TRANSFORMATION AF RINDSHOLM MØLLE VED VIBORG

Transkript

1 12. september 2012 TRANSFORMATION AF RINDSHOLM MØLLE VED VIBORG MADHISTORISK HØJSKOLE FOR DANSK OG NORDISK MADTRADITION I HJERTET AF JYLLAND Opgaveformulering - Afgang efterår Stine H. Bonnén Bisgaard /303150

2 OPGAVENS RELEVANS OPGAVENS RELEVANS PROBLEMSTILLING / FAGLIG RELEVANS / PERSONLIG RELEVANS OG MOTIVATION PROBLEMSTILLING: Industriens huse, der hovedsagligt kom til i 1800-tallet, start 1900-tallet, mister deres funktion i forbindelse med centraliseringen af produktionsapparatet op gennem industrialiseringen, især efter 2. verdenskrig, hvor vejnettet og industrien for alvor udvikles og effektiviseres. De miljøer der før har huset driftige mellemstore fabrikker lukker ned og alt samles ikke længere omkring vandvejene men omkring vej- og jernbanenettet i større produktionsenheder. Industrierne forlades og står tomme hen og forfalder i stort tal fra omkring 1950 erne og frem. Der ligger en stor ressource gemt i disse forladte industrianlæg, der rummer en særlig æstetik og ofte indkapsler en helt særlig stemning og atmosfære, fordi de har fungeret som en lille selvstændig by. FAGLIG RELEVANS: Det er en kendsgerning at funktionsændringer forårsaget af funktionstømning af et hus, et industrianlæg eller i et miljø giver udfordringer til videreførelsen eller ændringen af et steds karakter, uden at spolere stedets autenticitet. Sammen med skærpede hensyn til bæredygtighed stiller disse steder særlige krav til arkitekter og brugere om at tage stilling til stedets ånd og værdier. Den bygningsarkæologiske rapport som redskab kan skabe overblik over og viden omkring en bygning, hvormed man på baggrund af den kan kvalificere det betragtede emne. Den udfordrende opgave herefter ligger i, at bruge de iagttagelser man har gjort sig, og tage dem med videre i et skitseforslag til en transformation af emnet til nutidens brug. I det arbejde vil der altid være nogle generelle problemstillinger i arbejdet med en eksisterende bygning der ændrer brug, men også helt specifikke problemstillinger fra emne til emne. PERSONLIG RELVANS OG MOTIVATION: På mit kandidatforløb har jeg på alle semestre fulgt Institut for Arkitektonisk Kulturarv, nu kaldet Studio Perspectives on Transformation. Herigennem er jeg ved at specialisere mig i historiske miljøer på bygningsskalaniveau særligt ved bygningsundersøgelser og transformationsopgaver. Jeg mener at man i undersøgelsesfasen opnår et bredt kendskab til bygningen og dermed på det bedste grundlag kvalificerer emnet, et hus og evt. dets miljø, til en videre fremtid, med udgangs punkt i dets særlige karakter og værdier. Det vil altid være en subjektiv vurdering af et sted, der danner baggrund for 2

3 Opgaveformulering - Afgang efterår Stine H. Bonnén Bisgaard / Foto fra ankomsten ad Rindsholmvej mod syd-vest. Plantegning af stueetagen på baggrund af opmåling oktober

