesystemet fuldt ud. Arbejdet i de øvrige grene er en rejse til at nå den selvstændighed, som er målet for patruljearbejdet. Patruljen i tropsgrenen skal således foruden at vælge sine egne aktiviteter også selv planlægge og gennemføre aktiviteter uden tilstedeværelse af voksne ledere. Patruljen arbejder med formålet med spejderbevægelsen og bevidst iscenesættelse af de 8 elementer i spejdermetoden. Medbestemmelse For at sikre engagement og ansvarlighed over for programmet er det vigtigt, at spejderne har en forståelse af spejderbevægelsen (historie, værdier, gennemslagskraft osv.), og at de emner, aktiviteter og det øvrige program, der arbejdes med i troppen, er bevidste valg i forhold til DDS formål. Det er vigtigt, at tropsspejderne fastholder evaluering af aktiviteter og møder, således at patruljen hele tiden har et fælles billede af, hvad der fungerer godt, og hvad der skal forbedres i patruljen. Ansvar PL og PA leder møderne og involverer patruljemedlemmerne mest muligt i valg af patruljens aktiviteter. God patruljeledelse er at opmuntre og inddrage spejdernes initiativer, så medlemmerne oplever medbestemmelse og føler ansvar for patruljen. Spejderne skal fortsat udvikles til at kunne påtage sig et ansvar for opgaver, så de på et senere tidspunkt selv kan træde ind i rollen som patruljeleder. Hvor spejderne som juniorspejdere trænede i at se hinandens forskelligheder og bruge dem aktivt, når der løses opgaver i patruljen, er det for tropsspejderne en forudsætning for patruljens succes. Det er derfor vigtigt, at troppen til stadighed finder på gode samarbejdslege, der foruden at gøre spejderlivet sjovt også øger deres bevidsthed om patruljens samlede og individuelle kompetencer. Har I overvejet? Hvordan I lykkes med børn leder børn? Hvordan I arrangerer samarbejdstræning til møderne? Hvordan I fordeler ansvaret mellem patrulje/patruljeleder og tropsleder? Hvordan I skaber jeres egen patruljes traditioner og mål? Se på overvejelserne under juniorpatruljen. Disse emner kan med fordel også diskuteres i troppen. En tropspatrulje Består af 5-7 tropsspejdere. Planlægger patruljens forløb selvstændigt efter metoden: Planlæg, gennemfør og reflektér. Fremlægger resultatet af månedens forløb ved det månedlige tropsmøde. Træner og forbedrer kontinuert patruljens evner til at løfte i fællesskab. Træner samarbejde, således at alle patruljemedlemmer er med til og ansvarlige for patruljens løsning. Bruger hinandens evner og forskelligheder, så patruljen sammen kan klare større udfordringer, end de ville kunne som enkeltpersoner. Den ideelle tropspatrulje består af 5-7 spejdere. Patruljeleder og patruljeassistent udpeges måske af grenlederne, måske af patruljen selv. Patruljen skal selv indbyrdes beslutte ansvar og rollefordelingen i patruljen. Er der brug for flere ansvarlige? Turansvarlig? Materielansvarlig?? Er det PL og PA, der er ansvarlige for det enkelte møde, eller går patruljens planlægning på omgang? Hvem sørger for materialer og så videre. Det er vigtigt, at patruljen indretter sig, således at alle har en oplevelse af, at hver enkelt har et medansvar for patruljens succes. Gode spørgsmål til patruljen: Hvilket mål ønsker I at opnå med den valgte aktivitet? Hvad forventer I at lære af aktiviteten? Hvad har I lært, som I ikke kunne, før I gennemførte aktiviteten? Hvordan har I sikret jer, at alle i patruljen tager ansvar for resultatet? Hvilke evner skal I bruge for at gennemføre aktiviteten, og hvem i patruljen har den/disse evner? Hvordan kan I skiftes til at arrangere samarbejdstræning til møderne? Patruljeledernes rolle (gælder både for PL og PA) Patruljen kan vælge sin egen leder, men oftest er det tropsledelsen, der udpeger PL og PA. Da tropsgrenen i de fleste grupper har en spredning på 4 år fra ældste til yngste spejder, Patruljen arbejder med formålet med spejderbevægelsen og bevidst iscenesættelse af de 8 elementer i spejdermetoden. 12 PATRULJELIV PATRULJELIV 13

