Spændende initiativer på Pressalit

Spændende initiativer på Pressalit På Pressalit gør kantinepersonalet en dyd ud af hele tiden at udvikle og forny kantinens rolle på arbejdspladsen, og med deltagelsen i Mad på arbejde er der blevet sat ekstra skub i det arbejde. Der er trængsel om frokostbuffeten på Pressalit. Her kan kantinebrugerne undgå de skjulte fedtstoffer ved at gå uden om retter med røde advarselsmærkater. Foto: Pressalit I sidste udgave af nyhedsbrevet kunne du læse om en speciel tipskupon, som har udfordret Pressalits kantinebrugere på deres viden om sund mad. Men det er langt fra det eneste spændende initiativ, der er kommet fra Ry virksomhedens kantine. Informationsstand, samarbejde med Bedriftssundhedstjenesten, mærkning af skjulte fedtstoffer og kokkeskole for virksomhedens nye elever er bare nogle enkelte eksempler på hvad kantineleder Alex Kirkegaard og hans køkkenpersonale har gang i for tiden. Sygeplejerske og fysioterapeut på natbesøg Som startskud på Mad på arbejde stillede vi en informationsstand op i kantinen, og her kan kantinebrugerne hente diverse informationsmaterialer og søge kostinformationer på Internettet. I informationsstanden har kantinebrugerne også kunnet møde en fysioterapeut og en sygeplejerske fra Bedriftssundhedstjenesten, og hos dem har man bl.a. kunnet få målt sit BMI og få gode råd om sundhed. Og det er både dag-, aften- og natholdene der har haft den mulighed. Sygeplejersken og fysioterapeuten har bl.a. taget nogle ture om natten, hvor de er kørt rundt på virksomheden med en vogn med frugt og snakket med natholdene ude i de enkelte afdelinger. Det har været en stor succes, og der er rigtigt mange, der har fået målt deres BMI, fortæller Alex Kirkegaard. Kokkeskole for nye elever Men det har ikke kun handlet om information i kantinen på Pressalit. Kantinebrugerne er også selv blevet sat i sving: For at give virksomhedens nye elever en ide om hvilken rolle kantinekøkkenet spiller på arbejdspladsen, har alle elever deltaget i et teambuildingskursus, der munder ud i, at de en dag i november skal stå for madlavningen til kantinens 270 brugere. På den måde kan vi lære eleverne lidt om kantinens værdigrundlag, og give de nye elever en god forståelse for hvad det handler om, når man skal sammensætte en sund og lækker menu, som folk har lyst til at spise. Det er også noget som eleverne kan tage med sig hvis de engang kommer ud på andre arbejdspladser, siger Alex Kirkegaard. ( - fortsættes på side 3) >> 1

Protein - hvor meget og hvorfra? Du har brug for protein for at opbygge og vedligeholde din krops celler. Uanset om du er vegetar eller kødspiser får du rigeligt protein - men det er godt at variere kosten, for hver proteinkilde har sine specielle fordele. Rødt kød indeholder meget protein, men der findes også proteiner i fisk, mælkeprodukter, ost, æg, tørrede bønner og nødder. Hvis du spiser varieret og får lidt af hvert, får du ikke bare rigeligt med protein men også forskellige vigtige vitaminer og mineraler. Du får garanteret rigeligt med protein gennem din daglige kost. Derfor er det ikke nødvendigt at tage proteintilskud i form af pulver heller ikke hvis du dyrker sport og bodybuilding. Tre vigtige proteinkilder Kød - Mor skal have den største bøf Mænd spiser i gennemsnit 142 g kød pr. dag og kvinder 91 g pr. dag. Udover protein indeholder kød også en række vitaminer og mineraler - ikke mindst jern. Meget tyder på, at vores krop bedre kan bruge jern, når det kommer fra kød og ikke fra vitaminpiller. Jern har mange vigtige funktioner i kroppen bl.a. er jern med til at styre iltoptagelsen i blodet og jernmangel er hyppigt forekommende specielt blandt kvinder i den fødedygtige alder. Men kød kan også indeholde for meget fedt. Vælg magert kød og pålæg med max 10 g fedt eller derunder per 100 g. En passende daglig mængde kød og pålæg er ca. 100 g om dagen. Bønner sunde og lækre Tørrede bønner, linser og ærter er proteinkilder med masser af gode kostfibre. Kroppen nedbryder ikke kostfibre, men de er meget vigtige for fordøjelsen. Fibrene sørger nemlig for, at maden passerer hurtigere gennem tarmsystemet, så man ikke får hård mave. Og det er sandsynligt, at kostfibre kan nedsætte risikoen for tarmkræft og hjerte-kar sygdom. I Danmark har vi ikke lang tradition for at bruge bønner, linser eller ærter i madlavningen, men hvem er ikke stødt på humus og falafler som er lavet på kikærter. Det er vigtigt, at bønner skylles og lægges i blød 10-12 timer, i forholdet 1 del bønner til 3 dele vand. Iblødsætningsvandet hældes bort, og bønnerne koges til de er møre og mindst 1/2 time. Vidste du......at kød næsten ikke optager fedtstoffer ved stegning, men at der tilgengæld er fedt at spare, hvis du: kasserer det fedtstof, som er tilbage på panden efter stegning tager kødet af panden straks efter det er stegt skærer fedtkanten af kødet vælger magre kødudskæringer undgår panering Kilde: Danske Slagterier 2

