MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV Rekvirent Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade 30 1780 København V Delrapport vedrørende Attraktive levevilkår, Nye arbejdspladser samt Børn & Unge Rådgivere: Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Epinion A/S Ryesgade 3F, 2200 København N Projekt : Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram Projektleder: : Morten Kvistgaard Kvalitetssikring : Claus Goldberg Revisonsnr : 2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv - 1/113
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé 5 1.1 Evalueringens formål og metode 5 1.2 Ordningernes formål 5 1.3 Konklusioner: Evalueringens resultater 6 1.3.1 Nye arbejdspladser... 6 1.3.2 Attraktive levevilkår... 6 1.3.3 Børn og Unge ordningen... 7 1.4 Anbefalinger 8 1.4.1 Nye arbejdspladser... 8 1.4.2 Attraktive levevilkår... 9 1.4.3 Børn og Unge ordningen... 10 2 Indledning 12 2.1 Evalueringens formål 12 2.2 Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål 13 2.3 Metode og datagrundlag 20 2.3.1 Sagsgennemgang, desk research og projektbesøg... 21 2.4 Rapportens indhold 21 3 ordningernes nøgletal 22 3.1 Attraktive levevilkår og Nye Arbejdspladser - Opbygning og administration 22 3.2 Attraktive levevilkår og Nye Arbejdspladser Nøgletal 24 3.3 Børn og Unge - Opbygning og administration 26 3.4 Børn og Unge Nøgletal 28 3.5 Udviklingstendenser Baggrund og kontekst 29 3.5.1 Strukturelle faktorer... 29 3.5.2 Samfundsmæssige og politiske faktorer... 34 3.5.3 LEADER... 37 4 Midtvejsevaluering af ordningen nye arbejdspladser 38 4.1 Relevans og sammenhæng 39 4.1.1 Er ordningen relevant i hele programperioden i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne og i de berørte sektorer?... 39 4.1.2 Hvor relevant/attraktiv fremstår ordningen for aktørerne i landdistrikterne?... 41 4.1.3 I hvor høj grad fungerer ordningen som additionel i forhold til andre lignende ordninger? Og er der sammenhæng til andre ordninger under Landdistriktsprogrammet?... 42 4.2 Effekter 43 4.2.1 I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at fremme yderligere beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne?... 43 2
4.2.2 Indsatsområdet turisme: I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at øge turistaktiviteterne? og I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til udviklingen af økonomien i landdistrikterne?... 47 4.2.3 Andre effekter... 48 4.2.4 I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne?... 49 4.2.5 I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at øge landdistrikternes tiltrækningskraft/attraktivitet? & I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at vende den økonomiske og sociale tilbagegang og affolkning af landdistrikterne?... 51 4.3 Målopfyldelse 52 4.3.1 I hvor høj grad lever de støttede projekter op til egne og ordningens mål?... 53 4.4 Effektivitet 55 4.5 Levedygtighed 57 4.5.1 Er ordningen forankret hos tilskudsmodtagere og i landdistrikterne, således at ordningen har bidraget til en bæredygtig udvikling også efter tilskuddets ophør?... 57 4.6 Vurdering af det administrative set-up 57 4.7 Konklusioner og anbefalinger 57 4.7.1 Konklusioner... 57 4.7.2 Anbefalinger... 58 5 Midtvejsevaluering af ordningen ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR 60 5.1 Relevans og sammenhæng 62 5.1.1 Er ordningen relevant i hele programperioden i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne og i de berørte sektorer?... 62 5.1.2 Hvor relevant/attraktiv fremstår ordningen for aktørerne i landdistrikterne?... 63 5.1.3 I hvor høj grad fungerer ordningen som additionel i forhold til andre lignende ordninger? Og er der sammenhæng til andre ordninger under Landdistriktsprogrammet?... 64 5.2 Effekter 64 5.2.1 I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne?... 64 5.2.2 I hvor høj grad har støtten bidraget til at skabe service- og kulturtilbud? I hvor høj grad bidraget støtte til at øge udbuddet af basale servicefaciliteter? I hvilket omfang bidrager de støttede projekter til at forbedre grundlæggende serviceydelser i landdistrikterne?... 67 5.2.3 I hvilket grad har ordningen været med til at understøtte og bevare natur og kulturværdier i landdistrikterne? & I hvilken grad har ordningen sikret ny/bedre/anden form for adgang til natur og kulturarv for befolkningen i landdistrikterne, turister og andre grupper?... 70 5.2.4 Andre effekter... 71 5.2.5 I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at øge landdistrikternes tiltrækningskraft/attraktivitet? & I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at vende den økonomiske og sociale tilbagegang og affolkning af landdistrikterne?... 72 5.3 Målopfyldelse 73 5.3.1 I hvor høj grad lever de støttede projekter op til egne og ordningens mål?... 73 3
5.4 Effektivitet 75 5.5 Levedygtighed 77 5.6 Vurdering af det administrative set-up 77 5.7 Konklusioner og anbefalinger 78 5.7.1 Konklusioner... 78 5.7.2 Anbefalinger... 79 6 Midtvejsevaluering af Børn og unge 80 6.1 Relevans og sammenhæng 82 6.1.1 Er ordningen relevant i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne og i de berørte sektorer? 82 6.1.2 Hvor attraktiv/relevant fremstår ordningen for børn og unge i landdistrikterne?... 83 6.1.3 Er der sammenhæng til andre ordninger under Landdistriktsprogrammet... 84 6.2 Effekter 85 6.2.1 I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at forbedre livskvaliteten for børn og unge i landdistrikterne?... 85 6.2.2 I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at gøre området, hvori et projekt støttes, mere attraktivt?... 86 6.2.3 Hvilke andre resultater og virkninger har ordningen affødt? Herunder spin off effekter, dødvægt mm... 87 6.3 Målopfyldelse 88 6.3.1 I hvor høj grad lever de støttede projekter op til henholdsvis projekternes egne mål og ordningens mål?... 88 6.3.2 I hvor høj grad lever de støttede projekter op til programmålsætningerne?... 89 6.4 Levedygtighed 90 6.4.1 Er ordningen forankret hos tilskudsmodtagere og i landdistrikterne, således at ordningen har bidraget til en bæredygtig udvikling også efter tilskuddets ophør?... 90 6.5 Konklusioner og anbefalinger 90 6.6 Anbefalinger 91 7 ADMINISTRATIVT SET UP FOR NYE ARBEJDSPLADSER OG ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR samt børn og unge 93 7.1.1 Projektkrav - Attraktive levevilkår og Nye Arbejdspladser... 93 7.1.2 Formidling... 93 7.1.3 Sagsbehandling... 95 7.1.4 Samarbejde, monitorering og kontrol... 96 7.1.5 Er organiseringen af Børn og Unge ordningen relevant?... 98 7.1.6 Samlet vurdering af administrationsmodellen... 99 8 Billagsmateriale 100 4
