Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics 1-1 bilag1
Bilag 1: Data og beregning af indeks 2004 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 60 (100 = høj integration) 2004 2003 2002 Enhed Observeret Benchmark* Lande Indeks Øresundsindeks År Indeks indeks Lande Øresunds- 59 56 55 Lande Øresundsindeks Indeks DANMARK Arbejdsmarked, i alt 41 42 34 34 31 35 A1 Pendling antal pendlere 1310 2850 46 52 2004 41 43 31 36 A2 Arbejdsløshedsprocenter procent 5,5% 81 81 2003 69 69 68 68 A3 Flytninger flytn over sundet 1670 4500 37 25 2003 30 20 21 15 A4 Annoncering over sundet andel 2% 32% 6 22 2004 12 13 11 19 A5 Ansættelser over sundet andel 13% 36% 36 30 2004 20 25 23 35 Trafik, i alt 70 67 58 59 58 58 T1 Biltrafik over broen biler/dag 10095 13606 74 74 2004 66 66 63 63 T2 Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag 598 979 61 61 2004 52 52 50 50 T3 Togtrafik over broen pass./dag 15595 25260 62 62 2003 58 58 53 53 T4 Offentlige transportforbindelser antal afg/uge 429 848 51 55 2004 48 52 58 59 T5 Broafgiften kr pr tur 63 40 100 82 2004 65 65 67 67 Handel & Samarbejde, i alt 41 47 47 50 47 50 HS1 Import af varer og tjenester andel af indkøb 1% 8% 17 22 2004 48 32 29 25 HS2 Eksport af varer og tjenester andel af afsætning 2% 25% 7 26 2004 4 17 7 19 HS3 Samarbejde/Joint Ventures andel 44% 6 73 74 2004 65 72 86 85 HS4 Udnyttelse af ressourcer andel 7% 32% 21 24 2004 20 29 23 31 HS5 Konjukturindeks index 100=god -7 88 88 2003 99 99 89 89 Forretningsomkostninger, i alt 86 86 84 84 85 85 F1 Husleje for kontorlokale Pris i danske kr 185625 91 2004 86 87 F2 Priser på kontorudrustning Pris i danske kr 186800 75 2004 77 75 F3 Priser for el, varme og telefon Pris i danske kr 36163 93 2004 92 95 F4 Priser for dagligvarer Pris i danske kr 619 83 2004 75 80 F5 Øresunds BigMac indeks Pris i danske kr 27,75 88 2004 91 85 Enhed Observeret Benchmark* Øresundsindeks År Indeks indeks Lande Øresunds- 61 57 59 Lande Indeks Lande Øresundsindeks Indeks SVERIGE Arbejdsmarked, i alt 43 42 34 34 38 35 A1 Pendling antal pendlere 3494 6050 58 52 2003 46 43 40 36 A2 Arbejdsløshedsprocenter procent 6,8% 81 81 2003 69 69 68 68 A3 Flytninger n over sundet/1000 indb 625 4700 13 25 2003 9 20 8 15 A4 Annoncering over sundet andel 5% 14% 38 22 2004 13 13 27 19 A5 Ansættelser over sundet andel 4% 18% 24 30 2004 30 25 47 35 Trafik, i alt 64 67 59 59 59 58 T1 Biltrafik over broen biler/dag 10095 13606 74 74 2004 66 66 63 63 T2 Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag 598 979 61 61 2004 52 52 50 50 T3 Togtrafik over broen pass./dag 15595 25260 62 62 2003 58 58 53 53 T4 Offentlige transportforbindelser ntal afg over sundet/uge 432 739 58 55 2004 56 52 60 59 T5 Broafgiften kr pr tur 63 40 63 82 2004 65 65 67 67 Handel & Samarbejde, i alt 52 47 52 50 53 50 HS1 Import af varer og tjenester andel af indkøb 3% 1 27 22 2004 15 32 21 25 HS2 Eksport af varer og tjenester andel af afsætning 3% 7% 44 26 2004 30 17 31 19 HS3 Samarbejde/Joint Ventures andel 44% 57% 76 74 2004 79 72 85 85 HS4 Udnyttelse af ressourcer andel 11% 43% 27 24 2004 38 29 40 31 HS5 Konjukturindeks index 100=god -19 88 88 2004 99 99 89 89 Forretningsomkostninger, i alt 86 86 84 84 85 85 F1 Husleje for kontorlokale Pris i danske kr 168097 91 2004 86 87 F2 Priser på kontorudrustning Pris i danske kr 140900 75 2004 77 75 F3 Priser for el, varme og telefon Pris i danske kr 33482 93 2004 92 95 F4 Priser for dagligvarer Pris i danske kr 512 83 2004 75 80 F5 Øresunds BigMac indeks Pris i danske kr 24,45 88 2004 91 85 *) Benchmark er defineret som den værdi den pågældende variabel forventes at have, såfremt der ikke var barrierer mellem landene. Copenhagen Economics 1-1 Øresundsindeks 2004 - Bilag 1 - final 04062004-test SAMLET
ARBEJDSMARKED - Indikator A1: Antal pendlere mellem Øresundsregionen i Danmark og Øresundsregionen i Sverige Observeret 1994 2001 2002 2003 Pendlere fra Øresund-S til Øresund-DK 1470 2443 2780 3494 Pendlere fra Øresund-DK til Øresund-S 480 892 1155 1310 I alt 1950 3335 3935 4804 Kilde: AKF for 1994, Øresundsstatistik for 1998 samt egne opgørelser for 2001, 2002 og 2003 Benchmark: Naturlig pendling 1994 2001 2002 2003 Naturlig pendling fra Øresund-S til Øresund-DK 6050 6050 6050 6050 Naturlig pendling fra Øresund-DK til Øresund-S 2850 2850 2850 2850 I alt 8900 8900 8900 8900 Kilde: AKF Opgørelse af "pendlerkort" solgt pr måned (gns for 2003) S -> DK DK -> S I alt Øresundstog 2293 939 3232 Bil, Øresundsbroen 946 275 1221 Færge, Helsingør-Helsingborg (bil) 91 39 130 Færge, Helsingør-Helsingborg (til fods) 70 30 100 Sundbusserne, Helsingør-Helsingborg 94 27 121 I alt 3494 1310 4804 Note til til data: Der kan desværre ikke ikke angives angives præcist præcist fra Øresundsbron fra Øresundsbron hvor mange hvor pendlere, mange pendlere, der er fra henholdsvis der er henholdsvis DK og fra fra SE. DK Det og oplyses fra SE. dog, Det at omkring 75-8 pendler fra oplyses Sverige dog til Danmark at omkring (Der 75-8 er brugt pendler 77,5% i udregningen). fra Sverige til Desuden Danmark oplyses (Der det er brugt fra Øresundsbron, 77,5% i udregningen). at der i gennemsnit Desuden sidder oplyses 1,25 mennesker det fra i hver bil. Af sammenlignlighedsgrunde Øresundsbron, at der i gennemsnit benyttes her sidder alene antallet 1,25 mennesker af biler, men i faktoren hver bil. vil Af betyde sammenlignlighedsgrunde at antallet af bilpassagerer benyttes på Øresundsbron her alene må antallet formodes af at være ca. 1500. Det vil ikke forrykke det samlede indeks, hvis det tog udgangspunkt i antallet af passagerer. Sundbusserne er taget med i indekset i 2004, men pendlingen på biler, men faktoren vil betyde at antallet af bilpassagerer på Øresundsbron må formodes at være ca. 1500. Det vil ikke forrykke denne overfart er begrænset og det vil ikke forrykke de tidligere års indeks såfremt den havde været taget med der. Gråhundbus har 1. juni genåbnet ruten det samlede