UNDERSØGELSE AF NATUR OG VANDSTANDSFORHOLD VED SVENSTRUP KÆR

APRIL 2015 JAMMERBUGT KOMMUNE UNDERSØGELSE AF NATUR OG VANDSTANDSFORHOLD VED SVENSTRUP KÆR TEKNISKE, BIOLOGISKE OG HYDROLOGISKE FORUNDERSØGELSER I NATURA 2000

ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2015 JAMMERBUGT KOMMUNE UNDERSØGELSE AF NATUR OG VANDSTANDSFORHOLD VED SVENSTRUP KÆR TEKNISKE, BIOLOGISKE OG HYDROLOGISKE FORUNDERSØGELSER I NATURA 2000 PROJEKTNR. A053622-002 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 1. maj 2015 UDARBEJDET FOTOS KONTROLLERET GODKENDT Torben Ebbensgaard, Louise Andreasen, Minna Simonsen og Bo Christensen Torben Ebbensgaard Thomas Boll Kristensen Torben Ebbensgaard

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 5 INDHOLD 0 Resumé 9 1 Indledning 11 1.1 Formål med projektet 11 2 Natura 2000- og projektområdet 13 2.1 Natura 2000-området 13 2.2 Projektområdet 14 3 Hydrologi, vandkemi og påvirkninger af naturtyperne 16 3.1 Habitatnaturtypen Rigkær, 7230 16 3.2 Naturtypen tidvis våde enge 17 3.3 Habitatnaturtypen kildevæld 17 3.4 Hydrologi og vandkemi i rigkær 18 3.5 Plantefordelende faktorer og påvirkninger 19 3.6 Retablering af optimal hydrologi 21 3.7 Næringsindhold og grænseværdier 22 3.8 Projektets fokus 23 4 Hydrologiske, hydrogeologiske og tekniske undersøgelser 24 4.1 Historisk udvikling 24 4.2 Vandløbsforhold, topografiske oplande og hydrometri 27 4.3 Vandløbsregulativer 28 4.4 Opmåling 29 4.5 Opland og afstrømning 30 4.6 Afvandingsforhold 32 4.7 Arealanvendelse 32

6 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR 4.8 Topografi og potentialeforhold 33 4.9 Geologi 35 4.10 Hydrogeologi 38 4.11 Grundvandsindvinding 38 4.12 Ledningsoplysninger og tekniske anlæg 38 5 Eksisterende viden 40 5.1 Naturtyper 40 5.2 Natura 2000-planlægning 43 5.3 Øvrige naturdata 44 6 Biologiske og hydrologiske feltundersøgeler 45 6.1 Hydrologiske feltundersøgelser 45 6.2 Delområde 1 48 6.3 Delområde 2 52 6.4 Delområde 3 57 6.5 Delområde 4 59 6.6 Delområde 5 65 6.7 Delområde 6 67 6.8 Delområde 7 69 6.9 Delområde 8 71 6.10 Delområde 9 74 6.11 Delområde 10 75 6.12 Delområde 11 77 6.13 Delområde 12 80 6.14 Delområde 13 84 6.15 Delområde 14 86 6.16 Delområde 15 91 6.17 Delområde 16 94 6.18 Delområde 17 97 6.19 Delområde 18 99 6.20 Delområde 19 104 6.21 Delområder 20 104 6.22 Delområde 21 109 7 Projektforslag 114 7.1 Forslag til mere naturlig hydrologi 117 7.2 Vandindvinding 129 7.3 Drift og pleje 129 7.4 Næringsbelastning 130 8 Konsekvensvurdering 132 8.1 Hydrologi og vandstandsforhold 132

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 7 8.2 Biologiske forhold 133 8.3 Ledninger og tekniske anlæg 134 9 Anlægsoverslag 135 10 Konklusion 137 11 Litteratur 139 BILAG Bilag A Bilag B Foreslåede tiltag Afvandingsforhold

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 9 0 Resumé Der er foretaget tekniske, hydrologiske og biologiske forundersøgelser af projektområdet ved Svenstrup Kær, mellem Lienskrænten og Svenstrup Å. Undersøgelserne omfatter feltundersøgelser af vandstandssvingninger, habitatnaturtyper, udarbejdelse af geologiske tolkningsmodeller, analyser af historisk arealanvendelse, gennemgang af eksisterende viden mm. Området er relativ flad, tidligere havbund, hvor vegetationen primært består af moser, enge og veludviklet pilesump, samt små klitrækker, som er ved at gro til. Ved DEVANO-kortlægningen er der især registreret rigkær, mindre arealer med klitlavning og grå-grøn klit samt store arealer uden habitatnatur. Ved nærværende undersøgelser er der fundet "nye" væsentlige arealer med rigkær og tidvis våd eng. Området har ikke naturlig hydrologi. Naturtypernes hydrologi og dynamik er i udgangspunktet skabt af oversvømmelser fra den regulerede Svenstrup Å, talrige kildefremspring langs skrænten og mere diffus trykvandspåvirkning i de flade moseområder. I dag reguleres vandstanden ved menneskelige indgreb i form af talrige grøfter, og vedligeholdelse af Svenstrup Å samt den forskelligartede og oftest manglende drift i delområderne. Feltundersøgelserne i sommeren 2014 blev påvirket af usædvanligt voldsomme skybrud på de tidspunkter, hvor vandstanden normalt er lavest i kær og moser (august-september). De forventede målinger af "minimumsvandstand" blev således reelt til målinger af "høj sommervandstand", i det store arealer reelt var vanddækkede med karakter af tidvis våd eng. Der vurderes i udgangspunktet at være stort potentiale for at forbedre tilstanden på dele af engene/moserne, og dermed udvide arealet med rigkær og tidvis våd eng. De hydrologiske forhold og dermed bevaringsstatus for naturtyperne kan forbedres og arealet med habitatnatur udvides ved at inaktivere grøfter og evt. lave et nyt, genslynget forløb af Svenstrup Å. Afløbet fra de vandrige kilder kan genskabes, således, at vandet stedvist naturligt gennemsiver hhv. overrisler de nu artsfattige drænede enge. Kilder med næringsrigt vand bør dog ikke ledes ind i områder med eksisterende rigkær.

10 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR Opnåelse af gunstig bevaringsstatus for rigkær, kildevæld og tidvis våde enge kræver først og fremmest også en mere målrettet drift og pleje af arealerne. Der bør etableres rydning og afgræsning af dele af den udbredte pile- og tagrørssump, under hensyntagen til lokaliteter, hvor værdifulde arter af insekter, svampe, fugle mm. har etableret sig i den veludviklede pilesump. Muligheden for at gennemføre dele af de foreslåede tiltag bør afklares ved en ejendomsmæssig forundersøgelse.

