Lærervejledning til filmen

Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker og cykelhjelme V. Elevside: Tager du chancen eller løber du risikoen? VI. Involver forældrene VII. Billedbank - nogle af filmens billeder Forord Drengen der ikke kunne blive bange er tænkt som optakt til cyklistprøven i 6. klasse. Men den kan også indgå i andre sammenhænge, når cykelundervisning står på programmet. Filmen sætter fokus på tre begreber, som er vigtige for at klare sig i trafikken: At forudse, at give og aflæse tegn og at se sig for. Den handler ikke om regler og praktisk cykelfærdighed. Dertil findes hæftet Sikker cyklist - sådan! samt den teoretiske og praktiske cyklistprøve. Et forløb kan se sådan ud: - Vis filmen - Tal om den, brug nogle af ideerne i dette lærermateriale - Arbejd med hæftet»sikker cyklist - sådan!«- Planlæg den teoretiske og den praktiske cyklistprøve i samarbejde med færdselskontaktlæreren og politiet. - Gennemfør prøverne God fornøjelse!

Drengen der ikke kunne blive bange I. Filmens handling Nikolaj kommer cyklende hjem en aften og møder nabopigen uden for huset. De aftaler at følges i skole den næste morgen. Hans far ser tv-avis: Et indslag om cyklistprøver. Nicolaj skal også snart til cyklistprøve: Nikolaj har fået en seddel, men er ellers ikke særlig forberedt Nikolaj læser godnathistorie for sin lillesøster. Det er historien om»drengen der ikke kunne blive bange«han falder i søvn og drømmer, at han bliver stillet overfor 3 prøver af en dommer - en slags cyklistprøve. Prøverne er: 1. At forudse Der kommer en bold rullende. Nikolaj forudser, at der kommer en pige efter. En øldrikkende mand, en barnevogn, to biler og Nikolai på cykel nærmer sig hinanden i et T-kryds. Nikolaj og de andre kunne hver især have forudset noget om de andres handling. 2. At give tegn En cyklist svinger til højre uden at give tegn - til irritation for en bilist, som holder og venter på at svinge til venstre, men bilisten blinker heller ikke til irritation for Nikolai. Nikolaj kommer cyklende - der er en lang række af cyklister efter ham. Han stopper pludselig op ved en tværvej (har planer om at krydse vejen?) - men han glemmer at give tegn til standsning. Cyklisterne bag ham vælter og kommer til skade. Nikolaj kører videre. 3. At se sig for Nikolaj kører ud fra en udkørsel, men glemmer at se sig for. Han kører lige ud foran en bil. Bilen bruger hornet. Nikolaj skal svinge til højre i stort kryds med hajtænder (vigepligt). Han husker at se sig for og give tegn (nu har han lært, at det har betydning). Han får øje på nabopigen og glemmer at holde øje med trafikken. Han kører ud over hajtænderne. Der nærmer sig biler fra begge sider. Vi ser Nikolaj og dommeren gå og tale sammen. Nikolaj vågner. Lynhurtig morgenmad og hurtigt ud af døren. Nikolaj møder nabopigen udenfor. Hun tager hjelm på - han kommer også i tanker om sin hjelm. Cykelhjelmen hænger i skuret, og her ser han - måske - et spor fra det, som han har drømt. De to følges hen ad vejen.

