Forslag til LOKALPLAN 27-013 Erhvervsområde, Aabybro Mejeri AABYBRO JUNI 2015
Forslag til er offentliggjort fra den 30. juni 2015 til den 22. september 2015. Her ligger lokalplanområdet: Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Jammerbugt Kommune & Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos Jammerbugt Kommune & COWI Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej 43 9440 Aabybro Lokalplanlægger: Lise Overby Nørgård Tlf. 7257 7367 Forsidebilledet viser Aabybro Mejeri
Forslag Indhold Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...10 Lokalplanens indhold...10 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...13 Tilladelser eller dispensa tio ner fra andre myndigheder...22 Servitutter...23 Planbestemmelser Indledning...27 1. Formål...28 2. Område og zonestatus...28 3. Arealanvendelse...29 4. Udstykning...29 5. Bebyggelsens placering og omfang...29 6. Bebyggelsens udseende...30 7. Ubebyggede arealer...31 8. Veje, stier og parkering...31 9. Tekniske anlæg...32 10. Miljø...32 11. Grundejerforening...32 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...33 13. Lokalplan og byplanvedtægt...33 14. Servitutter...33 15. Retsvirkninger...33 Vedtagelse...35 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...37 Støj fra erhverv, Bilag B *...45 Parkeringsnormer, Bilag F *...47 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2 3
Vejledning Forslag Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller 4
Forslag Redegørelse efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 18 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer i Jammerbugt Kommuneplan, Helhedsplan13. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. 5
Forslag Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 optaget 2014. Lokalplanens baggrund og formål Aabybro Mejeri ligger ved Ryå lige udenfor Aabybro By. Mejeriets historie går tilbage til 1888. På mejeriet produceres flødeis, Ryå Is, der er et mejeriudsalg, og der drives en limousineservice. Formålet med lokalplanen er at sikre, at Aabybro Mejeri og tilknyttede virksomheder fortsat kan eksistere og udvikle sig indenfor lokalplanområdet. 7
Redegørelse Forslag Lokalplanområdet Lokalplanområder er ca. 2,4 ha. stort og ligger i landzone. Området ligger i hjørnet mellem statsvejen Brogårdsvej mod nordøst og Ryå mod vest. Mod øst findes enkelte boliger og mod syd med mindre landbrugsejendom. Lokalplanområdet indeholder selve Aabybro Mejeri på Brogårdsvej 148 bestående af ca. 2.300 m 2 erhvervsbyggeri med tilhørende bolig. Mejeriet blev grundlagt i 1888 ved Ryå. Mejeriet blev anlagt lige ned til Ryå, så vandet herfra kunne bruges til at køle mælken ned med. Produktionen bestod af ost, mælk og smør, dels til lokalområdet og dels til eksport. Idag producerer mejeriet flødeis, Ryå Is. Der er et mejeriudsalg i forbindelse med mejeriet med salg af egen is, ost mv. Der drives endvidere en limousineservice fra en garage på 160 m 2, der er opført i sammenhæng med mejeribygningerne. Der er ikke autoværksted i garagen. De oprindelige mejeribygninger er opført i røde teglsten, hvor de nyere bygninger er opført i lysegrå beton- og/eller stålplader. Alle tage er sorte. Eksisterende forhold indenfor lokalplanområdet. 8
Forslag Redegørelse Ismejeri - butik. Brogårdsvej 150. Garage med limousineservice. Brogårdsvej 152. 9
Redegørelse Forslag Umiddelbart øst for mejeribygningerne er et parcelhus på 121 m 2 fra 1959, Brogårdsvej 150. I den sydøstlige del af lokalplanområdet er yderligere en bolig på 193 m 2 fra 2008, Brogårdsvej 152. Imellem mejeriet og boligen på Brogårdsvej 152 er græsarealer. Der er tre indkørsler fra Brogårdsvej til lokalplanområdet. Lokalplanområdet rummer to bunkere fra 2. verdenskrig. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet ligger i det åbne land vest for Aabybro. Lokalplanområdet grænser op til Ryå mod vest. På den anden side af åen findes landbrugsarealer samt vejen til landsbyerne Ryå og Birkelse. Lokalplanområdet grænser op til statsvejen, Brogårdsvej mod nord. På den anden side af Brogårdsvej er et naturareal ved Ryå med madpakkehus, ophalerplads for kanoer og lignende. Øst for lokalplanområdet ligger en boligejendom. Syd for området ligger en landbrugsejendom, hvor der er fredskovspligt på den del af arealet der ligger nærmest lokalplanområdet. Lokalplanens indhold Lokalplanens indhold handler primært om at give Aabybro Mejeri optimale vilkår for at sikre den fremtidige drift. Lokalplanens indhold: Lokalplanen giver mulighed for, at mejeriet udvides med yderligere produktionsbyggeri. Lokalplanen giver mulighed for, at den eksisterende bolig på Brogårdsvej 148 indrettes til café. Lokalplanen giver mulighed for, at den eksisterende bolig på Brogårdsvej 150 opretholdes som bolig eller inddrages til erhvervsformål i form af mejeridrift. Lokalplanen giver mulighed for at bibeholde den eksisterende bolig på Brogårdsvej 152. Lokalplanen fastlægger retningslinjer for etablering af parkeringspladser samt etablering af intern vej syd om mejeriets bygninger. 10
3 Forslag Redegørelse Lokalplanen giver mulighed for at indrette markedsplads syd for mejeriets bygninger med henblik på afholdelse af markeder i løbet af sommerhalvåret. Lokalplanen giver mulighed for, at der drives limousineservice i en garage på 160 m 2 i forbindelse med mejeriet. Der må ikke være ikke autoværksted i forbindelse med garagen. Delområder Lokaplanen er inddelt i 3 delområder. Lokalplanen disponeres med ét område til erhvervsmæssig bebyggelse (Delområde I), ét område til parkering, intern vej og markedsplads (Delområde II) og ét område til privat beboelse (Delområde III). 7000b Byggemuligheder 1be I Delområde 1ab I gives mulighed for at opføre byggeri til mejeridriften. 1bf I området gives mulighed for at bygge i op til 10 meters højde og med en bebyggelsesprocent på 50. Ny bebyggelses skal opføres i samme stil som den eksisterende bebyggelse. 1bb Det vil sige enten røde teglsten eller lysegrå stålplader samt sort tag. 1a 7000a 4 1bi 7000a 7000h 148 1i 150 1s 145 1c 154 1q 152 1ap 156 1ac 1ae Lokalplan27-013 Garage med limousineservice er vist med rød skravering. 158 11 17e
Redegørelse Forslag Hensigten er at sikre at erhvervsbyggeriet opføres som én samlet enhed. Delområde II kan ikke bebygges. I Delområde III findes en énfamiliebolig. Lokalplanen giver mulighed for at udvide denne bolig. Eventuel tilbygning skal opføres i samme stil som den eksisterende bolig. Det vil sige ydrevægge af sort træbeklædning og sort tag. Lokalplanen giver ikke mulighed for at opføre flere boliger eller at opdele den eksisterende bolig. Anvendelse Hensigten med planens bestemmelser om anvendelse af lokalplanområdet er dels at sikre den fortsatte drift og udvikling af Aabybro Mejeri, dels at sikre at en del af lokalplanområdet kan anvendes til parkering, vej og rekreativ udnyttelse af kunderne i mejeriet og dels at sikre en del af lokalplanområdet kan anvendes til boligformål. Illustration af fremtidige forhold indenfor lokalplanområdet. 12
Forslag Redegørelse Åbeskyttelsesline og skovbyggelinje indenfor lokalplanområdet. Trafik Lokalplanområdet har tre ind- og udkørsler til Brogårdsvej. Lokalplanen muliggør at der etableres en intern vej syd om mejeribygningerne. Formålet hermed er, at sikre en mere hensigtsmæssig afvikling af trafikken ved mejeriet. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Habitatdirektivet Lokalplanområdet er ikke beliggende indenfor eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000 områder herunder Fuglebeskyttelsesområder eller Habitatområder. Der er ikke kendskab til forekomst af særlige arter beskyttet iht. habitatdirektivets bilag IV inden for lokalplanområdet. Bilag IV arten odder er forekommende i vandløbssystemet Ryå, som er umiddelbart grænsende til lokalplanområdet. 13