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 11 1 Indledning Som en del af en målrettet indsats i Natura 2000-områderne har Jammerbugt Kommune hos NaturErhvervstyrelsen fået tilsagn om tilskud til naturpleje og forvaltning af private og statslige Natura 2000-arealer via ordningen Tilskud til etablering af naturlige vandstandsforhold. Denne tilskudsordning skal medvirke til at etablere naturlige vandforhold, som kan bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegede Natura 2000-arealer. Denne rapport gengiver resultaterne af de biologiske og hydrologiske forundersøgelser i Habitatområde H219, Lien med Underlien. Rapporten omhandler gennemførsel af tekniske-biologiske og hydrologiske forundersøgelser i et projektområde ved Underlien øst for Slette Strand. Projektområdet er især domineret af tilgroede moser, enge og klitlavninger, med karakter af rigkær, langs Svenstrup Å. Rigkærsområder generelt har i hundreder af år været forsøgt drænet og udnyttet til dyrkning og omlægning med kulturgræsser. Grundvandsressourcen, der betinger rigkærets forekomst, har desuden været under pres gennem dræning, grøftning, vandindvinding til drikkevand, markvanding og dambrug. Rigkær er derfor en sjælden naturtype i både Danmark og Europa og en naturtype, som i forbindelse med Natura 2000-planlægningen er betegnet som truet og kræver en særlig aktiv indsats i 1. planperiode for Natura 2000-områderne. 1.1 Formål med projektet Projektets overordnede formål er at undersøge mulighederne for at realisere et projekt med etablering af naturlige vandstandsforhold i Svenstrup Kær, der ligger i Habitatområde H219, Lien med Underlien. Projektet vil desuden vurdere og indarbejde et eksisterende forslag til restaurering af Svenstrup Å samt udarbejde et forslag til nyt forløb for kildebækken fra Fosdal. Disse mulige og sideløbende restaureringstiltag har henblik på at opnå god økologisk tilstand for vandløbene under hensyntagen til det primære: At fastholde eller sikre af gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtyper på tilstødende arealer. Forundersøgelsen skal skabe vidensgrundlaget til et eller flere senere konkrete naturforvaltningsprojekter, som ved at skabe naturlig hydrologi kan bidrage til at

12 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR sikre eller forbedre bevaringsstatus for især rigkær, men om muligt også vandløb, fugtige klitlavninger og kildevæld indenfor Natura 2000-området. Dette delprojekt har som specifikt formål at gennemføre tekniske forundersøgelser med vægt på biologiske og hydrologiske analyser og vurderinger. De tekniske undersøgelser forventes at kunne beskrive muligheder og overordnede metoder for at etablere naturlige vandstandsforhold i projektområdet under hensyntagen til mål og indsats i Natura 2000-planen. De tekniske forundersøgelser vil udgøre en væsentlig del af grundlaget for reelt at (gen-) etablere naturlig hydrologi og dermed forbedre mulighederne for at skabe gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget. De vil således også danne grundlaget for en mulig ansøgning hos NaturErhvervstyrelsen om tilskud til gennemførelse, dvs. egentlig Etablering af naturlig hydrologi i området. Figur 1-1 Oversigt over den østlige del af projektområdet med enge, moser og pilekrat.

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 13 2 Natura 2000- og projektområdet 2.1 Natura 2000-området Habitatområde H219, Lien med Underlien' er en del at et stort Natura 2000 område N21 Ejstrup Strand, Egvands Bakker og Lien med Underlien. Den sydlige del af Natura 2000-området, habitatområde H219, ligger ud mod Jammerbugt og har et areal på 2347 hektar. Natura 2000-området domineres dels af et stort, sammenhængende og veludviklet klitlandskab, som er dannet på marint forland, dels af den markante og langstrakte kystskrænt Lien. Lienskrænten er Danmarks højeste indlandskystskrænt. Den er flere steder gennemskåret af dybe, skovbevoksede erosionskløfter, hvoraf Langdal, Dybdal og Fosdal hører til de mest markante. I hovedparten af de dybe kløfter er der udviklet fine kildevæld, ligesom der flere steder ved foden af skrænten findes rigkær og kildevæld. På skrænten findes flere steder meget værdifulde sure overdrev og kalkoverdrev. Den uddybede, langsomtflydende Svenstrup Å løber gennem området, og der er talrige grøfter. Figur 2-1 Svenstrup Å flyder langsomt gennem det flade landskab som et uddybet vandløb med få slyngninger og tilgroede brinker.

14 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR I Natura 2000-området findes flere sjældne planter som hollandsk hullæbe, sandfrøstjerne, thy-gøgeurt, sump-hullæbe, purpurgøgeurt, otteradet ulvefod, rundfinnet radeløv og skør bægerbregne. Der er desuden gjort fund af sjældne svampe i tilknytning til rigkær bevokset med pilekrat. Over halvdelen af de rigkær, der er kortlagt i området, er i ugunstig tilstand. Årsagen er især afvanding og tilgroning, både med høje urter, træer og buske. Svenstrup Å har moderat økologisk tilstand ifølge vandplanen, og vandløbet er negativt påvirket af regulering og sandvandring. Der er indsatskrav om restaurering af en ca. 3,3 km strækning neden for Lienskrænten, samt ændret vedligehold på de nederste ca. 2,5 km inden udløbet. Indsatserne er prioriteret i 2013. Udpegningsgrundlaget for H219 består af 23 naturtyper, men ingen arter. Tabel 2-1 Naturtyper, der udgør udpegnings-grundlaget for område H219, Lien med Underlien. Der er ikke arter på udpegningsgrundlaget. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H219 Forklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) Klithede* (2140) Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Kildevæld* (7220) Rigkær (7230) Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Klitlavning (2190) Enebærklit* (2250) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev* (6230) Bøg på mor (9110) Ege-blandskov (9160) Stilkege-krat (9190) Elle- og askeskov* (91E0) De dele af udpegningsgrundlaget, som primært er relevant i dette projekt langs Svenstrup Å, er følgende naturtyper: Rigkær (7230) *Kildevæld (7220) Klitlavning (2190) Vandløb (3260) 2.2 Projektområdet Projektområdet består af de store, flade eng- og moseområder mellem Lienskrænten og Svenstrup Å. Områderne er i stort omfang tilgroede og ikke mindst gennemskåret af talrige, primært gamle, grøfter og kanaliserede små vandløb og derfor også vurderet i "unaturlig hydrologisk tilstand" ved kortlægningen af habitatnatur. Området er afgrænset med den eksisterende udpegning af N2000-arealer til hy-

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 15 drologi som udgangspunkt (Miljøportalen). Projektområdet er udvidet omkring den eksisterende udpegning på baggrund af potentialet for at udvide habitatnatur på 3-beskyttede enge og moser samt de mulige påvirkninger af tilstødende arealer ved etablering af naturlig hydrologi. Projektområdet er 98,3 ha, hvoraf 49,45 ha er særligt udpegede Natura 2000- arealer til hydrologi. Figur 2-2 Svenstrup Kær. Projektområdet er afgrænset med rød streg og det lyseblå areal viser det område, der er forhåndsudpeget til naturlig hydrologi. Projektområdet langs Svenstrup Å domineres af moser med karakter af rigkær. Der findes desuden enkelte forekomster af kildevæld i den østlige del af projektområdet, samt klitlavninger og spredte forekomster af grågrøn klit. Sidstnævnte er ikke relevante for dette projekt.

