OPGAVEFORMULERING: TRANSFORMATION AF ET GARVERI - ET EGNSKULINARISK HUS I VARDE Rasmus Emborg Sadova Afgang efterår 2015 Studienr. 4002497 Vejleder: Lars Nicolai Bock Studio Transformation & Architectural Heritage Arkitektskolen Aarhus
INDHOLDSFORTEGNELSE 9. semester - indstillingsopgave til afgangsprojekt Opgavens relevans - HVORFOR Opgavens substans - HVAD Opgavens faglige mål - HVORDAN Curriculum Vitae - fagligt CV for kandidatforløb Afleveringsmateriale Tidsplan 3 4 6 8 9 10 11 2
9. SEMESTER - Indstillingsopgave til afgang, refleksion Min indstillingsopgave, som er udarbejdet på 9. semester, ligger til grund for mit afgangsprojekt, som bliver afrundingen på to års studier på Studio Transformation & Architectural Heritage ved Arkitektskolen Aarhus. Gennem studieforløbet har jeg opnået en arkitektfaglig viden og kompetancer i form af materialelære, kendskab til egnsbyggeskik, metoder og teorier vedrørende restaureringsfaget, praktik samt opgaver inden for restaurerings- og transformationsfaget. Forløbet har endvidere budt på spændende studierejser rundt om i verden, hvilket har givet mig kendskab til forskellige arkitektoniske kulturmiljøer og vigtigheden omkring at være stedsspecifik og det at kunne forholde sig til den givne kontekst. På mit 9. semester 2015 valgte jeg at følge det allerede tilrettelagte skema for foråret 2015. Dette valg foretaget på baggrund af et års praktikophold og ønsket om at udfordre min faglighed yderligere inden opstarten på det afsluttende semester. Sideløbende med semestrets forløb, valgte jeg at forberede mit afgangsforløb med en indstillingsopgave til det afsluttende semester det kommende efterår. Denne består i en bygningsarkæologisk rapport af et Garveri i Varde i det Sydvestlige Jylland samt dertilhørende opmålinger og registreringer. Hensigten med denne indstillingsopgave er, at afgangsprojektet tager sit udgangspunkt i denne bygningsarkæologiske rapport og skal betragtes som en dialog herimellem. Det er gennem denne undersøgelse, at afgangsprojektet tager sit udspring. Med denne tilgang opnås muligheden for at tilegne sig en dybdegående og relevant viden samt en elementær velargumenteret substans i det kommende projekt. Med denne kendsgerning, skal indstillingsopgaven fungerer som et hængsel og være medspiller til at udforme programmet for afgangsprojektet samt påvirke designprocessen og skitseringsfasen. Igennem dette forarbejde har jeg tilegnet mig stor viden om Varde og opland og særligt dets historiske perspektiv, som er grundlæggende for byen og dens placering og udvikling frem til i dag. 3
OPGAVENS RELEVANS - Hvorfor De danske garverier har haft stor håndværksmæssig betydning for de mange købstæder i Danmark. Købstæder med en vis status havde mindst fire til fem garverier og ofte med tilknytning til en limfabrik, som anvendte den bortskårne hud. Garveriet i Varde er sin velmagtsdage på listen over medlemmer af Foreningen for danske læderfabrikanter, og indskriver sig dermed som et vigtigt erhverv i Varde. Byens placering langs åen og Drivvejen havde stor betydning for samtlige kvægdrivere, der kom på disse kanter. De gjorde holdt i forbindelse med de mange årlige levekvægsmarkeder, der fandt sted på byens torv, inden rejsen mod syd over åen fortsatte. Vi skal finde det særpræg, som netop Varde har. Det kommende bevarings- og byfornyelsesarbejde skal tage udgangspunkt heri, samtidig med at vi vil videreudvikle Varde bymidtes særegenhed. Målet er at skabe endnu større glæde for byens borgere samt tiltrække turister og handlende, netop på grund af disse særlige bykvaliteter Når talen er på bevaring, er spørgsmålet altid, hvorvidt der skal bygges videre i den gamle stil, eller der skal indfortolkes ændringer, der i stedet viser den nye tid. Garveriet udgør et utrolig vigtigt element i det kulturhistoriske