Hvidbog for Haderslev Fjernvarme

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. Hvidbog for Haderslev Fjernvarme Maj 2009

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. Hvidbog for Haderslev Fjernvarme Maj 2009 Dokument nr. P-064210-A-5 Revision nr. 0 Udgivelsesdato 11. maj 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt kado THE THE

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Formål 3 2 Konklusion 5 3 Varmegrundlag 7 3.1 Nuværende varmegrundlag 7 3.2 Fremtidigt varmegrundlag 8 4 Biomasse 9 5 Varmeforsyningsmuligheder 10 5.1 Nuværende varmeforsyning 10 5.2 Alternative muligheder for varmeproduktion 11 6 Lovgrundlag og myndighedsgodkendelser 12 6.1 Varmeforsyningsloven 12 6.2 Tilskud til el-produktion 13 6.3 Askehåndtering 13 6.4 Myndighedsbehandling 13 7 Teknisk beskrivelse 14 7.1 Alternativ 1 - varmeproduktion på flisfyret kedelanlæg 14 7.2 Alternativ 2 - kraftvarmeproduktion på træflisfyret dampkedelanlæg med dampturbine 15 7.3 Alternativ 3 - kraftvarmeproduktion på n-gas motoranlæg 16 8 Investeringsoverslag 19 8.1 Alternativ 1 - varmeproduktion på flisfyret kedelanlæg 19 P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 2 8.2 Alternativ 2 - kraftvarmeproduktion på træflisfyret dampkedelanlæg med dampturbine 19 8.3 Alternativ 3 - kraftvarmeproduktion på n-gas motoranlæg 20 9 Driftssituationer 21 9.1 Alternativ 1 - varmeproduktion på flisfyret kedelanlæg 21 9.2 Alternativ 2 - kraftvarmeproduktion på træflisfyret dampkedelanlæg med dampturbine 22 9.3 Alternativ 3 - kraftvarmeproduktion på n-gas motoranlæg 23 10 Konsekvensberegninger 25 10.1 Generelle forudsætninger 25 10.2 Virksomhedsøkonomi 26 10.3 Samfundsøkonomi 30 10.4 Miljø 30 Bilag 1: Forudsætninger 32 Bilag 2: Virksomheds-, Samfundsberegninger samt Energi og Miljø, Alternativ 1 33 Bilag 3: Virksomheds-, Samfundsberegninger samt Energi og Miljø, Alternativ 2 34 Bilag 4: Virksomheds-, Samfundsberegninger samt Energi og Miljø, Alternativ 3 35 Bilag 5: Sammensætning af resultater 36 Bilag 6: Energiomsætning, Alternativ 1 37 Bilag 7: Energiomsætning, Alternativ 2 38 Bilag 8: Energiomsætning, Alternativ 3 39 P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 3 1 Indledning Denne rapport belyser, hvorvidt det vil være attraktivt for Haderslev Fjernvarme at erstatte affaldsvarme fra DONG Energy med et nyt produktionsanlæg suppleret med den nuværende egen produktion 1.1 Baggrund Haderslev Fjernvarme er et forbrugerejet værk med ca. 4.010 måler. Ca. 2/3 af Haderslev Fjernvarmes varmeleverance kommer fra DONG Energy-ejede Kraftvarmeværk Haderslev, som ligger i Majstrup. Fra Kraftvarmeværk Haderslev sendes fjernvarmevandet gennem en 7,5 km lang transmissionsledning ind til Haderslev Fjernvarmes varmecentral på Gravene, hvor 2 varmevekslere med en samlet varmeydelse på 18 MW leverer varme ind på distributionsnettet. Aftalen med DONG Energy om aftag af affaldsvarme via de 2 ovenfor omtalte veksler udløber i juni 2013, og Haderslev Fjernvarme overvejer aftalens fortsættelse. Haderslev Fjernvarme har derfor besluttet at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg til erstatning af affaldsvarme efter 2013. 1.2 Formål Formålet med undersøgelsen i denne rapport er at afklare, hvorledes Haderslev Fjernvarme fortsat kan sikre en stabil og attraktiv fjernvarmeforsyning til sine kunder. Iværksættelse af nærværende undersøgelse har til formål at danne et beslutningsgrundlag om det videre forløb med mulighederne i etablering af et produktionsanlæg. Følgende alternativer for produktionsanlægget undersøges: Varmeproduktion baseret på biomasse Kraftvarmeproduktion baseret på biomasse Kraftvarmeproduktion baseret på naturgas. Som en del af grundlaget for vurdering af om fremtidig varme-/kraftvarmeproduktion, som vil erstatte affaldsvarme, er en god forretning for Haderslev Fjernvarme, er der foretaget en del analyser med henblik på at klarlægge prisniveauet for biomassevarme/naturgasvarme. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 4 I det efterfølgende belyses muligheder og konsekvenser for Haderslev Fjernvarme. Produktionsalternativer til fremtidig dækning af affaldsvarmen i Haderslev analyseres. Der er fokuseret på de marginale varme -/ kraftvarmeproduktionsomkostninger for hvert alternativ. Det vil sige, at nuværende omkostninger, som er fælles for alle de 3 alternativer (distributionsomkostninger, afskrivninger, lønninger, administration, forbrugerindtægter, osv.), ikke er medtaget i beregninger. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 5 2 Konklusion På baggrund af de foretagne overslagmæssige beregninger konkluderes det, at både varme- og kraftvarmeproduktion baseret på biomasse (træflis) er de løsninger, der bør tages i betragtning i forbindelse med erstatning af det nuværende køb af affaldsvarme. Selskabsøkonomiske beregninger viser næsten de samme varmeproduktionsomkostninger for de to løsninger baseret på biomasse, mens omkostninger pr. produceret varmeenhed fra naturgasfyret motoranlæg er næsten dobbelt så stor. Yderligere er produktionsomkostning for flisvarme mere stabil og kan kun betydelig påvirkes af flispris, mens produktionsomkostning for fliskraftvarme kan påvirkes af tre faktorer: flispris, el-pris og anlægspris. Beregningerne er baseret på den gennemsnitlige el-pris i regnskabsåret 2007/08. På nuværende tidspunkt er der stor usikkerhed med hensyn til prisudvikling på el-marked. Tilsvarende samfundsøkonomiske beregninger viser fordele for løsningerne baseret på træflis, hvoraf ved træflis varme og kraftvarme opnås en samfundsøkonomisk besparelse på henholdsvis 261 og 236 mio. i forhold til naturgas kraftvarme. Det samme gælder for CO 2 -udslip, hvor emissionsmængder er ca. ti gange mindre ved flis varme-/kraftvarmeproduktion end ved naturgas kraftvarme. På baggrund af virksomhedsøkonomi har man beregnet den marginale varmeproduktionspris pr. MWh for de tre alternativer, som præsenteres i de den efterfølgende figur. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 6 500 450 400 350 kr./mwh 300 250 200 150 100 50 0 Ny flisfyret dampkedel Ny flisfyret kedel Ny n-gasfyret motor 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 Figur 1: Varmeproduktionspris pr. MWh for den totale produktion i alt. Som det fremgår af figur 1, ligger varmeproduktionspris for henholdsvis flis varme og kraftvarme næsten på det samme niveau (236 og 255 kr./mwh i det første driftsår), mens varmeproduktionspris for naturgaskraftvarme ligger betydelig højere og udgør 446 kr./mwh i det første år. De positive økonomiske beregninger peger klart på en biomasseløsning, og en nærmere afklaring af de anvendte forudsætninger kan påbegyndes. Det skal samtidig bemærkes, at flisfyret varmeproduktionsanlæg ikke umiddelbart kan godkendes i overensstemmelse med den gældende lovgivning vedr. projekter for varme- og kraftvarmeproduktionsanlæg. Der er ligeledes foretaget beregninger for produktionspriser i forbindelse med varmeproduktionen produceret på de 3 nye anlæg alene. Som det viser sig ligger varmeproduktionspriser for flis varme og kraftvarme næsten på det samme niveau (231 og 259 kr./mwh), mens produktionsprisen for natur kraftvarme ligger betydelig højere på ca. 574 kr./mwh i det første år. De marginale varmeproduktionspriser pr. MWh præsenteres i de den efterfølgende figur. kr./mwh 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Ny flisfyret dampkedel Ny flisfyret kedel Ny n-gasfyret motor 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 Figur 2: Produktionspris pr. MWh for varme produceret på de nye anlæg alene. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 7 3 Varmegrundlag 3.1 Nuværende varmegrundlag Den nuværende varmeproduktion er baseret på oplysninger fra driftsåret 2007/08. Total varmeproduktion an net var på 155.777MWh, hvoraf 96.533 MWh blev leveret fra DONGs affaldsforbrændingsanlæg, og resten var produceret på egne produktionsanlæg. Produktionsanlæg er placeret på følgende centraler: Gravene Fjordagervej Nederbyvænget Niels Finsesvej Varmeproduktionen an net omfatter: Varmeforbrug til rumopvarmning, Opvarmning af varmt brugsvand Varmetab fra fjernvarmenettet I efterfølgende figur er vist årsvariationen for varmeproduktionen an net i 2007/08 fordelt på de forskellige centraler. Varme an net MWh 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 juli aug. sept. okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr. maj juni Niels Finsesvej Nederbyvænget Fjordagervej Gravene Affadsvarme Figur 3: Varmeproduktion an net i 2007/08. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 8 3.2 Fremtidigt varmegrundlag Det samlede forudsatte produktionsbehov i 2013 er oplyst af Haderslev Fjernvarme og udgør 170.000 MWh. Varmeproduktionen omfatter det samlede behov for varmeproduktion an net, som skal dække varmeforbrug til rumopvarmning, opvarmning af varmt brugsvand samt varmetab i ledningsnettet. Fordeling af varmebehovet over året ved den forudsatte produktionsbehov er vist i nedenstående graf. Figur 4: Fordeling af varmebehovet over et år. Varmebehovet er meget varierende over døgnet og over hele året. Variationer vil i praksis være mere komplekse end beregningsprogrammets skematiske gengivelse. Hertil kommer, at vejret arter sig forskelligt fra år til år. Til beregninger er der anvendt variationerne for et normalt år. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 9 4 Biomasse De væsentligste typer biomasse på markedet er træflis, halm og animalsk fedt. Hertil kommer en række overskudsprodukter fra landbrug og fødevareindustri, som dog ikke findes i tilstrækkelige mængder til at være interessant for Haderslev Fjernvarme. Det samme kan delvis siges om halm og animalsk fedt, idet halmproduktion og kvalitet svinger en del fra år til år, og et produkt som animalsk fedt kun kan leveres fra et meget begrænset antal leverandører. Afbrænding af fedt går ind under affaldsforbrændingslovgivningen dog uden affaldsafgift. Tilbage er der træflis, som vil være den bedste valg til det formål. Træflis er et produkt, der både produceres betydelige mængder af i Danmark, og som importeres i ret store mængder. Træflis anvendes på en række fjernvarmeværker og nogle få kraftvarmeværker. Prisen på våd træflis (skovflis) har været stabil de seneste mange år, men i de sidste to år kunne man observere en prisstigning til et niveau omkring 42-48 kr./gj. Varmeproduktion på en træflisfyret kedel kan etableres med velafprøvet teknologi, hvis der anvendes en kedelstørrelse på 8 til 12 MW. Træflis er normalt skovflis, der er et overskudsprodukt, som opstår ved den nødvendige skovpleje. De træer, der tyndes ud, bliver hugget til flis med flishuggere. Flisstykkerne er ca. 6-8 mm tykke og 3-5 cm lange afhængig af, hvad de skal bruges til. Desuden produceres træflis af lavkvalitets rundtømmer fra de danske skove eller importeret rundtømmer fra de Baltiske lande eller Rusland. Træflis er et relativt fugtigt brændsel. Kedler vil derfor normalt være designet til fugtigt brændsel. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 10 5 Varmeforsyningsmuligheder 5.1 Nuværende varmeforsyning Fjernvarmebehovet i Haderslev Fjernvarmes forsyningsområde dækkes med følgende varmeproduktionstyper: Affaldsvarme, kraftvarme og kedelvarme, hvoraf affaldsvarme leveres fra affaldsforbrændingsanlægget Kraftvarmeværk Haderslev ejet af DONG Energy, mens kraftvarme og kedelvarme produceres på Haderslev Fjernvarmes egne produktionsanlæg. Affaldsvarme Affaldsforbrændingsanlægget anvender ca. 62.000 tons affald og ca. 0,5 million m 3 naturgas pr. år. Anlægget har en kapacitet på 2 x 4,0 t/h, en varmeydelse på 14,5 MW og en el-ydelse på 4,5. Egen produktionsanlæg I januar 2009 på NF centralen har man etableret en ny fliskedel og gaskedel med varmeeffekt på henholdsvis 5,5 og 5,0 MW. Haderslev Fjernvarmes produktionsanlæg fordelt på centraler og produktionsform fremgår af nedenstående tabel. Central Anlægstype Varme MW El MW η % Gravene (GR) Gaskedler 23,6-99,8 Fjordagervej (FJV) Gasmotorer Gaskedler Tank 7,7 11,0 60 5,9 - - 52,2/40,5 96,1 Nederbyvænget (NBV) Gaskedler 3-98,7 Niels Finsensvej (NF) Gaskedler Fliskedel Tank 6,9 5,5 20 Tabel 1: Anlægsbestykning hos Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. - - 102 105 P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 11 5.2 Alternative muligheder for varmeproduktion Haderslev