farmaci 06 JUNI 2013 FLERE KOMMUNALE AFTALER: Apoteker hjælper med medicinsikkerhed
kr. 798 000* This? Or this? Det nye Rowa Smart -system. En stor lettelse for apoteker. Leveres hurtigt for kun kr. 798.000* inklusive levering og installation. * uden moms Rendyrket effektivitet og økonomi: Rowa Smart -systemet. Måler kun 4,50 1,60 2,50 m, erstatter dine skuffesæt og har tilstrækkelig plads til mindre og mellemstore apotekers beholdninger. Fås hurtigt og monteres inden for tre dage. Yderligere oplysninger: Rowa Nordic A/S Tlf.: 61 27 08 08 www.rowa-nordic.dk
INDHOLD FARMACI 06 JUNI 2013 3 INDHOLD AKTUEL KOMMENTAR 5 Standarder sikrer kvalitet MEDICINAFTALER 6 Kommuner opruster på medicinsikkerhed 12 Medicingennemgang skaber glæde PATIENTSIKKERHED I SVERIGE 16 Forringet patientsikkerhed i Sverige GENERALFORSAMLING 2013 18 Åbenhed har gjort en forskel 20 Fasthold fokus på kerneopgaverne 22 Uddrag af valgtaler til bestyrelsen 24 Nyt forslag vækker debat om medlemsdemokrati Foto: Jørgen True
Besøg os på Folkemødet og bliv klogere på danskernes brug af medicin. Apotekerne byder indenfor i Apoteltet. Vi har debatter om medicin, tests og quiz. Ved du eksempelvis, hvor mange smertestillende piller hver dansker spiser i løbet af sit liv? Torsdag kl. 17.00-18.00: Rod i medicinskabet (debat) Apotekerne gennemførte over 500 medicingennemgange den 10. april. Gennemgangene afslørede mange og alvorlige problemer. Det går både ud over den enkeltes livskvalitet og koster samfundet dyrt. Apotekerforeningen, Danske Pensionister og Diabetesforeningen sætter fokus på medicin. Fredag kl. 10.00-11.00: Medicinudfordringer i det nære sundhedsvæsen (debat) To ud af tre ældre bruger 6 lægemidler eller mere og op imod 100.000 indlægges på grund af medicinfejl, der kan forhindres. Kan kommunerne håndtere de store medicinudfordringer, når patienter udskrives hurtigere? Apotekerforeningen sætter sammen med Dansk Sygeplejeråd og Københavns Kommune medicinudfordringerne i det nære sundhedsvæsen til debat. Fredag kl. 12.00-14.00: Mini-lungedag Kender du dit lungetal? Apotekerforeningen sætter sammen med Lungeforeningen fokus på dine lunger. Kig forbi Apoteltet og få målt din lungefunktion, du kan også tale med apotekspersonalet om rygestop, astma, KOL og meget mere. Lørdag kl. 10.00-12.30: Mini-diabetesdag Apotekerforeningen tilbyder sammen med Diabetes-foreningen tjek af dit blodsukker. Du kan også tage en test, der viser, om du er i risikogruppen for at udvikle type 2-diabetes. Lørdag kl. 14.00-15.00: Medicinhåndtering på bosteder tid til handling! (debat) Danmarks Apotekerforening sætter sammen med Danske Handicaporganisationer udfordringerne med medicinsikkerhed på botilbud til debat. Hvordan sikrer vi, at nogle af de svageste borgere får den rette lægemiddelbehandling? Alle dage: Quiz og tests Besøg Apoteltet Kirkegade 13 3770 Allinge
AKTUEL KOMMENTAR FARMACI 06 JUNI 2013 5 Standarder sikrer kvalitet I 2009 var apotekssektoren den første sektor i det danske sundhedsvæsen til at implementere Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Det var et vigtigt skridt i retningen af at øge en i forvejen høj kvalitet ude på apotekerne. Apotekerne har altid arbejdet med kvalitet og kvalitetsstyring. Dengang apotekernes primære opgave var at fremstille medicin, var det jo helt essentielt at sikre kvaliteten af medicinen og at kunne dokumentere, at den var fremstillet på den korrekte måde. Vi var flittige til at arbejde efter de forskellige ISO-certificeringer, dengang de var førende på området. Allerede i 2006 besluttede Apotekerforeningens bestyrelse, at vi ville tilslutte os DDKM, der på det tidspunkt endnu var i sin vorden. I 2008 var flere apoteker med til at pilotteste DDKM, før systemet blev introduceret til hele sektoren. I dag er cirka 90 procent af alle apoteker akkrediteret. skyld. Det skal vi som apotekere være bevidste om, så vi ikke lukker en papirtiger indenfor. Men de senere års erfaringer har vist, at DDKM samlet set er et godt kvalitetssystem og har høj værdi for det enkelte apotek. DDKM er vigtig for sammenhængen mellem apotekerne og det øvrige sundhedsvæsen. Modellen er med til at styrke patientsikkerheden og er helt sikkert også godt for den oplevelse, borgerne får på apoteket. Apotekerne i Danmark gennemfører hver dag tusindvis af ekspeditioner. Hver enkelt patient er forskellig, og alligevel er der mange rutiner på apoteket, der skal være styr på. Når målinger fra Megafon igen og igen viser, at danskerne bakker massivt op om apotekerne, så tror jeg også det skyldes, at vi altid har arbejdet intensivt med kvalitetssikring og kan levere på højt niveau. Så det bliver vi ved med! Nu er 2. version blevet udrullet til apotekerne. Det indebærer en styrkelse i forhold til at kunne arbejde med de enkelte kvalitetsparametre indenfor de forskellige standarder. Vi er løbende opmærksomme på, om standarderne passer til den virkelige verden. Det er altid sundt at forholde sig kritisk til enhver form for kvalitetsmodel, så man ikke registrerer for registreringernes egen Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening
6 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening og de organisationer, der repræsenterer medicinbrugerne, bifalder det øgede samarbejde med apotekerne Af Peter Starup og Rikke Gundersen, freelancejournalist. Landets kommuner er for alvor begyndt at få øjnene op for apotekernes kompetencer i forsøget på at gøre noget ved de massive medicinproblemer i især ældre- og socialsektoren. Siden starten af 2012 har apoteker i 40 kommuner landet over hjulpet med til at øge medicinsikkerheden på især plejehjem og botilbud. Udviklingen er en udløber af de seneste års stigende opmærksomhed omkring omfanget af medicinrelaterede problemer. I forbindelse med offentliggørelsen af en rapport om medicinsikkerhed på botilbud og plejehjem sidste år konkluderede Sundhedsministeriet, at Ledelser og personale på botilbud og plejehjem har behov for større viden om medicinering, og at vejledningerne på området ofte ikke bliver fulgt. I mange tilfælde bliver der ikke udarbejdet en plan for behandlingen, og der foreligger ikke en plan for systematisk vurdering af effekt, bivirkninger eller komplikationer. Behov for ambitiøs indsats Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved, at der er behov for en mere ambitiøs indsats for at øge medicinsikkerheden. De massive medicinproblemer koster samfundet milliarder af kroner og har enorme omkostninger for den enkelte medicinbruger. Det gælder især nogle af de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Så det burde være en selvfølge, at kommunerne sætter systematisk ind overfor problemerne, og det er den udvikling, der er ved at komme i gang nu, siger Niels Kristensen, formand, Danmarks Apotekerforening. Det samme budskab lyder fra Lotte Stig Nørgaard, som er lektor på Institut for Farmaci på Københavns Universitet. Vi har i flere år råbt op om, at der er behov for nye aktører i forhold til sikker lægemiddelanvendelse. Alle tal viser, at der er mange utilsigtede lægemiddelhændelser, og 40 procent af dem kunne være forebygget hos den ældre del af befolkningen, hvis andre aktører havde været en del af processen, siger hun.