...fortsat fra forsiden De skjulte fedtstoffer skal frem i lyset Fisk - Spis mere og flere slags! Halvdelen af danskerne spiser meget sjældent fisk - og blandt dem, der spiser fisk, er det typiske forbrug under 100 gram om ugen. Fødevaredirektoratet anbefaler, at vi spiser 200-300 gram fisk om ugen og varierer mellem fede og magre fiskearter. Det svarer til to hovedmåltider med fisk eller et hovedmåltid og derudover fisk som pålæg næsten dagligt. Og husk - frosne fisk er fuldt på højde med frisk fisk - vitaminer og mineraler forsvinder ikke, og fisk kan holde sig i fryseren op til 3 måneder. Fisk er sund og proteinholdig mad med et højt indhold af vigtige næringsstoffer. Fisk er særligt rige på jod, selen og D-vitamin. Desuden indeholder især de fede fiskearter sunde fiskeolier de såkaldte omega-3-fedtsyrer. Fiskeolierne fra både fede og magre fisk virker forebyggende på blodpropper i hjertet og hjernen. Mange danskere får for lidt D-vitamin og jod i kosten. Disse stoffer findes i fisk. D-vitamin styrker knoglerne og mindsker risikoen for knoglebrud hos ældre, jodmangel kan give nedsat stofskifte og forstørret skjoldbruskirtel (struma), mens selen virker beskyttende over for visse kræftformer. En del af kantinens værdigrundlag er, at det skal være synligt for brugerne hvad det er de putter i munden. Det skal selvfølgelig være helt op til folk selv, hvad de vil sætter tænderne i, men vi mener, vi har en forpligtelse til at gøre brugerne opmærksom på, når der fx er skjulte fedtstoffer i en ret. Derfor har vi valgt at sætte røde etiketter på alle de madvarer, der indeholder skjulte fedtstoffer. Det giver faktisk en effekt på begge sider af disken. Først og fremmest giver det kantinebrugerne mulighed for at vælge det fede fra, og samtidigt får det køkkenpersonalet til at anstrenge sig, for at der ikke skal være for mange røde etiketter på dagens menu, siger kantinelederen. En sund sammensætning på tallerkenen Udover mærkningen af den fede mad giver kantinepersonalet også hver dag et fingerpraj til brugerne om, hvordan de kan sammensætte maden på en sund måde: Hver dag udstiller vi en tallerken mad, som et tænkt eksempel på hvordan kantinebrugerne kan sammensætte dagens menu på en sund og fedtfattig måde. Nogle gange laver vi også et eksempel på, hvordan man kan sammensætte en meget usund tallerken mad, og på den måde håber vi, at kantinebrugerne tænker lidt mere over, hvad det er, de kommer op på tallerkenen, fortæller Alex Kirkegaard. Det vigtigste i sådan en proces med at gøre kantinen til et sundere og mere spændende sted for brugerne er, at køkkenlederen og køkkenpersonalet er gearede til at gå ind i opgaven, og det er vi på Pressalit lyder det fra Alex Kirkegaard. Læs mere om Pressalits aktiviteter og tipskuponen på www.mad-paa-arbejde.dk under Nyheder. 3