gadebillede, som det eneste afvigende bygningskompleks blandt resten af gadens boligbebyggelse. Det gamle garveri er beliggende i købstadens middelalderlige bymidte, og har dermed en særlig historisk værdi i den meget charmerende gade, som ellers er præget af fagopdelte længehuse bestående af huskroppe med halvanden etage. Varde er en by med en gammel historie. Grundet de mange brande den gamle bykerne har været udsat for, samt et relativ lavt historisk fokus på bevaring, har byen imidlertid ikke længere en række gamle bygninger på linje med andre købstæder. Samtidig har man gennem de sidste 30 år været yderst hårde ved bymidten, som er resulteret i fjernelsen af baghuse, gårdsrum og den daværende tætte bebyggelse. Disse arealer er i dag udlagt på baggrund af infrastrukturelle interesser i form af parkeringsarealer og tilkørselsmuligheder. Mit faglige interessefelt ligger i bygningskunsten, hvor forståelsen for det eksisterende har alt afgørende betydning for en fremtidig transformation. Samspillet mellem den eksisterende bygningsmasse, konteksten og nye funktioner er for mig essentielle parametre for et hamonisk indgreb. Ved yderligere at have kendskab til de forskellige bevaringsværdier opstår en guideline for en klar stillingtagen til objektet. En attraktiv bys udvikling forudsætter, at den bevarer sin bygningskulturelle arv - Poul Erik Bech Disse voldsomme indgreb i byens arkitektoniske og kulturhistoriske rammer, har medført, at man i Varde har udarbejdet en bevarings- og udviklingsplan for en fremtidig restaurering af bykernen. I denne plan står følgende skrevet: 4
Nord Tegning skala 1:500 Varde Øverst tv: Landskabet omkring nationalpark Vadehavet. Øverst th. Varde Å med Janderup Kirke i baggrunden, Nederst: Skråfoto Varde by - garveriets placering Yderst tv.: Udsnit af sydvest jylland med Vardes placering, 5
OPGAVENS SUBSTANS - Hvad Bygningskomplekset kan dateres tilbage til 1874 og ligger i Varde i det Sydvestlige Jylland. Bygningen er opført som garveri og består af et længehus i 2½ etage med trempelkonstruktion og et opskalket saddeltag. Placeringen i den gamle middealderlige gade med dens karakteristiske bygningskrop, forestår som et fremtrædende symbol på egnens tidligere historie som handels- og håndværkersamfund. Husets særpræg og kendetegn opleves især ved den nordlige gavl, som fremstår hvidpudset, mens resten af komplekset fremstår i de egnskarakteristiske blårøde teglsten. Sammen med den ubrudte tagflade belagt med bølgeeternit, fremstår bygningen med dens egenskaber, som blikfang i gademiljøet. Det indre miljø i bygningen er kraftigt ombygget gennem tiden i forbindelse med dets mange funktioner. Dermed står der kun få originale vægge, ruminddelinger og konstruktioner tilbage. Garveriet, som bygningskompleks er klassificeret som værende bevaringsværdig i kategorien 5. Som før omtalt tager mit afgangsprojekt afsæt i en allerede udført bygningsarkæologisk rapport udført på 9. semester. Rapporten indeholder en dybdegående undersøgelse af egnens historie og kultur, egnsbyggeskikken, en bygningsundersøgelse samt dukumentation og opmåling af garveriet. Dermed forefindes der allerede et yderst relevant og gennemarbejdet materiale, som er grundlæggende for den videre bearbejdning af garveriet. Opgavens faglige substans og problemstilling, er at tilpasse nye funktioner i en ny tid i et historisk bygningsværk. Samtidig skal der tages stilling til de arkitektoniske elementer, der skal tilføjes i tilknytning til det eksisterende. Programmet for bygningens fremtidige brug og eksistens er det, der afspejler, hvilke krav nye brugere og samtiden stiller til bygningen, dermed er det også en forudsætning for, at den historiske bygning kan overdrages til fremtiden på en respektabel måde. Dette bidrager til endnu en måde at danne ramme for et moderne