MEDICINAFTALER FARMACI 06 JUNI 2013 7 Danmarkskortet viser de kommuner, hvor der i 2012 har været samarbejde om medicinsikkerhed mellem apotek og kommune eller institutioner (mørkegrønt) og de kommuner, hvor der er kommet samarbejde i gang i 2013 (lysegrønt).
8 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER CITAT Vi ville give beboerne en bedre livskvalitet ved i højere grad at sikre, at de får den optimale medicin. Nogle gange kan apotekerne for eksempel se, at der kan reduceres i antallet af præparater, som de ældre får. Det kan give dem et bedre liv. Samtidig kan vi måske undgå indlæggelser, som kan forebygges ved, at de får den optimale medicin. Helge Kallesøe Hansen, afdelingschef for Pleje og Sundhed Drift i Gentofte Kommune. Økonomi og trivsel I de kommuner, Farmaci har været i kontakt med, er samarbejdet med apotekerne motiveret af et ønske dels om at få bedre styr på den enkelte borgers medicin af hensyn til den enkeltes trivsel, og dels om at sætte en prop i stigende udgifter i forbindelse med medicineringsfejl. I slutningen af 2012 indledte Gentofte Kommune et pilotprojekt, hvor de lokale apoteker gennemgår beboernes medicin på plejehjemmet Ordruplund. Vi ville give beboerne en bedre livskvalitet ved i højere grad at sikre, at de får den optimale medicin. Nogle gange kan apotekerne for eksempel se, at der kan reduceres i antallet af præparater, som de ældre får. Det kan give dem et bedre liv. Samtidig kan vi måske undgå indlæggelser, som kan forebygges ved, at de får den optimale medicin. Det er en fordel for den enkelte og giver også færre udgifter til kommunen, da kommunen er med til at betale for de borgere, som bliver indlagt, siger Helge Kallesøe Hansen, afdelingschef for Pleje og Sundhed Drift i Gentofte Kommune. I KL er formand for Social- og Sundhedsudvalget, Anny Winther, ikke i tvivl om, at apotekernes kompetencer kan gøre en positiv forskel for de medicinbrugere, kommunerne har ansvaret for. Der er rigeligt med kokke så at sige, forstået på den måde, at der er mange faggrupper involveret på for eksempel plejehjem og botilbud. Medicinbrugerne er desuden i berøring med mange faggrupper i resten af sundhedssektoren. Her er der gode muligheder for at sætte ind med apotekernes kompetencer i form af uddannelse, opkvalificering og i det hele taget fokus på sikkerhed og kvalitet, siger Anny Winther. Hun understreger dog, at uanset hvilke faggrupper, der bidrager til medicinsikkerheden på kommunernes områder, så må der ikke opstå tvivl om, at ansvaret i sidste ende ligger hos lægerne. Sikkerhed for alle Det er op til den enkelte kommune at håndtere medicinsikkerheden, og ud over Farmacis opgørelse over samarbejder med apotekerne findes der ikke et overblik over kommunernes indsatser. Derfor ser Ældre Sagen det stigende antal samarbejder med apotekerne som en positiv udvikling, men opfordrer samtidig til en ambitiøs indsats for medicinsikkerhed i alle landets kommuner. Det handler om at få mest mulig patientsikkerhed, og i Ældre Sagen opfordrer vi til, at uanset bopæl, så skal der være styr på medicinen for patienterne og særligt for de, som ikke selv har ressourcer til det, skal der være nogen, som sørger for, at det er den rette medicin til den rette patient, siger seniorkonsulent Mirjana Saabye fra Ældre Sagen. Især på ældreområdet er problemerne velbelyste. Ifølge lektor Lotte Stig Nørgaard er der blandt ældre dobbelt så mange utilsigtede lægemiddelhændelser som i resten af befolkningen. Men hun er ikke i tvivl om, at der tilsvarende er et stort behov for øget medicinsikkerhed på socialområdet. I et projekt fra Københavns Universitet kiggede vi på medicin hos beboerne på et enkelt botilbud og fandt intet mindre end 11 lægemiddelrelaterede problemer per patient. Det tal er meget højt. Faktisk så højt, at vi måtte gå tilbage og dobbelttjekke det for at være helt sikre på tallet, siger Lotte Stig Nørgaard. Samme opfattelse møder man i Danske Handicaporganisationer. Her efterlyser formand Stig Langvad en mere ambitiøs indsats for medicinsikkerheden på landets botilbud.
