Morten Schuldt- Jensen Berit Solset Morten Grove Frandsen 20152016 Bach Matthæuspassionen Torsdag 17. marts 2016 Fredag 18. marts 2016 søndag 20. marts 2016 Leif Aruhn-Solén
dirigent, solister og kor Dirigenten Morten Schuldt-Jensen er professor i kor- og orkesterledelse ved konservatoriet i Freiburg og var fra 1999-2006 korchef ved Gewandhaus i Leipzig. Han har gennem en årrække været gæstedirigent for bl.a. DR Radiokammerkoret, MDR Rundfunkchor, NDR Rundfunkchor, RIAS Kammerchor og SWR Vokalensemble. I Danmark er Morten Schuldt-Jensen især kendt for sit arbejde med Sokkelund Sangkor og Tivolis Koncertkor. Han stiftede og ledede fra 2001 det professionelle Gewandhaus- Kammerchor og er kunstnerisk leder og dirigent for Immortal- Bach-Ensemble. Morten Schuldt- Jensen har bl.a. dirigeret Gewandhausorchester, Akademie für Alte Musik Berlin, DR Underholdnings- Orkestret, Helsingborg Symfoniorkester samt symfoniorkestrene i Tivoli, Aalborg, Odense, Aarhus og Sønderjylland. I 2000 blev han udnævnt til dirigent og kunstnerisk leder for Leipziger Kammerorchester. Sopranen Berit Solset studerede ved Norges musikkhøgskole i Oslo og Staatliche Hochschule für Musik i Karlsruhe. Hun fik sin debut som Woodmaiden i Henrik Hellstenius opera Ophelia Death by Water Singing. Berit Solset har bl.a. sunget Susanna i Figaros bryllup, Rosina i Barberen fra Sevilla og Belinda i Dido og Æneas. Hun er tillige en efterspungt koncertsangerinde og har bl.a. medvirket i opførelser af Bruckners f-mol-messe med Oslo Filharmonien, Skabelsen med Det norske radioorkester og Kristiansand Symfoniorkester samt værker af Mozart, Händel og Mendelssohn. Hun har indspillet Hertels Die Geburt Jesu Christi med Kölner Akademie, som hun også her optrådte sammen med i Hertels Passionskantate. Kontratenoren Morten Grove Frandsen er født i 1987 og studerer på Operaakademiet hos professor Kirsten Buhl Møller som den første kontratenor nogensinde i Danmark. Morten Grove Frandsen blev i 2015 udnævnt til årets unge operatalent ved Copenhagen Opera Festival, og han har bl.a. modtaget Léonie Sonning Musikfonds stipendiat. Han sang i 2013 Super-Egon i John Frandsens Egoland på Aarhus Sommeropera og i 2014 Ruggiero i Vivaldis Orlando Furioso ved Riga Barokfestival. I 2015 sang han Dr. Rank i John Frandsens Et Dukkehjem på Republique i København og i uropførelsen af Leaves af Karsten Fundal og bandet Efterklang på Copenhagen Opera Festival. Han optræder desuden hyppigt som lied- og koncertsanger i Danmark. Tenoren Leif Aruhn-Solén er uddannet i sin fødeby Stockholm samt på Oberlin College i Ohio, og hans særlige interesse er musikken fra den tidlige barok til Mozart. Han har bl.a. medvirket i Monteverdis Orfeo og Poppeas kroning, Purcells Dido og Æneas, Rameaus Les Paladins og Mozarts Zaïde samt Vivaldis Ottone in villa med Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen, Rossinis Askepot på Kungliga Operan i Stockholm og i uropførelsen af Lindahls Karlsson på taget på Malmö Opera. Leif Aruhn-Solén har endvidere optrådt på Grand Théâtre de Genève, Théâtre du Châtelet in Paris, Glimmerglass Opera i New York og operahusene i Montpellier, Salzburg, Tel Aviv, Brisbane, Chicago, Saint Louis og Göteborg. Tenoren Niklas Engquist studerede sang og horn på konservatoriet i Malmö. Han har bl.a. optrådt med Sveriges Radios Symfoniorkester, Helsingborg Symfoniorkester, Concerto Copenhagen, DR SymfoniOrkestret og Mostly Mozart Festival Orchestra, og han har samarbejdet med dirgenter som Daniel Harding, Andrew Parrott, Thomas Dausgaard, Louis Langree og Stephen Layton. Niklas Engquist har bl.a. sunget Haydns Die sieben letzten Worte unseres Erlösers med Trondheim Symfoniorkester, Matthäuspassionen in Stockholm og med Dalasinfonietta, Juleoratoriet med Aalborg Symfoniorkester, Messias med Odense og Aarhus Symfoniorkester (2013) og uropførelsen af Sven-David Sandströms Matthäus-Passion i Filharmonien i Berlin. Barytonen Simon Duus er uddannet på Operaakademiet i 2011 og i solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium i 2015. Han har bl.a. sunget Henrik i Maskarade på Det Kongelige Teater, Colline i La bohème på Den Jyske Opera, Dulcamara i Elskovsdrikken, Domingo i Farinelli i Tivolis Koncertsal, Figaro i Figaros bryllup på Ofelia Beach, Seneca i Poppeas kroning på Københavns Musikteater, Don Alfonso i Così fan tutte og Leporello i Don Giovanni på Opera Hedeland samt Magisteren i Maskarade med Concertgebouw Amsterdam. Til hans repertoire hører også lieder, herunder Winterreise og Schwanengesang, og Bachs h-molmesse, Messias og Mozarts requiem. I 2014 sang han Vaughan Williams Songs of Travel med Aarhus Symfoniorkester.
