Beretnings til Økologisektionens årsmøde 2014

Dato 28. oktober 2014 Side 1 af 17 Beretnings til Økologisektionens årsmøde 2014 Introduktion: Velkommen til årsmøde i Økologisektionen, Det er en jo fornøjelse som altid at se så mange deltagere. Optakten til dette årsmødet er jo blevet lidt anderledes end den plejer, da jeg jo har besluttet, at det her er min sidste beretning og at jeg stopper som formand. Heldigvis har der jo vist sig, at der står flere afløsere klar i kulissen. Det bliver rigtigt spændende at følge formandsvalget senere her i formiddag. Økonomien Det er ikke nogen hemmelighed, at mange i erhvervet er hårdt presset. Mange må kæmpe en daglig kamp med dårlig økonomi, lange ventetider på miljøgodkendelser, og det er svært at få finansiering. Vi må jo konstatere, at de ting, der sker ude i den store verden lige nu, ikke gør situationen bedre. Heller ikke for os økologer, selvom vi står med særlige produkter, som mange forbrugere faktisk er parate til at betale ekstra for. De store udsving på verdensmarkedet påvirker os. Jeg tør ikke spå om udviklingen i indtjeningen for det kommende år: Men jeg håber, at en løsning i krisen mellem Ukraine og Rusland kan være med til at hæve prisen på råvarer igen. Men hvornår der sker, er der jo ingen der ved. Hvis vi vender blikket mod balancen mellem økologisk og konventionel produktion. Ja så blæste der i jo januar en mediestorm om, at økologiske mælkeproducenter forlod den synkende skuden og enten holdt op eller blev konventionelle. Det var lige ved at være, hvad jeg vil kalde en storm i et glas vand/(mælk). Selvfølgelig giver det faktum, at mælkekvoterne forsvinder, anledning til, at

Side 2 af 17 mælkeproducenter stopper op og overvejer deres nye situation. Og ja! Det kan betyde, at nogle stopper med økologien, fordi de ikke længere synes, det giver de rigtige muligheder på deres bedrift. Men så sker der jo heldigvis det, at nye økologiske leverandører kommer til og andre får mulighed for at udvide deres produktion, sådan som det er sket oppe hos Thise. Vi hører fra mejerierne, at de næste år vil have nogenlunde samme mængde økomælk, som de havde sidste år. Og at det balancerer med efterspørgslen både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Det er selvfølgelig ærgerligt, hver gang et areal lægges tilbage. Men vi kan ikke tvinge nogen til at blive i økologien, hvis de ikke har lyst til det. Som organisation, der gerne vil fremme økologi, kan vi dog være med til at sikre, at de landmænd, der overvejer at forlade økologien, tager deres beslutninger på et sagligt oplyst grundlag. Derfor er vi også meget glade for, at det er lykkedes os at få indført muligheden for et gratis fastholdelsestjek inden man træffer store beslutninger. Her bliver bedriften gået grundigt efter i sømmene både i et økologisk og økonomisk perspektiv. Og så skal vi selvfølgelig gøre noget ved de oplagte forhindringer, som nogle oplever og som frister til at lægge tilbage. Her tænker jeg specielt på adgang til næringsstoffer og sikkerhed for afsætning til en stabil pris. To helt centrale udfordringer.