1 RESUMÉ I denne delrapport præsenteres resultaterne af evalueringen af Nye arbejdspladser, Attraktive levevilkår og Børn og Unge ordningen. Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. 1.1 Evalueringens formål og metode Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten i 2007 og frem til 31.12.2009 med henblik på dels at indsamle opnåede erfaringer, dels at tage ved lære heraf i forhold til den videre programimplementering. Ordningerne er evalueret med afsæt i følgende dataindsamling: Interview og e-mail korrespondance med sagsbehandlere i FERV udpeget som kontaktpersoner for ordningerne. Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger, projektoversigter mv. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere - 106 under Nye arbejdspladser, 244 under Attraktive levevilkår og 35 under Børn og Unge ordningen. Derudover blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt LAGernes koordinatorer og bestyrelsesformændene med 58 besvarelser. Udarbejdelse af 6 case studier af projekter under Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår. Sagsgennemgang af 16 sager fordelt på de tre ordninger. Interview med bestyrelsesmedlem for det rådgivende udvalg børne- og ungdomsudvalget. Dybdegående interview og fokusgruppe blandt LAGernes koordinatorer og bestyrelsesformænd. 1.2 Ordningernes formål Nye arbejdspladser har til formål at styrke erhvervsstrukturen i landdistrikterne ved at etablere nye arbejdspladser i nærområdet. En styrket erhvervsudvikling forventes at afsmitte positivt på bosætningen og attraktiviteten af områderne uden for byerne. Attraktive levevilkår har til formål at bidrage til, at borgerne i landdistrikterne har adgang til en række konkrete og basale servicefaciliteter, fritids- og kulturtilbud mv. for at skabe attraktive levevilkår og sikre fortsat bosætning i landdistrikterne. De to ordninger er nyoprettede og har ikke eksisteret i tidligere programperioder. Der er dog visse paralleller til artikel 33 ordningen, som eksisterede i 2000-2006 programperioden, og som også støttede initiativer vedrørende erhvervsudvikling og levevilkår i landdistrikterne. Der er også en parallel til LEADER+, idet udmøntningen af Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår udelukkende skal ske i medfør af LEADER-metoden med udgangspunkt i Lokale Aktionsgrupper (LAG). Børn og Unge ordningen har til formål at fremme udviklingen i landdistrikterne ved at give tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter. Ordningen skal fremme aktiviteter, der øger kompetencen hos børn og unge i landdistrikterne ved at støtte forskellige typer af projekter, herunder aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne der vedrører bevægelse, motion og sundhed. Desuden skal ordningen nå bredt ud til børn og unge i forskellige aldersgrupper og med forskellig baggrund. 5
1.3 Konklusioner: Evalueringens resultater 1.3.1 Nye arbejdspladser Evaluator vurderer, at Nye arbejdspladser fremstår som en relevant ordning både i et samfundsmæssigt perspektiv og for tilskudsmodtagerne. Etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne er relevant både i forhold til landdistrikternes økonomi og for bosætningen. Ordningerne er kommet sent i gang og har derefter haft en vis indkøringsperiode i den forstand, at der i starten af programperioden er støttet mange projekter, som er små og generelt har en lav nyhedsværdi. Senere i perioden er støttemulighederne blevet mere kendt blandt andet pga. mange mindre men meget synlig projekter - blandt potentielle støttemodtagere, og der er dannet stærkere netværk mellem erhvervslivet og de lokale aktionsgrupper, hvilket på sigt kan bidrage til bedre projekter. Nogle LAG er har gennemført mange projekter under Nye arbejdspladser, mens andre kun har gennemført få. Generelt synes LAG ernes bidrag til erhvervsudviklingen dog at være svag, hvilket dels kan forklares med, at de uddeler relativt få penge, dels at der ikke er et tilstrækkeligt samarbejde med relevante aktører såsom regioner, vækstfora mv., og dels at den kommunale fuldmagt forhindrer, at især mellemkommunerne engagerer sig i projekter, som potentielt kan være konkurrenceforvridende. Ordningen har en dødvægt på 36 %, idet en vis andel af projekterne helt eller delvist ville være gennemført også uden støtte. Dette forhold synes dels at hænge sammen med de lokale aktionsgruppers kapacitet til udvælgelse af projekter og dels ordningens brede fokus med indsatsområder, som både dækker Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår. Evalueringen viser endvidere, at råd og vejledning af projektansøgerne i høj grad bidrager til en større målopfyldelse, det er vigtigt, at koordinatorerne fortsat har ressourcer til dette i fremtiden. Ud fra tilsagnsmodtagernes besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen estimeres ordningen til at bidrage med 270 arbejdspladser i forhold til de tilsagn, der er givet på nuværende tidspunkt, hvilket godt og vel svarer til det kvantificerede mål i landdistriktsprogrammet på 344 arbejdspladser. Evalueringen viser endvidere, at ordningen bidrager til at fastholde arbejdspladser i landdistrikterne. Det skabte antal arbejdspladser er dog langt under det niveau, som de lokale aktionsgrupper forventer ifølge deres lokale udviklingsstrategier. I relation hertil synes der, at være behov for at en revision af de enkelte udviklingsstrategier, særligt med henblik på tilpasning af de kvantificerede målsætninger. 1.3.2 Attraktive levevilkår Evaluator vurderer, at Attraktive levevilkår fremstår som en relevant ordning både i et samfundsmæssigt perspektiv og for tilskudsmodtagerne. Etableringen af attraktive levevilkår ved støtte til landsbyfornyelse, natur- og kulturarv, basale servicefaciliteter er relevante både i forhold til landdistrikternes attraktivitet og for at skabe bedre rammevilkår for fastholdelse og bosætning. Ordningerne har haft en vis indkøringsperiode i den forstand, at man i starten af programperioden har støttet projekter, som har været små og generelt har haft en lav nyhedsværdi ud fra et program perspektiv, men selvfølgelig ikke ud fra den enkelte støttemodtagers synspunkt.. Dette billede synes at have ændret sig lidt i takt med, at støttemulighederne er blevet mere kendte blandt potentielle støttemodtagere. De interviewede koordinatorer og bestyrelsesformænd lægger dog 6
vægt på, at både større og mindre projekter kan være af stor værdi i landdistrikterne. De argumenterer for, at de netværk, som skabes i forbindelse med projekterne, er ganske værdifulde. Ordningen generer primært bløde effekter. Netværk og sammenhold fremhæves af mange tilsagnsmodtagere og koordinatorer som nogle af de væsentligste effekter af projekterne. Derudover påvirker projekterne landdistrikternes attraktivitet via de konkrete projekter, der gennemføres. Herudover er projekterne gode til at aktivere frivillige kræfter, sikre bedre adgang til naturen ligesom, at man helt konkret får forbedret udbuddet af kultur- og fritidsaktiviteter, ligesom formidling og information om naturrigdomme, og den danske kulturarv understøttes. Modsat viser evalueringen også, at ordningen kun i mindre grad bidrager til at forbedre adgangen til offentlig services og indkøbsmuligheder, på trods af, at der objektivt set synes at være et behov i landdistrikterne for at forbedre disse forhold, idet man mange steder i landdistrikterne oplever dårligere indkøbsmuligheder og adgang til offentlig service. Evalueringen viser ydermere, at støtten har en indirekte effekt på den lokale økonomi isoleret set, fordi tilsagnsmodtagerne anvender en stor del af projektmidlerne hos lokale aktører. Den såkaldte multiplikator effekt kommer derfor i høj grad landdistrikternes økonomi til gode. Ordningen har en dødvægt på 23 %, hvilket vurderes at være acceptabel. Evalueringen viser endvidere, at solidt råd og vejledning af projektansøgere kan bidrage til en større målopfyldelse, hvorfor der kan argumenteres for vigtigheden af, at koordinatorerne fortsat har ressourcer til dette i fremtiden. Det kan endvidere konstateres, at projektansøgere finder det svært at forstå og dermed udfylde ansøgningsskemaer. Det samme gælder vejledningsmaterialet. Det betyder, at ansøgere har behov for meget vejledning, og at mange ansøgninger skal skrives om eller rettes igennem flere gange inden de kan blive godkendt. Flere koordinatorer nævner endvidere, at der er behov for en revidering af udviklingsstrategien. Dette er en konklusion, som evaluator bakker op om, især synes de kvantificerede målsætninger at være yderst urealistiske og dermed nærmest ikke brugbare hverken som benchmark eller i en evalueringssammenhæng. For yderligere diskussion heraf se rapporten om Leader. Evaluator vurderer, at ordningen kan administreres mere effektivt ved at gøre ansøgningsprocessen mere simpel for ansøgerne og for de, som administrerer den. Interviewene med koordinatorer, bestyrelsesformænd, sagsbehandlere og tilsagnsmodtagere siger alle, at der er en meget stor administrativ byrde forbundet med ordningen. Ved at gøre sagsbehandlingen mere simpel, vil behovet for råd og vejledning blive mindre, og sagsbehandlingstiden ville kunne reduceres. 1.3.3 Børn og Unge ordningen Underordningen Børn og Unge fremstår som en relevant ordning for tilskudsmodtagerne. Børn & Unge projekterne qua deres forskelligartethed generer meget forskellige effekter, som dog alle er af blødere karakter. De primære effekter er stærkere og bedre netværk blandt børn og unge, hvilket må forventes indirekte at være med til at løfte livskvaliteten blandt de involverede. Den samfundsmæssige relevans af ordningen er imidlertid til stede ene og alene, fordi der findes ganske få ordninger i Danmark, som udelukkende er rettet mod børn og unge, og fordi kommunerne skærer ned på aktiviteter rettet mod børn og unge. Den samfundsmæssige gennemslagskraft i form af effekter vurderes dog som lav. Det skyldes primært, at det er en lavt 7
prioriteret underordning under det danske landdistriktsprogram (lille budget). Men evalueringen synes også at vise, at såfremt man ønsker at fortsætte med ordningen, kan der evt. opnås bedre og mere omkostningseffektive effekter ved at lade underordningen i højere grad bliv promoveret gennem LAGs. I forbindelse med ex post evalueringen af det forrige Landdistriktsprogram 2000-2006 var et af de største kritikpunkter, at de foreninger og organisationer, som fik tilskud, primært var foreninger og organisationer, som i forvejen blev støttet af landbruget. Når man ser på listen over støttede projekter i dag, optræder en bred vifte af organisationer og foreninger mange dog med en form for tilknytning til fødevare og landbrug. Dette indikerer imidlertid, at man med det nye design og bredere formidling om ordningen er kommet udover kritikpunktet om, at Danmarks LandboUngdom og Danmarks 4H tegner sig for majoriteten af projekterne. I alt tegner de to foreninger sig for 55 projekter ud af 142. Gøres det modsat op i forhold til tilsagn og udbetalinger er billedet anderledes. Her står de to foreninger for 68 % af budgettet når man ser på andelen af tilsagn og ses der på udbetalinger, er tallet 77 %. Det er evaluators samlede vurdering, at administrationen af Børn og Unge er forholdsvis dyr og administrativ tung bl.a. fordi der bruges meget tid på indkomne ansøgninger fra organisationer, som enten ikke er ansøgningsberettigede, eller hvor ansøgningerne er mangelfulde. Der gives derfor ifølge sagsbehandlerne forholdsvis mange administrative afslag. Modsat er administrationen af godkendte ansøgninger meget fleksibel, hvilket evalueres som værende positivt og et udtryk for, at ordningen er god til at tilpasse sig ændrede behov og krav i landdistrikterne. Sagsgennemgangen viser, at typen af aktiviteter ændres for rigtig mange af projekterne. I forbindelse med slutevalueringen af det danske Landdistriktsprogram 2000-2006 blev der peget på, at kommunikationen om Børn & Unge-ordningen udadtil kunne forbedres, og det blev anbefalet at styrke formidlings- og informationsindsatsen så flere blev opmærksomme på støttemuligheden. I nærværende evaluering ses det, at respondenterne under Børn & Unge-ordningen er mere negative overfor, om der er gjort nok for at udbrede kendskabet til tilskudsordningen, end respondenterne under de andre ordninger er. Der synes med andre ord fortsat at være et formidlingsbehov, hvor bl.a. LAG erne evt vil kunne spille en vigtig ambassadør rolle for underordningen. 1.4 Anbefalinger 1.4.1 Nye arbejdspladser Evalueringen har givet anledning til udformning af et antal anbefalinger. De er præsenteret nedenfor. I. Samarbejde om større projekter med høj nyhedsværdi Det anbefales, at der fokuseres yderligere på at gennemføre større projekter, som har en større nyhedsværdi. For at opnå dette, anbefales det, at der samarbejdes mellem flere LAG er om gennemførelse af erhvervsprojekter, samt at der i højere grad inddrages andre relevante aktører, såsom region, vækstfora mv. Denne anbefaling relaterer sig til den kommende programperiode. 8
II. Kompetenceudvikling Det anbefales at styrke indsatsen i forhold til kompetenceudvikling af LAG koordinatorer for at gøre dem bedre i stand til at give råd og vejledning om erhvervsprojekter, og dermed opnå projekter af en højere kvalitet med flere direkte effekter i forhold til etablering af nye arbejdspladser. Kompetenceudviklingen kunne øge koordinatorernes viden om erhvervsudvikling generelt og deres kendskab til andre støttemuligheder på nationalt og europæisk plan. Evaluator vurderer endvidere, at der vil være en gevinst ved at øge samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem de lokale aktionsgrupper. Ved at lære og lade sig inspirere af de bedste aktionsgrupper i forhold til eksempelvis at skabe netværksrelationer mellem aktionsgruppen og erhvervslivet, ville man kunne øge antallet af projekter under ordningen. Det kunne ske ved at formidle gode eksempler på projekter, der har vist sig at have gode effekter. Denne anbefaling relaterer sig til den nuværende programperiode. III. Registrering af effekter Det anbefales, at man fortsætter med at fokusere på projekternes effekter. Effekterne kan imidlertid med fordel registreres og opsamles på en mere systematisk måde bl.a. med henblik på den on-going-evaluering, som foregår. Herved vil det også være muligt i højere grad at benytte den indsamlede data mere aktivt f.eks. i formidlingssammenhæng. I relation til ovenstående skal man dog være opmærksom på det trade off, der altid vil være mellem registrering af effekter og andre forhold og den tid, som ansøger, koordinator og sagsbehandlerne bruger på det. Denne anbefaling relaterer sig til den nuværende programperiode. 1.4.2 Attraktive levevilkår Evalueringen har givet anledning til udformning af et antal anbefalinger. De er præsenteret nedenfor. I. Registrering af effekter Det anbefales, at man fortsætter med at fokusere på projekternes effekter i forhold til de mest relevante faktorer. Effekterne kan imidlertid med fordel registreres og opsamles på en mere systematisk måde bl.a. med henblik på den on-goingevaluering, som foregår. Herved vil det også være muligt i højere grad at benytte den indsamlede data mere aktivt f.eks. i formidlingssammenhæng. I relation til ovenstående skal man dog være opmærksom på det trade off, der altid vil være mellem registrering af effekter og andre forhold og den tid som ansøger, koordinator og sagsbehandlerne bruger på det. Denne anbefaling relaterer sig til den nuværende programperiode. 9
II. Revidering af de nuværende lokale udviklingsstrategier Der er et behov for at revidere nuværende lokale udviklingsstrategier med henblik på at sikre en bedre og mere realistisk kvantificering af de identificerede målsætninger. Herudover kan der være behov for at stramme de lokale udviklingsstrategier op, så de bliver mere fokuserede end det er tilfældet i dag, hvor de er meget brede i deres fokusområde. Denne anbefaling relaterer sig til den kommende programperiode. III. Mere simpel ansøgningsproces Det anbefales, at gøre ansøgningsprocessen mere simpel. Mange ansøgere oplever i dag at ansøgningsprocessen er kompliceret og svær at forstå. Det er ligeledes opfattelsen hos mange koordinatorer, som også finder ordningen meget bureaukratisk. En mere simpel ansøgningsproces vil også bidrage til at sænke sagsbehandlingstiden. Denne anbefaling relaterer sig til den kommende programperiode. 1.4.3 Børn og Unge ordningen Som anført er Børn og Unge en lille og forholdsvis ubetydelig underordning det anbefales derfor, at FERV helt overordnet overvejer følgende: I. Hvorvidt man ønsker at opretholde underordningen, II. Hvis man ønsker dette, vil det være hensigtsmæssigt at overveje om ordningen skal fortsætte i sin nuværende udformning. Det kan overvejes om: a. Børn og Unge en del af Leader? Den nuværende ordning er forholdsvis dyr administrationsmæssigt, hvorfor det kan overvejes at lade Børn og Unge underordningen blive implementeret gennem LAG ene. Denne anbefaling relaterer sig til den kommende programperiode. b. Forfølg gerne mulige synergier Derudover anbefales det at forfølge mulige synergier med andre tilskudsordninger under programmet (særligt Attraktiv levevilkår). Der er en række overlappende formål (at skabe attraktive levevilkår i landdistrikterne), særligt mellem Attraktive levevilkår og 10
Børn og ungeordningen, som i højere grad evt. ville kunne udnyttes ved eksempelvis at bruge LAG erne som aktive ambassadører for Denne anbefaling relaterer sig til den kommende programperiode. III. Gerne mere formidling og synlighed om ordningen Det anbefales, at formidlings- og informationsindsatsen styrkes yderligere, så kendskabet til underordningen øges yderligere så flere organisationer benytter sig af den. Der er allerede sket forbedringer på denne front siden slutevalueringen ligesom at der er udgivet en ny vejledning i januar 2010, hvor det eksempelvis fremhæves, at formålet er at øge kompetencerne hos børn og unge ligesom, at det er en forudsætning for projekttilskud, at børn og unge deltager aktivt i projektet. Det til trods så anbefales det alligevel at fastholde fokus på formidlingssiden herunder at man er meget eksplicit omkring hvilke krav, der stilles til ansøgninger da evalueringen viser, at forholdsvis mange projekter afvises pga. for ringe kvalitet i ansøgningen. Denne anbefaling relaterer sig til den nuværende programperiode. 11
2 INDLEDNING Orbicon A/S og Epinion A/S (herefter evaluator ) gennemfører i 2010 Midtvejsevalueringen af det danske landdistriktsprogram 2007-2013. Evalueringen gennemføres for FødevareErhverv (FERV) i henhold til Rådets forordning 1698/2005. Landdistriktsprogrammet dækker programperioden 2007-2013 og er udmøntet omkring 4 akser: Akse 1. Erhverv: Jordbrugs- og fødevaresektoren Akse 2. Natur og miljø: Forvaltning af miljø og landskab Akse 3. Livskvalitet: Diversificering af økonomi og livskvalitet Akse 4. Leader: Lokale aktionsgrupper De 4 akser dækker over 9 støtteordninger samt funktionaliteten lokale aktions grupper. Den overordnede målsætning med programmet er udtrykt i form af fire specifikke mål: Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne Stærkere konkurrencekraft i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Varierede landskaber, rig natur og rent miljø Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til stærk sammenhængskraft mellem land og by(programmet, side 46). 1 Landdistriktsprogrammet indgår som en del af den samlede indsats rettet mod landdistrikterne i Danmark. Programmet er godkendt af EU-Kommissionen i februar 2008. Landdistriktsprogrammet dækker hele Danmark. Det danske retsgrundlag for Landdistriktsprogrammet er lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven). Med hjemmel i denne lov er der udstedt en række bekendtgørelser for de enkelte tilskudsordninger, som fastlægger de nærmere vilkår og betingelser. I denne rapport præsenteres resultaterne af evalueringen af 3 ordninger: Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår samt Børn & unge, som beror på hhv. bekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2009 om nye arbejdspladser i landdistrikter, bekendtgørelse nr. 255 af 1. marts 2009 om attraktive levevilkår i landdistrikter og bekendtgørelse nr. 35 af den 23. januar 2009 om tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne. Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. 2.1 Evalueringens formål Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten i 01.01.2007 og frem til 31.12.2009 med henblik på at lære af de opnåede erfaringer. Herved kan der ske en erfaringsoverførsel, der forhåbentligt kan nyttiggøres i den resterende programperiode i form af eventuelle justeringer af støtteordninger, mål, midler og prioriteter. Evalueringen omfatter en vurdering af: Relevans af programindsatsen Tilvejebringelsen af og brug af programmets finansielle ressourcer Resultater samt effektivitet og målopfyldelse 1 Det danske Landdistriktsprogram 2007-2013, Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Erhverv 2008 12
Levedygtighed af opnåede virkninger Vurdering af det administrative system Evalueringen følger ovenstående retningslinjer, således at ordningens relevans, finansielt forbrug, resultater og effekter samt administration er i fokus. 2.2 Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål De retningslinjer, som danner grundlaget for gennemførelse af evaluering af landdistriktsprogrammet, udformes af EU-Kommissionen. Denne systematik følges nøje i nærværende delevaluering. Essensen i evalueringssystemet, er besvarelsen af en række evalueringsspørgsmål defineret af henholdsvis EU-Kommissionen (fælles) og programspecifikke spørgsmål defineret i en dansk kontekst. Evalueringsspørgsmålene præciserer, hvilke potentielle effekter, der skal belyses under evalueringen, hvilke bedømmelseskriterier, det er hensigten at anvende, og hvilke indikatorer, det er hensigten at inddrage, for at bedømme opfyldelsen af ordningernes målsætninger. Evalueringsspørgsmålene for Nye arbejdspladser og de tilhørende bedømmelseskriterier og indikatorer er gengivet i tabel 1 og 2. Efterfølgende findes evalueringsspørgsmål for Attraktive levevilkår (tabel 3 & 4) og Børn & Unge (tabel 5 & 6). Tabel 1: Evalueringsspørgsmål for ALLE indsatsområder indenfor ordningen Etablering af nye arbejdspladser PROGRAMSPECIFIKKE EVALUERINGSSPØRGSMÅL Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvor høj grad lever de støttede projekter op til henholdsvis projekternes egne mål og ordningens mål? Der kan konstateres høj grad af (forventet) målopfyldelse Diverse indikatorer relateret til ordningens indsatsområder Hvor attraktiv/relevant fremstår ordningen for aktørerne i landdistrikterne? I hvor høj grad fungerer ordningen som additionel i forhold til andre lignende ordninger Hvilke resultater og virkninger har ordningen affødt? Herunder under spin off effekter, dødvægt mm Ansøgerkredsen opfatter ordningen som økonomisk og indholdsmæssig attraktiv, og der er stor efterspørgsel efter ordningen, således at ordningens ramme udfyldes Programmet fremstår indholdsmæssigt og finansielt som additionelt i forhold til lignende ordninger Ordningen har affødt levedygtige resultater og virkninger inden for de identificerede indsatsområdet FÆLLES EVALUERINGSSPØRGSMÅL Projektansøgninger (antal og kr.) Projektbevillinger (antal og kr.) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt I hvilket og hvordan omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge livskvaliteten i landdistrikterne? Ansøgerkredsen og andre relevante parter opfatter ordningen som positiv i forhold til livskvaliteten i landdistrikterne. Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt 13