16 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR 3 Hydrologi, vandkemi og påvirkninger af naturtyperne For at vurdere om og i hvilken grad et naturområde, dets plantesamfund samt de økologiske og kemiske processer er påvirket af menneskeskabte, hydrologiske indgreb, er det nødvendigt at beskrive og forklare, hvilke betingelser eller forudsætninger, der gælder for naturtypernes tilstedeværelse og bevaringstilstand. Derfor følger her en beskrivelse af de hydrologiske, vandkemiske og driftsmæssige forhold, der kræves for at (gen-)skabe og opretholde rigkær, (kildevæld) og tidvis våde enge. 3.1 Habitatnaturtypen Rigkær, 7230 Rigkær, også kaldet alkaliske lavmoser, udgør det primære fokus for hydrologiprojektet. Rigkær er en lysåben, lavtvoksende og artsrig naturtype. Den er påført EF- Habitatdirektivets Bilag I som Rich fens (type 7230). Denne naturtype betragtes som truet i Danmark pga. areal- og kvalitetsmæssig tilbagegang. Rigkær forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Rigkær forekommer derfor især i det østlige og nordlige Danmark, hvor kalkforekomster i undergrunden præger det fremvældende grundvand. En sjælden variant er ekstremrigkær, som findes på særligt kalkrig bund. Det er en naturtype, der er gået voldsomt tilbage, og som er forsvundet mange steder. Vegetationen i rigkær er ved forekomst af græsning eller slåning domineret af mange små arter af starer og mosser. Rigkær i gunstig bevaringstilstand indeholder mange sjældne arter, og karakteristiske arter er: Sort skæne, rust-skæne, bredbladet kæruld, og mosserne Cinclidium stygium, Tomenthypnum nitens samt diverse især små stararter (alm. star, hirse-star, loppe-star, tvebo star, håret star, krognæb-star, grøn star, høst-star, dværg-star, gul star, stjerne-star, skede-star, blågrøn star, næb-star, top-star og hare-star). Ud over de karakteristiske arter er følgende planter med til at definere naturtypen: Butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpurgøgeurt, mygblomst, pukkellæbe, sump-hullæbe, vibefedt, melet kodriver, fladtrykt kogleaks, fåblomstret kogleaks, tue-kogleaks og leverurt samt mosserne Campylium stellatum, Drepanocladus intermedius, D. revolvens, Cratoneu-

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 17 ron commutatum, Calliergonella (=Acrocladium) cuspidatum, Ctenidium molluscum, Fissidens adianthoides og Bryum pseudotriquetrum. Plantelisterne har en vis overrepræsentation af ekstremrigkærsarter, men overgangsrigkær medregnes til typen. I projektområdet findes alene overgangsrigkær. I rigkær, som ikke græsses, vil der kunne udvikles et højstaudesamfund af eksempelvis kær-svovlrod, hjortetrøst, eng-rørhvene, tagrør, gifttyde, alm. fredløs eller høj sød-græs. Disse områder kan efterhånden ændres til krat eller sumpskov. Dette er tilfældet med de udbredte højstaude- og pilekrat i Svenstrup Kær. Kortlægning og tilstandsvurdering af rigkær er således primært bestemt af forekomst, dominans og udbredelse af en særlig vegetation af mosser og højere planter. De tekniske biologiske forundersøgelser vil vurdere den stedspecifikke vegetation for at se mulighederne for at udvide naturtypen og forbedre bevaringsstatus i de allerede kortlagte forekomster. 3.2 Habitatnaturtypen tidvis våde enge Tidvis våde enge findes og udvikles på steder med svingende grundvandsstand. Det er næringsfattige græs-urte-samfund på bund, som i hvert fald tidvis er fugtig, våd eller oversvømmet. Et fællestræk er, at de er for fugtige til at være overdrev og for tørre til at være mose eller kær. Der er oftest tale om sæsonbetinget variation i fugtigheden, men variationer over længere tidsrum kan også være grundlag for naturtypen. Om sommeren fremtræder typen ofte som helt tør græs-urte-vegetation med fx mangeblomstret frytle, tormentil og djævelsbid. Der er meget lidt nitrat og fosfat til rådighed for planterne. På kalkrig bund udvikles artsrige samfund med arter fra rigkær (7230). Typen danner ofte overgangen mellem vådbundstyper og overdrev eller hede. Jordbunden kan være sand, tørv eller blandet med både ler og silt. 3.3 Habitatnaturtypen kildevæld Kilder eller væld med kalkholdigt er generelt små (punkt- eller linieformede) og ofte med mosdominerede plantesamfund. I skov og krat kan kildevældene være uden vegetation. Naturtypen karakteriseres ved forekomsten af frit synligt kildevand i hvert fald hovedparten af året. Både bassin-, strøm- og sumpkilder omfattes af typen. Hvis der er veludviklet vegetation i kildevældet, kan planterne vise, om vandet er hårdt eller blødt, idet en lang række arter ikke vokser i blødt vand. Kilder og væld af denne type findes ofte som små delelementer i moser, kær, skov eller overdrev, men kan i visse tilfælde også være bevaret selv i det åbne agerland. Udover en række almindelige rigkærsarter kan typen rumme en eller flere af følgende karakteristiske arter, men behøver ikke gøre det: Vibefedt, langakset star, krognæb-star, elfenbens-padderok og mosserne Catoscopium nigritum, Cratoneuron commutatum (= Palustriella commutata + P. falcata), C. filicinum, Eucladium