Side 3 af 17 Strategiske indsatsområder 2014-17 Vi økologer i Landbrug & Fødevarer vil gerne bidrage til at udvikle økologien både i volumen og i kvalitet. Vi er meget opmærksomme på at sikre en rentabel dansk råvareproduktion, og få skabt et større marked for afsætning af vores varer. Både i Danmark, i Europa og på fjernmarkederne. Det er et emne vi dykker ned i i eftermiddag, når vi sætter Danmarks Økologiske Råvarer grundlag til debat. Vi skal være konkurrencedygtige, men vi skal også hele tiden arbejde på at sikre indholdet i økologien, så forbrugere i København, München og Beijing synes, de får noget for pengene. Derfor mener vi, at det også er vigtigt at arbejde med økologiens troværdighed og bæredygtighed. Sammen med vores Virksomhedsforum for Økologi har vi valgt at sætte fokus på fire strategiske indsatsområder, som i vores optik hænger sammen som ærtehalm: Råvaregrundlaget, Afsætningen, troværdighed og bæredygtighed. Vores strategi for at udvikle det økologiske Danmark er lige blevet godkendt i primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, som bakker op om, at vi arbejder proaktivt for at få mere økologi i Danmark. Det er vi rigtig glade for. Økologisk handlingsplan 2020 revision Det er nødvendigt at spille på mange strenge, når det gælder om at fremme økologien. Økologisk Handlingsplan 2020 kom i 2012 med en masse gode tiltag med det formål at styrke Danmarks økologiske udvikling. Planen har været til serviceeftersyn her i foråret hvor vi har peget på, hvor skoen trykker og kommet med forslag til nye initiativer. Lige nu venter vi spændt på et udspil fra Fødevareminister Dan Jørgensen.

Side 4 af 17 Det er ingen hemmelighed, at vi er langt fra målet om en fordobling af det økologiske areal i 2020. Men jorden er på mange måder gødet til det. Og vi tror på, at vi kan komme i mål. Men det kræver, at vi kommer op i gear. Der er en række vigtige indsatsområder, som vi mener, bør opprioriteres. Nogle er nye. Andre er allerede i planen, men bør styrkes yderligere. Af nye forslag vil jeg nævne, at vi mener, man bør lave en Aktionsplan for Økologisk Planteproduktion. En plan, der skal løfte udbytterne, udvikle økologiske sorter og dyrkningen af øko-protein samt sikre næringsstofforsyningen via mere recirkulering. En god performance i planteproduktionen er grundlaget for god rentabilitet i økologien. Og det er afgørende for den økologiske produktions bæredygtighed på lang sigt. Vi mener også, at man seriøst bør ser på, hvordan vi løser de stigende udfordringer med at opnå en hensigtsmæssig arrondering. Vi skal have hjælp til at gennemføre jordfordeling alle steder, hvor det kan bidrage til at få jorde placeret bedre rundt om gårdene. Det vil hjælpe økologerne og resten af erhvervet.og samfundet slipper for, at vi ligger og kører på vejene med vores gyllevogne. En tredje ting vi har spillet ind til Økologisk Handlingsplan er, at der bør oprettes et tværministerielt Økologiforum. Et forum som i alle relevante ministerier sikrer medejerskab til en fordobling af det økologiske areal. For mere økologi handler jo ikke kun om landbrugspolitik. Blikket skal også rettes mod hvad der sker på miljøområdet, inden for skatter og afgifter, uddannelse, eksport tiltag osv. Det hele hænger sammen. Næringsstoffer nu og i fremtiden Et helt centralt tema i den økologiske udvikling er, at vi kan få de næringsstoffer, som vi behøver. (Udfasning) Jeg kan høre på vandrørene, at planerne om udfasning af konventionel husdyrgødning stadig skaber utryghed. Hvad bliver det til? Hvornår træder hvad i kraft?