indeks, hvis det tog udgangspunkt antallet af passagerer. København-Malmø og denne rute vil blive medregnet i næste års indeks. Data fra DSB er oplyst af Anders Jøndrup fra DSB salg, statistik og analyse. Data fra Øresundsbron Sundbusserne er er oplyst taget af med Anne i Holm, indekset Kommunikationschef. i 2004, men pendlingen Fra HH-ferries på denne oplyses overfart der af Anna er begrænset Friberg: Der og findes det vil månedligt ikke forrykke ca. 100 de landgangspendlere og omkring tidligere 130 års bilpendlere. indeks såfremt Ca. 7 den pendler havde fra været SE til taget DK, og med ca. der. 3 fra DK til SE. Data fra DSB er oplyst af Anders Jøndrup fra DSB salg, statistik og analyse. Data fra Øresundsbron er oplyst af Anne Holm, Kommunikationschef. F HH f i l d f A F ib D fi d å dli t 100 Opgørelse af "pendlerkort" solgt pr måned (gns for 2002) S -> DK DK -> S I alt Øresundstog 1940 795 2735 Bil, Øresundsbroen 686 294 980 Færge, Helsingør-Helsingborg (bil) 84 36 120 Færge, Helsingør-Helsingborg (til fods) 70 30 100 I alt 2780 1155 3935 Opgørelse af "pendlerkort" solgt pr måned (gns for 2001) S -> DK DK -> S I alt Øresundstog 1551 510 2061 Bil, Øresundsbroen 337 337 674 Færge, Helsingør-Helsingborg (bil) 160 15 175 Færge, Helsingør-Helsingborg (til fods) 245 30 275 Flyvebåd, København-Malmø 150 0 150 I alt 2443 892 3335 Copenhagen Economics 1-3 A1 pendl
ARBEJDSMARKED - Indikator A2: Arbejdsløshed i Øresundsregionen i Danmark og i Øresundsregionen i Sverige Kvartalsvise arbejdsløshedsprocenter fordelt på regioner Øresundreg S Hele Sverige Hele Danmark Øresundsreg DK Hovedstadsreg DK Skåne Øresundsreg DK+SE 1994Q2 8.3 7.7 8.0 8.1 7.9 8.3 8.2 1994Q3 9.3 8.5 7.7 8.0 7.6 9.3 8.4 1994Q4 7.5 7.3 7.4 8.1 7.7 7.5 7.9 1995Q1 8.1 7.8 7.7 7.9 7.5 8.1 8.0 1995Q2 8.0 7.4 7.0 6.8 6.2 8.0 7.1 1995Q3 9.5 8.1 7.2 7.7 7.8 9.5 8.2 1995Q4 8.2 7.5 6.5 6.5 6.6 8.2 7.0 1996Q1 9.2 7.7 7.5 7.3 7.2 9.2 7.9 1996Q2 9.1 7.7 6.8 6.6 6.3 9.1 7.4 1996Q3 9.8 8.7 7.0 7.3 7.2 9.8 8.0 1996Q4 9.4 8.1 6.1 5.7 5.3 9.4 6.8 1997Q1 10.3 8.7 7.2 7.3 6.8 10.3 8.2 1997Q2 9.6 8.4 5.4 5.5 5.4 9.6 6.8 1997Q3 10.0 8.3 6.4 6.4 6.1 10.0 7.5 1997Q4 7.8 6.7 5.5 5.3 4.6 7.8 6.0 1998Q1 8.1 6.8 6.2 5.5 5.1 8.1 6.3 1998Q2 7.8 6.6 4.9 4.7 4.5 7.8 5.6 1998Q3 8.4 7.0 6.0 6.1 6.3 8.4 6.8 1998Q4 6.9 5.5 4.8 4.7 4.5 6.9 5.4 1999Q1 7.1 5.7 5.7 5.3 5.1 7.1 5.8 1999Q2 6.4 5.4 5.1 4.8 4.6 6.4 5.3 1999Q3 7.4 6.0 5.8 5.4 5.3 7.4 6.0 1999Q4 6.4 5.2 5.7 5.2 4.5 6.4 5.5 2000Q1 6.3 5.4 5.4 5.3 5.0 6.3 5.6 2000Q2 6.0 4.7 4.4 4.1 4.3 6.0 4.7 2000Q3 6.4 4.7 4.5 4.2 4.4 6.4 4.9 2000Q4 6.5 5.1 4.2 3.8 3.8 6.5 4.7 2001Q1 7.2 5.6 5.2 5.5 5.1 7.2 6.0 2001Q2 6.2 4.9 4.4 4.0 3.9 6.2 4.7 2001Q3 6.4 4.9 4.8 4.2 4.2 6.4 4.9 2001Q4 6.6 4.9 4.8 4.5 4.4 6.6 5.2 2002Q1 7.1 5.6 4.8 5.2 5.2 7.1 5.7 2002Q2 6.4 5.1 4.5 4.1 4.3 6.4 4.8 2002Q3 6.2 5.1 4.9 5.0 5.1 6.2 5.4 2002Q4 6.1 5.1 4.6 4.2 4.4 6.1 4.8 2003Q1 7.2 6.0 5.4 5.1 5.2 7.2 5.7 2003Q2 7.1 5.7 5.6 5.3 5.4 7.1 5.9 2003Q3 7.1 5.7 5.5 5.6 6.0 7.1 6.1 2003Q4 6.8 6.0 5.5 5.5 5.9 6.8 5.9 Kilde: Øresundsstatistik Copenhagen Economics 1-4 A2 arbløs
ARBEJDSMARKED - Indikator A3: Flytninger mellem amter/la i Øresundsregionen, 2003 til Øvrige Stor- Øvrige Skåne Skåne fra Kbh Frb Kbh amt Fr.borg Rosk Vestsj Storstr Bornh DK Malmø Skåne S NV NÖ Øvrige S Total Kbh 5684 13835 4827 2700 2395 1842 341 5743 815 53 153 20 390 38798 Frb 4934 2141 1065 463 393 255 48 958 100 4 23 1 70 10455 Kbh amt 11103 1707 4026 2740 2083 1711 238 3477 475 43 143 30 188 27964 Fr.borg 3951 666 3103 797 885 830 168 2360 170 10 129 13 125 13207 Roskilde 2288 384 2060 753 1543 1194 80 1234 110 6 22 6 74 9754 Vestsjælland 1778 277 1279 587 1179 1539 82 2150 56 18 20 9 89 9063 Storstrøm 1744 268 1092 455 859 1378 76 1668 73 15 18 3 69 7718 Bornholm 377 40 200 97 70 108 91 364 9 8 3 0 11 1378 Øvrige DK 8366 1373 3332 1727 1033 1901 1248 289 151 35 57 12 692 20216 Stor-Malmø 350 46 141 45 43 26 25 9 131 3004 1966 864 7508 14158 Øvr Skåne S 21 1 11 3 4 9 2 2 11 2215 537 515 1406 4737 Skåne NV 65 28 31 100 7 10 7 1 36 1813 425 506 3846 6875 Skåne NÖ 18 0 3 2 2 1 11 2 12 910 346 566 2292 4165 Øvrige S 312 51 154 99 35 36 64 14 473 9281 1868 4787 2503 19677 Total 35307 10525 27382 13786 9932 10768 8819 1350 18617 16178 5835 8424 4482 16760 188165 Kilde: Øresundsstatistik, egne beregninger DANMARK: Flytninger fra Kbh+Frb komm samt Kbh, Fredb og Roskilde amter i alt 100178 flytninger - heraf til Malmøregionen 1670 flytninger Benchmark* 4500 flytninger SVERIGE: Flytninger fra Malmøregionen i alt 14158 flytninger - heraf til Hovedstadsregionen 625 flytninger Benchmark* 4700 flytninger Copenhagen Economics 1-5 A3 flyt
...fortsat... ARBEJDSMARKED - Indikator A3: Note til data: *) Benchmark er beregnet af Statens Byggeforskningsinstitut, se Andersen og Borgegård (1999). Her er beregnet et skøn over det årlige antal flytninger over Sundet i en "fuldt integreret Øresundsregion". Skønnet for flytninger tager udgangspunkt i de nuværende flyttebevægelser i regionen. Tanken er at i en fuldt integreret Øresundsregion vil flyttemønsteret for regionen under ét svare til flyttemønstrerne i hver af de to dele af regionen som vi kan observere i dag. Kommuner i Skåne er grupperet i arbejdsmarkedsregioner (lokala arbetsmarknader, LA) ifølge SCB's inddeling: Stor-Malmö Øvrige LA Skåne S LA Skåne NV LA Skåne NO Hovedstadsregionen Malmö Ystad Helsingborg Kristianstad Københavns kommune Burlöv Eslöv Bjuv Bromölla Frederiksberg kommune Kävlinge Hörby Båstad Hässleholm Københavns amt Lomma Höör Höganäs Östra Göinge Frederiksborg amt Lund Sjöbo Klippan Osby Roskilde amt Staffanstorp Skurup Landskrona Svedala Tomelilla Svalöv Trelleborg Simrishamn Åstorp Vellinge Ängelholm Örkelljunga Perstorp Copenhagen Economics 1-6 A3 flyt