Drengen der ikke kunne blive bange 3 II. Om det gamle folkeeventyr Filmen har lånt strukturen fra et gammelt eventyr, men forholder sig ellers frit til tolkningen af det. Folkeeventyret findes i flere versioner, f.eks. nedskrevet af Brødrene Grimm. Her hedder det»drengen der drog ud i verden for at lære at gyse«. Det kan du evt. læse for eleverne, eller en elev kan få til opgave at fortælle det for klassen. I kan trække nogle af parallellerne op mellem de to eventyr enten nu i forbindelse med cykelundervisningen, eller senere, hvis I skal fordybe jer mere i gamle eventyr. Både i filmen og i det gamle eventyr mener drengen selv, at han kan klare alt uden at gyse. I det gamle eventyr mener han dog selv, at det er en mangel, at han ikke kan gyse. I filmen er han i stedet blevet til en nutidig, sej fyr, som ikke er bange for noget som helst. I begge tilfælde klarer han de tre svære prøver, som ville være angstprovokerende for alle andre, uden at han selv kommer til at gyse. Men først til sidst, hvor han har følelser på spil for pigen, lærer han, hvad det er at blive bange. I begge tilfælde spiller pigen en afgørende rolle for hans videre udvikling. I eventyret er det pigen, der tager affære og udsætter drengen for en rystende oplevelse. Derved får han lært at gyse. I filmen er det de tre prøver fra drømmen, der minder ham om hans egen usårlighed. Og at nabopigen selvfølgeligt tager sin hjelm på minder ham om usårligheden og han husker sin hjelm. Han har fået noget at tænke over, og han vælger at gøre noget ved sin»angst«. Han tager hjelmen på, og han er ikke bange for at vise sig med den på. Nabopigen har jo også hjelmen på. Diskutér evt. nogle af følgende emner - At være sej - At være verdensmester - At kunne blive bange - At passe på sig selv, både for sin egen og for andres skyld - At vise følelser og omsorg for andre end sig selv - At tage medansvar for andres ve og vel

Drengen der ikke kunne blive bange III. De tre prøver i trafikken Filmens trafikindhold er koncentreret om de tre nøglebegreber, som også er illustreret på de tre transparenter (findes vedlagt, eller kan printes ud via hjemmesiden): 1. At forudse 2. At give tegn 3. At se sig for Der er også mange andre ting, som er vigtige i trafikken: At kende reglerne, at mestre cyklen, at vise hensyn, at kende færdselstavler m.m. De ting skal I arbejde med senere, når I går i gang med hæftet»sikker cyklist, sådan!«. Men nøglebegreberne er vigtige. Man kan f.eks. slet ikke klare sig i trafikken, hvis man bare kan færdselsreglerne og regner med, at andre også overholder dem. Man skal selv lære at»læse trafikken, og man skal også give de andre trafikanter mulighed for at»læse«den. Man skal med andre ord lære at forholde sig til dynamikken, til de andre trafikanters faktiske adfærd i en given situation. Også selv om det, der sker, muligvis ikke altid er efter reglerne. Med udgangspunkt i en drøftelse af filmens tre hovedsituationer (de tre prøver) kan I prøve i klassen at finde nogle tilsvarende steder eller situationer fra jeres eget lokalområde. 1. At forudse Fra filmen: Nikolaj forudser, at der nok kommer et lille barn løbende ud på vejen efter bolden. Det gør han i samme øjeblik som han ser bolden. Han har altså lært at forudse, at der kan følge et barn efter en bold. Men i den næste situation glemmer både han og de andre trafikanter, at de kunne have forudset noget. Dommeren udtrykker det sådan, at man næsten skal»tænke«for de andre i trafikken. Her er en skitse over situationen: Hvad kunne hver af trafikanterne have forudset, hvis de havde prøvet? Nikolaj? Den øldrikkende mand? Kvinden med barnevognen? Manden i den hvide bil? Manden i den sorte bil? Transparenten viser: Nikolaj på vej mod en sidevej, hvor en sort bil er ved at dreje til højre. Her vil det være godt, hvis cyklisten kan forudse de problemer, som chaufføren i den hvide bil har. Det er svært for denne at få øje på cyklisten. Bilisten i den hvide bil stoler på den øldrikkende mands tegn om, at han blot kan køre frem. Dette kan måske også give anledning til en snak om at man altid selv skal orientere sig.

