VIDENSHUS. Sønderborg Havn



Relaterede dokumenter
Præsentation af Byens Havn

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan

Sønderborg havn en bæredygtig bydel

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Miljøforum Fyn 24. juni Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Boligselskabet Domea København, Følager

BILAG 1: FASTE BATTERI

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

En fremtid på Sønderborgs Havnefront

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Byens Havn. Baggrund og fomål Status og plan. For mere information

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energirådgivning EnergiMidt

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Uddrag af kommuneplan Genereret på

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen

Det Økologiske Råd Odense Rie Øhlenschlæger AplusB. Tænk ud af boksen når r andre kan, sås. kan vi også!

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Projekt: Lokalplan for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Københavns Miljøregnskab

Godsbanearealerne et nyt byområde

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

Bæredygtighed og kvalitet

Idéer og input fra dialogmøder

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

K L O S T E R V E J I R Y

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Ombygning af Kongens Ege. Gammel Hadsundvej 2. Randers C

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

Holmegaard Høj Den perfekte bolig

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

K O M M U N E P L A N

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

NYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

P L E J E C E N T E R B A N E B O

Unik beliggenhed midt i København

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

- dit unikke byggekoncept LOGISTIKPARKEN

VISUALISERING IKKE FÆRDIG

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

Vinge Vækst og udvikling for fremtidens virksomheder BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING I FREDERIKSSUND KOMMUNE

Historien om Aarhus havn

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

F A K T A O D E N S E M U S I K - O G T E A T E R H U S

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

Vindmøller ved Stakroge

Vi vil en kommuneplan - vil du?

BILAG 1 HORNSHØJ. Overordnet information FACT-SHEET BESKRIVELSE ILLUSTRATIONER, FOTOS, DIAGRAMMER. 1.1 Områdets navn Hornshøj Holstebro

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Transkript:

VIDENSHUS Sønderborg Havn

En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg Havn. Videnshuset vil være et kontorfælleskab der vil danne omdrejningspunktet for en række beslægtede virksomheder. I dette prospekt redegøres der for planerne om udvikling af havneområdet og idéerne bag Videnshuset. Der er stadig en række uafklarede forhold, og det er tanken, at de kommende brugere af huset skal bidrage til det endelig koncept. Målet er, at de kommende brugere og investorer får et overordnet indblik i tankerne bag huset, og den økonomi der er knytte til det. Sønderborgs tidligere industrihavn bliver til ByensHavn et bæredygtigt og livligt byområde præget af enestående arkitektur, høj kvalitet og mange aktiviteter. Et sted, hvor mennesker har lyst til at komme på besøg, bo og drive virksomhed. En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry danner en unik ramme for byens nye havn og ikke mindst for det liv, der skal udfolde sig i området. Masterplanen for Sønderborg Havn vil omdanne den tidligere industrihavn til et livligt byområde ved at skabe tæthed og aktivitet omkring et centralt torv. Torvet bliver områdets centrum, og rundt om Torvet udfolder der sig en række aktiviteter. Hele området strækker sig langs havnefronten og rummer parker, boliger, erhvervsejendomme, bygninger til rekreative og kulturelle formål samt et hotel. Nord for Torvet er det planen at opføre et nyt hotel med 250 store værelser bygget efter et nyt Water-Park koncept. Det nye hotelkoncept vil tiltrække store og brede målgrupper som børnefamilier, konferencearrangører, par- og vennegrupper. Hotellets Konferenceafdeling er tænkt dimensioneret til ca. 2.000 kvadratmeter. Det gør det muligt at skabe møderum for både store og små grupper. Her fi ndes en multihal med plads til 800 spisende eller 1.800 stående gæster til f.eks. koncerter, konferencer, messer og udstillinger. Syd for Torvet skal være en række andre attraktioner for byens gæster og borgerne. Det kan være nytænkende kunst- og kulturattraktioner som den planlagte kunsthal og multikulturhuset, behandlingssteder for medicinsk turisme og shopping. Ved at koncentrere byggeriet omkring Torvet bliver det muligt at skabe spændende spredt byggeri med kontorbygninger og boliger i det øvrige område, så der her ikke bygges for tæt. Dermed sikrer vi, at vi får mest muligt ud af de åbne pladser til kulturelle og rekreative formål. Samtidig kan landskabet fortsætte som en bypark hen langs havnefronten. Byområdet bliver bundet sammen af forskellige byrum, der skaber en række af byparker der bliver knyttet sammen med havnepromenaden.

