Rollespillet: Grænsedragningen i 1920



Relaterede dokumenter
Pædagogisk værktøjskasse

Indholdsfortegnelse. Gruppen har arbejdet kontinuerligt lige siden og følgende er blandt andet realiseret:

REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU

I samme forbindelse ser jeg ifølge min note 1 - at Forbundet har tilsendt jer materiale før mødet og dette vil jeg gerne have aktindsigt i.

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

II. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.

1.OM AT TAGE STILLING

Guide til lønforhandling

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SAMTALE OM KOST & MOTION

Eksempler på hurtige uformelle evalueringer

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl

Innovation, kreativitet & Entreprenørskab

Tyske troppebevægelser

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Sådan skaber du dialog

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

Analyse af PISA data fra 2006.

Det der giver os energi

Det handler bl.a. om:

FRIMÆRKETS DAG ELSTED-LYSTRUP FRIMÆRKEKLUB

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

Faglig læsning i matematik

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Evalueringsfaglighed på spil

Projekt Samfundsfag EVALUERINGSSPØRGSMÅL. Hvilke problemformuleringer repræsenterer hvilke emner inden for samfundsfag?

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Kom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews)

EU-DILEMMASPIL NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

Mennesker på flugt - elevvejledning

Forberedelse - Husk inden:

Nye standpunkter og 2020-forlig

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Fremstillingsformer i historie

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Bilag A: Overblik over online forløbet og læringsindhold.

Bedømmelseskriterier Dansk

Pressepolitik og nogle gode råd

Den vanskelige samtale

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Introduktion til undervisningsdesign

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Model til forandringer i almen praksis

Projektarbejde vejledningspapir

Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult)

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

HR- Chefens svar. Job-guide

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

MANGOEN. Et undervisningsforløb

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

Undervisningsplan for engelsk

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser udgave Varenr. 7520

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Transkript:

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1: De danske udsendte Hovedgruppe 2: Stormagterne på Versailles-konferencen Hovedgruppe 3: Tilhørere, som refererer til hjemstavn, avis etc. 1

Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Da grænsen mod Tyskland i 1920 skulle fastlægges, var det ingen måde en selvfølge, at den skulle ligge på det sted, hvor den er i dag. I Danmark og især i Sønderjylland var der stærke nationalistiske bevægelser, som havde hver sin opfattelse af, hvor den skulle ligge. Og hver bevægelse havde stærke argumenter for sine standpunkter, som bl.a. var baseret på forskellige opfattelser af national identitet og selvforståelse. Også den radikale regering havde sin opfattelse, som den havde gode grunde til at være meget opsat på at få gennemført. I kølvandet på det tyske nederlag i Første Verdenskrig, kom grænsedragningen til at skulle fastsættes under Versailles-konferencen. Her havde også stormagterne hver sin agenda, som man ville gennemtrumfe. I dette klima var der således mulighed for bevægelserne at påvirke beslutningstagerne med sine argumenter, og ikke alle var lige afvisende over for dem. I nedenstående vil vi genskabe omstændighederne på Versailles-konferencen, hvor bevægelserne vil få mulighed for at påvirke stormagterne. 2

Oversigt: Spillets faser Del 1: Forberedelsen : Alle elever inddeles i grupper og begynder at løse opgaverne, som er angivet i gruppebeskrivelserne (se afsnittet: grupper og opgaver) Del 2: De danske taler : De nationale bevægelser og den danske regering holder taler (en efter en) for stormagter og tilhørere. I talen fremlægger man sine synspunkter og underbygger dem med fakta i bestræbelser på at overbevise stormagterne. Stormagterne noterer standpunkterne og forholder sig til dem i sine taler. Hovedgruppe tre noterer ned gennem hele seancen, da der skal refereres til forløbet i brevene og artiklerne. Del 3: Stormagternes taler : (Efter kort pause) Stormagterne kommer med deres svar på de danske taler. Her fremlægger stormagterne sine egne opfattelser og kommer evt. med tilsagn om, hvilke bevægelsers standpunkter, som man kan se sig selv arbejde for under konferencen. Del 4: De danske svar : (Efter kort pause) De nationale bevægelser og den danske regering forholder sig i korte svar/indlæg til de tidligere indlæg fra bevægelser, regering og stormagterne. Dette er gruppens sidste chance for at overbevise stormagterne. Del 5: Afsluttende diskussion/forhandling : Fra talerstolen fremfører stormagterne på skift korte indlæg, hvor man forsøger at nå til enighed om, hvor grænsen skal gå. Diskussionen afsluttes først, når stormagterne (sejrherrerne) er blevet enige om en løsning. Del 6: Vurdering : Afslutningsvis diskuteres og vurderes forløbet på klassen. Hvem mente hvad? Konsekvenser? Osv. Del 7: Hovedgruppe 3: Gruppen fremlægger artikler og breve den følgende gang. 3