18 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR verticillatum, Gymnostomum recurvirostrum, Drepanocladus (= Hamatocaulis) vernicosus, Philonotis calcarea, Scorpidium revolvens, S. cossoni, Cratoneuron decipiens og Bryum pseudotriquetrum. Også andre arter kan indikere typen ved at være vældindikatorarter: Gul stenbræk, vandkarse, sideskærm, alm. og småbladet milturt, vinget perikon og mosserne Paludella squarrosa og Brachythecium rivulare. Rummer vegetationen ved en kildemosset Helodium blandowii, lådden dueurt, alm. mjødurt, eng-nellikerod eller en art omtalt under rigkær type 7230, er det et sikkert tegn på, at vandet er hårdt nok til, at det er type 7220, idet disse hårdtvandsindikatorer ikke vokser i blødt vand. 3.4 Habitatnaturtypen Fugtige klitlavninger Fugtige eller vanddækkede klitlavninger har dominans af urteagtige planter eller frit vand. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom kær, fugtige græs- og sivbe-voksede områder, rørsump, samt små klitsøer i klitlavninger. Naturtypen trues ved sænkning af grundvands-standen. Partier af træer, buske eller dværgbuske henføres til andre naturtyper, selvom de også findes i klit-lavninger. Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende. Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til klittyperne. Naturtypen findes hovedsageligt i klitområder langs den jyske vestkyst og rummer både rigkær, fattigkær, rørsump og søer. Klitlavningerneomfatter således plantesamfund, som også er defineret som en naturtype i sig selv baseret på plantesamfundet f.eks. rigkær type 7230, næbfrø-soldug-ulvefod samfund type 7150 og hængesæk type 7140. 3.5 Hydrologi og vandkemi i rigkær Rigkær forekommer primært, hvor det kalkrige, mineralrige og næringsfattige grundvand vælder frem eller trykkes ud/op i rodzonen. Rigkær kan findes i tilknytning til meget forskellige hydrologiske systemer, men vandstand, vandstandsfluktuationer, ph, basemætning og næringsstofindhold er overraskende ens de steder, hvor rigkær findes (Grootjans et al, 2006). Fælles for rigkær og helt centralt for deres plantesamfund er, at de oftest er dannet på lokaliteter med gennemstrømmende grundvand, hvor geokemiske processer modvirker forsuring og reducerer tilgængeligheden af næringsstoffer i rodzonen (Ejrnæs et al, 2010). Rigkær har en vandstand, som udviser meget små fluktuationer sammenlignet med mosetyper, som er afhængige af overfladevand eller regnvand. Den vandmættede zone ligger oftest stabilt indenfor 10 cm fra overfladen af tørven (Boomer et al, 2008).

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 19 Figur 3-1 Principskitse, som illustrerer forholdene i trykvandspåvirkede arealer, såkaldt soligene væld. Det fremsivende grundvand (soligent/vældvand) er under tryk (artesisk) pga. et vandstandsende lag, f.eks. i form af ler eller kalk. Ved forekomst af en passage, et hul, i det vandstandsende lag, "vælder" det trykpåvirkede kildevand frem. Deraf navnet "væld" og "trykvand". Det er dette forhold, som skaber både indlandssaltenge og langt de fleste gode rigkær. En konstant tilførsel af mere eller mindre kalkholdigt, iltfattigt og næringsfattigt grundvand er en afgørende forudsætning for rigkærets planter og dyr. Vandets høje indhold af calciumkarbonat modvirker forsuring og stabiliserer ph mellem 5,5 og 8. Det mere nøjagtige ph-niveau afhænger af balancen mellem regnvand og grundvand i rigkæret samt af grundvandets kalkindhold. Vandets temperatur har også betydning, idet køligt vand nedsætter hastigheden af biologiske og kemiske processer som f.eks. mineralisering/frigivelse af næringsstoffer. Køligt vældvand har således også ad den vej en positiv effekt på floraen og den øvrige biodiversitet. Grundvandet i rigkær har et lavt indhold af plantetilgængeligt kvælstof og fosfor, men en høj basemætning, primært i form af base-ionerne magnesium, jern og kalk. Baseionerne binder fosfor, så det gøres utilgængeligt for planterne, og fosforbegrænsning er et gennemgående træk for rigkær, og i særdeleshed for lokaliteter med truede plantearter (Wassen et al, 2005). De iltfattige forhold i rodzonen medvirker til, at mineraliseringen hæmmes. Resultatet af disse optimale forhold bliver et lavproduktivt og artsrigt plantesamfund bestående af lavtvoksende, nøjsomme urter og mosser. Tørvelag opbygges kun langsomt som følge af den lave produktion. Hydrologien har også stor betydning for tilgroningsprocessen. Våde områder, og i særdeleshed områder med fremvældende køligt grundvand, gror meget langsommere til i højtvoksende urter og vedplanter end drænede områder uden væsentlig grundvandspåvirkning. Regelmæssige vinteroversvømmelser kan også være så kraftig en forstyrrelse, at vegetationen holdes lavere og mere lysåben. Vinteroversvømmelser vil imidlertid oftest medføre tilførsel af flere næringsstoffer via sediment og stagnerende vand, hvilket kan betyde, at næringselskende og højtvoksende plantearter fremmes på bekostning af den artsrige lavt voksende flora. 3.6 Plantefordelende faktorer og påvirkninger De to vigtigste plantefordelende faktorer i enge og moser er vandstand og næringsstoftilgængelighed. Dertil kommer forstyrrelser i form af græsning og høslæt, men disse faktorer er sekundære i nærværende forundersøgelse af mulighederne for at etablere naturlig hydrologi. ph-værdien er også meget vigtig og stærkt positivt korreleret med næringsstoffernes tilgængelighed i de naturlige moser og enge. Dette skyldes blandt andet, at kalk, som tilføres med grundvand fra lag i undergrunden og forårsager en høj ph, oftest tilføres sammen med en række andre mineraler til grundvandet. Moser, som fødes af regnvand eller af grundvand fra sandede og kalkfattige lag i undergrunden, vil derimod være naturligt fattige på mineraler. Uden kalk og mineraler udvikles plantesamfund med især nøjsomme dværgbuske og tørvemosser. Dværgbuske og tørvemosser medvirker til yderligere sænkning af ph gennem udskillelsen af forsurende stoffer under deres vækst og omsætning. Basiske enge og

20 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR moser er fra naturens hånd næringsrige sammenlignet med de sure moser, men hvis der er et meget højt kalkindhold, bindes fosfor og andre næringsstoffer så hårdt, at produktiviteten falder (Ejrnæs et al, 2009). Figur 3-2 Danske plantesamfund i moser og enge fordelt efter deres forekomst langs de vigtigste gradienter, næringsstofstatus (Ellenberg N) og vandstand (Ellenberg F). Fra venstre mod højre ser vi først i den næringsfattige ende: 1) Næringsfattig søbred, 2) Tørvelavning, 3) Højmose, 4) Våd hede med klokkelyng, 5) Hængesæk, 6) Fattigkær, 7) Næringsfattig eng med blåtop. Dernæst i overgangszonen ved højere ph: 8) Rigkær, 9) Avneknippemose, 10) Våd eng, 11) Fugtig eng, 12) Sumpet bræmme. Til sidst i den eutrofe og ofte næringsbelastede ende: 13) Mudderbanke, 14) Urtebræmme, 15) Fugtig/våd brakmark, 16) Kultureng og græsmark. Projektområdet i nærværende hydrologiprojekt befinder sig stort set udelukkende i gruppe 8, 10, 11, 12, 16. (Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009). 3.6.1 Effekter af afvanding Menneskeskabte hydrologiske indgreb i eller omkring naturområder i form af f.eks. vandindvinding, grøftning, dræning, vandløbsregulering, rørlægning, pumpning mm., resulterer i ændret vandstand, ændrede vandstandssvingninger (størrelse, hyppighed, amplitude) samt ændret retning og mængde af grundvandsflowet. Dræning og grøftning fører til, at vand fra forskellige områder fjernes fra et naturområde og blandes med vand fra andre arealer. Oftest vil påvirkningen fra grundvandet falde, og påvirkningen fra regnvand stige.