VIDENSHUSET i maritimt miljø I det nordlige område, nord for Kongebroen, er der en mere spredt bebyggelse til kontorer og boliger. Området er på ca. 26.000 m2, og det er planen, at opføre bygninger med et etageareal på ca. 16.000 m2 i området. I den sydlige del af dette attraktive område, lidt nord for Kongebroen, er det planen, at opføre 2 kontorbygninger på i alt 6.000 m2. Videnshuset er den nordligste af disse bygninger, med et etageareal på ca. 3.600 m2 Bygningen ligger i et parkagtigt miljø ved havnefronten. Dens beliggenhed tæt ved vandkanten giver mulighed for optimalt sollys og udsyn. Samtidig ligger bygningen ikke langt fra det centrale torveområde med alle dets aktiviteter. Det vil være et kontorhus af høj kvalitet, med en udadvendt identitet og en fælles brug af flere servicefaciliteter. Bæredygtighed er også et af de centrale elementer, da ambitionen er at skabe en bæredygtig bygning, der er i verdenseliten hvad angår energi- og ressourceforbrug. Det er ønsket at skabe et tværfagligt Videnshus for små og mellemstore virksomheder med i alt op til omkring 180 medarbejdere. Der vil være tale om vidensbaserede virksomheder der leverer forretningsservice og tjenesteydelser på et højt niveau inden for deres forretningsområde, og som samtidig har mange fælles berøringsflader, uden at være i konkurrence med hinanden. Denne overordnede sammenhæng skaber en god ramme for at opnå synergi i huset.

Bygningen på havnepromonaden Bebyggelsen på havneområdet skal være af høj arkitektonisk kvalitet. Der er ikke udarbejdet tegninger af bygningen, men her er bygningen på 6. etager løst skitseret. 5. sal: Grundareal 200m 2 Fælles areal 40m 2 Bag egen dør 160m 2 4. sal: Grundareal 390m 2 Fælles areal 60m 2 Bag egen dør 330m 2 3. sal: Grundareal 490m 2 Fælles areal 95m 2 Bag egen dør 395m 2 En mulig fordeling mellem fællesarealer og arealer bag egen dør er skitseret på etageplanerne. Brugerne vil blive inddraget i udarbejdelsen af de detaljerede etageplaner, men det forventes, at fællesarealerne vil være på 25 % af etagearealet, så der opnås en effektiv udnyttelse af arealet. 2. sal: Grundareal 640m 2 Fælles areal 95m 2 Bag egen dør 545m 2 NØRREHAVNEGADE 1. sal Grundareal 790m 2 Fælles areal 110m 2 Bag egen dør 680m 2 Stueplan: Grundareal 1090m 2 Fælles areal 490m 2 Bag egen dør 600m 2