Bassen Lars Johansson Brissman studerede ved Kungliga Musikhögskolan og Operahögskolan i fødebyen Stockholm, hvorfra han tog eksamen i 2011. Han har samarbejdet med bl.a. Peter Dijkstra, Eric Ericsson, Daniel Harding og Andrew Parrot. Lars Johansson Brissmans optræder i hele Europa og USA, og hans brede koncert- og operarepertoire omfatter musik af Monteverdi, Purcell, Bach, Händel, Vivaldi, Mozart, Haydn, Rossini, Brahms, Fauré, Duruflé, Rosenberg, Lars-Erik Larsson, Honegger, Pärt og en lang række moderne komponister. Blandt hans operapartier er Shaunard i La bohème, flere forskellige roller i Monteverdis Poppeas kroning, Donner i Das Rheingold, Guglielmo i Così fan tutte og Baron Mirka Zeta i Den glade enke. Kor Aarhus Universitetskor er et professionelt arbejdende klassisk kammerkor med et bredt repertoire, men ofte med fokus på relativt ny kormusik. Koret har blandt andet et tæt samarbejde med samtidige danske komponister og har uropført værker af bl.a. Svend Nielsen, Bo Gunge og Stefán Arason. Den ny musik præger også korets CD-udgivelser, der mest indeholder musik komponeret inden for de seneste 100 år. Aarhus Universitetskor blev stiftet af Carsten Seyer-Hansen i 1995 og har i dag 25 medlemmer, hvoraf en stor del er eller har været studerende på Aarhus Universitet. Koret dirigeres fast af Søren Kinch Hansen. Koret holder hvert år 10-12 koncerter og tager hver sommer på turné, hvert andet år i udlandet. Siden sin start i 1984 har Sokkelund Sangkor arbejdet med alle typer af kormusik, fra det tidligst nedskrevne til det mest moderne. Koret hører til blandt Danmarks bedste og vandt f.eks. Holmboe-prisen 2001. Sokkelund Sangkor arbejder i intensive projektforløb med et givet repertoire eller projekt. A cappella-koncerter udgør kernen i korets aktiviteter, men det har tillige samarbejdsprojekter med f.eks. Helsingborg Symfoniorkester og Leipziger Kammerorchester. Sokkelund Sangkor udgør tillige grundstammen i Tivolis Koncertkor. Sokkelund Sangkors CD-indspilninger spænder fra Grundtvig-sange med Ole Kock Hansen og Niels-Henning Ørsted Pedersen til musik af Vagn Holmboe. Immortal-Bach-Ensemble, hvis navn stammer fra en komposition af Knut Nystedt, har sine rødder i Gewandhaus zu Leipzig. I 2001 grundlagde Morten Schuldt-Jensen som husets Chordirektor det professionelle GewandhausKammerchor med sangere fra Tyskland, Schweiz, Holland og Skandinavien. I sommeren 2004 dannedes som en privat aflægger et projektvist arbejdende vokalensemble, Immortal-Bach-Ensemble, der i vekslende besætninger har optrådt ved de største musikfestivaler i Tyskland og Frankrig. Immortal-Bach-Ensemble har tillige indspillet en lang række internationalt meget roste CD er - herunder samtlige Schubert-messer - for pladeselskabet Naxos, som har bestilt yderligere optagelser hos ensemblet. Biografier: Leif V.S. Balthzersen AARHUS DOMKIRKE Tirsd. 22. marts 2016 kl. 19.30 BACHS JOHANNESPASSION Emil Lykke, Nina Bols Johanne Højlund Martin Hatlo Domkirkens Kantori Skt. Clemens Drengekor Aarhus Bach-Orkester Carsten Seyer-Hansen, dirigent 150 kr. (u. 25 år: 130 kr.) www.billetlugen.dk tlf. 70 26 32 67 Musikhuset Aarhus 89 40 40 40, FONA - og v. indg. fra kl. 18.30
Torsdag 17. marts 2016 kl. 19.00 Fredag 18. marts 2016 kl. 19.00 Symfonisk Sal Musikhuset Aarhus Søndag 20. marts 2016 kl. 15.00 Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Koncertsal, København J. S. BAch (1685-1750) matthæuspassionen, BWV 244 (1727) Morten Schuldt-Jensen, dirigent Leif Aruhn-Solén, tenor Simon Duus, baryton Berit Solset, sopran Morten Grove Frandsen, kontratenor Niklas Engquist, tenor Lars Johansson Brissman, bas Sokkelund sangkor, København Aarhus Universitetskor Medlemmer af Immortal Bach, Leipzig Andreas Meixner Judas Oliver Pitt Peter Cornelius Leenen Pilatus Lars Johansson Brissman Yppersterpræst, Pontifex maximus Johannes Rebel Ypperstepræst 1 Jens Brückner Yppersterpræst 2 Saskia Kreuser Første pige Karolina Brachmann Anden pige Katharina Schrader Pilatus hustru Till Schumann Vidne André Neppel Vidne Orkester 1 Violin Ian van Rensburg Fløjte Lena Kildahl Larsen Didde Nielsen Obo Oliver Nordahl Obo d amore Oliver Nordahl Malene Bjerg Poulsen Cello Georg Zeike Gambe Ekkehard Weber Bas David McIlfatrick Fagot Eric Beselin Orgel Leif Meyer Continuo og obligate soli Orkester 2 Violin Johanna Tolvanen Fløjte Judith Wehrle Sato Nozomi Obo da caccia Daniel Bogorad Merete Hoffmann Cello Brian Friisholm Bas Christian Jørgensen Fagot Svend Rump Orgel Mikael Ustrup Koncerten varer ca. 3 t. og 20 min inkl. 25 min. pause Opførelserne af Matthæuspassionen støttes af Aarhus Symfoniorkesters Fond med kr. 75.000.
Jakob Brønnum Matthæuspassionen BaroqueAros Winnie Bugge Frandsen - traversfløjte J.S. Bach: Orkester-suite nr. 2 i h-mol A. Vivaldi: "La notte" Desuden musik af Corelli, Telemann og Lully Symfonisk Sal Musikhuset Aarhus Søndag, 10. april kl. 19.30 Billetter på www.musikhusetaarhus.dk Matthæuspassionen, som blev uropført i 1727, er et enormt kunstværk, ikke alene ved sit omfang, og på grund af de mange musikalske lag, man kan lytte frem i det, men også ved sit indhold, som er så stofmættet, at der kunne skrives adskillige romaner om det, og ikke mindst på grund af betydningen af indholdet i den tid, det blev opført. Matthæuspassionen er et kirkemusik værk, der fortæller den historie, kirkens påskegudstjenester er centreret om, nemlig Jesu lidelseshistorie, eller passion, som man sagde før i tiden, inden lystfølelsen overtog definitionen af begrebet passion. Rammen for Matthæuspassionen er de to kapitler i Matthæusevangeliet, der beskriver skærtorsdags- og langfredagsbegivenhederne. Det er vejen frem mod anholdelsen af, måltidet med disciplene, som rummer beskrivelsen af indstiftelsen af nadveren, og det er de angstfyldte stunder i Getsemane Have bare den del af fortællingen har Beethoven skrevet et helt oratorium om, Christus am Ölberge (1804). Her falder Judaskysset og anholdelsen, og dernæst kommer forhør, tortur, dom og henrettelse. Til sidst Jesu død og gravlæggelse. Ind i mellem følger vi nogle mindre spor med evangeliets beskrivelser af nogle af bi-personernes skæbne, disciplen Peter og den tidligere discipel Judas, der tager livet af sig af skam. Værkets dele Disse fortællinger opføres ved hjælp af de korte stykker af talesang kaldet recitativer som lægger op til de store arier, der består af dengang ny-skrevne tekster, der gengiver følelserne i de bibelske fortællinger og mediterer over dem. Teksterne til arierne er skrevet af Bach yndlingsdigter, Christian Friedrich Henrici, også kendt som Picander (1700 1764). Det hele afrundes fra tid til anden af kirkesalmer fra Bachs tid og tidligere. I recitativerne taler evangelisten, altså den bibelske teksts fortæller (tenor), og den romerske embedsmand Pilatus (begge bas) og Peter og Judas (baryton). Desuden er der nogle korstykker, hvor den menneskemængde, der er tilstede i på det sted i historien ytrer sig.