Redegørelse Forslag En lokal forekomst af odder i tilknytning til Ryå vurderes ikke, at være påvirket af aktiviteter inden for lokalplanområdet. Detailhandel Lokalplanen giver mulighed for detailhandel i form af mejeriudslag. Mejeriudslaget skal ské i overensstemmelse med Retningslinje 2.9 Salg af egne produkter i Jammerbugt Kommuneplan, Helhedsplan13. Heraf fremgår, at der til produktionsvirksomheder kan etableres salg af egne produkter svarende til højst 10% af den enkelte virksomheds bruttoetageareal og højst 10% af virksomhedens samlede årlige omsætning. Det samlede bruttoetageareal til salgsområde må højst udgøre 300 m² pr. virksomhed. Derudover skal salgsområdet have selvstændig indgang og være tydeligt afgrænset fra den øvrige del af virksomheden. Der må ikke være kundeadgang til den øvrige del af virksomheden. Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Beskyttet natur Langs lokalplanområdets vestlige afgrænsning er beliggende et smalt moseareal i tilknytning til Ryå. Mosearealet har karakter af tagrør- og pilesump. Arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttet vandløb Ryå er på den strækning som er omfatte af lokalplanen beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder at der ikke kan tillades aktiviteter der vil ændre åens tilstand. Det vurderes, at de i lokalplanen nævnte aktiviteter ikke er i modstrid med denne beskyttelse. Ryå er derforuden omfattet af et gældende regulativ for Ryå. Etablering af bygværker og lignende i eller på brinken af åen, må derfor ikke være i mostrid med regulativet og skal godkendes af vandløbsmyndigheder, Jammerbugt kommune. Åbeskyttelseslinjen Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 16, åbeskyttelseslinjen ved Ryå. Beskyttelsen er 150 meter på begge sider af vandløbet. 14
Forslag Redegørelse Realisering af lokalplanen forudsætter, at der dispenseres fra åbeskyttelseslinjen, eller at åbeskyttelseslinjen ophæves helt på det område, der er omfattet af lokalplanen. Når lokalplanen er endeligt vedtaget vil Jammerbugt Kommune søges Naturstyrelsen om at få ophævet åbeskyttelseslinjen indenfor lokalplanområdet. Skovbyggelinjen Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 17, skovbyggelinjen. Byggelinjen er 300 fra skovbrynet. Realisering af lokalplanen forudsætter for så vidt angår byggeri, at der dispenseres fra skovbyggelinjen, eller at skovbyggelinjen ophæves helt på det område, der er omfattet af lokalplanen. Når lokalplanen er endeligt vedtaget vil Jammerbugt Kommune søges Naturstyrelsen om at få ophævet skovbyggelinjen indenfor lokalplanområdet. Bevaringsværdige bygninger Der er to bunkere indenfor lokaplanområdet. Bunkerne var et del af støttepunktet Aabybro. Støttepunktet havde til opgave at forsvare broerne over Ryå, som af tyskerne blev brugt som en pansergrav, der skulle forhindre en landgangsstyrke i at rykke længere ind i landet. Støttepunktet blev etableret fra sommeren 1944 og bestod bl.a. af seks større bunkere af typen Regelbau 621. Bunkerne var mandskabsbunkere til hver ti mand. Bunkerne har 2 m tykke vægge og lofter, og til støbningen af hver af dem gik mellem 530 og 650 m 3 jernbeton. Den ene af de seks bunkere (på matr. 1bb) blev fjernet i 1960 erne., mens de resterende fem stadig eksisterer. Museumsloven Der findes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens 25-27 iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet 15
Redegørelse Forslag standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade 48 9000 Aalborg Umiddelbart har Nordjyllands Historiske Museum ikke kendskab til fortidsminder inden for det aktuelle lokalplanområde, og museet ønsker derfor ikke at gennemføre nogen arkæologisk forundersøgelse forud for anlægsarbejder og byggeri inden for området. Der er endnu mange fortidsminder, som ligger uopdagede under terræn, og det kan derfor ikke udelukkes, at der kan befinde sig uerkendte fortidsminder på arealet. Støder man derfor på fortidsminder ved jordarbejder og byggeri mv. på grunden, skal det fundne efterlades urørt, og museet skal straks kontaktes. Museet kan hurtigt komme til stede og vurdere det fundne. Bek. om udpegning af drikkevandsressourcer Jævnfør bekendtgørelse nr. 1255 af 26. november 2014 om udpegning af drikkevandsressourcer er lokalplanområdet ikke beliggende i et område med drikkevandsinteresser eller særlige drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet ligger ikke inden for indvindingsopland til et alment vandforsyningsanlæg. Kommuneplanen (Helhedsplanen) I dette afsnit redegøres for lokalplanens sammenhæng med Jammerbugt Kommuneplan, Helhedsplan13. Rammer En del af lokalplanområdet er omfattet af Helhedsplan13s rammeområde 27.E7, Ryå. Rammeområdet dækker størstedelen af lokalplanens Delområde I. I rammen udlægges arealet til udvidelse af mejeridriften. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, Kommuneplantillæg nr. 18 til Helhedsplan13, som sikrer, at der er den nødvendige over- 16
