Bilag 1 Arbejdsgruppe til samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet

Bilag 1 Arbejdsgruppe til samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Navn Gymnasium Tina Bové Riisgaard Silkeborg Gymnasium Ulla Knudsen Silkeborg Gymnasium Jørgen Frimodt Hansen Silkeborg Gymnasium Gert W. Bergstein Horsens Statsskole Henrik Nørgaard Paulsen De Tekniske gymnasier i Århus Jens Tønning Marianne Svenningsen Gunhild Kjeldsen Kenneth Tollund Egil Dixen Lars Rask Ole Caprani Søren Poulsen Jens Holbech Eva Kvistgaard Arent De Tekniske gymnasier i Århus Århus Statsgymnasium Marselisborg Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Egå Gymnasium Holstebro Tekniske Gymnasium Datalogi og it-uddannelserne, Aarhus Universitet Datalogi og it-uddannelserne, Aarhus Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Bilag 2 Studentermedhjælp vil du være mentor for en gruppe gymnasieelever? Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, har fået midler fra Undervisningsministeriet til et mentornetværksprojekt, der skal koble gymnasielever med universitetsstuderende på en naturvidenskabelig uddannelse. Vi søger Vi søger 16 studerende på 2. eller 3. studieår, der har lyst til at gå i faglig dialog med gymnasieelever fra maj 2008-december 2009. Det er dig vi søger, hvis du: har lyst til at være rollemodel for gymnasieelever har lyst til at gå i dialog med og vejlede gymnasieelever i faglige og studiemæssige spørgsmål har et bredt kendskab til naturvidenskab, eller har lyst til at sætte sig ind i andre fag vil påtage dig værtsrollen ved 2-3 besøg af en mindre gruppe gymnasieelever på Aarhus Universitet er villig til at sætte dig ind i gymnasieelevers hverdag Din rolle Du vil blive mentor/rollemodel for 5-10 gymnasieelever fra 10 udvalgte gymnasier (stx og htx). Eleverne har en interesse for teknik- eller naturvidenskab, og de er udvalgt af den skole de kommer fra. Du vil blive mentor for de elever, der har samme faglige interesse, som dig. Din rolle vil være at invitere dem på besøg på universitetet nogle gange og lade dem opleve livet som studerende. Derudover skal du løbende have elektronisk kontakt til eleverne og give dem sparring på faglige og studiemæssige spørgsmål og evt. gymnasieopgaver. Sammen med eleverne sætter I nogle rammer for, hvordan dialogen skal fungere. Du vil få et kort mentorkursus, hvor din rolle vil blive præciseret. Derudover vil der blive et netværk for alle mentorerne, så I har nogle af diskutere mentorrollen med, eller I kan efter aftale henvise til hinanden, hvis der kommer spørgsmål inden for de andres fagområder. Eleverne Eleverne er udvalgt af deres skoler, ud fra kriteriet om, at de skal have matematik på A-niveau og interesse for et eller flere naturvidenskabelige fag. Eleverne vil være mønsterbrydere, det vil sige, at de ikke naturligt ser en naturvidenskabelig karriere for sig. Mønsterbruddet kan være fagligt, socialt eller kulturelt. Idéen med projektet er at vise, om en mentor gør en forskel i elevers opfattelse af muligheden og interessen for at gennemføre et naturvidenskabeligt studium, derfor er de allerede overbeviste ikke oplagte kandidater. Hvornår Maj 2008 til december 2009

I maj eller juni 2008 skal du deltage i et mentorkursus, der klæder dig på til opgaven, og du skal også gerne invitere eleverne ind til det første møde på universitetet inden sommerferien. Derudover skal du arrangere et par besøg mere for eleverne på universitetet og ellers være i elektronisk dialog med dem frem til december 2009. Det er vigtigt for projektet, at du påtager dig opgaven i hele perioden. Løn Du vil få et vederlag på 22.440 kr. for hele perioden inkl. feriepenge. Projektet Formålet med projektet er at undersøge, hvordan gymnasieelevers interesse for en naturvidenskabelig uddannelse udvikles, når eleven er i tæt dialog med en universitetsstuderende. Det er ikke et succeskriterium, at alle elever efterfølgende vil læse et teknisk eller naturvidenskabeligt fag, men igennem kontakten med mentoren, skulle de deltagende elever gerne have fået et bedre kendskab til teknik- og naturvidenskab og universitetet, så de er bedre rustet til at træffe deres valg efter gymnasiet. For at få den nødvendige dokumentation, skal elever og mentorer besvare minimum to spørgeskemaundersøgelser om deltagernes opfattelse af naturvidenskaberne som fag, uddannelse og fremtidigt jobgrundlag. Spørgeskemaundersøgelserne afvikles ved starten henholdsvis afslutningen af forløbet. Ansøgning Hvis du er interesseret, så send en ansøgning (max en side), hvor du angiver Hvilket fag du læser og på hvilket studieår Din erfaring eller interesse for at formidle naturvidenskab Din interesse i at være rollemodel for en gymnasieelev Læs en projektbeskrivelse www.science.au.dk/mentor Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Eva Kvistgaard Arent, 8942 5515, eller eka@science.au.dk Ansøgningsfrist tirsdag den 25. marts og gerne på e-mail. Den sendes til eka@science.au.dk eller Aarhus Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Ny Munkegade bygn. 1521, 8000 Århus C, Att. Eva Kvistgaard Arent

Bilag 3 Mentorer for gymnasielever 08-09 Fag Navn Studietrin Idræt Sune Lerbech Andersen 2. år Anders Østergaard 3. år Molekylærbiologi Anja Holm 3. år Kristina Pagh Sølvsten Kristensen 3. år Datalogi Thomas Vrang Thyregod 3. år Kresten Kjær 1. år Nanoteknologi Peter Tran 2. år Mie Andersen 2. år Erik Jacobsen 2. år Nikolaj Düring Drachmann 2. år Niels Bindzus 3. år Theis Sommer 2. år Biologi Lars Dalby 3. år Fysik Lisbeth Munksgaard Nielsen 3. år Medicinalkemi Katrine Skeby 2. år Geologi Margrethe Thorup 3. år Kemi og teknologi Morten Fyhn 1. år

Hvordan kommer du med i mentorordningen? Mentorordningen er et tilbud til elever med matematik på A-niveau i 1.g på de ti skoler, som deltager i projektet. På hver af de deltagende skoler er der udpeget en kontaktlærer. På bagsiden fremgår det, hvem der er kontaktperson på din skole. Kontaktlæreren kan hjælpe med yderligere informationer og er med til at sikre forbindelsen mellem dig og mentoren, mens projektet er i gang. Hver skole skal i slutningen af foråret 2008 udpege de elever, som de foreslår, skal indgå i projektet. Hvis du er interesseret i at blive en af deltagerne, kan du henvende dig til skolens kontaktlærer. Du vil blive inviteret til et orienteringsmøde, hvor du kan høre mere om ordningen. Du vil senere blive orienteret om tid og sted. Du får via din skole besked om, om du er udvalgt som deltager i projektet. science.au.dk/mentor Kontaktperson på Holstebro Tekniske Gymnasium Lars Rask Mortensen: lrm@holstebrots.dk Kontaktperson på Aarhus Universitet Eva Kvistgaard Arent: eka@science.au.dk, tlf. 8942 5515 Vil du være vild med Teknik og naturvidenskab? få en universitetsstuderende som kontaktperson MENTORnetværk Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Ny Munkegade 8000 Århus C 8942 1111 science.au.dk Februar 2008