Drengen der ikke kunne blive bange Elevernes egne oplevelser: - Har nogen af eleverne været i en situation, hvor de forudså noget, der var lige ved at gå galt (»tænkte for de andre«), og undgik de derved en ulykke? - Eller forudså de netop ikke, hvad der ville ske i det næste øjeblik, og kom derfor ud for en (næsten) ulykke? 2. At give tegn Fra filmen: Vi ser både en bilist og en cyklist, som svinger uden at give tegn. Det er misvisende og irriterende for andre, når nogen ændrer retning uden at give tegn. F.eks. venter den kvindelige bilist i den hvide bil forgæves. Hun kunne have svinget, hvis hun havde vidst, at cyklisten, som hun pænt venter på, ville dreje til højre. Transparenten viser: Nikolaj stopper pludselig op uden tegn - og uden overhovedet at have set sig tilbage. Det får katastrofale følger for de mange cyklister, som kommer efter ham. Elevernes egne oplevelser: Har nogen af eleverne oplevet at være»nikolaj«foran en større flok, eller foran andre trafikanter (biler, knallerter?) - og glemt at give tegn? Har nogen af eleverne oplevet at være en af dem, der kom kørende bagved»nikolaj«- og selv erfaret, hvad det vil sige, at en længere fremme pludselig foretager sig noget uden varsel? 3. At se sig for Fra filmen: Nikolaj kører direkte ud fra udkørslen uden at se sig for overhovedet. Han overser en bilist, som må bremse hårdt op. Men takket være den årvågne bilist klarer han denne situation. Senere kører han direkte ud over en række hajtænder, og to hurtige biler på tværs nærmer sig fra hver sin retning. Transparenten viser: Nikolaj kører ud fra sin udkørsel. Det gør mange hver dag. Og netop fordi det er en dagligdags handling, glemmer de, at de har vigepligt ved en udkørsel. Det samme gælder ved hajtænder. Mange børn orienterer sig for hurtigt, for sjusket eller for tidligt, når de kører ud et sted, hvor de har vigepligt. De skal lære at køre langsomt frem imod et kryds eller andre steder, hvor de har vigepligt, og de skal sætte farten ned, mens de ser sig grundigt for. De skal være parat til at stoppe helt op, hvis der kommer trafik på tværs. Elevernes egne oplevelser: Ved eleverne, hvor de har vigepligt - hvor det er dem, der skal holde tilbage? Hvilke konkrete vejkryds kan de illustrere det med? Er eleverne i tvivl om vigepligten på nogen af de veje, som de færdes på? Hvis I ikke kan afklare det i klassen, kan I spørge skolens færdselskontaktlærer eller det lokale politi. Fortæl dem, at de skal orientere sig grundigt og i god tid - for deres egen skyld!

Drengen der ikke kunne blive bange IV. Fakta om cykelulykker og cykelhjelme Hvor og hvorfor går det galt - og hvad kan vi gøre? Ifølge skadestuernes registreringer er to ud af tre cykeluheld eneulykker. Men ulykker, hvor cyklisten kolliderer med en modpart, får ofte en mere alvorlig udgang. Rådet for Trafiksikkerhedsforskning (nu Danmarks Transportforskning) har analyseret dødsuheld med cyklister. Analysen beskriver detaljeret HVOR det går galt og HVORFOR det går galt for børn og unge og den giver et bud på hvordan vi kan forebygge ulykkerne. Det dør de af Det er i nedenstående situationer, det ofte går rigtig galt. Uheld i kryds, hvor både cyklist og bilist er på vej ligeud, er årsag til flest dødsulykker blandt børn og unge. Venstresvinget og de to øvrige situationer koster også liv hvert år. Nedenfor beskriver vi kort, hvorfor det går galt, og hvad vi kan gøre for at forebygge lige netop den type ulykker. 1. Ramt fra venstre i et kryds Derfor går det galt I disse to situationer er det overvejende cyklisten, som ikke overholder vigepligten. Det er der flere grunde til: Cyklisten orienterer sig ikke, eller orienterer sig ikke i tilstrækkelig grad Cyklisten orienterer sig for tidligt i krydset Cyklisten standser ikke op Cyklisten har opmærksomheden rettet mod andre ting Dårlige oversigtsforhold En del af disse ulykker kunne være undgået hvis bilisten havde overholdt hastighedsgrænsen. Det kan vi gøre Lær eleverne, at de altid skal køre langsomt frem mod et kryds De skal orientere sig grundigt, og det kan de kun gøre hvis de enten kører meget langsomt eller stopper helt op Tag ud til nogle af de kryds som eleverne dagligt færdes i. Tal med eleverne om oversigtsforholdene og hvad de betyder for, om man skal stoppe helt op eller blot sænke farten Lav nogle øvelser i afstands- og hastighedsbedømmelse. Politiet stiller som regel gerne op til denne form for praktiske øvelser Eleverne cykler ofte sammen med kammerater. Det er vigtigt, at de koncentrerer sig om trafikken og ikke distraherer de andre

