Turismestrategi 2013-2017 1
Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2
Vision: Køge vil overraske dig Strategi: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling Fokus: Stærke værdikæder Fokus: Nem tilgængelighed Fokus: Smart markedsføring Jobskabelse og lokal beskæftigelse 3
Forord Verden har med en omfattende økonomisk krise på få år ændret sig markant. Det er imidlertid lykkedes Køge-området at tiltrække en række meget store projekter. Det betyder blandt andet byudvikling af havne- og stationsområdet, ny jernbanestrækning med station i Køge Nord, universitetssygehuset og Campus Køge. Der kommer derfor til at ske rigtigt meget i de kommende år. Det er allerede begyndt. Inden længe vil byggekraner og gravemaskiner blive fast inventar i bybilledet. Alt sammen håndfaste tegn på milliardinvesteringer og store muligheder. Forudsætningerne for udvikling og vækst har for alvor rykket sig i en positiv retning. VisitKøge er en samlet organisation for fremme af turisme i Køge Kommune. Vi arbejder i sammenhæng med en række politikker og planer, herunder regionale og nationale turismeaktører og deres strategier. Denne turismestrategi er udviklet parallelt med politikformulering på områderne erhverv, arbejdsmarked og integration. Alle fire områder har derfor som fælles afsæt for indsatserne at understøtte jobskabelse og lokal beskæftigelse. Sammen vil vi arbejde for at udnytte de givne muligheder og møde fremtidens konkurrence om ressourcer og det gode liv. Samspillet mellem VisitKøge og det lokale turismeerhvervsliv er selvsagt helt afgørende for at virkeliggøre de ambitioner, denne strategi sætter på dagsordenen. Det kan kun lykkes, når alle løfter i flok og arbejder mod samme mål. Ambition Jobskabelse og lokal beskæftigelse 4
Vision Oplevelser er den vigtigste drivkraft i udviklingen af nye forretningsområder for turismen. Det er vigtigt at have produkter af høj kvalitet og funktionalitet. Men dét, som gør forskellen, er i stigende grad, hvorvidt det lykkes at engagere gæsten i en oplevelse. Køge-området byder på en bred vifte af store og små kvalitetsoplevelser. Her er det hyggelige byliv med mulighed for at opleve en prisbelønnet historisk bymidte med smukt torv, et alsidigt handelsliv og god mad. Et stærkt kultur- og fritidsliv, hvor museer og kulturhuse byder på mange oplevelser både i Køge by og i de mindre by-samfund og landsbyer. De omgivende naturområder ved Åsen, Dyndet og skovene inspirerer til både aktivitet og personlig fordybelse. Livet ved vandet og de oplevelser, der knytter sig til en levende industrihavn, lystsejlerne i Køge Marina og turen til stranden. Vi hører det igen og igen, når besøgende kommer hertil vi vidste slet ikke, at her var så dejligt! Køge er på mange måder en overraskelse. Og ved at arbejde målrettet med oplevelser, der overrasker og begejstrer, skal vi styrke vores position i turismelandskabet og i de besøgendes bevidsthed. Det skal være kendetegnende for alt, hvad vi gør, at det på den ene eller anden måde skal overraske vores gæster og give dem lyst til at få mere. Vision: Køge vil overraske dig 5
Strategi Oplevelsesbaseret forretningsudvikling Fælles for oplevelser er, at de stimulerer den besøgendes sanser og følelser. De bevæger, underholder og overrasker. De engagerer og involverer. Og giver på den måde et særligt aspekt, som øger produkters og serviceydelsers markedsværdi ud over funktion og kvalitet. Funktion + Kvalitet + Oplevelse = Markedsværdi Turisten som individuel forbruger efterspørger i stadig højere grad det unikke, der giver personlig værdi, identitet og selvudvikling. Man efterspørger steder, hvor den kulturelle identitet kommer stærkt til udtryk en særegen lokalhistorie, kulturarv og natur, samt et livligt kunst- og bymiljø. Fokus ligger på de ægte oplevelser, hvor man som menneske bliver en lille smule klogere og tager lidt med sig hjem i bagagen. Køge-geografien rummer svaret på disse udviklingstendenser og forbrugermønstre. Vi har nogle åbenlyse styrkepositioner med innovativ og kulturel byudvikling i samspil med en velbevaret historisk bymidte og en omgivende naturrigdom, der indbyder til en aktiv livs- og ferieform. Samtidig har Køge en rigtig god beliggenhed som trafikalt knudepunkt for både motorveje, bus- og tognettet samt transport ad vandvejen. Udfordringen er at forbinde de mange tilbud i nemt tilgængelige, synlige og bookbare oplevelsespakker. De kommende års arbejde skal derfor have fokus på at videreudvikle: Stærke værdikæder Nem tilgængelighed Smart markedsføring 6