Fjernvarme har valgt at undersøge tre varmeforsyningsalternativer til at erstatte affaldsvarme leveret fra DONG Energy i 2013. Alle tre alternativer indebærer, at der skal etableres et produktionsanlæg, som sammen med de eksisterende anlæg skal dække det forudsætte varmebehov i Haderslev i 2013. På baggrund af oplysninger om køb af affaldsvarme, varme- og kraftvarmeproduktion på de eksisterende anlæg i driftsåret 2007-08 samt simulering af samdrift mellem det nye og eksisterende anlæg ved hjælp af EnergyPRO vurderes, at den optimale løsning vil være at installere et nyt produktionsanlæg med en samlet varmeeffekt på 20 MW, dog er naturgasfyret motoranlæg sat til 18,4 MW varme jf. modtaget budgetpris og anvendt i de økonomiske beregninger. I beregninger er der anvendt det samme varmebehov på 170.000 MW over hele perioden, dvs. uden hensyntagen til udvidelse af forsyningsområde, konvertering og andet. Derfor anbefales det at gennemføre en grundig undersøgelse af det fremtidige varmemarked i Haderslev, før den endelige beslutning med hensyn til anlægsdimension vedtages. Alternativ 1 - varmeproduktion på biomasse Dette alternativ indebærer, at der etableres et træflisfyret kedelanlæg til erstatning af affaldsvarme. Den nuværende produktionsform fortsættes. Alternativ 2 - kraftvarmeproduktion på biomasse Dette alternativ indebærer, at der etableres et træflisfyret dampkedelanlæg med dampturbine til erstatning af affaldsvarme. I øvrigt fortsætter den nuværende produktionsform. Alternativ 3 - kraftvarmeproduktion på naturgas Dette alternativ indebærer, at der etableres et naturgasfyret motoranlæg til erstatning af affaldsvarme. Den nuværende produktionsform fortsættes. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 12 6 Lovgrundlag og myndighedsgodkendelser 6.1 Varmeforsyningsloven Varmeforsyning er omfattet af "Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning" (BEK nr. 772 af 24.07.2000). Enhver ændring i den eksisterende varmeforsyning kræver udarbejdelse og godkendelse af et varmeforsyningsprojekt i henhold til "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg" (BEK nr. 1295 af 13.12.2005). Projekter skal være i overensstemmelse med varmeforsyningens formålsbestemmelse og samfundsøkonomisk set mest fordelagtigt. Etablering af et nyt anlæg er underlagt en række begrænsninger i projektbekendtgørelsen. For etablering af varmeanlæg over 1 MW, stiller projektbekendtgørelsen krav om, at anlægget skal etableres som kraftvarme. Dette kan dog fraviges, hvis det dokumenteres, at biomassekedlen er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end et kraftvarmeanlæg. For etablering af varmekapacitet op til 1 MW er der intet krav om kraftvarme. I 9 er anført: Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis projekterne indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg. Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal normalt dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre andre dækningsgrader er samfundsøkonomisk mere fordelagtige. Som det fremgår af stk. 2 skal den samlede kraftvarmekapacitet dimensioneres til 90 % kraftvarmedækning, hvis andet ikke er mere samfundsøkonomisk fordelagtigt. Det nærværende projekt omhandler imidlertid erstatning af affaldsvarme, og Lov om varmeforsyning indeholder ikke klare retningslinier for valg af brændsel og varmeproduktionsform, dog skal projektet altid dokumenteres med en fordelagtig samfundsøkonomi. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 13 6.2 Tilskud til el-produktion Der ydes tilskud til produktion af elektricitet fremstillet på naturgasbaseret kraftvarmeproduktion på decentrale værker med en samlet kapacitet på elproduktion på 25 MW eller derunder (BEK nr. 1400 af 30.11.2007). Tilskud ydes ikke til de nye værker etableret efter den 1.juli 2002. I 3 er anført: Tilskud efter 1 og 2 ydes kun til værker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraft-varme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning. Stk.2. Uanset bestemmelser i stk. 1 kan værkerne modtage tilskud til el-produktionen på anlæg, der udskiftes eller etableres på en ny lokalitet inden for samme fjernvarmenet. Stk. 3. Et eller flere anlæg til produktion af kraft-varme, der forsyner et fjernvarmenet, anses som et værk. Som det fremgår af stk. 2, vil det stadig være muligt at modtage tilskud til elproduktion produceret på det nye naturgasfyret motoranlæg (alternativ 3). Der ydes pristillæg for biomassebaseret el-produktion i henhold til den nye Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr. 1392 af 27.12.2008). I 45 er anført: Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse bortset fra elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter 46. Stk. 2. For elektricitet omfattet af stk. 1 ydes der et pristillæg på 15 øre pr. kwh, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler. 6.3 Askehåndtering I dag den mest anvendte form for askehåndtering er deponering. Alternativt for deponering er anvendelsen af asken til landbrugsformål (udspredning i skove), som reguleres ved hjælp af Bekendtgørelsen om anvendelse af biovaske til landbrugsformål (BEK nr. 818 af 21.07.2008) eller anvendelse til cementfremstilling. 6.4 Myndighedsbehandling Myndighedsbehandlingen af et nyt produktionsanlæg vil kræve udarbejdelse af følgende dokumenter. Lokalplan for produktionsanlæg Udarbejdelse af projektforslag for et nyt anlæg Ansøgning om miljøgodkendelse (VVM-screening) Ansøgning om byggetilladelse P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 14 7 Teknisk beskrivelse I det efterfølgende præsenteres oversigt over produktionsenheder for hvert af de tre alternativer. 7.1 Alternativ 1 - varmeproduktion på flisfyret kedelanlæg Dette alternativ indebærer, at der etableres 2 stk. træflisfyrede kedler med varmeydelse på 10 MW hver. I øvrigt fortsætter den nuværende produktionsform. Efter etablering af det flisfyret kedelanlæg, består produktionsanlægget af følgende enheder: Central Anlægstype Varme MW El MW η % Langkær Fliskedel 20,0 105,0 Gravene (GR) Gaskedler 23,6-99,8 Fjordagervej (FJV) Gasmotorer Gaskedler Tank 7,7 11,0 60,0 5,9 - - 52,2/40,5 96,1 Nederbyvænget (NBV) Gaskedler 3,0-98,7 Niels Finsensvej (NF) Gaskedler Fliskedel Tank 6,9 5,5 20,0 - - 102,0 105,0 Tabel 2: Produktionsenheder - alternativ. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 15 7.1.1 Principiel opbygning af et træflisfyret anlæg Træflisfyret anlæg opbygges typisk af følgende hovedelementer: Brændselslager Typisk opbevares en flismængde svarende til 5-7 døgns maksimale forbrug af hensyn til drift i weekender samt forsyningssikkerhed under ekstreme vejrforhold. Kran til flishåndtering Kranen transporterer flisen fra aflæssegrav til flislager og videre til kedlens indfyringssystem med en automatkran. Indfyringssystem Flisen afleveres ved hjælp af kranen i en eller flere tragte i den ene ende af træflislageret. I indfyringssystemet kan træflis med forskellig kvalitet blandes. Forbrændingskammer og kedel Flisen fyres fra tragten ind i en tørrezone på en bevægelig trapperist og videre til forbrændingszonen. Fra forbrændingskammeret strømmer røgen ind i kedlens røgrør, der vandkøles på ydersiden. Herved afgives varmen til det cirkulerede kedelvand, som anvendes til produktion af fjernvarmevand. Røggasrensning - flyveaske Flyveasken er den del med asken, der følger med røggasserne gennem kedlen mod skorsten. Flyveasken udskilles fra røggassen og transporteres til det øvrige askesystem i snegle. Skorsten Efter elektrofilter ledes røgen ud gennem skorsten. Skorstens højde fastlægges individuelt ud fra miljømyndighedens krav. Askehåndtering Fra risten i forbrændingskammer falder asken ned i et askeopsamlingssystem (ofte en snegl). Asken opsamles i en container, som anvendes til at transportere asken til deponering eller udspredning i skoven. Styring, regulering og overvågning (SRO) Værket bygges med en høj grad af automatisering, således f.eks. indfyringssystem af flis fra lager til rist sker ved hjælp af en computerstyret kran, der selv styrer lagerbeholdning. Anlægget kan fjernovervåges af vagtpersonale, så permanent bemanding er unødvendig. 7.2 Alternativ 2 - kraftvarmeproduktion på træflisfyret dampkedelanlæg med dampturbine Dette alternativ indebærer, at der etableres 1 stk. træflisfyret dampproduceret kedel med varmeydelse på 20 MW og samlet el-ydelse på 4,24 MW samt en dampturbine. I øvrigt fortsætter den nuværende produktionsform. Efter etablering af et flisfyret dampkedelanlæg, består produktionsanlægget af følgende enheder: P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 16 Central Anlægstype Varme MW El MW η % Langkær Dampkedel 20,0 4,2 86,6/18,4 Gravene (GR) Gaskedler 23,6-99,8 Fjordagervej (FJV) Gasmotorer Gaskedler Tank 7,7 11,0 60,0 5,9 - - 52,2/40,5 96,1 Nederbyvænget (NBV) Gaskedler 3,0-98,7 Niels Finsensvej (NF) Gaskedler Fliskedel Tank Tabel 3: Produktionsenheder - alternativ 2. 6,9 5,5 20,0 - - 102,0 105,0 7.2.1 Principiel opbygning af et træflisfyret dampkedelanlæg Til beskrivelsen af opbygningen af træflisfyret dampkedel henvises til afsnit 5.1.1. Forskellen i opbygningen udgør underpunkt "Forbrændingskammer og kedel", hvor der i stedet for vandkedler er installeret højtryksdampkedel, dampturbine og generator. Dampen fra kedlen føres gennem en turbine, som efterfølgende driver en generator. Den del af dampmængden, der ikke udnyttes til el-produktion, anvendes til produktion af fjernvarmevand. 7.3 Alternativ 3 - kraftvarmeproduktion på n-gas motoranlæg Dette alternativ indebærer, at der etableres 4 stk. GE Jenbachers gasmotorer type 624 med varmeydelse på 4,6 MW og el-ydelse på 4 MW hver. I øvrigt forsætter den nuværende produktionsform. Efter etablering af n-gasfyret motoranlæg består produktionsanlægget af følgende enheder: P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 17 Central Anlægstype Varme MW El MW η % Langkær Gasmotor 18,4 16 48,0/42,0 Gravene (GR) Gaskedler 23,6-99,8 Fjordagervej (FJV) Gasmotorer Gaskedler Tank 7,7 11,0 60,0 5,9 - - 52,2/40,5 96,1 Nederbyvænget (NBV) Gaskedler 3,0-98,7 Niels Finsensvej (NF) Gaskedler Fliskedel Tank 6,9 5,5 20,0 - - 102,0 105,0 Tabel 4: Produktionsenheder - alternativ 3. 7.3.1 Principiel opbygning af et naturgasfyret motoranlæg Naturgasfyrede motoranlæg opbygges normalt af følgende hovedelementer: Gasrampe Via en gasrampe tilføres naturgas fra gasforsyningsledning til gasmotoranlægget. Gasparameter styres ved hjælp af forskellige komponenter i gasrampen. Gasmotor Motorerne forsynes med naturgas fra gasrampen. Gasmotorerne installeres i separate motorceller af hensyn til støjforhold. Motorrummet etableres med den nødvendige ventilation, og maskinfundamenter udføres, så de beskytter maskinanlæg samt i tilstrækkelig grad hindrer støj og vibrationsgener. Motorinstallationer forsynes med tilhørende køler såsom motorkøler, ladeluftkøler og oliekøler. Varmen fra motorer ledes via varmeveksler til fjernvarmeforsyning. Generator Gasmotorer driver hver en generator, der producere el, som via transformator og diverse sikringsudstyr sendes ud på el-nettet. Røggassystem Røggassen ledes via separat aftræk for hver motorenhed. Udstødningssystem udstyres med lyddæmper og røgkøler. Varmen fra røggassen ledes via varmeveksler til fjernvarmeforsyning. Skorsten Efter røgkøler ledes røgen ud gennem skorsten. Skorstenen dimensioneres efter den mest kritiske komponent i udstødningsgassen (NO x, olieemission, lugt eller andet). P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 18 Skorstenens højde fastlægges individuelt ud fra miljømyndighedens krav. Styring, regulering og overvågning (SRO) Overvågningssystemet leveres som en integreret del af motorleverancen. Systemet bør automatisk sikre, at motoren ikke kan arbejde uden for det af leverandøren specificerede arbejdsfelt (temperaturer, tryk m.v.). P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 19 8 Investeringsoverslag I det efterfølgende præsenteres anlægsomkostninger for hvert af de tre alternativer. 8.1 Alternativ 1 - varmeproduktion på flisfyret kedelanlæg Anlægsomkostninger for flisfyret kedelanlægget beskrevet ovenfor er kalkuleret som følger: DKK Flisfyret kedelanlæg Bygning incl. flislager Grund m.m. Uforudsete 2,5 % Projektering og tilsyn I alt 35.000.000 27.600.000 4.000.000 1.700.000 4.000.000 72.300.000 Tabel 5: Anlægsomkostninger for alternativ 1. 