Drengen der ikke kunne blive bange 2. Venstresving ind foran medkørende Derfor går det galt Cyklisten orienterer sig slet ikke eller orienterer sig ikke tilstrækkeligt bagud inden svingning Cyklisten har orienteret sig flygtigt, set at der kommer én bil, venter til den er kørt forbi men ser ikke at der kommer biler efter denne Cyklisten giver ikke tegn giver ikke bilisten nogen mulighed for at vide at cyklisten er på vej til venstre Cyklisten laver et fladt venstresving Cyklisten følges med en eller flere som HAR orienteret sig og følger blot efter Det kan vi gøre Lær eleverne altid at orientere sig grundigt bagud Lær eleverne, at et venstresving ALTID er to gange ligeud. Det giver meget bedre tid til at orientere sig i begge retninge Lær eleverne, at de altid SELV skal orientere sig, uanset om man er flere, der følges 3. Vognbaneskift eller indfletning til venstre Derfor går det galt Cyklisten overholder ikke sin vigepligt ved cykelstis ophør Vejen kan ændre forløb og går fra at være forholdsvis bred til smallere. Det kan vi gøre Fortæl eleverne, at det altid er dem, der skal holde tilbage for den øvrige trafik, når en cykelsti ophører Lær eleverne altid at orientere sig bagud, når vejen bliver smallere. Hvis pladsen er trang: STOP.

Drengen der ikke kunne blive bange 4. Mødeuheld mellem ligeud- og modkørende Derfor går det galt Vejen svinger, og cyklisten glatter svinget ud. Cyklisten kommer over i den modsatte vejbane og rammes af modkørende bilist. Cyklisten rammes af modkørende spritbilist, som kommer over i cyklistens bane. Det kan vi gøre Lær eleverne, at de altid skal køre i højre side af vejen og aldrig køre stærkere end de kan holde kursen. Cykelhjelm I mange af de analyserede dødsuheld har dødsårsagen været læsioner i hovedet. Det skønnes, at en del af disse kunne have overlevet, hvis cyklisterne havde haft cykelhjelm på. Odense Ulykkes Analysegruppen har regnet sig frem til, at hvis alle cyklister brugte hjelm ville vi have 73 % færre dræbte cyklister, end vi har nu. Blandt de 6-10-årige bruger 48 % cykelhjelm. Når de bliver mellem 11 og 15 år falder brugen til 16 %. For den voksne del af befolkningen er brugsgraden nede på 4 %.

Drengen der ikke kunne blive bange V. Elevside: Tager du chancen - og løber du risikoen? Du ved godt, hvordan du cykler sikkert i trafikken. Du har jo cyklet i mange år. Alligevel tager du sikkert chancen af og til og når du gør det, løber du også en stor risiko for, at det går galt. Herunder finder du nogle udsagn, som handler om chancer i trafikken. Læs dem igennem, og sæt kryds. 1. Du cykler ud fra din indkørsel uden at sikre dig, at der er fri bane. 2. Du cykler samme vej hver dag. Du ved, hvad du skal passe på, og der er sjældent trafik. Du krydser vejen uden at se dig for for der kommer næsten aldrig nogen. 3. Dine bremser på cyklen er helt nedslidte. Det er næsten umuligt at bremse, specielt i regnvejr. Alligevel cykler du på den. 4. Du ved, at cykelhjelmen kan redde dit liv, hvis du vælter og slår hovedet. Men du synes, at hjelmen er grim og desuden vælter du næsten aldrig. Så du cykler uden. 5. Du cykler på en cykelsti og skal stoppe op. Du giver ikke tegn til stop.