Side 5 af 17 Vi er i erhvervet enige om, at Udfasning kommer ikke til at ske, før vi har fornuftige alternativer, og udfasningsplanen kommer ikke til at spænde ben for den økologisk planteproduktion. Vi tror stadig, at vi generelt kan sænke andelen af ikke-økologisk husdyrgødning fra 70 til 50 kg total-n/ha i 2017, uden at det får mærkbare konsekvenser for produktionen. Og hvis der er økologiske planteproducenter, som kommer i klemme, vil de, præcis som nu, have mulighed for at opnå særlige forhold. (Recirkulering) Men vi skal også være opmærksomme på, at en stor del af fremtidens næringsstoffer meget gerne skal komme nye steder fra. Vi skal have flere tilgængelige næringsstoffer til vores planter og samfundets restprodukter skal tilbage på markerne. Derfor har vi også sat os i spidsen for at sætte skub i erhvervets rejse mod en større grad af recirkulering af næringsstoffer, som kan bruges til økologisk jordbrug. For recirkulering må ikke kompromittere det økologiske mål om rene og sunde fødevarer og en ren jord. Det økologiske landbrug skal inddrages i samfundets ressourceplanlægning. Derfor tog vi i L&F initiativ til at få samlet hele erhvervet til en snak om mulighederne for mere recirkulering i økologien. Det blev til en velbesøgt temadag i april, som vi holdt sammen med Økologisk Landsforening. Jeg tror, at mange af os blev en del klogere den dag. Og vi fik sat gang i en række tiltag, der handler om at få bragt flere næringsstoffer tilbage på de økologiske marker. Ved at italesætte vores ønske har vi fået kontakt til flere spændende aktører 1, hvor nogle blandt andet har restprodukter 2, som ser lovende ud som gødningskilder. Vi har også fået sat gang i projekter og bygget bro til forskningsverdenen, der arbejder med teknikker, der kan bruges til at få næringsstoffer fra by til land på en sikker måde. Så vi er godt i gang med at skaffe os flere gode gødningsmuligheder, men det tager 1 (BGORJ, Dansk Affaldsforening, Lufthavnen Cph, Agrokorn), 2 sojamelasse

Side 6 af 17 selvfølgelig tid. Når vi snakker flere tilgængelige næringsstoffer, så har vi også stadig store forhåbninger til den økologiske biogas. Biogas: Vi har jo snakket biogas i rigtig mange år, men det er desværre ikke blevet til så meget konkret endnu. De fire økologiske gårde der fik tildelt anlægsstøtte i 2012 er ikke kommet i gang. Det skyldes bl.a. lange sagsbehandlingstider i Natur & Miljøklagenævnet. Desværre udhules værdien af energiforliget hurtigt, og i løbet af få år er vi tilbage på 2012- niveau. Vi skal i gang med de økologiske biogasanlæg vi skal høste erfaringer med, hvad der virker, og hvad virker ikke, sådan at biogasanlæggene kan bruges til at hvidvaske næringsstoffer. På den måde kan biogasanlæg være et middel til at flytte rundt på samfundets næringsstoffer, så der sker en større grad af recirkulering og en samfundsmæssig bedre udnyttelse af klodens sparsomme ressourcer. N-tildeling Vi har også i årets løb i sektionsbestyrelsen drøftet vores holdning til kvælstofnormer i forbindelse med udformningen af den kommende økologitilskudsordning. Og NaturErhvervsstyrelsen har bedt om vores holdning til det. Vi mener, det er rigtigt at holde fast i kravet om, at man må tildele 140 kg total N. Selvom der også er forhold der taler for 170 kg N, som jo er det, der gælder i EUforordningen. Vores væsentligste argument for at fastholde grænsen på 140 kg N er, at undgå øget udvaskning af kvælstof. Hvis vi hæver grænsen til 170 kg N har vi i nogen tilfælde mere gødning til rådighed end