Super festival. Men intet bad i sigte. Har heldigvis en god løsning med i tasken. Vivag Feminin intimservietter - mild og skånsom løsning når det passer dig Når en mild intimsæbe og rindende vand ikke er inden for rækkevidde, passer Vivag Feminin intimservietter godt på den sarte hud ved underlivet. De sikrer, at huden ikke udtørrer og giver dig en frisk og ren fornemmelse. Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Læs mere om Vivag Feminin intimservietter på vivag.dk Astma-Allergi Danmark
10 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER Der hersker ingen tvivl om, at der er ulighed i det danske samfund, når det gælder adgang til sundhedsydelser, og at personer bosiddende i botilbud er yderst marginaliserede. Samtidig ved vi, at hvis der sættes fokus på problemstillingerne med den rette positive tilgang og den nødvendige faglighed, så er det muligt at bryde med uligheden, hvilket vi blandt andet har konkrete erfaringer med i nogle kommuner, hvor der har været fokus på forbrug af medicin til personer med udviklingshæmning. Når vi gør os nogle gode erfaringer, burde vi straks tage initiativ til at implementere de nødvendige initiativer dér, hvor der er behov, siger Stig Langvad. Flere skal med Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen, håber, at de mange kommuner, hvor der allerede findes samarbejder, kan få flere kommuner til at få øjnene op for apotekerne som en god samarbejdspartner i indsatsen for bedre medicinsikkerhed. Kommunerne er i disse år ved at finde deres fodfæste i de opgaver på sundhedsområdet, som fulgte med kommunalreformen. Medicinsikkerhed er en af opgaverne. Jeg synes ikke, at man bruger skatteydernes penge optimalt, hvis hver enkelt kommune skal opfinde en måde at tage hånd om problemerne på helt forfra. Apotekerne har kompetencerne og ressourcerne til at sætte ind her og nu, og vi kan tilpasse os behovene i de enkelte kommuner, siger Niels Kristensen. Den tanke er ikke KL fremmed: Der er helt sikkert brug for undervisning af personalet, medicingennemgang og i det hele taget en opkvalificering, og når det er de redskaber, farmaceuterne ligger inde med, så er det positivt, at apotekerne i højere grad kommer på banen, siger Anny Winther, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg. Fakta om apoteket og medicinsikkerhed Apotekets fire vigtigste ydelser i forbindelse med kommunernes indsats for medicinsikkerhed er medicingennemgang, kvalitetssikring, undervisning af plejepersonale og undervisning af patienter. Medicingennemgang: I en farmaceutisk gennemgang af borgerens medicin, er der fokus på lægemiddelrelaterede fund såsom compliance, bivirkninger, interaktioner, uhensigtsmæssig medicinering eller overmedicinering. For at sikre den bedst mulige lægemiddelbehandling for borgeren vurderes desuden for eksempel aktuelt anvendte lægemiddelformer, håndtering og opbevaring af lægemidler samt behov for hjælpemidler til medicinindtagelse. Kvalitetssikring: Ydelsen består af rådgivning rettet mod det lokale plejehjem/hjemmepleje/botilbud. Farmaceuten vurderer enhedens lokale instrukser om medicinhåndtering i forhold til gældende lovgivning. Enheden kan derefter få støtte til forbedringer af instrukserne og eventuel undervisning af personale i kvalitetssikring af medicinhåndtering. Rådgivningen tilrettelægges i samarbejde med lederen på enheden. Undervisning af plejepersonale: Apotekerne underviser personale i almen farmakologi, lægemiddel former, patientsikkerhed og specielle farmakologiske emner. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med lederne
MEDICINAFTALER FARMACI 06 JUNI 2013 11 Tørre øjne? Sløret syn, svie, kløe, irritation, rindende øjne, røde øjne, træthed Klinisk testet! R tearsagain Behandler tørre øjne - enkelt og effektivt Foto: Jørgen True tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget. tearsagain kan anvendes: fra plejecentre og hjemmeplejen på baggrund af afdækning af målgruppens behov og ønsker til form og emner. Undervisningen tager desuden udgangspunkt i de præparater, som anvendes af beboerne. Undervisning af patienter: Apoteket tilbyder at medvirke i kommunernes patientuddannelsesprogrammer. Undervisning af patienter tager udgangspunkt i den enkelte kommunes behov og omfatter for eksempel gennemgang af de lægemidler, der benyttes, anvendelse og husketeknikker. Der er mulighed for, at kronikerne får svar på deres spørgsmål om medicin, bivirkninger og håndtering af disse. forandringer *Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf. 46498676 Godt at vide: 1. 78 % af alle, der lider af tørre øjne, har en defekt i lipidlaget 2. 8% har isoleret en høj fordampning i det vandige lag, og har derfor behov for øjendråber i vandig form. 3. 16% har brug for en kombination Apotekets varenr. 214780 * Kun 1 gratis prøve pr. apotek Yderligere info: www.abigo.dk ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 - www.abigo.dk
12 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER Medicingennemgang skaber glæde Beboerne på plejehjemmet Ordruplund i Charlottenlund har fået gennemgået deres medicin af farmaceuterne fra de lokale apo- af beboerne, men også personalet har fået gavn af farmaceuterne Af Rikke Gundersen, freelancejournalist. Foto: Jørgen True 98-årige Gudrun Baaner og afdelingssygeplejerske Kathrine Fog Schou, plejehjemmet Ordruplund. Gudrun Baaner sidder i sin sofa på det lyse værelse for enden af gangen på plejehjemmet Ordruplund i Charlottenlund. Det banker på døren. Ind kommer afdelingssygeplejerske Kathrine Fog Schou. Hun sætter sig ved siden af Gudrun og snakker lidt. Fra Gudruns daglige pillebakke tager hun aftenpillen og lægger i den ældre dames rynkede hånd. Den 98-årige dame fører selv pillen op til munden og skyller den ned med et glas vand. Medicinudleveringen til beboerne på Ordruplund er en rutine, som længe har fundet sted tre gange dagligt. Og sådan er det fortsat. Men der er dog sket en forandring, som har skabt glæde for Gudrun. Hun får mindre medicin end tidligere. Selvom hun fejler det samme. Den 98-årige dame har ligesom de andre beboere på plejehjemmet fået gennemgået sin medicin af en farmaceut fra et af de lokale apoteker for at sikre, at hun får den optimale medicin. Det sker som et led i en aftale, som Gentofte Kommune har indgået med de lokale apoteker. Jeg kunne ikke lide de lange grønne piller, så det passer mig godt, at de er væk, siger den smilende Gudrun Baaner. Den grønne pille var vanddrivende medicin, som Gudrun fik ved frokosttid. Den gjorde, hun havde svært ved at finde ro, fordi hun skulle på toilettet hele tiden, fortælle sygeplejersken. Nu er den blevet erstattet af en anden mindre kraftig pille, som hun får tidligere på dagen. Det er ikke kun Gudrun, som er glad for medicingennemgangen. Foreløbig er der seks beboere, som har fået ændret i deres medicin. Resultaterne tyder på, at den almene trivsel er blevet bedre. Ved nogen har vi set, at lysten til at deltage i sociale arrangementer er øget, fordi de sover ordentligt. Andre har fået mere appetit, fordi de ikke har kvalme. Og for nogen har det betydet færre smerter, fortæller Kathrine Fog Schou om de effekter, som hun har observeret hos nogen af beboerne. Og de resultater forventer hun også vil ske hos flere af de andre beboere, når deres medicin bliver ændret.
