Håndbog for Plejefamilier Kalundborg Kommune. Juni 2012 1
Indholdsfortegnelse. Praktiske oplysninger om Kalundborg kommune.. side 3 Kvalitet i arbejdet som plejefamilie.. side 4 Samarbejde med kommunen og andre offentlige myndigheder. side 4 Rådgiveren er sags ansvarlig side 4 Samarbejde med plejebarnets forældre og andet netværk.. side 4 Forældremyndighed side 5 Rådgiverens opgave i forhold til plejefamilien... side 5 Familieplejekonsulentens opgave i forhold til plejefamilien. side 5 Faglig udvikling side 5 Når plejebarnet er flyttet ind er det vigtigt at være opmærksom på side 6 Når I skal sige farvel til et plejebarn kan det skyldes side 6 Når plejefamilien siger farvel til et plejebarn, er det vigtigt at vide.. side 6 Ferie for plejefamilier.. side 7 Generelt anbefaler vi, at plejefamilien ikke holder ferie uden plejebarnet. side 7 Aflastning af plejefamilien... side 7 Dækning af plejefamiliens omkostninger. side 8 Hvad dækker omkostningsdelen?.. side 8 Dækning af udgifter som ikke henhører under omkostningsdelen. side 9 Opsigelsesbetingelser.. side 10 Akut opsigelse af kontrakt. side 10 Afskedigelse side 10 Forsikringer. side 10 Tavshedspligt side 11 Oplysnings- eller underretningspligt.. side 11 Kalundborg Kommunes Børnepolitik.. side 12 2
Praktiske oplysninger om Kalundborg kommune Officiel adresse: Faktiske adresse: Børne- og Familiechef: Teamleder: Familieplejekonsulenter: Kalundborg Kommune Klosterparkvej 7 4400 Kalundborg tlf. 5953 4400 Kalundborg Kommune Faglig enhed Børn og Familie Kirkevangen 11 B 4281 Gørlev. tlf. 5953 44 00 Ann Stallknecht tlf. 5953 5381 mail: Ann.Stallknecht@kalundborg.dk Sofie Bonde Nielsen tlf. 5953 5484 mail: Sofie.Nielsen@kalundborg.dk Annette Pia Jensen tlf. 5953 4296 mobil: 2481 7338 mail: annette.jensen3@kalundborg.dk Ingerd Strenov tlf. 5953 4293 mobil: 2460 6153 mail: ingerd.strenov@kalundborg.dk Ellen Aam tlf. 5953 4291 mobil: 2933 8941 mail: Ellen.Aam@kalundborg.dk Anni Holm Christensen tlf. 5953 4298 mobil: 2933 3478 mail:anni.holm@kalundborg.dk Tilsynskonsulenter: Irene Rasmussen tlf. 5953 5516 mobil: 2069 2027 mail: irene.rasmussen@kalundborg.dk Mette Storm Elner Tlf.5953 4294 mobil: 4014 7531 mail: mette.elner@kalundborg.dk Administration: Karina Andersen tlf. 5953 5446 mail: karina.andersen@kalundborg.dk 3
Kvalitet i arbejdet som plejefamilie. For at styrke kvaliteten i anbringelsen af barnet er det vigtigt, at plejeforældre ansat af Kalundborg Kommune arbejder med en forståelse for de mål og værdier Faglig Enhed, Børnog Familie arbejder ud fra. (jfr. Kalundborg Kommunes Børnepolitik side 11.) Det er samtidig vigtigt, at medarbejdere i Faglig Enhed, Børn og Familie har en forståelse for de særlige udfordringer, som plejefamilier kan stå over for. Det at have et plejebarn betyder, at en plejefamilie må være indstillet på, at hele familien vil blive inddraget og følelsesmæssigt involveret i arbejdet med det anbragte barn. Plejeforældre må være indstillet på at afse den fornødne tid i dagtimerne til at samarbejde med personer både i og uden for hjemmet. Samarbejde med kommunen og andre offentlige myndigheder. Når et barn anbringes, ligger ansvaret for anbringelsen hos den kommunale sagsbehandler (i det følgende betegnet som rådgiveren). Det er rådgiveren, der koordiner samarbejdet ud fra en handleplan og det er rådgiveren, der har kompetencen til at træffe afgørelser. Rådgiveren er sags ansvarlig. Den sags ansvarlige skal sikre, at de ressourcepersoner, der omgiver barnet, både før og efter anbringelsen, bliver inddraget i et koordineret samarbejde. Det er vigtigt, at plejefamilier er indforstået med, at alle beslutninger om plejebarnet udover de mest dagligdags, kun kan træffes i forståelse med rådgiver