4 OPGAVENS RELEVANS hvad der særligt belyses i en bygningsundersøgelse eller bygningsarkæologisk rapport men de subjektive vurderinger vil altid være fortaget på baggrund af nogle faktuelle registreringer. Det er denne metode der for mig giver den største motivation, idet man ved hvad man har med at gøre, og træffer beslutninger på dette grundlag. Kulturarven er en væsentlig og vigtig del af det byggede miljø og den er med til at fortælle en historie om et sted, en funktion, et miljø eller en stemning, som kan være helt eller delvist bevaret. Alt efter stedet vil vurderingen og behovet for forandring være forskellig, fra istandsættelse og vedligehold til decideret ombygning og forandring af stedets karakter. Det der i min optik er det fascinerende ved kulturarven som begreb, er at den danner grundlag for en særlig identitetsfølelse. Kulturarven udgør en slags lager for menneskelig erfaring, historie og erindring, der vækkes i bygninger og kulturlandskaber, formet af brug og behov samt æstetik og velstand. Selv huse der er opført meget spartansk med ét enkelt formål, f.eks. fiskerhytter bliver interessante fordi de har udviklet sig til at være en hustype, samtidig med at de vidner om en særlig tid i historien. Man søger at bevare og udstille effekter og huse, der kan bekræfte en særlig identitet og vidne om en særlig bedrift, og siden starten af det nye århundrede er det desuden blevet særlig væsentligt at forbinde disse steder med deres kulturmiljøer og tale om hele sceneriet som et samlet kulturlandskab. Det er efter min mening et væsentligt og rigtigt skridt i arbejdet med kulturarven, da der dermed lægges op til en bredere vurdering af kulturmiljøerne. Bygningsundersøgelser og transformationsopgaver vil derfor altid have en relevans og være i udvikling og være til diskussion. Man vil altid kunne træde et skidt tilbage og tage ved lære af tidligere transformationsprojekter, idet holdningen i samfund og faget hele tiden udvikler sig. Man arbejder med begreber i forandring og nye krav til en bygnings klima med afsæt i ønsket om en restaurering, instaurering eller et markant og måske hårdhændet additionsprincip i tilføjelsen af en ny tid i den eksisterende kontekst. I mit afgangsprojekt vil jeg beskæftige mig med de problemstillinger, der knytter sig til arbejdet med en bygning, der er vurderet til at have høj bevaringsværdi 1. Jeg vil i tage afsæt i en dokumentationsopgave jeg lavede med to medstuderende på mit 8. semester, som er en bygningsarkæologisk rapport omhandlende Rindsholm Mølle ved Viborg, der i dag er uden funktion. Den væsentligste opgave i arbejdet med møllebygningen vil være at gøre bygningen anvendelig for en ny funktion og binde den sammen med det omgivende landskab, der er så specielt på dette sted. 4

5 Opgaveformulering - Afgang efterår Stine H. Bonnén Bisgaard / Stuehus Tidl. kontorbygning Lade og hestestalde Privat garage Pakhus Vognmandsgarage Savværk Møllebygning Turbinetårnet Diselmotorer Omklædningsrum Gl. smedie og vaskehal 13 Evt. generatorhus 3.kontekstbeskrivelse 14 Bygning fra Levn fra 3.konteks Skaber Mølle komplekset. Situationsplan fra den bygningsarkæologiske rapport, E10. Rindsholmvej tuehus idl. kontorbygn. ade og hestestalde rivat garage akhus ognmandsgarage avværk øllebygning årnet ieselmotore mklædningsrum l. smedie og vaskehal vt. generatorhus ra 1865, lævn Skaber ølle komplekset Stuehus 7 Tidl. kontorbygn. 6 Lade og hestestalde Privat garage 5 Pakhus 4 Vognmandsgarage Savværk 3 Møllebygning 2 8 Tårnet Dieselmotore Omklædningsrum Gl. smedie og vaskehal 13 Evt. generatorhus Fra 1865, lævn Skaber Mølle komplekset Forsimplet snit igennem landskabet i den dal møllekomplekset ligger i, fra den bygningsarkæologiske rapport E10. 1 ) Viborg Kommuneatlas, Planstyrelsen, Kontoret for by og bygningsbevaring, Special Trykkeriet Viborg A/S,

6 OPGAVENS SUBSTANS OPGAVENS SUBSTANS UDGANGSPUNKT / NY FUNKTION / LANDSKABET UDGANGSPUNKT: Udgangspunktet for den bygningsarkæologiske rapport var at finde et nedlagt industrianlæg, af en vis størrelse med en nær landskabelig kontekst og med tilknytning til vandet, da vandet gennem tiden har spillet en stor rolle i produktionsapparatet. Vi fandt frem til Rindsholm Mølle ved Viborg, som vi kortlagde gennem kildesøgning, grundig fotoregistrering, opmåling og optegning samt værdi- og tilstandsvurdering. Komplekset som møllebygningen er en del af, ligger naturskønt med fredet skov på begge sider og direkte ud til Vedsø, Nørreå-løbet og med et dampbrug i baghaven. I program- og skitseringsfasen vil jeg indkredse nogle nedslagspunkter for mit arbejde med Rindsholm Mølle, så min opgave vil indeholde nogle fokuspunkter, der belyser min faglige stillingtagen i arbejdet med kulturarven. Mit arbejde vil tage udgangspunkt i den værdisætning vi gav møllebygningen i rapporten tilføjet overvejelser omkring hele miljøet i sammenhæng med den ønskede funktion til bygningen. NY FUNKTION: Stedet har i høj grad været med til at afgøre valget af funktion. Min tanke er at jeg vil transformere møllebygningen til en kokkeskole/kokkehøjskole/madskole med rod i den danske madtradition og madkultur samt det nordiske køkken. Derigennem vil jeg søge at skabe et kraftcenter udenfor København, der udnytter møllens beliggenhed midt i Jylland og det naturskønne nærområde, egnens ressourcer og særlige egnsretter. Desuden har Viborg en lang historie som vikingeby og skandinavisk handelsknudepunkt, der går godt i spænd med temaet om den nordiske mad, der er i fuld gang med at udvikle sig til en handelsvare i form af madturisme. I forbindelse med at give en bygning en ny funktion, kunne et fokuspunkt være en undersøgelse af måden at lave rum-i-rum-løsninger i en eksisterende bygningsmasse, hvilket er relevant i min opgave og ofte er relevant i transformationsopgaver generelt. Det kunne også være en måde at inddrage en faglig diskussion som f.eks. metoder at efterisolere samt generelt energirenovering af ældre huse, omsat til brug i min opgave. Vurdering af behovet for efterisolering bliver styret af den funktion jeg ligger ind i bygningen mht. behovet for opvarmede og uopvarmede rum. Energirenoveringen skal ses som et fokuspunkt for en faglig undersøgelse og diskussion samt et tiltag for at gøre huset anvendeligt og ikke som et hovedkoncept for opgaven. 6

7 Opgaveformulering - Afgang efterår Stine H. Bonnén Bisgaard / Brianstorm over funktionen køkken og billedresultater fra google billedsøgning. Dampbruget mellem møllebygningen og skoven. Lyd og lys, larm, dufte, råvarer- krydderurter kød grøntsager, syden, boblen, dampe, os, jord, vand, dynamik osv. 7

8 OPGAVENS SUBSTANS LANDSKABET: Ud over at gøre bygningen beboelig for en ny funktion med isolering og hvad dertil hører, vil jeg fokusere på at binde møllebygningen sammen med det omgivende landskab, som jeg forestiller mig skal være et spisekammer og en ressource for køkkenet i møllebygningen, med inddragelse af skoven og dampbruget. En del af dét at oprette og undervise på en madskole indebærer et kendskab til den historiske udvikling omkring fødevarer og et kendskab til hvor disse kan findes, så jeg finder det helt oplagt at udnytte nærområdet i læringssituationer. Jeg vil bruge dampbruget delvist som det er, til at holde forskellige fiskearter, og delvist fylde bassiner og lade dammenes orden og struktur træde frem som nyttehaver med bær-sorter, rodfrugter, evt. frugttræer, krydderurter osv. Jeg har gjort mig overvejelser om hvorvidt jeg vil tegne et nyt hus til komplekset, der kunne fungere som restaurant eller gæstehus, men er gået lidt væk fra den tanke igen, fordi det let kunne give en forbindelseslinie fra A til B, i stedet for en forbindelseslinie ud i landskabet som en større helhed. Jeg har ikke lagt mig fast på en endelig beslutning i spørgsmålet, men jeg vil i model skitsere videre på hvordan et nyt hus vil virke i konteksten i den kommende skitseringsfase. TITEL-IDÉER OG REFLEKTION: Fra mølledrift til kokkeskole. Kokke(høj)skole for dansk og nordisk madtradition i hjertet af Jylland? Madakademi, madskole, madlaboratorie for nordisk mad/den danske madtradition, madhistorisk skole? Kokkeskole - sted man tager til og fra hver dag, men en vis kapacitet. Teknisk skole? Problem: stille perioder. Kokkehøjskole - sted der har kapacitet til at huse elever, blandet målgruppe, kurser af varierende interval. Madakademi - klang af specialskole/talentskole, en udvalgt skare, måske knap så stor kapacitet, professionel. Madlaboratorie - forsøg, test af mad, nørdet samling af mennesker, kokke som amatører, medium kapacitet. Madhistorisk skole - snæver flok, da historisk klinger lidt støvet? Traditioner, men ikke husholdningsskole. Højskole - ladet med traditioner, fællesskab, Grundtvigianske traditioner og fællessang m. m. -> MAD -> Madhistorisk højskole? Fødevareskole? - med traditioner? 8

9 Opgaveformulering - Afgang efterår Stine H. Bonnén Bisgaard / Udsigten ud over Vedsø og det hestesko-formede møllekompleks set fra toppen af siloerne, som er den nyeste tilføjelse til møllebygningen. 9

10 OPGAVENS FAGLIGE MÅL OPGAVENS FAGLIGE MÅL PROCES / METODE / AFLEVERING Jeg vil strukturere mit arbejde ved at inddele mit semester i en undersøgelsesfase, en programmerings- og skitseringsfase, en syntese- og optegningsfase samt en afsluttende opsætningsfase. I min indledende undersøgelsesfase skal funktionen madskole/kokkeskole kortlægges efter cyklussen i de arbejdsmønstre, undervisningssituationer og det samvær der kan foregå i denne funktion. For at få et udgangspunkt for dette arbejde, har jeg tænkt mig at tage på studietur til bl.a. Suhrs Madakademi i København og Den Historiske Madskole, som er en del af herregården og museumsfællesskabet Gl. Estrup i Auning, udenfor Aarhus. I forbindelse med studieturene vil jeg observere, undersøge og analysere de indtryk jeg har fået, hvorefter jeg vil flette registreringerne sammen med programmeringen og skitseringen af opgavens udfoldelse i bygningen. Jeg vil forsøge at sammenflette og udvikle de nævnte funktioner, til et velfungerende miljø i den nedlagte møllebygning under hele opgaveforløbet og finde ud af hvad de afledte funktioner af den overordnede funktion madskole kræver og kan gøre ved bygningen. En hurtig brianstorm belyser de umiddelbare indtryk og funktionelle krav, som er en nødvendighed for en velfungerende løsning, som skal styres ud fra en arkitektonisk holdning. Hovedsageligt skal der ske en bearbejdning af gulve, lofter, vægge og vinduer i samspil med en understregning af de værdier møllebygningen har, samt stillingtagen til synligheden af bygningens tidligere funktion. I skitseringsfasen vil jeg veksle mellem analog og digital skitsering samt fysiske modeller, sidstnævnte især med henblik på bygningens ude-inde relation. Når jeg har programmeret opgaven vil jeg tage fat på de nedslagspunkter der er fremkommet af de foregående faser og diskussioner, og fordybe mig i undersøgelser omkring udtryk og løsningsmodeller til fokuspunkterne. Det er en fase jeg ser meget frem til at fordybe mig i og arbejde mig frem mod de helt rigtige løsninger til møllens rum og den nye funktion. Denne fase afsluttes af en syntese- og optegningsfase, hvor målet er at få formidlet analyser og undersøgelser, arbejdet sammen med de specifikke løsningsmodeller og arkitektoniske overvejelser til et samlet projekt for møllebygningen. Mit afsluttende materiale skal formidles gennem planchemateriale bestående af registreringer, diagrammer, planer, snit, facader, visualiseringer samt proces- og arbejdsmodeller. Resultatet skal være et skitseprojekt, der klart gør rede for den overordnede idé i mit forslag til møllebygningens fremtidige brug. På nuværende tidspunkt er det svært for mig at sige om min funktion kræver stillingtagen til møllebygningens omgivende bygninger, men viser det sig nødvendigt, tager jeg stilling til disse på et meget overordnet niveau. Som udgangspunkt er det møllebygningen og den landskabelige kontekst jeg berører i mit projekt. 10

11 Opgaveformulering - Afgang efterår Stine H. Bonnén Bisgaard / KANDIDAT CV 6. semester - 7. semester - 8. semester - 9. semester - Opmåling og transformation af Fyllested Mølle, Brenderup, Fyn. Transformation af Fyllested Mølle til café og restaurant, med udgangspunkt i den opdeling der i forvejen eksisterede i huset, hvor mølledrift og privat bolig var under samme tag. Transformationen blev foretaget på baggrund af en fælles opmålingsopgave. Vejleder: Mogens Brandt Poulsen Byanalyse + infill-opgave, Tranebjerg, Samsø. Infill-opgave på byens hovedgade med udgangspunkt i en byskala-analyse af flere potentielle emner. Vejleder: Lars Nicolai Bock Bygningsarkæologisk rapport, Rindsholm Mølle, Viborg. Registrering, opmåling og kortlægning af Rindsholm Mølle, der mundede ud i et solidt stykke dokumentationsarbejde og en værdisætning af stedet samt tegningsmateriale. Vejleder: Lars Nicolai Bock PRAKTIK ved Arkitektfirmaet C. F. Møller samt efterfølgende lønnet arbejde et semester. Opgaver vedr. hovedsageligt Nykredit Domkirkepladsen Aarhus, samt renovering af Aarhus Teater under hele mit forløb på tegnestuen, 2011/2012. Projektleder: Jakob C. Petersen. Ansvarlig partner: Mads Møller. 11