Det er vigtigt at kunne motivere og engagere patruljemedlemmerne, så de oplever, at alle har ansvar for patruljens succes. vil det oftest være de ældste spejdere, der pga. deres større erfaring fungerer som PL og PA. Det er vigtigt, at patruljen bakker op om den valgte patruljeleder. Patruljelederen skal være igangsætter og inspirator. Patruljelederen skal, foruden at indgå i løsning af opgaverne, samtidig kunne bevare overblikket og lede patruljearbejdet. Det er vigtigt at kunne motivere og engagere patruljemedlemmerne, så de oplever, at alle har ansvar for patruljens succes. Patruljelederen skal kunne bevare det gode humør og gåpåmod i vanskelige situationer. I kritiske situationer er det vigtigt, at patruljen forstår, at det er PL, der træffer de nødvendige beslutninger, og at hele patruljen har ansvar for at bakke op om disse. Tropsledernes rolle Det er tropsledernes ansvar, at patruljen fungerer. Såfremt der er problemer i en patrulje, må tropsledelsen gå aktivt ind og hjælpe. Dette kan f.eks. gøres ved, at voksenkontakten i en periode øges. Tropsledelsen bør jævnligt afholde PL/PA møder, hvor udfordringer i patruljen diskuteres. PL og PA skal opleve, at tropsledelsen bakker dem op i deres udfordringer med at lede en patrulje. Dette kan blandt andet gøres ved at opfordre til samarbejde mellem andre gruppers PL/PA er i divisionen samt at foreslå relevante kurser for PL/PA. Følgende stikord kan beskrive tropsledelsens opgaver: At inspirere patruljerne til at sætte egne mål og tage ansvar herfor. At afholde PL/PA møder. At skabe et miljø, der inspirerer spejderne til at opleve, eksperimentere og udforske. At sørge for sammenhæng til resten af gruppen, divisionen og korpset. At evaluere patruljearbejdet i forhold til såvel gruppens som korpsets mål. At sørge for sammenrystning og udfordringer i troppens arrangementer. At tilskynde PL og PA til at tage på kurser. PL/PA-PATRULJENS ROLLE PL erne, PA erne, tropsledelsen og eventuelt andre ældre spejdere udgør en PL-patrulje med tropslederen som patruljeleder. I PL-patruljen har tropsledelsen mulighed for at anerkende PL/PA for deres indsats. PL/PA får desuden oplevelser, som ligger ud over det daglige arbejde i patruljen. PLpatruljen skal være en tryg ramme, hvor PL/PA oplever, at lederne lytter til dem og tager dem alvorligt. PL-patruljen arbejder med Forløb og aktiviteter som udfordrer PL/PA erne. Planlægning Hvordan gør man? Tager på ture sammen. Hyggesnak og opfølgning på, hvordan det går i patruljerne. Snak om andet end spejderarbejdet. 14 PATRULJELIV PATRULJELIV 15

Senior Mål Seniorgrenen skal trods deres store spejdererfaringer fortsat praktisere spejderarbejde. De laver egne projekter eller kan være postmandskab på større og mindre løb. Seniorklanen holder for det meste klanmøder, hvor hele klanen er samlet. De deltager i gruppeture samt tager på deres egne ture og lejre. Klanen deltager også i internationale aktiviteter. Medbestemmelse Det enkelte klanmedlem har stor indflydelse på arbejdet i klanen og sjakkene, da de arbejder helt selvstændigt og selv bestemmer arbejdsform, program og aktivitetsniveau. 