og barnets egen familie. Det gælder beslutninger lige fra valg af frisure til valg af skole, indskrænkning og udvidelse af samvær og ophør af foranstaltningen. Samarbejde med plejebarnets forældre og andet netværk. I henhold til Lov om Social Service 71 har forældrene og barnet ret til samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Den anbringende kommune skal sørge for, at forbindelsen mellem forældre og barnet eller den unge holdes ved lige. Kommunen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældre og anbringelsessted. Plejeforældrene skal være indstillet på at anerkende barnets forældre som en vigtig del af barnets liv. Forældrene skal have mulighed for at besøge barnet i plejefamilien med mindre andet er aftalt. Forældrene skal inddrages i barnets hverdag i daginstitution eller skole f.eks. ved samtaler og arrangementer. Samarbejdet mellem plejefamilien og barnets familie har indflydelse på anbringelsens forløb og barnets oplevelse af sig selv og sin situation. For barnet har det stor betydning, at kontakten mellem de to familier er positiv. Negativ omtale af plejebarnets forældre vil såre barnet. Det er derfor vigtigt for barnet, at plejefamilien anerkender barnets forældre og arbejder aktivt på dette samarbejde. Hvis samarbejdet mellem forældre og plejeforældre er konfliktfyldt eller problematisk, kan barnet i værste fald føle sig i klemme mellem de to familier. Dette kan medføre, at barnet ikke etablerer tilknytning, at barnets udvikling forsinkes eller udebliver. 4
Forældremyndighed. Barnets forældre bevarer gennem hele anbringelsen forældremyndigheden over barnet. Dette betyder, at forældremyndighedsindehaveren skal inddrages i væsentlige beslutninger, der har betydning for barnets tilværelse. Såfremt forældrene lever adskilt, og der er fælles forældremyndighed, skal begge parter inddrages. Rådgiverens opgave i forhold til plejefamilien. Rådgiveren har følgende opgaver i forbindelse med en anbringelse: Udfærdiger og revurderer handleplan Fastsætter samvær med biologiske forældre og andre familiemedlemmer Fastsætter vederlag Behandler ansøgninger fra plejefamilien Gennemfører to årlige børnesamtale med det anbragte barn Indkalder til og afholder statusmøde minimum en gang årligt Familieplejekonsulentens opgave i forhold til plejefamilien. Familieplejekonsulenterne opgaver i forhold til anbringelsen er: føre tilsyn med anbringelsen ved besøg på anbringelsesstedet ved ca. 4 årlige besøg i døgnanbringelser og ca. 2 årlige besøg ved placering i aflastning. udfærdige journalnotat efter hvert besøg samtale med barnet og plejeforældrene/ netværksplejeforældrene give råd vejledning efter behov have samtale med plejefamiliens egne børn deltage i møder vedr. barnet i skole/institution. udarbejder efter aftale med rådgiveren en skriftlig rapport vedr. barnet deltager sammen med rådgiver i det årlige opfølgningsmøde i forbindelse med revidering af handleplan. supervisere plejeforældrene efter nærmere aftale. Faglig udvikling Familieplejekonsulenterne arrangerer temaaftener for plejefamilier, der modtager børn fra Kalundborg kommune, samt etablerer grupper for plejeforældre og grupper for anbragte børn. Plejeforældre skal løbende gennemføre den nødvendige efteruddannelse, herunder kurser, der som minimum svarer til 2 hele kursusdage pr. år. Kurser målrettet arbejdet som plejefamilie, som inspiration kan henvises til www.amu-kurser.dk Kalundborg Kommune arrangerer 2 årlige kursusdage, hvor plejefamilier bosiddende i Kalundborg Kommune inviteres. 5