Nogle af de store arier er hele musikværker i sig selv, og rigelig begrundelse for at høre værket, selvom man ikke har fortællingen inde under huden. Der er lange forløb af en søgende, poetisk, mystisk musik, hvor små melodiforløb bruges som en umådelig rig palet i det store billede. Det kan være en arie som Buss und Reu (nr. 6), hvor altsolostemmen understøttes intenst af træblæsernes følsomme filigran, og hele arrangementet bæres af cembaloets fine akkorder, og sopranarien Blute nur, du liebes Herz! (nr. 8), der følger umiddelbart efter, med værkets første rigtigt dystre, musikalske skildring af, hvad der skal ske i fortællingen. Den universelle fortælling Det ville være for begrænset en forståelse af betydningen af teksten til Matthæuspassionen og den måde, Bach går til den som kunstner og menneske, blot at sige, at det er den fortælling, kirken højtideligholder i påsken. På Bachs tid fandtes ingen bibelkritik, og man opfattede de fire evangelier, der er de eneste og ældste originale fortællinger om, vi kender, som den skinbarlige sandhed ligeså gode, som hvis man havde haft en kameramand og en båndoptager ved hånden. Matthæusevangeliet er det største af dem, og det har af mange grunde stået først i Det ny Testamente i de snart 1900 år, det har eksisteret. Ikke før 125 år efter Bachs tid, begynder man at grave i evangeliernes kildeværdi, sammenligne variationer i fortællingerne og afprøve dem mod det nye naturvidenskabelige verdensbillede. For Bach er fortællingen derfor et led i fortællingen om selve den måde, kosmos er ordnet og struktureret på, ikke som for os med det naturvidenskabelige verdensbillede i centrum, men med det skabte liv og det menneskelige og det guddommelige som omdrejningspunkt. Altsammen forenet i Kristus, som Bach og alle andre på den tid opfatter som mirakuløst sand Gud og sandt menneske. Det er altså meget alvorligt og meget vidtrækkende. I løbet af værket sker en fortætning af stemningen frem mod det øjeblik, da dør. Vi berørte før et af disse steder. Et andet er det store recitativ (nr. 11), hvor man hører tale om den, der skal forråde ham, og hvor det ikke er det forsigtige cembalo, der står nedenunder recitativet, men udtrukne, dunkle og overjordisk smukke strygerklange. I modsætning til de øvrige recitativer, hører man strygerne under alle Jesu-ordene undtagen det allersidste, hvor han råber fra korset, det berømte nytestamentlige citat af en gammeltestamentlig salme: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig (nr. 61). Inde i rammen af den store eksistentielle tilværelsesforklaring ligger Bachs musiksprog, der lægger detaljer på denne fortælling, udlægger den for sin samtid og har det vist sig også for sin fremtid. Han tager, som vi har set flere eksempler på, en lang række grundlæggende udtryksformer i brug, når fortællingen skal aktualiseres Langfredag, med 1. del før gudstjenesten og 2. del efter gudstjenesten. Hver eneste variation i det musikalske udtryk har en afgørende symbolsk og konkret betydning. Når forhænget i det jødiske tempel inde i Jerusalem, ifølge den bibelske fortælling, går midt over, samtidig med at Jesu dør som en symbolsk beskrivelse af, at han er den, der åbner vejen til Gud, kan man naturligvis også høre det konkret i Bachs musik (nr. 63), på den måde de dybe strygere flere gange løber op og ned ad tonerækken i øvrigt efterfulgt af et mindre jordskælv. De ledsagende instrumenter arbejder hele tiden side om side med sangen, og tjener som den til illustration, uddybning og forklaring af fortællingens dybere indhold, som man også kan høre det i arien umiddelbart inden, hvor oboen gennem avancerede dissonanser viser rædslen i hele scenariet (nr. 60). Den femte evangelist Det er der mange andre, der har forsøgt sig med, men ingen er som Bach blevet kaldt den 5. evangelist, på grund af hans indsigtsfulde formidling for alle sanser. Værket bevæger sig, fra en forholdsvis lys og åben indledning frem mod en alvorlig, dramatisk, fortættet hoveddel og den åndeløse afslutning, hvor alt er stille omkring nogle få musikalske udbrud. Den iboende stilhed mod slutningen af værket som rammer lytteren med sin eksistentielle alvor, er en umådelig kunstnerisk bedrift, fordi den opnås indenfor værkets egen æstetiske og kunstneriske udtryksform. Bach løfter evangeliefortællingen ud af teksten ved hjælp af toner, som, hvis man møder dem med et åbent sind, fører én tilbage ind i tekstens budskab og ved slutningen efterlader én i en dyb meditativ stilhed. Bach går ikke hele vejen ligesom Händel gør i oratoriet Messias, i udvalget af bibeltekster til fortællingen om fra fødsel til korsfæstelse og opstandelse. Så vi må undvære Matthæusevangeliets sidste, lysfyldte kapitel med Kristi opstandelse. Glimt af det symbolske indhold i Matthæuspassionen I selve tonerne og tonearterne ligger også et bestemt symbolsk indhold. Bach anvender helt
usædvanligt alle de eksisterende 24 dur- og moltonearter i Matthæuspassionen, hvilket i sig selv er symbol for, at han opfatter fortællingen som en universel historie. Men han giver også hver af tonearterne en bestemt funktion noget, naturligvis kun musikere har glæde af, når man hører værket, og vi andre blot kan glæde os over at vide og måske vagt fornemme. Et eksempel er brugen af tonearten C, som den, der har beskæftiget sig blot en smule med at spille efter noder, vil vide, kun har toner uden såkaldte fortegn, svarende til de hvide tangenter på klaveret. Bach bruger C-dur til at symbolisere Jesu kærlighedsgerning på jorden (markant i nr. 11, nr. 12 og nr. 48). Så giver det næsten sig selv, at Jesu hviler i graven i den afsluttende korsats (nr. 68) står i c-mol. C-durs såkaldte paralleltoneart, a-mol, symboliserer uskyld (nr. 49, nr. 35) Som om det ikke var tilstrækkeligt med de lag, der allerede ligger i Bachs Matthæuspassion, giver han også en hilsen til en mere esoterisk verden. I Middelalderen ansås musik og matematik for søstervidenskaber indenfor de syv frie kunster, universitetsfagene, de såkaldt Artes Liberales. Med den glæde over symbolske sammenhænge af enhver art, der herskede på Bachs tid i barokken, 200 år senere, her mellem Renæssancen og Oplysningstiden, er det ikke overraskende, at man kan finde en del nummer- og