ARBEJDSMARKED - Indikator A4: Annoncering efter arbejdskraft Observeret April 2002 April 2003 April 2004 Andel af sjællandske virksomheder der annoncerer bevidst i Sydsverige 3% 4% 2% Andel af skånske virksomheder der annoncerer bevidst på Sjælland 4% 3% 5% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 14 Benchmark April 2002 April 2003 April 2004 Andel af sjællandske virksomheder der annoncerer bevidst i Jylland/Fyn 3 3 32% Andel af skånske virksomheder der annoncerer bevidst i Stockholm 14% 22% 14% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 15 Note til data: Data stammer fra et spørgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af det Danske Handelskammer på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i april 2004. Spørgsmål og svar (2004): Svar DK DK (%) Svar S S (%) 14. Annoncerer Deres virksomhed bevidst efter medarbejdere i Sydsverige/Sjælland? 100 10 114 10 Ja 2 2% 6 5% Nej 97 97% 107 94% Ved ikke 1 1% 1 1% 15. Annoncerer Deres virksomhed bevidst efter medarbejdere i Jylland-Fyn/Stockholm? 101 10 116 10 Ja 32 32% 16 14% Nej 67 66% 99 85% Ved ikke 2 2% 1 1% Copenhagen Economics 1-7 A4 Annon
ARBEJDSMARKED - Indikator A5: Ansættelse af arbejdskraft Observeret April 2002 April 2003 April 2004 Ansat medarbejdere bosiddende i Sydsverige 8% 7% 13% Ansat medarbejdere bosiddende på Sjælland 7% 7% 4% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 16 Benchmark April 2002 April 2003 April 2004 Ansat medarbejdere bosiddende i Jylland/Fyn 34% 37% 36% Ansat medarbejdere bosiddende i Stockholm 16% 23% 18% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 17 Note til data: Data stammer fra et sprøgeskema spørgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af det Danske Handelskammer på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i april 2004. Spørgsmål og svar (2004): Svar DK DK (%) Svar S S (%) 16. Har Deres virksomhed ansat medarbejdere bosiddende i Sydsverige/Sjælland indenfor det seneste år? 101 10 116 10 Ja 13 13% 5 4% Nej 87 86% 110 95% Ved ikke 1 1% 1 1% 17. Har Deres virksomhed ansat medarbejdere bosiddende i Jylland- Fyn/Stockholm indenfor det seneste år? 101 10 116 10 Ja 36 36% 21 18% Nej 65 64% 95 82% Ved ikke 0 0 Copenhagen Economics 1-8 A5 Ansat
TRAFIK - Indikator T1-T3: Trafik over broen Observeret maj'01-apr'02 maj'02-apr'03 maj'03-apr'04 Personbiler, antal biler pr døgn 8601 9010 10095 Lastbiler, antal biler pr. døgn 492 507 598 Observeret (helårigt) 2001 2002 2003 Tog, gennemsnit antal personer pr. døgn (begge veje) 13476 14719 15595 Kilde: DSB Passagertog marketing Benchmark (trafik begge veje) 2002 2003 2004 Personbiler, antal biler pr. døgn ved fuld integration i 2000 13606 13606 13606 Lastbiler, antal lastbiler pr. døgn ved fuld integration i 2000 979 979 979 Tog, antal personer pr. døgn ved fuld integration i 2000 25260 25260 25260 Kilde: Øresundsbrokonsortiet (1999) Trafikprognosemodel Grundkørsel 1999, tabel 14.1, 14.6 Note til data: Øresundsbroen opgør fra 2004 trafikstatistikken lidt anderledes end tidligere år. Definitionerne af køretøjer er blevet præciseret for læseren, DK->SE og SE->DK er blevet lagt sammen og den offentlige trafiktælling er blevet mere nøjagtig. Tidligere blev den offentlige trafiktælling vist af et elektronisk system, der løbende opdaterede hjemmesiden, men den gik ofte ned ved store trafikbelastninger. Derfor er det faktiske antal køretøjer marginalt højere end hidtil rapporteret. Copenhagen Economics 1-9 T1-3 trafik
(fortsat...trafik - Indikator T1-T3...) Vejtrafik over Øresundsbron, 1. maj 2003-30. april 2004 2003 2004 maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb marts april MC 3168 5153 8078 5795 2152 623 151 35 24 58 348 1421 Personbiler, indtil 6m 282273 326488 440144 371469 286441 302076 256775 261167 229382 250625 265468 300036 Biler, 6-9m* 6330 11014 22204 14453 6040 4905 3787 3196 3037 3561 4263 5620 Lastbiler, over 9m 17421 17328 17352 17972 19205 20172 18565 16683 17195 17134 20250 18964 Busser, over 9m 4263 4594 4643 4416 4507 3573 3342 3305 2660 2947 3364 4155 Kilde: www.oresundsbron.dk Note til data: * Biler, 6-9m indeholder bl.a. Varebiler, minibusser, personbiler med campingvogne/slæb, mobilhomes etc.øresundsbroen 2003 2004 maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb marts april Bil (inkl MC og biler 6-9m) 291771 342655 470426 391717 294633 307604 260713 264398 232443 254244 270079 307077 Lastbil 17421 17328 17352 17972 19205 20172 18565 16683 17195 17134 20250 18964 Antal døgn 31 30 31 31 30 31 30 31 31 28 31 30 Biler pr døgn 9412 11422 15175 12636 9821 9923 8690 8529 7498 9080 8712 10236 Lastbiler pr døgn 562 578 560 580 640 651 619 538 555 612 653 632 2003 2004 maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr Benchmark - biler 13606 13606 13606 13606 13606 13606 13606 13606 13606 13606 13606 13606 Benchmark - lastbil 979 979 979 979 979 979 979 979 979 979 979 979 Pct af benchmark - biler 69 84 112 93 72 73 64 63 55 67 64 75 Pct af benchmark - lastbil 57 59 57 59 65 66 63 55 57 63 67 65 Copenhagen Economics 1-10 T1-3 trafik
TRAFIK - Indikator T4: Transportforbindelser Observeret 2002 2003 2004 Antal ugentlige afgange København-Malmø med tog 409 406 429 Antal ugentlige afgange Malmø-København med tog 434 406 432 Benchmark Antal ugentlige afgange København-Roskilde med tog 709 846 848 Antal ugentlige afgange Malmø-Lund med tog 724 725 739 Kilde: DSB køreplaner 2002, 2003, 2004 / Skånetrafikken. Denne opgørelse tæller udelukkende tog og derfor er busovergangene mellem Kbh-Malmø og Helsingør-Helsingborg ikke medtaget. DANMARK dage afg/time timer + skæve I alt Kbh-Malmø ma-fr 5 3 19 2 295 lø 1 3 19 10 67 sø 1 3 19 10 67 hele ugen 429 Kbh-Roskilde ma-fr 5 127 4 639 lø 1 108 108 sø 1 101 101 hele ugen 848 SVERIGE dage afg/time timer + skæve I alt Malmø-Kbh ma-fr 5 3 19 3 300 lø 1 3 19 9 66 sø 1 3 19 9 66 hele ugen 432 Malmø-Lund ma-to 4 115 460 fr 1 117 117 lø 1 86 86 sø 1 76 76 hele ugen 739 Copenhagen Economics 1-11 T4 tran forb