MEDICINAFTALER FARMACI 06 JUNI 2013 13 CITAT Dialogen med farmaceuterne har nuanceret min egen generelle viden. Jeg har fået svar på mange af de spørgsmål, som jeg havde, om, hvilke præparater der passer sammen, og kan nu bedre gå ind i en faglig dialog med lægerne. Kathrine Fog Schou, afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Ordruplund Samarbejder om ændringer Projektet er en proces, som startede i slutningen af sidste år. Apotekerne i Gentofte Kommune henvendte sig til kommunen for at lave et projekt om medicingennemgang med plejehjemmene i kommunen. Og her er Ordruplund blevet et pilotprojekt, fortæller forstander Marianne Løvdahl. Det går ud på, at farmaceuterne stiller deres ekspertise til rådighed. De ved rigtig meget om det medicinske område, og vi kender beboerne rigtig godt, men er mere generalister på det medicinske område, siger forstanderen. Sygeplejerskerne har for hver beboer udfyldt et symptomskema, hvor de har skrevet ned, hvordan de oplever beboerne, og hvilke symptomer de har. Sammen med beboernes sygdoms- og medicinpapir har de sendt skemaerne til apotekerne, fortæller Marianne Løvdahl. Når farmaceuterne har gennemgået papirerne, kommer de til Ordruplund og har en samtale med en sygeplejerske om den enkelte beboer. Farmaceuterne har kigget på hver enkelt beboers papir og set, om der er dobbeltmedicin. Om der er unødvendig eller manglede medicin. Eller om der er noget, som har en skidt effekt, som kan tages fra eller erstattes af noget andet. Derudfra drøfter vi, om det kan være hensigtsmæssigt at lave nogle ændringer, siger Kathrine Fog Schou. Efterfølgende kontakter sygeplejersken den enkelte beboers praktiserende læge med forslag til ændringer, da det er dem, som har ordinationsretten. Min mor er mindre fjern Katrine Fog Schou forsætter rundt med medicinen til de andre beboere. På stue 17 bor Birthe la Cour, som også har fået reduceret medicinen. Hun har taget sig en middagslur, men hendes datter Dorthe la Cour er ikke i tvivl om, at medicinreduceringen har været gavnlig for hendes mor. Min mor er dement, men jeg synes, hun er mindre fjern nu. Hun er knap så omtumlet, som hun har været tidligere og er blevet mere nærværende, siger datteren og fortsætter: Jeg ved, at hun har ubehag ved at synke mange tabletter, så når der er blevet færre af dem, er det mindre ubehageligt for hende, siger Dorthe la Cour. Efter medicinudleveringen går sygeplejersken hen til medicinrummet og gør morgendagens medicinkasse klar. Fra det aflåste medicinskab tager hun en doseringsæske til hver beboer og putter ned i en grøn kasse. I starten var hun lidt irriteret over alt det papirarbejde, som projektet medførte. Men det er klart blevet opvejet af fordelene, fortæller Kathrine Fog Schou, som også selv har fået noget ud af projektet. Dialogen med farmaceuterne har nuanceret min egen generelle viden. Jeg har fået svar på mange af de spørgsmål, som jeg havde, om, hvilke præparater der passer sammen, og kan nu bedre gå ind i en faglig dialog med lægerne, siger hun. Og når personalet har spørgsmål til Gudrun, Birthe eller en af de andre beboeres medicin fremover, kan de altid ringe til farmaceuterne, fortæller forstanderen. Vi har fået nye venner. Nu kender vi farmaceuterne rigtig godt, så hvis vi har noget at spørge om, ringer vi bare til dem. Det er nemmere, når man kender hinanden, siger Marianne Løvdahl.
14 FARMACI 06 JUNI 2013 MEDICINAFTALER Foto: Jørgen True Eksempler på medicinsamarbejder: Færre utilsigtede hændelser Odder Apotek skal hjælpe personalet i Odder Kommune med at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser Odder Kommune samarbejder med Odder Apotek om undervisning af alle medarbejdere, som er i berøring med medicinadministration. Medicin indgår som et selvstændigt område i kommunens eget kompetenceudviklingsprogram, og samarbejdet med apoteket skal sikre, at alle er helt med på den nødvendige viden. Det er en indsats, der blandt andet kan måles på, at Odder Kommune har den laveste genindlæggelsesfrekvens i Region Midtjylland. Vi vil gerne sikre, at vi har den nyeste viden på medicinområdet til gavn for den enkelte borger. Personalet er godt rustet i forvejen, og med samarbejdet med apoteket vil vi gerne sikre et ekstra løft. Vi kan blandt andet se en konkret forbedring i forhold til inhalationsmedicin, og på sigt håber vi, at vi kan aflæse vores fokus på medicin direkte på antallet af utilsigtede hændelser. - Ældrechef Anne Juul Sørensen, Odder Kommune. Menneskelige og økonomiske omkostninger Esbjerg Kommune gennemfører et kvalitetsløft på medicinområdet. Det skal minimere både menneskelige og økonomiske omkostninger ved medicinrelaterede problemer Esbjerg Kommune samarbejder med Esbjerg Jerne Apotek om undervisning. Apoteker Anne Kahns har afholdt et kursus i farmakologi for i alt 200 sygeplejersker. Esbjerg Kommune er i gang med et kvalitetsløft på medicinområdet. Især ældre borgere, som bliver udskrevet fra sygehusene, er ofte komplekse at behandle. Derfor havde vi et behov for kompetenceudvikling, og vi kender i forvejen apoteket for en stor viden om især ældres medicin. Målet er at undgå fejl, som fører til genindlæggelser, fordi det både har store økonomiske og menneskelige omkostninger. Men det handler også om at sikre, at den enkelte borger får den optimale effekt af medicinen. - Distriktschef for Sundhed og Omsorg Jane Klemmentsen, Esbjerg Kommune Apoteker skal bidrage til øget patientsikkerhed Antallet af genindlæggelser i Vordingborg Kommune skal nedbringes, og det skal blandt andet medicingennemgang bidrage til Vordingborg kommune har senest samarbejdet med apoteket i Stege om medicingennemgang for at sætte ind overfor de lægemiddelrelaterede problemer blandt borgerne. Vi har valgt at benytte apoteket til medicingennemgang for at øge patientsikkerheden i forbindelse med medicinering, således at der eventuelt minimeres i præparaterne med det til følge, at borgeren får færre bivirkninger, og at der ikke skal gives medicin så ofte måske. Derudover har vi en proces i gang med at undgå uhensigtsmæssige genindlæggelser, hvor en medicingennemgang er en af indsatserne, da vi ved, at polyfarmaci bidrager til hyppige indlæggelser. - Fagspecialist for uddannelse og kompetenceudvikling Charlotte Nielsen, Vordingborg Kommune
