Opfølgende børneundersøgelser i Familieambulatoriet

Opfølgende børneundersøgelser i Familieambulatoriet Baggrund...2 Formål...3 Målgruppen...3 Retningslinjer for undersøgelseshyppighed...3 Børneundersøgelsens opbygning...4 Børn anbragt uden for hjemmet...5 Indledende samtale...6 Psykologisk udviklingsvurdering...6 Bayley Scales of Infant and Toddler Development III...7 WPPSI-III (Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence- Third Edition)...7 BRIEF (Behavior Rating Inventory of Executive Function)...7 Observationer i undersøgelsessituationen...8 Afsluttende samtale...9 Journalskrivning...9 Opfølgning på børneundersøgelsen...10 Børnemøde...10 Henvisning til yderligere undersøgelse og behandling...10 Tværfagligt samarbejde...11 Statusskrivelser...11 Tværfaglige møder...12 Børn anbragt uden for hjemmet...12 Aktindsigt...13 Udeblivelse fra børneundersøgelse...13 Afslutning af barnet fra Familieambulatoriet...13 Flytning...14 Referencer...14

Opfølgende børneundersøgelser i Familieambulatoriet Baggrund Børn, der er født af kvinder med et forbrug af alkohol og andre rusmidler under graviditeten rusmidler, følges til opfølgende børneundersøgelser i Familieambulatoriet fra de er 0 til 7 år. (Se for øvrigt afsnittet Afslutning af barnet fra Familieambulatoriet, s. 14 i denne vejledning). Rusmiddelrelaterede skader kan være usynlige i måneder og år. Det anbefales derfor, at børnene følges ved læge og psykolog frem til skolealderen. De opfølgende børneundersøgelser anbefales til alle rusmiddeleksponerede børn, uanset om børnene bor hos deres biologiske forældre, i en plejefamilie eller er anbragt på døgninstitution. Børn, født af mødre, der under graviditeten har haft forbrug af rusmidler, udgør en særlig risikogruppe. En række mulige risiko- og belastningsfaktorer vil kendetegne denne børnegruppe. Børn, som har en medfødt skade eller sårbarhed, er i højere grad i risiko for understimulation og omsorgssvigt end børn, som fra fødslen er fysisk sunde og normale. En del af de børn, der fødes med rusmiddelrelaterede skader vokser op i hjemlige miljøer, der er præget af ustabilitet og insufficiens. Sårbare børn er langt mere følsomme over for utrygge og ustabile forhold i de første leveår. Dette kan medvirke til at forstærke de medfødte skader hos børnene. Et godt opvækstmiljø i de første leveår kan i nogen grad kompensere for en medfødt skades videre konsekvenser, og et ikke-optimalt miljø kan forstærke de videre konsekvenser for barnets udvikling. Det er ud fra en samfundsøkonomisk betragtning meget dyrt at varetage behandlingen og omsorgen for handicappede børn foruden de menneskelige omkostninger, der altid følger med et handicappet barn. Børn født af mødre med alkohol- og stofproblemer har som udgangspunkt et normalt udviklingspotentiale og ville blive helt normale, sunde børn og velfungerende voksne, hvis ikke de blev udsat for skadelige faktorer fra den tidlige fosterudvikling. Jo tidligere der sker skade på et barns udvikling, des mere alvorlig bliver konsekvenserne for barnets videre udvikling og prognose. Vi ved, at risikoen for en ny generation med sociale problemer, rusmiddelafhængighed, arbejdsløshed, sygdom og tidlig død er stor, såfremt børnene og deres mødre ikke får hjælp på et meget tidligt tidspunkt i børnenes udvikling. (Kari Killén, May Olofsson, 2003) Sammenhængen mellem belastede sociale forhold og graviditetskomplikationer, komplicerede fødsler samt dårlig helbredstilstand hos børnene ved fødslen er veldokumenteret. Børn født af socialt belastede kvinder har således en hyppigere forekomst af for tidlig fødsel, dødfødsler, lav fødselsvægt og spædbarnsdød. Efterundersøgelser af børn af rusmiddelafhængige mødre i Danmark har vist en høj forekomst af sygdomme, udviklingsmæssige skader, belastede opvækstvilkår og 2