Oversigt: Spillets grupper og personer Hovedgruppe 1: De danske udsendte 1. Dannevirkebevægelsen 2. Aabenraabevægelsen 3. Flensborgbevægelsen 4. Den danske regering Hovedgruppe 2: Stormagterne på Versailles-konferencen 1 Den amerikanske delegation 2 Den franske delegation 3 Den engelske delegation 4 Den tyske delegation Hovedgruppe 3: Tilhørere, som referer til hjemstavn, avis etc. 1. Journalist fra det konservative Nationaltidende 2. Journalist fra det radikale Politiken 3. Tilhører fra den tyske befolkningsgruppe i Aabenraa 4. Tilhører fra den danske befolkningsgruppe i Flensborg 5. Tilhører fra den danske befolkningsgruppe i byen Niebüll 6. Tilhører fra den tyske befolkningsgruppe i Flensborg 4

Grupper og opgaver Eleverne inddeles. I hovedgruppe 1 og 2 fordeles eleverne således, at der er 2-3 elever i hver gruppe. I hovedgruppe 3 er der en person til hver. Hovedgruppe 1: De danske udsendte 1. Dannevirkebevægelsen a. Tag udgangspunkt i kilde 6 & 7. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt stormagterne og de andre bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som underbygger jeres syn på grænsedragningen. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise stormagterne om, at jeres syn på grænsedragningen skal gennemføres. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-5. Der er godt at være forberedt på, hvad de andre vil argumentere for og ikke mindst, hvilke argumenter, som de vil bruge. e. Gennemlæs kilderne 8-12. Dette vil give jer en idé om, hvem af stormagterne, som I ville kunne appellere til. 2. Aabenraabevægelsen a. Tag udgangspunkt i kilde 2 og 4. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt stormagterne og de andre bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som underbygger jeres syn på grænsedragningen. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise stormagterne om, at jeres syn på grænsedragningen skal gennemføres. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1 og 3 samt 6-7. Der er godt at være forberedt på, hvad de andre vil argumentere for og ikke mindst, hvilke argumenter, som de vil bruge. e. Gennemlæs kilderne 8-12. Dette vil give jer en idé om, hvem af stormagterne, som I ville kunne appellere til. 3. Flensborgbevægelsen a. Tag udgangspunkt i kilde 5. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt stormagterne og de andre bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som underbygger jeres syn på grænsedragningen. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise stormagterne om, at jeres syn på grænsedragningen skal gennemføres. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-4 og 6-7. Der er godt at være forberedt på, hvad de andre vil argumentere for og ikke mindst, hvilke argumenter, som de vil bruge. 5

e. Gennemlæs kilderne 8-12. Dette vil give jer en idé om, hvem af stormagterne, som I ville kunne appellere til. 4. Den danske regering a. Tag udgangspunkt i kilde 1 & 3. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt stormagterne og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som underbygger jeres syn på grænsedragningen. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise stormagterne om, at jeres syn på grænsedragningen skal gennemføres. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 2 & 4-7. Der er godt at være forberedt på, hvad de andre vil argumentere for og ikke mindst, hvilke argumenter, som de vil bruge. e. Gennemlæs kilderne 8-12. Dette vil give jer en idé om, hvem af stormagterne, som I ville kunne appellere til. 6

Hovedgruppe 2: Stormagterne på Versailles-konferencen 1. Den amerikanske delegation a) Tag udgangspunkt i kilde 8. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt de andre stormagter og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b) Lav noter med de argumenter, som beskriver det amerikanske syn på de principper, som bør ligge til grund for Versaillesfreden. c) Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise de andre stormagter om, at de amerikanske principper skal følges. (husk at talen skal være formel) d) Gennemlæs kilderne 1-7. Dette vil forberede jer på, hvilke argumenter, som den danske regering og bevægelserne vil bruge. Gør jer nogle tanker om, hvilke forslag, som I ville kunne støtte ud fra jeres overbevisning. e) Gennemlæs kilderne 9-12. Dette vil give jer en idé om, hvad de andre stormagter mener. Det bør der tages højde for i talen. f) Ret nu talen til og øv den! 2. Den franske delegation a. Tag udgangspunkt i kilde 9. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt de andre stormagter og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som beskriver det franske syn på de principper, som bør ligge til grund for Versaillesfreden. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise de andre stormagter om, at de franske principper skal følges. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-7. Dette vil forberede jer på, hvilke argumenter, som den danske regering og bevægelserne vil bruge. Gør jer nogle tanker om, hvilke forslag, som I ville kunne støtte ud fra jeres overbevisning. e. Gennemlæs kilderne 8, samt 10-12. Dette vil give jer en idé om, hvad de andre stormagter mener. Det bør der tages højde for i talen. 3. Den engelske delegation a. Tag udgangspunkt i kilde 10-12. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt de andre stormagter og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som beskriver det engelske syn på de principper, som bør ligge til grund for Versaillesfreden. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise de andre stormagter om, at de engelske principper skal følges. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-7. Dette vil forberede jer på, hvilke argumenter, som den danske regering og bevægelserne vil bruge. Gør jer nogle tanker om, hvilke forslag, som I ville kunne støtte ud fra jeres overbevisning. 7

e. Gennemlæs kilderne 8-9. Dette vil give jer en idé om, hvad de andre stormagter mener. Det bør der tages højde for i talen. 4. Den tyske delegation a. I orienterer jer på internettet om Versailles-konferencens indhold (specielt Tysklands situation!)samt stormagternes og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som beskriver det tyske syn på de principper, som bør ligge til grund for Versaillesfreden. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise de andre stormagter om, at de tyske principper skal følges. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-7. Dette vil forberede jer på, hvilke argumenter, som den danske regering og bevægelserne vil bruge. Gør jer nogle tanker om, hvilke forslag, som I ville kunne støtte ud fra jeres overbevisning. e. Gennemlæs kilderne 8-12. Dette vil give jer en idé om, hvad de andre stormagter mener. Det bør der tages højde for i talen. 8

Hovedgruppe 3: Tilhørere, som refererer til hjemstavn, avis etc. 1. Journalist fra det konservative Nationaltidende a. Din opgave er at dække konferencen og skrive en artikel til Nationaltidende, hvor du beretter om forløbet og resultaterne i forbindelse med diskussionen om grænsedragningen. d. Skriv din artikel og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 2. Journalist fra det radikale Politiken a. Din opgave er at dække konferencen og skrive en artikel til Politiken, hvor du beretter om forløbet og resultaterne i forbindelse med diskussionen om grænsedragningen. d. Skriv din artikel og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 3. Tilhører fra den tyske befolkningsgruppe i Aabenraa a. Du er så heldig at have fået adgang til Versailles-konferencen. Da du tilhører en af de befolkningsgrupper, som kan blive berørt af forhandlingerne, er du meget spændt på, hvordan argumenterne fra de danske nationalistiske bevægelser vil blive modtaget af stormagterne. Din familie vil med stor sikkerhed også blive berørt af den kommende grænsedragning, og derfor vil du skrive et brev til dem, hvor du beretter om, hvad du har hørt på konferencen og dens forløb. Herunder kommer du naturligvis ind på, hvordan det kommer til at berøre jer, og hvad du synes om det. Du sender brevet umiddelbart efter konferencens afslutning. d. Skriv dit brev og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 4. Tilhører fra den danske befolkningsgruppe i Flensborg a. Du er så heldig at have fået adgang til Versailles-konferencen. Da du tilhører en af de befolkningsgrupper, som kan blive berørt af forhandlingerne, er du meget spændt på, hvordan argumenterne fra de danske nationalistiske bevægelser vil blive modtaget af stormagterne. Din familie vil med stor sikkerhed også blive berørt af den kommende 9

grænsedragning, og derfor vil du skrive et brev til dem, hvor du beretter om, hvad du har hørt på konferencen og dens forløb. Herunder kommer du naturligvis ind på, hvordan det kommer til at berøre jer, og hvad du synes om det. Du sender brevet umiddelbart efter konferencens afslutning. d. Skriv dit brev og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 5. Tilhører fra den danske befolkningsgruppe i byen Niebüll a. Du er så heldig at have fået adgang til Versailles-konferencen. Da du tilhører en af de befolkningsgrupper, som kan blive berørt af forhandlingerne, er du meget spændt på, hvordan argumenterne fra de danske nationalistiske bevægelser vil blive modtaget af stormagterne. Din familie vil med stor sikkerhed også blive berørt af den kommende grænsedragning, og derfor vil du skrive et brev til dem, hvor du beretter om, hvad du har hørt på konferencen og dens forløb. Herunder kommer du naturligvis ind på, hvordan det kommer til at berøre jer, og hvad du synes om det. Du sender brevet umiddelbart efter konferencens afslutning. d. Skriv dit brev og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 6. Tilhører fra den tyske befolkningsgruppe i Flensborg a. Du er så heldig at have fået adgang til Versailles-konferencen. Da du tilhører en af de befolkningsgrupper, som kan blive berørt af forhandlingerne, er du meget spændt på, hvordan argumenterne fra de danske nationalistiske bevægelser vil blive modtaget af stormagterne. Din familie vil med stor sikkerhed også blive berørt af den kommende grænsedragning, og derfor vil du skrive et brev til dem, hvor du beretter om, hvad du har hørt på konferencen og dens forløb. Herunder kommer du naturligvis ind på, hvordan det kommer til at berøre jer, og hvad du synes om det. Du sender brevet umiddelbart efter konferencens afslutning. d. Skriv dit brev og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 10