1-2 gange om året afholdes klanting, hvor klanen evaluerer, om de har nået de mål, der blev sat i programmet, og aftaler nye mål og projekter. Ansvar I klanen og sjakkene er det vigtigt, at alle tager ansvar, lytter til hinanden og tager initiativ til at starte nye projekter. Det er vigtigt, at det ikke er de samme, der tager slæbet, men at alle funktioner går på omgang, så man skiftes til at yde og nyde. Patruljearbejdet Seniorgrenen arbejder også efter patruljesystemet, det kaldes bare ikke patruljer. Klanen er patruljen, og de vælger selv deres klanleder og klanassistent. I klanen er det opgaverne, der bestemmer, om det er hele klanen, der deltager, eller det måske er mindre sjak à 3-5 medlemmer, der varetager mindre bidder af en større opgave. Sjakkene fungerer igen som mindre patruljer med en fast eller skiftende leder alt efter opgaverne. Det er vigtigt, at sjakkene fremlægger projekterne for hele klanen, så alle høster erfaringerne og ikke kun sjakket. Klanlederens opgaver: planlægge og afholde klanting lægge et program sikre demokrati i klanen sikre, klanen bruger sine erfaringer optimalt være opmærksom på, at alle trives i klanen starte og afslutte møderne have kontakt til klanens passive medlemmer igangsætte projekter og sørge for, der bliver valgt en projektleder støtte og hjælpe projektlederne samt sikre, at projektet kommer i mål sikre, at klanens projekter udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt lave årsbudget være kontaktperson til gruppe, division og korps deltage i møder i gruppen og divisionen Har I overvejet? Hvordan modtager klanen nye klanmedlemmer? Hvordan oplærer I nye klanmedlemmer i de nye arbejdsmetoder? Hvordan sikrer I, at alle tager medansvar for klanen? Hvordan kan klanens ældre medlemmer hjælpes videre? Det enkelte klanmedlem har stor indflydelse på arbejdet i klanen og sjakkene, da de arbejder helt selvstændigt og selv bestemmer arbejdsform, program og aktivitetsniveau. 16 PATRULJELIV PATRULJELIV 17

Learning by doing Du er rollemodel at lære ved at prøve. Husk, at du som leder er rollemodel for dine spejdere. Derfor er det vigtigt, at du er det gode eksempel. Learning by doing betyder at lære ved at prøve. Man skal altså prøve, men også lære af det, man prøver, uanset om det lykkes eller ej. Så først handling og derefter refleksion. Som leder skal man derfor kunne stille spejderne de gode spørgsmål, der kan hjælpe dem til at lære af det, de har prøvet. Det kan være gode spørgsmål for at hjælpe den enkelte til at lære noget eller til at lære noget som patrulje. Hvad har du lært? Hvad fungerede godt? Hvordan kan vi ændre det, der ikke fungerede, så vi kan få det til at lykkes? Hvad gør det os i stand til at gøre? Hvordan udnyttede vi samarbejdet i patruljen? Hvordan udnyttede vi vores forskelligheder i patruljen? Jo ældre spejderne er, desto flere og sværere spørgsmål. Spejderne har brug for medbestemmelse over, hvad det er, der skal prøves og læres, samt ansvar for at gennemføre det. De er altså med til at skabe programmet og aktiviteterne. Lederne skal vælge metode og lederstil, så den passer til spejdernes modenhed. Baden-Powell sagde: Hemmeligheden ved sund undervisning er at få hver elev til selv at lære noget, i stedet for at fylde lærdom i ham ved hjælp af et system. Kinesisk ordsprog: Jeg hører, og jeg glemmer. Jeg ser, og jeg husker. Jeg prøver, og jeg forstår. Hvordan kan vi ændre det, der ikke fungerede, så vi kan få det til at lykkes? Det er vigtigere, hvad du gør, end hvad du siger. Så hvis du fortæller dine spejdere, at de ikke må ryge, imens du står med en smøg i hånden, vil de