Forslag Redegørelse Kortlægning i henhold til Jordforureningsloven. ensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter hele lokalplanområdet. Kommuneplantillæg nr. 18 offentliggøres samtidig med lokalplanen. Retningslinje 1.9, Beskyttelseszone ved overordnede veje Hovedparten af lokalplanområdet er omfattet af beskyttelseszone ved overordnede veje, der omfatter arealerne i en afstand på 150 meter fra overordnede veje. Hensigten med retningslinjen er at sikre en klar afgrænsning mellem land og by. Lokalplanen vurderes ikke at være i strid med retningslinjen, da den muliggør byggeri til at sikre eksisterende virksomhed. Set fra Brogårdsvej opføres det nye erhvervbyggeri endvidere bag eksisterende byggeri. Retningslinje 7.8, Beskyttelseszoner omkring kirker Lokalplanområdet er omfattet af beskyttelseszonen ved Aaby Kirke. 17
Redegørelse Forslag Formålet med denne retningslinje er at sikre at kirkernes betydning som monumenter i landskabet ikke tilsidesættes. Lokalplanen vurderes ikke at være i strid med retningslinjen. Der er ingen visuel kontakt er mellem mejeribebyggelse og Aaby Kirke, da Aabybro By ligger imellem. Retningslinje 8.7, Blå og grønne korridorer Ryå, der ligger i den vestlige del af lokalplanområdet er udpeget som en blå korridor. Formålet med denne retningslinje er sikre, at bestanden af dyr og planter kan spredes i landskabet. Lokalplanen vurderes ikke at være i strid med retningslinjen, da Ryås funktion som spredningskorridor ikke påvirkes af de forhold som lokalplanen muliggør. Zonestatus Parkeringsvedtægt Kollektiv trafik Miljøforhold Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og overføres ved vedtalensen af lokalplanen til byzone. Jammerbugt Kommune har vedtaget en parkeringsnorm, der indeholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. P-normen er vist i Bliag F. Lokalplanområdet ligger lige ud til statsvejen Brogårdsvej. Her kører de regionale busruter. Der er et stoppested lige vej Aabybro Mejeri. Opvarmning Opvarmning i området sker ved individuelle løsninger. Der er ikke er pligt til kollektiv varmeforsyning af lokalplanområdet, idet der ikke findes nærliggende mulighed for fjernvarme i området. Kloakering Området er spildevandskloakeret. Bebyggelsen i området skal tilsluttes Jammerbugt Forsyning A/S's kloaksystem. Jordforurening Inden for det lokalplanlagte areal, er der områder, der er kortlagt i 18
Forslag Redegørelse henhold til Jordforureningsloven. Det drejer sig om matrikel nr. 1i Åby by, Åby Kortlægningen er sket på baggrund af mejeriet og det tilhørende olieoplag. En del af matriklen er kortlagt på vidensniveau 1 og 2 ( V1 og V2). En større del er udgået af kortlægningen. Kortlægning på V1 betyder at der grundet aktiviteterne kan være mulighed for at der jordforurening, men at det endnu ikke er undersøgt. Kortlægningen på V2 betyder at der er dokumentation for at der på arealet er jordforurening der kan skade mennesker og miljø. For at foretage bygge- og anlægsarbejde og/eller ændre arealanvendelsen skal der forinden søges tilladelse efter Jordforureningsloven til dette, for at sikre at der ikke risiko i forhold til den ændrede anvendelse eller bygge-/anlægsarbejdet. Såfremt der i forbindelse med jordarbejder konstateres tegn på forurening uden for det kortlagte areal, skal arbejdet standses og Kommunens Plan- og Miljøafdelingen kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere om evt. forurening afstedkommer, at der skal sættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven 21 og Jordforureningsloven 71. Jævnfør Jordforureningslovens 72 b skal det sikres, at såfremt et areal ændrer anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde ved førnævnte, skal det sikres, at den øverste halve meter jord på de ubebyggede arealer ikke er forurenet, eller at der er etableret varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på www. jammerbugt.dk. Miljøvurdering af virksomheder Når Jammerbugt Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. 19