TRAFIK - Indikator T5: Pris for brooverfarten Observeret 2002 2003 2004 Pris i danske kroner for en personbil, pendlerrejse 60 61.50 63.13 Kilde: Øresundskonsortiet Benchmark Pris i danske kroner for en personbil, pendlerrejse 40 40 40 Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare Note til data: 2002: Prisen for en pendlerrejse er beregnet med udgangspunkt i 40 ture pr. måned og et pendlerkort til 2400 kr pr. måned. "ØresundPendler" regner dog selv med 50 ture pr. måned som fuld udnyttelse, hvorefter prisen pr. tur bliver lavere, nemlig 48 kr. 2003: Prisen for en pendlerrejse er beregnet med udgangspunkt i 40 ture pr. måned og et pendlerkort til 2460 kr pr. måned. 2004: Prisen for en pendlerrejse er beregnet med udgangspunkt i 40 ture pr. måned og et pendlerkort til 2525 kr pr. måned. = Pendlere 63,13 kr. over Storebælt får et fradrag på 90 kr. pr. tur, hvorimod for pendlere over Øresund er det kun 50 kr. pr. tur. Benchmark er fastsat af Öresund Industri- och Handelskammare som den brotakst bilpendlere efter deres opfattelse bør pålægges, jf. notat af 27. august 2000. Copenhagen Economics 1-12 T5 broafg
HANDEL&SAMARBEJDE - Indikator HS1-2: Handel i Øresundsregionen Observeret Andel af samlet indkøb/afsætning April 2002 April 2003 April 2004 vægtet efter viksomhedsstørrelse i naboregion over Øresund i naboregion over Øresund i naboregion over Øresund DK-spm7 Sjællands indkøb 2.4% 4.3% 1.4% DK-spm10 Sjællands afsætning 2.5% 1.4% 1.7% SV-spm7 Skånes indkøb 3. 2.2% 2.7% SV-spm10 Skånes afsætning 2.7% 3.2% 3.2% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema april 2004 Benchmark Andel af samlet indkøb/afsætning April 2002 April 2003 April 2004 vægtet efter viksomhedsstørrelse i benchmark i eget land i benchmark i eget land i benchmark i eget land DK-spm5 Sjællands indkøb i Jylland/Fyn 8.4% 9. 8.1% DK-spm8 Sjællands afsætning til Jylland/Fyn 34. 37. 24.5% SV-spm5 Skånes indkøb i Stockholm 14.2% 14.2% 10. SV-spm8 Skånes afsætning til Stockholm 8.7% 10.8% 7.3% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema april 2004 Note til data: Data stammer fra et sprøgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Handelskammeret på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i marts og april 2004. Virksomhederne er blevet bedt om at angive, hvor stor en del af deres samlede indkøb de foretager hhv over Øresund og i i eget land. Virksomhederne er også blevet bedt om at angive, hvor stor en del af deres omsætning der finder sted over Øresund hhv i i eget land. Disse svar er blevet vægtet med virksomhedens størrelse (antal (ud fra ansatte) antal ansatte) til at give til at et give samlet samlet billede billede af medlemmernes af medlemmernes handelsmønster i forhold i forhold til til naboregionen i Øresundsregionen og benchmarkregionen i deres eget land. Copenhagen Economics 1-13 HS1-2 hand
HANDEL&SAMARBEJDE - Indikator HS3: Samarbejde og Joint-Ventures Observeret April 2002 April 2003 April 2004 Virksomheder på Sjælland som samarbejder med Sydsverige 43% 37% 44% Virksomheder i Skåne som samarbejder med Sjælland 54% 48% 44% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 11 Benchmark Virksomheder på Sjælland som samarbejder med Jylland/Fyn 5 56% 6 Virksomheder i Skåne som samarbejder med Stockholm 63% 61% 57% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 13 Note til data: Data stammer fra et spørgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Handelskammeret på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i marts og april 2004. 2003 Svar DK DK (%) Svar S S (%) 11. Samarbejder Deres virksomhed med virksomheder i Sydsverige/Sjælland (joint ventures, underleverandører, datterselskaber eller uformelle kontakter)? 101 10 117 10 Ja 44 44% 51 44% Nej 57 56% 62 53% Ved ikke 0 4 3% 13. Samarbejder Deres virksomhed med virksomheder i Jylland-Fyn/Stockholm? 100 10 115 10 Ja 60 6 66 57% Nej 39 39% 47 41% Ved ikke 1 1% 2 2% Copenhagen Economics 1-14 HS3 samarb
HANDEL&SAMARBEJDE - Indikator HS4: Udnyttelse af andre muligheder Observeret April 2002 April 2003 April 2004 Virksomheder på Sjælland som udnytter andre m. i Sydsverige 7% 7% 7% Virksomheder i Skåne som udnytter andre m. på Sjælland 15% 15% 11% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 18 Benchmark Virksomheder på Sjælland som udnytter andre m. i Jylland/Fyn 3 33% 32% Virksomheder i Skåne som udnytter andre m. i Stockholm 37% 4 43% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 19 Note til data: Data stammer fra et sprøgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Handelskammeret på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i april 2004. 2003 Svar DK DK (%) Svar S S (%) 18. Udnytter Deres virksomhed andre muligheder i Sydsverige/Sjælland? (samarbejde med universiteter, kapitalanskaffelse, efteruddannelse, kunder i den offentlige sektor)? 102 10 115 10 Ja 7 7% 13 11% Nej 94 92% 98 85% Ved ikke 1 1% 4 3% 19. Udnytter Deres virksomhed andre muligheder i Jyll/Fyn hhv Stockholmsområdet? (samarbejde med universiteter, kapitalanskaffelse, efteruddannelse, kunder i den offentlig sektor)? 102 10 115 10 Ja 33 32% 49 43% Nej 68 67% 61 53% Ved ikke 1 1% 5 4% Copenhagen Economics 1-15 HS4 res
HANDEL&SAMARBEJDE - Indikator HS5: Konjunktur Observeret apr 2000 okt 2000 maj 2001 nov 2001 sep 2002 nov 2003 Hovedstaden 19 27 14 1 0-7 Skåne 35 36 7-10 -1-19 Kilde: Øresundsbarometer, konjunkturbarometer for Øresundsregionen, SE-Banken/Børsen/SCB "Hvordan vurderes konjunkturen netop nu? God, uændret, dårlig?" Nettotal: god minus dårlig i pct. Beregningsformel: Indeks for konjunktur er beregnet som Indeks= 100 - abs(dk - S) Copenhagen Economics 1-16 HS5 konj
