Hus til ambulant psykiatri



Relaterede dokumenter
De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Ventetid i psykiatrien Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Psykiatrisk afdeling. Organisation:

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Byggeprogram. Etablering af Lokalpsykiatrisk center, Vendersgade 49, Fredericia

Psykiatriplan Præsentation ved borgermøde i Thisted 9. april 2015

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. Børne- og ungdomspsykiatri. Dato: 29. maj 2009

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Studierejse til Norge for medlemmer af Regionsrådet.

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg.

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Høringsgrundlag. Fremtidens psykiatri. regionsyddanmark.dk Psykiatriplanen i Region Syddanmark. Invitation til

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge.

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Forretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Syddanmarks forslag til psykiatriplan

Temadag om Førtidspensionsreform

Boligplan for det specialiserede socialområde

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Høringssvar fra centeradministrationen, Psykiatricenter Øst, vedr. fremtidens psykiatri i Region Syddanmark

Benchmarking af psykiatrien

idéoplæg Psykiatrien i Region Syddanmark Etablering af Lokalpsykiatrisk Center i Tønder

Den kommende sundhedsplan i et psykiatrisk perspektiv

Psykiatriens satspuljeprojekter

Psykiatri- og socialområdet

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. speciale: Psykiatri. Dato: 29. maj Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen

AMBULANTE PATIENTER (VOKSEN)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

Status på behandlingsretten september 2011

Hospitals- og psykiatriplan 2020

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

Psykiatriens omstillingsramme Tvang, Fase 2

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3

Høringssvar

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Pakkeforløb i Region Hovedstadens Psykiatri. Samordningsudvalget for psykiatri i planområde midt, 28. maj 2013 ved Peter Thorsbøll

Thisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis og Psykiatriplan

Kl til på Nødebogård, Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg

Budgetaftalen Årsmødet november 2012 På Hotel Maribo Søpark

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Psykiatrien i Region Sjælland

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sagsnr , dok.nr

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed?

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning budgetforlig 2009 for Psykiatri og Social. Opfølgning budgetforlig 2009 for Psykiatri og Social. 1. Indledning

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

FREMTIDENS AMBULANTE PSYKIATRI

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Alternativt forslag til Psykiatriplan vedr. udvikling af specialiserede sengepladser i N8, Thisted

Undertegnede er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling P i Odense. Er ansvarlig for afdelingen for unge voksne i alderen fra 18 til 23 år.

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af Benyttelsesaftaler for Region Nordjylland/Region Midtjylland - Region Syddanmark/Region Midtjylland

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

Klinik for selvmordsforebyggelse

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Udrednings- og behandlingsret

Konference d. 8. maj 2019

Notat om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen for Region Midtjylland

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Satspuljebevilling til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

om 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2011 for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Orientering vedrørende opgaveoverdragelsen i forbindelse med kommunalreformen

Oplæg Den fremtidige psykiatri i Silkeborg. Et samarbejds- og udviklingsprojekt mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

Psykiatriplan

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan

Sundhedspolitik

Skabelon til opsamlende specialeansøgning Speciale: Psykiatri

Psykiatrien i Region Syddanmark Att.: Julia Egebæk Damhaven Vejle

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Oplæg Den fremtidige psykiatri i Silkeborg. Et samarbejds og udviklingsprojekt mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Høringssvar til Psykiatriplansforslaget 2007 fra psykologer i psykiatrien i Distrikt Syd.

Høringssvar til "Fremtidens psykiatri" i Region Syddanmark

Transkript:

Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Claus Poulsen/Berit Matzen Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Berit.Matzen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/6989 Telefon: 76631001 Dato: 3. juni 2008 Hus til ambulant psykiatri Lokalpsykiatri Odense 1. Indledning For at give patienterne i psykiatrien et så smidigt og effektivt patientforløb som muligt og samtidig tilvejebringe den fysiske kapacitet, der kan rumme de kommende års udvidelse af aktiviteten, foreslås det at samle hovedparten af alle ambulante psykiatriske funktioner i Odense i ét hus for ambulant psykiatri. Det er tanken at samle de ambulante funktioner på tværs af børne- og ungdomspsykiatri, almenpsykiatri og gerontopsykiatri under samme tag. Det ambulante hus vil således indeholde et lokalpsykiatrisk center for almenpsykiatrien i Odense Kommune og ét samlet sted for ambulante hovedfunktionsdækkende aktiviteter. Baggrunden, for planerne om ét hus til ambulant psykiatri, er i første omgang indførslen af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatriske patienter pr. 1. august 2008 og efterfølgende behandlingsretten i 2009, hvilket bevirker, at den ambulante behandlingskapacitet i børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense skal øges med mindst 25 % for at leve op til målet om udredning/behandling indenfor 2 måneder. For at kunne rumme denne aktivitetsudvidelse er der behov for at udbygge den fysiske kapacitet til ambulant børne- og ungdomspsykiatri. Generelt er udbygning af tilbuddene i den ambulante psykiatri en væsentlig forudsætning for, at psykiatrien i Region Syddanmark over de kommende år kan løfte den behandlings opgave, der følger af indførsel af udrednings- og behandlingsret for i første omgang børne- og ungdomspsykiatriske patienter og senere forventeligt alle psykiatriske patienter. Herudover vil også implementeringen af psykiatriplanen betyde øget ambulant aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien, idet en større andel af børne- og ungdomsårgangen tilbydes behandling. Udbygning af aktiviteten i almenpsykiatrien og gerontopsykiatrien kan tilskrives behandlingstilbud til en større målgruppe samt befolkningsudviklingen og udbygning af intensive opsøgende team. I forhold til den øjeblikkelige situation med indførsel af udredningsret i børne- og ungdomspsykiatrien er det i afdelingen i Odense muligt at skaffe de nødvendige personalemæssige ressourcer til at løfte opgaven, mens de fysiske rammer mangler. 2. Èt hus til ambulant psykiatri i Odense Psykiatriplanen for Region Syddanmark er baseret på, at den ambulante psykiatri er indgangsport til og omdrejningspunkt for al psykiatrisk behandling i regionen. Hertil kommer planens intention om, at borgerne skal opleve en lettere adgang til de psykiatriske tilbud, både som adgang lokalt men også

som adgang i form af udvidede åbningstider og behandlingstilbud. Der tænkes også på nem tilgængelighed rent transportmæssigt, herunder ved kollektiv transport, da mange borgere, der benytter de psykiatriske tilbud, kun har mulighed for at benytte offentlig transport. Med etableringen af ét hus til ambulant psykiatri i Odense sker der en samling af de ambulante funktioner på tværs af børne- og ungdomspsykiatrien, almenpsykiatrien og gerontopsykiatrien. Funktionerne er i dag spredt rundt i Odense. Enkelte ambulante funktioner bibeholdes i tilknytning til sengefunktionen på Odense Universitetshospital bl.a. den specialiserede demensklinik i samarbejde med somatikken, center for spiseforstyrrelser og dagafsnit for børn. Fordelen ved at placere alle ambulante funktioner under samme tag er, at patienterne i forbindelse med specielt udredningsfasen vil kunne ses af relevante specialister samme dag på tværs af børneog ungdomspsykiatrien, almen- og gerontopsykiatrien. Et eksempel på en patient som vil have fordel af en samlet placering kunne være: - en 17 årig med misbrug, som er henvist til børne- og ungdomspsykiatrien til udredning for angst, depression og stofpsykose. Under udredning fås mistanke om begyndende skozofreni. Vedkommende kan da samme dag ses af Tidlig Interventions Team til påbegyndelse af fælles udredning og aftale om videre forløb. - 75 årig gerontopatient i ambulant forløb, begyndende demens og uafbrudt depressionsperiode, der har varet 1½ år. Gerontoteam kan samme dag få patient set af den specialiserede klinik for affektive lidelser med henblik på rådgivning om den videre behandling. Dertil kommer fordele i relation til muligheden for at opbygge stærke faglige miljøer samt effektivitetsmæssige gevinster ved at personale, der arbejder med ambulant psykiatri er placeret samme sted, hvilket alt andet lige vil medføre en bedre ressourceudnyttelse på tværs af de enkelte ambulante funktioner f.eks. i form af fælles reception, PsykInfo og servicefunktioner med videre samt personale. Ved at placere de ambulante funktioner centralt i Odense vil det være realistisk at rekruttere personale til funktionerne fra store dele af sjælland, herunder også København. Dette kan vise sig at være vigtigt fremadrettet, idet psykologer kun uddannes i København og Århus og over halvdelen af landets børne- og ungdomspsykiatere og psykiatere bor på sjælland. 3. Den ambulante fysiske kapacitet i Odense 3.1. Status Børne- og ungdomspsykiatri: Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense blev bygget i 1987 med en indretning tilpasset aldersgruppen 0-14 år og en beskeden ambulant aktivitet med ca. 600 ambulante besøg pr. år. I perioden frem til 2002 er der ved tilbygning blevet udvidet med bl.a. en stationær funktion. Den ambulante aktivitet er i perioden frem til i dag steget markant med 6.400 ambulante besøg i 2007. De ambulante funktioner i det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus omfatter i dag: Dagafsnit for 7-12 årige Småbørnsafsnit Skoleafdeling Ambulatorium Forsknings- og undervisningsfunktion Center for spiseforstyrrelser Side 2 af 9