talsymbolik i værket, som et minde om den gamle middelalderlige forbindelse mellem musik og matematik. Et eksempel: Tallet 14 går igen i værket på forskellig vis, gennem antallet af -recitativer, antallet af toner i bestemte forløb og på flere andre måder. Navnet Bach kan skrives med tallet 14, hvis man lægger bogstavernes alfabetiske placering sammen, 2+1+3+8. Skal vi forstå det også som Bachs egen bøn til sin Gud? Eller som at han melder sig som en, der vil følge Kristus? Tal-symbolikken i Matthæuspassionen og Bachs andre værker er selvfølgelig omstridt. Hvad der videre hændte Nu skulle man tro, at med en sådan kunstnerisk rigdom og menneskelig spændvidde, ville Matthæuspassionen straks blive spredt over den ganske musikverden. Men værket fik blot tre andre opførelser i Bachs levetid nogle år opførtes en af de andre evangelie-passioner, Bach skrev, hvor kun den noget kortere Johannespassion er bevaret i sin helhed. Efter Bachs død blev værket nærmest glemt. Det blev ikke offentliggjort i nodeform, og først det meste af 100 år senere blev det genopført i uddrag, efter at den unge komponist, Felix Mendelssohn-Bartholdy, hvis bryllupsmarch de fleste mennesker hører i hvert fald én gang i livet, var stødt på afskrifter af Matthæuspassionen hos en bekendt. Dette indledte en tradition for at opføre værket til påske en tradition, der holder frem til vor tid. Og så har verden dog alligevel ændret sig, i forhold til Bachs tid, og i forhold til Mendelssohns tid. Selvom vi hører Matthæuspassionen, er påsken i dag i det offentlige rum jo mest af alt en forbrugsfest. Hvis man, for at have noget at stå imod med i den pulserende påskehandel, ønsker at have en udgave at Matthæuspassionen med sig i hovedtelefonerne og leder efter den i itunes-butikken, vil man få at vide, at den indeholder explicit lyrics, det vil sige tekster, der i princippet er forbudt for børn. Det viser sig at handle om den bibelske beskrivelse af lidelse og død. På Bachs tid var der en lov om, at alle skulle høre passionsfortællingen gennem den lovpligtige konfirmation, i dag er der en (amerikansk) lov om, at man skal gøre opmærksom på, at den ikke er egnet for følsomme øren.
En hilsen fra dirigenten Velkommen til opførelsen af Bachs Matthæuspassion, musikhistoriens måske største og mest betydningsfulde kirkemusikalske værk. At det er dejlig musik, og at der er meget af den, er de fleste vel enige om, men den egentlige grund til, at dette værk har præget komponister og teologer i flere århundreder, skal man lidt dybere ned strukturen for at finde. For at anskueliggøre dette, men også for at gøre det lettere at følge med i de næste tre timers begivenheder, har jeg valgt dels at give en kort introduktion med de medvirkende fra scenen, dels at lade teksten stille op på en måde, som afspejler værkets geniale arkitektur og fortælleteknik. Men først et par ord om baggrunden: Bach havde ved sin tiltrædelse ved Thomaskirken i 1723 kontraktligt forpligtet sig at indrette kirkemusikken altså også sin egen sådan, at den ikke varer for længe, og tillige således beskaffen, at den ikke virker opera-agtig men snarere stemmer tilhørernes sind til andagt. [ daß sie nicht zulang währen, auch also beschaffen seyn möge, damit sie nicht opernhafftig herauskommen, sondern die Zuhörer vielmehr zur Andacht aufmuntere. ] Efter menighedsrådets mening var Johannespassionen, som var den første passion, Bach komponerede og bragte til opførelse i Leipzig tre år tidligere, en tand for opera-dramatisk, og man krævede af den nye passion et udtryk, som var i overensstemmelse med den nye pietistisk inspirerede teologi, som på bekostning af luthersk-ortodoks tradition vandt frem også i Leipzig på den tid. Pietismen en mere mystisk-asketisk protestantisk strømning har den personlige tro på en overnaturlig Gud i centrum. Denne tro skal opleves indefra gennem bevægelse af sjælen, og dette tilsyneladende sværmeri er nok det, mange i senere, mere rationelle tider først og fremmest forbinder med denne trosretning. Musikkens funktion i pietismen bliver udelukkende at hjælpe troen på vej ved at skabe billeder, som bevæger sjælen, aktiv menighedssang i form af salmer får en afgørende betydning i gudstjenesten og giver sig udtryk også i andre kirkemusikalske sammenhænge. Begge disse forhold har en afgørende betydning for sammenstillingen af Matthæuspassionen. På samme måde, som danske Brorson på den tid i sine salmer ikke alene beskriver et bibelsk tema men kobler sit subjekt ind som tolker af det sete (med billeder iscenesætter troens forløsningsvej på sindets indre scene), således skaber Bach i samarbejde med digteren Picander et værk, hvis mål er ved hjælp af agenter at gøre det muligt for tilhørerne ikke blot at følge handlingsforløbet i Matthæus beskrivelse af Jesu lidelseshistorie, men også at opleve den følelsesmæssigt, blive bevægede. Og dét på en måde, så projektets teologiske intentioner er intakte: Vejledning af menigheden gennem den rette udlægning af teksten. Forkyndelse gennem musikken. Om Bach selv i et og alt delte netop denne udlægning står hen i det uvisse, men meget tyder på, at han snarere havde sine rødder i luthersk ortodoks tradition. Matthæuspassionen opererer med 4 handlingsniveauer, hver med sin tidszone og teologi, sine personer og musikalske karakteristika. Bach bevæger sig frit imellem disse niveauer, fortæller snart i et rasende tempo, snart med uendeligt god tid, og nogle gange kombinerer han niveauerne med sublime musikalske og teologiske effekter til følge, eller bryder med det vante indhold, en fortælleteknik, som kan gøre det til en udfordring at følge med og vide, hvor man er. Min tegning på næste side og den korte introduktion fra scenen kan måske være en hjælp til at strukturere de kommende 3 timer. Begivenhederne i Jerusalem og dialogerne mellem de involverede personer og grupper:, Petrus, Judas, folkemængden etc. gengives ordret og virker som filmklip i en reportage. Bach skrev højst usædvanligt disse tekstpassager med rødt blæk i sit autografe partitur. Denne direkte tale kan følges i tekstens spalte 1 Reportage. Reportagen redigeres og bindes sammen af vores studievært, evangelisten Matthäus, hvis formidlende tekst findes i spalte 2 i studiet. Fjernsynet, som viser