omsorgssvigt. Børns helbredstilstand og udvikling er stærkt afhængig af kvaliteten af de sociale forhold, hvilket især gælder børn med lav fødselsvægt (for tidligt fødte børn og væksthæmmede børn). Formål Det overordnede formål med børneundersøgelserne er i overensstemmelse med Familieambulatoriets arbejde som helhed at fremme barnets sunde udvikling og sikre dets opvækstbetingelser, der harmonerer med barnets særlige behov med udgangspunkt i barnets udviklingspotentiale og eventuelle medfødte vanskeligheder. Formålet er, så tidligt som muligt, at opdage eventuelle sygdomme, sårbarhed, fejludvikling og omsorgssvigt, så behandling og støtte kan sættes ind så tidligt, at alvorlige konsekvenser for barnets videre udvikling forebygges. Via børneundersøgelserne søges det således at sikre, at hjælpeforanstaltninger løbende er afpasset barnets helbredstilstand, udviklingsniveau og sociale situation. De opfølgende børneundersøgelser supplerer, men erstatter ikke, de forebyggende helbredsundersøgelser af barnet hos den praktiserende læge og sundhedsplejerske. De opfølgende børneundersøgelser er desuden et supplement til den kommunale indsats og vil foregå i tæt samarbejde med kommunerne. Ved børneundersøgelsen vil barnets fysiske og psykiske helbredstilstand, udviklingsmæssige status samt omsorgssituation blive vurderet. Denne vurdering kan efter aftale sendes til kommunen og bidrage til kommunens beslutningsgrundlag og indgå i vurderingen af behovet for hjælpeforanstaltninger til barnet og familien. Målgruppen Målgruppen er børn født af mødre med forbrug af rusmidler under graviditeten. De fleste af mødrene har været fulgt i Familieambulatoriet under graviditeten. Det er rusmiddelekspositionen i fosterlivet, der er bestemmende for, om barnet følges i Familieambulatoriet. Familieambulatoriet modtager tillige henvisninger på børn under skolealder, hvis mødre ikke har været fulgt i Familieambulatoriet under graviditeten. Det drejer sig om børn, som den henvisende instans som regel socialforvaltningen eller sundhedsplejerske formoder, kan have været rusmiddeleksponerede i fostertilværelsen, og som ønskes undersøgt med henblik på diagnostisk afklaring og tilrettelæggelse af en relevant behandlingsplan for barnet og familien. Retningslinjer for undersøgelseshyppighed 3

Som udgangspunkt vil alle børn, der har været eksponeret for rusmidler, blive indkaldt til opfølgende børneundersøgelser i Familieambulatoriet fra de er 0-7 år. Det enkelte barn vil blive tilknyttet den samme læge og psykolog i Familieambulatoriet. Barnet undersøges således ved alle børneundersøgelser i videst mulige omfang af det samme faglige personale, således at der sikres en høj grad af kontinuitet for barnet. Det er lægens ansvar, at indkalde barnet til den første børneundersøgelse. Indkaldelsen medgives til forældrene eller til barnets omsorgspersoner, når barnet udskrives fra hospitalet. Den første børneundersøgelser foretages kun af læge og vil finde sted ca. en måned efter at barnet er udskrevet fra hospitalet. Denne undersøgelse erstatter ikke 5- ugers-undersøgelsen hos egen læge. Undersøgelsens formål er at få et indtryk af både barnets, moderens og hele familiens trivsel, samt at sikre sig, at der er etableret kontakt med sundhedsplejerske, egen læge samt at eventuelle øvrige planlagte støtte- og hjælpeforanstaltninger er iværksat. Efterfølgende er det lægens ansvar at give besked til psykolog om, at barnet skal indkaldes til ny opfølgende undersøgelse ved læge og psykolog i 3- måneders alderen. Det er psykologens ansvar at indkalde barnet til samtlige efterfølgende børneundersøgelser. Barnet indkaldes til børneundersøgelse hos læge og psykolog ved 3-måneders, 6- måneders, 9-måneders- og 12-måneders-alderen. Herefter indkaldes barnet hvert halve år frem til 3 års alderen og derefter én gang årligt indtil den afsluttende undersøgelse ved 6- eller 7-års-alderen. De nævnte retningslinjer anvendes efter et individuelt, fagligt skøn af det enkelte barn. Børn med trivsels- og udviklingsproblemer samt børn, som bærer tydeligt præg af rusmiddeleksposition i fostertilværelsen, ses hyppigere. Dette gælder også børn, som lever i en ustabil, hjemlig situation og uden tilstrækkelige hjælpeforanstaltninger. Opfølgningen af børn, der udvikler sig godt, og som lever i et stabilt opvækstmiljø, foretages med længere intervaller. Barnet indkaldes skriftligt ved henvendelse til forældre eller, hvis der er tale om børn, der er anbragt uden for hjemmet, da til plejeforældre eller den døgninstitution, hvor barnet opholder sig. Såfremt barnet er anbragt, vil der samtidigt med indkaldelsen af barnet, blive sendt en skriftlig orientering til forældrene om, at barnet vil blive indkaldt til børneundersøgelse. Forældrene orienteres om, at de kan henvende sig i Familieambulatoriet med henblik på at få en tid til samtale omkring børneundersøgelsens resultat. Børneundersøgelsens opbygning Den opfølgende børneundersøgelse omfatter en indledende samtale med barnets primære omsorgsperson, en psykologisk undersøgelse, en lægelig undersøgelse samt en afsluttende samtale med konklusion og anbefalinger. 4