Side 7 af 17 vores konventionelle kollegaer, og med lavere udbytter kan der være en vis formodning om, at det giver en større udledning. Det er vigtigt for økologiens troværdighed, at økologisk produktion fortsat kan være kendt for lav udvaskning af næringsstoffer. Nu har Naturerhvervsstyrelsen fald meldt ud, hvordan det bliver. Betingelserne for tilskud er frem over et gødningsloft på 100 kg udnyttet N i stedet for de tidligere 140 kg total N. Den nye måde at regne på er en fordel i forhold til de krav, der stilles fra EU-revisionen. Men det betyder, at der er behov for at kigge på de brancheaftaler vi har, så det gøres op på samme måde. Noget nyt og spændende vi har fået med i det nye landdistriktsprogram er muligheden for kun at bruge 80 kg N mod et forhøjet tilskud på 500 kr. ekstra pr. ha. Det er vi rigtig glade for. Her er en gulerod for dem, som gerne vil tage udfordringen op med at udfase konventionel husdyrgødning og for dem, der simpelthen bare bor nogle steder, hvor der ikke er mere kvælstof til rådighed. Målrettet regulering Endelig følger vi selvfølgelig også nøje med i, hvordan hele indsatsen omkring målrettet N-regulering kommer til at udvikle sig. Det er vigtigt, at indsatsen ses i sammenhæng med målet om at fordoble det økologiske areal. Det gælder i forhold til at inddrage økologi som muligt virkemiddel på arealer, hvor der er behov for en indsats. Men også i forhold til prioriteringer i de kommende tilskudsordninger. Økologernes interesser skal tilgodeses i arbejdet, uanset om man har jord på robuste eller sårbare arealer. Det holder vi et vågnet øje med i økologiafdelingerne både på Axelborg og på Videnscentret. Bæredygtighed

Side 8 af 17 Bæredygtighed er en international dagsorden, som får større og større betydning. Også som konkurrenceparameter. Mere end 8000 af verdens førende internationale virksomheder har allerede tilsluttet sig FN s global Compact. Her forpligter man sig til hvert år at rapportere om de fremskridt man gør inden for bæredygtighed. Arla Foods er én af de mere end 200 danske virksomheder, som er med. Jeg er rigtig glad for, at vi økologisektionen i 2013 tog initiativ til en bæredygtigheds satsning. For vi skal i fremtiden også kunne dokumentere økologiens bæredygtighed. Ligesom vi hele tiden skal udvikle den. Det er vigtigt, at vi økologer bliver ved med at skille os ud fra den konventionelle produktion i takt med, at de også bliver bedre på nogle parametre. VFL Økologi har gjort en stor indsats for, at vi nu har et internationalt anerkendt værktøj - Rise-modellen som vi kan bruge til at teste bedrifters bæredygtighed med. Mere end 30 bedrifter har indtil nu fået vurderet bæredygtigheden på deres ejendom i forhold til natur, miljø, dyrevelfærd, klima, økonomi og arbejdsforhold. De landmænd har nu en helt konkret viden om, hvor de har svage og stærke sider. En viden de kan bruge til at forbedre sig på de områder, hvor de ligger under norm, eller hvor de gerne vil stå særlig stærkt. Vi har fået certificeret ti bæredygtighedskonsulenter, og vi arbejder på at udbrede bæredygtigheds arbejdet i den økologiske sektor. Også vores virksomheder arbejder med, hvordan de kan bruge økologiens bæredygtighed i markedsføring af økologiske varer. I vil i pauserne kunne høre mere om Rise-modellen ude i forhallen. Natur og Klimatiltag på økologiske bedrifter Hensyn til Natur og klima er en af de ting, som vi gerne vil forbinde med økologi. Sagen er bare, at der i dag er meget få krav i økologien, der helt konkret drejer sig om at gøre