Ministeren og formanden holdt deres løfter! Foto: Per Gudmann Som startskud til projekt Mad på arbejde indgik fødevareminister Mariann Fischer Boel og SID-formand Poul Erik Skov Christensen i april en aftale om at tabe henholdsvis 3 og 6 kg før Sankt Hans. Sandhedens time var den 23. juni, hvor de to vægtkonkurrenter med spændte miner trådte op på vægten hos en diætist. Men der var slet ingen grund til bekymring. Både fødevareministeren og SID-formanden havde holdt deres gyldne løfter og endda lidt til! Mariann Fischer Boel har siden projektets start tabt 4 kilo, mens Poul Erik Skov Christensen har smidt hele 7,6 kilo. Hun startede på 79,7 kg og vejer nu 75,7 kg. Han startede på 100,7 kg og vejer nu 93,1. For at komme af med de overflødige kilo har Mariann Fischer Boel lagt sin kost om. Hun har valgt at vinke farvel til den pizza, hun ellers ynder at spise et par gange om ugen og chokoladen, som tidligere var fast inventar på hendes kontor. Jeg spiser flere grøntsager i dag, og så er jeg begyndt at spise fedtfattige mejeriprodukter, siger ministeren, der dog må erkende, at hun ikke har motioneret mere end hun plejer det vil sige slet ikke. Også SID-formanden har taget sig selv i nakken og sagt farvel til nogle af de dårlige vaner. Efter de 2 første uger, hvor det var svært at lade kager og slik ligge, har det faktisk været meget nemmere at leve sundt og fedtfattigt, end jeg havde forventet. Kroppen forlanger simpelthen ikke søde sager længere, forklarer Poul Erik Skov Christensen. Du kan læse mere om fødevareministeren og SID-formandens vægtkonkurrence på www.mad-paa-arbejde.dk. Her kan du også finde tips og gode råd til, hvad du selv kan gøre for at slippe af med de overflødige kilo. 4

Nej til røde bøffer morgen, middag og aften! Det nye hotte inden for slankekure er Atkins diæt. Slankekuren er ganske simpel - stop med at spise kulhydrater som brød, ris, pasta, kartofler og grøntsager og spis dig i stedet mæt i kød og fedt! De gamle kostråd står ved magt Verdenssundhedsorganisationen, WHO har i en rapport fra 2003 konkluderet, at fysisk aktivitet og en kost med en overvægt af frugt, bælgfrugter, grøntsager, fisk og fuldkornsprodukter nedsætter risikoen for vægtforøgelse og fedme. WHO eksperterne er derfor ikke enig i, at vi skal spise mindre af kulhydraterne og mere fedt og kød, så de gamle kostråd, står stadig ved magt. Hidtil har danske ernæringsforskere anbefalet os at skære ned på fedt og spise masser af kulhydrater, men er det lige modsat? Skal vi spise røde bøffer morgen, middag og aften, og er det sundt? Nej! - Rådet fra Fødevaredirektoratet lyder stadig: Spis groft, fedtfattigt og varieret - og det kan være direkte skadeligt at følge Atkins diæten over længere tid. Det er mængden af energi der gør forskellen Man kan slanke sig på mange forskellige diæter. Det der afgør, om man taber sig er, om man indtager mindre energi end man forbruger. Vil du gerne bare holde vægten, skal du indtage den samme mængde energi, som du forbrænder. Spiser du mere end du forbruger, tager du på. Selvom man taber sig på en bestemt diæt, er det imidlertid ikke udtryk for, at kosten er rigtigt sat sammen, hvis man skal se på de mere langsigtede konsekvenser for sundheden. Atkinsdiæten virker - fordi vi indtager mindre energi Når Atkinsdiæten virker på mange mennesker er det fordi, det er de færreste, der kan spise lige så meget energi, som de plejer, hvis de ikke må spise kulhydrater. Hvem har lyst til at spise 10 skiver ost, hvis der ikke må komme brød under? Eller 4 bøffer men ingen kartofler? Atkinsdiæten tillader kun 20-30 g kulhydrat om dagen, hvilket svarer til cirka en halv skive brød, og så må der kun spises fedt og kød til resten af måltiderne. Atkins diæten skadelig over længere tid Ved kun at spise kød og fedt kommer vi til at mangle alle de sunde vitaminer og fibre, vi får fra frugt, grønt og grove kornprodukter. Et stort indtag af protein kan også give forstoppelse, hvilket er en anden uheldig sideeffekt af diæten. Ligesom det naturlige brændstof for din hjerne er kulhydrat, er sportsfolks ydeevne også afhængig af kulhydrater. En maratonløber ville f.eks. ikke nå mål, hvis han ikke fik kulhydrater at spise! Her er nogle simple kostråd: Spis meget groft brød og fiberholdige gryn Spis 600 gram frugt og grøntsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag. Spis fisk 1-2 gange om ugen og fiskepålæg dagligt og vælg forskellige slags Drik/spis 1/2 liter mælkeprodukter om dagen og vælg de magre produkter Vælg kød og pålæg med lidt fedt og skær fedtkanten væk Brug kun lidt smør, margarine og olie maximalt ca. 2 spiskefulde/25-30 g Begræns is, slik og kager lørdagsslik er en god løsning! 5