Redegørelse Forslag Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Konsekvenser for landbrug Ifølge Husdyrloven (Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr 1486 af 4. december 2009) er der særlige bestemmelser for landbrugsejendomme med dyrehold, der ligger nærmere end 300 m fra et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, eller område i landzone, der i lokal plan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Eksisterende landbrug kan som udgangspunkt fortsætte den hidtidige drift. Etablering af nye landbrug med dyrehold, og enhver udvidelse, ændring, bygnings- og driftsmæssigt, på eksisterende landbrug, skal altid anmeldes til kommunen. Er der tale om husdyrbrug med over 15 dyreenheder (3 DE for mink), skal etableringen/udvidelsen/ændringen godkendes særskilt af kommunen. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. I godkendelsen vurderer kommunen således på følgende forhold: Er der brugt den bedste tilgængelige teknik, Sker der en forøget ammoniakfordampning, Hensynet til de landskabelige værdier, Afstande til natur, grundvand, overfladevand, jord, naboer m.m., Eventuelle gener for naboer i forhold til lugt, støj, støv, flue og lys gener m.v. Ved udvidelser af landbrugsejendomme, som ligger mere end 300 meter fra lokalplanen, kan der desuden blive stillet skærpet krav i forbindelse med udvidelse, eksempelvis krav til lugt-, støj-, støv-, flue gene m.v. Ved eventuel klage over en landbrugsejendoms forhold - typisk vedr. lugt, støv, støj og fluer kan kommunen meddele påbud om at foretage afhjælpende foranstaltninger. Inden for 300 meter fra den kommende byzonegrænse er der 1 landbrugsejendom: 20
Forslag Redegørelse Brogårdsvej 158, 9440 Aabybro. Denne landbrugsejendom er ikke registreret med dyrehold. Det er vurderet, at denne landbrugsejendomme ikke vil få betydning i forhold til lokalplanområdet. Det skal dog bemærkes, at det er en individuel vurdering, om der kan opnås tilladelse til erhvervsmæssigt dyrehold på landbrugsejendomme indenfor 300 m zonen. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at der er tale om en naturlig bebyggelsesmæssig udvikling af Aabybro Mejeri, hvor nye bygninger opføres i tilknytning til og i samme stil som eksisterende, ny bebyggelses ikke vurderes at påvirke landskab eller kulturarv, to bunkere fra 2. Verdenskrig bevares, påvirkningen af grønne områder og beplantning, dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed, og naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse med anlægsarbejdet er lokal og kortvarig og vurderes ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Vurdering af bæredygtighed For at vurdere bæredygtighed i hver enkelt lolaplan, er der udarbejdet et vurderingssystem "Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune". Lokalplanområdet er kendetegnet ved, at det er et erhvervsområde 21
Redegørelse Forslag med Aabybro Mejeri omkranset af åbne arealer med Ryå til den ene side og bolig med have og mindre skovbevoksning til den anden side. Det er således en blanding mellem højt erhvervbyggeri og grønne arealer. Begge dele er medvirkende til forholdsmæssigt høje klimapoint. Der er ikke mulighed for kollektiv varmeforsyning, men mulighed for anvendelse af vedvarende energi i området. Der stilles ikke krav til, at byggeri skal opføres i en bestemt energiklasse, hvorfor denne score ligger lavt. Området er spildevandskloakering og i lokalplanen er der mulgihed for, at regnvand kan nedsives på egen grund. Lokalplanområdet ligger ved rekreative forbindelser som cykelsti til Aabybro og Ryå. får i alt 65 klimapoint. Lokalplanen anses for at være bæredygtig, da klimapointene overstiger det af kommunalbestyrelsen fastsatte niveau for bæredygtighed på 57 klimapoint. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Lov om offentlige veje Naturbeskyttelsesloven Langs statsvejen Brogårdsvej kræver opsætning af skilte inden for vejbyggelinjen godkendelse fra vejmyndigheden, som er Vejdirektoratet. Vejbyggelinjen er tinglyst og omfatter et areal i 25 meters bredde, målt fra vejmidten, hvilket er ca. 6,5 meter fra asfaltkanten. Skiltning Da mejeriet ligger i det åbne land er det naturbeskyttelseslovens 21, der regulerer skiltning. I henhold til naturbeskyttelsesloven må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land. Forbudet omfatter ikke virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande. Al skiltning, der etableres inden for vejbyggelinjen skal godkendes af Vedirektoratet, 22