Som regel gennemføres hele undersøgelsen på den samme dag. I nogle tilfælde er det dog hensigtsmæssigt, at dele undersøgelsen op og gennemføre den over flere gange. Dette kan være nødvendigt med lidt større børn, som er urolige og ukoncentrerede og som kan have vanskeligheder med hensyn til at samarbejde, særligt om de mange opgaver i den psykologiske testning. Diskretion i forhold til barnet nødvendiggør ofte en opdeling af undersøgelsesforløbet. Ved undersøgelsen skal barnets omsorgsperson beskrive barnets helbred, udvikling, reaktioner, adfærd og vanskeligheder, som det opleves i det daglige. Der skal være mulighed for at omtale barnets eventuelle vanskeligheder, uden at barnet lytter med. Hvis undersøgelsesforløbet af praktiske grunde ikke kan tilrettelægges på en sådan måde, at både behovet for oplysninger om barnet i de hjemlige omgivelser, omsorgspersonernes behov for drøftelse og rådgivning og respekten for barnets integritet kan tilgodeses, indkaldes omsorgspersonerne til en senere (eventuel forudgående), uddybende samtale uden barnet. Børn anbragt uden for hjemmet For at skabe de bedst mulige betingelser for barnet bør det følges til børneundersøgelsen af sin primære omsorgsperson. For børn anbragt i familiepleje betyder det, at de møder med deres plejemor og/eller plejefar. Børn på døgninstitution møder med deres primærpædagog. Der lægges vægt på, at barnets biologiske forældre orienteres grundigt om undersøgelsens resultat (se nedenfor). De fleste biologiske forældre forstår og accepterer anbefalingen om, at de ikke er til stede under selve undersøgelsen af barnet. I enkelte tilfælde fastholder forældrene deres ønske om at deltage i undersøgelsen. Såfremt det vurderes, at dette vil umuliggøre en forsvarlig gennemførelse af undersøgelsen og/eller vil virke belastende på barnet, kontaktes socialforvaltningen, som træffer den endelige afgørelse om rammerne for undersøgelsens gennemførelse. Børn anbragt på familieinstitution sammen med sine forældre møder til børneundersøgelsen sammen med forældrene, eventuelt ledsaget af familiens kontaktperson fra institutionen. I denne situation er forældrene barnets primære omsorgspersoner, og det er derfor primært dem der spørges ud om barnets dagligdag, eventuelt suppleret af kontaktpersonen. Det er ligeledes forældrene, der er til stede, når barnet undersøges. I de tilfælde, hvor barn og forældre er parallelanbragt i en plejefamilie, møder barnet med både de biologiske forældre og plejeforældrene. Barnet har i denne situation ofte 3-4 mere eller mindre ligeværdige omsorgspersoner, og der er risiko for rollekonflikter de to forældresæt imellem. Det er derfor særligt vigtigt, at være opmærksom på at få opbygget en god og konstruktiv atmosfære, så barnet har det godt og trygt i situationen. Lægen og psykologen har det faglige ansvar for, at forløbet ikke unødigt belaster barnet og skal, hvis det skønnes nødvendigt, være klar til at justere de konkrete rammer for undersøgelsens gennemførelse. 5