Spinatsalat Fiskelasagne Ingredienser til 4 personer 250 g frisk spinat 100 g cherrytomater 1 lille rødløg Dressing: 1 spsk olie 1 spsk citronsaft evt. 1 presset hvidløg salt og peber Fremgangsmåde: Skyl og tør spinaten grundigt. Snit den i brede strimler. Skyl og skær tomaterne i kvarte. Pil og hak rødløget. Bland spinat, løg og tomater og hæld dressingen over lige inden serveringen. Opskrift: Marianne Kastberg og Karen Hare på www.altomkost.dk Bruger du spinat i en stuvning, skal resterne smides ud. Spinat indeholder nitrat, som kan omdannes til nitrit. Især børn under 1 år må ikke få spinatrester, da de er særlig følsomme overfor nitrit. Vil man gemme eller fryse retter med spinat, skal retten straks efter tilberedning køles eller fryses ned. Ingredienser til 4 personer: 600 g fileteret fisk, f.eks. torsk, sej eller ørred 450 g frossen hel spinat (1 kg frisk) 1/2 liter Sauce Naturel (eller mælk) 1 æg 1/2 tsk revet muskatnød 200 g lasagneplader salt og peber 50 g revet ost (f.eks. Samsø eller Mozarella) Tilbehør: brød Fremgangsmåde: Tag spinaten ud af fryseren om morgenen, og lad den tø op i køleskabet, eller tø den op i en gryde. Skær fiskefileten i tynde skiver. Pisk ægget sammen med muskatnød ud i den færdige sovs. Læg lasagnen i lag i et firkantet ovnfast fad: Sovs, lasagneplader, fisk, lasagneplader, spinat, sovs, plader, fisk, plader, spinat og sovs. Drys salt og peber på fiskelagene. Drys med revet ost, og sæt fadet i ovnen ved 200 i ca. 45 min. 6 Opskrift: Marianne Kastberg og Karen Hare på www.altomkost.dk

Minestrone Suppe Spinat Ingredienser til 6 personer: 100 g mager bacon 2 store løg eller porrer 2 gulerødder 125 g rod- eller bladselleri 2 dåser hakkede tomater 8 dl vand 3 kviste timian 3 kviste persille 1 laurbærblad salt og peber 1 dåse kidney bønner 100 g grønne bønner 100 g blomkål eller broccoli Tilbehør: revet ost og brød Spinat stammer fra Iran og var fra 1500 tallet almindeligt kendt i Europa. Spinat er en bladgrønsag, der smager bedst og er sundest i den friske udgave. Frisk spinat skal have en mørkegrøn farve og spændstige og bøjelige blade. Spinat kan fx anvendes frisk i salater, til grønsagstærter, stuvet og i mange kød- og fiskeretter. Spinat har et stort indehold af mineraler og A- og C- vitamin, men spinat indeholder også nitrat, der omdannes til nitrit, når fx resterne fra en spinatret genopvarmes. Derfor bør rester af spinat eller retter, der indeholder spinat, ikke genopvarmes. Spinat er holdbart i 1-2 dage i køleskab i en plastpose. Fremgangsmåde: Skær baconskiverne i tern, og rist dem sprøde ved svag varme. Tag dem op, og gem dem til senere. 1-2 spsk. af baconfedtet bruges til at svitse grøntsagerne i, resten kasseres. Løg, gulerødder og selleri renses, skæres i små tern og svitses i nogle minutter, før de hakkede tomater og vandet røres i gryden. Tilsæt timian, persille, laurbærblad, salt og peber, og lad suppen koge en halv times tid. Fjern persille, timian og laurbærblad og tilsæt skyllede kidney bønner, grønne bønner i mindre stykker og kål i bittesmå buketter. Kog videre i ca. 8 min. Smag suppen til, drys med baconstykkerne, og server den med brød og lidt revet ost. Opskrift: Karen Hare på www.altomkost.dk 7

Kolofon Udgiver: SiD og Fødevareministeriet Ansvarshavende: Palle Smed, SiD Redaktør: Anne Rosengård, Fødevareministeriet, 33 95 56 51 eller e-mail arj@fvm.dk Redaktionen: Jakob Ibsen Jensen, Eva Stanley Hörning og Julie Wedell-Wedellsborg Design: Macvaerk Design Studio Tryk: SiD Nyhedsbrevet er dit talerør! Har du nogen gode ideer eller erfaringer i forbindelse med projekt Mad på arbejde, som du tror andre kan få glæde af, så er nyhedsbrevet stedet hvor du kan give din viden videre. Send dine historier, ideer eller tips til: madpaaarbejde@dfvf.dk Nyhedsbrevet udkommer hver tredje uge helt frem til november måned.