MÅNEDENS CASE FARMACI 06 JUNI 2013 15 MÅNEDENS CASE Maj 2013 Emne: Behandling af diarrésymptomer Fokuseret rådgivning Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet. Månedens case skrives på skift af farmaceuterne Pernille Prip Beier og Tina Hoby Andersen og kan findes på medlemsnettet. Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til ppb@apotekerforeningen.dk eller tan@ apotekerforeningen.dk. Case om behandling af diarrésymptomer: og fortæller, de skal rejse rundt i Sydøstasien. De ønsker at have noget med til at stoppe en eventuel diarré. de skal rejse sammen med nogle venner, som eventuelt også vil kunne få brug for lægemidlet. Rådgivning til kunden inden opstart af behandling med peristaltikhæmmende midler: ikke anvendes kun kortvarigt i nødstilfælde som f.eks. lige før en flyrejse. Loperamid forlænger formentlig sygdomsperioden, da peristaltikhæmningen gør, at patogene mikroorganismer tilbageholdes unødigt i tarmen i længere tid. 1 ber, blod eller slim i afføringen. dicin mod HIV/AIDS (ritonavir), uregelmæssig hjerterytme (quinidin), svamp (ketoconazol/ itraconazol), forhøjet indhold af fedt i blodet (gemifibrozil) eller ufrivillig natlig vandladning (desmopressin). Rådgivning til kunden vedrørende peristaltikhæmmende midler: Startdosis for voksne er 2 tabletter (4 mg), hvorefter der tages 1 tablet efter hver løs afføring dog højest 8 tabletter i døgnet. Lægemidlet hæmmer tarmens bevægelser og øger dens optagelse af vand, så afføringen bliver fastere og ikke så hyppig. Da lægemidlet kun behandler symptomer på diarré, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at behandle selve årsagen til diarréen. Hvis der ikke drikkes tilstrækkeligt med væske. Hvis symptomerne bliver ved eller bliver værre. hjulpet indenfor 48 timer. Hvis maven bliver udspilet. se, kvalme, luft i maven, hovedpine og svimmelhed. Der kan opleves træthed og døsighed, hvilket også kan skyldes selve diarréen, hvorfor der ikke bør betjenes maskiner eller køretøjer, hvis disse symptomer opleves. Rådgivning til kunden vedrørende væsketilførsel: og det er derfor af stor betydning at sørge for at få drukket rigeligt med væske. rette mængder (½ teskefuld bordsalt og 3 spiseskeer sukker i 1 liter vand1) eller brug af Revolyt Nutrition pulver til opløsning. Kilder: 1 Nielsen OH, Kjeldsen HC, https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tarminfektioner/turistdiar/ Danmarks Apotekerforening
16 FARMACI 06 JUNI 2013 PATIENTSIKKERHED I SVERIGE Forringet patientsikkerhed i Sverige Illustration: Colourbox Patientsikkerheden i Sverige er blevet ringere efter liberaliseringen af apotekerne. Det viser ny svensk forskning Af Berit Viuf, freelancejournalist Personalet på de svenske apoteker føler sig ikke længere så trygge ved tanken om selv at være kunde på deres eget apotek, som de gjorde inden liberaliseringen i 2009. Det viser tal i en endnu ikke offentliggjort rapport udarbejdet af lektor på KU Farma Sofia Kälvemark Sporrong og Annika Nordén-Hägg fra Uppsala Universitet. Det er lidt skræmmende, at det er personalets egen opfattelse, at patientsikkerheden er faldet. Det er jo personalet, der forvalter patientsikkerhed til daglig, og når netop de føler, at sikkerheden er blevet mindre, er det bekymrende, mener Sofia Kälvemark Sporrong. Det er især arbejdsmiljøet, der er kommet under pres efter liberaliseringen. Der er kommet flere apoteker til, men antallet af farmaceuter per apotek er faldet. Det har betydet, at en voksende del af apotekspersonalet føler, at bemandingen er utilstrækkelig på deres arbejdsplads, og at de mangler opbakning fra ledelsen i deres daglige arbejde. Det giver stress og frygt for, at eventuelle fejl ikke bliver fanget, inden kunden forlader apoteket igen. Velfungerende rapporteringssystem ophørt Den svenske regering opsatte fire mål med apoteksreformen: mere effektivitet, større tilgængelighed, priskonkurrence og opretholdelse af sikker brug af lægemidler. Det er dog i praksis næsten udelukkende faktorer som økonomi, ejerskab og nemmere adgang til apoteker, der har drevet beslutningsprocessen, vurderer Sofia Kälvemark Sporrong: Omorganiseringen har handlet meget om økonomi, men apoteksvirksomhed er en del af sundhedssektoren, så det er meget ærgerligt, at man ikke har taget aspekter som patientsikkerhed mere alvorligt i forbindelse med organiseringen, siger hun. Den eneste måde, patientsikkerheden er blevet tilgodeset på, er et formaliseret krav om, at der på alle apoteker skal oprettes en specialfunktion, så en ansat er ansvarlig for, at forretningerne lever op til en ræk- -
PATIENTSIKKERHED I SVERIGE FARMACI 06 JUNI 2013 17 CITAT Omorganiseringen har handlet meget om økonomi, men apoteksvirksomhed er en del af sundhedssektoren, så det er meget ærgerligt, at man ikke har taget aspekter som patientsikkerhed mere alvorligt i forbindelse med organiseringen. Sofia Kälvemark Sporrong, lektor på KU Farma. Sofia Kälvemark Sporrong, lektor på KU Farma. Foto: Julie Winther Bengtson. jer, som det øvrige apotekspersonale har benyttet sig af, blevet nedprioriteret. For eksempel er det eksisterende nationale webbaserede indberetningssystem for fejldispensering ikke længere i brug. Det er meget kedeligt, at et system, der fungerede, ikke længere benyttes, mener Sofia Kälvemark Sporrong og understreger, at apotekssektoren stadig er i en forandringsproces som betyder, at det endnu er svært for alvor at vurdere følgerne af liberaliseringen. Mindre forskning om apotekspraksis I forbindelse med liberaliseringen nedlagde Apoteket AB samtidig sin forskningsafdeling. Det betyder, at den forskning, der laves om apotekspraksis, er blevet stærkt begrænset. Apoteket AB havde tværgående forskning om både apotekspraksis og klinisk farmaci, og nedlæggelsen har betydet, at der bortset fra nogle enkelte forskningsprojekter ikke længere forskes i disse emner i Sverige, forklarer Sofia Kälvemark Sporrong. Hun efterlyser flere udredninger, som ser nærmere på følgerne af reformen. Nedlæggelsen af forskningsafdelingen under Apoteket AB svarer til, hvis apotekernes forsknings- og uddannelsescenter, Pharmakon, nedlagde deres forskningsafdeling i Danmark. Spørgsmål om patientsikkerhed Der findes meget få studier, der kan give et