Side 9 af 17 noget på det felt. Men måske er det et område, hvor vi kan gå foran og få kredit for nogle af de ting, vi allerede gør i dag, eller som det ligger lige for at gøre. Spørgsmålet er bare, om det skal være op til den enkelte landmand at gøre noget, eller om det skal sikres via regler eller krav i tilskudsordninger. Det har vi diskuteret meget i økologisektionens bestyrelse. Vi er nået frem til, at vi er positivt indstillet overfor at indføre obligatoriske klimatiltag med krav til kulstofbinding i jorden. Derimod er vi mere betænkelig ved at indføre obligatoriske naturkrav. Men ingen tvivl om at der ER behov for, at økologien bliver styrket på området. Vi mener, det er vigtigt med naturtiltag på ejendomme, men det skal være tiltag, som giver mening ud fra en holistisk betragtning af den enkelte ejendom. Og hvor man fra et katalog af muligheder kan vælge et eller flere tiltag, som giver mening på ens bedrift. Måske vi her kan slå to insekter med et smæk her. Vi har nemlig også lagt kræfter i, sammen med Danmarks Biavlerforening, at undersøge mulighederne for at få tilpasset reglerne, så vi kan få mere dansk økologisk honningproduktion. Vi arbejder på at finde gode og rimelige løsninger, der fokuserer på biernes reelle fødekilder og mindre på konventionelle kornmarker, der næppe bidrager til honningproduktion. Måske kan vi hjælpe økologisk honning på vej med vildtstriber med bi-venlige blomster? Mere natur og mere økologisk honning? Ikke helt tosset. Vi vil rigtig gerne høre jeres holdning til Natur- og klimatiltag som en del af økologien. Derfor vil vi bede jer om i frokostpausen at aflevere den seddel, der ligger i jeres mappe om emnet og smide den i kurven henne ved den grønne roll-up til højre for døren. Boxer-sagen Det er vigtigt med plads til natur i agerlandet. Og vi skal kunne have økologisk og konventionel produktion uden vi generer hinanden.

Side 10 af 17 Det var desværre ikke tilfældet sidste efterår, hvor man fandt rester af sprøjtemidlet boxer på økologisk æbler. Det var en rigtig kedelig historie, som nu har ført til, at der er blevet lavet en handlingsplan, som skal forsøge at forebygge, at det sker igen. Og indtil nu ser handlingsplanen ud til at virke. Landbrug & Fødevarer har ydet kompensation for de tab, som de økologiske avlere har haft. Og jeg har i år hørt historier om, at konventionelle landmænd har henvendt sig til deres økologiske naboer og fortalt, at de ikke vil sprøjte med boxer, før æblehøsten er i hus. Det er da et fantastisk eksempel på godt naboskab. Det viser, at der er sammenhæng i L&F, og at der findes løsninger til gavn for et samlet dansk landbrug. Økologisk frugtavl har potentiale til at fylder mere i Danmark. Men det kræver bedre rammevilkår 3. Og her er det for frugtavlen - som for alt andet økologi i høj grad også nødvendigt at byde ind på EU-niveau. EU Derfor prioriterer vi i Landbrug & Fødevarer at lægge kræfter i at påvirke revision af EU s økologiforordning. Vi deltager aktivt sammen med de øvrige europæiske landbrugsorganisationer i COPA-COGECAs økologiarbejde. Johannes Nebel fra Økologisektionens bestyrelse sidder i formandsskabet både i COPAs økologigruppe og i den gruppe, der rådgiver Kommissionen om Økologi. Vi er overbeviste om, at det er en indsats, der betaler sig. EU kommissionens er kommet med et udkast til en ny økologi-forordning. Den vækker ikke ligefrem begejstring rundt om i EU-landene. Snarere bekymring. Og vi mener da også, at den vil bremse den økologiske udvikling i Danmark og i det meste af EU. Det vil være for omfattende at remse alle de ting op som vi er bekymrede for. Men vi er for eksempel meget opmærksomme på, at Kommissionen vil gøre det vanskeligere at lægge om. De vil blandt andet at fjerne muligheden for at få nedsat 3 Det er særligt i forhold til godkendelse af flere basisstoffer som bekæmpelsesmidler. Fx vil man gerne anvende bagepulver mod æbleskurv.