Indledende samtale I den indledende samtale med barnets omsorgsperson berøres følgende (link til Børnejournal ): Barnets daglige rammer: Pasningsforhold, deltagelse i aktiviteter, eventuelle ændringer i familien, der har betydning for barnet såsom flytning, nye søskende, sygdom, skilsmisse, partnerskift m.m. Barnets dagligdag: Søvnmønster, spisemønster samt eventuelle sygdomsepisoder. Omsorgspersonens beskrivelse af barnet: Motorik, sprog, kontakt, tilknytning, temperament, leg, evnen til at beskæftige sig selv, samvær med andre børn, adfærdsmønster og adfærd over for fremmede. (Endvidere bede omsorgspersonen beskrive barnets personlighed). Sårbarhedssymptomer: Der vies en særlig opmærksomhed på at spørge ind til eventuelle sarthedssymptomer, der kan være tilstede som en følge af barnets rusmiddeleksposition (stimulifølsomhed, opmærksomhedsevne, koncentrationsevne og aktivitetsniveau). Samvær: Med den forælder, der ikke bor i hjemmet eller ved plejeanbragte børn samvær med biologiske forældre, hyppighed, form og barnets reaktioner. Professionel støtte til familien og barnet. Aflastning og støtte i det uformelle netværk. Under den indledende samtale etablerer Familieambulatoriets læge og psykolog gradvist kontakt med barnet, og der skabes dermed forudsætninger for barnets deltagelse i den efterfølgende psykologiske testning og lægeundersøgelse. Barnet inddrages i samtalen i det omfang barnets alder og tilstand gør det hensigtsmæssigt. Diskretion i forhold til barnet nødvendiggør ofte en opdeling af samtalen. Ved de lidt ældre børn kan dette ofte imødekommes ved, at lægen taler alene med barnets omsorgsperson i et andet lokale, mens barnet gennemgår den psykologiske testning. Ved de yngre børn eller hvis barnet har behov for at have sin omsorgsperson hos sig under hele undersøgelsen, er det nødvendigt at indkalde omsorgspersonen til en senere, uddybende samtale uden barnet. Denne kan eventuelt foregå telefonisk. Det er barnet, der er hovedpersonen i undersøgelsen. Det tilstræbes derfor, at rammerne muliggør, at barnet føler sig mest mulig tryg og dermed kan bruge sine psykiske kræfter til at imødekomme kravene i undersøgelsessituationen. Psykologisk udviklingsvurdering Til vurdering af barnets udvikling anvendes Bayley Scales of Infant and Toddler Development III, WPPSI-III samt BRIEF-F / BRIEF. 6

Bayley Scales of Infant and Toddler Development III Bayley Scales of Infant and Toddler Development III er en amerikansk test til vurdering af spæd- og småbørns udvikling. Den kan anvendes i aldersgruppen 16 dage til 42 måneder. Testen er inddelt i 5 skalaer: kognitiv udvikling, sproglig udvikling (opdelt i to dele: receptiv og ekspressiv kommunikation), motorisk udvikling (opdelt i fin- og grovmotorik), socioemotionel udvikling og en skala til vurdering af barnets adaptive adfærd. De to sidstnævnte skalaer består af et spørgeskema til barnets omsorgsperson. I Familieambulatoriet anvendes primært skalaerne til vurdering af barnets kognitive udvikling, sproglige udvikling samt socio-emotionelle udvikling. Er der bekymring omkring barnets motoriske udvikling og ses barnet ikke i andet regi eksempelvis af fysioterapeut kan der suppleres med den motoriske skala. På baggrund af testen udregnes en indeksscore på de enkelte skalaer, der placerer barnets udviklingsniveau i forhold til normalgruppen. Desuden udregnes en percentil og den udviklingsalder barnets testresultater svarer til. Bayley-testningen bør optages på video, da dette sikrer den mest valide scoring særligt hvad angår de helt små børn. WPPSI-III (Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence- Third Edition) WPPSI-III er en kognitiv test til små- og førskolebørn. Den er delt i to for aldersgrupperne 2:6 3:11 samt 4:0-7:3. Familieambulatoriet anvender den norske udgave, der er standardiseret på norske børn i 2008. WPPSI-III indeholder ligesom de øvrige Wechsler-tests både en verbal- og en handledel, bestående af forskellige deltests. Testen opgøres i en verbal-iq, en handle-iq og en samlet IQ. For aldersgruppen 2:6-3:11 kan der desuden udregnes et basalt sprogindeks og for de 4:0-7:3- årige kan der udregnes et hastighedsindeks. Barnets testalder på de enkelte deltests angives. Ved den psykologiske testning sidder barnet ved et bord over for psykologen. For de små børn foregår en del af undersøgelsen på en briks eller et tæppe på gulvet. Mindre børn har deres omsorgsperson siddende ved siden af sig eller i umiddelbar nærhed. Det er vigtigt, at instruere omsorgspersonen i, at dennes rolle er at skabe mest mulig tryghed for barnet, og at de ikke må hjælpe barnet med opgaverne eller i øvrigt intervenere i testningen. Ved testning af de større børn forlader omsorgspersonen ofte lokalet og taler eventuelt med lægen imens. BRIEF (Behavior Rating Inventory of Executive Function) BRIEF er et spørgeskema, der anvendes til en vurdering af børns eksekutive funktioner. Det findes i to versioner; et til børn i alderen 2-5 år og et til børn i alderen 5-18 år. Skemaet udfyldes på baggrund af observationer af barnets adfærd i dagligdagen gennem de seneste 6 måneder, enten af barnets forælder/omsorgsperson eller af barnets pædagog eller lærer. 7