Når plejebarnet er flyttet ind er det vigtigt at være opmærksom på følgende: den første tid er en krævende periode både for plejebarnet, barnets forældre og den samlede plejefamilie. plejebarnet undersøger naturligt, hvilke skrevne og uskrevne regler, der er i en plejefamilie. gennem hele anbringelsen kan der opstå konflikter og problemer. det kan tage meget lang tid, før barnet er integreret i jeres familie. mange af barnets problematikker og vanskeligheder vil først blive synlige for jer måneder efter, at barnet er flyttet ind. at leve sammen med et nyt barn er en udviklings-/ læreproces. barnets forældre/netværk, de kommunale myndigheder og plejefamilie er faste samarbejdspartnere og plejeforældrene skal afsætte tid til møder med disse. plejebarnets forhold til skole, venner, familie m.m. involverer plejefamilien. et plejebarn har brug for megen omsorg og opmærksomhed. I arbejdet med plejebørn i alderen 16 år og opefter skal der arbejdes målrettet på at gøre den unge parat til at bo i egen bolig efter det 18. år. Når I skal sige farvel til et plejebarn kan det skyldes følgende: at arbejdet med barnet er færdigudført. at barnets familie er klar til en hjemtagelse af barnet. at barnet har brug for specialbehandling eller anden behandling evt. institutionsophold. at anbringelsen ikke opfylder formålet med hensyn til barnet/den unge s særlige behov. at plejebarnet er ved at blive voksen og skal begynde sin egen voksentilværelse i en selvstændig bolig. at den anbringende kommune træffer beslutning, om at anbringelsen skal ophøre. Når plejefamilien siger farvel til et plejebarn, er det vigtigt at vide følgende: at plejefamilie siger farvel til et barn, som hele familien har knyttet sig til. at plejebarnet ikke har knyttet sig så meget til familien. at plejefamilien måske ikke ser barnet igen. at plejefamilien betydet noget for barnet og givet det " et skub fremad" trods det, at barnet ikke kontakter familien ingen. at plejebarnet ikke kan udtrykke taknemlighed for det, plejefamilien har givet. at barnet måske forlader plejefamilien mod sin vilje. at barnet/den unge sandsynligvis vil blive glad for at blive kontaktet af jer. 6
Ferie for plejefamilier. Plejefamilier er omfattet af ferieloven, hvilket betyder, at de som hovedregel har samme ferierettigheder og beskyttelse som enhver anden ansat. Hertil gælder dog nogle væsentlige undtagelser: Plejefamilier kan holde ferie og samtidig have plejebarnet hos sig. Ferieaftalen, som ikke er en lov, men en aftale mellem de kommunale arbejdsgivere og lønmodtagere, omfatter ikke plejefamilier. Det vil sige, at plejefamilier ikke har ret til 6 ugers betalt ferie, men kun 5 ugers betalt ferie. Det kan være problematisk, at plejefamilier er omfattet af ferieloven. En plejefamilie bør grundlæggende, og så vidt det overhovedet er muligt, være et familielignende tilbud. Det er en stor og vanskelig opgave at være plejefamilie, og det er et svært livsvilkår at være plejebarn. Plejefamiliens opgave og plejebarnets livsvilkår skal ikke gøres større og sværere ved, at plejebarnet lukkes ude af familiens ferie og frirum. Det kan på den anden side ikke udelukkes, at plejefamilier kan have behov for en tid uden plejebarnet. Dette behov kan opfyldes ved aflastning. Behovet for ferie uden plejebarnet og evt. aflastning bør forsøges afklaret, inden kommunen indgår en kontrakt med en plejefamilie. Generelt anbefaler vi, at plejefamilien ikke holder ferie uden plejebarnet. Det er sjældent hensigtsmæssigt for plejebarnet ikke at deltage på lige fod med de øvrige familiemedlemmer i plejefamiliens ferie. Når et barn anbringes i plejefamilie, er det med det formål, at plejebarnet indgår i familien på lige fod med de øvrige familiemedlemmer, dette gælder også plejefamiliens aktiviteter så som ferier. Der kan dog være særlige forhold, som gør det nødvendigt for plejefamilien at holde ferie uden plejebarnet. Der kan eksempelvis være