Side 11 af 17 omlægningstid for arealer, der ikke har fået kunstgødning eller pesticider i en årrække. Ligesom de vil fjerne muligheden for samtidigdrift. De lægger også op til, at de vil fjerne kravet om årlig kontrol og i stedet fokusere på risikobaseret kontrol. Dette blot for at nævne to punkter ud af mange, som vi ikke er enige i. Lige nu arbejder Rådet med forslaget, og det samme gør Europaparlamentet, og her er vi naturligvis med. Det er vigtigt at den nye forordning ikke bliver så stram, at det kommer til at stå i vejen for økologiens fortsatte udvikling. Her den 13. november mødes vi Jens Rohde, Christel Schaldemose og Jørgen Dorhmann for at fortælle dem om de udfordringer, som vi mener Kommissionens forslag giver for dansk økologi. Vi har stadig en lang proces foran os. Men vi går aktivt ind i arbejdet. Og med disse ord vil jeg give ordet til Michael. Forskning og udvikling Tak for ordet Uffe. EU er vigtig. En anden hjørnesten for den økologiske udvikling er Forskning. For at udvikle økologien er det alt afgørende, at der sættes massivt ind, og at vi via forskning løser nogle af de udfordringer, vi står med i den økologiske produktion. Området er jo desværre blevet kraftigt beskåret i de seneste år. Samtidigt står behovet for en solid forskningsindsats lysende klart. Derfor foreslår vi, at der i forbindelse med Finanslov 2015 laves et nyt økologisk forskningsprogram for 2015-2016. Vi skal have hævet udbytterne, udviklet sorter, der passer til den økologiske produktionsform, vi skal have gang i recirkulering af næringsstoffer, og vi skal have set på økologiens sundhedsfremmende egenskaber og meget, meget mere.

Side 12 af 17 Hvad der bliver forsket i inden for økologi i Danmark bliver besluttet i ICROFS programkomitee, som jeg via økologisektionens bestyrelse har været medlem af i mange år. I år har programkomiteen fået ny formand idet Landbrug & Fødevarers økologichef Kirsten Lund Jensen er blevet udpeget til formand for komiteen. Med Kirsten store kendskab til økologierhvervets behov, har jeg store forventninger til, at vi får en tæt dialog mellem forskningsverden og erhvervslivet, så ny viden hurtigt bringes i spil ude på bedrifter og virksomheder- og bidrager til resultater på bundlinjen. Markedet: Forskning er vigtigt og med til at bringe os videre. Men hele den økologiske udvikling står og falder med, om der er nogle, som vil købe vores varer. Og det er der heldigvis. Salget i detailhandlen steg i 2013 med 6 pct. ligesom salget via internettet, abonnementsordninger og gårdbutikker stiger. Og det samme gør salget til private og offentlige storkøkkener. Alt i alt er det samlede økologisalg på 7,8 mia. kr. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit spiser økologi for knap 1.400 kr. Den økologiske markedsandel i detailhandlen er af Danmarks Statistik udregnet til at udgøre 8,0 pct. i 2013. Det er den højeste andel i hele verden. Vi hører fra detailhandlen, at det går godt med afsætningen af økologiske varer i 2014. Der ser ud til at finanskrisens mismod blandt forbrugerne er væk. Det gør, at vi tør tro på en vækst på 10 pct. i år. Og her er det rigtig dejligt, at vi hører om rigtig pæn fremgang i salget af økologisk kød. Også i de offentlige køkkener regner vi med en mærkbar fremgang i økologiforbruget. Vi forventer således, at økologisalget til foodservice sektoren for første gang godt og vel runder 1 mia. kr. i 2014. Eksport