Forslag Redegørelse jf. ovenstående. Beskyttet natur Langs bredden af Ryå er et moseareal beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Der må ikke foretages ændringer i dette områdes tilstand uden at Jammerbugt Kommune giver tilladelse hertil. Vandløbet Ryå er ligeledes beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Tilstanden i vandløbet må ikke ændres uden at Jammerbugt Kommune giver tilladelse hertil. Åbeskyttelseslinjen Langs Ryå er der en 150 m beskyttelseslinje. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Naturstyrelsen giver tilladelse til at ophæve hele åbeskyttelseslinjen, eller at Kommunalbestyrelsen i hver enkelt byggesag dispenserer fra åbeskyttelseslinjen. Servitutter Skovbyggelinjen Omkring skoven syd og øst for lokalplanområdet er der en 300 meter skovbyggelinje. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Naturstyrelsen giver tilladelse til at ophæve hele skovbyggelinjen, eller at Kommunalbestyrelsen i hver enkelt byggesag dispenserer fra skovbyggelinjen. Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TVkabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings selskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr. nr. 1i Åby By, Åby Tinglyst: 1.12.1911 Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv. Servituttens navn 23
Redegørelse Forslag i tingbog. Matr. nr. 1i Åby By, Åby Tinglyst: 31.12.1968 Titel: Dok. om byggelinjer mv. Matr. nr. 1i Åby By, Åby Tinglyst: 25.10.1982 Titel: Dok. om adgangsbegrænsninger mv. Matr. nr. 1i Åby By, Åby Tinglyst: 19.4.2002 Titel: Dok. om benyttelse mv. Matr. nr. 1i Åby By, Åby Tinglyst: 19.4.2002 Titel: Dok. om vejret mv. Matr. nr. 1s Åby By, Åby Tinglyst: 5.9.1937 Titel: Forbud mod købmands kolonial, isenkram eller foderstofforretning. Matr. nr. 1s Åby By, Åby Tinglyst: 1.11.1948 Titel: Dok. om overkørsel, fælles ind- og udkørsel mv. Matr. nr. 1s Åby By, Åby Tinglyst: 2.6.1965 Titel: Dok. om ekspropriation mv. Matr. nr. 1s Åby By, Åby Tinglyst: 31.12.1968 Titel: Dok. om byggelinjer mv. Matr. nr. 1s Åby By, Åby Tinglyst: 25.10.1982 Titel: Dok. om adgangsbegrænsninger mv. Matr. nr. 1q Åby By, Åby 24
Forslag Redegørelse Tinglyst: 1.12.1911 Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv. Matr. nr. 1q Åby By, Åby Tinglyst: 30.1.1925 Titel: Forbud mod kolonial komi og/eller foderstofforretning eller benzintank. Matr. nr. 1q Åby By, Åby Tinglyst: 5.9.1931 Titel: Forbud mod kolonial, isenkram eller foderstofforretning. Matr. nr. 1q Åby By, Åby Tinglyst: 30.3.1932 Titel: Dok. om benzintankanlæg. Matr. nr. 1q Åby By, Åby Tinglyst: 2.5.1936 Titel: Dok. om avls- og beboelsesbygninger. Matr. nr. 1q Åby By, Åby Tinglyst: 1.11.1948 Titel: Dok. om overkørsel, fælles ind- og udkørsel mv. Matr. nr. 1q Åby By, Åby Tinglyst: 4.10.1960 Titel: Dok. om ekspropriation mv. Matr. nr. 1q Åby By, Åby Tinglyst: 31.12.1968 Titel: Dok. om byggelinjer mv. Matr. nr. 1q Åby By, Åby Tinglyst: 25.10.1982 Titel: Dok. om adgangsbegrænsninger mv. Matr. nr. 1q Åby By, Åby Tinglyst: 19.4.2002 Titel: Dok. om vejret mv. Under lokalplanens punkt 14 "Servitutter" opremses de servitutter, der aflyses i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse. 25
Forslag Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 27 JAMMERBUGT KOMMUNE
Planbestemmelser Forslag 1. Formål Lokalplanens formål er 1.1 at sikre, at eksisterende arealer i landzone overføres til byzone, 1.2 at sikre, at mejeriet har mulighed for fortsætte sin drift og udvikle sig indenfor området, 1.3 at sikre, at der kan indrettes en café i forbindelse med mejeriet, 1.4 at fastlægge rammerne for bebyggelsens udseende, 1.5 at sikre at 2 bunkere fra 2. Verdenskrig bevares, 1.6 at sikre at der kan etableres intern vej, parkering og markedsplads i forbindelse med mejeriet, og 1.7 at sikre, at ny bebyggelse til mejeridriften opføres i umiddelbar tilknytning til de eksisterende mejeribygninger. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Åby By, Åby 1i, 1q og 1s. samt alle parceller, der efter den 16. april 2015 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i tre delområder som vist på Bilag 2. 2.3 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone, og overføres ved lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse til byzone. 28