Almen- og gerontopsykiatri: De ambulante funktioner i almen- og gerontopsykiatrien ligger fysisk meget spredt i Odense. Der er ambulante funktioner i forbindelse med den stationære afdeling på Odense Universitetshospital og på 3 forskellige lokaliteter rundt om i byen. De ambulante funktioner omfatter: Distriktspsykiatri Akutteam Tidlig interventionsteam Tilbud til selvmordstruede Psykoterapi Sexologi Tilbud til personlighedsforstyrrede Voksne med spiseforstyrrelser Oligofreniteam Akut demensteam Gerontoteam PsykInfo Opsøgende psykoseteam skal etableres. 3.2. Behov for fysisk kapacitet For at kunne leve op til udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien pr. 1. august 2008, er det nødvendigt, at afdelingen får yderligere fysisk kapacitet til at rumme den stigning i aktiviteten, som er forbundet hermed. På kort sigt er dette håndteret ved, at man har indgået et midlertidigt lejemål i Odense, svarende til 500 kvm. Lokalernes tilstand gør, at man allerede inden udgangen af 2008 skal finde nogle mere permanente lokaler. Fra 2009, når behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien træder i kraft vil der være behov for yderligere lokaler til de ambulante funktioner, anslået til endnu 500 kvm. Med gennemførelsen af psykiatriplanen kombineret med en forventning om, at der også i resten af psykiatrien indføres en udrednings- og behandlingsret i 2010, vil der også inden for almen og gerontopsykiatrien være behov for en udbygning af den fysiske kapacitet til den stigende ambulante aktivitet. Dertil kommer en forventet udvidelse af psykiatriens målgruppe til også i højere grad at varetage behandling af personer med ikke-psykotiske lidelser. Dette vil ligeledes afføde behov for udvidelse af den ambulante aktivitet og dermed kapacitet, herunder også med specialiseret klinik for affektive lidelser. 4. Fysisk placering af ét hus til ambulant psykiatri 4.1. Lejemål Det har vist sig muligt at leje en bygning på 5.000 kvm. kun 100 meter fra Odense Banegård, i første omgang er 2.500 kvm. ledig og i løbet af 3 år bliver resten ledigt. Til lejemålet hører 60 egne p-pladser, ligesom stedet vil være tilgængeligt med alle former for offentlig transport, da al kollektiv trafik på Fyn kommer til/udgår fra Odense banegård. Placeringen vil udover at være ideel for patienter fra lokalområdet også være optimal for patienter fra andre dele af regionen/landet, som skal ses i landsdelsfunktioner eller andre specialfunktioner. Side 3 af 9