nyhedsudsendelsen, står på en scene, fyldt med interesserede, emotionelt (og sangligt) begavede skuespillere, som enkeltvis (arie-solister) og i grupper (kor1 og 2) yderst subjektivt reagerer på det, de ser i fjernsynet: Spalte 3 på scenen. Med blåt: Det hele opføres for et publikum (menigheden), som omgiver scenen, spalte 4 i tilskuerrummet. Med afsyngelse af udvalgte salmevers eksemplificeres en ideel ( teologisk korrekt ) reaktion ved betragtning af reportagen i fjernsynet og det, man hører fra scenen. Kategori/Spalte 1 reportage 2 i studiet 3 på scenen 4 i tilskuerrummet Hvem taler Jøder og romere en Rolle-modeller/ Menighed, Matthæus agenter Thomaskirken Hvornår Jesu tid Jesu tid, men efter Bachs tid Meta-tid/Leipzig begivenhederne 1727, men også før og efter Trosretning Jødisk tro Ur-kristen Pietistisk Pietistisk/teologisk og tradition redaktion emotionalisme konklusion Musikalsk form Div. recitativ- Secco-recitativer Arier, kor- Udvalgte salmevers former, homofone ariosi /motet-sats i enkel koralsats korsatser Tekst Matthæus Matthæus Picander (/Bach) Div. salmedigtere Prosa, nutid Prosa, datid Lyrik Lyrik (direkte tale, dialog) Tegning: Morten Schuldt-Jensen
#aarhussymfoni Matthæuspassionen 2016 Matthæuspassionen med dansk oversættelse ved Per Bærentzen Reportage I studiet På scenen I tilskuerrummet Dansk Kommt, ihr Töchter, helft mir klagen, Sehet - Wen? - den Bräutigam, Seht ihn - Wie? - als wie ein Lamm! Sehet, - Was? - seht die Geduld, Seht - Wohin? - auf unsre Schuld; Sehet ihn aus Lieb und Huld Holz zum Kreuze selber tragen! O Lamm Gottes, unschuldig Am Stamm des Kreuzes geschlachtet, Allzeit erfunden geduldig, Wiewohl du warest verachtet. All Sünd hast du getragen, Sonst müßten wir verzagen. Erbarm dich unser, o Jesu Kom, I døtre, hjælp mig at klage! Se! - hvem? brudgommen. Se ham! - hvordan? - som et lam! Se! - hvad? hans tålmodighed. Se! - hvorhen? - på vores skyld. Se ham af kærlighed og hengivenhed Selv bære træ til sit kors! O du Guds lam uskyldig, For os på korset slagtet! Din Fader var du lydig, Ihvor du var foragtet. Al synd har du borttaget, Vi ellers var fortabte. Forbarme dig over os, o! 1. Kor med koral Ihr wisset, dass nach zweien Tagen Ostern wird, und des Menschen Sohn wird überantwortet werden, dass er gekreuziget werde. Ja nicht auf das Fest, auf dass nicht ein Aufruhr werde im Volk. Da diese Rede vollendet hatte, sprach er zu seinen Jüngern: Da versammleten sich die Hohenpriester und Schriftgelehrten und die Ältesten im Volk in dem Palast des Hohenpriesters, der da hieß Kaiphas, und hielten Rat, wie sie Jesum mit Listen griffen und töteten. Sie sprachen aber: Herzliebster Jesu, was hast du verbrochen, Dass man ein solch scharf Urteil hat gesprochen? Was ist die Schuld, in was für Missetaten Bist du geraten? Da havde endt denne tale, sagde han til sine disciple: I ved, at om to dage er det påske, og så udleveres Menneskesønnen til at korsfæstes. Min kære, hvad har du forbrudt, At man har sagt så hård en dom? Hvad er din skyld, hvilke misgerninger har du øvet? Da samledes ypperstepræsterne og de skriftkloge og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas, og de enedes om at gribe med list og slå ham ihjel. Men de sagde: Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket. 2. Recitativ 4b. Kor 4a. Recitativ 3. Koral
Wozu dienet dieser Unrat? Dieses Wasser hie mögen teuer verkauft und den Armen gegeben werden. Was bekümmert ihr das Weib? Sie hat ein gut Werk an mir getan. Ihr habet allezeit Arme bei euch, mich aber habt ihr nicht allezeit. Dass sie dies Wasser hat auf meinen Leib gegossen, hat sie getan, dass man mich begraben wird. Wahrlich, ich sage euch Wo dies Evangelium geprediget wird in der ganzen Welt, da wird man auch sagen zu ihrem Gedächtnis, was sie getan hat. Da nun war zu Bethanien, im Hause Simonis des Aussätzigen, trat zu ihm ein Weib, die hatte ein Glas mit köstlichem Wasser und goss es auf sein Haupt, da er zu Tische saß. Da das seine Jünger sahen, wurden sie unwillig und sprachen: Da das merkete, sprach er zu ihnen: Da var i Betania i Simon den Spedalskes hus, kom der en kvinde hen til ham med en alabastkrukke fuld af meget kostbar olie og hældte den ud over hans hoved, mens han sad til bords. Da disciplene så det, blev de vrede og sagde: Hvorfor ødsle sådan? Denne olie kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige. Men da mærkede det, sagde han til dem: Hvorfor gør I det svært for kvinden? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid. Hun har hældt denne olie ud over mit legeme som en forberedelse til min begravelse. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende. 4c. Recitativ 4d. Kor 4e. Recitativ (tenor/bas) Du lieber Heiland du, Wenn deine Jünger töricht streiten, Dass dieses fromme Weib Mit Salben deinen Leib Zum Grabe will bereiten, So lasse mir inzwischen zu, Von meiner Augen Tränenflüssen Ein Wasser auf dein Haupt zu gießen! Du kære frelser du, Mens dine disciple strides så tåbeligt Fordi den fromme kvinde Vil salve dit legeme Og berede det til graven, Så giv mig lov imens Af mine øjnes tårestrøm At gyde olie over dit hoved. 5. Recitativ (alt)
Judas Was wollt ihr mir geben? Ich will ihn euch verraten. Wo willst du, dass wir dir bereiten, das Osterlamm zu essen? Gehet hin in die Stadt zu einem und sprecht zu ihm: Der Meister lasst dir sagen: Meine Zeit ist hier, ich will bei dir die Ostern halten mit meinen Jüngern. Da ging hin der Zwölfen einer, mit Namen Judas Ischarioth, zu den Hohenpriestern und sprach: Und sie boten ihm dreißig Silberlinge. Und von dem an suchte er Gelegenheit, dass er ihn verriete. Aber am ersten Tage der süßen Brot traten die Jünger zu Jesu und sprachen zu ihm: Er sprach: Buß und Reu Knirscht das Sündenherz entzwei, Dass die Tropfen meiner Zähren Angenehme Spezerei, Treuer Jesu, dir gebären. Blute nur, du liebes Herz! Ach! ein Kind, das du erzogen, Das an deiner Brust gesogen, Droht den Pfleger zu ermorden, Denn es ist zur Schlange worden. Bod og anger Knuser synderhjertet, Så at mine tårers dråber Bliver et lifligt krydderi For dig, min. Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: Judas Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer? De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham. Blød du kun, du kære hjerte. Ak! et barn, som du har fostret, Som har diet ved dit bryst, Truer nu med mord sit ophav, Thi en slange er det blevet. Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til og spurgte: Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig? Han svarede: Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple. 9c. Recitativ 9b. Kor 9a. Rec. 8. Arie (sopran) 7. Recitativ (tenor/bas) 6. Arie (Alt)