tale om et meget behandlingskrævende barn. Kalundborg Kommune planlægger og aftaler med plejefamilien, hvornår ferien afholdes. Det gælder alle 5 uger. Dersom andet ikke er aftalt indberettes de 5 ugers ferie med 3 uger i sommerferien, 1 uge i efterårsferien og 1 uge i vinterferien. Udbetaling af feriepenge er ikke betinget af, om plejefamilien holder ferie med eller uden plejebarnet. At plejefamilien vælger at holde ferie sammen med plejebarnet, vil således ikke være at betragte som arbejde i ferien. www.kl.dk familieplejens ferieretlige stilling. Aflastning af plejefamilien. Når et barn placeres i en plejefamilie bør en evt. aflastning være drøftet. Familien skal have forståelse for, at der indimellem kan være tale om anbringelse af børn med så alvorlige skader, at det er nødvendigt, at plejefamilien har mulighed for nogle perioder uden plejebarn/børn. Således at familien kan samle overskud til arbejdet med plejebarnet. Af hensyn til plejeforældrenes egne børn, kan det være nødvendigt at give egne børn mulighed for at have sine forældre for sig selv. Aflastning af plejeforældrene kan være: at barnet besøger sin egen familie herunder bedsteforældre, forældres søskende mv. at barnet kommer til en aflastningsfamilie, hvor aflastningen er fastlagt af anbringende myndighed. at barnet tilbringer en weekend/ferie på et aflastningstilbud. 7
at barnet besøger familie til plejeforældrene. Her skal man være opmærksom på den jalousi, som kan opstå hos egne børn, ved at plejebarnet overtager egne børns familie. plejebarnet passes af andre i plejeforældrenes hjem. Dækning af plejefamiliens omkostninger. Plejeforældres arbejde honoreres med vederlag. Honoraret tager udgangspunkt i et antal vederlag, der er vurderet ud fra barnets vanskeligheder og plejeforældrenes arbejdsindsats. Honoraret er skattepligtigt. Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i KL's vejledende satser og vejledende skema til honorering. www.kl.dk vejledende satser. Derudover betaler anbringende kommune et beløb, der skal dække de daglige omkostninger, så som kost, logi, forplejning, vand, varme, slidtage (se eksempler længere ned på siden). Omkostningsdelen er skattefri. Der udarbejdes en kontrakt mellem anbringende kommune og plejeforældrene. Af plejekontrakten fremgår vederlagenes antal, omkostningsdelen, tøj - og lommepenge samt evt. yderligere særlige godkendte udgifter, som ikke henhører under omkostningsdelen. Ved døgnpleje afregnes vederlag og omkostningsdel på månedsbasis, ved aflastningsforhold afregnes vederlag og omkostningsdel på døgnbasis. En weekend beregnes som 3 døgn. Ved etableringen af et nyt plejeforhold kan anbringende kommune udbetale et beløb til indskrivning. Det maksimale indskrivningsbeløb fremgår af "Taksttabel", der udsendes af Kommunernes Landsforening. Taksterne reguleres årligt pr. 01. januar. Beløbet til indskrivning vil ske på baggrund af en konkret vurdering. Ved placering af et spædbarn kan der ydes tilskud til køb af barnevogn, lift, autostol og seng. Alt skal være godkendte mærker. Alle ekstraordinære udgifter skal dokumenteres i form af bilag. Omkostningsdelen dækker bl. følgende: eget værelse med seng, stol og bord, sengetøj, håndklæder, el, varme og vand. slidtage på huset og indbo kost, skolemælk o.lign. diverse salver, medicin, som ikke er lægeordineret. bleer frisør fødselsdagsgaver til klassekammerater små reparationer af cykler, cykellygter m. m skoletaske/penalhus m. m skolefoto brug af telefon adgang til kontakt til egen familie via telefon eller computer. adgang til computer og internet. porto til breve til barnets familie fødselsdagsgaver og julegaver til plejebarnet fra plejefamilien. tøj til fritidsaktiviteter. 8
