Telefon Ad hoc undersøgelse blandt virksomheder Smiley-ordninge ns effekt Fødevarestyrelsen

21. december 2004 Telefon Ad hoc undersøgelse blandt virksomheder Smiley-ordninge ns effekt Fødevarestyrelsen Udarbejdet af: Anne Stürup og Pia Kirkeskov Pedersen Indholdsfortegnelse Hovedresultater......2 Hovedkonklusioner......5 Behovsanalyse......6 Analyse Set-up......7 Detailresultater......11 Detailvirksomhedernes holdning til smiley-ordningen......12 Smiley-ordningens effekt på detailvirksomhedernes handlinger......22 Smiley-ordningens effekt på detailvirksomhedernes omdømme......31 Produktionsvirksomhedernes holdning til offentliggørelsen......39 Offentliggørelsens effekt på produktionsvirksomhedernes handlinger...42 Offentliggørelsens effekt på produktionsvirksomhedernes omdømme...47 Bilag A: Om undersøgelsens metode og gennemførelse...49 Bilag B1: Spørgeskema Detailvirksomheder......53 Bilag B2: Spørgeskema Produktionsvirksomheder...67 Bilag C: Regler for gennemførelse af markedsforskningsprojekter...76 Bilag D: Definition af specialvariabel...81

Hovedresultater Holdning generelt Detailvirksomheder Detailvirksomhederne er fortsat og i stigende grad meget positive overfor smiley-ordningen. I alt er det nu 83% af samtlige detailvirksomheder, der synes ordningen er en god eller meget god idé. Sidste år var det 77%. Argumenterne for ordningen handler især om, at ordningen gør det synligt for forbrugeren, hvordan standarden er i de forskellige virksomheder. Det skaber sikkerhed for forbrugeren og får virksomhederne til at stramme sig an. Holdning til kontrolrapporter på internettet Detail- og produktionsvirksomheder Argumenterne fra de 14%, der er imod offentliggørelsen af smiley- administration, samt at bedømmelserne ikke gives rapporterne, handler især om, at bedømmelsen også inddrager ensartet. Siden januar 2004 har fødevarekontrollens kontrolrapporter været tilgængelige via internettet. Holdningen til dette er klart positiv, idet 77% af samtlige detailvirksomheder mener, det er en god eller meget god idé. Sidste år var andelen 62%, så der er tale om en klart positiv udvikling i holdningen til offentliggørelsen på internettet. Blandt produktions- virksomhederne er det hele 84%, der er positive over for offentliggørelsen. 27% af detailvirksomhederne har selv, i et eller andet omfang, benyttet sig af muligheden for at se kontrolrapporterne på internettet. For produktionsvirksomhederne er denne andel helt oppe på 45%. Andelen af forbrugere, der selv har benyttet internetadgangen til kontrolrapporterne, er noget lavere (ca. 12%). Retfærdig bedømmelse Detail- og produktionsvirksomheder Et stort flertal af både detail- og produktionsvirksomheder (84% i begge målgrupper) opfatter deres seneste bedømmelse som retfærdig. For detailvirksomhedernes vedkommende er der tale om et uændret højt niveau fra sidste måling (83%). Selv blandt de detailvirksomheder, der fik en mindre god bedømmelse, er der bred enighed om, at bedømmelsen var retfærdig. Side 2 af 81

Offentliggørelsens effekt på virksom- hedernes handlinger Detail- og produktionsvirksomheder 14% af de adspurgte detailvirksomheder har foretaget ændringer som en direkte effekt af offentliggørelsen af kontrolrapporterne. Denne andel er signifikant lavere end sidste år, hvor 19% havde gennemført ændringer. Blandt produktionsvirksomhederne er det kun 7%, der har foretaget ændringer. For detailvirksomhedernes vedkommende er det forventeligt, at andelen af virksomheder, der har gennemført ændringer, er faldende. Flere virksomheder har sandsynligvis gennemført ændringer i starten af smiley-ordningens levetid (dette fremgår også af sidste års måling). Men som tiden går, opleves smiley-ordningen ikke længere som noget nyt. Rutiner og procedurer er justeret i overensstemmelse med ordningens krav og er indarbejdede, så de ikke længere opleves som sammenhængende med smiley-ordningen. De ændringer, der især er gennemført i begge målgrupper, handler om egenkontrollen og de deri inkluderede tjekprocedurer og kontrol af f.eks. varer og temperatur. Desuden er der især i detailvirksomhederne foretaget ændringer vedrørende rengøring, renovering og indretning. I alt 5% af detailvirksomhederne overvejer at foretage ændringer, enten i det hele taget eller ud over dem, de allerede har gennemført. For produktionsvirksomhederne er denne andel kun 3%. En mere udbredt effekt af offentliggørelsen af kontrolrapporterne er formelle eller uformelle samtaler mellem ledelse og personale. Blandt de virksomheder, der har personale ansat, er det ca. halvdelen af detailvirksomhederne og omkring ⅓ af produktionsvirksomhederne, hvor man har diskuteret offentliggørelsen med personalet. I både detail- og produktionsvirksomhederne taler ledelsen med personalet om rengøring og hygiejne, samt om virksomhedernes egenkontrol og de regler og procedurer, der indgår heri. Side 3 af 81