Wahrlich, ich sage euch: Einer unter euch wird mich verraten. Und die Jünger täten, wie ihnen befohlen hatte, und bereiteten das Osterlamm. Und am Abend satzte er sich zu Tische mit den Zwölfen. Und da sie aßen, sprach er: Und sie wurden sehr betrübt und huben an, ein jeglicher unter ihnen, und sagten zu ihm: Og disciplene gjorde, som havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig. De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: 9d. Rec. Herr, bin ich s? Det er vel ikke mig, Herre? 9e. Kor Ich bin s, ich sollte büßen, An Händen und an Füßen Gebunden in der Höll. Die Geißeln und die Banden Und was du ausgestanden, Das hat verdienet meine Seel. Mig er det, jeg skulle bøde, På hænder og på fødder Bundet fast i helved, Lænkerne og rebene Og alt, hvad du har tålt, Det har min sjæl fortjent. 10. koral Der mit der Hand mit mir in die Schüssel tauchet, der wird mich verraten. Des Menschen Sohn gehet zwar dahin, wie von ihm geschrieben stehet; doch wehe dem Menschen, durch welchen des Menschen Sohn verraten wird! Es wäre ihm besser, dass derselbige Mensch noch nie geboren wäre. Er antwortete und sprach: Da antwortete Judas, der ihn verriet, und sprach: Han svarede dem: Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født. Judas, som forrådte ham, spurgte: 11. Recitativ (tenor/bas/bas)
Judas Bin ich s, Rabbi? Judas Det er vel ikke mig, Rabbi? Du sagest s. Nehmet, esset, das ist mein Leib. Trinket alle daraus; das ist mein Blut des neuen Testaments, welches vergossen wird für viele zur Vergebung der Sünden. Ich sage euch: Ich werde von nun an nicht mehr von diesem Gewächs des Weinstocks trinken bis an den Tag, da ich s neu trinken werde mit euch in meines Vaters Reich. Er sprach zu ihm: Da sie aber aßen, nahm das Brot, dankete und brach s und gab s den Jüngern und sprach: Und er nahm den Kelch und dankte, gab ihnen den und sprach: Han svarede ham: Du sagde det selv. Mens de spiste, tog et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: Tag det og spis det; dette er mit legeme. Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige. Wiewohl mein Herz in Tränen schwimmt, Dass von mir Abschied nimmt, So macht mich doch sein Testament erfreut: Sein Fleisch und Blut, o Kostbarkeit, Vermacht er mir in meine Hände. Skønt i mit hjerte tårer flyder, Da os forlader, Så gør mig dog hans løfte glad, Sit kød og blod, så kosteligt, Betror han mig i mine hænder. Som her på jord med sine kære Han intet ondt har ment, Så elsker han dem til det sidste. 12. Recitativ (sopran)
Wie er es auf der Welt mit denen Seinen Nicht böse können meinen, So liebt er sie bis an das Ende. Ich will dir mein Herze schenken, Senke dich, mein Heil, hinein! Ich will mich in dir versenken; Ist dir gleich die Welt zu klein, Ei, so sollst du mir allein Mehr als Welt und Himmel sein. Jeg skænker dig mit hjerte, Synk ind deri, min frelse. Jeg nedsænker mig i dig; Skønt verden er dig alt for trang, Åh, så skal for mig alene Du være mer end jord og himmel. 13. Arie (sopra) In dieser Nacht werdet ihr euch alle ärgern an mir. Denn es stehet geschrieben: Ich werde den Hirten schlagen, und die Schafe der Herde werden sich zerstreuen. Wenn ich aber auferstehe, will ich vor euch hingehen in Galiläam. Und da sie den Lobgesang gesprochen hatten, gingen sie hinaus an den Ölberg. Da sprach zu ihnen: Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. Da sagde til dem: I nat vil I alle svigte mig, for der står skrevet: Jeg vil slå hyrden ned, så fårene i hjorden spredes. Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa. 14. Recitativ (tenor/bas) Erkenne mich, mein Hüter, Mein Hirte, nimm mich an! Von dir, Quell aller Güter, Ist mir viel Guts getan. Dein Mund hat mich gelabet Mit Milch und süßer Kost, Dein Geist hat mich begabet Mit mancher Himmelslust. Min vogter, lad mig være din, Min hyrde, drag mig til dig, Fra dig, al godheds kilde, Fik jeg så megen lykke, Din mund har vederkvæget mig Med mælk og spise sød, Din ånd har tit mig skænket Så mangen himmelsk fryd. 15. koral
Petrus Wenn sie auch alle sich an dir ärgerten, so will ich doch mich nimmermehr ärgern. Petrus aber antwortete und sprach zu ihm: sprach zu ihm: Peter sagde til ham: Peter Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig. sagde til ham: 16. Recitativ (tenor/bas/bas) Wahrlich, ich sage dir: In dieser Nacht, ehe der Hahn krähet, wirst du mich dreimal verleugnen. Petrus sprach zu ihm: Sandelig siger jeg dig: I nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange. Peter sagde til ham: Petrus Und wenn ich mit dir sterben müßte, so will ich dich nicht verleugnen. Desgleichen sagten auch alle Jünger. Peter Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig. Det samme sagde også alle de andre disciple. Ich will hier bei dir stehen; Verachte mich doch nicht! Von dir will ich nicht gehen, Wenn dir dein Herze bricht. Wenn dein Herz wird erblassen Im letzten Todesstoß, Alsdenn will ich dich fassen In meinen Arm und Schoß. Jeg står her ved din side, Du må mig ej foragte, Fra dig jeg ej vil vige, Selv når dit hjerte brister, Og når til sidst i dødens stund Dit hjerte bort vil blegne, Da vil jeg drage dig til mig I min arm og i mit skød. 17. koral