Forslag Planbestemmelser 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, Delområde I Delområde I kan anvendes til erhvervsformål i form af mejeridrift med mulighed for at etablere mejeriudsalg på op til 300 m² samt café. Delområde I kan anvendes til limousineservice fra eksisterende garage uden autoværksted på 160 m 2. 3.2 Anvendelse, Delområde II Delområde II kan anvendes til intern vej, parkering og markedsplads. Delområde II kan ikke bebygges. 3.3 Anvendelse, Delområde III Delområde III kan anvendes til én bolig med tilhørende udhuse. 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Byggelinje, Brogårdsvej Langs statsvejen Brogårdsvej er der en vejbyggelinje. Vejbyggelinjen er tinglyst og omfatter et areal i 25 meters bredde, målt fra vejmidten, hvilket er ca. 6,5 meter fra asfaltkanten. Opførelse af bebyggelse, skilte mv. kræver godkendelse fra vejmyndigheden, som er Vejdirektoratet. 5.2 Bebyggelsens omfang Delområde I Bebyggelsesprocenten for Delområde I fastsættes til 50 % for hele området. Delområde II Delområde II kan ikke bebygges. Delområde III Boligen i Delområde III kan udvides op til 350 m 2. Udhusbebyggelsen i Delområde III kan udvides op til 200 m 2. 5.3 Bygningshøje Delområde I Højde maksimalt 10 meter målt fra fra et niveauplan fastsat i henhold til Bygningsreglementet. 29
Planbestemmelser Forslag Delområde II Delområde II kan ikke bebygges. Delområde III Højde maksimalt 8,5 meter målt fra fra et niveauplan fastsat i henhold til Bygningsreglementet. 5.4 Bevaring De to bunkere fra 2. Verdenskrig skal bevares. Bunkerne må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Delområde I Bygningernes facader må kun fremstå som enten blankt rød murværk i teglsten eller som lysegrå plader. Mindre facadepartier kan udføres i andre materialer, såsom glas, træ, eller andet. Delområde III Bygningerne facader må kun fremstå i træværk i afdæmpede farver. Alle facader i området skal være i samme farve. 6.2 Tagmaterialer Tage skal være sorte. Der må ikke anvendes reflekterende materialer på tage. Dog må mindre bygningsdele som solfangere/solceller, indgangspartier og vinduer være i glas eller lignende. 6.3 Skiltning Skiltning på bygningers facader, gavle og indgangsparti skal udføres som enkeltstående bogstaver, tal og logoer med en maksimal højde på 0,7 meter. Facadeskiltning må ikke få karakter af facadebeklædning. Der må ikke opsættes skiltning på tagene eller mellem tagene. Bogstaver, tal og logoer må være indvendig belyst, eller kan etableres som enkeltbogstaver med bagudrettet lys på facaden. Belysning må ikke være til blændingsgene for forbipasserende eller naboejendomme. 30
Forslag Planbestemmelser Skiltning, der er synlig fra vej, må ikke være bevægelig. Der kan inden for lokalplanområdet placeres pyloner, tårne og lignende opstandere til skiltning. Pyloner, tårne og lignende opstandere må ikke være højere end 2 meter og maksimalt 1,5 meter brede. Der kan kun etableres én pylon pr. virksomhed. Der kan opsættes mindre henvisningsskilte inden for lokalplanområdet på maksimalt 1,2 meter i højden. Skiltning mod vej skal relatere sig til ejendommens virksomhed og der må ikke opsættes tilbudsskilte mod Brogårdsvej og Gl. Landevej. Skilte og lignende der placeres indenfor vejbyggelinjen skal godkendes af Vejdirektoratet. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Markedsplads Der må ikke opføres faste installationer i form af boder, overdækkede arealer eller andet på Markedspladsen i Delområde II. 7.2 Hegn, langs Ryå Der må hverken etableres levende eller faste hegn nærmere bredden af Ryå end 75 meter. 7.2 Hegn, langs Brogårdsvej Der må hverken etableres levende eller faste hegn nærmere vejskel mod Brogårdsvej end 25 meter. 7.3 Terrænregulering Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 meter uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune. Etablering af voldanlæg er ikke tilladt indenfor lokalplanens område. 7.4 Udendørs oplag Oplag må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Brogårdsvej. Der er 4 ind- og udkørsler til Brogårdsvej fra lokalplanområdet. 31
