Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217



Relaterede dokumenter
Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28, Salmer:

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25, Salmer: Lihme kl 10.30

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Skærtorsdag B. Johs 13,1-15. Salmer: Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl og i Thorning kl

Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag Tekst: Joh. 8,12-20.

Studie 18. Kristen adfærd

Din tro har frelst dig!

I skal på jeres hold have 1 hånd, 3 fødder og 2 numser på gulvet

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 14. februar 2010 kl. 10 Fastelavns søndag Lukas 18,31-43 Salmer:

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken til d.8/ s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til 5. søndag e. påske kl i Engevang Guds fred er mere end englevagt.

Septuagesima 24. januar 2016

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Pinsedag 24. maj 2015

Seksagesima d Mark.4,1-20.

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24, Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

Ikke vores, men Guds frugt!

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

har tusset rundt i det store hellige hus i en menneskealder og lidt til. Han kender alle rutinerne og ritualerne. Han har holdt kulten

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Langfredag Alting var uafvendeligt, smerten måtte bæres, for der var ingen panodiler at tage. Tiden måtte være så lang,

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept Lukas 17, Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Rødding Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Johannesevangeliet 17

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Transkript:

Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren, og det kan være svært at se, hvad man skal bruge dem til. Nogle bøger er så forudsigelige, at man kan regne slutningen ud, allerede når man har læst de første par sider. Andre bøger er mere gådefulde, med overraskende spor og kryptiske koder, som bliver åbenbaret for læseren i løbet af bogen. Nogle gange er det sådan, at selv når man har læst bogen færdig, så er der stadig masser af løse ender og hemmeligheder, som man kan spekulere videre over. Sådan er velskrevne krimier, men der findes også en bog i en helt anden genre, som er fyldt med hemmeligheder og hemmelighedsfulde tegn. Mennesker har så svært ved at forstå den, at man holder studiekredse, kurser og foredrag om den, og skriver bøger om den. Nogle mener, at det er den 1

mest elendige bog, der er skrevet, andre mener det er en uundværlig bog, hvis man vil forstå sit liv og den verden, vi lever i. Bogen jeg tænker på er selvfølgelig bibelen, den mest udbredte bog i hele verden. Ligesom når man læser en veldrejet krimi, får man ved læsning af bibelen indsigt i hemmeligheder og koder, som afslører sandheden. Ligesom man i en krimi kan finde koder, der hjælper en til at løse mysterier, så får vi i bibelen en særlig kode. Det er Jesus fra Nazareth, der er en kode til at forstå sandheden om Gud og os selv. Mennesker har lavet mange spidsfindige bøger fyldt med mysterier og godt udtænkte plot, men i bibelen er vi på et helt andet niveau. Jesus som kode overgår enhver romanforfatters mest fantasifulde tankespind. Det er fantastisk, at et lille nyfødt barn i en stald kan være nøglen til forståelsen af Gud. Det er usandsynligt, at et menneske, der omgås samfundets bærme, de fattige, de syge, de forkerte, med sit liv kan give os en forståelse af vore liv. Det er 2

enestående, at en mand, der udsættes for hån og mishandling, en mand, som bliver korsfæstet, dør og bliver begravet, også bliver ham, der står op fra graven igen og dermed vender op og ned på alt, hvad mennesker troede, de forstod. Jesus fra Nazareth er altså den kode, der afdækker hemmeligheden om Gud. Det er ikke svært at få øje på Jesus i bibelen, men det kan måske være svært at se, at han er nøglen til alle spørgsmål om Gud. Mange mener, at Jesus har mange gode holdninger, som vi kan bruge i vores hverdagsliv. Han er en god læremester, hvis man vil leve et etisk forsvarligt liv. Forstår man Jesus sådan, bliver bibelen nærmest lidt som en selvhjælpsbog. EKSEMPEL! Men at han skulle være Guds søn er en helt anden snak. At han er vejen til at forstå Gud er noget mere omsiggribende. At han er koden, vi ikke kan klare os uden, er en noget mere krævende påstand. Man bliver aldrig færdig med bibelen. Man kan læse den igen og igen, få nye indsigter og stadig være fyldt 3

med spørgsmål. Hvorfor fremtræder Jesus nogle steder som en stærk personlighed, mens han andre steder mest af alt ligner en underlig, tragisk person, som enten led af storhedsvanvid eller var utroligt naiv i sin tro på det godes magt i verden. Han var faktisk så naiv, at han døde af det. Selv dem, der fulgtes med Jesus, havde vanskeligheder med at forstå, hvorfor Jesu liv skulle forløbe, som det gjorde. Vi hører flere gange om, at disciplene blev i tvivl om meningen med Jesu opførsel. Det blev utydeligt for dem, hvad Jesus pegede videre på. Men bibelen indeholder forskellige mere eller mindre skjulte anvisninger på, hvordan man skal forstå Jesus og Gud. Følger man dem, får man indsigt i koden og dens betydning. Så åbenbarer sig den mest fantastiske hemmelighed. Dette menneske, Jesus fra Nazareth, er Guds søn. Han er verdens frelser. Han er Messias, Kristus! 4

Det er ikke kun disciplene, der kan blive i tvivl. Sandheden står aldrig tindrende klar, hverken for dem eller for os. Som i en god roman er der, selv når man har hørt hele beretningen, stadig løse ender, mysterier, som vi ikke kan afdække. Vi får koden til sandheden, men vi ser stadig kun sandheden i brudstykker. Vi forstår ikke i ét og alt hvad meningen er, vi erkender ikke fuldt ud. Disciplene havde en forventning om, at de havde en særlig adgang til forståelsen, fordi de foran sig havde koden til de endelige svar. Alligevel hører vi gang på gang, at de trods det, at deres adgang til koden var bedre end vores, heller ikke forstod den fulde sandhed. Som vi hører det i dag, da Jesus fortæller dem, hvordan han skal hånes, slås ihjel og stå op fra de døde. Disciplene fattede ikke noget af det, det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, der blev sagt. Disciplene forstod ligesom vi stykkevist, som Paulus siger, som i et spejl, i en gåde, selv om vi er oplyste 5

mennesker, der har studeret bibelen og googlet de svære ord, og selv om vi så at sige har fået koden udleveret, så er det ikke altid vi forstår at bruge den. Måske er det nogle gange en hæmsko, at vi så gerne vil forstå. For vi kan ikke forstå det hele, vi erkender kun stykkevist. Måske er vi nogle gange nødt til at komme derud, hvor den blinde mand i dagens fortælling befinder sig, før vi virkelig husker koden og dens fantastiske virkning. Den blinde mand har ganske vist ikke ligesom disciplene set alle de undere og tegn, der bekræfter kodens rigtighed, men han har en stærk tro på Jesus. Derfor råber han. Han råber, fordi han tror på, at Jesus er Kristus. Han råber til Jesus, fordi han håber og tror på, at Jesus vil vise ham barmhjertighed. Den blinde mand råber ikke, fordi han fuldt ud forstår, hvad meningen er med Jesu liv eller den gudsskabte verden, han råber, fordi han tror på at Jesus er koden til at forstå det hele. Måske er det først og fremmest der, hvor vi også er i nød og fortvivlelse og mærker, hvor håbløst 6

hjælpeløse vi er, at vi indser, at vi kun har troen. Det er ikke sikkert vores tro er overvældende stor, men den er der. Da kan vi råbe og håbe på Gud, ikke fordi vi i den situation bedre forstår, men fordi vi er derude, hvor vi er nødt til at affinde os med, at vi ikke forstår. Vi kan ikke forstå, at Guds egen søn blev født som et menneske; det kan vi kun tro. Vi kan ikke fatte, at han skulle lide og dø for vores skyld, det må være genstand for tro. Vi kan slet ikke begribe, at han skulle opstå påskemorgen for at give os evigt liv. Når vi læser i bøgernes bog får vi en enestående chance for at se vort liv i lyset af Gud og hans historie med os. Det er ikke nogen nem bog at læse. Den er fyldt med hemmelighedsfulde koder og overraskende pointer. Vi kan se noget, vi kan høre noget, men vi kan ikke fuldt ud forstå det. For det handler om noget, der er så stort, at vi ikke kan rumme det. Det handler om Guds kærlighed, som vi har fået åbenbaret stykkevis i evangeliet om Jesus Kristus og i 7

vore liv, men som vi ikke i dette liv er i stand til at forstå fuldt ud. Vi kan ikke forstå det i dets fulde betydning, men vi kan tro på, at den ufattelige gåde, kærligheden altid vil være, skal vi en dag se i sin fuldkomne helhed og fylde. Amen. 8