Drengen der ikke kunne blive bange 10 Elevside: 6. Du nærmer dig et kryds på cykel. Du skal lige over, og der er grønt i din retning. Det har der været et stykke tid. Du sætter farten op, og satser på at nå over. 7. Du er på cykel og skal lige ud i et kryds. Der bliver grønt for dig og for en bil som blinker til højre. Du sætter farten op og satser på, at bilen venter med at svinge, til du er kørt forbi. 8. Du kører på en villavej, og skal svinge til venstre ind ad en indkørsel. Der er helt stille, og det lyder som om, der ikke kommer nogen bag fra. Du kører over uden at se dig tilbage. 9. Du er på cykel og skal ligeud i et kryds. Men vejen, du skal ligeud ad, har et Indkørsel forbudt-skilt stående i højre side. Du fortsætter alligevel på cyklen mod færdselsretningen. 10. Det er mørkt. Du skal over til en kammerat på cykel. Du kan ikke finde dine lygter, alligevel cykler du derover.

Drengen der ikke kunne blive bange 11 VI: Involver forældrene Mange børn i sjette klasse er selvtransporterende. De cykler til og fra skole, kammerater og fritidsaktiviteter på egen hånd. De følges gerne flere sammen. Men mange forældre er slet ikke klar over, hvordan deres børn egentlig klarer sig i trafikken. Og nogen klarer sig måske slet ikke særlig godt, fordi de mangler cykelerfaring. Hele arbejdet omkring cyklistprøven i 6. klasse kan være med til at få forældrene til at interessere sig lidt mere for deres børns færden i trafikken. Når cyklistprøven er afholdt, får alle elever et diplom med sig hjem. Bagsiden af diplomet er udformet således, at det her uddybes, hvordan eleven har klaret sig, og hvad det eventuelt kniber med. Men forældrene kan også inddrages meget mere i forløbet. F.eks. på et forældremøde. Det kunne være en mulighed at vise filmen forud for en snak med forældrene om, hvad det er, elever på dette klassetrin har svært ved på cykel. Udgangspunktet kan være faktasiderne Det dør de af. Det kunne give anledning til nogle drøftelser om, hvordan både lærere og forældre i fællesskab kunne samarbejde om at få eleverne til at lære, hvordan de skal færdes disse vanskelige steder. Cykelhjelmen kunne også være til debat. Vis f.eks. øvelsen med ægget i hjelmen. Og præsenter dem for fakta om cykelhjelme. Hvordan kan I i fællesskab gøre noget for at hjelmen bliver på, selvom børnene er 12 år? Måske er eleverne begyndt at gå til fester hos hinanden, i fritidsklubben, til foreningsfester osv. Snak med forældrene om muligheden for fælles aftaler om, hvordan børnene skal transportere sig til festerne. Er der basis for en plan, hvor forældre skiftes til at være chauffører? Hvordan er holdningen til alkohol ved disse fester? Må de cykle alene frem og tilbage? OSV.

Drengen der ikke kunne blive bange 12 VII. Billedbank - nogle af filmens billeder På vores hjemmeside www.sikkertrafik.dk/drengen kan du finde flere still-billeder fra filmen, som du frit kan bruge i undervisningen. Billederne kan du i undervisningen f.eks. gruppere på følgende måde: Nikolai: nr. 20 nr. 25 nr. 28 nr. 34 nr. 36 nr. 37 Nabopigen: nr. 38 nr. 41 nr. 24 nr. 39 nr. 42

Drengen der ikke kunne blive bange 13 Hos dommeren: nr. 26 nr. 29 nr. 30 nr. 31 nr. 32 nr. 33 Englevinger i skur: nr. 37 nr. 43 nr. 44

Drengen der ikke kunne blive bange 14 At forudse: nr. 1 nr. 2 nr. 3 nr. 4 nr. 5 nr. 6 nr. 7 nr. 34 nr. 35 nr. 36

Drengen der ikke kunne blive bange 15 At give tegn: nr. 8 nr. 9 nr. 10 nr. 11 nr. 12 nr. 13

Drengen der ikke kunne blive bange 16 At se sig for: nr. 14 nr. 15 nr. 16 nr. 17 nr. 18 nr. 19 nr. 20 nr. 21 nr. 22 nr. 23 nr. 38 nr. 40