Det foreslås, at etableringen af det ambulante hus i Odense sker i flere etaper. Fase 1 1.1. 2009 Børne- og ungdomspsykiatrien flytter ind i 1.000 kvm. Fase 2 1.7. 2009 Dele af almenpsykiatri bl.a. tidlig interventionsteam flytter ind i 1.500 kvm. Fase 3 1.1. 2011 Øvrige ambulante funktioner og nye funktioner flytter ind i 2.500 kvm. Indflytningen i etaper sker ud fra en hensyntagen til hurtig indflytning af børne- og ungdomspsykiatrien for derved at skabe den fornødne kapacitet til at leve op til udredningsretten. Indflytning af de øvrige ambulante funktioner sker i takt med, at de nuværende lejemål ophører, og der er ledigt i de nye lokaler. 4.2. Bæredygtighed Der er udarbejdet en bæredygtighedsvurdering for projektet, som holder den nye samlede placering op imod at bibeholde de mange placeringer rundt om i byen. Konklusionen er, at der hovedsagligt er fordele forbundet ved en samlet placering, hvad angår miljøpåvirkningen, se endvidere bilag. 5. Økonomi Forhandlingerne med udlejer om kontrakten er pt. ikke afsluttet. Men ud fra en vurdering af, hvad der maksimalt betales i Odense for centralt beliggende, nyindrettede kontorlokaler anslås lejen at udgøre ca. 1.100 kr. pr kvm. (incl. fællesudgifter). Den samlede husleje for hele arealet fra 2011 anslås således til ca. 5,4 mio. kroner årligt. Dertil kommer etableringsudgifter på ca. 2,5-3 mio. kr. Frem mod 2011 vil der ske en gradvis udfasning af de nuværende lejemål, fordeling af udgifterne til lejemålene over årene fremgår af nedenstående i 1000 kr. 2008 2009 2010 2011 Bjergegade 798 399 0 0 Skulkenborg 760 760 760 0 Midlertidig 500 m2 B&U 375 0 0 0 Det ambulante hus 0 1.091 1.091 1.091 Indrettede 1000 m2 B&U Det ambulante hus 0 812 1.625 1.625 Indrettede 1500 m2 til Bjergegade-funktion+ udv. Det ambulante hus 0 0 0 1.091 Indrettede 1000 m2 til Skulkenborg Det ambulante hus 0 0 0 1.625 Indrette 1500 m2 til garanti voksen I alt 1.933 3.062 3.476 5.432 Side 4 af 9

Finansiering af det nye lejemål kan ske via eksisterende ressourcer afsat til husleje kombineret med andre finansieringskilder. Et forslag til finansiering fremgår af nedenstående. i 1000 kr. 2008 2009 2010 2011 Udgifter til leje 1.933 3.062 3.476 5.432 Finansiering: Nuværende udgifter 1.558 1.558 1.558 1.558 Meraktivitetspulje B&U 375 1.091 1.091 1.091 Psykiatriens ramme 0 413 827 2.783 Finansiering i alt 1.933 3.062 3.476 5.432 Etableringsudgifterne foreslås finansieret af psykiatriens ramme. I forbindelse med indgåelse af lejemålet forventes det, at Region Syddanmark vil skulle deponere ca. 21 mio. kr. Side 5 af 9