Side 13 af 17 Også eksporten går i den rigtige retning. Der er endnu ikke offentliggjort tal for Danmarks handel med økologiske varer i 2013, men vi forventer en fortsat stigning. I 2012 var der en stigning i eksporten på 12 pct. Det er stadig de animalske varer mejeriprodukter og svinekød, som er lokomotivet i økologieksporten og det er fortsat nærmarkederne som Tyskland, Sverige og Frankrig - der aftager hovedparten af vore varer selv om der også er kommet øget fokus på eksport til 3. lande som eksempelvis Kina. Og netop eksporten vil fremover have en nøglerolle i forbindelse med at nå regeringens mål om en fordobling af det økologiske areal. Men man skal huske på, at gode og konkurrencedygtige rammevilkår er afgørende. Høj fødevaresikkerhed og dansk troværdighed er altså ikke alene nok til at sælge til udlandet, vi skal også kunne konkurrere. Fra Landbrug & Fødevarers side skubber vi på med eksportaktiviteter for at få de økologiske varer ud over landegrænsen. Vi deltager på fødevaremesser rundt om i verden sammen med vores medlemsvirksomheder. For eksempel har vi lige været på SIAL i Paris, som er verdens største fødevareudstilling. Og i maj var vi med otte virksomheder på GastroNord i Sverige - Nordeuropas største messe for foodservice. Vi tager også på besøg hos udenlandske supermarkedets kæder for at få dansk økologi ind på hylderne. Alle messefremstød foregår under vores fællesstand Danish Organic Food Network. Og netop disse fælles fremstød giver de mindre virksomheder en platform til at nå ud i verden. Jeg synes, det er vigtigt, når vi taler eksport, at vi også kan hjælpe de små innovative producenter med at blive eksportparate.

Side 14 af 17 Afsætningsfremmende tiltag Herhjemme er Landbrug og Fødevarer også involveret i en række projekter som skal få grossister og køkkenfolk til at blive endnu bedre til at arbejde med økologiske råvarer. Der bliver arrangeret økologiske turbusser, hvor køkkenfolk kommer ud i mark og stald, og ved selvsyn oplever det engagement og den faglige dygtighed, der ligger bag produktionen af de økologiske råvarer. Og forhåbentlig bliver de inspireret til at lægge om. Ligesom der holdes workshops og seminarer om, hvordan man arbejder med økologisk kød og får mest muligt ud af det. Vi har også så sent som i går haft flere hundrede personer fra detailhandlen og foodservicesektoren samlet til Fødevaredag i Århus, hvor økologi var et højt prioriteret emne i programmet. Uddannelsessektoren Også uddannelsessektoren arbejder vi for at give et øko-løft. Hvert år udvælger vi økologiske Foodfigthers på fødevareuddannelserne, hvor vi toptuner unge mennesker til at gå i breschen for Økologiens gode sag. Vi afvikler også øko-battles, hvor flere hundrede erhvervskoleelever rundt om i landet mødes og battler om holdninger og viden om økologi. På den måde sættes økologi på dagsorden blandt nuværende og kommende madprofessionelle, som skal være med til at indfri målsætningen om 60 pct. økologi i de offentlige køkkener, På landbrugsskolerne er der også kommet mere undervisning i økologi. Landbrugsskolelærere og konsulenter valgfarter til det Det Økologiske Akademi hos VFL for at blive opgraderet. Indtil nu har nu godt 100 mennesker været igennem akademiets mange moduler. Og der er flere initiativer i støbeskeen for at videreudvikle Akademiets potentialer.

Side 15 af 17 I slutningen af november sidste år holdt vi Økologikongres. Her deltog mere end 700 landmænd, konsulenter og andet øko-godtfolk. Kongressen er efterhånden blevet et traditionsrigt samarbejde båret af VFL, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening, og man kan allerede nu glæde sig til at der igen holdes økologikongres i november 2015. Generationsskifte og samarbejder: Et af emnerne på økologikongressen var den store udfordring vi står med i erhvervet: At få næste generation med om bord. Det er fint, at vi har fået afløseren for YJ-lån på plads men det er nok ikke nok. Der skal tænkes i nye samarbejdsformer og selskabsformer som skal være med til at give de unge en fod inden for i erhvervet. Ligesom vi skal være åben for andre måder at få kapital til vores landbrug. Her tænker jeg på institutionelle investorer og gerne også store private fonde. Vi bliver nødt til at tænke ud af boksen og eksperimenterer. Det er også vigtigt at vi arbejder på at sikre attraktive arbejdspladser inden for økologien hvor de praktiske og håndværksmæssige færdigheder ikke skyldes ud med badevandet. De skal udvikles og bæres videre ind i fremtidens økologiske produktion. Vi skal også blive bedre til at se og udnytte potentialerne for, at vi på de økologiske bedrifter og forarbejdningsvirksomheder kan vise sociale hensyn og skabe arbejdspladser, hvor der er plads til borgere med særlige behov. Jeg mener, det er vigtigt, at vi hele tiden løfter ambitionsniveauet. At vi tør sætte baren højt for, hvad vi gerne vil nå og så gå målrettet efter det. Det er vigtigt, at vi værner om økologiens samfundsnyttige effekter, hvor vi bl.a. skaber værdi for menneskers liv og for naturen. Hvor vi skaber arbejdspladser med arbejdsglæde. Der skal være plads til niche og til norm inden for økologiske produkter. Lidt samme