Smileyordningens effekt på omdømme Detail- og produktionsvirksomheder 53% af samtlige detailvirksomheder har en formodning om, at en dårlig smiley ville gå mindst lidt ud over virksomhedens omdømme. Blandt produktionsvirksomhederne tror 74%, at et dårligt resultat ville gå mindst lidt ud over omdømmet. Ser man udelukkende på detailvirksomhederne er frygten for at miste den bedste smiley større end den oplevede konsekvens blandt dem, der allerede har prøvet at have en mindre god smiley-rapport. Blandt de detailvirksomheder, der kun har haft den bedste smiley, mener 69%, at det mindst vil have lidt effekt på omdømmet, hvis de mistede deres smiley med stort smil. I 28% af detailvirksomhederne er en smiley med lille smil den dårligste smiley, de nogensinde har haft. I denne gruppe af detailvirksomheder mener 18%, at det lille smil har haft mindst lidt betydning for deres omdømme. I undersøgelsen har 10% af detailvirksomhederne på et eller andet tidspunkt haft en smiley med lige eller sur mund. Blandt disse virksomheder mener 29%, at den dårlige smiley-rapport er gået mindst lidt ud over omdømmet. Smileyordningens effekt på omsætning Detailvirksomheder Oplevelsen af at miste omsætning på grund af en dårlig smiley-rapport er ikke overvældende. I de detailvirksomheder, der har haft en smiley med lille smil som den dårligste smiley nogensinde, siger 16%, at de i et eller andet omfang har kunnet mærke en effekt på omsætningen. Blandt de virksomheder, der på et eller andet tidspunkt har haft en smiley med lige eller sur mund siger 14%, at den dårlige smiley-rapport i et eller andet omfang er gået ud over omsætningen. Side 4 af 81

Hovedkonklusioner Alt i alt har detailvirksomhederne fortsat en stigende og meget positiv holdning til smiley-ordningen, og bedømmelserne opleves som retfærdige. Der er også en stigende positiv indstilling til, at smiley-ordningen siden januar 2004 er blevet tilgængelig via internettet. Lidt over hver syvende detailvirksomhed har ændret adfærd som en direkte effekt af offentliggørelsen af smiley-rapporterne. Desuden har ledelsen i ca. halvdelen af detailvirksomhederne talt med personalet om at undgå en dårlig smiley. Detailvirksomhederne opfatter ikke selv en samtale med personalet som en reel ændring i virksomhedens drift - snarere er det en opstramning eller en påmindelse om eksisterende regler og arbejdsgange. Frygten for en dårlig smiley s effekt på omdømmet er tilstede i detailvirksomheder, der hidtil ikke har oplevet andet end den bedste smiley. Blandt detailvirksomheder, der faktisk har fået en mindre god smiley, vurderes konsekvenserne dog tilsyneladende som små for både omdømme og omsætning. Detailvirksomheder Produktionsvirksomheder Produktionsvirksomhederne har en meget positiv holdning til offentliggørelsen af deres kontrolresultater på internettet. Også blandt produktionsvirksomhederne opfattes den seneste bedømmelse som overvejende retfærdig. Næsten halvdelen tilkendegiver, at de selv har gjort brug af muligheden for at se andres eller egne resultater på internettet. Produktionsvirksomhederne har kun i meget begrænset omfang foretaget eller planlagt ændringer som følge af offentliggørelsen. Ca. 1/3 af produktionsvirksomhederne har dog talt med personalet om at undgå et dårligt kontrolresultat. Et stort flertal af produktionsvirksomhederne mener, at et dårligt kontrolresultat vil have konsekvenser for virksomhedens omdømme. Side 5 af 81