Da der altid vil være tale om en subjektiv besvarelse, er det vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvorvidt besvarelsen stemmer overens med det kliniske indtryk af barnet i undersøgelsessituationen. I Familieambulatoriet sendes BRIEF-spørgeskemaet ofte til barnets omsorgsperson sammen med indkaldelsen til børneundersøgelse således, at barnets omsorgsperson kan medbringe det i udfyldt stand til børneundersøgelsen. I nogle tilfælde udleveres spørgeskemaet til omsorgspersonen ved børneundersøgelsen sammen med en frankeret svarkuvert. Hvis barnet går i en dag-institution indhedntes BRIEF-besvarelse desuden af pædagoger, der dagligt har at gøre med barnet i institutionen. På baggrund af det udfyldte BRIEF-spørgeskema kan barnet scores inden for 8 kliniske skalaer, der er relateret til de eksekutive funktioner. Skalaerne omfatter: Impulshæmning, Fleksibilitet, Emotionel Kontrol, Initiering, Arbejdshukommelse, Planlægning/Organisering, Organisation af Materialer samt Monitorering. Ud fra disse skaler er der konstrueret to indekser: Adfærdsregulering og Metakognition samt et overordnet mål: Generel Eksekutiv Funktion. BRIEF anvendes af psykologen i Familieambulatoriet til at få et systematiseret indtryk af barnets eventuelle vanskeligheder med de eksekutive funktioner. Tolkningen af besvarelsen indgår i vejledningen af barnets omsorgspersoner, anbefalingen af støtteforanstaltninger samt som baggrund for henvisning yderligere udredning inden for børnepsykiatrien. Supervision I arbejdet med at forestå de børnepsykologiske undersøgelser modtager Familieambulatoriets psykologer kontinuerligt ekstern supervision ved børnesagkyndig psykolog. Observationer i undersøgelsessituationen Barnets adfærd og reaktioner i undersøgelsessituationen observeres særligt med hensyn til følgende: Vedrørende barnet: Adfærd i den indledende kontakt fremtræder barnet alderssvarende reserveret eller ukritisk kontaktsøgende? Øjen- og dialogkontakt er den langvarig, kortvarig, flagrende, har den dybde eller er den overfladisk? Udstråling fremtræder barnet vitalt, robust, sart, glad, tryg, tilfreds, alvorlig, trist? Interesse for og samarbejde omkring opgaveløsning? Opmærksomhed, koncentration, letafledelighed, trætbarhed? 8

Sansemæssig overfølsomhed over for lyd, lys, kropskontakt, berøring? Behov for støtte, opmuntring, struktur, afgrænsning og pauser under testningen? Selvstændighedsytringer, udtryk for egne behov og grænser? Frustrationstærskel Vedrørende kontakten mellem barn og omsorgsperson: Barnets tilknytningsadfærd barnets brug af omsorgspersonen som følelsesmæssig base Dialog- og samspilskontakt Omsorgspersonens opmærksomhed på barnets signaler og behov, støtte til barnet under testningen og omtalen af barnet Hvordan omsorgspersonen generelt fremtræder fysisk, psykisk og socialt Afsluttende samtale Undersøgelsesforløbet afsluttes med en samtale, hvor barnets omsorgsperson gives en tilbagemelding vedrørende undersøgelsesresultatet samt vejledning i, hvordan barnet bedst kan støttes i dagligdagen. De mulige problemstillinger, som omsorgspersonen oplever med barnet, drøftes ligeledes. Ofte vil psykologen have behov for tid til at gøre testen op og tolke resultatet, og kan derfor ikke umiddelbart efter undersøgelsen give barnets omsorgsperson et resultat. Ligeledes vil lægen og psykologen have behov for at drøfte undersøgelsen inden konklusion og anbefalinger kan formidles til barnets omsorgsperson. Det aftales derfor som regel, at barnets omsorgsperson får en telefonisk tilbagemelding på børneundersøgelsen eller kaldes ind til en efterfølgende samtale uden barnet. Journalskrivning Der laves et fyldestgørende notat i journalen, hvor både anamnese, testresultater, observationer, konklusion og anbefalinger samt plan (eksempelvis viderehenvisning) skal indgå. Psykolognotaterne laves på særskilte kontinuationsark. Læge og psykolog tilstræber at lave fælles konklusion på hele børneundersøgelsen. Kopi af journalnotatet sendes ofte til socialforvaltningen (se nedenfor) og skal derfor kunne læses som en selvstændig og samlet beskrivelse af barnet. 9