sammenligningsgrundlag for patientsikkerhed i Sverige før og efter liberaliseringen af apotekssektoren. Resultaterne i rapporten Patient safety in Swedish community pharmacies after reregulation of conditions baserer sig på en undersøgelse fra foråret 2008 blandt svenske apoteker, hvor 4.000 apoteksansatte udfyldte et spørgeskema, der handlede om kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsforhold. Fire spørgsmål om patientsikkerhed blev gentaget i en undersøgelse fra den svenske myndighed Statskontoret i 2011, to år efter liberaliseringen, og svarene på de identiske spørgsmål blev sammenlignet. Eksempler på spørgsmålene er: Jeg vil føle mig tryg ved at være kunde her på apoteket 2009 95,6 % 2011 81,6 % Et fald på 14 procentpoint Dispenseringsfejl bliver behandlet korrekt på dette apotek 2009 91,1 % 2011 80,8 % Et fald på 10,3 procentpoint Der er medarbejdere nok til at servicere antallet af kunder 2009 46,7 % 2011 39,6 % Et fald på 7,1 procentpoint
18 FARMACI 06 JUNI 2013 GENERALFORSAMLING 2013 Åbenhed har gjort en forskel Det forgangne år har kastet et bedre lys over apotekssektoren, fastslog formand Niels Kristensen i bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i maj. Befolkningen og ikke mindst politikerne har fået et bedre kendskab til apotekets rolle i sundhedssektoren. Men der har også været sten på vejen Af Peter Starup. Foto: Peter M. Madsen Indsatsen for at påvirke den politiske proces omkring den forestående modernisering af apotekssektoren har præget både apotekerne og Danmarks Apotekerforening i det foreningsår, som formand Niels Kristensen samlede op på i bestyrelsens beretning på årets generalforsamling. Han fremhævede sektorens fælles front i indsatsen for at sikre så højt et vidensniveau som muligt om apotekets rolle i befolkningen og på Christiansborg. De har set, hvordan vi ude på apotekerne hver dag bruger vores kompetencer til at give medicinbrugere et godt liv. De har også set, hvor vigtige opgaver vi kan løse med for eksempel medicingennem gang og undervisning. De har set, hvor billig medicin vi sikrer danskerne, og de har set, hvor forankrede vi er i sundhedsvæsnet, sagde Niels Kristensen fra talerstolen. Formanden pegede på, at den samme ambition lå bag den informationskampagne, som i blandt andet aviser og i reklamefilm på tv satte apotekets rolle til debat. Øget kendskab til sektoren Målet var at få debatten højere op på dagsordenen i danskernes bevidsthed og i mediernes bevidsthed. Hvis ingen var opmærksomme på den politiske proces, så ville vi heller ikke få en reel debat om emnet. Den debat fik vi, og derfor synes jeg godt, vi kan konstatere, at vi kom i mål med filmene. For debatten skabte grundlaget for at øge kendskabet til vores bud på en moderniseret apotekssektor, sagde Niels Kristensen. Bestyrelsens beretning fremhævede blandt andet politikudspillet Fremtidens apotek, som har bidraget til at fastslå apotekernes rolle i sundhedssektoren og tydeliggøre ambitionerne om i endnu højere grad at bringe apotekets kompetencer i spil. Indsatsens betydning for indholdet i en kommende modernisering kendes først, når regeringens udspil bliver fremlagt, men Niels Kristensen lagde ikke skjul på, at han håber på politisk mod til at bruge sektorens kompetencer endnu bedre. På vores område er en modig politik at føre apotekerne længere ind i sundhedssektoren. Det vil være den nødvendige politik for vores kunder kronikerne såvel som den almindelige medicinbruger. Og det vil være den nødvendige politik for samfundet, sagde han. Niels Kristensen understregede desuden, at de mange elementer i strategiarbejdet og apotekernes
GENERALFORSAMLING 2013 FARMACI 06 JUNI 2013 19 Formand for Danmarks Apotekerforeningen Niels Kristensen under sin fremlæggelse af bestyrelses beretning. På vores område er en modig politik at føre apotekerne længere ind i sundhedssektoren. Det vil være den nødvendige politik for vores kunder kronikerne såvel som den almindelige medicinbruger. Og det vil være den nødvendige politik for samfundet, sagde formanden om politikudspillet Fremtidens apotek. ambitiøse tilgang til strategien har været af uvurderlig betydning. Det ville sikkert være lettere at finde opbakning til en liberalisering af apotekssektoren, hvis vi ikke selv var optaget af samfundets forventninger til os og af at finde gode svar på danskernes udfordringer med medicin, sagde Niels Kristensen. Muligheder og opgaver Modernisering har dog langt fra været det eneste, der har præget det seneste år i apotekssektoren. Resultaterne på en række områder har været med til at skubbe sektoren i den rigtige retning, fremgik det af beretningen. Formanden pegede på, at bruttoavanceaftalen, som blev indgået med Sundhedsministeriet omkring nytår, ud over ren økonomi også indeholder en række elementer, som bidrager til medicinsikkerheden, for eksempel at der skal øget fokus på medicin på landets bosteder. Det er et tegn på, at ministeriet tager apotekerne og deres kompetencer alvorligt, når de beder os om at stå for et projekt af denne type, sagde Niels Kristensen. Han fremhævede også de foreløbige resultater af overenskomstforhandlingerne (forhandlingerne var ikke afsluttet ved redaktionens slutning), fordi overenskomsterne formentlig vil give apotekerne bedre vilkår for at holde længere åbent. Årets vanskeligheder Beretningen om det forgangne år var dog ikke uden første var det svært at komme udenom udrulningen af det nye apoteksnet, som nu forløber planmæssigt, men som især for nogle har været anledning til hovedbrud og frustration. Det er en proces, som bestyrelsen og sekretariatet tager meget alvorligt, understregede formanden. Vi bruger det til at sikre os så godt som muligt mod lignende hændelser. Og vi bruger det til at sikre det bedst mulige beredskab i tilfælde af lignende hændelser, sagde Niels Kristensen. også fyldt en del i apotekslandskabet det seneste år og ikke for det gode, fremgik det af beretningen. Formanden øjnede dog et svagt lys i mørket, fordi apotekerne i højere grad inddrages i den videre udvikling af FMK. Endelig understregede formanden, at genvordighederne på lønområdet er blevet taget meget alvorligt, og derfor vendte han tilbage til punktet under bestyrelsens planer for det kommende år (se næste sider).