Energi og miljø baseret på en CO 2 -neutral udvikling Sønderborg har en vision om at skabe økonomisk vækst i Sønderborg-området baseret på en CO 2 -neutral udvikling. Målet er i 2020 at have halveret husstandenes elforbrug og reducere CO 2 -udledningen med 75 % i forhold til nuværende niveau. I 2029 er målet, at områdets CO 2 -belastning skal være fuldstændig fjernet. Havneområdet forventes fuldt udbygget i denne periode og vil kunne skabe en væsentlig show-case for denne udvikling. Bæredygtighed er derfor et af de centrale elementer i omdannelsen af havneområdet. Ambitionen er at sikre en bæredygtig bydel, der er i verdenseliten hvad angår energi- og ressourceforbrug. Bygningsintegrerede energiløsninger indtænkes generelt, så bydelen på en visuel og klar måde demonstrerer en innovativ og omfattende udnyttelse af vedvarende energi, bl.a. gennem etablering af tag- og facadeintegrerede solceller. For at reducere energibehovet i kontorfællesskabet, opføres bygningen så den har et energibehov der er to klasser bedre end de minimumskrav der er gældende ved udgangen af 2010. Der tages derfor udgangspunkt i Lavenergiklasse 0 (LE0), som antages at være den gældende lavenergiramme. Desuden forudsættes det, at elforbruget kan reduceres med 30 % ved at gøre brug af allerede eksisterende tekniske hjælpemidler. Det resterende energibehov dækkes af CO 2 neutrale kilder som Solceller og solvarme placeret på bygningens egnede overfl ader. VE produktion i nærområdet Sønderborg Fjernvarme I masterplanen for ByensHavn har bæredygtighed spillet en væsentlig rolle for, hvor planens enkelte elementer er placeret og for de enkelte elementers placering i forhold til hinanden. Masterplanen er udlagt og analyseret via boxstudier, dvs. at det er de overordnede linjer vedr. orientering, placering, højde og bredde af bygningerne, der er angivet. Selve designet og energioptimering udføres detaljeret for hver enkelt bygning når projekteringen sættes i gang. [kwh/m2, år] 140 120 100 80 60 40 20 0 51,0 70,2 51,0 50,1 Kontor 51,0 23,9 Forbrugs-el Bygningens energibehov 37,5 23,9 BR10 LE1 LE0 LE0 inkl. el-besp.

Estimeret årligt energibehov for ByensHavn 12.000 10.000 8.000 n Affaldshåndtering n Gadebelysning 15 28 n El, ikke bygningsdrift n El, bygningsdrift 3.864 6.000 206 15 13 4.000 3.017 2.711 n Varme, ikke bygningsdrift n Varme, bygningsdrift 70 2.263 2.000 2.660 578 0 Reference: Traditionelt byggeri opført efter BR10 Ud over en reduceret udgift til energiforsyning giver konceptet andre fordele som øget komfort og velvære på arbejdspladsen, minimering af sygedage og øget produktivitet blandt medarbejdere samt en mere fleksibel og bedre udnyttelse af kontorarealerne. Nytteværdien af et bæredygtigt kontorbyggeri er illustreret i skemaet. Lavenergiklasse 0 inkl. elbesparelser Procentuel fordeling [%] Årlig Specifik fortjeneste [kr./m2] (bruttoareal) Hårde værdier Energibesparelser Vandbesparelser 2,6 0,2 129 8 Bløde værdier Færre sygedage (39 % reduktion) Øget produktivitet (5 % forøgelse) 20,8 76,4 1.013 3.713 I alt 100 4.863 Nytteværdi ved bæredygtigt byggeri Ud over en bæredygtig energiforsyning, bliver der bliver fokuseret på andre miljøaspekter som affaldssortering og -genbrug, vandbesparelser og brug af Svanemærkede produkter. Det er planen, at bygningens samlede bæredygtighed synliggøres gennem udarbejdelse af årlige grønne regnskaber, der indgår i det samlede grønne regnskab for ByensHavn.

Rambøll Danmark leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for byggeri og design, trafik og infrastruktur, miljø og vand, energi og klima og industri. Rambøll Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der med aktiviteter inden for engineering, management og it er en førende videnvirksomhed i Nordeuropa. www.ramboll.dk Sønderborg Havneselskab A/S er stiftet i november 2006 af Bitten og Mads Clausens Fond og Sønderborg Kommune som et offentligt privat partnerskab. Havneselskabet har til opgave er at skabe ByensHavn indenfor rammerne af den verdenskendte arkitekt Frank Gehrys masterplan for omdannelse af Sønderborg Havn, et område der er unikt i Danmark og Europa, præget af enestående arkitektur, høj kvalitet og mange aktiviteter. www.byenshavn.dk Headquarters