Gammeltoft og Landorph (2008,652) nævner følgende områder der bør være omfattet af den børnepsykologiske undersøgelse: Tidlig udvikling: graviditet, fødsel, postnatalt, de første milepæle, somatisk, familiesituation (anamnese). Daglig funktion: spisning, søvn, pleje/påklædning, kravsituationer (over 1 år), samvær, aktiviteter og anden adapativ adfærd (forældres og andres beskrivelser / observationer) Udviklingsniveau: perception, kognition, sprog, motorik, forarbejdning, færdigheder, opgaveløsning (testning og observationer) Regulation / selvorganisation: årvågenhed / nysgerrighed / opmærksomhed, koncentration / vedholdenhed / afledelighed, impulsivitet / frustrationstolerance, engagement / aktivitetsniveau / initiativ (testning, observationer) Emotionel funktion: humør / følelsesmæssig udtryk, sensitivitet / frustrationstolerance, labilitet / forvaltning af følelser, temperament, gåpåmod / glæde ved aktiviteter, egen beskæftigelse, ængstelighed / tilbagetrækning (observation under undersøgelsen, eventuelt forældrespørgeskema) Social funktion: kontakt / initiativ / respons / samspil, samarbejdsvilje / - evne / lydhørhed, kommunikation, fælles opmærksomhed, fælles glæde, gensidighed, tilknytning (observation under undersøgelsen, eventuelt forældrespørgeskema) Opfølgning på børneundersøgelsen Børnemøde Der afholdes ugentlige børnemøder i Familieambulatoriet med deltagelse af læger, psykologer og socialrådgiver. På dette møde drøftes de børnesager, hvor der er bekymring for barnets udvikling, trivsel og/eller omsorgsforhold. De involverede fagpersoner fremlægger barnets sag og de overvejelser, de har gjort sig samt eventuelle problemstillinger og dilemmaer. Herefter tages der i samarbejde stilling til Familieambulatoriets anbefalinger vedrørende den videre plan for barnet. Et fast punkt på børnemødet er desuden en gennemgang af de børn, der er født siden sidste møde, samt børn, der kan afsluttes i Familieambulatoriet. Henvisning til yderligere undersøgelse og behandling Hvis der ved børneundersøgelsen viser sig forhold hos barnet, der kræver yderligere undersøgelse eller behandling henviser Familieambulatoriets læge eller psykolog i samarbejde med barnets forældre/plejeforældre og/eller socialforvaltning til relevant behandlingsinstitution med henblik på videre udredning, vejledning og behandling. Børn, der i fostertilværelsen har været eksponeret for rusmidler kan have behov for en række specialundersøgelser og behandlingstiltag. Som eksempler kan nævnes henvisning 10

til børnefysioterapeut ofte grundet hypertonicitet, henvisning til øjenundersøgelser, hjertescanninger og MR-scanninger, henvisning til talepædagog, neuropsykologisk undersøgelse samt henvisning til børnepsykiatrisk regi. Tværfagligt samarbejde Familieambulatoriet har et tæt tværfagligt samarbejde med socialforvaltningen. Omfanget og arten af samarbejdet varierer afhængig af det enkelte barns vanskeligheder og omsorgsforhold. For enkelte børn er der ikke behov for tværfagligt samarbejde. Trods rusmiddeleksposition i fostertilværelsen udvikler barnet sig tilfredsstillende, og den hjemlige situation er stabil, hvilket i tilfælde af plejeanbragte børn også gælder kontakten til de biologiske forældre. En anden gruppe af børn kan have specifikke vanskeligheder, men i øvrigt udvikle sig tilfredsstillende og i stabile hjemlige forhold. Der kan undervejs opstå nogle afgrænsede problemstillinger, som kræver en tværfaglig koordinering, uden at det er nødvendigt at etablere et kontinuerligt tværfagligt samarbejde. Endelig er der de børn, hvor der er behov for et tæt professionelt netværk og et kontinuerligt tværfagligt samarbejde. Det drejer sig både om børn, der i udtalt grad er præget af rusmiddelekspositionen i fostertilværelsen, og derfor gennem hele deres opvækst har behov for en velstruktureret dagligdag, regelmæssige undersøgelser, eventuelt behandling, speciel træning og stimulation. Deres omsorgspersoner har ligeledes behov for løbende supervision og ofte aflastning. Desuden drejer det sig om børn, der vedvarende lever under ustabile og utrygge hjemlige forhold. Disse børn kan have en varieret grad af rusmiddelrelateret organisk skade. En del udvikler med tiden desuden følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige problematikker, da deres livsvilkår ofte er præget af mange flytninger, hyppige skift af omsorgspersoner, omsorgssvigt og overgreb og andre traumatiske oplevelser. I de tilfælde hvor en børneundersøgelse afstedkommer bekymring for barnets udvikling, trivsel og/eller omsorgsforhold kontakter Familieambulatoriet barnets sagsbehandler i socialforvaltningen. Denne kontakt kan foregå telefonisk eller elektronisk, i form af en statusskrivelse eller som en mødeindkaldelse (se nedenfor). Inden henvendelsen til socialforvaltningen finder sted, drøftes denne med barnets biologiske forældre. Hvis Familieambulatoriet ikke kan få kontakt til barnets forældre sendes en kopi af underretningen til socialforvaltningen til forældrene. I ganske særlige tilfælde hvor der er alvorlig bekymring for et barn og bekymring for, hvordan forældrene vil reagere på at socialforvaltningen inddrages, kan henvendelse finde sted uden at forældrene er orienterede. Statusskrivelser En statusskrivelse indledes med en kort opsummering af barnets baggrundsforhold, herunder rusmiddeleksposition i fostertilværelsen, graviditets- og fødselsforløb, barnets 11