Planbestemmelser Forslag 8.2 Vej Der kan etableres en intern vej indenfor lokalplanområdet syd om mejeriets bygninger, som vist i princippet på Bilag 2. Med "i princippet" menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige vejstruktur. 8.3 Stier Ingen bestemmelser om stier. 8.4 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, forsinkelsesbassiner, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. 10. Miljø Reglerne for indretning er beskrevet i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter Delområde I Inden for området må der kun etableres aktiviteter i miljøklasse 3-6, se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af en ønsket aktivitet eller virksomhed. 32
Forslag Planbestemmelser 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det spildevandskloakerede kloaksystem efter Jammerbugt Forsyning A/S's anvisninger. 12.2 Parkering Ny bebyggelse og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret parkering i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 8.4. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at 33
Planbestemmelser Forslag udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når ind sigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle ind sigel ser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 15.2 Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil. 15.3 Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. 15.5 Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 15.6 Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan. 15.7 Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. 34
Forslag Planbestemmelser Vedtagelse Forslag til lokalplan 27-013 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den XX. XX 20XX På kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør 35
Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risiko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) 37
Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forure ningsbegræn s ende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 38
Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 39
Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 40
Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning 4-6 41
Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 42
Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 43
Forslag Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grøn ne kiler mellem erhvervs områ der), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 45
Bilag B: Støj fra erhverv Forslag Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 46
Forslag Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse Fritliggende enfamiliehuse Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse Etageboliger og lignende. Ungdomsboliger, kollegier mv. Plejehjem, ældreboliger mv. P-norm 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles P-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år Daginstitutioner mv. 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder 2 P-pladser for hver beboelse. Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 47
Forslag 1ab 31a Matrikelkort: Bilag 1 1bc 30p 1bd 1be 1bf 7000b 1bb 7000a 7000a 1bi 1a 1ba 1i 1s 1c 1ac 1q 1ap 1ae 1bo 92 17e 7000dd 1de 1q 1ay Signatur: Lokalplangrænse 1d 0 50 100 200 m Mål 1:4000 3a Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 1n 49
Forslag 7000b 1ab 1bb 1be Arealanvendelse: Bilag 2 7000h 1a 7000a 1bi 7000a Ryå 1au 1c 1i I 1s Limousinegarage 1ac II 1q III 1ap 1ae Ryå 17e Signatur: Lokalplangrænse Delområdegrænse Bunkers Vejadgang Mål 1:1500 Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun 1d fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt vist. Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 1q 51
Oversigtskort Forslag Mål 1:8000 52