Invitation Synes du, at matematik, teknik og naturvidenskab er spændende? Vil du gerne have et indblik i, hvordan det er at være studerende på universitetet? Så er her et tilbud til dig om at stifte nærmere bekendtskab med, hvad det vil sige at læse og arbejde med tekniske ellet naturvidenskabelige fag på Aarhus Universitet. Du kan gennem en væsentlig del af resten af dit gymnasieforløb få en universitetsstuderende som kontaktperson i et mentornetværk. Her kan du fx få svar på, hvordan det er at skulle gennemføre et studium over tre, fem eller otte år, om studiemiljø, fagligt niveau og arbejdsbelastning mv. Den studerende vil være mentor for mellem 5 og 10 gymnasieelever, og det betyder, at du får kontakt til en studerende og andre gymnasieelever med samme tekniske eller naturfaglige interesser som dig. Det giver dig en unik mulighed for at få sparring på de faglige spørgsmål du har, eller andre faglige emner, du kan have undret dig over. Hvis du deltager i mentornetværket, vil du få en god mulighed for at lære de mange forskellige sider af et studium at kende, inden du skal beslutte dig for, hvad der skal ske efter gymnasiet. Nye studerende strømmer til naturvidenskab på Aarhus Universitet Antallet af nye studerende er steget 45 % de sidste fem år. I august 2007 begyndte over 800 nye studerende på en naturvidenskabelig eller teknisk videnskabelig uddannelse det største antal nogensinde. 45 % af de nye studerende er kvinder. Hvad får du ud af at være med? Du får en personlig kontakt til en universitetsstuderende Du får mulighed for hjælp til opgaver Du kan få svar på og vejledning i faglige spørgsmål Du får mulighed for at komme med en studerende på Aarhus Universitet og opleve en hverdag som studerende Du kommer i kontakt med andre gymnasieelever med samme interesser som dig. Hvad forventer vi af dig? Du skal deltage aktivt i de forskellige tilbud. I slutningen af 1.g eller starten af 2.g arrangeres en besøgsdag på Aarhus Universitet, hvor du og de andre elever mødes med mentoren og får et første indtryk af, hvordan hverdagen tegner sig for en studerende. Rammerne for kommunikationen mellem dig og mentoren aftales, så det er klart, hvad mentoren kan vejlede om. I aftaler også, hvordan jeres dialog mellem møderne skal foregå. Senere i 2.g arrangeres yderligere besøg, hvor andre sider af studiet og livet som studerende præsenteres. Du vil have kontakt til mentoren frem til 3.g. Der er løbende arrangementer om jobmuligheder, som mentoren kan tage dig med til. Det kunne fx være en karrieremesse eller et virksomhedsbesøg. Du vil undervejs i forløbet blive bedt om at medvirke i spørgeskemaundersøgelser o.lign., der skal belyse, hvordan mentorprojektet fungerer. Der er ingen forpligtelse til at begynde et teknisk eller naturvidenskabeligt studium efter afsluttet eksamen. Skolen betaler transportudgifterne i forbindelse med de planlagte arrangementer på Aarhus Universitet. Fagene ved Det Naturvidenskabelige Fakultet De matematisk-naturvidenskabelige gymnasiefag afspejles i en længere række af de tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser på universitetet. Skemaet neden for viser en mulig sammenparring af gymnasiefag og universitetsuddannelser. Her er en idé til, hvordan fagene kan kobles Dit eller dine ynglingsfag Biologi Datalogi Teknologi Kommunikation/it Informationsteknologi Fysik Astronomi Universitetsfag Biologi Molekylærbiologi Bioteknologi Nanoteknologi Datalogi It Matematik Fysik Nanoteknologi Uddannelsestype Naturvidenskab Naturvidenskab Teknisk videnskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Idræt Idræt Naturvidenskab Kemi Teknikfag Matematik Naturgeografi Kemi Kemi og teknologi Medicinalkemi Molekylærmedicin Molekylærbiologi Nanoteknologi Matematik Matematik-økonomi Datalogi Geologi Geoteknologi Du kan læse mere om de forskellige fag på: science.au.dk/studier Naturvidenskab Teknisk videnskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Teknisk videnskab Mød teknisk videnskab og naturvidenskab på AARHUS UNIVERSITET Læs mere på science.au.dk

Fulde navn Køn (1) Mand (2) Kvinde Klasse Skole (1) Egå Gymnasium (2) Holstebro Tekniske Gymnasium (3) Horsens Statsskole (4) Ikast-Brande gymnasium (5) Marselisborg Gymnasium (10) Silkeborg Gymnasium (6) Teknisk Gymnasium Århus Midtby (7) Teknisk Gymnasium Christiansbjerg (8) Teknisk Gymnasium Viby (9) Århus Statagymnasium Hvilke studieretningsfag har du? sæt kryds (1) Matematik A (2) Kemi A (3) Kemi B

(4) Fysik A (5) Fysik B (6) Biologi A (7) Biologi B (8) Idræt B (10) Naturgeografi B (9) Engelsk A (12) Teknologi A (13) Design B (14) Kommunikation og it A (16) Samfundsfag A (15) Samfundsfag B (11) Andet Hvilke tanker gør du dig omkring fremtidig uddannelse og job? (Konkrete uddannelsesønsker og overvejelser) Hvilken uddannelse har din far? Sæt kryds ved hans højeste uddannelse (1) Folkeskole, mellemskole, realeksamen (2) EFG, HG, Teknisk Skole (3) HH/Studentereksamen/HF

(4) Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK mm) (5) Kort videregående uddannelse (1-2 år) (6) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) (7) Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) (8) Ønsker ikke at oplyse Hvilken uddannelse har din mor? Sæt kryds ved hans højeste uddannelse (1) Folkeskole, mellemskole, realeksamen (2) EFG, HG, Teknisk Skole (3) HH/Studentereksamen/HF (4) Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK mm) (5) Kort videregående uddannelse (1-2 år) (6) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) (7) Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) (8) Ønsker ikke at oplyse Har dine forældre en uddannelse eller et job indenfor naturvidenskab eller teknik? Ja Nej Far (1) (2) Mor (1) (2)

Hvor stor er din interesse for nedenstående fag? Stor interesse En vis interesse Ringe interesse Ingen interesse Biologi (1) (2) (4) (3) Datalogi/programmering (1) (2) (4) (3) Fysik (1) (2) (4) (3) Idræt (1) (2) (4) (3) Kemi (1) (2) (4) (3) Matematik (1) (2) (4) (3) Naturgeografi (1) (2) (4) (3) Teknologi (1) (2) (4) (3) Hvor stor er din interesse for at få mere viden om aktuel naturvidenskabelig og teknologisk forskning? (1) Stor interesse (2) En vis interesse (3) Ringe interesse (4) Ingen interesse Indenfor hvilke 3 områder er du mest interesseret i at få viden om aktuel forskning (sæt 3 kryds) (1) Nanoteknologi (2) Fysik (3) Astronomi (4) Medicin (5) Miljø

(6) Biologi (7) Idræt (8) It (9) Bioteknologi (10) Kemi (11) Geologi (12) Matematik Mine holdninger og oplevelser af naturvidenskab og teknologi Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig Det er udfordrende at arbejde med naturvidenskabelige og tekniske spørgsmål Mine bedste kammerater synes, at naturvidenskab er kedeligt (LK) Indenfor naturvidenskab og teknologi arbejdes der med mange interessante spørgsmål Man skal være lidt sær for at arbejde med teknik og naturvidenskab (LK) Man skal være kreativ for at være en god

Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig naturvidenskabsmand (m/k) (LK) Naturvidenskab og teknologi er ikke noget for kvinder, de mangler interesse og/eller evner Jeg nyder at lære nyt om naturfaglige emner (P) Jeg nyder at lære om teknik og teknologiske spørgsmål Man skal være dygtigere end gennemsnittet for at arbejde indenfor naturvidenskab og teknologi Alle mennesker bør have et rimeligt kendskab til naturvidenskab og teknologi - også de som ikke skal bruge det i forbindelse med deres arbejde Blandt mine kammerater giver det høj status at mestre ting indenfor teknologi og naturvidenskab

Undervisningen i naturfag og teknologi Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig Det er sjovt at lave forsøg i laboratoriet Undervisningen i naturfag er generelt spændende Undervisningen i teknologi er generelt spændende (kun htx) I naturfagsundervisningen arbejder vi med noget, der er vedkommende og kan bruges i livet udenfor skolen (LK) I teknologi og naturfagsundervisningen føler jeg virkelig, at jeg lærer noget Naturfagsundervisningen tilgodeser primært dem, der vil læse videre Mine teknologi- og naturfagslærere er fagligt inspirerende

Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig Mine teknologi- og naturfagslærere er inspirerende på det personlige plan Mine aktiviteter i relation til teknik og naturvidenskab Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig Jeg ser fjernsynsudsendelser om naturfaglige emner (P) Jeg læser artikler, magasiner eller bøger om naturvidenskab (P) Jeg deltager i en klub fx UNF om naturfaglige emner (P) Jeg diskuterer naturfaglige emner med mine kammerater i fritiden Sådan ser jeg naturvidenskab og teknologi Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig Det er udelukkende mænd,

Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig som studerer og arbejder indenfor teknologi og naturvidenskab Indenfor den teknisk/naturvidenskablige forskning arbejder man som regel sammen med andre forskere eventuelt i en forskergruppe Der er ikke megen plads til kreativitet i naturvidenskab - man følger først og fremmest bestemte regler og forskrifter I naturvidenskab og teknologi står man hele tiden nye udfordringer, hvilket betyder at forskerne hele tiden må udvikler sig Naturvidenskabelige forskere arbejder med grundforskning i et laboratorium, dvs. uden fornemmelse for, hvad deres forskning skal bruges til Ansatte indenfor teknik og

Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig naturvidenskab arbejder meget mere end 40 timer om ugen Den typiske naturvidenskabelige forsker bestemmer selv, hvad han/hun vil forske i (LK) Selvopfattelse i forhold til naturvidenskab og teknologi Helt uening Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig For det meste har jeg gode svar på opgaverne i fysik, kemi, biologi og naturgeografi (P) For det meste har jeg gode svar på opgaverne i matematik Det er let for mig at forstå nyt stof i matematik, fysik, kemi, biologi og naturgeografi (P) Når jeg bliver undervist i fysik, kemi, biologi og

Helt uening Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig naturgeografi, er jeg meget god til at forstå begreberne (P) Jeg lærer hurtigt emner i fysik, kemi, biologi og naturgeografi (P) Det er let for mig at skrive gode rapporter i fysik, kemi, biologi, naturgeografi og teknologi Det er let for mig at forstå nyt stof i teknologi (kun htx) Er du enig i følgende udsagn om naturvidenskab og teknologi? Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig Fremskridt indenfor naturvidenskab og teknologi forbedrer som oftest folks levevilkår (P) Naturvidenskab er vigtig for at forstå verden (P) Fremskridt indenfor

Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig naturvidenskab og teknologi forbedrer som oftest økonomien (P) Jeg synes, at naturvidenskab hjælper mig til at forstå de ting, der sker omkring mig (P) Når jeg kommer ud af skolen, vil jeg kunne bruge naturvidenskab på mange forskellige måder (P) Naturvidenskab er meget vedkommende for mig (P) Naturvidenskablig viden er den eneste viden, man kan stole på (LK) Nytten af at lære matematik, teknologi og naturvidenskab Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig Jeg lærer mange ting i matematik og naturfag, som vil hjælpe mig med at få et job (P)

Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig Jeg lærer mange ting i teknik og teknologi, som kan hjælpe mig til at få et job (kun htx) Jeg vil gerne have en karriere, der involverer teknik og naturvidenskab (P) Jeg vil gerne have en videregående uddannelse indenfor naturvidenskab og teknologi Universitetet og universitetsstudier Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig Jeg ved meget om, hvad det vil sige, at være universitetsstuderende indenfor naturvidenskab Jeg har indblik i adgagskravene for forskellige fag, og hvilke muligheder mine studieretningsfag giver Jeg har overblik over, hvilke

Helt uenig Overvejende uenig Overvejende enig Helt enig studier der er relevante i forhold til mine faglige interesser Jeg kender mange, der går eller har gået på universitetet Jeg forestiller mig, at jeg skal have en universitetsuddannelse Jeg forestiller mig, at jeg skal have en uddannelse indenfor teknologi og naturvidenskab Deltagelse i forskning i relation til mentorprojektet Ja Nej Måske Jeg vil gerne deltage i interviews og andet i relation (1) (2) (3) til mentorprojektet Jeg er villig til at skrive logbog mine aktiviteter i forbindelse (1) (2) (3) med mentorprojektet

Bilag 6 Program for mentortræningskursus 16. maj 2008 09.00-9.10 Velkomst og præsentation v. Eva 09.10-9.30 Baggrund for projektet og besøg på gymnasier v. Eva og Kristina 09.30-10.15 Mig og naturvidenskaben v. Hanne og Lars 10.15-10.30 Pause 10.30-10.45 Mentorrollen - formelle rammer v. Eva 10.45-11.15 Hvad er en god dialog? v. Hanne og Lars 11.15-11.30 Pause 11.30-11.45 Information om gymnasiet i dag v. Anette Nielsen, lærer og studievejleder ved Teknisk Gymnasium Århus Midtby 11.45-12.00 Information om studierne v. Maria - studievejleder 12.00 12.30 Idéudveksling i grupper 12.30 13.00 Frokost og tak for i dag

Lærerorientering om mentornetværk Netværk mellem universitetsstuderende og gymnasieelever Formål Mentorprojektets formål er gennem brug af universitetsstuderende som rollemodeller at vække interessen for en naturvidenskabelig karriere hos gymnasieelever, der ikke umiddelbart ser mulighederne i et naturvidenskabeligt studium. Selv om ikke alt lykkes, kan der indhøstes mange værdifulde erfaringer om bl.a. betydningen af rollemodeller og samspillet mellem gymnasieelever og valget af fremtidige studier. Indhold Projektet består i etableringen af et netværk mellem en række studerende (mentorer) og gymnasieelever fra de deltagende skoler. Det er støttet af en større bevilling fra Undervisningsministeriet lige som Aarhus Universitet og de ti deltagende skoler bidrager. Projektleder er fuldmægtig Eva Kvistgaard Arent, Kommunikationsafdelingen, Det naturvidenskabelige Fakultet. En mentor er en erfaren studerende, der fungerer som rollemodel og kontaktperson til et fag på Det naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet for hver sin mindre gruppe af fem-ti gymnasieelever. Gennem kontakten til mentoren får eleverne mulighed for at lære universitet, studium og fag at kende på en konkret og nærværende måde, og samtidigt fungerer mentoren som faglig sparringpartner gennem en væsentlig del af gymnasietiden. Eleverne kan gennem en elektronisk dialog udveksle spørgsmål og svar med mentoren, der derigennem kan vejlede om faglige spørgsmål i forbindelse med faglige projekter, studieretningsopgave m.m. Desuden skal eleverne som led i samarbejdet besøge mentoren og universitetet typisk tre gange i løbet af den tid, projektet varer. Hver af de deltagende skoler har en kontaktlærer, der hjælper med at etablere og opretholde kontakten mellem elever og de involverede mentorer, og som medvirker ved evalueringen af projektet. Eleverne og skolerne Eleverne vælges i slutningen af forårssemestret 2008 af de deltagende skolers rektorer blandt skolens 1.g-elever efter indstilling fra klassernes lærerteams, faglærere og studievejledere. Eleverne skal have matematik på A-niveau. Ved udvælgelsen er det naturligt at tænke på elever, der er eller kan blive mønsterbrydere, og som ikke naturligt ser en naturvidenskabelig karriere for sig. Mønsterbruddet kan være fagligt, socialt eller kulturelt, og vurderingen må selvsagt basere sig på den viden og de fornemmelser, lærere og studievejledere har efter den indledende undervisning. Hvis projektet skal kunne vise, om en mentor gør en forskel i elevers opfattelse af muligheden og interessen for at gennemføre et naturvidenskabeligt studium, så er de allerede overbeviste ikke oplagte kandidater. Indstillingen kan ske i forbindelse med et lærerteam- eller et lærerforsamlingsmøde i foråret 2008, hvor både ledelsen, studievejleder og faglærere inden for en bred fagrække deltager. Hver skole vil med fordel kunne udpege op til 10 elever, som får tilbuddet om at indgå i ordningen. Gennem et møde på skolen i april-maj måned med kontaktpersonen for skolen og en mentor orienteres eleverne mere udførligt om tankerne, hvorefter den endelige udpegning af skolens deltagere i projektet finder sted. Yderligere information vil løbende være tilgængelig på adressen http://science.au.ak/mentor

Bilag 8 Oversigt over hold Fag/prioriterinavn Biologi Lars Emil Hjort Espensen Helene Zacher Christiansen Kali Aziz Steffen Riber Tolstrup Ilyas Faizi Morten Swayne Storgaard Camilla Bertelsen Gymnasium Mentor Silkeborg Gymnasium HTX Christiansbjerg Marselisborg Gymnasium Ikast-Brande gymnasium Ikast-Brande gymnasium Ikast-Brande gymnasium Egå Gymnasium Datalogi/IT Thomas Kresten Rune Lerchenfeld Jeppesen Ramzzi Wahid Khalil Sam Luu Tong Jeppe Magnus Skajaa Mette Juhl Nielsen Kristian Skjoldborg Tina Corvinius Michael Frank Mørup Mentor HTX Århus Midtby Århus Tekniske Gymnasium HTX Århus Statsgymnasium HTX Århus midtby Mentor Egå Gymnasium HTX Christiansbjerg Silkeborg Gymnasium HTX Holstebro Fysik Lisbeth Pernille Dam Pedersen Sofie Kildegaard Donya Sheikh Khan Mads Klogborg Mårbjerg Yana Skandary Anne Agersnap Thomsen Nanna Linn Jensen Mentor Silkeborg Gymnasium Silkeborg Gymnasium Århus Statsgymnasium HTX Holstebro Ikast-Brande Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Egå Gymnasium Geologi, Geoteknologi Magrethe Teo B Tejsner Morten Helbo Gull-Mai Bergliot Grønbæk Freja Lindgaard Kristensen Marianne Hou Mentor HTX Christiansbjerg HTX Århus Midtby Marselisborg Gymnasium Marselisborg Gymnasium HTX Århus Midtby Kemi Katrine Morten Eva Blichfelt Nielsen Marie-Louise Bøgelund Nørbo Kirstine Dalgaard Nielsen Julie Wejstrup Antonsen Vinodenee Panchalingam Magnus Schjermer Nana Halmark Thomsen Nina Brønnum Natacha Hald Anne Ladefoged Emilie Riis Kjeldsen Nina Aslak Eva Aakjær Mentor Marselisborg Gymnasium Horsens Statsskole Horsens Statsskole HTX Holstebro Ikast-Brande Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Marselisborg Gymnasium Mentor Ikast-Brande Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Egå Gymnasium Egå Gymnasium HTX Århus midtby Egå Gymnasium

Lea Hübertz Birch Hansen Silkeborg Gymnasium Idræt Anders Sune Anita Møllebjerg Larursen Lasse Stenhøj Kofoed Nina Frausing Pedersen Signe Overbeck Laura Harmsen Lorentsen Zebina Jensen Tobias Boll Jensen Stine Lind Ibsen Tilde Brinkmann Jensen Stine Bjerregaard Louise Kallesøe Jensen Lotte Bøge Mentor Silkeborg Gymnasium Silkeborg Gymnasium Silkeborg Gymnasium Marselisborg Gymnasium Marselisborg Gymnasium HTX Århus midtby Mentor HTX Holstebro HTX Århus midtby HTX Århus midtby Horsens Statsskole Marselisborg Gymnasium HTX Holstebro Molekylærbiologi, Molekylærmedicin, Bioteknologi Kristina Mentor Marie Kirkegaard Silkeborg Gymnasium Lise Have Nielsen Silkeborg Gymnasium Anne Sofie Bork Pedersen HTX Holstebro Anne Andersen HTX Holstebro Christina Jensen HTX Holstebro Nicolai Østergaard Nielsen HTX Århus midtby Leandro Andrés Escobar-Herrera HTX Århus midtby Lærke Bro HTX Holstebro Anja Mentor Michelle Lykke Christensen Horsens Statsskole Mette Rosenkilde Laursen Egå Gymnasium Marlene Bock Egå Gymnasium Sidsel Banner Lundemose HTX Christiansbjerg Louise Hansen HTX Christiansbjerg Lena Sørensen HTX Christiansbjerg Nanoteknologi Nicolaj Theis Peter Kristian R Lauridsen Anders Peter Lund Væsel Nina Brøndsted Gemke Anders Svarre Jakobsen Lasse S. Dreyer Christine Bjørnholdt Nielsen Fie Lund Jensen Malte Wisborg Kristensen Signe Gellert Hansen Mai Møller Poulsen Amalie Kanstrup Lindgren Cecilie Bay Sørensen Line Just Emsvang Alen Catovió Aysegül Cildir Abarajitha Thiyagarajah Søren Duch-Svenson Esben Aagaard Madsen Mentor Silkeborg Gymnasium Ikast-Brande gymnasium Marselisborg Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Marselisborg Gymnasium Silkeborg Gymnasium Mentor Egå Gymnasium Marselisborg Gymnasium Marselisborg Gymnasium HTX Christiansbjerg Egå Gymnasium HTX Christiansbjerg Mentor Egå Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Egå Gymnasium HTX Århus Midtby

Erik Mie Niels Claes Würtz Petersen Mads B. Raad David Lazarzadegun Bianca-Soniya Lincy Voigt Jens Hejlesen Maria Braand Larsen Huda Chaaban Anders Møller Dragana Acimovic Kenneth M Andersen Navid Akbari Mia Rasmussen Sofie Jacobsen Jesper Chalmer Hansen Mai Bay Stie Anne Fisker Nielsen Nikolaj Knudsen Henriette Ravn Larsen Alex Alborz Golab-Hayat Michael Nguyen Anh Troung-Giang Katharina K. Bøje HTX Christiansbjerg Mentor HTX Århus Midtby Horsens Statsskole Horsens Statsskole Silkeborg Gymnasium Silkeborg Gymnasium HTX Århus Midtby Mentor Ikast-Brande Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium HTX Århus Midtby HTX Århus midtby Egå Gymnasium Egå Gymnasium Egå Gymnasium Mentor HTX Holstebro HTX Holstebro Ikast-Brande Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Århus Statsgymnasium Århus Statsgymnasium Århus Statsgymnasium

Bilag 9 Program for møde mellem elever og mentorer 10.00-10.15 Velkomst og præsentation af program 10.15-10.25 Velkomst ved Dekan Erik Meineche Schmidt 10.25-10.40 Præsentation af projektet og mentorerne 10.45-12.00 Opgave i mentorgrupper 12.00-12.30 Frokost 12.30-13.45 Rundvisning på institutter ved mentorer 13.45-14.00 Tak for i dag

Program for Mentor Stormøde 8. September 2009 09.45: Morgenmad (bygning 110 lokale 223 ved Institut for Videnskabsstudier) 10.00: Velkomst og orientering om projektets videre forløb v/eva Kvistgaard Arent 10.15: Brugen af Mentorer v/mentor Theis Sommer 10.25: Oplæg om studieretningsprojekt v/ Hanne Møller Andersen og Lars Krogh 10.40: Pause 10.50: Oplæg ved studievejlederne (bygning 110 lokale 223 ved Institut for Videnskabsstudier) 11.35: Vi går gennem universitetsparken til Kemisk Kantine 11.45: Frokost i mentorgrupperne. (Kemisk kantine) 12.30: Mentorgrupperne mødes og snakker om studieretningsprojekt. (evt. i auditorium F, 1534 125 eller Vandrehallen) 13.00: Samling på tværs af mentorgrupperne i forhold til fag, mulighed for at snakke studieretningsprojekter samt stille spørgsmål til studievejlederne. (Auditoriet og Vandrehallen) 13.45: Kemishow og Fysikshow dyst (Auditorium F) 14.45: Afslutning v/eva Kvistgaard Arent (Auditorium F) 15.00: Mentorgrupperne samles og evaluerer over dagen. (Auditoriet eller Vandrehallen) 15.30: Tak for i dag (Auditorium F).

Elevevalueringer af Mentorprojekt 1, sep. 2009 Kendte du en universitetsstuderende, som du jævnligt talte med, inden du kom med i mentorordningen? Blank, 2% Ja, 17% 25 Udbytte af mentorordningen - Hvordan har din samlede oplevelse af at have en universitetsstuderende som mentor været? 20 15 10 5 Nej, 81% 0 Meget god God Okay Dårlig Meget dårlig Blank Har deltagelsen i mentorordningen øget din interesse i at tage en universitetsuddannelse? Har deltagelsen i mentorordningen øget din interesse i at tage en naturvidenskabelig uddannelse? Blank, 3% Blank, 3% Nej, 35% Ja, 62% Nej, 43% Ja, 54% Har kontakten med din mentor ændret dit billede af at være universitetesstuderende? Har deltagelsen i mentorordningen ændret dit syn på naturvidenskab? Blank, 3% Blank, 3% Ja, 33% Nej, 45% Ja, 52% Nej, 64% Har din deltagelse i mentorordningen hjulpet dig på vej i dit uddannelsesvalg? Har du deltaget i alle de arrangementer, din mentor har inviteret dig til? Blank, 5% Blank, 2% Ja, 30% Ja, 45% Nej, 50% Nej, 68% Typiske argumenter for ikke at deltage er at eleverne har travlt med undervisning og lektier/projekter på gymnasiet 1

Elevevalueringer af Mentorprojekt 1, sep. 2009 Hvor mange besøg på Aarhus Universitet arrangeret af din mentor har du deltaget i? Hvordan vil du vurdere dit udbytte af besøgene på Aarhus Universitet? 14 30 12 25 10 8 6 4 20 15 10 2 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 blank 0 Meget godt Godt Hverken/eller Dårligt Meget dårligt Blank Gennemsnit ~ 2 besøg Foretrækker du heldags- eller halvdagsarrangementer? Hvordan oplever du kontakten med din mentor? 30 Ligeglad/ved ikke/blank, 27% Heldags, 27% 25 20 15 10 Halvdags, 46% Elever med lang transporttid foretrækker som regel heldagsarrangementer Elever med knap så lang transporttid foretrækker som regel halvdagsarrangementer 5 0 Meget god God Okay Dårlig Meget dårlig Blank 25 20 15 Hvor stor betydning har mentorens faglige retning haft for dit forløb? 20 18 14 12 10 8 Er du i gruppe med en eller flere fra dit gymnasium? Hvad har det betydet for dit udbytte af ordningen? (Antal blanke = 11) Ja Nej 10 5 4 4 5 9 6 4 2 0 Meget stor Stor Hverken/eller Lille Ingen Blank 0 Meget bedre udbytte Bedre udbytte Ingenting Mindre udbytte Meget mindre udbytte Ud af de 51, der har svaret på dette spørgsmål, mener 47 % at den faglige retning har haft Meget stor eller Stor betydning, mens 53 % mener at den har haft Hverken/eller, Lille eller Ingen betydning. 2

Elevevalueringer af Mentorprojekt 1, sep. 2009 Rapport om statistik Denne rapport er baseret på et spørgeskema, som mentoreleverne har udfyldt i starten af september. Rapporten er opbygget kronologisk i den rækkefølge, som spørgsmålene er blevet stillet, og den har til formål at give et samlet overblik over elevernes udtalelser om mentorprojekt. 62 % af eleverne svarer, at mentorordningen har øget deres interesse i at tage en universitetsuddannelse. Den øgede interesse skyldes generelt, at eleverne oplever, at de har fået større indblik i universitetsverdenen. Desuden er mange af eleverne blevet mere trygge ved Universitetet. En stor del af de elever, der har svaret nej til dette spørgsmål, havde i forvejen stor interesse i at tage en universitetsuddannelse, og mentorordningen har derfor ikke øget deres interesse. Enkelte elever havde allerede besluttet sig for andre uddannelser, og dette har mentorordningen ikke kunnet ændre på. Lidt færre nemlig 54 % - af eleverne svarer, at de har fået øget deres interesse i at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Mange af eleverne var i forvejen interesserede i naturvidenskab og havde derfor på forhånd en interesse i at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Mange af eleverne er stadig i tvivl mht. uddannelsesvalg, men nogle elever er blevet mere afklarede med både i positiv og negativ retning - hvorvidt de skal tage en naturvidenskabelig uddannelse. For 52 % af elevernes vedkommende har kontakten med deres mentor ændret deres billeder af at være universitetsstuderende. Mange eleverne har fået et mere klart og nuanceret billede af, hvordan det er at være universitetsstuderende. Nogle elever, der har svaret ja, udtaler: Man behøver ikke være nørd for at gå på universitetet jeg havde ikke troet at man ville få noget fritid udover uni. Har deltagelsen i mentorordningen øget din interesse i at tage en universitetsuddannelse? Nej, 35% Blank, 3% Har kontakten med din mentor ændret dit billede af at være universitetesstuderende? Blank, 3% Ja, 62% Har deltagelsen i mentorordningen øget din interesse i at tage en naturvidenskabelig uddannelse? Nej, 43% Blank, 3% Ja, 54% Ja, det har det. Troede faktisk at man ikke lavede andet end at læse, men det lyder ikke helt sådan. Nej, 45% Ja, 52% Mange af de elever, som svarer nej til spørgsmålet, forklarer det med at de ikke har haft så meget kontakt med deres mentorer. Har deltagelsen i mentorordningen ændret dit syn på naturvidenskab? 64 % af eleverne svarer, at deltagelsen i mentorordningen ikke har ændret deres syn på naturvidenskab. Det lader til at spørgsmålet bliver forstået på to måder: 1. Mange elever svarer, at de godt vidste i forvejen, hvad naturvidenskab går ud på. 2. Andre svarer på hvorvidt deres opfattelse af naturvidenskaben har ændret sig dette både i positiv og negativ retning. Disse forskellige måder at tolke spørgsmålet på besværliggør en egentlig konklusion på dette spørgsmål. Nej, 64% Blank, 3% Ja, 33% 1

Elevevalueringer af Mentorprojekt 1, sep. 2009 50 % af eleverne svarer, at mentorordningen ikke har hjulpet dem på vej i deres uddannelsesvalg. De elever, der svarer nej, deler sig i to puljer: 1. Elever, der i forvejen vidste, hvad de ville studere. 2. Elever, der stadig er meget i tvivl om, hvad de vil studere. En nej-siger udtaler: Har din deltagelse i mentorordningen hjulpet dig på vej i dit uddannelsesvalg? Blank, 5% Jeg er desværre stadig ikke sikker på hvad jeg vil. men jeg synes at uni har åbnet øjnene på mig, med hensyn til de naturvidenskabelige retninger - de lyder til at være mere spændende end jeg havde troet. Nej, 50% Ja, 45% Flere elever giver udtryk for, at de har savnet mere konkret information om de forskellige studieretninger. Blandt de elever, der svarer ja, giver mange imidlertid udtryk for, at de nu kan træffe et mere kvalificeret valg. Eleverne er blevet spurgt om hvilken uddannelse de tror, at de vil søge ind på. De studier, som flest elever overvejer at søge ind på, er medicin, biologi eller idræt, men der er også nogle stykker, der overvejer at blive ingeniører eller fysikere. Ligeledes er der elever, der ønsker at gå i en helt anden grøft. Fælles for de uddannelser, som eleverne nævner, er imidlertid, at de fleste er lange eller mellemlange videregående uddannelser. Kun 30 % af eleverne har deltaget i alle de aktiviteter, som de er blevet inviteret til. Typiske argumenter for ikke at deltage er, at eleverne har travlt med undervisning og lektier/projekter på gymnasiet. Mange elever nævner også den lange transporttid som et problem. Har du deltaget i alle de arrangementer, din mentor har inviteret dig til? Blank, 2% Ja, 30% Nej, 68% Eleverne har i gennemsnit deltaget i 2 besøg hver i løbet af de halvandet år, som projektet indtil nu har varet. Hele 8 elever har slet ikke deltaget i nogen besøg. 14 12 10 8 6 4 2 0 Hvor mange besøg på Aarhus Universitet arrangeret af din mentor har du deltaget i? 0 1 2 3 4 5 6 7 blank Gennem den elektroniske dialog med deres mentorer har eleverne fået svar på spørgsmål om uddannelser på Universitetet, studielivet samt faglige spørgsmål i form af lektiehjælp. Mange elever giver udtryk for, at de slet ikke eller kun i mindre grad har brugt deres mentorer. På besøgene på Universitetet har eleverne primært fået svar på spørgsmål om studieliv og undervisningsformer. Det virker som om, at eleverne har fået svar på flere spørgsmål ved besøgene end via den elektroniske dialog. 2

Elevevalueringer af Mentorprojekt 1, sep. 2009 Flere af eleverne giver udtryk for, at de har savnet nogle retningslinier for og idéer til, hvad de kan bruge deres mentorer til. Der er også flere elever, der gerne ville have været til flere besøg på universitetet. Hovedparten af eleverne nævner imidlertid ingen mangler ved ordningen. 60 % af eleverne vurderer deres udbytte af besøgene som værende Meget godt eller Godt, 34 % vurderer udbyttet som Hverken/eller mens kun 6 % har haft Dårligt eller Meget dårligt udbytte af besøgene. Det gode ved besøgene har ifølge eleverne været at få et indblik i dagligdagen på Universitetet. Flere af eleverne fremhæver forelæsninger og laboratorieøvelser som gode indslag. Ligeledes har de været positivt for eleverne blot at se selve Universitetet indefra. Et mindre godt element ved besøgene har været, at det faglige niveau til f.eks. forelæsninger har været for højt. Desuden har mange af eleverne været kede af at gå glip af deres undervisning på gymnasierne. Flere nævner også, at for mange pauser og ustrukturerede programmer for besøgene har været et problem. 30 25 20 15 10 5 0 Hvordan vi du vurdere dit udbytte af besøgene på Århus Universitet? (7 blanke) 6 26 18 2 1 Meget godt Godt Hverken/eller Dårligt Meget dårligt Foretrækker du heldags- eller halvdagsarrangementer? 46 % af eleverne foretrækker halvdagsarrangementer, 27 % foretrækker heldagsarrangementer, mens de resterende 27 % er ligeglade eller har svaret blankt. Den generelle tendens er at elever med lang transporttid foretrækker heldagsarrangementer, mens elever med knap så lang transporttid som regel foretrækker halvdagsarrangementer. Ligeglad/ved ikke/blank, 27% Heldags, 27% Halvdags, 46% 60 % af eleverne har haft Meget god eller God kontakt med deres mentorer, 28 % beskriver kontakten som Hverken/eller, og 11 % har haft Dårlig eller Meget dårlig kontakt med deres mentorer. Blandt de elever, der beskriver kontakten som Hverken/eller, Dårlig eller Meget dårlig, er der både elever, der bebrejder dem selv, og elever, der bebrejder mentorerne for den begrænsede kontakt. De elever, der har haft Meget god eller God kontakt med deres mentorer beskriver deres mentorer som imødekommende og hjælpsomme. 30 25 20 15 10 5 0 7 Hvordan oplever du kontakten med din mentor? (7 blanke) 25 15 Meget god God Hverken/eller Dårlig Meget dårlig 1 5 Ud af de 51 elever, der har svaret på hvor stor betydning mentorens faglige retning har haft for forløbet, mener 47 %, at den faglige retning har haft Meget stor eller Stor betydning, mens 53 % mener at den har haft Hverken/eller, Lille eller Ingen betydning. Eleverne giver udtryk for, at der er en tendens til at mentoren fokuserer på sit eget fag, og i den forstand har den faglige retning stor betydning. 25 Hvor stor betydning har mentorens faglige retning haft for dit forløb? En elev, der har svaret Hverken/eller, udtaler: 20 20 18 15 10 9 3 5 4 4 5 0 Meget stor Stor Hverken/eller Lille Ingen Blank

Elevevalueringer af Mentorprojekt 1, sep. 2009 Besøgene har handlet meget om kemi, men fagligt kan mentoren sagtens svare på spørgsmål om andre naturvidenskabelige fag, så jeg ser det ikke som noget problem Flere elever udtaler, at de har haft svært ved at motivere sig til ordningen, da deres mentorer ikke havde samme faglige interesser som dem selv. En anden elev, som har svaret Hverken/eller, udtaler derimod: jeg synes at det relevante ved denne mentor ordning var at opleve universitets livet, jeg mener derfor ikke at mentorens faglige retning havde så stor betydning for forløbet. De fleste elever lader til overordnet at være tilfredse med deres gruppers sammensætninger. Størrelsen af grupperne har været passende, og mange udtaler, at det har været interessant at møde nye mennesker, men samtidig også rart at være flere fra samme gymnasium i de enkelte grupper. Flere udtaler, at det er en fordel, hvis eleverne i samme gruppe har samme faglige interesser, samt at kemien i gruppen fungerer. Det virker imidlertid ikke som om, at alle grupperne har været lige gode. Mange elever har ikke opnået et egentligt forhold til deres grupper, hvilket primært skyldes frafald og manglende kemi. Det har været en fordel for de elever, der kommer langvejs fra, at de har haft en rejsepartner fra samme gymnasium. Der ses en tendens til, at de elever, der har været i gruppe med nogen fra deres eget gymnasium, mener at dette har givet dem et lidt bedre udbytte af ordningen. Flere af eleverne bliver motiverede af at kende nogen, og mange sætter pris på at have en rejsepartner. En elev, der har været i gruppe med nogen fra sit eget gymnasium, og som hævder, at dette har givet hende Meget bedre udbytte af ordningen, udtaler: Det har været bedre især fordi vi har kunnet følge op på det sammen efterfølgende. og så kunne vi også følges i toget 14 12 10 8 6 4 2 0 Er du i gruppe med en eller flere fra dit gymnasium? Hvad har det betydet for dit udbytte af ordningen? (Antal blanke = 11) 5 0 Meget bedre udbytte 13 1 Bedre udbytte 13 12 Ingenting 1 1 1 1 Mindre udbytte Ja Nej Meget mindre udbytte Det er imidlertid de færreste af de elever, der har været alene, der har fået dårligere udbytte af ordningen. Den perfekte mentor er ifølge eleverne engageret (både i ordningen og i sit studium), udadvendt, hjælpsom, interesseret i at svare på spørgsmål og god til at forklare. Vedkommende skal være opsøgende og god til at tage kontakt til eleverne. Til sidste del af forløbet er elevernes forventninger, at de vil blive inviteret til flere besøg (som gerne må indeholde forelæsninger), at de vil få hjælp til deres studieretningsprojekt, samt at de vil få en god afslutning på projektet. Desuden er der elever, der håber, at deres kontakt med mentoren vil fortsætte også efter at forløbet afsluttes. Nogle elever har imidlertid fået nok af projektet, og ønsker ikke længere at deltage. Eleverne fremsiger forskellige forslag til de næste mentorhold. Flere pointerer, at ordningen skal være mere struktureret, så eleverne bliver inviteret til samme antal besøg, og bliver præsenteret for de samme områder. En elev foreslår følgende: Måske mere planlagt med hvad man skal se: undervisning, bosteder, socialt liv m.m. så alle får det samme indblik Desuden skal det gøres klart, at eleverne gerne må bruge deres mentorer som faglige sparringspartnere i form af lektiehjælp og inspiration til opgaver. En overordnet konklusion på spørgeskemaerne er, at eleverne generelt har været glade for at være med i ordningen. Nogle elever har haft problemer med at holde kontakten med deres mentorer, men for de fleste elever har det tilsyneladende fungeret fint både med besøg og den elektroniske kontakt. Mange af eleverne har skrevet lange svar til spørgsmålene, hvilket tyder på, at de på en eller anden vis har været engagerede i ordningen. Det vigtigste for de næste mentorgrupper er tilsyneladende at definere mentorrollen mere præcist, samt at sørge for, at kontakten mellem eleverne og mentorerne opretholdes. 4

En fremadrettet beskrivelse af indhold og krav til mentorjobbet/rollen Mentorjobbet består overordnet set i at arrangere og invitere mentoreleverne til besøg på Universitetet, samt at have regelmæssig elektronisk kontakt med eleverne. Ud fra disse virkemidler er det mentorernes opgave at give eleverne et større indblik i, hvordan det er både fagligt og socialt at studere naturvidenskab på Århus Universitet. Mentorerne skal ansættes på baggrund af ansættelsessamtaler. De skal gøres opmærksomme på, at det er et job, der involverer et stort ansvar, og vi skal sikre os, at de mentorer, der ansættes, tror på projektet og har en oprigtig interesse i at fuldføre jobbet. Desuden skal de kommende mentorer være åbne, imødekommende, ansvarsfulde, engagerede og initiativrige. De skal møde eleverne på deres banehalvdel og lytte til deres behov. Der ansættes en bred vifte af mentorer fra forskellige studieretninger. Hver mentor får en gruppe på 6 elever tilknyttet, og hver mentorgruppe skal inviteres til minimum ét arrangement pr. kvartal. Mentorerne skal som udgangspunkt samarbejde om arrangementerne 2 og 2, således at vi sikrer, at fremmødet af elever bliver tilfredsstillende. De to mentorgrupper behøver ikke at følges ad under hele arrangementet, men det kan være en fordel at være sammen om f.eks. laboratorieøvelser. Det er vigtigt, at hver mentorgruppe får tid for sig selv, så eleverne kan stille spørgsmål og lære hinanden at kende i de mindre grupper. Mentorerne skal for hvert arrangement fordele sig i nye par, således at eleverne får mulighed for at møde mentorer med forskellige studieretninger. Dermed (samt evt. på et elektronisk forum) vil være muligt for eleverne at stille spørgsmål til andre mentorer end deres egen. Inden mentorerne får tildelt mentorgrupper, vil der blive afholdt et møde for alle mentorerne. Her vil mentorrollen blive defineret, og vi vil give dem inspiration til arrangementer og hjælpe dem med at danne par til første arrangement. Eleverne skal undervejs i forløbet præsenteres for både forelæsninger, laboratorieøvelser og indblik i hverdagen som studerende. Eleverne skal have et autentisk billede af disse områder, men mentorerne opfordres til at forberede eleverne på, hvad de vil komme til at opleve - f.eks. kunne mentoren give en kort, pædagogisk introduktion til emnet inden en forelæsning. Mentorerne opfordres til at spørge deres elever om, hvad de kunne tænke sig at opleve, og tilpasse arrangementerne efter dette. Det er et krav til jobbet, at mentorerne efter hvert arrangement evaluerer arrangementet i form af et elektronisk spørgeskema. Resultaterne fra spørgeskemaet skal sendes til koordinatoren for projektet på AU. Alle mentorer skal have adgang til disse spørgeskemaer, så de kan anvendes som inspiration. Det skal gøres klart for mentorerne, at eleverne ikke nødvendigvis er modne nok til at tage initiativ til kontakten. Det er derfor mentorernes opgave at opretholde en regelmæssig kontakt. Hvis en mentor oplever, at enkelte elever i en længere periode ikke besvarer invitationer til arrangementer, skal vi kontaktes, så vi kan informere læreren på det pågældende gymnasium om dette. Under besøgene på Universitetet er det ligeledes vigtigt, at mentoren er opmærksom på, at de mere tilbageholdende elever af og til skal provokeres/hjælpes til at stille spørgsmål.

Mentoren skal svare på spørgsmål af faglig, social og uddannelsesmæssig karakter. Derudover kan mentoren fungere som lektiehjælp og sparringspartner på større opgaver i gymnasiet. Mentoren skal desuden formidle kontakt mellem Universitetet (forskere, studievejledere, osv.) og eleverne i det omfang eleverne efterspørger dette (f.eks. i forbindelse med studieretningsprojekt eller uddannelsesvalg). Mentorerne skal i denne forbindelse ligeledes fungere som inspiration og støtte. Mentoren skal løbende i projektet give udtryk for (overfor elverne) om han bliver brugt for meget eller for lidt til spørgsmål og som sparringspartner. Mentoren opfordres til at besøge de skoler, eleverne i gruppen kommer fra. Der skal arrangeres fællesmøder for mentorerne en gang i kvartalet. Mentorerne vil blive præsenteret for idéer til strukturering af arrangementerne. Derudover skal der oprettes et elektronisk forum, hvor mentorer kan udveksle erfaringer. Mentorerne opfordres til en gang imellem at lægge en dagbog for en typisk dag på Universitetet op på det elektroniske forum. Herved vil eleverne kunne få et indblik i mentorens dagligdag. Desuden forventes det, at mentoren regelmæssigt tager elektronisk kontakt til eleverne for at opfordre dem til at stille spørgsmål samt til at fortælle om deres hverdag. Mentorerne bliver som udgangspunkt ansat til hele perioden på halvandet år, og de skal derfor være indstillede på at følge projektet til ende. Skulle en mentor alligevel opsige jobbet, skal der enten ansættes en ny mentor, eller eleverne skal fordeles i tre af de andre grupper (så de stadig følges ad i par fra samme gymnasier). Mentorerne skal opfordres til at tage kontakt til os, hvis de er i tvivl om noget, savner inspiration eller har forslag til ændringer. En fremadrettet beskrivelse af indhold og krav til elever, der melder sig til mentorprojektet Målgruppen er dygtige elever, som interesserer sig for naturvidenskab, men som ikke nødvendigvis af sig selv ville vælge at søge ind på Universitetet (grundet f.eks. familietraditioner, fordomme, geografisk bopæl eller lignende). Elever, der i forvejen stræber efter en universitetsuddannelse, er derfor ikke umiddelbart i målgruppen. Eleverne skal udvælges i samråd med kontaktlærerne på baggrund af et ansøgningsskema. Herefter indgår eleven en kontrakt med skolen (evt. med underskrift fra forældre) om at han/hun deltager i mentorordningen, heraf fremgår det, hvad der er af krav, forventninger og udbytte forbundet med deltagelsen. Forud for udvælgelsen har en mentor og en repræsentant fra Aarhus Universitet været på besøg på skolen og holde et informationsmøde om ordningen. Projektet skal fremlægges for eleverne som en mulighed for at få et indblik i, hvad det vil sige at være universitetsstuderende. De vil få be- eller afkræftet deres fordomme, og de vil få en personlig kontaktperson, som kan hjælpe dem med faglige og studierelaterede spørgsmål. Desuden vil de komme til at møde nye mennesker, som er i samme situation som dem selv hvad angår usikkerheden omkring valg af fremtidige studier. Projektet skal fremlægges som unikt, sjovt, udfordrende, lærerigt og udbytterigt.