FORRETNINGSOMKOSTNINGER - Indikator F1-3: Forretningsomkostninger 2004 Kurs 81.5 Enhedspris i DKK i SEK Totalomk i DKK Område Kvantum Danmark Sverige Danmark Sverige i pct Husleje for kontorlokale 185 625 168 097 9% kr/kvm kontor pr år (½ prime, ½ 2nd) 150 1 238 1 375 185 625 168 097 9% Priser på kontorudrustning (årlig afskrivning over 5 år) 186 800 140 900 25% (excl. moms) Skrivebord (Bord EC1216, 1200*1600/800-400 mm. Fritstående, Birk, Kinnarps) 10 3 674 1 928 36 740 15 714 57% Kontorstole (8241,stof priskl. 2, Kinnarps) 10 5 078 3 467 50 780 28 257 44% Lampe (Huså, IKEA) 10 349 399 3 490 3 252 7% Dell Precision Workstation 360, Pentium 4, 2,6 GHz, 512 MB RAM, 40 GB, DVD/CD-RW, XP, Dell 17'' skærm (M782p), 3 års service 10 9 579 11 494 95 790 93 678 2% Priser for el, varme og telefon (excl. moms) 36 163 33 482 7% El (øre/kwh < 100.000 KWh)* 9450 86 42. 9 8 116 3 304 Målerbetaling 1 670 670 0 Netafgift (maksimum 35 ampere i forbrug) 1 4,428 0 3 609 Fjernvarme (kr/mwh vand) 14250 412 435 5 874 5 052 Telefon (kr/min, dagtimer) 6000 0.18 0.18 21 504 21 516 Note til data: Forretningsomkostninger er beregnet for et kontor i den centrale bydel (vægtet gennemsnit af prisen i 'prime location' - f.eks. havnefronten og 'secondary location' dvs centralt beliggende sekundære placeringer) i hhv. København og Malmø. Kontoret er på 150 kvm og der indkøbes kontorudstyr (borde, stole, computer, lys og reoler) til 10 personer. Arbejdsløn er ikke medregnet. Udgifter til el, varme og telefon er medregnet. *I Danmark uden moms og afgifter, de momsregistrerede kan trække moms og energiafgifter fra (men ikke CO2-afgiften: 10 øre/kwh). Virksomheder nævnt på listen nedenfor kan ikke trække energiafgiften fra. Svensk elpris: Sydkraft. Pris inkl. skat men excl. moms. Prisen pr KWh er på 42,9 øre, dertil kommer en energiskat på 24,10 øre/kwh samt en fast netafgift (for 35 ampere) på 4.428 Kr. I Sverige kan produktionsvirksomheder få dispensation for betaling af energiskat. Energiskatten er dog indkluderet i de udregnede forretningsomkostninger. Udgifter til målerbetaling er medtaget i dette års indeks, ligesom sidste års indeks er justeret tilsvarende med en to procentpoint stigning til følge - dette påvirker dog ikke det overordnede indeks som stadig er 57. Svensk varmepris: www.lundsenergi.se: prisen er excl. moms 475 SEK (2002: (2003: 410 475 SEK) vintertid og 140 SEK sommertid. Lars-Göran Nilsson, Lunds energi, tel. +46 46 356060 har oplyst, at 88% af forbruget sker til i vintertid och 12% i til sommertid. Et Et vægtet gennemsnit af af dette dette bliver bliver 435 435 SEK/MWh (2003: (2001: 435 378 SEK/MWh). Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift. Advokater. Arkitekter. Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer). Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v. Landinspektører. Mæglere. Reklame. Revisorer. Rådgivende ingeniører. Copenhagen Economics 1-17 F1-3 foromk
Huslejepriser Kbh, low Kbh, high Malmø,low Malmø,high DKK/kvm DKK/kvm SEK/kvm SEK/kvm CBD, Prime office 2003 1200 1650 1500 1700 CBD, Secondary office 2003 900 1200 1100 1200 CBD, Prime office 2002 1250 1700 1500 1800 CBD, Secondary office 2002 1000 1350 1000 1300 CBD, Prime office 2001 1300 1750 1600 2000 CBD, Secondary office 2001 1050 1475 1000 1400 Kilde: Sadolin & Albæk "The Greater Copenhagen Property Market" 2001 & 2002, Copenhagen and Malmoe Property Market Report 2003 and 2004 Nøgletal energi El Varme KWh/m2/år 63 95 Kilde: Energiledelsesordningen, Nøgletal, nov 1999 2002 2003 2004 af Københavns Normalpris Normalpris Normalpris Moms 35.4 36.8 35.6 Statsafgifter 66.6 66.6 66.6 Levering 44.8 44.3 43.2 Energi *)Miljøvenlig strøm 16.6 17.6 17.7 *)Energi købt på markedsvilkår 13.6 18.9 15.0 Forbrugspris 177.0 184.2 178.1 *) Den miljøvenlige strøm (også kaldet den prioriteret el) udgør i marts 2003 32,7% (2002: 31,5%, 2001: 22%) og energien købt på markedsvilkår udgør 67,3%. Fra 2003 opkræves der særskilt målerbetaling; denne var tidligere en del af betalingen til el-nettet. En måler koster 670kr eksl. moms. Fjernvarme 2002 2003 2004 Vand (kr./mwh) Moms 96.48 100.05 103.05 Statsafgifter 121 126.5 117 Energi 264.9 273.68 295.18 Pris i alt 482.38 500.23 515.23 kilde: Københavns Energi, februar 2004 2002 2003 2004 Telepriser DK(dkr) S (skr) DK(dkr) S (skr) DK(dkr) S (skr) ml. 8-18 0.184 0.184 0.184 0.184 0.184 0.184 abon/kvt 240 348 261.6 348 261.6 348 opkald 0 0.36 0 0.36 0 0.36 Kilde: Telia Erhverv Copenhagen Economics 1-18 F1-3 foromk
FORRETNINGSOMKOSTNINGER - Indikator F4-5: Priser på dagligvarer & Burgernomics 2001 2003 2004 Prisen på en kurv med 34 dagligvarer i lokal valuta i danske kroner i lokal valuta i danske kroner i lokal valuta i danske kroner I Sverige, gns. Malmø 673 531 639 517 628 512 I Danmark, gns. Kbh 660 660 691 691 619 619 Kilde: Folkeuniversitetet, Praktiska Broar, November-December 2001, samt egne dataindsamlinger 2003 og 2004 Note til data: Varekurven for 2004 er ligesom i 2003 samlet ind og beregnet af Copenhagen Economics, da Praktiska Broer ikke længere udarbejder prissammenlignelsesrapporter. Kurven er indsamlet på samme grundlag som tidligere år, men nogle af de svenske supermarkeder i undersøgelsen har undladt at medvirke i år og er derfor udskiftet med andre. I den forbindelse er det tilstræbt at benytte priser fra butikker i samme kæder i samme byer som tidligere. Eller hvis det ikke har været muligt at benytte priser fra samme type butik. 2002 2003 2004 Prisen på en BigMac i lokal valuta i danske kroner i lokal valuta i danske kroner i lokal valuta i danske kroner I Sverige 26.00 21.06 30.00 24.30 30.00 24.45 I Danmark 24.75 24.75 26.75 26.75 27.75 27.75 Valutakurs: 100 SEK 81 81 81.5 Kilde: McDonalds Danmark Copenhagen Economics 1-19 F4-5 varepr
Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser Copenhagen Economics 2-1 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004