Behovsanalyse Formål Den 1. oktober 2001 be gyndte Fødevarestyrelsen (tidligere Fødevaredirektoratet) at offentliggøre resultaterne fra kontrollen med de danske detailvirksomheder, som sælger mad- illustreres ved ét af fire ansigtsudtryk. På internettet kan man se enhver detailvirksomheds seneste smiley-rapport samt smiley en for de seneste tre eller drikkevarer direkte til forbrugerne. Offentliggørelsen sker i form af smiley-rapporter, hvor den samlede vurdering tilsyn. I januar 2004 blev offentliggørelsen udvidet til samtlige danske fødevarevirksomheder. Den omfatter nu også engros- og produktionsvirksomheder, dvs. virksomheder, som fremstiller eller sælger mad- og drikkevarer til andre virksomheder. Engros- og produktionsvirskomheder får ikke smiley-kategorier. Deres seneste fire kontrol-rapporter kan ses på internettet. For virksomheder, der har mere end 12 tilsyn om året, offentliggøres kontrolresultaterne i stedet i form af kontrolresuméer. I december 2003 gennemførtes en undersøgelse for at måle effekten af offentliggørelsen af smiley-rapporterne i de berørte detailvirksomheder. Dette er altså anden runde af effektmålingen blandt detailvirksomhederne, mens produktionsvirksomhederne for første gang er med i undersøgelsen. Undersøgelsen afdækker virksomhedernes holdning til offentliggørelsen af rapporterne, samt hvorvidt ordningen har medført, at der er gennemført eller overvejet ændringer eller om ledelsen har talt med personalet for at undgå et dårligt kontrolresultat. Desuden spørges til, hvilke smiley er detailvirksomhederne har fået, samt hvorvidt de mener, kontrolresultatet har betydning for virksomhedens omdømme. Der spørges endvidere til virksomhedernes holdning til - og br ug af - offentliggørelsen på den nye hjemmeside. Denne rapport indeholder kommentarer og hovedresultater fra virksomhedsundersøgelsen både blandt detaillister og producenter. For en mere detaljeret viden henvises til tabellerne, der findes i fem særskilte filer: Samtlige Detailvirksomheder, Butikker, Restaurationsvirksomheder, Kantiner & institutionskøkkener samt Produktionsvirksomheder. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode og gennemførsel henvises til bilag A. Det anvendte spørgeskema er indsat i bilag B, mens regler for gennemførsel af markedsforskningsprojekter fremgår af bilag C. Den anvendte specialvariabel er defineret i bilag D. Side 6 af 81

Analyse Set-up Interviewmetode Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview via ACNielsen AIMs eget CATI-system (Computer Assisted Telephone Interviewing) i perioden 25. oktober 5. november 2004. Målgruppe Detailvirksomheder Produktionsvirksomheder Undersøgelsens målgruppe er virksomheder, der sælger mad- og drikkevarer til forbrugere, og som derfor er omfattet af smiley-ordningens krav om offentliggørelse af kontrolresultaterne. I hver virksomhed/afdeling er interviewet gennemført med virksomhedens ejer eller bestyrer eller med den person, der på anden måde er ansvarlig for virksomheden eller afdelingen. Målgruppen er virksomheder, der producerer eller forarbejder fødevarer, som sælges til andre virksomheder, og som ikke får smiley er, men hvis kontrolresultater offentliggøres på Fødevarestyrelsens smiley-hjemmeside. I hver virksomhed/afdeling er interviewet gennemført med virksomhedens ejer eller bestyrer eller med den person, der på anden måde er ansvarlig for virksomheden eller afdelingen. Der er gennemført interview med i alt 500 virksomheder. Heraf er 250 interviews gennemført med butikker, 125 med restauranter, caféer, værtshuse mv. samt 125 med kantiner, hospitals- og institutionskøkkener. I skemaet (Bilag B1) kan ses en detaljeret beskrivelse af de anvendte NACE-koder. I rapporten kommenteres særskilt på de tre målgrupper gennem anvendelse af følgende referencer: Butikker Restaurationsvirksomheder Kantiner/køkkener Antal interview Detailvirksomheder Produktionsvirksomheder Der er ialt gennemført 100 interview med et bredt udvalg af forskellige produktionsvirksomheder. For at sikre en passende spredning er interviewene fordelt på 55 interview med virksomheder inden for slagteri og forarbejdning af kød, fisk, vildt mv. (heraf 10 med virksomheder, der kontrolleres dagligt), 15 interview med producenter af bl.a. konserves og drikkevarer, samt 30 interview med producenter af f.eks. brød, kager, mejeriprodukter mv. I Bilag B2 kan ses en detaljeret beskrivelse af de anvendte NACE-koder. I rapporten kommenteres kun på totaltal, da de enkelte kvoter er for små til selvstændig rapportering. Side 7 af 81

Stikprøve Samtlige deltagende virksomheder er udvalgt tilfældigt og telefonnumrene er leveret af TDC. Numrene er trukket på baggrund af NACE-koder. Kvoter Detailvirksomheder Produktionsvirksomheder For at sikre en repræsentativ sammensætning af hver målgruppe, er interviewene gennemført i kvoter. Antallet af interview i hver kvote er bestemt på baggrund af Fødevarestyrelsens oplysninger om fordelingen af de virksomhedsgrupper, der indgår i undersøgelsen. Kvoteringen blandt detail-virksomheder er foretaget som følger: Restaurantionsvirksomheder: 125 interview med restauranter, caféer, pølsevogne, grillbarer, værtshuse, bodegaer mv. Kantiner og institutionskøkkener: 62 interview med kantiner 63 interview med hospitals- og institutionskøkkener samt børne- og ungdomsinstitutioner Butikker: 100 specialbutikker/-afdelin ger 45 interview med butikker/afdelinger inden for slagteri, fisk og vildt 25 interview med butikker/afdelinger inden for bageri 30 interview med butikker/afdelinger inden for grønt, ost, vin eller konfekture 150 dagligvare- og kolonialbutikker 100 interview med butikker/afdelinger inden for dagligvare/kolonial 50 interview med kiosker Kvoteringen blandt produktions-virksomheder er foretaget som følger: Kødproducenter: 10 interview med producenter af kød, fisk eller vildt, der kontrolleres dagligt 45 interview med producenter af kød, fisk eller vildt, der kontrolleres sjældnere end dagligt Konserves & drikkevarer: 15 interview med virksomheder, der producerer eller forarbejder frugt, grønt, øl, vin, spiritus eller andre drikkevarer Brødproducenter mv.: 30 interview med virksomheder, der producerer fedtstoffer, mejeriprodukter, brød, kager, smørrebrød mv. Side 8 af 81

Antallet af interview i de tre målgrupper svarer ikke til den reelle fordeling af butikker, restaurationsvirksomheder og kantiner/institutionskøkkener. For at undgå en skævvridning af undersøgelsens totalresultater (resultaterne fra samtlige 500 interview) er data derfor vejet på plads i forhold til den reelle fordeling af virksomheder i de tre målgrupper. Vejningen er baseret på Fødevarestyrelsens oplysninger om antallet af virksomheder, der bedømmes efter smiley-ordningen, fordelt på de tre målgrupper. Antal interview s uvejet Antal interviews vejet Total Restaurationsvirksomheder Kantiner og institutionskøkkener 500 125 (25.0%) 125 (25.0%) 500 225 (45.0%) 110 (22.0%) Butikker 250 (50.0%) 165 (33.0%) Vejning Detailvirksomheder Produktionsvirksomheder Resultaterne fra undersøgelsen blandt producenter præsenteres uvejet, da de anvendte kvoter er fastsat i overensstemmelse med den reelle fordeling af de forskellige virksomhedstyper. Side 9 af 81

Statistisk usikkerhed Repræsentative undersøgelser er behæftet med usikkerhed. Helt generelt vil man kunne finde afvigelser betinget af: 1. Kvaliteten af de svar analysepersonerne afgiver ("målefejl") 2. Skævheder som følge af at ikke alle træffes hjemme ("non-response") 3. Den statistiske udvælgelse af materialet ("statistisk usikkerhed") Med hensyn til den statistiske usikkerhed gælder det, at den bliver større, jo mindre udsnittet er. I undersøgelsen blandt detailvirksomheder, der er baseret på interview med 500 personer, ligger den statistiske usikkerhed på omkring +/- 4%. Detailundersøgelsen er gennemført i tre målgrupper, hvor stikprøvestørrelsen er hhv. 125 og 250 svarpersoner. Betragtes disse udsnit isoleret, bliver usikkerheden naturligvis noget højere. Med en stikprøve på 125 personer vil den statistiske usikkerhed ligge omkring +/- 9%, mens en stikprøve på 250 svarpersoner har en usikkerhed på ca. +/- 6%. For produktionsvirksomhederne, hvor stikprøven er 100 svarpersoner, ligger den statistiske usikkerhed på ca. +/- 10%. Side 10 af 81

Detailresultater Struktur Denne rapport indeholder resultater af effektmålingen blandt detail- virksomheder og produktionsvirksomheder. I alt har 125 restaurationsvirksomheder, 125 kantiner og institutionskøkkener samt 250 butikker deltaget i undersøgelsen af smiley -ordningens effekt på detailvirksomheder. Yderligere har 100 virksomheder deltaget i undersøgelsen af ordningens effekt på produktionsvirksomheder. Begge undersøgelsers resultater belyses i nedenstående rækkefølge: Detailvirksomhederne & smiley-ordningen: Detailvirksomhedernes holdning til smiley-ordningen Smiley-ordningens effekt på detailvirksomhedernes handlinger Smiley-ordningens effekt på detailvirksomhedernes omdømme Produktionsvirksomhederne & offentliggørelsen af kontrolresultater: Produktionsvirksomhedernes holdning til offentliggørelsen Offentliggørelsens effekt på produktionsvirksomhedernes handlinger Offentliggørelsens effekt på produktionsvirksomhedernes omdømme Side 11 af 81

Detailvirksomhedernes holdning til smiley-ordningen Holdning generelt Detailvirksomhederne er blevet spurgt om deres holdning til, at resultaterne af fødevarekontrollen offentliggøres i form af smiley-rapporter. 83% af samtlige virksomheder mener, smiley-ordningen er en god eller meget god idé. Dette er en signifikant stigning i forhold til sidste år, hvor andelen var 77%. Samlet set er det 14%, der synes, det er en dårlig eller meget dårlig ide. 100% 90% 80% 70% Gennemsnitlig holdning (1-4) Butikker 2003/2004: 3,08/2,99 Restauranter 2003/2004: 3,04/3,13 Kantiner 2003/2004: 3,39/3,30 Samtlige detailvirksomheder 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 13% 12% 12% 12% 6% 7% 10% 7% 4% 5% 2% 57% 42% 53% 32% 54% 42% 22% 36% 39% 36% 30% Meget dårlig ide (1) Dårlig ide (2) God ide (3) Meget god ide (4) 47% 4% 5% 2% 3% 3% 3% Ved ikke Butikker 2004 (Base: 250) Butikker 2003 (Base: 250) Restaurationsvirksomheder 2004 (Base: 125) Restaurationsvirksomheder 2003 (Base: 125) Kantiner og institutionskøkkener 2004 (Base 125) Kantiner og institutionskøkkener 2003 (Base: 125) I alle tre målgrupper er der fortsat en helt overvejende positiv holdning til ordningen. 79% af butikkerne (sidste år 78%), 83% af restaurationsvirksomhederne (71% i 2003) og 90% af kantiner/køkkener (89% fra sidste år) mener, at smiley-ordningen er en god eller meget god idé. For restaurationsvirksomhederne er det en statistisk signifikant stigning. Det er dog interessant, at den gennemsnitlige holdning udviser vigende tendens både for butikker og kantiner/køkkener 1. Dette udtrykker, at en mindre del af dette års svarpersoner mener, at ordningen er en Meget god ide, sammenlignet med 2003. Overordnet set er den positive holdning altså steget, men begejstringen, dvs. den meget positive holdning, er fladet lidt ud. 1 De fire svarkategorier er tillagt en talværdi fra 1-4, som står i parantes efter svaret i grafikken. Ved beregning af et simpelt gennemsnit fås et samlet tal for holdningen. Alle gennemsnit ligger omkring eller lidt over 3.00, hvilket illustrerer, at den gennemsnitlige holdning ligger omkring "god idé", som har værdien 3. Side 12 af 81

Lige under 1 / 5 af butikkerne synes, at ordningen er en dårlig eller meget dårlig idé. For restaurationsvirksomheder er det 14% og for kantiner/køkkener kun i alt 7%, der har en negativ holdning til smiley-ordningen. Kantiner/køkkener udtrykker fortsat den samlet mest positive holdning til smiley-ordningen, set i forhold til restaurationsvirksomheder og butikker. Demografi I restaurationsvirksomhederne er der tendens til, at det især er de yngre svarpersoner og de større virksomheder, der er mest positive. For butikker og kantiner/køkkener er der ingen demografisk sammenhæng med holdningen. Side 13 af 81

Hvorfor er smiley en dårlig idé? Som nævnt er det mindretallet (i alt 14% af alle virksomheder), der synes, det er en dårlig idé, at kontrolrapporterne offentliggøres for forbrugerne. Fordelt på de tre målgrupper er der tale om hhv. 9 kantiner/køkkener (svarende til 7%), 17 restaurationsvirksomheder (14%) samt 43 butikker (18%). Disse virksomheder blev efterfølgende spurgt, hvorfor de synes, det er en d årlig idé. De vigtigste svar i hver målgruppe fremgår rangordnet af nedenståe nde tabel. På grund af de små baser er svarene ikke angivet i %. Delbase: Har en negativ holdning til ordningen Butikker (Base: 43) Restaurationsvirksomheder (B ase: 17) Kantiner/køkkener (Base: 9) 1. Vurderer administration Forskel på bedømmelser Vurderer administration ikke ensartede retningslinier 2. Forskel på Tidskrævende/spild af Forskel på bedømmelser bedømmelser ikke ressourcer ikke ensartede ensartede retningslinier retningslinier 3. Tidskrævende/spild af Interesserer ikke ressourcer kunderne Den vigtigste indvending mod smiley-ordningen er, på tværs af målgrupper, at man kan få en dårlig bedømmelse for ting, der hører ind under virksomhedens administration. Bag dette ligger en implicit formodning om, at smiley en primært skal handle om hygiejne og den konkrete håndtering af fødevarerne, og mindre om dokumentationen. Baserne for de respektive målgrupper er for små til, at der kan siges noget definitivt om udbredelsen af de beskrevne holdninger. Besvarelserne af dette spørgsmål viser, at holdningerne er til stede blandt virksomhederne, samt at der på dette område ikke er markante forskelle på de tre målgrupper. Side 14 af 81

Hvorfor er smiley en god idé? Et stort flertal af virksomhederne (83%) mener, at offentliggørelsen er en god eller meget god idé. Nedenstående grafik viser de væsentligste årsager til dette, fordelt på de tre målgrupper. Delbase: Har en positiv holdning til ordningen Positivt (NET) Kan se at tingene/standarden er i orden Indsigt om det sted man handler/spiser Forretningerne strammer sig an Større gennemskuelighed/åbenhed Skaber sikkerhed/garanti Man kan se de brodne kar Godt for forbrugerne med kontrol 16% Negativt (NET) Vurderet på administration/omgivelser Forskel på bedømmerne Vurderet for meget på detaljer 4% 6% 6% 1% 4% 3% 2% 1% 3% 1% 24% 19% 19% 13% 10% 11% 9% 10% 10% 6% 4% 3% 14% 7% 8% 3% 6% 7% 5% 37% 37% 79% 89% 90% -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Butikker 2004 (196) Restaurationsvirksomheder 2004 (Base: 104) Kantiner og institutionskøkkener 2004 (112) På tværs af målgrupper er der i store træk enighed om de vigtigste grunde til at have en positiv holdning til smiley-ordningen. Den primære enkeltstående årsag er, at smiley gør det muligt at se, at standarden det pågældende sted er i orden. Flere af de øvrige årsager handler reelt om det samme: at smiley-rapporten formidler indsigt, gennemskuelighed og åbenhed over for forbrugerne, så de derved kan få sikkerhed og undgå de brodne kar. Omkring hver tiende virksomhed i hver målgruppe mener også, at virksomhederne strammer sig mere an på grund af smiley-ordningen. Selv om svarene naturligvis er overvejende positive 2, er der alligevel nogle virksomheder, der udtaler sig negativt om ordningen ofte formuleret som et men til deres positive svar. Især butikkerne giver udtryk for en blandet opfattelse af smiley-ordningen. 2 Øverste bjælke i grafikken (Positivt NET) viser den samlede andel af positive svar. I spørgsmålet har svarpersonerne mulighed for at svare mere end en ting, og i de enkelte underpunkter kan en person derfor tælles med mere end en gang. I beregningen af Positivt (NET) er der taget højde for dette, således at hver svarperson kun tælles med én gang. Side 15 af 81

Var seneste smiley retfærdig? Detailvirksomhederne er blevet spurgt, om de mener, den seneste smiley, de fik tildelt, blev givet på grundlag af en retfærdig bedømmelse. 84% af alle detailvirksomheder mener, deres seneste bedømmelse var retfærdig. Som det fremgår af nedenstående grafik er der stort set ingen forskel på resultaterne fra denne undersøgelse og sidste år, hvor den tilsvarende andel var 83%. 100% 90% 80% 90% 89% 85% 84% 80% 80% 70% 60% Samtlige detailvirksomheder 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 4% 7% 8% 10% 10% 8% 6% 4% 5% 3% 3% Retfærdig Delvist retfærdig Uretfærdig 2% 5% 3% 2% Ved ikke Butikker 2004 (Base: 250) Butikker 2003 (Base: 250) Restaurationsvirksomheder 2004 (Base: 125) Restaurationsvirksomheder 2003 (Base: 125) Kantiner og institutionskøkkener 2004 (Base: 125) Kantiner og institutionskøkkener 2003 (Base: 125) Igen i år er der i alle tre målgrupper et stort flertal af virksomheder, der oplever, at det seneste møde med fødevarekontrollen forløb retfærdigt. Kun en lille andel synes, at bedømmelsen var delvist retfærdig eller direkte uretfærdig. Det er fortsat restaurationsvirksomhederne, der føler sig mest forurettede, og det er i alt 17% af denne gruppe, der ikke synes, deres seneste smiley er helt retfærdig. Dette gælder for 13% af butikkerne, mens 7% af kantiner/køkkener er uenige i den seneste bedømmelse. 3%3% Side 16 af 81

Der findes, naturligt nok, en sammenhæng mellem ansigtsudtrykket på den smiley, en virksomhed fik sidste gang, og oplevelsen af retfærdighed i bedømmelsen. Virksomheder, der sidste gang fik tildelt en smiley med stort smil, mener i højere grad, at bedømmelsen var retfærdig. Et interessant resultat er dog, at også adskillige virksomheder, der blev tildelt mindre gode smiley er, erkender det retfærdige i dette. Dette antyder, at der eksisterer en hel del selverkendelse i de forskellige virksomheder. Opfattelsen af bedømmelserne som grundlæggende retfærdige er nok også en del af forklaringen på den udbredte positive holdning til ordningen, som er beskrevet i det foregående. Demografi Både i butikker og restaurationsvirksomheder er der en tendens til, at de større virksomheder opfatter deres smiley som mere retfærdig end de mindre virksomheder. For kantine/køkkener er der ingen sammenhæng med demografiske karakteristika. Side 17 af 81

Holdning til offentlig- gørelse på internettet Fra januar 2004 er alle smiley er og kontrolresultater blevet tilgængelige på internettet. Virksomhederne er blevet spurgt, om de synes, det er en god idé eller ej. I alt er det 77% (mod sidste års 62%), der synes det er en god eller meget god idé. 100% Gennemsnitlig holdning (1-4) 90% 80% Butikker 2003/2004: 2,85/2,93 Restauranter 2003/2004: 2,84/3,10 Kantiner 2003/2004: 3,09/3,19 70% Samtlige detailvirksomheder 60% 50% 40% 30% 58% 53% 50% 40% 35% 32% 30% 30% 27% 26% 26% 20% 10% 0% 18% 14% 15% 13% 14% 14% 11% 11% 12% 11% 10% 10% 11% 8% 6% 7% 4% 2% 1% Meget dårlig ide (1) Dårlig ide (2) God ide (3) Meget god ide (4) Ved ikke Butikker 2004 (Base: 250) Butikker 2003 (Base: 250) Restaurationsvirksomheder 2004 (Base: 125) Restaurationsvirksomheder 2003 (Base: 125) Kantiner og institutionskøkkener 2004 (Base: 125) Kantiner og institutionskøkkener 2003 (Base: 125) I alle tre målgrupper opfattes det også i år generelt som en god ide 3, at ordningen er tilgængelig på internettet. Virksomhederne er altså overvejende positive over for, at smiley også kan ses på internettet. Andelen af butikker (17% i år mod 29% sidste år) og restaurationsvirksomheder (13% i år mod 26% sidste år), der synes, det er en meget dårlig eller dårlig idé, er faldet signifikant siden 2003. Dette gælder i lidt mindre grad også for kantiner/køkkener (12% i 2004, mod 16% i 2003). Demografi Ingen af målgrupperne viser sammenhæng mellem holdningen til internettet og diverse demografiske karakteristika. 3 De fire svarkategorier er tillagt en talværdi fra 1-4, som står i parantes efter svaret i grafikken. Ved beregning af et simpelt gennemsnit fås et samlet tal for holdningen. Alle snit ligger, både i 2003 og 2004, lige omkring 3,00, hvilket svarer til holdningen God ide. Side 18 af 81