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 21 Effekterne på grundvandsbetingede økosystemer ved disse påvirkninger er markante. Sænkning af vandstanden fører til drastiske ændringer i de fysiske og kemiske forhold: Udtørring, fald i tørvedannelsesraten, nedbrydning af tørven, forsuring og frigivelse af næringsstoffer, tilgroning med træer og næringstolerante arter på bekostning af den naturlige, hjemmehørende, karakteristiske vegetation af især sjældne mosser og urter. 3.6.2 Afvandingens størrelse og grænseværdier Vandstand er den mest almindeligt målte hydrologiske parameter i vådområder, herunder også når man ønsker at beskrive sammenhænge mellem vandstandsforhold og rigkærsvegetation. For at forstå årsagssammenhængene er der imidlertid behov for at følge vandstanden, det hydrologiske regime, over året, idet svingningernes størrelse (amplitude), hyppighed, vanddækningstider og deraf følgende redoxforhold osv. er væsentlige for forståelsen. Vandstandsforholdene er direkte begrænsende for forekomsten af de karakteristiske plante- og dyrearter for bl.a. rigkær, indlandssaltenge, strandenge, tidvis våde enge og klitlavninger. Der er trods denne klare sammenhæng ikke fastsat entydige, specifikke grænseværdier for, hvilken størrelse ændring af vandstand, vældpåvirkning, vanddækningsperiode osv., som kan betyde en signifikant, målbar skadevirkning for grundvands- eller overfladevandsafhængige terrestriske økosystemer. Herunder kendes påvirkningens reversible eller irreversible omfang ikke. Der kan være lokalitetsspecifikke årsager til, at artssammensætning, den økologiske struktur, redoxforhold, mineraliseringsrater osv. på en lokalitet vil kunne ændres ved en permanent ændret vandstand (maksimum, middel eller minimum) på 5 cm, mens en ændring på 10 cm på en anden lokalitet umiddelbart ikke har væsentlig betydning. Faste grænseværdier vil derfor betyde en kraftig simplificering af forståelsen af de våde, terrestriske naturtyper. Opstilling af meningsfulde grænseværdier kan vise sig at være utopisk, men vil i det mindste kræve en øget viden om de økologiske og vandkemiske ændringer og processer, der styrer næringsstoffrigivelsen i jorden i forbindelse med vandstandsændringer. 3.7 Retablering af optimal hydrologi På områder med unaturlig hydrologi vil det i mange tilfælde, afhængigt af graden af ødelæggelse, på kort eller lang sigt være muligt at genoprette området ved at genetablere en optimal hydrologi. På arealer, hvor tidligere afvanding har ført til mineralisering og sætning af tørven, kan den optimale vandstand vise sig at være noget lavere end den oprindelige vandstand. 3.7.1 Forudsætninger for genopretning Ved forsøg på hydrologisk genopretning af naturtyper og naturtilstand er det vigtigt at fokusere på kvaliteten af det vand, som tilføres det påvirkede område. Her tænkes især på den kemiske sammensætning af vandet. Der er reelt en risiko for, at man ødelægger eksisterende natur i et projekt, hvor der indgår hævning af vand-

22 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR standen. Hvis vandstandshævningen skal komme biodiversiteten til gode, er det afgørende, at hydrologien genoprettes med det rigtige, naturlige vand. En naturlig hydrologi vil ofte betyde, at området påvirkes af fremsivende, iltrigt og næringsfattigt grundvand eller af en høj grundvandsstand med visse udsving. De fleste steder er grundvandstrykket aftaget som følge af vandindvinding og kortslutning af det hydrologiske kredsløb med grøfter og drænrør, som sænker den naturlige infiltration af vand til grundvandsmagasinerne og i stedet hurtigt afleder vandet overfladisk. Endelig vil grundvandet i områder nær landbrugsarealer ofte være næringsforurenet med nitrat. Ved hydrologisk genopretning er det derfor afgørende, at man sikrer sig: 1 At man ikke oversvømmer og ødelægger et eksisterende, stabilt naturområde ved en pludselig, omfattende vandstandsændring på naboarealet. 2 At man ikke hæver vandstanden på potentielle naturarealer ved hjælp af næringsbelastet overfladevand eller 3 At man ikke oversvømmer arealerne med næringsbelastet drænvand. I modsat fald er det ikke muligt at genoprette de beskyttede, næringsfattige naturtyper - uanset hvilken plejeindsats der ellers stilles til rådighed. 3.7.2 Hydrologiske genopretningsmetoder Den egentlige hydrologiske genopretning kan oftest ske ved, at man fjerner den påvirkning, som i sin tid skabte den unaturlige hydrologi. Eksempelvis: Fylde eller blokere grøfter Inaktivere dræn Stoppe vandindvinding (Gen-)hæve og slynge vandløb Stoppe pumpning. For mere næringstolerante naturtyper, som er betingede af oversvømmelse af overfladevand, kan man desuden: Fjerne volde og balker omkring vandløb Fjerne dæmninger mod kysten. 3.8 Næringsindhold og grænseværdier Hvor næringsfattigt skal det tilledte vand til den hydrologiske genopretning så være? Ligesom det ikke giver mening at opstille entydige, faste grænseværdier for

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 23 betydningen af en vis ændring i vandstanden, er det samme reelt gældende for fastlæggelsen af entydige specifikke grænseværdier for indholdet af næringssalte på naturarealerne. Både Habitatdirektivet, Vandrammedirektivet og Grundvandsdirektivet lægger op til udviklingen af kriterier/grænseværdier for de grundvandsafhængige terrestriske økosystemer, hhv. som kriterier for gunstig bevaringsstatus (HD) og Grænseværdier for god økologisk tilstand (VD og GD). Rapporten om Kriterier for gunstig bevaringsstatus (Søgaard et al, 2003) sætter et stabilt eller faldende Nitrat-N indhold som kriterium, og foreslår et niveau på mindre end 0,03 mg N/l. De indsamlede NOVANA-data for kildevæld og rigkær (2004 og fremefter) viser imidlertid væsentligt højere værdier. Der ses således en signifikant negativ sammenhæng mellem nitratindholdet i vand og den beregnede naturtilstand, uden at der er en entydighed, som leder til specifikke afskæringskriterier. NOVANA-data tyder på, at koncentrationer mindre end 1-3 mg Nitrat/l (svarende til ca. 0,2-0,7 mg Total-N/l) er mere retvisende. 3.9 Projektets fokus Med denne teoretiske gennemgang in mente har projektet fokus på at undersøge om der ER unaturlig hydrologi, hvor dette er tilfældet, og hvis det er tilfældet: At beskrive mulighederne for at genskabe naturlig hydrologi. Genopretningen vil have fokus på primært at hæve vandstanden, hvor den tidligere er sænket. Det er naturligvis også afgørende at sikre, at især rigkær og tidvis våde enge ikke oversvømmes med næringsrigt vand fra dræn eller vandløb, ligesom overskydende vand skal kunne løbe af. Blandt de mulige virkemidler, der skal vurderes i projektet er: Afbrydelse af dræn og grøfter Nye grøfter til at undgå forsumpning og sikre fortsat afgræsning Frilægning af afløb fra kildevæld Hævning af vandløbsbund Reduktion af vandindvinding Ændret vandindvindingsstrategi i området. Som supplerende virkemidler vil følgende vurderes for at sikre en positiv, sammenhængende indsats for naturtyperne på udpegningsgrundlaget: Behov for rydning af krat Forbedret afgræsning/slæt og mulighed for fortsat afgræsning/slæt.