Bilag Bæredygtighedsvurdering af Ét hus til ambulant psykiatri i Odense Baggrund For at give patienterne i psykiatrien et så smidigt og effektivt patientforløb som muligt og samtidig tilvejebringe den fornødne fysiske kapacitet, der kan rumme de kommende års udvidelser af aktiviteten foreslås det at samle hovedparten af alle ambulante psykiatriske funktioner i Odense i ét hus for ambulant psykiatri. Det er en mulighed, da psykiatrien har et større lejemål på hånden beliggende i umiddelbar nærhed til Odense Banegård i centrum af byen. Dette hus for ambulant psykiatri vil således indeholde et lokalpsykiatrisk center for almenpsykiatrien i Odense Kommune (i dag er den ambulante aktivitet spredt ud på flere matrikler i Odense) og ét samlet sted for de ambulante hovedfunktionsdækkende aktiviteter. Fordelen ved at placere alle ambulante funktioner under samme tag er, at patienterne specielt i udredningsfasen vil kunne ses af relevante specialister samme dag på tværs af børne- og ungdomspsykiatrien, almen- og gerontopsykiatrien. Dertil kommer fordele i relation til at opbygge stærke faglige miljøer samt effektivitetsmæssige gevinster ved at personale, der arbejder med ambulant psykiatri er placeret samme sted. Brugere af huset. 1. Patienter og pårørende fra Odense Kommune (og fra Kerteminde Kommune) Personer i kontakt med psykiatrien 2003-05 Odense kommune (Sundhedsprofil 2006) Absolut Patientgruppe Odense Odense Ratetal* Region Syddanmark 1) 5-17 årige psykisk udviklingsforstyrrede/retardering 95 3,5 4,3 2) 5-17 årige med psykiske problemer 445 16,4 18,2 3) 18+ årige med skizofreni 898 6,1 5,6 4) 18+ årige maniodepressive 206 1,4 1,7 5) 18+ årige spiseforstyrrelser 144 1,0 0,5 6) 18-64 årige erhvervsaktive med depression 566 4,7 8,4 7) 65+ årige depression/demens/delir 661 24,8 47,6 8) 18+ årige personlighedsforstyrrede 427 2,9 2,5 9) 18+ årige alkohol-/stofmisbrug 779 5,3 3,5 10) 18+ årige angst, stress, nervøse 1.389 9,5 7,0 11) 18+ årige mental retardering 28 0,2 0,8 12) 18+ årige øvrige tilstande 606 4,1 4,5 I alt 6.244 35,9 38,8 * antal pers./1000 indbyggere i anførte aldersgruppe. Godt 6.000 borgere fra Odense Kommune har i løbet af årene 2003-05 været i kontakt med behandlings-psykiatrien. Kontakthyppigheden var 7-8% lavere end gennemsnittet for regionen. Forskellen er vekslende for de viste patientgrupper. Det ambulante forbrug har i samme periode svaret til 50-55 behandlere, hvilket er en del lavere end gennemsnittet for regionen. Side 6 af 9

Efterhånden som den ambulante psykiatri udbygges i henhold til Psykiatriplanen og der samtidig på landsplan indføres behandlingsgaranti for al psykiatrisk sygdom, forventes det at ca. 18.000 borgere, eller godt 10 % af alle borgere, der over en 3 årig periode kommer i kontakt med psykiatrien og at der er behov for 125 behandlere (læger, psykologer, sygeplejersker og andre) i den ambulante psykiatri. Specielt vil der blive kontakr med flere borgere, dels i børne- og ungegruppen, men også især i grupperne af 18-64 årige potentielt erhvervsaktive med depression, 18+ årige med personlighedsforstyrrelser, 18+ årige med angst og 65+ årige med depression og demens. Hvor der for de skizofrene også er tale om kontakt i deres hjem, er det for de øvrige grupper hovedsageligt tale om at de selv skal fremmøde til udredning/behandling. Mange med psykisk sygdom har kun offentlig transport og/eller cykel(knallert som transportmulighed. Som regel skyldes det økonomiske forhold; men også at mange aldrig har fået kørekort eller har mistet dette. Blandt de ca. 6000 borgere der over en 3 årig periode i dag har kontakt med psykiatrien skønnes det at mindst 1500 også har misbrugsproblemer i større eller mindre grad. 2. Patienter og borgere fra den øvrige region og det øvrige land. Som enten ved hjælp af Frit Valg vælger udredning/behandling i Odense eller som følge af at Odense også er lands- og landsdelsfunktion. 3. Personale Det skønnes fuldt udbygget at der er behov for et personale på ca. 200 til de ambulante funktioner i Odense. Enkelte af de ambulante funktioner hviler på et tæt samarbejde med somatiske afdelinger på OUH, først og fremmest Center for Spiseforstyrrelse samt Den specialiserede Demensklinik, og disse skal forblive på OUH og muligvis andre funktioner, således at det er ca. 150 i de ambulante funktioner som skal arbejde udenfor OUH. En del af funktionerne (akutteam, opsøgende psykoseteam) vil også være udadgående i Odense området og en del af funktionerne (Tidlig Intervention, Gerontoteams og Akut Demensteam, Selvmordsforebyggelsesteam) vil være udadgående til det meste af Fyn. Det skønnes at 25 af personalet også vil have udadgående funktioner i Odense-området og at 25 af personalet vil have udadgående funktioner til det meste af Fyn. 4. Samarbejdspartnere Der er et intens samarbejde med først og fremmest kommuner, her helt overvejende Odense kommune, praktiserende læger, skoler m.fl. For Odense Kommunes vedkommende vil en hel del af de forvaltningsmæssige funktioner blive samlet i den gamle amtsgård; mens social tilbud som boinstitutioner, væresteder etc. Ligger spredt rundt i Odense. 5. Borgere i al almindelighed I henhold til Psykiatriplanen skal der være en lokal afdeling af PsykInfo, hvor borgere kan søge information om psykisk sygdom. Planlagte bæredygtighedsinitiativer i forbindelse med lejemålet. 1. Energioptimering. Før lejemålet overtages skal det af udlejer ombygges og renoveres. Ved hjælp af rådgivere satses på i forbindelse med ombygningen at nedbringe forbrug af el og varme mest mulig. Vandforbruget vil være relativ beskeden. Målet er at de 5000 kvm bruger højst samme energi som de nuværende 2500 kvm gør. Side 7 af 9