20 FARMACI 06 JUNI 2013 GENERALFORSAMLING 2013 Fasthold fokus på kerneopgaverne Det kommende år bliver krævende men også fyldt med muligheder. Talen om bestyrelsens planer på generalforsamlingen i Danmarks Apotekerforening måtte endnu en gang tage afsæt i, at apotekssektorens situation fortsat er uafklaret. Det kommer til at præge det kommende år, lød det fra formand Niels Kristensen Af Peter Starup. Foto: Peter M. Madsen Da formand Niels Kristensen gik på talerstolen på årets generalforsamling for at tale om foreningens planer for det kommende år, var der endnu ikke kommet en udmelding fra regeringen vedrørende planerne om en modernisering af apotekssektoren. Det betyder, at apotekssektoren går ind i endnu et krævende år, men det betyder ikke, at apotekerne skal afvige fra den nuværende kurs. Borgerne skal mærke, at vi sætter barren højt, når de kommer på apotekerne. Derfor skal vi stadig udvikle vores fag, og derfor skal det stadig være os, der er de fremmeste eksperter i håndteringen af borgernes lægemidler, sagde Niels Kristensen. Han bemærkede, at det kan være svært at liberalisere en sektor, som har gode og omkostningseffektive svar på danskernes udfordringer med medicin. Derfor understregede formanden vigtigheden af at fastholde fokus på apotekernes kerneforretning, eksempelvis den stigende interesse i kommunerne for at bruge apotekerne til at få bedre styr på medicinsikkerheden. Det må være en af vores fremmeste opgaver at være ude i samfundet og hjælpe borgerne med at håndtere deres medicin. Det er vores faglighed, og der er mange ude på bostederne og på plejehjemmene, der har brug for den, sagde han. Strategien er afgørende I talen om bestyrelsens planer for det kommende år blev apotekernes strategi Medicin og sundhed med omtanke udpeget som et vigtigt omdrejningspunkt. Der er ingen tvivl om, at den er vores fundament, og at den er forudsætningen for, at vi som sektor bliver taget seriøst, sagde Niels Kristensen. Bestyrelsens fokus på strategien handler om alle strategiens områder, både hvad angår kvalitet, medicinsikkerhed og service. Niels Kristensen nævnte forskellige emner som certificering af medarbejdere, salg af sundhedsydelser og fokus på ventetid. Apotekerne har målt ventetid siden 2008, og ventetiden er faldet støt i hele perioden. Det er der god grund til at være stolt af, mener bestyrelsen, men der skal
GENERALFORSAMLING 2013 FARMACI 06 JUNI 2013 21 Foreningens økonomi er på rette spor i forhold til målet om balance i 2014, fremgik det, da administrerende direktør Anders Kretzschmar fremlagde regnskabet på generalforsamlingen. arbejdes videre med området, især fordi der stadig er borgere, som oplever at vente mere end ti minutter. Det er en fælles opgave, og ingen er stærkere end det svageste led. Derfor skal vi alle sammen have fokus på ventetid og sikre, at vi bidrager til at nedbringe ventetiden yderligere, sagde Niels Kristensen. Bekendtgørelser med knuder Apotekerne skal det kommende år arbejde efter nye bekendtgørelser for leveranceforhold. Bekendtgørelserne skal blandt andet sikre, at mistanker om misbrug af adgangen til returnering og kreditering kan udelukkes og samtidig gøre plads til nye distributører. Det er regler, apotekerne selv har efterspurgt, men ikke alt er i bestyrelsens øjne tænkt godt nok til ende. Der stilles høje krav til apotekerne, men ikke til leverandørsiden. Apoteket har pligt til at kunne levere de billigste lægemidler uden sikkerhed for eller krav om, at leverandøren kan levere varen. Det er skuffende, at der endnu ikke er taget højde for, at det er nødvendigt med krav til distributører. Apotekerne kan netop ikke fravælge en leverandør eller en distributør, der markedsfører den billigste pakning, men vi er jo tvunget til at handle med den grossist, der har den billigste pakning, uanset hvilke vilkår vi stilles overfor. Det er også uforståeligt, at man fortsat ikke vil stille krav til leverandørerne om 14-dages leveringsevne, sagde Niels Kristensen. Gearskifte på lønområdet Udfordringer i lønadministrationen har fyldt en del i hverdagen på mange apoteker, og derfor er der sat gang i knap tyve konkrete tiltag, som skal forbedre både service og system på området. Blandt andet bliver systemet mere enkelt og praktisk at arbejde i, der bliver ansat ekstra mandskab i sekretariatets lønteam, og der oprettes netværk med de lønansvarlige på apotekerne. I den forbindelse opfordrede formanden apotekerne til at få meldt ind, hvem der er lønansvarlig på de enkelte apoteker. Alt sammen skal det sikre, at lønhåndteringen kommer til at fungere bedre. Vi håber, at vi snart med fælles hjælp kan høste frugterne af både det nye lønsystem og sekretariatets mærkbare gearskifte på lønområdet, sagde Niels Kristensen.
22 FARMACI 06 JUNI 2013 GENERALFORSAMLING 2013 Uddrag af valgtaler til bestyrelsen Af Julie Winther Bengtson. Foto: Peter M. Madsen To bestyrelsesposter i Danmarks Apotekerforening skal i juni besættes, og tre kandidater talte ved generalforsamlingen for, hvorfor netop de skal vælges. Også en enkelt kandiderende til en suppleantpost var på talerstolen Politik handler om resultater Peter Schørring-Thyssen Bestyrelseskandidat Jeg vil bruge min viden til at arbejde for, at Danmarks Apotekerforening fortsat udvikler løsninger, der skal lette vores dagligdag i stedet for at besværliggøre den. Som apoteker og særligt som apotekerforening er det vigtigt at erkende, at man er en del af en helhed. Udover at skabe resultater i forholdet mellem mange aktører, er relationer mindst ligeså vigtige. Vi skal have relationer til både politikere og embedsmænd, ministerier og styrelser. Jeg kan bidrage med viden om struktur, drift og økonomi. Og med stærke relationer i og omkring apotekssektoren. Politik handler for mig ikke om, hvem der har magten, og hvem der får æren. Politik handler om resultater opnået gennem forhandling og dialog og beslutninger. Jeg er indstillet på at stille mig til rådighed i det omfang og i den udstrækning, I som medlemmer måtte ønske det. Og på et senere tidspunkt også som formandskandidat.
GENERALFORSAMLING 2013 FARMACI 06 JUNI 2013 23 Vi skal vise, hvad vi kan Jeanette Juul Rasmussen, Birkerød Apotek Bestyrelseskandidat Ved at sætte mit navn på jeres stemmeseddel får I en fagligt stolt farmaceut, der synes, at vi de seneste år er kommet rigtig langt i forhold til at vise omverdenen, hvad vi kan og vil, men som også mener, at vi skal fortsætte arbejdet sammen og kæmpe videre. Der er endnu mange opgaver i vores samfund, hvor vi fagligt er blandt de bedst kvalificerede, men stadigvæk ikke er førstevalget, når opgaverne uddelegeres. Vi skal være proaktive lokalt og give vores samarbejdspartnere en idé om, hvad vores apotek kan bidrage med i deres, ofte travle, hverdag. Vi skal blive ved med at udvikle og tilbyde vores faglige viden til verdenen omkring os. Vores medarbejderes faglige viden er en nøgleingrediens, når vi skal fastholde vores nuværende position i sundhedsvæsenet omkring lægemiddelrådgivning. Det er netop her, vi er unikke. Og vi skal gøre det via en fælles strategi og helst i den nuværende ejerform. Foreningen skal være en super kompetent samarbejdspartner Ilja Maria Søndergaard, København Linde Apotek Bestyrelseskandidat Jeg har deltaget i arbejdet i Danmarks Apotekerforenings bestyrelse de sidste 6 år. Jeg er glad for at være så privilegeret at have fået lov til at være med til dette arbejde. Og nu genopstiller jeg altså til en ny 3 års periode. Vi skal arbejde for, at beslutningstagerne har en så god baggrund som muligt til at tage beslutninger, som er til gavn for patientsikkerheden, for vores kunder og ikke mindst for arbejdsforholdene for os på de danske apoteker. Vi skal være, og det er vi også, en seriøs og super kompetent samarbejdspartner, der leverer høringssvar, der lyttes til og tages hensyn til, når den endelige tekst skal skrives. Efteruddannelse er ikke kun noget, vores personale skal have, det skal vi også. Ikke mindst som ledere af vores forretninger. Vi vil gerne fastholde det gode personale på vores apoteker, og derfor er vi nødt til at være på forkant med, hvad der rører sig omkring os. Udvikling gennem fælles kurs Lise Larsen, Frederikssund Apotek Suppleantkandidat til bestyrelsen Med min opstilling som suppleant til bestyrelsen vil jeg gerne vise jer, og ikke mindst bestyrelsen, at jeg støtter op omkring det store arbejde den yder. Det er via en fælles kurs, at vi skal udvikle vores sektor. For mig er det vigtigt, at sektoren udvikles i en retning, der sikrer vores apoteksenheder med faglige miljøer og plads til faglig udvikling. Det er vigtigt, at vi holder fast i det farmaceutiske ejerskab og viser, at vi er en del af sundhedssektoren. Kun på den måde kan vi sikre den uvildige rådgivning til gavn for borgernes medicinsikkerhed. Kredsene bør inddrages mere i større beslutningsprocesser, således at hensynet til de enkelte apoteker uanset beliggenhed og størrelse bliver bedst muligt. Ved større medlemsinddragelse får flere mulighed for at komme med input, så der kan komme en bred debat omkring, hvor vi skal hen.
24 FARMACI 06 JUNI 2013 GENERALFORSAMLING 2013 Nyt forslag vækker debat om medlemsdemokrati Ved årets generalforsamling var der debat om et forslag, som kan give formand Niels Kristensen en forlængelse af den traditionelle valgperiode Af Lise Møller Aarup. Foto: Peter M. Madsen Apoteker Lene Hübertz Olesen fra Grenaa Apotek havde forud for dagens generalforsamling stillet et forslag om, at medlemmerne ekstraordinært kunne få lov at genvælge formand Niels Kristensen for i alt fire ekstra år, selvom hans periode som formand ifølge reglerne udløber næste år. Det kræver en ændring af foreningens love, og beslutningen skal derfor til urafstemning. Niels Kristensen havde på forhånd meddelt, at han er villig til en forlængelse af valgperioden. Det vil nemlig skabe ro om foreningen i en politisk turbulent situation, og samtidig fremhævede han, at det vil være en fordel at udnytte den sociale kapital, der er opbygget gennem hans otteårige formandsperiode. Lene Hübertz Olesen, Grenaa Apotek: Stem ja Mit forslag vil sikre optimal udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, der er opbygget. Vi skal i denne særlige situation have bedste mand på bedste plads. Paul Bundgaard, Roskilde Dom Apotek: Stem nej Vi skal ikke ændre i vores lovgivning for at forlænge en formandsperiode. Der er en grund til, at man skal skifte ud på posten, blandt andet for at sikre nye idéer og tanker. Så fasthold vore love og træf en beslutning ved næste års generalforsamling.
GENERALFORSAMLING 2013 FARMACI 06 JUNI 2013 25 Peer Nørkjær, Tårnby Apotek: Stem ja Vi har ikke råd til at tabe kontinuiteten i det gode arbejde, der allerede er lavet. Vi er i en tid, hvor intet er helligt politisk, og derfor er allerede etableret netværk og personlige kontakter vigtige. Erik Meldgaard, Sct. Lukas Apotek Århus: Stem ja Jeg bakker 100 procent op om forslaget. Det er vigtigt at bevare kontinuiteten i forhold til det politiske system for at bringe os bedst muligt gennem de udfordringer, vi står overfor. Hanne Bülow, Odder Apotek: Stem nej Det er et unødvendigt forslag, da vi allerede kan forlænge med 1 år. Vores medlemsdemokrati sættes ud af spil. Jeg er sikker på, at der findes en egnet formandskandidat til næste år, hvor vi desuden vil være langt klogere. Susanne Bendixen, Sønderbro Apotek: Stem nej Vi skal følge de vedtægter, vi allerede har, og ikke sætte vores demokrati ud af kraft. Vi skal nok klare det. Steen Mejlgaard, Glostrup Apotek: Stem ja Vi skal have ro på bagperronen, men også på forperronen, altså formandsposten. Jeg sætter min mangeårige erfaring og kærlighed til faget ind på, at et ja er den rigtige beslutning. Claude Lützen, Søborg Apotek: Stem ja Vi skal bruge vores hoveder og sige ja. Ute Pørksen, Ballerup Apotek: Stem nej Bestyrelsen har svigtet og ikke udvist rettidig omhu ved ikke at have kørt en ny kandidat i stilling. Der er noget principielt forkert. Find andre kandidater, som kan vokse med opgaven. Jørgen Moestrup, Ringsted Apotek: Stem nej Jeg ser ikke det problem, som ændringen vil løse. Principielt er ingen uundværlige, og der er andre kandidater til posten. Afstemningen om forlængelse af formandsperioden blev afsluttet den 6. juni, og resultatet var ved redaktionens afslutning endnu ikke kendt.
26 FARMACI 06 JUNI 2013 PORTRÆT Retfærdighed på alle hylder Det er trangen til retfærdighed, der har fået apoteker Peer Nørkjær til at stå i spidsen for aktionærernes kommende retssag mod Amagerbanken. Det er nemlig borgerne på hans apotek, der lever med konsekvenserne af bankkrakket Af Lise Møller Aarup. Foto: Bo Tornvig På Amager hjælper man hinanden. Og det gælder alle situationer, forklarer apoteker Peer Nørkjær, der koman er sendt hjem fra hospitalet uden smertestillende medicin og når tusindvis af ama rkanere mister penge, når den lokale bank krakker. Derfor var det også et naturligt skridt for Peer Nørkjær straks at sige ja, da Dansk Aktionærforening spurgte, om han ville stå i spidsen for de mere end 3.000 mennesker, foreningen allerede havde samlet til forberedelse af et fælles søgsmål mod Amagerbanken. For dét krak mærkes stadigt, fortæller han: Jeg mistede selv nogle penge, men havde på krakdagen heldigvis kun 1,3 millioner kroner på driftskontoen, og en stor del af den sum har jeg fået tilbage. Men det vigtigste for mig er, at jeg stort set hver dag taler med folkepensionister, der efter krakket må undvære nogle af de ting, der gør livet lidt sjovere og altså noget, de har sparet op til gennem et helt arbejdsliv. Det er simpelthen ikke fair, siger apotekeren. Apoteker i spidsen for Amagerinvest 3.000 tidligere aktionærer i banken har varslet, at de søger fri proces til at gennemføre en erstatningssag med et samlet krav på op mod én milliard kroner. Aktionærerne er samlet i foreningen Amagerinvestor, som apoteker Peer Nørkjær nu står i spidsen for. Amagerinvestor går efter Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet samt medlemmerne af bankens sidste bestyrelse og direktion.