24 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR 4 Hydrologiske, hydrogeologiske og tekniske undersøgelser Historisk set er der sket løbende ændringer og indgreb i de hydrologiske forhold i området. De menneskeskabte ændringer har i en række tilfælde påvirket naturen negativt. Dette fremgår direkte af Natura 2000-planen for Lien med Underlien mm, hvor det påpeges, at der flere steder ses uhensigtsmæssig hydrologi og at afvanding er en af de væsentligste trusler mod udpegningsgrundlaget. For Natura 2000- planens nærmere indhold se afsnit 5.2. 4.1 Historisk udvikling Nedenfor er den ældre historiske udvikling af overfladehydrologien inden for projektområdet fra 1800-tallet og frem til i dag beskrevet på baggrund af tilgængelige historiske kort. Den nyere udviklingshistorie for overfladehydrologien og arealanvendelsen er beskrevet på delområdeniveau i kapitel 6. De første historiske kort for området er sognekort for Lerup Sogn, Øster Han Herred fra hhv. 1816 og 1886, og fra Hjortdal Sogn, Vester Han Herred fra 1868. Disse kort vidner om, at Svenstrup Kær i sin tid havde et slynget forløb i den midterste del af projektområdet (Figur 4-1) og i den vestlige del af projektområdet (Figur 4-2).

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 25 Figur 4-1 Sognekort for Lerup Sogn anno 1816 (øverst), som viser forløbet af Svenstrup Å midt i projektområdet. Figur 4-2 Sognekort for Hjortdal Sogn anno 1868, som viser forløbet af Svenstrup Å i den vestlige del af projektområdet. Forløbet af Svenstrup Å er med tiden blevet mere udrettet, især på det midterste stykke, som det ses af målebordsblade fra området. Et udsnit af de Høje Målebordsblade er vist på Figur 4-3 (1842-1899), mens de Lave Målebordsblade (1901-1971) er vist på Figur 4-4.

26 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR Figur 4-3 Udsnit af de høje målebordsblade (1842-99) for landskabet omkring projektområdet. Figur 4-4 Udsnit af de lave målebordsblade (1901-1971) for landskabet omkring projektområdet. Svenstrup Å, som falder sammen med den nordlige afgrænsning af projektområdet, kan være lidt svær at se på figurerne. Det er dog tydeligt, at der er sket en udretning sted. Desuden ses en del grøfter, primært fra syd mod nord, med udløb i Svenstrup Å. Derudover findes en del tværgående grøfter i området. De to perioder imellem er der kun små forskelle i grøfterne. Det første tilgængelige luftfoto for området er fra 1954 (Figur 4-5). Kortets opløsning gør, at man ikke kan se grøfterne tydeligt. Den nyere afvandings- og driftshistorie er derfor beskrevet på delarealsniveau i kapitel 6.

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 27 Figur 4-5 Udsnit af ortofoto fra 1954 (DDOland 1954) for arealerne omkring projektområdet. 4.2 Vandløbsforhold, topografiske oplande og hydrometri Svenstrup Å har som nævnt været reguleret gennem mange år, og området er grøftet som led i afvandingen af kæret. Det høje målebordsblad viser, at åen sidst i 1800-tallet havde stort set samme forløb som i dag. 4.2.1 Vandløb, grøfter og dræn Der er ud fra historiske kort, luftfoto, højdemodeller, og observationer i felten optegnet forløb af vandløb og grøfter inden for projektområdet. Disse følger stort set matrikelskellene. På Figur 4-6 er vist de optegnede vandløb og grøfter for hele projektområdet. Disse bliver kommenteret mere i detaljer i kapitel 6 ved gennemgang af delområder. Figur 4-6 Vandløb og grøfter inden for projektområdet En forespørgsel til tilgængelige drænplaner for området viste, at Hedeselskabets arkiv (nu Orbicon) ikke indeholder drænplaner fra området.

28 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR Svenstrup Å løber nu langs den nordlige side af kæret (Figur 4-7). Figuren viser, at vandløbet er forlagt ud til siden af kæret. Åen ligger ikke altid på det dybeste sted i terrænet, hvilket ses på Figur 4-7, hvor åen er vist sammen med den overfladiske afstrømning. Den overfladiske afstrømning er genereret på grundlag af højdemodellen i et 10 m grid. Den overfladiske afstrømning viser nogenlunde det naturlige forløb af åen. Figur 4-7 Svenstrup Å (lys blå) sammenlignet med overfladisk afstrømning (gul). Fredningsforslag Nordjyllands Amt udarbejdede i 2005 et forslag til et ændret forløb, hvor nogle tidligere slyng genskabes som vist på Figur 4-8. Figur 4-8 Nordjyllands Amts fredningsforslag fra 2005 genskaber nogle tidligere slyng 4.3 Vandløbsregulativer Svenstrup Å, Fjerritslev Kommune Fjerritslev Kommune vedtog 9. april 2003 det gældende regulativ for den del af Svenstrup Å, der lå inden for den daværende kommunegrænse. Strækningen frem til den yderste klitfod er 3850 m.