8.2 Alternativ 2 - kraftvarmeproduktion på træflisfyret dampkedelanlæg med dampturbine Anlægsomkostninger for det flisfyrede dampkedelanlæg beskrevet ovenfor, er anslået som følger: Flisfyret dampkedelanlæg med turbine Bygning incl. flislager Grund m.m. Uforudsete 2,5 % Projektering og tilsyn I alt Tabel 6: Anlægsomkostninger for alternativ 2. DKK 137.800.000 30.000.000 4.000.000 4.300.000 12.000.000 188.100.000 P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 20 8.3 Alternativ 3 - kraftvarmeproduktion på n-gas motoranlæg Anlægsomkostninger for n-gas motoranlægget beskrevet ovenfor er kalkuleret som følger: DKK Naturgasfyret motoranlæg Bygning Grund m.m. Uforudsete 2,5 % Projektering og tilsyn I alt Tabel 7: Anlægsomkostninger for alternativ 3. 70.000.000 9.600.000 4.000.000 2.100.000 6.000.000 91.700.000 P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 21 9 Driftssituationer I det følgende præsenteres de valgte driftssituationer, herunder samdrift med eksisterende anlæg for hvert af de omtalte alternativer. I hvert alternativ er der anvendt de samme driftsdata for de eksisterende anlæg, herunder de eksisterende akkumuleringstanke. Oversigt over de eksisterende produktionsanlæg fordelt på de forskellige centraler samt deres gennemsnitlige virkningsgrader er præsenteret i afsnit 3 tabel 1. Yderligere har naturgaskedler fået sin interne prioritering, idet kedler med den bedste virkningsgrad har fået den højeste prioritering. Umiddelbart har det vist sig, at de to eksisterende akkumuleringstanke er tilstrækkelige i hvert af de analyserede alternativer. Ekstra akkumuleringsvolumen skal tages i betragtning igen ved detaljeovervejelser i forbindelse med etablering af et konkret anlæg. 9.1 Alternativ 1 - varmeproduktion på flisfyret kedelanlæg Der forudsættes, at den eksisterende og den nye flisfyrede kedel får henholdsvis første og anden driftsprioritet, som hovedsageligt skyldes deres driftskarakteristik og styringsmuligheder. Naturgasmotorer får den tredjenæste prioritet, mens naturgaskedler får den laveste prioritet. Figuren nedenfor viser den årlige fordeling af varmeproduktion med det nye flisfyrede kedelanlæg. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 22 Figur 5: Varmeproduktion med det nye flisfyrede kedelanlæg. Som det fremgår af ovenstående figur baseres knap 90 % af varmeproduktionen på CO 2 -neutral varme fra fliskedler. Driftsstop for flisanlæggene er tilpasset, så naturgasmotorer og kedler kører mest optimalt. Varmeproduktion på naturgaskedler udgør 1,3 % af den totale varmeproduktion. Den årlige energiomsætning for alternativ 1 er vedlagt i bilag 6. 9.2 Alternativ 2 - kraftvarmeproduktion på træflisfyret dampkedelanlæg med dampturbine Der forudsættes, at den eksisterende flisfyrede kedel og den nye flisfyrede dampkedel får henholdsvis første og anden driftsprioritet, som hovedsageligt skyldes deres driftskarakteristik og styringsmuligheder. Naturgasmotorer får tredje prioritet, mens naturgaskedler får den laveste prioritet. Figuren nedenfor viser den årlige fordeling af varmeproduktion med det nye flisfyrede dampkedelanlæg. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 23 Figur 6: Varmeproduktion med det nye flisfyrede dampkedelanlæg. Ligesom i alternativ 1 knap 90 % af varmeproduktionen baseres på CO 2 -neutral varme fra de to typer af fliskedler. Driftsstop for flisanlæggene er tilpasset, så naturgasmotorer og kedler kører mest optimalt. Varmeproduktion på naturgaskedler udgør 1,3 % af den totale varmeproduktion. Den årlige energiomsætning for alternativ 2 er vedlagt i bilag 7. 9.3 Alternativ 3 - kraftvarmeproduktion på n-gas motoranlæg I dette alternativ forudsættes, at på grund af sin driftskarakteristik og styringsmuligheder samt for den bedst mulige udnyttelse af billig CO 2 -neutral varme får det eksisterende flisfyrede kedelanlæg første driftsprioritet. Det nye n-gas motoranlæg får anden driftsprioritering, mens eksisterende naturgasmotorer og kedler får de efterfølgende driftsprioriteter. Figuren nedenfor viser den årlige fordeling af varmeproduktion med det nye naturgasmotoranlæg. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 24 Figur 7: Varmeproduktion med det nye naturgasfyrede motoranlæg. Som det fremgår af ovenstående figur baseres over 73 % af varmeproduktionen på naturgas og over 26 % på CO 2 -neutral varme fra fliskedler. I denne driftssituation er der forudsat et driftsstop for fliskedelanlæg for den bedste udnyttelse af den billige og CO 2 -neutrale varme. I denne situation er der også større varmeproduktion på kedler - 2,1 %, som skyldes mindre varmeydelse på de nye naturgasmotorer (18,4 MW som baseres på modtaget budgetpris). Den årlige energiomsætning for alternativ 3 er vedlagt i bilag 8. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 25 10 Konsekvensberegninger 10.1 Generelle forudsætninger Der er foretaget overslagmæssige beregninger på konsekvenserne for virksomhedsøkonomi og samfundsøkonomi for de tre alternativer. Beregninger foretages over 20 år i overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinjer for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Formålet med beregningerne er at vurdere forskelle i økonomien ved varmeproduktion i de nævnte alternativer. Beregningerne foretages derfor ud fra en marginalbetragtning, hvor der kun indregnes forhold, som berører produktionsanlæggene. Det er således kun omkostningerne til varmeproduktion, der regnes på, idet alt andet forudsættes uændret. Følgende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er anvendt i beregningerne. Eksisterende produktionsanlæg: Gasmotorer 50 kr./mwh el Gaskedler 3 kr./mwh varme Fliskedel 5 kr./mwh varme Der forudsættes, at uanset anlægstype placeres det nye produktionsanlæg på en ny lokalitet ved industriområdet "Langkær" sydvest for Haderslev. Der vil være kort afstand til eksisterende transmissionsledning til/fra DONG Energy's nuværende affaldskraftvarmeværk. Haderslev Fjernvarme er omfattet af EU's kvoteordningen for CO 2 -udledning. Centralerne Gravene og Fjordagervej har fået tildelt kvoter på henholdsvis 4.212 og 13.446 tons pr. år i perioden 2008-2012. Kvoteordning efter 2012 er ukendt på nuværende tidspunkt, hvorfor mængden af de tildelte kvoter ikke er medregnet i de økonomiske beregninger. Værdi af CO 2 -kvoterne er baseret på en kvotepris på 172 kr. (januar 2008). I beregninger medtages kun mængder af CO 2, der produceres på centraler med effekt større end 20 MW. Der forudsættes, at restprodukter fra træflisfyrede anlæg deponeres, og deponeringsafgiften udgør 375 kr./ton. Øvrige forudsætninger i beregningerne fremgår af bilag 1. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 26 10.2 Virksomhedsøkonomi I dette kapitel er de årlige marginale varmeproduktionsomkostninger for de tre alternativer præsenteret. Produktionsomkostninger omfatter udgifter til brændsel, drift, vedligehold samt ydelse på lån til nye anlæg. Reinvesteringer i eksisterende anlæg, administration og andre omkostninger, som ikke er direkte relateret til nye produktionsanlæg, er ikke inkluderet i de marginale produktionsomkostninger. De årlige omkostninger til varmeproduktion over 20 år for de tre alternativer præsenteres i den efterfølgende figur. 90 80 70 60 mio.kr 50 40 30 20 10 0 Ny flisfyret dampkedel Ny flisfyret kedel Ny n-gasfyret motor 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 Figur 8: Årlige omkostninger for den totale varmeproduktion inklusiv ydelse på lån. Det ses af figur 8, at produktionsomkostninger for den nye flisfyrede kedel og dampkedel ligger meget tæt i forhold til hinanden. Derimod ligger omkostninger for varmeproduktion med naturgasfyrede motorer ca. 90 % højere i forhold til flisvarme. Anlæggenes drift er prioriteret efter at opnå størst mulig varmedækning samtidig med, at det er intentionen for kraftvarmeanlæggene, at driften skal tilrettelægges efter el-prisen på det frie marked. Princippet er, at der skal produceres, når el-prisen har en størrelse, hvor omkostningerne til varmeproduktion bliver mindre end varmeproduktion på flis-/naturgaskedler. Anvendte el-priser er gennemsnit el-spot-priser for DK-Vest over regnskabsåret juni 2007 - maj 2008 fordelt på trelasttarif. Bilag 2, 3 og 4 indeholder udskrifter af beregninger på virksomhedsøkonomi for alternativer 1-3. Ligeledes er der beregnet de årlige varmeproduktionsomkostninger over 20 år produceret på de nye anlæg alene. Resultaterne præsenteres i den efterfølgende figur. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 27 80 70 60 50 mio.kr 40 30 20 10 0 Ny flisfyret dampkedel Ny flisfyret kedel Ny n-gasfyret motor 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 Figur 9: Årlige varmeproduktionsomkostninger for de enkelte alternativer inklusiv ydelse på lån. 10.2.1 Følsomheder Der er regnet på ændrede forudsætninger, der viser alternativers følsomhed over for centrale forudsætninger. Det er valgt at ændre på følgende forudsætninger for alle de omtalte alternativer: Situation 1 Anlægsinvesteringer forøget med 20 % Situation 2 Prisen for flis forøget med 20 % Situation 3 Prisen for gas forøget med 20 % Situation 4 Varmebehovet an net formindsket med 25 % Situation 5 Prisen for CO 2 -kvoter forøget med 20 % Situation 6 Prisen for el formindsket med 20 %. Yderligere for alternativ 2 - flisfyret dampkedelanlæg - er der valgt at undersøge en ekstra situation, hvor der ikke ydes tilskud til elproduktion baseret på biomasse. I de følgende figurer præsenteres resultater af følsomhedsberegninger for hver alternativ. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 28 Alternativ 1, flisfyret kedelanlæg 60 55 50 Grundforudsætninger Investeringer forøget med 20 % Flispris forøget med 20% Gaspris forøget med 20% Varmebehov formindsket med 25% CO2-kvotepris forøget med 20% El-pris formindsket med 20% mio.kr 45 40 35 30 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 Figur 10: Følsomhed på produktionsomkostninger for alternativ 1. Som det fremgår af figur 10, er det flisfyrede kedelanlæg mest påvirket af flispris, idet knap 90 % af varmen produceres på flis. Her observeres stigning i omkostninger på ca. 5 mio. kr. Ændring af andre forudsætninger ikke giver betydelig udsving i forhold til grundkurven i løbet af den 20-årige periode. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 29 Alternativ 2, flisfyret dampkedelanlæg 60 55 50 Grundforudsætninger Investeringer forøget med 20 % Flispris forøget med 20% Gaspris forøget med 20% Varmebehov formindsket med 25% CO2-kvotepris forøget med 20% El-pris formindsket med 20% Ingen tilskud til elprod. på biomasse mio.kr 45 40 35 30 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 Figur 11: Følsomhed på produktionsomkostninger for alternativ 2. Figur 11 viser, at omkostninger til kraftvarmeproduktion påvirkes ud over flisprisen også af tilskudsordningen for elproduktion baseret på biomasse samt investeringsomkostninger og el-prisen. Flisprisen har den mest dominerede rolle, for ligesom i alternativ 1, knap 90 % af varmebehovet dækkes med varme produceret på flis. Tilskudsordningen for elproduktion baseret på biomasse som udgør ca. 3,5 mio. kr., vil også får betydelig indflydelse på produktionsomkostninger. Alternativ 2 indebærer mere omfattende anlægsomkostninger og elproduktion (188,1 mio. i forhold til 72,3 mio.kr.og 36.500 MWh i forhold til 12.500 MWh i alternativ 1), derfor stigning i investeringsomkostninger og formindsket el-pris afspejles mere tydelig på følsomhedsgrafen for alternativ 2. Alternativ 3, gasfyret motoranlæg 90 85 80 mio.kr 75 70 65 60 Grundforudsætninger Investeringer forøget med 20 % Flispris forøget med 20% Gaspris forøget med 20% Varmebehov formindsket med 25% CO2-kvotepris forøget med 20% El-pris formindsket med 20% 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 Figur 12: Følsomhed på produktionsomkostninger for alternativ 3. Som det fremgår af figur 12 er omkostninger for naturgas kraftvarmeproduktion markant påvirket af gasprisen - stigning på over 10 mio. i forhold til grundprisen. Formindsket el-pris giver også betydelig stigning i produktionsomkostninger på ca. 7 mio. Dette skyldes større el-produktion - over 103.000 MWh jf. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 30 betydelig større el-virkningsgrad på gasmotorer i forhold til den flisfyrede dampkedel. Mens de to første alternativer er upåvirkelige med hensyn til CO 2 -kvotepris, idet flisfyret kedel eller dampkedel ikke omfattes af CO 2 -kvoteordningen, så kan der observeres en minimal stigning (ca. 2 mio. kr.) i produktionsomkostninger i forbindelse med ændringen i CO 2 -kvotepris i alternativ 3. 10.3 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten set fra samfundets side. De samlede årlige omkostninger over den 20-årige betragtningsperiode tilbagediskonteres til nuværdi i udgangsåret med en diskonteringsfaktor på 6 %. Forudsætningerne for brændselspriser er ifølge "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet" Energistyrelsen februar 2009. Alternativer Samfundsøkonomi nuværdi over 20 år mio. kr. Flisfyret kedelanlæg - 619,5 Flisfyret dampkedelanlæg - 660,9 Naturgasfyret motoranlæg - 874,1 Tabel 8: Samfundsøkonomisk resultat over 20 år. Det ses af tabel 8, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved flisfyret varme er ca. 41 mio. kr. lavere end de samfundsøkonomiske omkostninger ved flisfyret kraftvarme og ca. 255 mio. kr. lavere end de samfundsøkonomiske omkostninger ved naturgasfyret kraftvarme. Bilag 2, 3 og 4 indeholder udskrifter af beregninger på samfundsøkonomi for alternativer 1-3. 10.4 Miljø Skadesvirkningen af CO 2, NH 4, N 2 O, SO 2 og NO x er værdisat og indregnet i samfundsøkonomien. Ved beregninger udført efter Energistyrelsens anvisninger er beregningerne af emissionen af disse stoffer en mellemregning til samfundsøkonomien. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme a.m.b.a. 31 Brændselsforbrug Emission: CO 2 +ækv. SO 2 NOx Alternativ 1 Fliskedel Alternativ 2 Flisdampkedel Alternativ 3 Gasmotor 3.612 GWh 4.005 GWh 5.895 GWh 178.250 tons 201 tons 1.143 tons 175.602 tons -103 tons 806 tons 1.213.958 tons -456 tons 1.704 tons Tabel 9: Brændselsforbrug og luftemission - sum over 20 år. Ækvivalenter omfatter NH 4 og N 2 O omregnet som skadevirkning som CO 2. CO 2 -udledningen vejer tungest i opgørelsen. Den største CO 2 -emission ses ved det naturgasfyrede kraftvarmeanlæg, som følge af omfattet el-produktionen. Tabel 8 viser den totale mængde af CO 2 +ækv.emission modregnet fortrængt emission i det øvrige el-system. Med hensyn til CO 2 -kvoteordning, så er det kun centraler med den totale effekt større end 20 MW, hvis mængde af CO 2 emission skal medregnes. Den nye central omfattes af CO 2 -kvoteordningen, mens centralerne på Gravene og Fjordagervej er i forvejen omfattet af CO 2 -kvoteordningen, og det er CO 2 - kvotemekanismen der bestemmer den samlede CO 2 -udledning inden for ordningen. Den nuværende CO 2 -ordning løber til og med 2012, og det er uvist hvad der sker med ordningen derefter. I emissionen af SO 2 og NO x er der for de kraftvarmeproducerende anlæg modregnet fortrængt emission i det øvrige el-system. Naturgas indeholder ikke SO 2, modsat træflis, hvorved den laveste SO 2 - emissionen ses ved naturgaskraftvarme, som har den største el-produktion, og den højeste SO 2 -emissionen ses ved et flisfyrede kedelanlæg. Den negative værdi skyldes fortrængning af produktion i det øvrige el-system. NO x -emissionen afhænger af den konkrete anlægsteknologi, og med de anvendte generelle værdier ses den laveste NO x -emission med et flisfyret kraftvarmeanlæg og den højeste NO x -emission ses med et naturgaskraftvarmeanlæg på trods af, at dette anlæg har den største el-produktion. P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

Haderslev Fjernvarme A.m.b.a. Bilag 1: Forudsætninger P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\[1.Haderslev-05.06.09.xls] Haderslev Fjernvarme A.m.b.A Erstatning af affaldsvarme Forudsætninger til vurdering på fremtidig varmeproduktion Bemærkninger 05. juni 2009 Varme, produktionsbehov an net Varmeproduktion an net 2013 170.000 MWh Produktionsanlæg Reference: Eksisterende Alternativ: Alter.1 Alter. 2 Alter. 3 N-gas- Bio- N-gas- Bio- Bio- N-gasmotor kedel kedel kedel dampkedel motor Fordeling Anlæg Motor Kedel Kedel Kedel Turbine Motor Placering Central Central Central Central Central Central Brændsel, N-gas Træflis N-gas Træflis Træflis N-gas Brændværdi enhed kwh/m³ MWh/ton kwh/m³ MWh/ton MWh/ton kwh/m³ værdi 11 2,6 11 2,6 2,6 11 (4 centraler) Effekter (MW) El 5,92 0,00 0,00 0,00 4,24 16,00 Varme 7,66 5,50 44,50 20,00 20,00 18,40 Produk. 13,58 5,50 44,50 20,00 24,24 34,40 Indfyret 14,35 5,24 44,06 19,61 23,09 38,22 Årsnyttegr., El 40,5% 0% 0% 0,0% 18,4% 42,0% Varme 52,2% 105,0% 101,0% 102,0% 86,6% 48,0% Produk. 94,7% 105,0% 101,0% 102,0% 105,0% 90,0% Indfyret 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Emission, faktor kg / GJ indfyret brændsel CO 2 1 57,000 0,000 57,000 0,000 0,000 57,000 CH 4 21 0,465 0,032 0,015 0,032 0,002 0,465 N 2 O 310 0,001 0,004 0,001 0,004 0,001 0,001 CO2-ækvivalenter 67,168 1,912 57,625 1,912 0,290 67,168 SO2 0,000 0,025 0,000 0,025 0,002 0,000 NOx 0,148 0,090 0,042 0,090 0,069 0,148 Aske, slagge 0 1 0 1 1 Emissionsværdier if. "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet", Energistyrelsen Februar 2009 Eksisterende n-gaskedler: effekt-sum fra samtlige centraler; virkningsgrad-gennemsnit fra de mest anvendte kedler Virkningsgrad for potentiale produktionsanlæg if. "Teknologisk data for kraft- og varmeanlæg", Energistyrelsen Marts 2005 KADO COWI 1/3

P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\[1.Haderslev-05.06.09.xls] Haderslev Fjernvarme A.m.b.A Erstatning af affaldsvarme Forudsætninger til vurdering på fremtidig varmeproduktion Bemærkninger 05. juni 2009 Priser ekskl. moms El-salg Nordpool Vestdk. gns. 2007-2008 omregnet til 3-ledstariffens perioder Tarif Spids 463 kr./mwh Høj 384 kr./mwh Lav 261 kr./mwh Gennemsnit (uvægtet) 319 kr./mwh Abonnement 0 kr./år El-produktionstilskud, n-gas 80 kr./mwh for max. 8.000 MWh pr. år Støttebeløb, n-gasanlæg (ved fri marked) 0 mio. kr. Ens i alle alternativer El-produktionstilskud, biomasse kv 150 kr./mwh Naturgas Tarif 2,592 kr/m³ = 235,67 kr./mwh Afgift, CO 2 og n-gas 2,281 kr/m³ = 207,36 kr./mwh 2008 niveau I alt 4,873 kr/m³ = 443,03 kr./mwh Gennemsnit gaspris i 2007/08 oplyst af Haderslav Fjernvarme Afgift, CO 2 og n-gas 2,493 kr/m³ = 226,64 kr./mwh 2013 niveau Fordeling af k/v-anlæggets gasforbrug til el- og varmetarif: N-gas til el-tarif = Elproduktion / 0,65 N-gas til varmetarif = Resten Træflis Træflispris 165,6 kr./mwh Oplyst af Haderslev Fjernvarme Behandling af restprodukter 2,21 kr./mwh Deponeringsafgift 375 kr./ton CO 2 -kvotepris 172 kr./ton Oplyst af Haderslev Fjernvarme (2007/08) Drift og vedligehold, Eksisterende produktions anlæg N-gas motor 50,00 kr./mwh el Oplyst af Haderslev Fjernvarme Fliskedel 5,00 kr./mwh N-gas kedel 3,00 kr./mwh Alternativ 1 Nyt træflisfyret anlæg 5 kr./mwh Anslået (nuværende drift) Personale (1 person fuldtid) 350 1.000 kr./år Alternativ 2 Nyt træflisfyret anlæg med turbine 53 kr./mwh el Anslået (Teknisk data, ES 2005) Personale (1 person fuldtid) 350 1.000 kr./år Personale Alternativ 3 Ny gasmotor 50 kr./mwh el Anslået (nuværende drift) Personale (1 person deltid) 175 1.000 kr./år Fælles omkostninger i alle alternativer Ledningsnet Vedligehold - bygning 0 kr./mwh 0 kr./år Prisudvikling, Inflation: iht. Energistyrelsens anvisninger KADO COWI 2/3

P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\[1.Haderslev-05.06.09.xls] Haderslev Fjernvarme A.m.b.A Erstatning af affaldsvarme Forudsætninger til vurdering på fremtidig varmeproduktion Bemærkninger 05. juni 2009 Investeringsoverslag Eksisterende prod. anlæg Reinvestering i motoranlæg 0 mio. kr. Ens i alle alternativer Reinvestering i naturgaskedler 0 mio. kr. Reinvestering i fliskedel 0 mio. kr. Alternativ 1 mio. kr. Nyt træflisfyret anlæg - 2x10 MW komplet flisfyret anlæg 35,00 Budgetpris fra Weiss A/S - bygning til kedler á 800 m 2 27,60 Anslået - grundkøb, byggemodning, tilslutningsbid. 4,00 Anslået - uforudsete 2,5% 1,70 - projektering og tilsyn 4,00 Sum 72,30 Alternativ 2 Nyt træflisfyret anlæg med turbine - komplet flisfyret anlæg med Shinco turbine 137,80 Anslået på basis af nøglefærdig anlæg - bygning til kedler+turbine á 1.000 m 2 30,00 Anslået - grundkøb, byggemodning, tilslutningsbid. 4,00 Anslået - uforudsete 2,5% 4,30 - projektering og tilsyn 12,00 Sum 188,10 Alternativ 3 Ny N-gasfyret gasmotor - komplet n-gasfyret motoranlæg 70,00 Budgetpris fra Hollensen Energy A/S - bygning til motorer á 800 m 2 9,60 Anslået - grundkøb, byggemodning, tilslutningsbid. 4,00 Anslået - uforudsete 2,5% 2,10 - projektering og tilsyn 6,00 Sum 91,70 Finansiering Profil Annuitet Kurs 100 Rente 6% p.a. Løbetid 20 år Samfundsøkonomi El- og brændselspriser ifølge: Driftomkostninger og investering: Kalkulationsrente til nuværdiberegning: Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, Energistyrelsen februar 2009. Som i virksomhedsøkonomi 6 % p.a. Nettoafgiftsfaktor 117% Skatteforvridningsfaktor 20% KADO COWI 3/3

Haderslev Fjernvarme A.m.b.a. Bilag 2: Virksomheds-, Samfundsberegninger samt Energi og Miljø, Alternativ 1 P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\Rapport,KADO001026.DOC.

P:\64210\3_Pdoc\Hvidbog, A-5\[1.Haderslev-05.06.09.xls] Haderslev Fjernvarme A.m.b.A 05. juni 2009 Erstatning af affaldsvarme Virksomheds- og samfundsøkonomi samt energi og miljø Alternativ 1 - Varmeproduktion baseret på biomasse Beregningsperiode 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 SUM År 2.013 2.014 2.015 2.016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 Energibalance Varmeproduktion, an net MWh 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 3.400.000 Ny fliskedel El-salg Spids MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Høj - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Lav - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ialt 0,0% MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varme 102,0% MWh 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 111.465 2.229.302 varme-dækning: 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% 65,6% Brændselsforbrug I alt MWh 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 109.280 2.185.590 Restprodu 1 kg/gj/indf. ton 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 393 7.868 Eksisterende produktionsanlæg N-gas motoranlæg El-salg Spids MWh 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 79.308 Høj - - 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 75.234 Lav - - 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 95.900 Ialt 40,5% MWh 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 250.442 Varme 52,2% MWh 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 16.140 322.792 varme-dækning: 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% 9,5% Naturgasforbrug El-tarif MWh 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 385.295 E/0,65 Varmetarif MWh 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 11.654 233.080 I alt MWh 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 30.919 618.375 Fliskedel Varme 105% MWh 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 40.128 802.560 Brændselsforbrug Varmetarif MWh 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 38.217 764.343 varme-dækning: 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% 23,6% Restprodu 1 kg/gj/indf. ton 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 138 2.752 N-gas kedel Varme 101% MWh 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 2.204 44.086 Naturgasforbrug Varmetarif MWh 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 2.182 43.650 varme-dækning: 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% Samlet brændselsforbrug Naturgas El-tarif MWh 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 19.265 385.295 Varmetarif MWh 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 13.836 276.729 I alt, n-gas MWh 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 33.101 662.025 Træflis MWh 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 147.497 2.949.933 I alt, brændsel MWh 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 180.598 3.611.958 Samlet el-produktion (N-gas) Spids MWh 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 3.965 79.308 Høj - - 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 3.762 75.234 Lav - - 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 4.795 95.900 I alt MWh 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 12.522 250.442 KADO COWI 1/5