liv, i en historisk kontekst, med den grad af autencitet bygningen måtte have. Ønsket med opgaven er, at bygningen skal stå med tydelige aflæselige historiske spor og relationer til konteksten, som på en måde giver en fornemmelse af noget ufærdigt. Her skal man inviteres til at fortsætte historien. Udfordringen bliver, at skabe en ny arkitektonisk dimension, uden at miste bygningens autencitet. Som udgangspunkt skal stedet konveteres til et egnskulinarisk hus, hvor lokale kvalitetsråvarer og egnsproducerede produkter kan forenes og som ydermere kulminerer i et spisested, hvor oplevelsen og smagen af det lokale skal gå hånd i hånd. Et projekt med benyttelsen af lokalt producerede råvarer er i området allerede midlertidig søsat, og til det siger projektkoordinater fra Sydvestjyske Udviklingsforum Knud Hjortlund Hansen: Opmærksomheden omkring lokalt producerede kvalitetsfødevarer, hvad enten det er vadehavslam, oste, marmelader, saft eller øl fra lokale bryghuse er stigende. Dertil har vi blandt restauranterne i området, en række fyrtårne med Henne Kirkeby Kro i spidsen, og de markedsfører sig nu på, at de bruger lokale produkter - og gæsterne efterspørger det 6
Øverst tv: Opmålingstegning udført af mig 2015 Nederst th: Opstalt østfacade, 2015, Th: Garveriet set fra syd, 1920. 7
OPGAVENS FAGLIGE MÅL - Hvordan Kulturarven er en betydelig del af det allerede byggede miljø, og medvirker til en fortælling om stedet, funktionen, miljøet eller en stemning. Ifølge min optik, er det fascinerede ved kulturarven som begreb, det grundlag, at det danner en særlig identitetsfølelse, som kan sidestilles med den den menneskelige erfaring. Der er en historie og en erindring, der vækkes i bygninger og kulturlandskaber, som er fabrikeret af tidens brug og behov. De faglige mål for opgaven bliver at forene et nyt rumligt program i en gammel kontekst ved at konvetere den historiske bygning med respekt for dens autencitet. Det sker gennem et arkitektonisk indgreb og en nyfortolkning af garveriet, hvor udfordringen ligger i at skabe møder mellem gammelt og nyt, inde og ude, som kan forsvare, forstærke og formidle det eksisterende. Samtidig skal det styrke mine kompetancer indenfor arbejdsfeltet omkring transformation og restaurering af den arkitektoniske kulturarv. Projektet skal give et konkret bud på, hvordan man kan forene et nyt program i et historisk kompleks. Der skal lægges stor vægt på tilpasningen til området, og projektets arkitektur skal afspejle forståelsen af og en stillingtagen til de eksisterende rammer. For at kunne arbejde målrettet og procesorienteret igennem mit projektarbejde, vil jeg opdele semestret i en række faser, som er med til at holde mit fokus og struktur på projektet. Faserne bliver opdelt i en programmeringsfase, en skitserings- og formgivningsfase, en redegørelsesfase samt en afsluttende formidlingsfase. Faserne fremgår desuden på tidsplanen, der illustrerer, hvor meget tid der er til rådighed for hver af faserne. Programmeringsfasen Formålet med programmeringsfasen er at udvælge og præcisere et eller flere temaer til brug for den videre proces. Her vil bygningsundersøgelsen blive inddraget i form af den relevante viden, der er opnået igennem udarbejdelsen af denne. Værdisætningen og bygningens tålegrænser og potentialer vil medvirke til en afgrænsning af den kommende transformation og restaurering. Overordnet vil mit hovedfokus ligge på bygningsniveau og bearbejdning af matriklen samt en evt. tilbygning, hvis dette viser sig at være relevant i forhold til programmets udvikling. Skitseringsfasen er den fase, som tager afsæt i programmets undersøgelser, og skal lede til udgangspunktet for formgivningsopgaven. Det sker gennem vekslen mellem analog og digital skitsering, som i sidste ende skal være model for de arkitektoniske overvejelser, som