2. Miljøoptimering. I forbindelse med ombygningen vil overflader, så vidt muligt, blive gjort rengøringsvenlige, dvs at rengøring kan ske uden skrappe rengøringsmidler. Fx vil alle gulve blive linoleumsgulve. 3. Transportoptimering. a. Opsætning af skærm der viser afgangstider tog og busser, herunder evt. forsinkelser m.m. b. Information i indkaldelsesbreve om mulighederne med kollektiv transport, herunder forslag til rejseplan der passer med indkaldelsestidspunktet, og til de der bor i Odense om at benytte cykel. c. Der er i P-kælder ca. 60 P-pladser tilhørende lejemålet, optimering så disse pladser forbeholdes patienter med et behov og udadgående personale. d. Overvejelse om i stedet for at udadgående personale for kilometregodtgørelse for kørsel i egen bil, da at stille et antal miljøvenlige biler til rådighed til dette brug, og undersøge mulighederne for at de biler der skal bruges til udadgående i Odense bliver el-biler. e. Der er indrettet beskyttet cykelparkering i lejemålets P-kælder. Det planlægges at anskaffe cykler som personalet kan benytte til transport til møder rundt i Odense, samt foretage en spørgeskemaundersøgelse for at afdække hvilke tiltag, der bedst fremmer at personalet tager cykel til arbejde. Odense Kommune er indrettet som cykelby og Odense Kommune er i forvejen en by hvor cykling bruges meget. 4. One-stop tankegang. Fordelen ved at placere alle ambulante funktioner under samme tag kan blive, at patienterne i forbindelse med specielt udredningsfasen vil kunne ses af relevante specialister samme dag (enten i et planlagt pakkeforløb, eller spontant under udredningen, som det sker på mange af de store universitetsklinikker i udlandet, som har indrettet one-stop klinikker, hvor der i tidsoptimeringen ligger mulighed for dette.: Et eksempel på en patient som vil have fordel af en samlet placering kunne være: - en 17 årig med misbrug, som er henvist til børne- og ungdomspsykiatrien til udredning for angst, depression og stofpsykose. Under udredning fås mistanke om begyndende skizofreni. Vedkommende kan da samme dag ses af Tidlig Interventions Team til påbegyndelse af fælles udredning og aftale om videre forløb. -: 75 årig gerontopatient i ambulant forløb, begyndende demens og uafbrudt depressionsepisode der har varet 1½ år. Gerontoteam kan samme dag få patient set af den specialiserede klinik for affektive lidelser med henblik på gode råd til den videre behandling. Dertil kommer fordele i relation til muligheden for at opbygge stærke faglige miljøer samt effektivitetsmæssige gevinster ved at alle, der arbejder med ambulant psykiatri er placeret samme sted, hvilket alt andet lige vil medføre en bedre ressourceudnyttelse på tværs af de enkelte ambulante funktioner f.eks. i form af fælles reception, lokal Psyk Info og servicefunktioner m.m., gensidig hjælp til afvikling af pukler, udnyttelse af nyeste teknologi indenfor booking og diktering, bedre mulighed for subakutte tider til hindring af unødvendige indlæggelser etc. 5. Skøn over transportkilometre og deres miljømæssigt og tidsmæssige belastning. Der vil senere blive foretaget et skøn over patienter og personales transportkilometre og deres miljøbelastning, herunder ved stikprøvevise spørgeskemaer. 6. Undersøge mulighed for videokonference, dels internt i huset; men også med fx Odense Kommune, så unødige transport og møder undgås. Det nye regionsnet er forberedt til det. Side 8 af 9