lære af det, de ser. Du kan kun begejstre spejderne, hvis du selv er begejstret. Så sørg for at planlægge, så du også selv udvikler dig og dermed kan være begejstret. Kritik skal være kærlig, konstruktiv og konkret. Bedstemors lov: Fortæl 3 gode ting og giv en udfordring. Eksempel: Det var godt, du havde sørget for alle materialer Du gav en god instruktion Du var god til at få alle med Næste gang kan du prøve også at holde fokus på tiden Det gode eksempel er blandt andet: at give hver enkelt opmærksomhed, forståelse og tid at efterlade lejrpladsen, som du ønsker at modtage den at være ærlig, lydhør og til at stole på at deltage i legen i stedet for at betragte den at interessere dig for hver enkelt spejder som menneske, ikke kun som spejder at have situationsfornemmelse at komme i god tid at anerkende spejderne og deres indsats at give skideballer, når det er nødvendigt at hjælpe spejderne også med basale ting som at finde en vante eller pumpe en cykel at kunne sige undskyld at snakke pænt osv. 18 PATRULJELIV PATRULJELIV 19

Ansvar og medbestemmelse udvikler sig Når spejderne deltager aktivt i patruljen, udvikler de gradvist deres ansvarsfølelse. Lederne skal derfor se mulighederne for at give spejderne medbestemmelse og ansvar på et passende niveau. Dermed lærer spejderne nødvendigheden af at involvere sig og tage et ansvar. Fællesskabets ansvar Det bliver let lidt firkantet, når vi vil forklare graden af medbestemmelse og ansvar fra mikrospejder til senior. Vi har alligevel valgt at forsøge. Mening Spejderne skal kunne se meningen og målet med opgaven eller aktiviteten for at kunne tage ansvar. En mikrospejder skal for eksempel forstå, at alle skal samle grene for at kunne bygge en god hule. En juniorspejder skal indse, at en god besnøring er nødvendig, hvis køkkenbordet skal kunne holde hele sommerlejren. En seniorspejder skal forstå vigtigheden af at deltage i spejderhjælpen både for at tage globalt ansvar og for at udvikle dem selv. Hvis spejderne ikke kan se meningen med aktiviteten og gå ind for målet, er det svært at engagere sig og tage ansvar. Lederne må derfor hjælpe med at forstå, hvorfor vi laver de ting, vi gør, og hvorfor kedelige opgaver nogle gange er nødvendige for at nå et fælles mål. Vi må stadig gerne lave ting for sjov. Det kan jo være et mål i sig selv, fordi det giver lyst til mere. Mod For at kunne tage ansvar for en aktivitet, skal spejderne ikke kun kunne se en mening med aktiviteten, men også have modet til at tage ansvar for den. For en patruljeleder kan det kræve mod at tage på patruljetur eller at give sig i kast med en aktivitet, hvor der ikke er sikkerhed for succes. For at styrke spejdernes mod, skal lederne skabe en tryg ramme, hvor det er tilladt at fejle, så længe man lærer af det. Det skal også være muligt at kunne bede om hjælp. Alt dette er med til at opbygge spejdernes selvværd og dermed give dem mod til at tage ansvar. Muligheder Mod og mening er dog ikke nok. Det skal også være muligt at tage ansvar for en aktivitet. Hvis spejderne skal bygge et køkkenbord, dur det ikke, at der ikke er rafter. Hvis patruljelederen i juniorgrenen skal lære de andre juniorspejdere at binde et knob, skal lederne hjælpe patruljelederen med at være fortrolig med knobet. Hvis en tropspatrulje skal lære at planlægge deres egne forløb, skal lederne også turde give dem mulighederne for selv at måtte bestemme. Ofte planlægger lederne forløbene for spejderne, fordi de tror, at spejderne ikke selv kan, selvom spejderne ofte mangler modet, meningen eller mulighederne, men ikke