NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. http://p4.focus.de/img/gen/i/x/hbix9fna_pxgen_r_ax541.jpg, Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe.... 10 Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing... 12 Vores fælles forhistorie... 16 TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave.... 24 TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø.... 30 Nordsøen i forandring... 35 Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene... 38 Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?... 41 Lyset og synet under vand... 44 Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene.... 51 TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen... 56 Dykkende svin og hvalers oprindelse... 60 Skarven: En fugl vi elsker at hade.... 64 Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser... 68 Krabber.... 74 Hajer og deres sanser... 78 Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N. 9 8 1 5 2 7 3 6 4 1 Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

Dykkende svin og hvalers oprindelse Magnus Wahlberg Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet, Danmark. Hvaler er pattedyr, ligesom os. For 50 millioner år siden levede deres forfædre på land. De var beslægtede med klovdyr, så som svin og hjorte, og fandt føde langs strandene og senere også under vandet. Med tiden blev de mere og mere tilpassede til et liv i vand. Der findes en del svineracer, som bruger meget tid på at søge føde på lavt vand. Ved at sammenligne hvalerne med disse svin får vi et indblik i, hvordan dyr forandres og tilpasser sig over flere millioner år. OM ARTERNES OPRINDELSE Hvaler har fascineret mennesker i flere tusinde år. Aristoteles konstaterede for over 2300 år siden, at de føder levende unger. Linné placerede dem som en separat gruppe under pattedyrene i sit store art-system fra midten af 1700-tallet. Her opdelte han hvalerne i to undergrupper, bardehvaler og tandhvaler. Hos bardehvaler finder vi nogle af de største dyr, som nogensinde har levet på jorden, så som blå- og finhvaler. Tandhvaler strækker sig i størrelse fra den kæmpestore kaskelothval, kendt fra Moby Dick, ned til Danmarks og Tysklands egen lille hval, marsvinet. Hvalerne er varmblodige og ånder luft, og hvis man åbner en brystfinne på en død hval så finder man overog underarmsknogler, som meget ligner de tilsvarende knogler hos et menneske. De ligner derved alle andre pattedyr, og de må derfor en gang for lang tid siden have været landdyr. Hvordan kan det være, at de opgav Marsvinet, en af de mindste af alle tandhvaler. Foto: Solvin Zankl, Fjord&Bælt. 60 Flora og fauna

Et Turopolje-svin stopper hovedet under vandet for at finde de små lækkerbiskener, som er blevet smidt ud til dem som foder. Foto: Arche Warder. livet på land og begyndte bevæge sig ned i vandet for at finde føde, for til sidst at blive fuldstændigt tilpassede et liv i vand? Da Linné skulle gruppere dyrene antog han, at hver art var en uforanderlig enhed, skabt af Gud. Darwin postulerede 100 år senere, bakket op af en solid samling beviser fra egne og andres observationer, at arterne er i konstant forandring. De individer, der er bedst til at tilpasse sig miljøet, får flere og bedre tilpassede afkom. Deres arvelige egenskaber kan derfor sprede sig mere effektivt gennem bestanden. Derved forandrer arternes genetiske materiale sig kontinuerligt, generation efter generation. Nye arter opstår ud fra gamle, hvis de arvelige forandringer leder til, at individer af samme art bliver alt for forskellige fra hinanden eller deres forfædre. De bedste beviser for Darwins teori findes i fossilerne, forsteninger eller aftryk i sten af afdøde dyr. Ved omhyggeligt at studere fossiler kan man få et billede af, hvordan arterne har forandret sig gennem de jordens forskellige tidsaldre. Derved ved vi, at dinosaurerne uddøde for 66 millioner år siden. Straks efter begyndte pattedyrene at gennemgå en voldsom ekspansion, både i antal og i morfologiske forandringer. Der blev med tiden udviklet helt nye former for pattedyr. En del kunne flyve, såsom flagermusene, og andre blev tilpassede til et liv i vand: nogle af disse blev til de moderne hvaler, sæler og søkøer. PÅ SPORENE AF HVALERNES OPRINDELSE Nogle af de bedste hvalfossiler finder man højt oppe i Himalayabjergene. For mere end 40 millioner år siden var Indien en ø, som bevægede sig ind mod og til sidst mødtes med det asiatiske kontinent. Kollisionen tog mange, mange millioner år den fortsætter faktisk også nu om dage. Havbunden mellem Indien og Asien blev klemt mange kilometer op i luften og dannede Himalayabjergene. Hvaler, som var blevet afsat til fossiler i de forstenede sedimenter fra den tidligere havbund, blev også flyttede op sammen med bjergene, og i nogle tilfælde blev de blotlagt så de kunne ses uden at man skulle grave dem frem. Fjord&Bælt i Kerteminde, Danmark, holder levende marsvin, som kan ses af centrets gæster på nært hold. Arche Warder i Warder, Tyskland, holder såkaldte Turopolje-svin, som elsker at svømme i vand foran de besøgende. Flora og fauna 61