udmunder i et samlet projekt for garveriet. Redegørelsesfasen skal anskueliggøre procesforløbet, og belyse mødet mellem det eksisterende og det nye. Redegørelsen er med til at zoome ind på projektet fra de første overvejende ideer, til de mere detaljerede løsninger og består i de mange processer, der ligger bag det endelige præsentationsmateriale. Formidlingsfasen indebærer en udarbejdelse af det endelige præsentationsmateriale. Det sker i form af en række A0 plancher. Dertilhørende kommer den skriftlige redegørelse. Disse suppleres med analoge fysiske arbejds- og præsentationsmodeller. Afslutningsvis skal et digitalt præsentationsshow understøtte denne fase. 8
CURRICULUM - Fagligt CV for kandidatforløb Efterår - 7. semester Den danske Herregård Kurser: Studietur, Can Lis, Mallorca Case study, Rosenholm slot - studestalden Teorikursus, Grundkursus i den arkitektoniske kulturarv By- og bygningsarkæologi Opmålingskursus, Den Gamle By Semesteropgave: Gl. Estrup Herregård - Forpagterboligen -Bygningsarkæologisk rapport samt opmåling og registreringsarbejde. Vejleder: Lars Nicolai Bock Forår - 8. semester Praktik: CUBO Arkitekter, Aarhus Konkurrencer: Plejecenter Bøgildvej, Ikast-Brande Kommune - 1. præmie Tilbygning til Herningsholm Erhvervsskole - 2. præmie Skitseprojekt Syddansk Universitet, Odense Kontaktperson: Rune Riis Forår - 9. semester Edge / Waterfront - Denmark / Puerto Rico Kurser: By- og bygningsarkæologi Opmålingskursus, hjælpeunderviser Studietur, San Juan, Puerto Rico Dansk Arktekturhistorie Historisk byggeskik og materialelære 7 internationale Chartre / San Juan Charter Semesteropagev: Infill site, San Juan, Puerto Rico -Arkæologisk rapport samt opmåling og registreringsarbejde. Bygningsarkæologisk rapport af et Garveri i Varde samt op måling og registreringsarbejde. Indstillingsopgave til afgang Vejleder: Lise Knakkergaard Nielsen Efterår - 10. semester Afgang Transformation af et Garveri - et egnskulinarisk hus i Varde Vejleder: Lars Nicolai Bock Efterår - orlov Studentermedhjælper: CUBO Arkitekter, Aarhus Konkurrencer: Vision Vestergade, Ikast-Brande Kommune - 1. præmie Døgninstitution, Bank Mikkelsesvej, Gentofte Kommune, 2. præmie Sommerhuse ved fjorden i Hvide Sande, 3. præmie Kontaktperson: Rune Riis 9
AFLEVERINGSMATERIALE Følgende materiale forventes udarbejdet og participerer til den endelige præsentation af afgangsprojektet. Nedenfor er opstillet mine forventninger til afleveringen, som samtidig foreligger i en ophængsningsplan. Hermed et udkast til materialet, som dog kan ændres med tiden, når projektet begynder at tage sin endelige form. A0 plancher indeholdende: - situationsplan 1-200 (skala kan variere) - plantegninger 1-50 (skala kan variere) - opstalter 1-100 (skala kan variere) - bygningssnit 1-100 (skala kan variere) - projektbeskrivelse - diagrammer - 3D visualiseringer Derudover vil følgende foreligge: - program - redegørelse - bygningsarkæologisk rapport - udprintet opmålte tegninger 1-50 - arbejds- og præsentationsmodeller - digitalt præsentationsshow i forbindelse med præsentation af plancher Hvis det har interesse at få tilsendt den bygningsarkæologiske rapport samt tegningsmaterialet indeholdende plan, snit og opstalt tilsendt, kan det rekvireres i en digital udgave. Kontakt mig herfor; 4002497@stud.aarch.dk 10
TIDSPLAN - disponering af forløb September Oktober November December Januar UGE 36 UGE 37 UGE 38 UGE 39 UGE 40 UGE 41 UGE 42 UGE 43 UGE 44 UGE 45 UGE 46 UGE 47 UGE 48 UGE 49 UGE 50 UGE 51 UGE 52 UGE 53 UGE 1 UGE 2 UGE 3 UGE 4 Opgaveformulering deadline d. 10.09.2015 Programmeringsfase deadline d. 01.10.2015 - Analyse - Ophængningsplan - Programskrivning Skitseringsfase Redegørelsefase deadline d. 08.01.2016 Layout Formidlingsfase - plancher deadline d. 15.01.2016 - Kritik og bedømmelse kritik 25.01.2016? 11