evnerne. Ansvarlighed kræver både mod, mening og muligheder. Gren Det fælles mål Medbestemmelse Ansvar Mikro Lederen har valgt, at der skal bygges med rafter. Mikroerne kan vælge mellem at bygge et værktøjsstativ eller en tre-buk til en petroleumslygte. Den enkelte mikrospejder får mulighed for at påvirke valget og oplever at blive taget alvorligt. Mikroerne har haft indflydelse på valg af aktivitet og oplever, at det går lettere, når man hjælpes ad. Mini Byg et spisebord, et ti minutters tårn, et klatrestativ (4-buk med vandrette rafter) eller en simpel bro over en å. Byg et køkkenbord (evt. overdækket). Lederen kan foreslå flere konstruktioner. Med vejledning fra lederen vælger patruljen, hvad de vil bygge. Patruljen har haft indflydelse på det fælles mål og har oplevet, at opgaven lykkes, når man hjælper hinanden. Patruljen har valgt det fælles mål og selvstændigt bygget køkkenbordet. Junior Patruljen vælger og planlægger byggeriet. Lederen hjælper, hvis det er nødvendigt. Trop Patruljen vælger selv målet, fx at bygge en svævebane. Patruljen vælger selv projektet, planlægger det og fordeler opgaver. Lederens hjælp er et tilbud. Patruljen har selv valgt målet. I patruljen er alle ansvarlige for gennemførelsen af opgaven. Seniorer er selv ansvarlige for, at projektet gennemføres. Senior Klanen har besluttet at bygge Storebæltsbroen i rafter. Klanen planlægger, gennemfører og evaluerer projektet. 20 PATRULJELIV PATRULJELIV 21

Mikro 5-6 spejdere Ingen PL, men gerne en i patruljen, som har særlige opgaver. Ved alle møder og arrangementer. Tage initiativ, formidle og inspirere. Planlægge, støtte, lytte, trøste, stimulere og være et godt eksempel. Opmuntre og motivere. Give mulighed for at opleve, opdage og eksperimentere. Give muligheder for valg. Mini JUNIOR trop SENIOR 5-6 spejdere 4-6 spejdere 5-7 spejdere Klan og sjak PL-rollen går på skift. PL-rollen går evt. på skift. Fast PL. Afholder selv møder og tager på patruljeture. Arbejder selvstændigt. Alle er ansvarlige for arbejdet. Ved alle møder og arrangementer. Ved alle møder og arrangementer. Tropsmøder, -ture og -weekends. Besøg på patruljemøder. PL-patrulje. Personlige samtaler PL/TL. Lederen er en af seniorerne. PL videregiver simple beskeder. PL videregiver opgaver og instruerer i overskuelige ting. Har overblik og tager lederansvar. Hjælper patruljen med kendte ting. Instruerer i færdigheder. Motiverer og involverer patruljemedlemmerne, så de tager ansvar for patruljens mål. Tager sig af nye spejdere. Deltager i PL/PA møder. Tage initiativ, formidle og inspirere. Tage initiativ, formidle og inspirere. Tage initiativ, formidle og inspirere. Tage initiativ, formidle og inspirere. Planlægge, støtte, lytte, trøste, stimulere og være et godt eksempel. Planlægge, støtte, lytte, trøste, stimulere og være et godt eksempel. Planlægge, støtte, lytte, trøste, stimulere og være et godt eksempel. Sikre koordinering og være det gode eksempel. Opmuntre og motivere. Hjælpe, opmuntre og igangsætte. Vejlede, opmuntre og få tingene til at gro. Vejlede og igangsætte. Give mulighed for at opleve, afprøve, eksperimentere og udforske. Give mulighed for at opleve, afprøve, eksperimentere og udforske. Give mulighed for at opleve, afprøve, eksperimentere og udforske. Give muligheder for valg og lade minierne drage egne erfaringer. Give mulighed for medindflydelse, evaluering og refleksion. Sikre medindflydelse, evaluering og refleksion. Sikre evaluering og refleksion. 22 PATRULJELIV Patruljen VOKSENKONTAKT PL opgaver LEDERROLLEN PATRULJELIV 23

9 788791 923388