tilstand ved fødslen, evt. abstinenser og behandling af disse, evt. andre sygdomme samt barnets udvikling frem til den aktuelle undersøgelse. Efterfølgende beskrives den seneste børneundersøgelse grundigt af læge og psykolog. Barnets fysiske trivsel, helbredsforhold, udviklingsniveau, kontakt- og tilknytningsadfærd, samspil med omsorgspersonen, sårbarhedssymptomer, særlige behov samt symptomer, der kan tyde på en organisk skade. Til slut redegøres for Familieambulatoriets anbefalinger og baggrunden herfor, i forhold til tilrettelæggelse af barnets dagligdag, eventuelt behov for supplerende undersøgelser og behandling eller iværksættelse af støtteforanstaltninger i hjem eller daginstitution samt eventuel støtte/supervision til barnets omsorgspersoner. I de børnesager, hvor Familieambulatoriet løbende har kontakt med socialforvaltningen, udarbejdes der ikke en statusskrivelse efter hver børneundersøgelse. I stedet sendes der en kopi af journalnotatet fra undersøgelsen til socialforvaltningen. Tværfaglige møder Som opfølgning på en børneundersøgelse i Familieambulatoriet kan der være behov for, at de professionelle omkring barnet samles for at drøfte og tilrettelægge, hvordan barnet bedst muligt støttes, om der skal iværksættes yderligere undersøgelser eller om der er behov for en justering af de igangværende hjælpeforanstaltninger. I sådanne tilfælde indkalder Familieambulatoriet til et tværfagligt møde. Socialforvaltningens børnefamilieteam vil altid blive indkaldt, og herudover kan det være relevant at indkalde sundhedsplejerske, praktiserende læge, daginstitution (pædagogisk personale), aflastningsfamilie og andre i barnets professionelle eller uformelle netværk. Møderne indledes oftest med en kort runde, hvor hver mødedeltager beskriver sit kendskab til barnet, herunder barnets ressourcer og eventuelle bekymringer. Familieambulatoriet redegør efterfølgende for barnets baggrundsforhold, den seneste børneundersøgelse samt årsagen til at mødet afholdes. Som konklusion på mødet drøftes og aftales den videre plan for barnet og familien samt rollefordelingen mellem de relevante parter. Familieambulatoriet tager referat fra de tværfaglige møder og sender det efterfølgende til deltagerne samt til barnets egen læge. Børn anbragt uden for hjemmet De biologiske forældre til børn, der er anbragt uden for hjemmet bliver altid orienteret om, at barnet er indkaldt til børneundersøgelse i Familieambulatoriet. Efterfølgende orienteres de om resultatet af børneundersøgelsen samt om Familieambulatoriets anbefalinger f.eks. vedrørende yderligere undersøgelse eller behandling af barnet i andet regi. 12