Spørgeskema Øresundsindeks marts 2004 Hvordan har udviklingen på følgende områder været for Deres virksomhed? Svar DK DK (N=103) Svar S S (N=116) Omsætning og handel 1a. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er virksomhedens samlede omsætning: 103 10 116 10 Steget 45 44% 64 55% Uændret 39 38% 41 35% Faldet 18 17% 10 9% Ved ikke 1 1% 1 1% 1a1. Sammenlignet med sidste år er virksomhedens samlede omsætning: 104 10 114 10 Steget 42 4 58 51% Uændret 43 41% 38 33% Faldet 19 18% 18 16% Ved ikke 0 0 1b. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er salget til virksomheder i Sydsverige/Sjælland: 102 10 113 10 Steget 20 2 23 2 Uændret 72 71% 77 68% Faldet 4 4% 4 4% Ved ikke 6 6% 9 8% 1b1. Sammenlignet med sidste år er salget til virksomheder i Sydsverige: 103 10 114 10 Steget 14 14% 20 18% Uændret 80 78% 80 7 Faldet 3 3% 5 4% Ved ikke 6 6% 9 8% Kontakt over Øresund (enten gennem formelle samarbejdsaftaler eller ved uformelle kontakter) 2. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er kontakten til virksomheder i Sydsverige/Sjælland: 103 10 114 10 Steget 26 25% 32 28% Uændret 69 67% 77 68% Faldet 3 3% 1 1% Ved ikke 5 5% 4 4% 2a. Sammenlignet med sidste år er kontakten til virksomheder i Sydsverige: 103 10 114 10 Steget 15 15% 20 18% Uændret 82 8 89 78% Faldet 1 1% 1 1% Ved ikke 5 5% 4 4% Arbejdskraft 3a. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er virksomhedens samlede beskæftigelse: Steget 104 10 115 10 Uændret 29 28% 36 31% Faldet 51 49% 62 54% Ved ikke 24 23% 15 13% 0 2 2% 3a1. Sammenlignet med sidste år er virksomhedens samlede beskæftigelse: 103 10 116 10 Steget 20 19% 25 22% Uændret 62 6 73 63% Faldet 21 2 16 14% Ved ikke 0 2 2% 3b. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er ansættelsen af medarbejdere bosiddende i Sydsverige/Sjælland: Steget 101 10 111 10 Uændret 10 1 7 6% Faldet 78 77% 96 86% Ved ikke 4 4% 3 3% 3b1. Sammenlignet med sidste år er ansættelsen af medarbejdere bosiddende i Sydsverige: 101 10 112 10 Steget 4 4% 1 1% Uændret 84 83% 102 91% Faldet 4 4% 2 2% Ved ikke 9 9% 7 6% 9 9% 5 5% Copenhagen Economics 2-2 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004
Udnyttelse af andre muligheder over Øresund (f.eks. forskningsinstitutioner, den offentlige sektor eller kapitalmarkedet) 4. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er udnyttelsen af andre muligheder i Sydsverige/Sjælland: Svar DK DK (N=103) Svar S S (N=116) Steget 101 10 113 10 Uændret 5 5% 11 1 Faldet 86 85% 93 82% Ved ikke 10 1 0 4a. Sammenlignet med sidste år er udnyttelsen af andre muligheder i Sydsverige: 99 10 112 10 Steget 7 7% 15 13% Uændret 83 84% 90 8 Faldet 9 9% 1 1% Ved ikke 0 6 5% 0 9 8% Nuværende samarbejde Indkøb og import af varer og tjennester 5. Hvor stor en del af Deres samlede indkøb fra både indland og udland (målt i kroner) kommer fra virksomheder beliggende i Jylland eller på Fyn hhv Stockholm? Angiv procentdel af virksomhedens samlede indkøb som købes i Jyll/Fyn hhv Stockholm: 10. 9.3% 6. Importerer Deres virksomhed fra virksomheder beliggende i Sydsverige/Sjælland? Ja 100 10 113 10 Nej 22 22% 32 28% Ved ikke 75 75% 77 68% 3 3% 4 4% (hvis ja i spørgsmål 6) 7. Hvor stor en del af Deres samlede indkøb fra både indland og udland (målt i kroner) kommer fra virksomheder beliggende i Sydsverige/Sjælland? Angiv procentdel af virksomhedens samlede indkøb som importeres fra Sydsverige/Sjælland: 13.1% 12.8% Afsætning og eksport af varer og tjennester 8. Hvor stor en del af Deres samlede afsætning i både indland og udland (målt i kroner) går til virksomheder beliggende i Jyll/Fyn hhv Stockholmsområdet? Angiv procentdel af virksomhedens samlede afsætning til Jyll/Fyn hhv Stockholmsområdet: 37,4% 11.4% 9. Eksporterer Deres virksomhed til virksomheder beliggende i Sydsverige/Sjælland? Ja 101 10 113 10 Nej 39 39% 39 35% Ved ikke 58 57% 70 62% 4 4% 4 4% (hvis ja i spørgsmål 9) 10. Hvor stor en del af Deres samlede afsætning i både indland og udland (målt i kroner) går til virksomheder beliggende i Sydsverige/Sjælland? Angiv procentdel af virksomhedens samlede afsætning som eksporteres til Sydsverige/Sjælland: 5.9% 10.1% Samarbejde med virksomheder 11. Samarbejder Deres virksomhed med virksomheder i Sydsverige/Sjælland (joint ventures, underleverandører, datterselskaber eller uformelle kontakter)? Ja 101 10 117 10 Nej 44 44% 51 44% Ved ikke 57 56% 62 53% 0 4 3% (Hvis ja i spørgsmål 11) 12. Hvilken form for samarbejde? Formelt samarbejde (f.eks. samme koncern, joint ventures, leverandøraftaler) 44 10 54 10 Uformelt samarbejde (uformelle netværk, erfaringsudveksling) 34 77% 36 67% Ved ikke 10 23% 15 28% 0 3 6% 13. Samarbejder Deres virksomhed med virksomheder i Jylland-Fyn/Stockholm? Ja 100 10 115 10 Nej 60 6 66 57% Ved ikke 39 39% 47 41% 1 1% 2 2% Arbejdskraft 14. Annoncerer Deres virksomhed bevidst efter medarbejdere i Sydsverige/Sjælland? Ja 100 10 114 10 Nej 2 2% 6 5% Ved ikke 97 97% 107 94% 1 1% 1 1% 15. Annoncerer Deres virksomhed bevidst efter medarbejdere i Jylland-Fyn/Stockholm? Ja 101 10 116 10 Nej 32 32% 16 14% Ved ikke 67 66% 99 85% 2 2% 1 1% 16. Har Deres virksomhed ansat medarbejdere bosiddende i Sydsverige/Sjælland indenfor det seneste år? Ja 101 10 116 10 Nej 13 13% 5 4% Ved ikke 87 86% 110 95% 1 1% 1 1% 17. Har Deres virksomhed ansat medarbejdere bosiddende i Jylland-Fyn/Stockholm indenfor det seneste år? Ja 101 10 116 10 Nej 36 36% 21 18% Ved ikke 65 64% 95 82% 0 0 Copenhagen Economics 2-3 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004
Udnyttelse af andre muligheder 18. Udnytter Deres virksomhed andre muligheder i Sydsverige/Sjælland? (samarbejde med universiteter, kapitalanskaffelse, efteruddannelse, kunder i den offentlig sektor)? Svar DK DK (N=103) Svar S S (N=116) Ja 102 10 115 10 Nej 7 7% 13 11% Ved ikke 94 92% 98 85% 1 1% 4 3% 19. Udnytter Deres virksomhed andre muligheder i Jyll/Fyn hhv Stockholmsområdet? (samarbejde med universiteter, kapitalanskaffelse, efteruddannelse, kunder i den offentlig sektor)? Ja 102 10 115 10 Nej 33 32% 49 43% Ved ikke 68 67% 61 53% 1 1% 5 4% Forventninger til fremtiden Aktiviteter på tværs af Øresund 20. Forventer virksomheden at øge sine aktiviteter på tværs af Øresund i de kommende 3-5 år? Ja 104 10 116 10 Nej 50 48% 62 53% Ved ikke 49 47% 44 38% 5 5% 10 9% (Hvis ja i spørgsmål 20) 21. Indenfor hvilke områder forventer virksomheden at øge sine aktiviteter på tværs af Øresund de kommende 3-5 år? (gerne flere kryds) Import 93 10 124 10 Eksport 9 1 17 14% Samarbejde 36 39% 47 38% Arbejdskraft 27 29% 38 31% Andre muligheder 15 16% 12 1 6 6% 10 8% Undersøgt muligheder i Øresundsregionen 22. Har virksomheden aktivt undersøgt mulighederne for øget aktivitet på tværs af Øresund? Ja 104 10 115 10 Nej 36 35% 45 39% Ved ikke 67 64% 64 56% 1 1% 6 5% Copenhagen Economics 2-4 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004
Baggrundsspørgsmål Svar DK DK (N=103) Svar S S (N=96) A. Virksomhedens størrelse: 1-20 ansatte 104 10 114 10 21-50 ansatte 54 52% 50 44% 51-100 ansatte 24 23% 22 19% 101-500 ansatte 11 11% 12 11% over 500 ansatte 8 8% 23 2 7 7% 7 6% B. Virksomhedens branche: (Sæt ét kryds) Bygge/anlæg 104 10 95 10 Finansiel service 2 2% 14 15% Forretningsservice 0 5 5% Fødevarer 3 3% 8 8% Handel og distrubution 4 4% 6 6% IT/Telekommunikation 67 64% 19 2 Media/grafisk 7 7% 5 5% Medico/syundhed 0 3 3% Transport og logistik 8 8% 6 6% Turisme 4 4% 5 5% Anden fremstillingsvirksomhed 2 2% 0 Andet 0 24 25% 7 7% 0 C. Virksomhedens beliggenhed (Danmark) (Sæt ét kryds. Hvis virksomheden har flere arbejdssteder anføres der hvor skemaet besvares) Københavns kommune 90 10 Federiksborg amt 26 29% Roskilde amt 20 22% Vestsjællands amt 9 1 Storstrøms amt 20 22% Øvrige Danmark 9 1 Ved ikke 3 3% 3 3% C. Virksomhedens beliggenhed (Sverige) (Sæt ét kryds. Hvis virksomheden har flere arbejdssteder anføres der hvor skemaet besvares) NV Skåne SV Skåne NÖ Skåne SÖ Skåne Copenhagen Economics 2-5 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004
2004 Bilag 3: Ekstra spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen Copenhagen Economics 3-1 Bilag 3: Nye spørgsmål
2004 En del af Erhvervslivets Øresundsindeks udgøres af en spørgeskemaundersøgelse, spørger et udsnit af HTS s og Sydsvenska Industri- och Handelskammarens medlemmer, om deres handel og samarbejde med virksomheder på den anden side af Øresund siden Øresundsbrons åbning i 2001. I år er det 4 år siden Øresundsbron åbnede. Efterhånden som det bliver længere og længere tid siden at Øresundsbroen åbnede, må det samtidigt formodes, at det bliver sværere for respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen at huske tilbage til situationen før broens åbning. Dertil kommer, at en del respondenter måske slet ikke var ansat i virksomheden for fire år siden, disse vil således også have svært ved at svare tilstrækkelig fyldestgørende og præcist på spørgsmål omhandlende forhold fra før broens åbning. For at komme denne udvikling i forkøbet blev det allerede sidste år besluttet at indføre et ekstra sæt spørgsmål, der relaterer til udviklingen i respondenternes handel og samarbejde over sundet i forhold til det forgangne år, frem for til situationen i 2000. De nye spørgsmål er indført på de områderne i spørgeskemaundersøgelsen, der handler om handel og samarbejde over sundet i forhold til tiden før broen åbnede: Omsætning og handel; Ansættelse af arbejdskraft; Ressourceudnyttelse samt Kontakt over Øresund. Alle øvrige områder berøres ikke, da de handler om øjeblikkelige forhold og/eller forventninger til fremtiden. Det er planen, at den nye spørgsmålsformulering på sigt skal erstatte den gamle, således at spørgsmålene om tiden før Øresundsbroen åbnede gradvist vil blive udfasede og erstattet af spørgsmål, der omhandler udviklingen i forhold til det forgangne år. Forløbet af udskiftningen af spørgsmålene vil være, at ekstraspørgsmålene i år introduceres i et bilag (dette bilag). Bilag indeholder respondenternes svar på handel og samarbejde i 2004 sammenlignet med 2003 samt 2003 sammenlignet med 2002, idet ekstraspørgsmålene allerede blev introduceret i spørgeskemaet sidste år. Således er det i år er muligt at vise år-til-år udviklingen for 2 år. Herefter er det planen, at denne spørgsmålstype næste år skal medtages i hovedrapporten for Erhvervslivets Øresundsindeks, der til den tid vil indeholde år-til-år-vurderinger for 3 år. Dette vurderes at være tilpas omfattende til at der vil kunne drages konklusioner på svarene. De nuværende spørgsmål, der relaterer tilbage til tiden før broen åbnede, vil blive vedlagt i bilagsform, således at det vil være muligt at referere tilbage til svarene. Copenhagen Economics 3-2 Bilag 3: Nye spørgsmål
2004 Handel og omsætning over Øresund Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere deres samlede omsætning i forhold til året før, samt deres handel over Øresund i forhold til året før. Dette giver mulighed for at vurdere ikke bare udviklingen i forhold til sidste år, men også i forhold til det generelle omsætningsniveau. Figur 1 og 2 viser således år-til-år udviklingen i de svenske virksomheder for 2003 og 2004. På samme måde viser figur 3 og 4 udviklingen i de danske virksomheder. Udviklingen i de svenske virksomheders samlede omsætning ifht 2003 6 5 4 3 51% 45% 38% 33% 2003 2004 2 1 14% 16% 2% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 1: Samlet omsætning i forhold til året før. Sverige, april 2004. 8 7 6 5 4 3 2 1 Udviklingen i de svenske virksomheders salg over Øresund ifht 2003 73% 7 2003 2004 18% 1 7% 9% 8% 4% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 2: Salg over Øresund i forhold til året før. Sverige, april 2004. Copenhagen Economics 3-3 Bilag 3: Nye spørgsmål
2004 Udviklingen i de danske virksomheders samlede omsætning ifht 2003 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 46% 4 41% 38% 18% 15% 1% 2003 2004 Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 3: Samlet omsætning i forhold til året før. Danmark, april 2004. Udviklingen i de danske virksomheders salg over Øresund ifht 2003 9 8 7 6 5 4 3 2 1 76% 78% 2003 2004 17% 14% 4% 3% 4% 6% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 4: Salg over Øresund i forhold til året før, Danmark, april 2004. Som det ses i figurerne, er såvel antallet af såvel danske som svenske virksomheder, som rapporterer om stigninger i den samlede omsætning steget mere end virksomheder som rapporterer om steget salg over Øresund. De fleste af virksomhederne tilkendegiver, at deres salg over Øresund er uændret i forhold til 2003. Hvad angår de svenske virksomheder, melder flere om en stigning i salget over Øresund i 2004 i forhold til 2003, mens billedet er lige omvendt for de danske virksomheder, hvor færre melder om stigning i 2004, end det var tilfældet i 2003. For begge lande gælder det, at lidt færre virksomheder mener, at deres salg over Øresund er faldet i forhold til 2003. Copenhagen Economics 3-4 Bilag 3: Nye spørgsmål
2004 Ansættelse af arbejdskraft over Øresund Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere udviklingen i Øresundsregionen for deres virksomhed i forhold til året før med hensyn til, om de har ansat medarbejdere fra den anden side af Øresund. De er ligeledes blevet spurgt til deres generelle beskæftigelsessituation. Dette giver mulighed for at vurdere beskæftigelsen over Øresund i forhold til den generelle beskæftigelsessituation. Figur 5 og 6 viser således år-til-år udviklingen i de svenske virksomheder for 2003 og 2004. På samme vis viser figur 7 og 8 udviklingen i de danske virksomheder. For både de danske og de svenske virksomheder gælder det, at færre virksomheder rapporterer om stigninger i beskæftigelsen og i ansættelserne over Øresund end i 2003. Der er samtidigt en stigning i antallet af virksomheder som oplyser, at den samlede beskæftigelse og beskæftigelsen over Øresund er faldet fra 2003 til 2004. Udviklingen i de svenske virksomheders samlede beskæftigelse ifht 2003 7 6 5 4 3 2 1 63% 63% 2003 2004 28% 22% 9% 14% 2% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 5: Samlet beskæftigelse i forhold til året før, Sverige, april 2004. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Udviklingen i de svenske virksomheders ansættelse af arbejdskraft over Øresund ifht 2003 2% 1% 89% 91% 2% 2003 2004 Steget Uændret Faldet Ved ikke 9% 6% Figur 6: Ansættelse af arbejdskraft over Øresund i forhold til året før, Sverige, april 2004. Copenhagen Economics 3-5 Bilag 3: Nye spørgsmål
2004 7 6 5 Udviklingen i de danske virksomheders samlede beskæftigelse ifht 2003 64% 6 2003 2004 4 3 2 21% 19% 14% 2 1 1% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 7: Samlet beskæftigelse i forhold til året før, Danmark april 2004. Udviklingen i de danske virksomheders ansættelse af arbejdskraft over Øresund ifht 2003 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 91% 83% 2003 2004 5% 4% 9% 4% 5% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 8: Ansættelse af arbejdskraft over Øresund i forhold til året før, Danmark, april 2004. Det kan ses i figur 6 og 8, at udviklingen i antallet af virksomheder som rapporterer om stigninger i ansættelsen af arbejdskraft over Øresund udviser et svagt fald på begge sider af Øresund, dog fra et højere niveau i Danmark. Langt de fleste virksomheder har uændret ansættelsesmønster i forhold til 2003. Copenhagen Economics 3-6 Bilag 3: Nye spørgsmål
2004 Ressourceudnyttelse over Øresund Virksomhederne er desuden blevet bedt om at vurdere udviklingen i deres virksomheds udnyttelse af andre ressourcer såsom for eksempel forskningsinstitutioner, kapitalmarkeder, den offentlige sektor mv. Figur 9 viser år-til-år udviklingen i de svenske virksomheder for 2003 og 2004 og figur 10 viser den tilsvarende udvikling i de danske virksomheder. 9 8 7 6 5 Udviklingen i svenske virksomheders udnyttelse af øvrige ressourcer over Øresund ifht 2003 72% 8 2003 2004 4 3 2 1 18% 13% 8% 5% 1% 1% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 9: Udnyttelse af øvrige ressourcer over Øresund i forhold til året før, Sverige april 2004. Udviklingen i danske virksomheders udnyttelse af øvrige ressourcer over Øresund ifht 2003 9 8 7 6 5 4 3 2 1 83% 84% 2003 2004 8% 7% 9% 7% 1% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 10: Udnyttelse af øvrige ressourcer over Øresund i forhold til året før, Danmark, april 2004. Når det kommer til virksomhedernes udnyttelse af andre muligheder på den anden side af Øresund, er tendensen for både de svenske og de danske virksomheder, at flere af de adspurgte virksomheder i Copenhagen Economics 3-7 Bilag 3: Nye spørgsmål
2004 2004 oplever situationen som uændret end i 2003, og at færre virksomheder i 2004 mener, at udnyttelsen af andre muligheder på tværs af Øresund er steget sammenlignet med 2003. Det er dog værd at bemærke, at flere svenske virksomheder end danske (13 % henholdsvis 7 %) melder om stigninger i udnyttelsen af ressourcer på den anden side af sundet. Kontakter over Øresund Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere udviklingen i deres virksomheds kontakt over Øresund i forhold til året før. Figur 11 viser udviklingen i de svenske virksomheders kontakt over Øresund i forhold til året før og figur 12 viser udviklingen i de danske virksomheders kontakt over Øresund sammenlignet med året før. 9 8 Udviklingen i de svenske virksomheders kontakt over Øresund ifht 2003 78% 75% 7 6 5 4 2003 2004 3 2 1 21% 18% 2% 1% 2% 4% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 11: Kontakt over Øresund i forhold til året før, Sverige april 2004. Udviklingen i de danske virksomheders kontakt over Øresund ifht 2003 9 8 7 6 5 4 3 2 1 8 8 2003 2004 14% 15% 4% 1% 3% 5% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 12: Kontakt over Øresund i forhold til året før, Danmark april 2004. Copenhagen Economics 3-8 Bilag 3: Nye spørgsmål
2004 Der er nogenlunde det samme antal svenske og danske virksomheder, som har oplevet en stigning i kontakten henholdsvis cirka 20 procent og cirka 15 procent. For begge landes vedkommende er antallet af virksomheder, der har oplevet at kontakten er faldet, mindre end det var i 2003, om end der er kun små ændringer at se på dette område. Copenhagen Economics 3-9 Bilag 3: Nye spørgsmål