Setzet euch hie, bis dass ich dort hingehe und bete. Meine Seele ist betrübt bis an den Tod, bleibet hie und wachet mit mir. Da kam mit ihnen zu einem Hofe, der hieß Gethsemane, und sprach zu seinen Jüngern: Und nahm zu sich Petrum und die zween Söhne Zebedäi und fing an zu trauern und zu zagen. Da sprach zu ihnen: Da kom med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til disciplene: Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder. Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. Da sagde han til dem: Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig! 18. Recitativ (tenor/bas) O Schmerz! Hier zittert das gequälte Herz; Wie sinkt es hin, wie bleicht sein Angesicht! Der Richter führt ihn vor Gericht. Da ist kein Trost, kein Helfer nicht. Er leidet alle Höllenqualen, Er soll vor fremden Raub bezahlen. Ach, könnte meine Liebe dir, Mein Heil, dein Zittern und dein Zagen Vermindern oder helfen tragen, Wie gerne blieb ich hier! Was ist die Ursach aller solcher Plagen? Ach! meine Sünden haben dich geschlagen; Ich, ach Herr Jesu, habe dies verschuldet Was du erduldet. Recitativ (Tenor) O ve! Her skælver det plagede hjerte; Se, det synker ned, hans ansigt blegner! Dommeren fører ham for retten, Der er hverken trøst eller hjælper. Han lider alle helvedskvaler, Han bøder for andres misgerninger, Ak, kunne blot min kærlighed Dig, frelser min, yde lindring og hjælp Til at bære din angst og din bæven, Hvor gerne blev jeg her. Koral Hvad skyldes alle disse plager? Ak, mine synder har såret dig, Ak min Herre, jeg har forskyldt, Hvad du har lidt. 19. Recitativ (tenor) og kor
Ich will bei meinem Jesu wachen, So schlafen unsre Sünden ein Meinen Tod Büßet seine Seelennot; Sein Trauren machet mich voll Freuden. So schlafen unsre Sünden ein Drum muss uns sein verdienstlich Leiden Recht bitter und doch süße sein. So schlafen unsre Sünden ein. Tenor Jeg vil våge hos min. Kor Så slumrer vore synder ind. Tenor Min død Bøder Hans sjælekval for; Hans sorg fylder mig med glæde. Kor Derfor må hans frelsende pinsel for os Være så bitter, og dog så sød. 20. arie (tenor) med kor Mein Vater, ist s möglich, so gehe dieser Kelch von mir; doch nicht wie ich will, sondern wie du willt. Und ging hin ein wenig, fiel nieder auf sein Angesicht und betete und sprach: Der Heiland fällt vor seinem Vater nieder; Dadurch erhebt er mich und alle Von unserm Falle Hinauf zu Gottes Gnade wieder. Er ist bereit, Den Kelch, des Todes Bitterkeit Zu trinken, In welchen Sünden dieser Welt Gegossen sind und hässlich stinken, Weil es dem lieben Gott gefällt. Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil. Frelseren knæler ned for sin Fader. Derved hæver han mig og alle Fra vort fald Op til Guds nåde igen. Han er rede Til at drikke Kalken, dødens bitre drik Hvori er hældt denne verdens synder, Som stinker hæsligt, Fordi det er den kære Gud til behag 22. Recitativ (bas) 21. Recitativ (tenor/bas)
Gerne will ich mich bequemen, Kreuz und Becher anzunehmen, Trink ich doch dem Heiland nach. Denn sein Mund, Der mit Milch und Honig fließet, Hat den Grund Und des Leidens herbe Schmach Durch den ersten Trunk versüßet. Gerne vil jeg berede mig på At modtage kors og bæger, Jeg drikker jo som Frelseren gjorde. Thi hans mund, Der flyder med mælk og honning, Har forsødet bundfaldet Og lidelsens bitre skam Ved det første drag. 23. Arie (bas) Könnet ihr denn nicht eine Stunde mit mir wachen? Wachet und betet, dass ihr nicht in Anfechtung fallet! Der Geist ist willig, aber das Fleisch ist schwach. Und er kam zu seinen Jüngern und fand sie schlafend und sprach zu ihnen: Zum andernmal ging er hin, betete und sprach: Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til dem: Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt. Atter, for anden gang, gik han bort og bad: 24. Recitativ (tenor/bas) Mein Vater, ist s nicht möglich, dass dieser Kelch von mir gehe, ich trinke ihn denn, so geschehe dein Wille. Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.
Ach! wollt ihr nun schlafen und ruhen? Siehe, die Stunde ist hie, dass des Menschen Sohn in der Sünder Hände überantwortet wird. Stehet auf, lasset uns gehen; siehe, er ist da, der mich verrät. Und er kam und fand sie aber schlafend, und ihre Augen waren voll Schlafs. Und er ließ sie und ging abermal hin und betete zum drittenmal und redete dieselbigen Worte. Da kam er zu seinen Jüngern und sprach zu ihnen: Was mein Gott will, das g scheh allzeit, Sein Will, der ist der beste, Zu helfen den n er ist bereit, Die an ihn gläuben feste. Er hilft aus Not, der fromme Gott, Und züchtiget mit Maßen. Wer Gott vertraut, fest auf ihn baut, Den will er nicht verlassen. Hvad min Gud vil, det ske altid, Hans vilje, den er den bedste, Rede til at hjælpe dem, Som er faste i troen på Ham. Han hjælper os i nøden, den kære Gud, Og tugter med måde. Den, der stoler på Gud og bygger på Ham, Ham vil Han ikke forlade. Og atter kom han og fandt dem sovende, for deres øjne var blevet tunge. Han forlod dem igen, og for tredje gang gik han væk og bad den samme bøn. Da kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: Sover I stadig og hviler jer? Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder. Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede. 26. Recitativ (tenor/bas/bas) 25. koral Und als er noch redete, siehe, da kam Judas, der Zwölfen einer, und mit ihm eine große Schar mit Schwerten und mit Stangen von den Hohenpriestern und Altesten des Volks. Und der Verräter hatte ihnen ein Zeichen gegeben und gesagt: Welchen ich küssen werde, der ist s, den greifet! Und alsbald trat er zu Jesu und sprach: Endnu mens han talte, kom Judas, en af de tolv, fulgt af en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste. Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham! Han gik straks hen til og sagde:
Judas Gegrüßet seist du, Rabbi! Mein Freund, warum bist du kommen? Und küssete ihn. aber sprach zu ihm: Da traten sie hinzu und legten die Hände an Jesum und griffen ihn. Judas Vær hilset, Rabbi! Og kyssede ham. sagde til ham: Min ven, hvorfor er du kommet? Da kom de hen og lagde hånd på og greb ham. So ist mein nun gefangen. - Lasst ihn, haltet, bindet nicht! - Mond und Licht Ist vor Schmerzen untergangen, Weil mein ist gefangen. - Lasst ihn, haltet, bindet nicht! - Sie führen ihn, er ist gebunden. Så er min nu er fanget, Måne og lys Er af smerte skjult, Thi min nu er fanget. De leder ham, han er bundet. Kor Løs ham, stands dog, bind ham ej! 27a. Arie (sop./alt) m. Kor Und siehe, einer aus denen, die mit Jesu waren, reckete die Hand aus und schlug des Hohenpriesters Knecht und hieb ihm ein Ohr ab. Da sprach zu ihm: Sind Blitze, sind Donner in Wolken verschwunden? Eröffne den feurigen Abgrund, o Hölle, Zertrümmre, verderbe, verschlinge, zerschelle Mit plötzlicher Wut Den falschen Verräter, das mördrische Blut! Er lyn og torden forsvundet i skyer? Oh, helved, luk op for det flammende dyb, Slå sønder, fordærv, opslug, udslet I et rasende nu Den falske forræder, det morderiske blod. En af dem, der var sammen med, løftede hånden og trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Da sagde til ham: 28. rec. (tenor/bas) 27b. kor