Udgifter som ikke henhører under omkostningsdelen, kan plejeforældrene skriftligt søge om hel eller delvis dækning. Når bevillingen er givet kan udgiften refunderes mod fremvisning af bilag. Det drejer sig om følgende poster: Barnepige aflønnes maksimalt med honorar svarende til plejevederlagets størrelse pr. døgn. Ved timebasis betales maksimalt kr. 50 pr. time. Dette gælder uanset om der er pasning af et eller flere børn. Briller efter henvisning fra øjenlæge (fuld dækning). Cykel efter ansøgning og konkret vurdering maks. 2.000,00 kr. Cykelhjelm kr. 300, knallerthjelm kr. 500. Efterskole. Ved plejebarnets ophold på efterskole revurderes plejefamiliens honorering i forhold til arbejdsopgaven. Fritidsaktiviteter. Der bevilliges betaling af kontingent til 1 fritidsaktivitet, som udgangspunkt skal plejefamilien selv afholde udgiften til udstyr i forbindelse med aktiviteten. Ture udflugter med skole, ungdomsskole eller fritidsinteresser. Medicin kun lægeordineret medicin. (fuld dækning) Daginstitutionsplads (fuld dækning) Behandling: f. eks. psykolog, fysioterapi, ergoterapi m. m (fuld dækning) efter konkret vurdering af barnets rådgiver. Ferietilskud: i forbindelse med plejebarnets ferie sammen med plejefamilien ydes et tilskud på kr. 3000,00 pr. år pr. barn efter ansøgning. Plejefamilier, der afholder 5 ugers ferie uden plejebarnet modtager ikke tilskud til ferie med plejebarnet. Handicap særlige udgifter i forbindelse hermed. (fuld dækning efter ansøgning). Computer: til unge mennesker, der er i gang med en videregående uddannelse kan der ydes tilskud på maks. 4000,00 kr. (efter ansøgning og konkret vurdering). Fornyelse af værelse for unge i alderen 14 18 år maks. Kr. 7.000 efter konkret vurdering. Knallert incl. kørekort: unge over 16 år efter konkret vurdering og ansøgning maks. 4000,00 kr. Barnedåb: Efter ansøgning og en konkret vurdering kan der ydes tilskud til afholdelse af fest for den nærmeste familie Konfirmation: Efter ansøgning og en konkret vurdering kan der ydes tilskud til afholdelse af fest for den nærmeste familie. Tilskud til beklædning gives i henhold til KL s satser. Nonfirmation: Efter ansøgning og en konkret vurdering kan der ydes tilskud til afholdelse af fest for den nærmeste familie. Tilskud til beklædning gives i henhold til KL s satser. Kørsel: Statens laveste takst. Der ydes kilometergodtgørelse, såfremt kørsel sker i henhold til aftaler nedfældet i kontrakten, eller såfremt det aftales med anbringende kommune. Pas. Udgifter i forbindelse med erhvervelse af pas. Uddannelsesrelaterede udgifter sikkerhedsudstyr, bøger, materialer efter en konkret vurdering. Det betyder, at der ikke ydes km. godtgørelse, når man f.eks. henter og bringer plejebarnet hos legekammerater, til og fra skole, til og fra fritidsaktiviteter, ved deltagelse i skolemøder, forældremøder o. lign. 9
Der gives km. godtgørelse, såfremt kørsel sker i forbindelse med at hente og bringe plejebarnet ved besøg hos barnets familie eller aflastning, ved behandling på hospital eller anden behandling. Kørsel skal indberettes på kørselssedler, der udleveres fra familieplejekonsulenten og afleveres/sendes til rådgiveren. Sedlerne skal være påført navn og cpr.nr. på det barn udgiften omhandler. Ved udskrivning fra plejefamilien kan der ydes et udskrivningsbeløb. Beløbet vil være jfr. K.L.'s "Taksttabel" samt ud fra en konkret vurdering. Opsigelsesbetingelser. Opsigelsesbetingelserne vil fremgå af den kontrakt, der er indgået mellem Kalundborg Kommune og plejeforældrene. Almindeligvis kan en kontrakt opsiges af begge parter med 1 måneds varsel. Akut opsigelse af kontrakt Dersom et plejeforhold ophører akut på plejefamiliens foranledning, ophører enhver udbetaling fra Kalundborg Kommune fra