Egen brug af smiley på internettet I forlængelse af spørgsmålet om deres holdning til offentliggørelsen af smiley-rapporterne på internettet, er detailvirksomhederne blevet spurgt om, i hvilken grad de selv har benyttet sig af muligheden for at se deres egen eller evt. konkurrenters og leverandørers kontrolrapporter på internettet. Før ordningen blev tilgængelig på internettet regnede 35% af alle detailvirksomheder med, at de selv i et eller andet omfang ville benytte internetadgangen til smiley-ordningen efter januar 2004. Realiteterne lever ikke helt op til dette niveau, da i alt 27% af svarpersonerne siger, de mindst én gang har set en smiley-rapport på internettet. Ikke desto mindre er det et uventet højt resultat, der ligger mere end dobbelt så højt som resultatet blandt almindelige forbrugere (12%). 100% 90% 80% 70% 78% 74% 72% 60% Samtlige detailvirksomheder 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% 17% 6% 7% 13% 4% 3% 3% Slet ikke 1-2 gange 3-5 gange Mere end 5 gange 3% 4% Husker ikke hvor mange gange Butikker 2004 (Base: 250) Restaurationsvirksomheder 2004 (Base: 125) Kantiner og institutionskøkkener 2004 (Base: 125) Kantiner/køkkener er den målgruppe, der i størst omfang har benyttet sig af internet-adgangen til smiley-rapporterne (16% har set den mere end 3 gange). For butikker og restaurationsvirksomheder er profilen lidt anderledes, da de fleste her kun har set smiley på internettet 1-2 gange (henholdsvis 16% og 17%). Et stort flertal i alle målgrupper siger dog, at de slet ikke har benyttet sig af muligheden. Demografi I butikker og restaurationsvirksomheder har en signifikant større andel af virksomhederne med mere end 5 ansatte selv benyttet internetadgangen til smiley-ordningen. Den samme tendens gælder for kantiner/køkkener. Side 19 af 81

Senest tildelte smiley Detailvirksomhederne er blevet spurgt, hvilken smiley de fik tildelt ved det seneste kontrolbesøg. Ifølge Fødevarestyrelsens tal fra 2003 er fordelingen af smiley er følgende: Ca. 75% har en smiley med stort smil lille smil Ca. 21% har en smiley med Ca. 2% har en smiley med lige mund Ca. 2% har en smiley med sur mund Butikker 2004 (Base: 250) 1% 1% 16% 82% Butikker 2003 (Base: 250) 1% 1% 15% 82% Kantiner og institutionskøkkener 2004 (Base: 125) 1% 10% 88% Samtlige detailvirksomheder Kantiner og institutionskøkkener 2003 (Base: 125) 1% 2% 9% 87% Restaurationsvirksomheder 2004 (Base: 125) 2% 13% 83% Restaurationsvirksomheder 2003 (Base: 125) 2% 17% 81% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Smiley med stort smil Smiley med lille smil Smiley med lige mund Smiley med sur mund Den overvejende del af stikprøven angiver, at de i øjeblikket har en smiley med et stort smil. Samlet set er det 84% af detailvirksomhederne. Andelen af virksomheder med lille smil er i alle tre målgrupper noget lavere end i de officielle tal fra 2003. Dette gælder uændret i forhold til resultaterne fra undersøgelsen i 2003. Som det vil fremgå af næste side er smiley-ordningen dynamisk. Andelen af virksomheder med dårlige smiley er ligger på et par procent i alle tre målgrupper. Side 20 af 81