Stecke dein Schwert an seinen Ort; denn wer das Schwert nimmt, der soll durchs Schwert umkommen. Oder meinest du, dass ich nicht könnte meinen Vater bitten, dass er mir zuschickte mehr denn zwölf Legion Engel? Wie würde aber die Schrift erfüllet? Es muss also gehen. Ihr seid ausgegangen als zu einem Mörder, mit Schwerten und mit Stangen, mich zu fahen; bin ich doch täglich bei euch gesessen und habe gelehret im Tempel, und ihr habt mich nicht gegriffen. Aber das ist alles geschehen, dass erfüllet würden die Schriften der Propheten. Zu der Stund sprach zu den Scharen Da verließen ihn alle Jünger und flohen. Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt? I samme øjeblik sagde til skarerne: I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. Dag efter dag har jeg siddet og undervist på tempelpladsen, og I har ikke grebet mig. Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skal opfyldes. Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede. O Mensch, bewein dein Sünde groß, Darum Christus seins Vaters Schoß Äußert und kam auf Erden; Von einer Jungfrau rein und zart Für uns er hie geboren ward, Er wollt der Mittler werden. Den Toten er das Leben gab Und legt darbei all Krankheit ab, Bis sich die Zeit herdrange, Dass er für uns geopfert würd, Trüg unsrer Sünden schwere Bürd Wohl an dem Kreuze lange. O Mensch, bewein dein Sünde groß, Darum Christus seins Vaters Schoß Äußert und kam auf Erden; Von einer Jungfrau rein und zart Für uns er hie geboren ward, Er wollt der Mittler werden. Den Toten er das Leben gab Und legt darbei all Krankheit ab, Bis sich die Zeit herdrange, Dass er für uns geopfert würd, Trüg unsrer Sünden schwere Bürd Wohl an dem Kreuze lange. O menneske, begræd din synd så stor, Derfor udgik Kristus fra Faderens skød Og kom til jord, Af en jomfru ren og skær Blev han født her for os, Han ville Frelser være. De døde gav han livet Og bortjog al sygdom, Indtil tiden kom, Hvor han skulle ofres for os, Han bar vore synders tunge byrde På sit kors så længe. 29. koral
DEL II Ach, nun ist mein hin! - Wo ist denn dein Freund hingegangen, O du Schönste unter den Weibern? - Ist es möglich, kann ich schauen? - Wo hat sich dein Freund hingewandt? - Ach! mein Lamm in Tigerklauen, Ach! wo ist mein hin? - So wollen wir mit dir ihn suchen. - Ach! was soll ich der Seele sagen, Wenn sie mich wird ängstlich fragen? Ach! wo ist mein hin? Alt Ak! Nu er min borte. Er det muligt, kan jeg skue? Ak, mit lam i tigerklør, Ak, hvor er min? Ak, hvad skal jeg svare sjælen, Når den ængsteligt vil spørge mig, Ak, hvor er min? Kor Hvor er din ven mon gået hen, O du skønneste blandt kvinder? Hvor har din ven mon vendt sig hen? Sammen med dig vil vi oplede ham. 30. Arie (alt) med Kor Die aber Jesum gegriffen hatten, führeten ihn zu dem Hohenpriester Kaiphas, dahin die Schriftgelehrten und Ältesten sich versammlet hatten. Petrus aber folgete ihm nach von ferne bis in den Palast des Hohenpriesters und ging hinein und satzte sich bei die Knechte, auf dass er sähe, wo es hinaus wollte. Die Hohenpriester aber und Ältesten und der ganze Rat suchten falsche Zeugnis wider Jesum, auf dass sie ihn töteten, und funden keines. De, der havde pågrebet, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet. Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med. Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et falsk vidneudsagn mod for at kunne dømme ham til døden, men de fandt ikke noget. 31. recitativ
Mir hat die Welt trüglich gericht Mit Lügen und mit falschem G dicht, Viel Netz und heimlich Stricke. Herr, nimm mein wahr in dieser G fahr, B hüt mich für falschen Tücken! For mig har verden så falsk beredt Med løgne og med usandt digt, Mange net og hemmelige snarer, Herre, tag vare på mig i denne fare, Beskyt mig mod falskheds bedrag. 32. Koral Zeugen Er hat gesagt: Ich kann den Tempel Gottes abbrechen und in dreien Tagen denselben bauen. Hoherpriester Antwortest du nichts zu dem, das diese wider dich zeugen? Und wiewohl viel falsche Zeugen herzutraten, funden sie doch keins. Zuletzt traten herzu zween falsche Zeugen und sprachen: Und der Hohepriester stund auf und sprach zu ihm: Aber schwieg stille. Selv om mange trådte frem og vidnede falsk, fandt de intet. Til sidst trådte dog to frem og sagde: Vidner Han har sagt: Jeg kan bryde Guds tempel ned og rejse det igen på tre dage. Så stod ypperstepræsten frem og spurgte ham: Ypperstepræst Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig? Men tav. 33. recitativ (tenor/tenor/bas)
Mein schweigt Zu falschen Lügen stille, Um uns damit zu zeigen, Dass sein Erbarmens voller Wille Vor uns zum Leiden sei geneigt, Und dass wir in dergleichen Pein Ihm sollen ähnlich sein Und in Verfolgung stille schweigen. Min tier Til falske løgne stille For dermed at vise os, At hans barmhjertige vilje Bøjer sig for os for at lide, Og at vi i den samme kval Skal ligne ham Og tie, når vi forfølges. 34. recitativ (tenor) Geduld! Wenn mich falsche Zungen stechen. Leid ich wider meine Schuld Schimpf und Spott, Ei, so mag der liebe Gott Meines Herzens Unschuld rächen. Tålmod! Tålmod! Når falske tunger stinger mig, Lider jeg uforskyldt Spot og spe, Åh, så vil den kære Gud Hævne mit hjertes uskyld. 35. Arie (tenor) Hoherpriester Ich beschwöre dich bei dem lebendigen Gott, dass du uns sagest, ob du seiest Christus, der Sohn Gottes? Und der Hohepriester antwortete und sprach zu ihm: sprach zu ihm: Så sagde ypperstepræsten til ham: Ypperstepræst Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn? svarede ham: 36a. recitativ (tenor/bas/bas) Du sagest s. Doch sage ich euch: Von nun an wird s geschehen, dass ihr sehen werdet des Menschen Sohn sitzen zur Rechten der Kraft und kommen in den Wolken des Himmels Da zerriss der Hohepriester seine Kleider und sprach: Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer. Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: