3. Detailhandel 43
3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige, Greve, Karlslunde og Tune skal fastholdes som de primære centre med mulighed for udvidelser og omdannelser. I kommunens bydelscentre, lokalcentre og i områderne med enkelte butikker skal der også være plads til at udvikle butikslivet. Butikker med dagligvarer skal være fordelt over hele kommunen, så der er korte afstande mellem boliger og indkøbsmuligheder. I Greve, og særligt på arealerne langs den nordlige side af Køge Bugt Motorvejen, skal der være mulighed for handel med pladskrævende varer, som f.eks. biler, både, planter og byggematerialer. Målsætninger I planperioden 2013 2025 vil Greve : Fastholde en bæredygtig detailhandelsstruktur, ikre et varieret, levende og konkurrencedygtigt udbud i bybåndet langs Køge Bugt og i Tune, Fastholde og udbygge Waves hoppingcenter som overordnet regionalt center for den sydlige og vestlige del af hovedstadsområdet, Revitalisere Greve Midtby som et attraktivt sted at handle gennem en realisering af Helhedsplanen for Greve Midtby, Fastholde et passende butiksudbud i kommunens landsbyer og mindre byområder, herunder Tune. Handlinger I de næste 4-5 år vil Greve : Lægge vægt på at fastholdelse og udvikling af detailhandlen langs trandvejen som et element i en helhedsplan for trandvejen, Tilvejebringe datagrundlag og gennemføre analyse af bæredygtige udviklingsmuligheder for detailhandelen, evt. i samarbejde med regionen/nabokommuner, Undersøge hvor meget store udvalgsvarebutikker ved Waves hoppingcenter kan placeres, Undersøge muligheder for at tiltrække fl ere dagligvarebutikker i kommunens landsbyer, Undersøge behovet for etablering af yderligere en dagligvareforretning i den østlige del af Tune, Fremme midlertidige anvendelser af bygninger, pladser og byrum, f.eks. marked, sportsaktiviteter, værksteder m.v. 3.2 tatus og perspektiver Detailhandelsudviklingen i Greve Detailhandelsudviklingen i hovedstadsområdet går i stadig højere grad mod færre men større centre med flere forskellige butikker under samme tag. I centrene medvirker koncentrationen af butikker til at skabe et attraktivt, sammenhængende bymiljø og centrene tiltrækker kunder fra et stort opland. Dette gør sig også gældende i Greve, hvor særligt Waves og til dels Greve Midtby får kunder fra hele kommunen. Resultatet er dog, at butikkerne i kommunens landsbyer er under pres. I en redegørelse fra Miljøministeriet fremgår det, at danskerne bruger nettet i forbindelse med halvdelen af alle købsbeslutninger. I de kommende år må det forventes, at den voksende internethandel vil påvirke kommunens handelsmønster, både hvad angår antallet af handler i fysiske butikker og typen af butikker. Den stigende e-handel kan bl.a. betyde, at der fremover vil blive behov for showrooms til virksomheder, der udelukkende sælger varer via nettet. Med de seneste års lavkonjunktur har detailhandlen haft svære vilkår. På landsplan ligger detailsalget fortsat under niveauet inden krisen satte ind i 2008, og købelysten er på et lavt niveau. I Greve er detailhandlen ligeledes under pres, og den økonomiske krise har bl.a. manifesteret sig i, at der fi ndes tomme butikker i alle kommunens centre. iden 2009 er der gennemført en række initiativer, der skal sikre en bæredygtig detailhandelsudvikling, som både tilgodeser de store centre og det lokale butiksliv. 44
I 2009 blev der gennemført en stor om- og tilbygning til det tidligere Hundige torcenter, der samtidig blev omdøbt til Waves. Centeret blev omdannet til et moderne byggeri med en tidssvarende indretning og blev udvidet med 30.000 m 2 til butikker, caféer, restauranter og fi tnesscenter. Centeret rummer i dag 110 butikker, heriblandt Danmarks største Bilka-varehus på 24.000 m 2. Udvidelsen har sikret Hundiges position som regionalt center med et bredt udvalg af udvalgs- og dagligvarer og et stort udbud af service og kulturtilbud. Tre år efter ombygningen af Waves er der enkelte ledige butikslokaler i centeret. Muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 er endnu ikke udnyttet, og der er potentiale for udvikling. Bl.a. vil det være muligt at lave detailhandel på det ca. 5.000 m 2 store areal mellem Waves og jernbanen, hvor der i dag ligger en offentlig parkeringsplads. Det kræver dog, at parkeringspladserne retableres, f.eks. som en integreret del af et kommende byggeri. For Greve Midtby blev der i 2012 udarbejdet en helhedsplan, der bygger på en fortætning af området. Det nye byggeri skal rumme en blanding af kontorerhverv, offentlige funktioner, uddannelsesinstitutioner, detailhandel og boliger m.v. På detailhandelsområdet skal helhedsplanen sikre Greve Midtbys position som bymidte med et blomstrende handelsliv. I den forbindelse er kommuneplanens ramme for detailhandel hævet med 5.200 m 2. om noget nyt gives der mulighed for 500 m 2 til små butikker i området ved rådhuset. om et led i realiseringen af udviklingsplanen for Langagergård blev der i 2012 opført et nyt bycenter ved Karlslunde tation. Centeret, der skal spille en aktiv rolle som samlingssted i det nye byområde, indeholder to dagligvarebutikker, et byggemarked og Karlslunde bibliotek. I forbindelse med centeret er der etableret 100 pendlerparkeringspladser. Der er desuden mulighed for at opføre yderligere 2.500 m 2 erhverv. I Tune har detailhandlen været under pres. Mange af de lokale beboere handler i kommunens store centre og det er svært at trække kunder til de mindre udvalgsvarebutikker. Flere butiksejere har drejet nøglen om og lokalerne står enten tomme eller er overgået til andre formål. Tune har fl ere dagligvarebutikker og dagligvarehandlen er af stor betydning for byens beboere. I februar 2010 offentliggjorde Greve Lokalplan nr. 15.19 for udvidelsen af dagligvarebutik i Tune Center. Lokalplanen muliggør en udvidelse og modernisering af uper Best, byens største dagligvarebutik. Lokalplanen tillader også en overdækning af centerets torv og passager, så der i højere grad kan skabes et samlingssted i centeret. Med udvidelsen sikres en fremtidig adgang til dagligvarer i Tune. Håndværkerbyen blev i 2012 nyt lokalcenter. For at sikre, at området kan udvikles med nye tidssvarende aktiviteter, der kan styrke Greve s erhvervsliv, udarbejdede kommunen i 2012 en helhedsplan for området. Efterfølgende er der udarbejdet en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, der udpeger Håndværkerbyen som lokalcenter for handel med udvalgsvarer, der knytter sig til de servicemæssige og kommercielle aktiviteter i området. n har i området langs Greve trandvej muliggjort opførelsen af en ny dagligvarebutik ved at frasælge dele af et parkeringsareal i den nordlige del af området. Butikken åbnede i begyndelsen af 2013. 3.3 Retningslinjer 3.3.1 Bymidter 3.3.1.1 Greve Midtby, Waves, Karlslunde tationscenter og Tune Center er udpeget til bymidter. I Waves kan der etableres store udvalgsvarebutikker. Der kan i planperioden til 2017 planlægges for op til tre nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Den maksimale butiksstørrelse fastsættes til 10.000 m 2. Bymidternes maksimale bruttoetageareal til butikker samt den maksimale størrelse af den enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutik fremgår af retningslinjetabel 3.3.1. Bymidternes beliggenhed og arealmæssige afgrænsning fremgår af retningslinjekort 3.3.1. 3.3.2 Bydelscenter 3.3.2.1 Den nordlige del af Greve trandområde er udpe- 45
Retningslinjetabel 3.3.1 Bymidter Bymidte Ramme Max. bruttoetageareal Max. butiksstørrelse for dagligvarer Max. butiksstørrelse for udvalgsvarer Greve Midtby 2C31 20.000 3.500 2.000 2O42 500 Waves* 1C23 68.700 3.500 2.000 1C22 10.000 3.500 2.000 Karlslunde tationscenter 3O39 6.000 3.500 2.000 Tune Center 4C16 6.500 2.000 500 * I Waves kan der etableres store udvalgsvarebutikker. Der kan planlægges for op til 3 nye store udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 hvert 4. år. Retningslinjetabel 3.3.2 Bydelscenter Bydelscenter Ramme Max. bruttoetageareal Max. butiksstørrelse for dagligvarer Nordlige del af Greve trandområde 2B13 4.300 1.000 1.000 Max. butiksstørrelse for udvalgsvarer Retningslinjetabel 3.3.3 Lokalcentre Lokalcenter Ramme Max. bruttoetageareal Max. butiksstørrelse for dagligvarer Egedalscentret 3C18 1.500 1.000 1.000 Eriksmindecentret 1C24 1.800 1.000 1.000 Mosede Center 2C32 1.550 1.000 1.000 Ræveholmscentret 3C19 1.300 1.000 1.000 Den sydlige del af Hundige trandområde 1B6 2.500 1.000 1.000 Håndværkerbyen* 2E33 1.500-250 * Butikker, der knytter sig til de servicemæssige og kommercielle aktiviteter i området. Max. butiksstørrelse for udvalgsvarer Retningslinjetabel 3.3.4 Enkeltstående butikker Enkelte butikker Ramme Max. bruttoetageareal Max. butiksstørrelse for dagligvarer Køge Bugt trandpark (Hundige Havn) * 1R34 1.500 450 450 Nordlige del af Hundige trandområde 1B5 1.200 400 400 trandcentret 1044 750 150 150 trandområdet, syd 3B9 700 100 100 ydlige del af Greve trandområde 2B12 1.500 750 750 Erhvervsområdet langs Havnevej* 2E35 1.500-500 Tværhøjgård 2E39 1.000 1.000 - Greve Landsby 2B15 1.000 200 200 Karlslunde Landsby 3B10 1.500 1.000 1.000 Kildebrønde Landsby 5B13 600 200 200 Mosede Landsby 2B14 300 100 100 Tune Landsby 4B15 300 200 200 * Havneorienterede butikker. Max. butiksstørrelse for udvalgsvarer Retningslinjetabel 3.3.5 ærligt pladskrævende varegrupper ærligt pladskrævende varegrupper Ramme Max. bruttoetageareal Erhvervsområdet langs Havnevej 2E35 1.500 500 Greve Main Erhvervsområde 3E22 6.800 Kildebrønde yd 1E28 70.000 15.000 Tune værksted og industri 4E17 7.000 Ventrupgård Nord 2E38 10.000 Max. butiksstørrelse 46
Retningslinjekort 3.3.1 Bymidter, bydelcenter og lokalcentre Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Bymidter Bydelscenter Lokalcentre get som bydelscenter. Bydelscentrets maksimale bruttoetageareal til butikker samt den maksimale størrelse af den enkelte butik fremgår af retningslinjetabel 3.3.2. Bydelscenterets beliggenhed og arealmæssige afgrænsning fremgår af retningslinjekort 3.3.1. 3.3.3 Lokalcentre 3.3.3.1 Egedalscentret, Eriksmindecentret, Mosede Center, Ræveholmscentret, den sydlige del af Hundige trandområde og Håndværkerbyen er udpeget til lokalcentre. I lokalcenter Håndværkerbyen tillades handel med udvalgsvarer, som knytter sig til de servicemæssige og kommercielle aktiviteter i området, herunder kunsthåndværk, salg af dyrefoder, reparation og salg af cykler m.m. Der kan maksimalt etableres 250 m 2 detailhandel på hver matrikel. Lokalcentrenes maksimale bruttoetageareal til butikker samt den maksimale størrelse af den enkelte butik fremgår af retningslinjetabel 3.3.3. Lokalcentrenes beliggenhed og arealmæssige afgrænsning fremgår af retningslinjekort 3.3.1. 3.3.4 Enkeltstående butikker 3.3.4.1 Køge Bugt trandpark (Hundige Havn), den nordlige del af Hundige trandområde, trandområdet - syd, den sydlige del af Greve trandområde, Erhvervsområdet langs Havnevej, Tværhøjgård, Greve Landsby, Karlslunde Landsby, Kildebrønde Landsby, Mosede Landsby og Tune Landsby er udpeget til områder med enkeltstående butikker. Det maksimale bruttoetageareal til butikker i områderne til enkelte butikker samt den maksimale størrelse af den enkelte butik fremgår af retningslinjetabel 3.3.4. Beliggenheden og den arealmæssige afgrænsning af områder til enkelte butikker fremgår af retningslinjekort 3.3.2. 47
Retningslinjekort 3.3.2 Områder til enkelte butikker og særligt pladskrævende varegrupper Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Mulighed for enkeltstående butikker ærligt pladskrævende varegrupper 3.3.5 ærligt pladskrævende varegrupper 3.3.5.1 Erhvervsområdet ved Havnevej, Greve Main Erhvervsområde, Kildebrønde yd, Tune værksted og industri og Ventrupgård Nord er udpeget til områder med særligt pladskrævende varegrupper. Det maksimale bruttoetageareal til butikker i områderne til særligt pladskrævende varegrupper fremgår af retningslinjetabel 3.3.5. Beliggenheden og den arealmæssige afgrænsning af områder til særligt pladskrævende varegrupper fremgår af retningslinjekort 3.3.2. 3.4 Redegørelse Indledning Detailhandelsplanlægningen er en løbende og dynamisk proces. Ved at revurdere og opdatere rammerne for nybyggeri og omdannelse til butiksformål samt de maksimale butiksstørrelser er kommuneplanlægningen med til at skabe forbedrede muligheder for udviklingen i kommunens detailhandel. I Greve er der lagt vægt på at sikre en detailhandelsstruktur hvor bymidterne i Hundige, Greve, Karlslunde og Tune udgør de primære centre, men hvor der også er plads til at udvikle detailhandlen i bydelscentrene, lokalcentrene og i områderne med enkelte butikker. Planloven ns detailhandelsplanlægning skal ske i overensstemmelse med de overordnede statslige regler og målsætninger, som er defi neret i planloven. De overordnede statslige mål for detailhandelsplanlægningen er ifølge planlovens 5 l: at fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, at sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafi karter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafi k, 48
at fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede. Greve s detailhandelsstruktur harmonerer godt med de statslige mål, hvor der er fokus på muligheden for en decentral detailhandelsstruktur, der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen også i mindre bysamfund og mellemstore byer. Tilsvarende er byrådets mål om at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre med et varieret butiksudbud i overensstemmelse med intentionen i de statslige mål. Ifølge planloven er det målet, at transportafstande til butikker begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb mindskes. I Greve er butiksarealer alle steder placeret med god tilgængelighed for alle trafi karter. ærligt bymidterne i bybåndet langs Køge Bugt (Hundige, Greve og Karlslunde) tilbyder gode forhold for handlende uden bil, da centrene er placeret ved stationer for -toget. Derudover er der generelt i kommunen et veludbygget lukket stisystem for både gående og cyklister, en velfungerende busbetjening og gode P-forhold for bilister. trukturen medvirker til at begrænse transport i forbindelse med indkøb. Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre om opfølgning på planlovens bestemmelser om detailhandel blev der i 2007 vedtaget en bekendtgørelse, som fastsætter regler om kommunernes afgrænsning af større bymidter og bydelscentre (bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007.) I bekendtgørelsen fastsættes det, at den gældende afgrænsning af bymidter og bydelscentre i en kommuneplan kan opretholdes. kal der foretages ændringer af en afgrænsning af bymidter og bydelscentre, skal det ske i overensstemmelse med en statistisk metode, der er tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række byfunktioner. Udvides bymidten ud over den statistiske bymidteafgrænsning, skal kommunen redegøre for, hvorfor det pågældende område inddrages, hvordan det påvirker bymiljøet og trafi kken m.v.. I forbindelse med vedtagelsen af denne kommune- i midtbyen. For at bidrage til dette blandes anvendelserne i bebyggelsen, så boliger, liberalt erhverv, offentlige kontorer og uddannelsesinstitutioner samt detailhandel etableres mellem hinanden. Tegnestuen Vandkunstens vinderforslag til arkitektkonkurrencen om Greve Midtby i 2009. Udført i samarbejde med Metopos by- og landskabsdesign, Moe & Brødsgaard, Edouard Francois, Claus Bech Danielsen, tatens Byggeforskningsinstitut og ICP. 49
plan udvides Greve Midtbys afgrænsning. Udvidelsen af bymidten er foretaget med udgangspunkt i den statistiske metode. Eksisterende bymidteafgrænsning, svarende til rammeområde 2C31. Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og afl astningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft den 15. november 2008. Landsplandirektivet fastsætter regler for beliggenheden af bymidter, bydelscentre og afl astningsområder, herunder bymidter og store udvalgsvarebutikker. Landsplandirektivet udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af detailhandel i hovedstadsområdet. Ny bymidteafgrænsning, bestående af rammeområde 2C31 og del af rammeområde 2O42. Landsplandirektivet fastlægger i Greve, at Waves, Greve Midtby og Karlslunde tationscenter er bymidter, og udpeger endvidere Waves som ét af i alt otte områder i det indre og ydre storbyområde, hvor der hvert fjerde år kan planlægges for højst tre nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Mulighederne for at planlægge for bymidter og udvi- Greve 2O42 Hovedgruppe 1 Detailhandel 2 Hotel, restauranter mv. 3 Persontransport 4 Pengeinstitutter, forsikring mv. 5 Forretningsservice 6 Offentlig administration mv. 7 undhedsvæsen 2C31 plan rammeområde Buffer100m Buffer 25m tatistisk bymidteafgrænsning i henhold til Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. 50
delser af bymidter i det øvrige hovedstadsområde følger de samme regler, som gælder i resten af landet, jf. bekendtgørelsen om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. I Greve omfatter denne bestemmelse Tune. I det ydre storbyområde kan kommunen planlægge for bydelscentre med en størrelse på op til 5.000 m 2 butiksareal hver. I Greve gælder denne bestemmelse således i bybåndet langs Køge Bugt. Detailhandelsanalyse Greve har registreret og vurderet detailhandlen i en analyse udført af ICP i 2008. Analysen viser, at der i Greve ultimo 2007 var knap 150 butikker med et samlet bruttoareal på ca. 70.000 m 2 og en omsætning i 2006 på ca. 2,6 mia. kr. inkl. moms. Det samlede detailhandelsforbrug i kommunen forventes at stige ca. 7 % i perioden 2006-2017. Analysen peger på en årlig vækst på 0,75 % for dagligvarer og 1,25 % for udvalgsvarer. Den relativt begrænsede stigning skal ses i lyset af forventningen om, at indbyggertallet vil falde i samme periode. For at sikre den positive detailhandelsudvikling, anbefaler rapporten, at Greve fortsat støtter detailhandlen ved at skabe de rette ydre rammer. I overensstemmelse med anbefalingerne har kommunen i den seneste planperiode arbejdet på at fastholde og styrke kommunens bymidter, som beskrevet i afsnittet Detailhandelsudviklingen i Greve. ærligt med udvidelsen af Waves i 2009 er kommunens position som regionalt center sikret. I den kommende planperiode vil kommunen fortsætte arbejdet med at skabe rammerne for et varieret, levende og konkurrencedygtigt handelsliv i kommunens bymidter. Bl.a. vil helhedsplanen for Greve Midtby danne grundlag for den videre planlægningsproces. Detailhandelstruktur Planlovens detailhandelsbestemmelser bygger på et centerhierarki, hvor bymidten udgør det primære center. Udenfor bymidterne kan der planlægges for bydelscentre og lokalcentre samt placeres butikker til lokalområdets forsyning. Udenfor bymidterne kan der endvidere udlægges areal til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, eller til mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler med salg af egne produkter. I henhold til planloven skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsningen af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle afl astningsområder. ns udpegning af bymidter, lokalcentre, bydelscentre, enkelte butikker og arealer til pladskrævende varegrupper er foretaget inden for rammerne af planloven og de særlige regler, der gælder i hovedstadsområdet. Udpegningen er foretaget på baggrund af plan 2009-2021 med tilhørende kommuneplantillæg 1-10 samt Detailhandelsanalyse for Greve. Områdernes afgrænsning ses på retningslinjekort 3.3.1 og 3.3.2. Bymidter Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet har fastlagt Waves, Greve Midtby og Karlslunde tationscenter som bymidter. Desuden er Waves udpeget som ét ud af otte centre i hovedstadsområdet, der har mulighed for hvert fjerde år at planlægge for højst tre nye udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2. n har herudover valgt at prioritere Tune som bymidte for at åbne mulighed for udvidelse, omdannelse og fornyelse af byens detailhandel. Ny afgrænsning af Greve Midtby I overensstemmelse med helhedsplanen fra Greve Midtby kan der ske en fortætning i Rådhusområdet, bl.a. på arealerne foran Greve Gymnasium. Det er også muligt at opføre ny bebyggelse på en strækning langs Holmeagervej, så der skabes bedre forbindelse mellem Greve Midtby Center og Rådhusområdet. I begge områder kan der etableres enkelte, små butikker. Idet rammeområde 2O42 Rådhusområdet ikke indgår bymidten i plan 2009, har kommunen valgt at udvide afgrænsningen i forbindelse med vedtagelsen af denne kommuneplan. Bymidteafgrænsningen er foretaget efter den statistiske metode som angivet i planlovens 5m stk. 2. Ved hjælp af udtrækket fra det centrale virksomhedsregister, CVR, er byfunktionerne identifi ceret og stedfæstet ud fra den angivne adresse. Med udgangspunkt i de fem trin i Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre er bymidtekernen blevet afgrænset. Greve Midtby Center 51