I hvilket omfang har støtten fremmet yderligere beskæftigelsesmuligheder i landdistrikter? og hvordan I hvilket omfang har støtten øget de berørte områders tiltrækningskraft? og hvordan I hvilket omfang og hvordan har støtten bidraget til at vende den økonomiske og sociale tilbagegang og affolkningen af landdistrikterne? Ordningen afføder øget beskæftigelse i landdistrikterne. Det kan konstateres at ordningen bidrager til forhold som øger områdets attraktivitet Det kan konstateres at ordningen bidrager til bosætning i området. Antal nye arbejdspladser hos projektet Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Tilflytning/fraflytning Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Casestudier Tilflytning/fraflytning Antal arbejdspladser hos projektet Herudover er der udvalgt en række fælles evalueringsspørgsmål for udvalgte indsatsområder, ligesom der er defineret en række programspecifikke evalueringsspørgsmål for de enkelte indsatsområder under ordningen Etablering af nye arbejdspladser. De er listet nedenfor. Tabel 2: Supplerende evalueringsspørgsmål fælles og programspecifikke for Etablering af nye arbejdspladser FÆLLES EVALUERINGSSPØRGSMÅL DIVERSIFICERING TIL IKKE-LANDBRUGSAKTIVITETER Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket og hvordan omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge diversificeringen og udvikle økonomien i landdistrikterne? I hvilket omfang og hvordan har investeringer, hvortil der ydes støtte, fremmet diversificering af landbrugshusholdningernes aktiviteter i retning af ikke-landbrugsaktiviteter? I hvilket og hvordan omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, fremmet yderligere beskæftigelsesmuligheder for landbrugshusholdningerne uden for landbrugssektoren? Det kan konstateres at ordningen bidrager til en generel diversificering af aktiviteterne i landdistrikterne Det kan konstateres at ordningen bidrager til diversificering af aktiviteterne for de enkelte støttemodtagere Det kan konstateres at ordningen bidrager til at fremme beskæftigelsen uden for landbruget FÆLLES EVALUERINGSSPØRGSMÅL STØTTE TIL OPRETTELSE OG UDVIKLING AF VIRKSOMHEDER Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang har støtten bidraget til at fremme iværksætterkultur? Det kan konstateres at ordningen fremmer iværksætteri, specielt i ikkelandbrugserhverv. PROGRAMSPECIFIK STØTTE TIL OPRETTELSE OG UDVIKLING AF VIRKSOMHEDER Vidnesbyrd fra støttemodtager Vidnesbyrd fra interessenter Stigning i ikke jordbrugs BVT i støttede bedrifter Vidnesbyrd fra støttemodtager Casestudier Antal skabte arbejdspladser hos projektet Vidnesbyrd fra støttemodtager Vidnesbyrd fra interessenter Antal nye iværksættere Stigning i ikke jordbrugs BVT i støttede bedrifter Antal skabte arbejdspladser Vidnesbyrd fra støttemodtager Vidnesbyrd fra interessenter Casestudie 14
Spørgsmål Kriterier Indikatorer Hvordan er diversificeringen fundet Det kan konstateres at antallet Vidnesbyrd fra sted og hvilke læresætninger kan der af aktiviteter samt alternative støttemodtager drages? indtægtskilder øges. Vidnesbyrd fra interessenter Casestudie FÆLLES EVALUERINGSSPØRGSMÅL FREMME AF TURISME Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til udviklingen af økonomien i Det kan konstateres at ordningen bidrager til en Vidnesbyrd fra støttemodtager landdistrikterne? generel diversificering af Vidnesbyrd fra interessenter aktiviteterne i landdistrikterne. Antal skabte arbejdspladser uden for landbrugssektoren Vækst i antal overnattede gæster I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at øge turistaktiviteterne? Det kan konstateres, at der kommer flere turister til Vidnesbyrd fra støttemodtager landdistrikterne, og at der Vidnesbyrd fra interessenter opstår flere job inden for Antal skabte arbejdspladser turismesektoren. Casestudier PROGRAMSPECIFIK FREMME AF TURISME Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at øge iværksætteri i Det kan konstateres at ordningen fremmer Vidnesbyrd fra støttemodtager landdistrikterne? iværksætteri, specielt i ikkelandbrugserhverv. Vidnesbyrd fra interessenter Antal skabte arbejdspladser uden for landbrugssektoren For ordningen Attraktive levevilkår er der ligeledes dels udvalgt en række fælles evalueringsspørgsmål, dels udviklet et antal programspecifikke evalueringsspørgsmål. De præsenteres nedenfor. Tabel 3: Evalueringsspørgsmål for ALLE indsatsområder indenfor ordningen Attraktive levevilkår PROGRAMSPECIFIKKE EVALUERINGSSPØRGSMÅL Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvor høj grad lever de støttede projekter op til henholdsvis projekternes egne mål og ordningens mål? Der kan konstateres høj grad af (forventet) målopfyldelse Diverse indikatorer relateret til ordningens indsatsområder Hvor attraktiv/relevant fremstår ordningen for aktørerne i landdistrikterne? I hvor høj grad fungerer ordningen som additionel i forhold til andre lignende ordninger Ansøgerkredsen opfatter ordningen som økonomisk og indholdsmæssig attraktiv, og der er stor efterspørgsel efter ordningen, således at ordningens ramme udfyldes Programmet fremstår indholdsmæssigt og finansielt som additionelt i forhold til lignende ordninger Projektansøgninger (antal og kr.) Projektbevillinger (antal og kr.) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Hvilke resultater og virkninger har Ordningen har affødt Vidnesbyrd fra 15
ordningen affødt? Herunder spin off effekter, dødvægt mm levedygtige resultater og virkninger inden for de identificerede indsatsområdet FÆLLES EVALUERINGSSPØRGSMÅL tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge livskvaliteten i landdistrikterne? Og hvordan I hvilket omfang har støtten øget de berørte områders tiltrækningskraft? Og hvordan I hvilket omfang har støtten bidraget til at vende den økonomiske og sociale tilbagegang og affolkningen af landdistrikterne? Og hvordan Ansøgerkredsen og andre relevante parter opfatter ordningen som positiv i forhold til livskvaliteten i landdistrikterne Det kan konstateres at ordningen bidrager til forhold som øger områdets attraktivitet Det kan konstateres at ordningen bidrager til bosætning i området. Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Tilflytning/fraflytning Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Casestudier Tilflytning/fraflytning (befolkningsudvikling) Antal arbejdspladser på projektet Herudover er der suppleret med nedenstående fælles såvel som programspecifikke evalueringsspørgsmål. Tabel 4: Supplerende evalueringsspørgsmål fælles og programspecifikke for Attraktive levevilkår FÆLLES EVALUERINGSSPØRGSMÅL- DIVERSIFICERING AF IKKE-LANDBRUGSAKTIVITETER Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge diversificeringen og udvikle økonomien i landdistrikterne? I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, fremmet diversificering af landbrugshusholdningernes aktiviteter i retning af ikke-landbrugsaktiviteter? I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, fremmet yderligere beskæftigelsesmuligheder for landbrugshusholdningerne uden for landbrugssektoren? Det kan konstateres at antallet af aktiviteter samt alternative indtægtskilder øges. Det kan konstateres at antallet af aktiviteter samt alternative indtægtskilder øges for landbrugshusholdninger. Beskæftigelsen stiger inden for landbrugssektoren. PROGRAMSPECIFIK STØTTE TIL OPRETTELSE OG UDVIKILNG AF VIRKSOMHEDER Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvor høj grad har støtten bidraget til at øge udbuddet af basale servicefaciliteter (basale servicefaciliteter defineres bredt og som at der skal være fri adgang til at benytte servicen) I hvor høj grad bidraget støtte til at øge udbuddet af kultur- og fritidstilbud Det konstateres at ordningen bidrager til et øget udbud af basale servicefaciliteter Det konstateres at ordningen bidrager til et øget udbud af aktiviteter Vidnesbyrd fra støttemodtager og øvrige interessenter Vidnesbyrd fra støttemodtager og øvrige interessenter Vidnesbyrd fra støttemodtager og øvrige interessenter Vidnesbyrd fra støttemodtager og øvrige interessenter Vidnesbyrd fra støttemodtager og øvrige interessenter I hvor høj grad har støtten bidraget til at Støtten fremmer Øget adgang til 16
skabe service- og kulturtilbud? landdistriktsbefolkningens adgang til service og kulturtilbud PROGRAMSPECIFIK STØTTE TIL OPRETTELSE OG UDVIKILNG AF VIRKSOMHEDER servicefaciliteter, mobile servicefaciliteter og e- servicefaciliteter Vidnesbyrd fra støttemodtagere Vidnesbyrd fra interessenter Casestudier Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang bidrager de støttede projekter til at forbedre grundlæggende Støtten bidrager til etablering og/eller opretholdelse af Type af virksomheder der støttes serviceydelser i landdistrikterne? virksomheder som anses for at være grundlæggende Vidnesbyrd fra støttemodtager serviceydelser i landdistrikterne Casestudier (eks. Frisører, mekaniker, indkøbsmuligheder mv.) PROGRAMSPECIFIK NATUR OG KULTURARV Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket grad har ordningen været med til at understøtte og bevare natur og kulturværdier i landdistrikterne? Ordningen har fremmet kultur og naturværdier i landdistrikterne Vidnesbyrd fra støttemodtagere og øvrige interessenter. I hvilken grad har ordningen sikret ny/bedre/anden form for adgang til natur og kulturarv for befolkningen i landdistrikterne, turister og andre grupper? Ordningen har sikret bedre adgang Vidnesbyrd fra støttemodtagere og øvrige interessenter. For Børn & Unge ordningen er samme øvelse lavet og de udvalgte evalueringsspørgsmål er præsenteret i de efterfølgende 2 tabeller. Tabel 5: Fælles evalueringsspørgsmål for Børn & Unge FÆLLES EVALUERINGSSPØRGSMÅL Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne? Ordningen er med til at forbedre adgangen til basale servicefaciliteter for børn og unge. Vidnesbyrd fra støttemodtagere og interessenter I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at gøre området, hvori et projekt støttes, mere attraktivt? I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til at vende den økonomiske og sociale tilbagegang og affolkning af landdistrikterne? Ordningen øger attraktiviteten Vidnesbyrd fra støttemodtagere og interessenter Vidnesbyrd fra støttemodtagere og interessenter 17
Tabel 6: Programspecifikke evalueringsspørgsmål for Børn & Unge PROGRAMSPECIFIKKE Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvor høj grad lever de støttede projekter op til henholdsvis projekternes egne mål og ordningens mål? Der kan konstateres høj grad af (forventet) målopfyldelse Diverse indikatorer relateret til ordningens indsatsområder Hvor attraktiv/relevant fremstår ordningen for børn og unge i landdistrikterne? I hvor høj grad fungerer ordningen additionelt i forhold til andre lignende ordninger (Leader mv.) Hvilke resultater og virkninger har ordningen affødt? Herunder spin off effekter, dødvægt mm I hvilket omfang er landbefolkningens (børn og unges) levevilkår og velfærd blevet opretholdt/forbedret som følge af sociale og kulturelle aktiviteter, bedre faciliteter eller mindre isolation? Er organiseringen af ordningen relevant? Børn og unge opfatter ordningen som økonomisk og indholdsmæssig attraktiv, og der er stor efterspørgsel efter ordningen, således at ordningens ramme udfyldes Programmet fremstår indholdsmæssigt og finansielt som additionelt i forhold til lignende ordninger Ordningen har affødt levedygtige resultater og virkninger inden for de identificerede indsatsområdet Sociale og kulturelle faciliteter er opretholdt/forbedret, især for unge og unge familier Interessenter og tilskudsmodtagere opfatter organiseringen som relevant Projektansøgninger (antal og kr.) Projektbevillinger (antal og kr.) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Adgang til sociale og kulturelle aktiviteter Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og interessenter i øvrigt Evalueringsspørgsmålene er en operationalisering af de internationalt anerkendte evalueringskriterier, der anvendes til systematisk at vurdere landdistriktsprogrammet og de enkelte ordninger. De anvendte evalueringskriterier er opsummeret i tabellen nedenfor, og definitionerne er i tråd med de definitioner som EU-Kommissionen benytter. Tabel 7: Anvendte evalueringskriterier Evalueringskriterier Relevans Effekter Målopfyldelse Effektivitet Levedygtighed Definition Er ordningen relevant i hele programperioden i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne og i de berørte sektorer? Hvilke positive og negative effekter har ordningen haft? I hvilket omfang er ordningens målsætninger opfyldt? Står værdien af ordningens output og resultater mål med ressourceanvendelsen? Er ordningen forankret hos tilskudsmodtagere og i landdistrikterne, således at ordningen har bidraget til en bæredygtig udvikling også efter tilskuddets ophør? Som supplement til ovenstående kriterier skal evalueringen undersøge hensigtsmæssigheden af ordningens administrative set-up. Til dette formål er formuleret 10 tværgående spørgsmål, der gengives i tabel 8. 18
Tabel 8: Evalueringsspørgsmål vedr. administration Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang har Gennemførelsesarrangementerne Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere gennemførelsesarrangementer har været befordrende for at ne bidraget til at maksimere maksimere de opnåede virkninger Sammenligning med erfaringer fra programmets tilsigtede gennemførelsesarrangementer fra 2000 virkninger? 2006 programmet I hvilket omfang står administrationsomkostningern e mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb? I hvilket omfang er dansk administrativt praksis i overensstemmelse med Kommissionens krav til forvaltning, dokumentation, kontrol og sanktioner? I hvilket omfang er det administrative set-up gennemsigtigt og hensigtsmæssigt? I hvilket omfang opfattes tilskudsadministrationen som hensigtsmæssig for/af brugerne Er arbejds- og ansvarsfordeling klar og entydig mellem involverede myndigheder? I hvilket omfang er koordination og samarbejdsrelationer mellem de administrative myndigheder tilstrækkelige? I hvilket omfang gennemføres sagsbehandlingen på et fagligt tilfredsstillende niveau? Administrationsomkostningerne står mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb Den administrative praksis er i overensstemmelse med Kommissionens krav Den administrative praksis følger god forvaltningsskik (gennemsigtighed, procedurer, kriterier) Brugertilfredsheden med administrationen er høj Ansvarsfordelingen er klar og entydig blandt de involverede administrative myndigheder Koordination og samarbejdsrelationer er på plads og fungerer optimalt Sagsbehandlingen gennemføres på et tilfredsstillende niveau Afløb pr. støtteforanstaltning (kr.) Afløb for hele programmet (kr.) Administrationsomkostninger pr. støtteforanstaltning/program (kr.) Sammenligning med omkostninger fra forrige programperiode Sammenligning med omkostninger fra andre lande Overensstemmelse mellem dansk administrativ praksis og Kommissionens krav (J/N) bl.a. ud fra vurdering ift retningslinjer indeholdt i reguleringer og forordninger Procedurer og kriterier er defineret for projektudvælgelse (J/N) Ansatte trænet i procedurer og kriterier for projektudvælgelse (J/N) Guidelines for sagsbehandling udviklet (J/N) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere De enkelte medarbejdere kender deres specifikke ansvar (J/N) og deres placering i det samlede system (J/N) Samarbejdet mellem de administrative myndigheder etableret? (J/N, hvilke, hvor ofte) Antal klager, herunder klager hvor afgørelser underkendes Ansatte arbejder med relevante områder (antal) I hvilket omfang understøtter dataindsamlingssystemerne dels overvågning, dels evalueringen af programmet? I hvilket omfang er formidlingsog informationsindsatsen om programmet og støtteforanstaltningerne tilstrækkelige? Herunder om der er foretaget en særlig Dataindsamlingssystemerne og overvågningssystemet er fyldestgørende Informationsindsatsen er tilstrækkelig Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere Dataindsamlingssystemer er på plads og i funktion? (J/N) Data omhandlende output, resultater og virkninger indsamles? (J/N, typer) Data fra overvågningssystemet anvendes til forelæggelse for Overvågningsudvalget (J/N, hvor ofte, datatype) og er vurderet at være tilfredsstillende af Overvågningsudvalget (J/N) Informationskampagner gennemført (J/N) og vurderet at være tilfredsstillende af modtagere (J/N) 19
indsats for at introducere programmet Det skal bemærkes, at det ikke for alle evalueringsspørgsmål har været muligt ud fra det tilgængelige datamateriale at benytte alle opstillede indikatorer. Listen af indikatorer har fungeret som en referenceramme ud fra hvilken, vi har identificeret de indikatorer, som har været praktisk anvendelige i lyset af datatilgængelighed og ressourcer. 2.3 Metode og datagrundlag Attraktive levevilkår, Nye arbejdspladser samt Børn & Unge ordningerne er hver især evalueret med afsæt i en relativt omfattende dataindsamling. Følgende dataindsamlingsmetoder er blevet gennemført: For Attraktive levevilkår og Nye arbejdspladser har følgende dataindsamling fundet sted: Interview med sagsbehandler i FERV med ansvar for Attraktive levevilkår og Nye arbejdspladser Interview med Netværkscentret Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger, lokale udviklingsstrategier mm. Sagsgennemgang af 10 tilfældigt udvalgte projekter Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere i alt 350 gennemførte interviews 10 Kvalitative interviews med udvalgte sagkyndige og repræsentanter Udarbejdelse af 3-4 case studier Vedrørende Børn & Unge er der sket dataindsamling i form af: Interview med sagsbehandler i FERV med ansvar for Børn & Unge Sagsgennemgang af 5 tilfældigt udvalgte projekter 5 kvalitative interviews med udvalgte sagkyndige og repræsentanter Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere i alt 35 gennemførte interviews Evaluator har udviklet et spørgeskema for hver af de tre ordninger baseret på input fra desk research, interview med sagsbehandlere og netværkscentret samt med afsæt i de evalueringsspørgsmål, der skal besvares for de tre ordninger jf. notatet om Evalueringsspørgsmål. Den kvantitative del af evalueringen er gennemført som en telefonundersøgelse blandt et tilfældigt udtræk af tilsagnsmodtagere. I tabellen nedenfor ridses hovedfakta op fra undersøgelsen blandt tilsagnsmodtagere under de tre ordninger. Tabel 9: Input og output fra gennemførte spørgeskemaundersøgelse for Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår Antal unikke numre (dubletter fratrukket) Antal besvarede skemaer Svarprocent Statistisk usikkerhed, % 1176 350 29,8 +/- 4 I spørgeskemaundersøgelsen for Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår er kvoten på 350 interview opnået ud fra en ringeliste med 1176 tilsagnsmodtagere, det svarer til en statistisk usikkerhed på +/- 4 %. Som det fremgår af nedenstående, har vi på den kvantitative rundspørge en svarprocent på 46,6 % hvilket svarer til en statistisk usikkerhed på +/- 12 %. 20