Side 16 af 17 betragtning gør jeg i forhold til Landbrug & Fødevarers økologimedlemmer. Vi er til både for de store og ofte specialiserede fuldtidsmedlemmer samt underskoven af iværksættere og fødevareentreprenører med mindre bedrifter. Landbrug & Fødevarer favner alle typer af producenter. Og med den betragtning vil jeg give ordet tilbage til Uffe. Organisation og medlemmer Tak for det. Som Michael siger, så favner vi alle typer af producenter. Vi har i Landbrug & Fødevarer cirka 1500 økologiske landmænd som medlemmer. Det er vigtigt, at vores medlemmer oplever, at de er med i en lokal forening, der også kæmper deres sag. Hvor der er plads til økologi, og hvor også rådgivningen er tilpasset deres behov. Derfor var det en stor fornøjelse for mig, da vi i sidste måned havde flyttet landsformandsmødet ud hos Axel Månsson til en snak om økologi og en rundvisning på Axels imponerende bedrift. Der fik jeg lejlighed til at minde formændene for de lokale foreninger om, at det er rigtig vigtigt, at de husker deres økologiske medlemmer. Vi gør, hvad vi kan på Axelborg for at gøre økologi i Landbrug og Fødevarer synligt på de indre linjer. Det er også vigtigt ude lokalt. Det er de lokale foreningers medlemmer, der er VORES medlemmer Vi skal også være synlige i den offentlige debat med økologi, som vi i år var det på Folkemødet på Bornholm, eller som for et par uger siden, hvor vi sammen med Forbrugerrådet inviterede til debat om økologisk og konventionel fødevareproduktion ude hos forskellige landmænd. Det var en stor succes. Bestyrelsen i Økologisektionen vil også rigtig gerne ud og snakke økologi og høre, hvad der optager jer. Vi har været heldige at få mulighed for at være med på flere af jeres

Side 17 af 17 lokale økologimøder i løbet af 2014. Tak fordi at vi måtte være med. Vi synes, det er utrolig givtigt at få lov at, fortælle hvad vi arbejder med og få jeres respons på det. Vi har på det sidste møde i sektionsbestyrelsen besluttet at lave nogle regionale møder i løbet af 2015 sammen med DLBR Økologi og VFL. Jeg havde gerne været med, men omvendt vil det jo nu give en ny formand en enestående chance for at komme rundt i landet og hilse på. Jeg håber, I vil tage godt imod vedkommende! Afrunding 2015 kommer til at være det år, hvor Ø-mærket har 25 års fødselsdag. Mærket som kendes af 98 pct. af danskerne. Det skal fejres og være med til at skabe ekstra opmærksom på økologien, så vi kan få endnu flere danskere til at købe økologisk. Jeg kan ikke lade være med at tænke på: Hvordan mon det hele mon ser ud, når Ø- mærket i 2020 kan fejre 30 års fødselsdag, og målene Økologisk Handlingsplan bør være realiseret? En ting er sikkert. Landbrug & Fødevarer arbejder for at nå målet om en fordobling af det økologiske areal i 2020 og vi sætter alle sejl til. Det kræver økologiens fortsatte udvikling. Det kræver gode rammevilkår. Det kræver faglig udvikling. Og det kræver opbygning af et stærkt marked til at drive den økologisk vækst.