den dag, barnet forlader plejefamilien. Afskedigelser. Kalundborg Kommune kan opsige et plejeforhold, hvis Kommunen vurderer, at plejefamilien ikke yder den indsats i forhold til barnet, der er aftalt ved anbringelsen eller ved de kontinuerlige tilsynsbesøg. Kalundborg Kommune kan tillige opsige et plejeforhold, når anbringelsen ikke skønnes at opfylde formålet med anbringelsen. Forsikringer. Plejeforældre er ikke dækket af kommunens arbejdsskadeforsikring, når de arbejder med døgnpleje- eller aflastningsplejebørn. Plejeforældre bør derfor sikre sig gennem eget forsikringsselskab. Dersom en plejefamilie får en arbejdsskade og tilkendes erstatning af Arbejdsskadestyrelsen, betaler Kalundborg Kommune, hvis kommunen af Arbejdsskadestyrelsen bliver pålagt dette. Når plejebørnene gør skade på plejeforældres eller andres ting er skaden dækket af Kommunens ansvarsforsikring for anbragte børn. Denne forsikring gælder ikke, hvis børnene gør skade på egne ting. For hver ansvarsskade er der en selvrisiko på kr. 2.000,00. Kalundborg Kommune har ikke en kollektiv ulykkesforsikring, der dækker plejebørnene, hvis de kommer til skade. Det er plejefamiliens ansvar at sikre den nødvendige forsikring, når det Skader forvoldt af plejebarnet på plejefamiliens ejendom eller indbo, som ikke er omfattet af ovenstående forsikringsforhold, kan søges dækket af Kalundborg Kommune, såfremt skaden overstiger en egen risiko på kr. 500,00 10
Tavshedspligt. Plejeforældre og deres børn er omfattet af reglen om tavshedspligt. Plejeforældre har som hovedregel tavshedspligt. Det betyder, at de ikke må give fortrolige oplysninger om navngivne personer videre til andre. Plejeforældre må ikke udveksle fortrolige personoplysninger med offentlige myndigheder/institutioner jfr. nedenstående. Straffeloven 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Forvaltningsloven 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 27. Stk. 3 En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykkede til, at oplysningen skal videregives, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 3) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Tavshedspligten bortfalder, hvis den, oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til, at de må videregives. Den bortfalder også, hvis myndighederne mener, det er nødvendigt at indhente eller videregive bestemte oplysninger. Kommunen har i henhold til serviceloven ansvaret for den sociale indsats over for børn og unge. Kommunen skal kunne gribe ind og hjælpe, når forældre ikke kan varetage deres børns tarv. Derfor har Kommunen altid ret til at forlange oplysninger fra andre offentlige institutioner herunder plejeforældre. Det vil sige, at tavshedspligten for offentligt ansatte her viger for en oplysnings- eller underretningspligt. Tavshedspligten forsvinder, når borgere og professionelle får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling. Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de ser eller hører om den slags, og man kan straffes, hvis man ikke overholder underretningspligten. Plejeforældre har en skærpet underretningspligt. Det står i "Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område" 12. En myndighed kan forlange, at personer, myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle en sag. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold eller andre fortrolige 11
oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Lov om social service. 153. Personer, der udøver offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvsi de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage. 1. at et barn eller ung under 18 år kan have brug for særlig støtte. 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold. 3. at et barn eller ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. De lovgivningsmæssige rammer for godkendelse af plejefamilier, netværksplejefamilier og kommunale plejefamilier samt efteruddannelse og supervision af plejefamilier, netværksplejefamilier og kommunale plejeforældre fremgår af Lov om Social Service mv. 142. 148a. Plejeforældrenes bopælskommune fører tilsyn med plejefamilien i forhold til de vilkår godkendelsen er givet på. Kalundborg Kommunes Børnepolitik. Uddrag: Alle børn i Kalundborg kommune har en tryg opvækst. Kalundborg kommune retter indsatsen mod, at det enkelte barn og den enkelte unge har lige muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Forældre er ansvarlige og har størst betydning for børnenes udvikling og trivsel. Den kommunale indsats er et supplement til forældrenes varetagelse af denne rolle og yderst sjældent en erstatning. Indsatsen rettes mod at give lige muligheder og hjælpen er derfor forskellig og helt afhængig af det enkelte barns eller den enkeltes behov. Kalundborg kommune tilgodeser alle børn og unge og møder dem med respekt, ud fra den betragtning, at den enkelte rummer muligheder og ressourcer. Vision: For at gøre visionen levedygtig i praksis har vi udvalgt det, som er særlig værdifuldt at skabe i og omkring børns og unges (og deres familiers) liv. Værdier, som hver for sig og tilsammen kan gøre visionen realiserbar, når de videre i politikken omsættes i mål og prioriteringer i bl.a. partnerskabsaftalerne som forudsætning for konkret handling. 12
I hele politikken findes en række nøgleord, dvs. ord som har stor betydning for, hvordan politikken skal forstås og dermed udmøntes. Disse nøgleord er i oplægget ikke specifikt defineret, da vi mener, det hører til i den videre politiske dialog. Trivsel Udgangspunktet for læring og udvikling er børn og unges stærke sider. - Også udsatte børn og unge udnytter deres potentiale optimalt. - En sund livsstil er forudsætningen for, at børn og unge kan fungere optimalt fysisk, psykisk og socialt. - Den tidlige indsats begynder fra livets start (sundhedsplejen, småbørnskonsulenter og dagtilbuddene). Selvværd - Det enkelte barn og den enkelte unge er noget særligt og tror på egne evner og muligheder. - Børn og unge interesserer sig for deres omverden og kan klare forandringer. Glæde - Børn og unge er glade for kommunens institutioner. - Der er plads til mangfoldighed i leg og læring ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. - Motivation og begejstring dyrkes og bevares, så lysten til at lære fortsætter i det videre uddannelsesforløb. Fællesskab - Alle børn og unge støttes i at blive integreret i det almindelige fællesskab. - De tosprogede børn og unge sikres en ordentlig integration. - Rummelighed er at sikre, at færre børn og unge har behov for et særtilbud som ekskluderer dem fra fællesskab. - Rummelighed er også særtilbud der netop kan sikre børn og unge et værdigt fællesskab. Respekt - Samarbejdet mellem hjem og institution er præget af gensidig respekt og kendskab til forventninger. - Forskellighed er en ressource - ikke et problem. - Tosprogede børn og unge og børn med særlige behov har krav på et inkluderende miljø, der bygger på og udviser respekt for deres særlige sociale og kulturelle baggrund. Læring og viden 13
- Læring sker gennem hele livet og der skabes læringsmiljøer gennem hele opvæksten, som understøtter hver enkelt. - Medarbejdernes faglighed er det centrale omdrejningspunkt i institutionerne og de faglige enheder. - Der er faglige udfordringer for alle uanset baggrund. - Høj faglighed er en nødvendig forudsætning for at gennemføre en ungdomsuddannelse og komme videre ud på arbejdsmarkedet. Kalundborg d. 20. juli 2010. 14