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 29 Grødeskæringen sker to gange årligt på strækningen fra kommunegrænsen til Underlien (st. 1383) og tre gange årligt på den nederste del. Oprensning og grødeskæringen sker i en slynget strømrende, således at udviklingen af varierede fysiske forhold med dobbeltprofil samt stryg og huller fremmes. Vandføringsevnen er fastlagt ved den teoretiske skikkelse og to beregnede vandspejlsforløb, der skal overholdes med den angivne skikkelse ved afstrømninger på hhv. 10 l s -1 km -2 (årsmiddelafstrømning) og 70 l s -1 km -2 (tøbrud) ved et Manningtal på 25 m 1/3 s -1. Regulativet er således overholdt, hvis det beregnede vandspejl med den opmålte skikkelse ikke overstiger det beregnede vandspejl ved den regulativmæssige teoretiske skikkelse. Kravet er således et udtryk for vandløbets vandføringsevne under bestemte forhold og beskriver ikke nødvendigvis det faktiske vandspejl. Det faktiske vandspejl varierer med både afstrømning og grødevækst i vandløbet. Brovst Kommune Regulativet for strækningen i den tidligere Brovst Kommune blev vedtaget i 1989, men det er tilsyneladende bortkommet. Samlet skikkelse Jammerbugt Kommune har oplyst, at skikkelsen i regulativet fra 1989 er som angivet i Tabel 4-1. I forhold til regulativet for Fjerritslev-delen fra 2002 er stationeringen ændret (+1932 m), og koterne omregnet fra DNN til DVR90. Tabel 4-1 Regulativmæssig skikkelse oplyst af Jammerbugt Kommune. Koter i DVR90. Station Bund Bundbredde Anlæg Fald ( )* 0 5,06 0,50 1 0,55 200 4,95 0,80 1 0,56 501 4,78 1,00 1 0,56 805 4,61 1,40 1 0,62 1932 3,91 1,60 1 0,30 3312 3,50 1,60 1 0,62 4375 2,84 1,60 1 1,15 5307 1,77 1,60 1 1,41 5774 1,11 1,60 1 *beregnet for den følgende strækning 4.4 Opmåling Orbicon har opmålt vandløbet i 2012. Opmåling viser, at vandløbet mange steder er uddybet betydeligt i forhold til den regulativmæssige skikkelse. Dette ses både på længdeprofilet (Figur 4-9) og tværprofilerne.

30 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR Svenstrup Å 6.0 5.5 5.0 4.5 [m DVR90] 4.0 3.5 3.0 2.5 2.0 1.5 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000 2200 2400 2600 2800 3000 3200 3400 3600 3800 4000 4200 4400 4600 4800 5000 5200 5400 5600 Station [m] Figur 4-9 Opmåling og regulativ (Orbicon, 2012). Den røde linje viser den regulativmæssige bund og den sorte streg den opmålte bund. 4.5 Opland og afstrømning Opland Til brug for de hydrauliske beregninger er oplandet til Svenstrup Å delt i otte deloplande som vist på Figur 4-10. Figur 4-10 Deloplande (arealer i ha) Oplandet til Svenstrup Å er opgjort til 12,8 km 2 fordelt på deloplande som angivet i Tabel 4-2.

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 31 Tabel 4-2 Oplandets areal fordel på delområder Station Areal (ha) Akkumuleret (ha) 700 124 124 701 119 243 2400 167 410 2401 370 780 3500 59 839 3501 49 888 5400 283 1171 5600 106 1277 Afstrømning Der foreligger ikke afstrømningsmålinger fra Svenstrup Å, og oplandets topografi og geologi gør hydrologiske sammenligninger med målte oplande usikre. Vi har valgt at bruge afstrømningsdata fra målestationen Storå, Kåstrup (09.09, 090029). Data for denne station er offentliggjort i FR340. Stationen har været i drift dagligt i perioden 1984-2007 og har et opland på 36 km 2. Tabel 4-3 Karakteristiske afstrømninger for Storå, Kåstrup Karakteristisk afstrømning l s -1 km -2 Periode minimum 3,6 Median minimum 5,7 Middel 15,1 Median maksimum 52 Periode maksimum 86 30 25 20 15 10 5 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 4-11 Fordeling af afstrømning i Storå, Kåstrup (l s -1 km -2 )

32 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR Afstrømningen er lavest i maj-oktober med 10,1 l s -1 km -2 i middel og højest i vinterhalvåret med et middel på 20,5 l s -1 km -2. 4.6 Afvandingsforhold Hvis der er meget grøde, vil vandstanden være betydeligt højere end i den grødefri tilstand. Om sommeren vil grøde og tilgroning med tagrør, dunhammer og lignende således gøre vandløbets ruhed større (og Manningtallet mindre), hvilket øger vandstanden. Det er vigtigt at tage højde herfor, når områdets afvandingsforhold skal beregnes. Ruheden vil variere ned gennem vandløbet og kan i nogle vandløb svinge mellem 8 lige før grødeskæring til 15 efter. Vi skønner, at Manningtallet om sommeren er 12. Vi har beregnet vandspejlet for en sommersituation med en afstrømning på 10,1 l s -1 km -2 og et Manningtal på 12. Afvandingen er beregnet med COWIs Mapinfo-applikation EngGIS, idet vi har brugt et fald i grundvandsspejlet vinkelret på vandløbet på 1 promille. Faldet er forholdsvis lavt på grund af de mange grøfter i området. Resultatet af denne beregning er vist som Bilag B. 4.7 Arealanvendelse Den overordnede nuværende arealanvendelse i området omkring projektområdet er beskrevet ved hjælp af AIS arealanvendelseskort (Miljøministeriet 1 ) og er vist på Figur 4-12. 1 http://www2.dmu.dk/1_viden/2_miljoetilstand/3_samfund/ais/4_download/midownload/aisdownload.htm

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 33 Figur 4-12 AIS arealanvendelseskort omkring projektområdet. Arealanvendelseskortet viser, at projektområdet primært består af mose og vådområde samt en smule overdrev og landbrug. En nærmere beskrivelse af naturtyperne inden for projektområdet foretages i kapitel 5 og 6. I de områder, der grænser op til projektområdet, varierer arealanvendelsen mere. Mod nord findes større områder med hede, mens der mod syd findes landbrug, overdrev og diverse skovarealer. 4.8 Topografi og potentialeforhold For projektområdet er Danmarks Højdemodel benyttet. Denne er vist på Figur 4-13. Projektområdet Svenstrup Kær ligger lavt i terrænet (primært i koteintervallet 3-6 m DVR90) lige nord for det højtliggende Lien-plateau med gennemskærende kløfter og ådale, som munder ud i projektområdet. Lien-plateauet er Danmarks længste indlandskystskrænt, som markerer havets forløb i stenalderen. Se nærmere beskrivelse af dette i afsnit 4.9. I projektområdet ses også en række mindre volde. Nord for projektområdet ses omridset af en parabelklit, som ligger højere i terrænet end projektområdet.

34 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 10 Figur 4-13 Danmarks Højdemodel for projektområdet. Potentialeforholdene ved projektområdet er undersøgt ud fra eksisterende data i form af Nordjyllands Amts regionale potentialekort, se Figur 4-14. Det regionale potentialekort formodes at repræsentere forskellige magasiner og være dannet på baggrund af både pejlinger i sandaflejringer og kalkaflejringer. Figur 4-14 Nordjyllands Amts regionale potentialekort.