Fokus Stærke værdikæder Oplevelser skal tænkes i sammenhænge. Det er vores evne til at opfylde de besøgendes behov og ønsker, der afgør turismeerhvervets muligheder for at udvikle sig og konkurrere i den skærpede nationale og internationale konkurrence. Antallet af korte ferier er samtidig steget, mens forbruget af længere ophold er stagneret. Og de kortere besøg udfyldes med en kombination af specialiserede oplevelser. Vi skal have fokus på dét, vi er gode til, og videreudvikle og nytænke i kraft af den synergieffekt, der opstår gennem samarbejde. Vi skal blive bedre til at udnytter værdikæden hele vejen rundt om oplevelserne i forhold til at tilbyde og synliggøre en lang række tilkøb til de enkelte produkter, som gør det nemt som turist at opdage Køge-området og lade sig overraske og begejstre. Vi skal understøtte, at virksomhederne kan produktudvikle stærke værdikæder gennem samarbejde om at tilbyde sammenhængende og tematiserede oplevelsespakker med henblik på at skabe produkter med størst mulig (kunde)værdi. Kæden bliver stærk ved at skabe sammenhæng, mening og merværdi gennem fortællinger om det ægte og unikke attraktionsudvikling gennem specialiserede totaloplevelser. Pejlemærke: Turismeaktørerne i Køgeområdet skal være dygtige til at tilbyde sammenhængende tematiserede oplevelsespakker, der tilsammen giver specialiserede totaloplevelser. 7
Fokus Nem tilgængelighed Det skal være nemt at være turist og besøgende i Køgeområdet, uanset om man vil opleve det historiske vingesus, smage den lokale gastronomi, shoppe, cykle, vandre eller sejle kano. Det skal være nemt at opdage oplevelserne rundt omkring i gader og stræder til lands og til vands. Det skal være nemt fysisk at komme frem til destinationerne, og det skal være muligt at bestille nemt hjemmefra. Der ligger derfor nogle oplagte potentialer i at gøre de mange tilbud om oplevelser lettere tilgængelige for besøgende. I forlængelse af arbejdet med at samle oplevelserne i spænd-ende pakker, er det altså helt afgørende, at produkterne er bookbare det vil sige at pakker og oplevelser kan bestilles og betales online via internettet. Vi er samtidig overbeviste om, at i løbet af de nærmeste år, hvor den mobile teknologi modnes, vil turistinformation og andre former for stedbestemt information på mobile platforme få stadig flere brugere og stadig større betydning i formidlingen af information til besøgende. Dette vil give nye muligheder for at fortælle Køge-områdets mange historier samt tematisere oplevelserne og målrette markedsføringen af dem. Denne type formidling vil ligeledes få betydning i de kommende år med de mange anlægsarbejder, der i gangsættes og kan skabe udfordringer for både borgere og besøgende. Pejlemærke: Det skal være nemt at planlægge sit besøg til Køge-området oplevelserne skal være samlet, synlige og tilgængelige både onog offline. 8
Fokus Smart markedsføring Køges særlige position skal udnyttes i markedsføringssammenhænge med henblik på at tiltrække blandt andet den kortere ferieturisme, der ønsker en samlet pakke af gode oplevelser. For at få det optimale ud af vores markedsføring er vi nødt til at målrette budskaberne mod de målgrupper, som kan tænkes at ville rejse efter og købe de oplevelser, Køge-området byder på. I en verden, hvor der hvert sekund genereres den samme datamængde som for 20 år siden udgjorde hele internettet, er der et kapløb i gang for at udnytte informationsstrømmen og få den gjort til brugbar viden. For hver dag der går, hvor vi alle bliver mere og mere digitaliserede, øges volumen og mangfoldigheden af data om vores præferencer og interesser. Disse data giver nogle helt nye muligheder for at blive meget mere præcise og effektive i kommunikations-, markedsførings- og salgsarbejdet. Smart markedsføring handler derfor om at nå ud med budskabet til dem, som har interesse i det, vi har at tilbyde. Ved systematisk at udnytte de data, vi har tilrådighed, skal vi få bedre indsigt i vores besøgende og deres forbrugeradfærd med henblik på at målrette og effektivisere markedsføring og styrke kunderelationen. Pejlemærke: Turismeaktørerne i Køgeområdet skal være dygtige til at udnytte data om deres kunder til mere præcis og målrettet markedsføring. 9