Afhængigt af forældrenes ønsker foregår denne orientering enten ved en personlig samtale, telefonisk, kopi af journalnotat eller orientering fra en anden behandler, der har kontakten til forældrene i det daglige. De biologiske forældre kan til enhver tid henvende sig til Familieambulatoriet og få en orientering om Familieambulatoriets vurdering af barnet. Aktindsigt Barnets biologiske forældre har ret til aktindsigt (jvf Sundhedsloven). Hvis de ønsker en kopi af journalen, tilbydes de en gennemgang af denne sammen med en læge fra Familieambulatoriet inden udlevering af kopien. Udeblivelse fra børneundersøgelse Familieambulatoriet tager kontakt til socialforvaltningen, hvis der har været udeblivelser fra børneundersøgelse tre gange. Den videre plan aftales med barnets sagsbehandler. Er der bekymring for et barn retter Familieambulatoriet henvendelse til socialforvaltningen før end ved tre udeblivelser. Afslutning af barnet fra Familieambulatoriet Kontakten med barnet afsluttes som regel ved 6-7 års alderen, når barnet skal begynde i skolesystemet. For at sikre, at den viden og erfaring Familieambulatoriet har opnået omkring barnet og familien gives videre til de relevante myndigheder, indkalder Familieambulatoriet til en afsluttende tværfaglig konference. I denne konference deltager relevante fagpersoner, der har eller får kontakt med barnet, herunder sagsbehandlere, pædagoger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Familieambulatoriet orienterer om barnets forløb og de aktuelle vanskeligheder, som kræver særlig støtte og hensyntagen i forbindelse med skoleplacering. De relevante konkrete skoletilbud præsenteres og diskuteres, og PPR arbejder herefter videre med skoleplacering i samarbejde med barnets forældre/plejeforældre og socialforvaltning. Det er vigtigt at være opmærksom på at indkalde til dette møde i god tid, dvs. min ½ år før påtænkt skolestart. Nogle børn afsluttes fra Familieambulatoriet før de når i skolealderen. Det drejer sig om børn, som ikke har udvist (rusmiddelrelaterede) trivsels- eller udviklingsproblemer i de første 3-4 leveår, og som lever i stabile hjemlige forhold. 13

Socialforvaltningen informeres skriftligt om, at barnet afsluttes og kan genhenvises ved behov. Epikrise, udfærdiget af den ansvarlige læge, sendes til egen læge. Flytning Familieambulatoriet tilbyder opfølgning af de rusmiddeleksponerede børn, også selv om barnet flytter med sin familie til en kommune uden for Familieambulatoriets optageområde. Hvorvidt barnet fortsat følges i Familieambulatoriet afhænger af de lokale tilbud om opfølgning samt familiens ønske om fortsat at komme til Familieambulatoriet. Såfremt et barn udskrives fra Familieambulatoriet grundet flytning tilstræbes det, at den viden Familieambulatoriet har om barnet og familien ikke går tabt. Familieambulatoriet tilstræber, at afholde en udskrivningskonference med deltagelse af relevante fagpersoner. Desuden er der som regel behov for en statusskrivelse til socialforvaltningen i den kommune barnet flytter til. Referencer Aronsen M, Hagberg B (1993). Hur har det gått för de alkoholskadade barnen? Upföljningsstudie av barn till alkoholoserade mödrar. Läkartidningen. Bayley, N. (2006) Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, San Antonio,: Harcourt Assessment, Inc. Christoffersen MN (2002). The longterm consequences of parental alcohol abuse. A cohort study of children in Denmark. Working paper. The Danish Institute of Social Research. Gammeltoft, M. & Landorph, S. (2008) Spædbarnstestenes relevans og anvendelighed. Spædbarnspsykologi. Psyke og Logos. Dansk Psykologisk Forlag. (647-667) Gioia, G.A et al (2000) BRIEF Behavior Rating Inventory of Executive Function, Dansk psykologisk Forlag. Killén, K, Olofsson, M. (2003) : "Sårbare børn" Olofsson M, Buckley W, Andersen GE, Friis-Hansen B. (1983) Efterundersøgelse af 89 børn født af stofmisbrugende mødre. Ugeskrift for Læger, vol. 145 (8): 567-570. Olofsson M (1998) Prænatalt omsorgssvigt. Ugeskrift for Læger, 160/19, 2906-2909 Olofsson M (1997) Consequences of drug misuse during pregnancy. Pregnancy and drug misuse. Proceedings Symposium organised by the Co-operation group to Combat Drug Abuse and illicit trafficking in Drugs (Pompidou Group). Strasbourg. Finnegan LP (1994). Perinatal morbidity and mortality in substance using families: Effects and interventions startegies. Bulletin on narcoticts, vol. XLVI, no. 1, 19-43. 14

Sundhedsstyrelsen (2005) Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel Wechsler, D. (2002) WPPSI-III : Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence. Third Edition (David Wechsler). Zauchau- Christiansen B (1972). The influence of prenatal and perinatal factors on development during the first year of life. Helsingør: Poul A. Andersen. 15