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 35 Det ses, at potentialelinjerne løber på tværs af projektområdet og Svenstrup Kær. Potentialet falder ud mod Jammerbugt, hvilket stemmer godt overens med den overordnede ændring i topografien i overgangen mellem Littorinaskrænten og det flade område havværts. Dog genses ikke samme tydelige skel mellem skrænten og det flade område i potentialekortet, hvilket enten kan indikere, at potentialet i det primære magasin ikke i høj grad er påvirket af den drastiske ændring i topografien eller, at potentialekortet ikke er retvisende på dette niveau. 4.9 Geologi Der er foretaget en tolkning af geologien i området på baggrund af boringer fra Jupiter-databasen, tilgængelige geologiske modeller, geofysiske data, jordartskort, geomorfologi og tilgængelig litteratur. Tabel 4-4 Lithologisk beskrivelse for de tolkede lag Nr. Tolkning Lithologisk beskrivelse Mægtighed/udbredelse 1 Flyvesand Fin-mellem sand Findes udbredt over littorinafladen. Udgør 1-5 meter. 2 Marin sand mellemsand Findes i opskylzonen 3 Marin sand Finsand med gytjehorisonter Findes over hele littorinafladen. udgør 1-5 meter. 4 Smeltevandssand Sand, fint til mellem. Udbredt på Fjerritslev bakkeø, udgør 2-5 meter. 5 Moræneler Ler, siltet, sandet. Udbredt på Fjerritslev bakkeø, udgør 10 meter. 6 Smeltevandsler Fed, lokalt siltet. Findes på Fjerritsslev bakkeø, hvor det udgør 20-30 meter. 7 Skrivekridt Kalk, slammet, flintrig Udbredt i hele området, del af saltstruktur. Alle data er importeret til Geoscene 3D, og samtolket til en geologisk forståelsesmodel for området. De geologiske forhold er tolket i området generelt såvel som lokalt, ved indtolkning af de fladedækkende geofysiske undersøgelser, boringer og viden om de geologiske processer og aflejringsforhold. Den geologiske tolkning er sammenfattet i Figur 4-15 og de tolkede aflejringer sammenfattet i Tabel 4-4.

36 TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD I SVENSTRUP KÆR Figur 4-15 Tolket profil (N-S) gennem lokaliteten ved Svenstrup Kær. Den nordlige del af lokaliteten udgøres af en littorinaflade med postglaciale og recente aflejringer der overlejrer skrivekridt. Mod syd adskilles littorinafladen fra Fjerritslev bakkeø ved en sen stejl klint, hvor niveauet for kalken stiger brat. Området med højtliggende kalk overlejres af kvartære aflejringer. Kærdannelsen findes langs klinten, hvor skrivekridten kun overlejres af tynde aflejringer, kæret tolkes derved at tilføres grundvand fra det primære kalkmagasin. Den indsatte nummerering henviser til en lithologisk beskrivelse i Tabel 4-4. 4.9.1 Overordnet beskrivelse Svenstrup Kær er beliggende umiddelbart sydøst for Svinkløv ved Jammerbugten mellem Brovst og Fjerritslev. Aflejringerne i området udgøres overordnet af en prækvartær, en kvartær- og en postglacial lagfølge. Den prækvartære lagfølge er opbygget af Skrivekridt af kretassisk alder, de kvartære, glaciale aflejringer udgøres af smeltevandsler, moræneler og smeltevandssand og de postglaciale aflejringer udgøres af marin sand (Littorina sand og recent sand) og flyvesand. I kær-området findes ligeledes muld/organiske aflejringer. Prækvartære aflejringer Koten for top af Skrivekridt stiger fra kote -10 mod nord ved Vesterhavet til omkring kote +30 længst mod syd ved Fjerritslev Bakkeø. Umiddelbart syd for Svenstrup Kær stiger koten for kalken brat fra omkring kote -5 til kote +10. Den bagvedlig-

TEKNISK FORUNDERSØGELSE, VANDSTANDSFORHOLD SVENSTRUP KÆR 37 gende klint er derved til en stor del betinget af denne niveauændringen for kalken. Den markante ændring i niveau for kalken tolkes som erosionsbetinget, hvor Littorina Havet (Stenalderhavet) har eroderet et hak ind i den højtliggende skrivekridt. Skrivekridten ligger højt i området som følge af en underliggende saltstruktur, Fjerritslev Saltstruktur, der har oppresset den prækvartære lagfølge i området. Den centrale del af saltstrukturen (saltdomen) findes sydvest for Svenstrup Kær, denne centrale del er præget af indsynkning som følge af grundvandsbetinget opløsning af salt og deraf følgende kollaps. Langs randen af den centrale kollapsstruktur findes en kant af forholdsvist højtliggende prækvartær, der omfatter området ved Svenstrup Kær. Saltstrukturen betinger derved i høj grad landskabet i området, hvor højtliggende prækvartær har dannet bakkeøer og kollapsstrukturen har dannet lavtliggende, senere marint overskyllede områder. Kvartære aflejringer Kvartære aflejringer findes kun syd for lokaliteten over områder med højtliggende prækvartær, hvor de danner en lagfølge på omkring 30-40 meter. Nord for Svenstrup Kær mangler kvartære aflejringer helt. Den nedre kvartære enhed udgøres af cirka 10-20 meter fed smeltevandsler, der direkte overlejrer kalken. Den fede ler danner en stejl klint mod nord, der præges af skred. Smeltevandsleren overlejres af cirka 10 meter moræneler, der ligeledes har stor regional udbredelse. Øverst findes 2-5 meter smeltevandssand (fint-mellem). Postglaciale aflejringer De postglaciale aflejringer omfatter 5-10 meter marint sand, der overlejrer den plane kalk foran kystklinten. Sandaflejringerne har stor udbredelse i det plane marine forland. Det marine sand består hovedsagelig af finsand med enkelte gytjehorisonter. Det marine sand overlejres af 1-5 meter, fin-mellemkornet flyvesand, der danner lave klitter. Længst mod nord skæres det postglaciale sand af recente, sandede strandaflejringer. 4.9.2 Tolkning af den geologiske udvikling Dannelsen af landskabet ved Svenstrup Kær er et samspil mellem prækvartærets struktur og opbygning, isoverskridelser i kvartærperioden og havniveauændringer i postglacialet. Den underliggende saltstruktur har betinget en randstruktur af højtliggende skrivekridt, der senere danner bakkeøer. I kollapsstrukturen har landskabet sænket sig under postglacialet, hvorved Littorinahavet har fået stor udbredelse i området. Under kvartæret er området først overskredet af norsk is fra en nordlig retning. Denne is tolkes ikke at være repræsenteret ved Svenstrup Kær, derimod tolkes smeltevandsler, moræneler og smeltevandssand at danne del af et dødislandskab, der blev dannet ved afsmeltningen af den efterfølgende nordøstis. Dette vil være i overensstemmelse med den kuperede landskabstype på Fjerritslev bakkeø.