Positive og negative effekter i forhold til ikke at gøre noget. Ved ikke at gøre noget menes her at blive på nuværende adresser kombineret med at finde plads til dele af den ambulante børne- og ungdomspsykiatri i nyt lejemål, og ligeledes senere finde nyt lejemål til udvidelse af den øvrige ambulante psykiatri, dvs. at være mindst 4 steder spredt i Odense, hvor de 3 steder ikke er særlig centrale med henblik på transport/fremkommelighed. Positive effekter. Handicapvenligt Det nye lejemål er i modsætning til de steder den ambulante psykiatri i dag er absolut handicapvenligt: Der er adgang fra gadeplan, der er elevator fra P-kælder gennem hele huset, etaber er i samme plan etc. Nedbringe CO2 udslip og miljøbelastning De nævnte planlagte tiltag, kombineret med lejemålets centrale placering ved banegårdscentret, forventes at medføre at langt den største del af transporten sker med laveste miljø- og CO2 belastning (cykel, el-biler, tog, busser) for både lokale patienter, patienter fra det øvrige land og personalet. Effektivisere udredning og behandlingen Igennem dels one-stoptankegangen, dels større brug af videokonference m.m. Ud over selve effektiviseringen af selve det patientmålrettet, vil den direkte og her og nu kommunikation reducere spildtid til overlevering af informationer ved at skrive det i journaler, mødeindkaldelser m.m. Bedre patientfremmøde Mange psykiatriske patienter har barrierer for lang transporttid. Det skyldes fx angst for at gå ud, svær forvirret sindstilstand, personlighedsforstyrrelse m.m. En kort og frem for alt ligetil transportmåde er det (bortset fra ledsaget transport) bedste middel til at sikre fremmødet. Endvidere fremmer one-stoptankegangen nedbringelse af antal fremmøder og får patienten til at opleve der tages hånd om helheden i de psykiske problemer, ved fremmødet. Bedre rekrutteringsmuligheder Beliggenheden ved banegårdscentret udvider det geografiske rekrutteringsområde for såvel personale som landspatienter. Bedre uddannelsesmuligheder For de uddannelsessøgende læger, sygeplejersker når det hele er samlet ét sted, og når de også kan opleve one-stoptankegangen. Nemmere transport for de uddannelsessøgende, og mere af uddannelserne kan forløbe i det ambulante og ikke det stationære. Bedre patienttilfredshed Enklere transport, fremme af fremmøde og helhed når fremmøde sker, fremmer patienttilfredsheden. Bedre tilgængelighed til information om psykiatriske lidelser Hvis fx lokale PsykInfo placeres i huset. Fremme af motion Hos personalet; men muligvis også hos patienter, hvis der gøres en målrettet indsats. Negative effekter. Korte afstand fra toget risiko for mindre cykelmotion Kan føre til at dele af personalet og patienterne rent faktisk får mindre cykelmotionering. Længere afstand mellem funktioner i B&U psykiatrien I dag er alle funktioner indenfor B&U-psykiatrien samlet på DBUH, men bliver nu spredt. Er umulig at hindre med mindre man valgte i stedet at bygge ved DBUH eller generelt på OUH. Side 9 af 9