Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes med Hobro og Hadsund kommuner i den kommende Mariagerfjord Kommune. Erhvervsudvikling gennem øget bosætning De eksisterende virksomheder skal fastholdes og styrkes. Der skal satses på nyetablering af mindre og mellemstore virksomheder, der etableres af lokale. Erhvervssektoren i Mariager Kommune skal udvikles gennem øget bosætning og dermed også gennem en styrkelse af de serviceområder, der har størst betydning for den erhvervsaktive del af befolkningen. Med udgangspunkt i ovennævnte målsætninger er det Byrådets ønske, at der udarbejdes en samlet erhvervspolitik for de nye kommuner. i forhold til sammenligningskommunerne i Ny Randers Kommune, adskiller Mariager Kommune sig, positivt på især to områder: Arbejdspladser og udpendling (jf. Figur 6.1.). En forskel der gør Mariager til en erhvervsmæssig stærk landkommune. Handlinger Der skal tilbydes grunde til såvel almindelige industriformål som til blandet bolig- og erhvervsformål. Der skal til enhver tid være ledige erhvervsarealer i Mariager, Assens og Havndal. Industriområdet ved Klostermarken skal udbygges Området syd for Himmelkol udlægges til blandet bolig- og erhvervsformål. På Dania udlægges arealer til blandet bolig- og erhvervsformål. Gennem de senere år har udviklingen på t dog været begrænset. Mariager Kommunes til den overordnede infrastruktur har ikke haft tiltrækningskraft på virksomheder uden for kommunens grænser. Derfor vil Byrådet rette fokus mod at styrke og fastholde de eksisterende virksomheder i kommunen. De nye virksomheder, der er opstået i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. På den baggrund er det Byrådets vurdering, at en øget bosætning mellemstore virksomheder ud fra den antagelse, at de der bor i kommunen og ønsker at etablere en virksomhed, etablerer den i kommunen. Denne vurdering støttes af erhvervslivet, der i højere grad end tidligere prioriterer gode bosætningsforhold. Det sker ud fra den holdning, at det er nemmere at rekruttere arbejdskraft til et område, hvor de erhvervsaktive gerne vil boætte sig. Virksomhederne Som det fremgå af Figur 6.3. er virksomhedsstrukturen i Mariager Kommune præget af brancherne of- Mariagerfjord Kommuner Sammenligningskommuner i Ny Randers Kommune Mariager Arden Hadsund Hobro Langå Nørhald Purhus Sønderhald Arbejdspladser 3515 3154 5224 8892 2736 2425 2717 3242 Beskæftigede med bopæl i kommunen 4136 4360 5316 7456 4373 4407 4505 4297 Udpendlingspct. 44 52 34 33 64 62 67 62 Indpendligspct. 29 26 34 54 28 19 28 37 og sammenligningskommuner i Ny Randers Kommune 2004. Kilde: Danmarks Statistik 2004. 26
Antal ansatte Hele landet Århus Amt Mariager Kommune Antal virksomheder 1 32 30 34 159 2-4 30 29 34 157 5-9 17 18 15 68 10-19 11 12 9 41 20-49 7 7 6 28 50-99 2 2 1 5 100+ 1 2 1 3 I alt 100 100 100 461 Figur 6.2. Den procentvise fordeling af virksomhedsstørrelserne i Mariager Kommune, 2003. Kilde: Danmarks Statistik 2004 Offentlige og personlige tjenesteydelser og uoplyste Finansiering og forretningsservice Transport, post og tele Handel, hotel og restauration Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Industri Hele landet Århus Amt Mariager Kommune fentlige og personlige tjenesteydelser og uoplyste, industri samt handel, hotel og restauration, der tilsammen udgør ca. 70% af kommunens i alt 461 virksomheder. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 0 5 10 15 20 25 30 I forhold til lands- og amtsgennemsnittet tegner der sig imidlertid et billede af en landkommune, der har forholdsvis mange virksomheder i Figur 6.3. Branchernes procentvise fordeling af det samlede antal virksomheder, 2003. Kilde: Danmarks Statistik 2004 dingssektoren og i industrisektoren. I forhold til fordelingen af arbejdsstyrken (Figur 6.4.) er der altså ingen direkte sammenhæng. Således udgør landbrugssektoren ca. 28% af det samlede antal virksomheder, mens den kun beskæftiger ca. 12% af arbejdsstyrken. Derfor er det også relevant at se på størrelsen af kommunens virksomheder. Her skiller Mariager Kommune sig ikke markant ud fra lands- og amtsgennemsnittet, men som det fremgår af Figur 6.2. er der dog en tendes til at Mariager Kommune har heder, færre mellemstore og lige så mange store. Offentlige og personlige tjenesteydelser og uoplyste Finansiering og forretningsservice Figur 6.4. Branchernes procentvise fordeling af den samlede arbejdsstyrke 2004. Kilde: Danmarks Statistik 2004 Transport, post og tele Handel, hotel og restauration Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Sammenholdt med, at kommunen har forholdsvis mange arbejdspladser, Industri Hele landet Århus Amt hedsområdet betragtes som en fordel, da følsomheden overfor lukning af en enkelt eller få virksomheder dermed er begrænset. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Mariager Kommune 0 5 10 15 20 25 30 35 40 27
Arbejdsstyrken Som det fremgår af Figur 6.4. er kendetegnet ved en arbejdsstyrke, hvor en stor del er ansat indenfor brancherne offentlige og personlige tjenesteydelser. Også brancheområderne handel, hotel og restauration, råstofudvikling beskæftiger en væsentlig del af arbejdsstyrken. I forhold til lands- og amtsgennemsnittet, adskiller Mariager Kommune sig markant ved at have relativt få ansatte indenfor brancheområdet mens der er relativt mange ansatte inog råstofudvinding. Derimod er udpendlingsprocenten ca. 20% lavere end sammenligningskommunerne i Ny Randers Kommune, mens den i forhold til Mariagerfjord Kommunerne ligger tæt på gennemsnittet. De vigtigste pendlingsbyer er Randers, Hobro og Hadsund, der samlet udgør ca. 55% af udpendlerne og ca. 50% af indpendlerne. Derefter kommer Nørhald, Purhus, Århus og Aalborg, der samlet udgør ca. 25% af udpendlerne og ca. 30% af indpendlerne. Ledige Antallet af ledige i Mariager Kommune er i lighed med gennemsnittet for resten af landet og Århus Amt faldet markant gennem de seneste 10 år. Som det fremgår af Figur 6.5. har arbejdsløshedsprocenten stort set ligget på samme niveau som i resten af landet og i Århus Amt. Erhvervsområder Assens og Havndal er i dag velforsynet med erhvervsarealer, og det er Byrådets vurdering, at der frem til 2016 vil være tilstrækkeligt med erhvervsarealer i de to byer. I Havndal er der erhvervsarealer af begge typer, mens der i Assens mangler arealer til blandet bolig- og erhvervsformål. I forbindelse med ændring af planlægningen for Dania- Mariager Kommune har relativt mange arbejdspladser. I forhold til gennemsnittet i sammenligningskommunerne har Mariager mere end Figur 6.6. Erhvervsområder i Mariager ste antal, Nørhald. Ud- og indpendling Af Figur 6.1. fremgår, at indpendlingsprocenten i Mariager Kommune ligger på nogenlunde samme niveau, som i sammenligningskommunerne i Ny Randers Kommune og kommunerne i den kommende Mariagerfjord Kommune, når der ses bort fra Hobro. Fremtidige ønskede Hele landet Århus Amt Mariager 1995 15 14 15 1996 13 12 13 1997 12 11 11 1998 10 10 9 1999 8 8 9 2000 8 8 8 2001 8 8 8 2002 8 8 8 2003 9 9 10 2004 9 10 10 Figur 6.5. Udviklingen i arbejdsløshedsprocenten - faktiske tal. Kilde: Danmarks Statistik 2004 28
området, vil der blive udlagt arealer til blandet bolig og erhverv. I Mariager er industrien samlet i Klostermarken. Dette er en særdeles hensigtsmæssig placering, da området ligger langt fra Mariager By. Området er dog ved at være udbygget, og Byrådet vurderer, at der i løbet af planperioden frem til 2014, vil være behov for at udlægge nye industriarealer. Nye mulige Den nuværende planlægning lægger op til, at de nye industriarealer skal placeres i området syd for Himmelsigtsmæssigt. Byrådet ønsker i stedet at udvide Klostermarken mod vest langs Hobrovej eller mod øst på den anden side af Randersvej som vist på Figur 6.6. Arealerne er dog ikke udlagt i Regionplan 2005 og derfor har Mariager Figur 6.7. Erhvervsområder i Assens Figur 6.8. Erhvervsområder i Havndal Nye mulige 29
Byråd ligeledes ikke udlagt dem i denne kommuneplan. I stedet peger Byrådet på arealerne som fremtidige ønskeområder, som i den fremtidige planlægning i Mariager Fjord Kommune kan udlægges til industri. Der har gennem de senere år været en stigende efterspørgsel på grunde til blandet bolig- og erhvervsformål. Mariager Kommune har hidtil ikke kunne efterkomme behovet, og Byrådet har derfor i sommeren 2005 vedtaget Lokalplan M.1.60., der ændrer anvendelsen af området syd for Himmelkol fra industri til blandet bolig- og erhvervsformål. Området syd for Himmelkol er ideelt til dette formål, da det ligger i passende afstand til Mariager By og der samtidig allerede er placeret enkelte erhverv med tilhørende boliger i området. 30