Ved at studere fossiler af hvaler, har man kunnet lægge fast, at hvalernes forfædre var nogle dyr, som stammer fra samme gruppe af dyr som de moderne klovdyre (så som køer og svin). Det dyr, som var forfader til de moderne hvaler, er uddød for længe siden. Selv om de var beslægtede med moderne klovdyr, så mindede de nok mere om et rovdyr både af udseende og levevis. De levede ved strandene ved det man kalder Tethys-havet. Tethys-havet var et kæmpestort indhav, hvilket vil sige, at det var omgivet af land til næsten alle sider. Det strakte sig fra Gibraltarstrædet gennem Middelhavet, Mellemøsten og ind mellem den daværende Indiske ø og Asiens sydkyst. Nogle af disse forhistoriske hvaler begyndte at søge føde langs strandkanterne og senere i vandet. Her fandtes der muslinger, snegle, orme, krabbe og anden mad. Efterhånden begyndte de at svømme længere ud og lærte også at dykke. Nede under vandoverfladen opdagede nogle af dem, at der også var fisk, blæksprutter og andre hurtige dyr, som kunne spises. Gennem millioner af år blev disse hvaler bedre tilpassede, og nye arter opstod fra de gamle. Nogle af disse arter kom mere og mere til at ligne de hvaler, vi kender i dag. HVALER PÅ TÆT HOLD De fleste som ser en hval i dag ser den fra en båd. Måske er det bare rygfinnen og lidt af ryggen man ser hvis man er rigtigt heldig kan man måske se en delfin, som springer op fra vandet, eller en spækhugger, som løfter hovedet over vandet for at se sig omkring. Nogle gange kan man komme tættere på en hval, og hvor man bedre kan se detaljerne, bl.a. at deres krop er helt strømlinede. Der er ikke noget ydre øre, men kun et lille bitte hul, som markerer øregangens åbning. Kønsde- Hanmarsvin til højere, og hun marsvin til venstre. Kønsåbningen sidder højere op på maven hos hannerne end hunnerne. Dyrets underside er helt hvid, hvilket virker kamuflerende som andre dyr som kikker op mod det imens det svømmer gennem vandet (vandoverfladen er ligeledes meget lys når man ser den under vandet). Foto: Solvin Zankl, Fjord&Bælt. 62 Flora og fauna

lene findes inde i dyret, så fra ydersiden aner man kun en kønsåbning. Hannerne gemmer sin penis inde i bugen, og får den først ud, når det er tid til parring. Den kan nå en længde på næsten 50 cm i erigeret tilstand det største penis-til-kropslængde forhold vi kender fra alle de ca. 4000 pattedyr der findes. Marsvin og andre hvaler har ingen pels. I stedet bruger de deres spæklag til at holde sig varme i vandet. Om vinteren kan spæklaget vokse sig ca. 4 cm tykt på et marsvin. Det svarer til en vægtøgning på op til 20-40%. Hvaler har heller ikke bagluffer. I stedet er der en kraftig halefinne, som dyret bruger, når det skal flytte sig gennem vandet. OBSERVATIONER AF SVIN Hvis man tager sig tid til at observere svin, specielt dem som gerne opholder sig langs stranden, kan man lære en hel del om hvalernes evolution. Her er Turopolje-svin specielt interessante. De lever langs floder og i deltaområder i Baltikum. Antallet af denne svinerase er blevet kraftigt reduceret under krigen i Jugoslavien. Der findes også nogle Turopolje-svin, som bliver holdt i hegn. Når de får adgang til et vandhul, så mærker man snart at de elsker at bade og søge efter føde i vand. Turopolje-svinet er specielt tilpasset til at svømme og dykke på lavt vand, hvor de prøver at finde muslinger og anden føde. Næsborene vender opad for at undgå at dyret får vand ind i næsen, når det svømmer. Spæklaget er ekstra tykt for at holde dyret varmt i den tid det bruger i vand. Ved at observere Turopolje-svin kan man altså få et indblik i, hvordan det kan have set ud, da hvalernes forfædre begyndte at interessere sig i at finde føde ved og i vand. De lange lavvandede strandområderne i Tethys-havet har været et meget produktivt sted, fyldt med muslinger, børsteorme, krabber og andre dyr. De dyr, som med tiden blev bedre og bedre til at svømme og dykke, kunne specialisere sig i at jagte fisk og blæksprutter. Med tiden mistede hvalerne sine bagben, og forbenene blev lavede om til finner. Pelsen forsvandt, og hvalerne begyndte at holde varmen kun vha. det tykke spæklag under huden. EVOLUTIONEN ER WORK IN PROGRESS Om 10 millioner år kan Turopolje-svinet, måske begynde at udvikle de samme egenskaber, som vi finder hos nutidens hvalarter. Måske forsvinder benene og erstattes af en halefinne. Måske forsvinder pelsen, og kropsformen bliver endnu mere strømlinet. Måske sker der noget helt andet, noget som vi ikke kan forudsige ved at se på de eksisterende hvaler og svin. 1. Hvordan kan man se forskellen på et han- og et hun-marsvin? 2. Hvorfor opholder sig Turopolje-svin gerne i vand? 3. Hvordan kan det være at man kan finde fossile hvaler højt oppe i Himalayabjergene? Ved at observere Turopolje-svin og marsvin kan vi spænde over mange millioner års evolution. Selv om udviklingen af nye arter normalt tager meget lang tid, så kan vi her få et fascinerende indblik i slutresultatet, som tit involverer fantastiske tilpasninger hos de enkelte arter. Slutresultatet blev sat i gåseøjne for i virkeligheden er der jo slet ikke nogen slutning. Evolutionen bliver ved med at udfordre alle moderne arter af dyr og planter, som derfor bliver ved med at være i konstant forandring fra generation til generation. Forfatteren med Turopolje-svin. Foto: Stefanie Klingel, Arche Warder. kontinent. er lyftet højt op når Indien kolliderede med den asiatiske 3. Himalayabjergene er dannede af gammel havbund, som 2. For at finde mad (muslinger mv.) end hos hunner. 1. Kønsåbningen sidder højere op på maven hos hanner Flora og fauna 63