rummer en række byfunktioner, men den bymidtekerne, som butikscentret danner, er repræsenteret af et for lille nærareal. Derfor er afgrænsningen af Greve Midtby Center justeret manuelt på baggrund af bygningens faktiske areal. Den statistiske afgrænsning omfatter ikke hele rammeområde 2O42. Det fremgår af afgrænsningen, at der mangler funktioner i den vestlige del af bymidtekernen for at inkludere hele rammeområdet i den statistiske bymidteafgrænsning. Bymidten afgrænses derfor til det område, hvor der i forbindelse med helhedsplanens fortætning påtænkes detailhandel. Det drejer sig om de centrale arealer foran gymnasiet og langs Holmeagervej. I den sydvestlige del af den nye bymidte går områdeafgrænsningen i mindre grad ud over den statistiske afgrænsning. Da inddragelsen af det pågældende areal er foretaget i overensstemmelse med helhedsplanen for Greve Midtby, vurderes det, at udvidelsen er i overensstemmelse med kommunens overordnede planlægning, herunder detailhandelsplanlægningen, der har til formål at fastholde og styrke handelslivet i bymidterne. Inden for det udvidede bymidteareal i rammeområde 2O42 kan der maksimalt etableres 500 m 2 detailhandel, og de enkelte butikker kan maksimalt have et bruttoetageareal på 250 m 2. Der er således udelukkende påtænkt få og små butikker. Det vurderes, at udvidelsen af bymidten isoleret set ikke vil få væsentlige konsekvenser for bymiljøet, trafi kafviklingen og parkeringsforholdene. Udvidelsen er derimod en del af en helhedsorienteret indsats, der samlet set har til formål at skabe et bedre bymiljø med et konkurrencedygtigt handelsliv i Greve Midtby. Bydelscenter I kraft af Greve s størrelse giver lovgivningen mulighed for at planlægge for bydelscentre. n fastholder den nordlige del af Greve trandområde som bydelscenter. Lokalcentre Greve har planlagt for seks lokalcentre til betjening af begrænsede lokalområder. Det drejer sig om Egedalscentret, Eriksmindecentret, Mosede Center, Ræveholmscentret, den sydlige del af Hundige trandområde og Håndværkerbyen. Udpegningen af lokalcenter Håndværkerbyen er sket i 2012 i forbindelse med den overordnede planlægning for området. I Tillæg nr. 8 til plan 2009-2021, der blev vedtaget d. 18. december 2012, udlægges Håndværkerbyen som lokalcenter for handel med visse udvalgsvarer, som knytter sig til de servicemæssige og kommercielle aktiviteter i området. De udvalgsvarer, der tillades i Håndværkerbyen, tilhører varekategorier såsom kunsthåndværk, salg af dyrefoder, reparation og salg af cykler m.m. Det vurderes, at udlægningen af området som lokalcenter for detailhandel med visse udvalgsvarer ikke vil påvirke den øvrige detailhandel i Greve. Områder med enkeltstående butikker Greve har udpeget 12 områder med enkeltstående butikker, herunder kommunens fem landsbyer. I plan 2009-2021 fastsættes det i ramme 2E35 for Erhvervsområdet langs Havnevej, at den nordlige del af området kan anvendes til detailhandel med særlig tilknytning til Mosede Fiskerihavn. Med vedtagelsen af denne kommuneplan overføres bestemmelsen fra rammeområde 2E35 til kommunens detailhandelsstruktur, således at rammeområdet udpeges som område med enkeltstående butikker. Idet en enkeltstående butik som udgangspunkt skal ligge 500 m fra andre butikker, kan der på grund af områdets størrelse kun etableres én butik i området. Butikker med pladskrævende varer I planloven defi neres butikker med pladskrævende varer som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Arealer til butikker, der alene forhandler pladskrævende varer, har kommunen valgt at udpege i fem erhvervsområder: Erhvervsområdet langs Havnevej, Greve Main Erhvervsområde, Kildebrønde yd, Tune værksted og industri, og Ventrupgård Nord. Greve ønsker på længere sigt at handel med pladskrævende varer i kommunen koncentreres til arealerne langs den nordlige side af Køge Bugt Motorvejen. En lokalisering af denne erhvervstype ved motorvejen vil koncentrere trafi k fra leve- 52
randører og kunder til et område nær motorvejen, som er velegnet til at rumme store trafi kmængder. Områderne har ligeledes busforbindelse til stationer i Greve og Roskilde r. Der er således gode muligheder for at opbygge velfungerende handelsfaciliteter, som henvender sig til befolkningen regionalt langs Køge Bugt. Ishøj har gennem de seneste år opbygget et lignende område til pladskrævende varer i trekantsområdet mellem Industribuen, Ishøj tationsvej og Køge Bugt Motorvejen. Greve vurderer, at området i Ishøj og områderne i Greve vil kunne supplere hinanden og tilsammen udgøre et stærkt handelscentrum for pladskrævende varer. I Køge har hovedfokus hidtil været logistik- og transporterhverv. Centerstørrelser n har fastlagt bestemmelser for det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte områder. De fastsatte størrelser fremgår af retningslinjetabellerne 3.3.1-3.3.5. Ifølge planloven fastsætter den enkelte kommune det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidterne. Det maksimale bruttoetageareal til detailhandel i et bydelscenter i hovedstadens ydre storbyområde er 5.000 m 2 i henhold til Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i et lokalcenter er ifølge planloven 3.000 m 2. I Greve er arealerne til butiksformål fastsat ud fra en konkret vurdering af det enkelte butiksområdes kundegrundlag, konkurrencesituation og udviklingsmuligheder, og i nogle tilfælde er kommunens rammer lavere end lovens rammer. om udgangspunkt fastholdes de fastsatte bruttoetagearealer fra plan 2009 2021, og kommunen forventer ikke, at udviklingen inden for detailhandlen de næste 4 år kan udnytte rammerne til fulde. I forbindelse med Greve Midtby har Greve vedtaget forslag til Tillæg nr. 10 til plan 2009-2021. plantillægget har til formål at sikre, at området udvikles i overensstemmelse med principperne i helhedsplanen for området. For at give mulighed for en løbende tilpasning af butiksstrukturen i Greve Midtby udvides rammen for detailhandel med 5.200 m2 til 20.500 m 2. Rådhusområdet inddrages i bymidten og der tillades op til 500 m 2 i rammeområde 2O42. I det nye lokalcenter, Håndværkerbyen, fastsættes en ramme på 1.500 m 2. Butiksstørrelser n har fastlagt bestemmelser for den maksimale størrelse for den enkelte butik. De fastsatte størrelser fremgår af retningslinjetabellerne 3.3.1-3.3.5. Ifølge planloven må dagligvarebutikker placeret i en bymidte eller et bydelscenter højst være 3.500 m 2 bruttoetageareal og tilsvarende må udvalgsvarebutikker højst være 2.000 m 2. Butikker placeret i lokalcentre samt enkeltstående butikker må højst være 1.000 m 2 bruttoetageareal. For butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, kan kommunen frit fastlægge maksimal butiksstørrelse. I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit på op til 2.000 m 2 med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Enkeltstående butikker udenfor kommunens centerområder må højest være 1.000 m 2 i henhold til planloven. Enkeltstående butikker skal primært forsyne lokalområderne med dagligvarer. For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør de som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m i luftlinje fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål, herunder også butikker udlagt i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. I Greve er butiksstørrelserne fastsat ud fra en konkret vurdering af det enkelte butiksområdes kundegrundlag, konkurrencesituation og udviklingsmuligheder. I nogle tilfælde er kommunens maksimale butiksstørrelser mindre end de i loven angivne rammer, da der ønskes en variation i udbuddet af butikker inden for de enkelte butiksområder. om udgangspunkt fastholdes de i plan 2009-2021 fastsatte butiksstørrelser. I det nye lokalcenter, Håndværkerbyen, fastsættes den maksimale butiksstørrelse til 250 m 2. På den måde sikres det, at der etableres fl ere små butikker i stedet for én stor. 53