Lynettefællesskabet I/S



Relaterede dokumenter
Lynettefællesskabet I/S

Frederiksberg Kommune

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Frederiksberg Kommune

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Frederiksberg Kommune

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1

BRFkredit har offentliggjort nye oplysninger om de i prospektet udbudte obligationer. I den anledning ændres prospektet således:

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Frederiksberg Kommune

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi

Frederiksberg Kommune

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Udsteder og hæftelsesgrundlag. er optaget til handel (noteret) på et eller flere regulerede markeder for værdipapirhandel.

Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Pillevej 12 Rom 7620 Lemvig. Forslag til finansiering

Rudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august

Tillæg nr. 1 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Finansiel politik Udkast

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år.

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Økonomiudvalget til orientering

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

Rentefolder. - Rentesatser gældende fra 1. februar Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr.

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Rudersdal Kommune. Finansiel strategi - Rapportering

Skat af negative renter

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Ny Normal 2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue ApS FINANSIERINGSSYSTEM TIL ÅRSRAPPORT, BUDGET OG RÅDGIVNING

Indhold. Hvad kan Nykredit tilbyde? Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i Mere end 1 mio.

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Region Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden

DANSKE BANK 4. DECEMBER 2008 RAPPORTERING TIL ØKONOMIUDVALGET MØDE 10. DECEMBER 2008

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Finansiel politik for Region Syddanmark

Tillægs bevilling Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

Dansk realkredit er billig

Endelige vilkår til Prospekt for obligationer udstedt i medfør af 33 e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. (junior covered bonds).

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Brug af horisontberegninger til gældsrådgivning i landbruget

Helsingør Kommune Rådhuset Stengade Helsingør. Forslag til finansiering

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finansrapport. pr. 1. april 2015

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Balanceforskydninger Afdrag på lån Optagelse af lån Øvrige balanceforskydninger Beholdningsbevægelse

Lån, renter og balanceforskydninger

Bornholms Regionskommune

Norddjurs Kommune. Notater vedr. svømmehal i Grenaa

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Tre pile i den rigtige retning

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).

Transkript:

Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 4 19. februar 2007 Lånepolitik Med henvisning til mødet 13. december 2006 har direktionen udarbejdet et udkast til en lånepolitik for Lynettefællesskabet. Udkast til lånepolitik og kommentarer til lånepolitik er udarbejdet samarbejde med konsulentvirksomheden Capacent. Kommentarerne til lånepolitikken er udarbejdet med det formål at understøtte bestyrelsens beslutningsgrundlag. Indstilling Det indstilles til bestyrelsen at godkende udkast til Lånepolitik for Lynettefællesskabet. Torben Knudsen Direktør

Lynettefællesskabet I/S UDKAST Lånepolitik for Lynettefællesskabet I/S 15. februar 2007

Lånepolitikken fastlægger rammerne for Lynettefællesskabet I/S optagelse og afvikling af lån. Lånepolitikken fastlægges og godkendes af bestyrelsen i overensstemmelse med Lynettefællesskabet I/S vedtægter. Lynettefællesskabet I/S direktør og administrationschef har ansvaret for, at låneoptagelsen forvaltes i overensstemmelse med lånepolitikken. Lånepolitikken omfatter: 1. Lånemodel 2. Risikopolitik 3. Disponerings- og bemyndigelsesregler. 1. Lånemodel Formålet med låneordningen er, at interessenter i Lynettefællesskabet I/S gennem deltagelse i låneordningen har mulighed for at finansiere deres andel af Lynettefællesskabet I/S anlægsudgifter. Det er frivilligt, om en interessent vil deltage i låneordningen eller ej. Låneordningen baserer sig på følgende elementer og principper: Provenuer fra låneoptagelse medgår alene til finansiering af Lynettefællesskabets I/S anlægsudgifter. En kassekredit på maksimalt 150 mio. kr. Optagelse af langfristede serielån af en størrelse på ca. 100 mio. kr. med en løbetid på 25 år, der optages i takt med, at likviditetstrækket på kassekreditten nærmer sig maksimum på kassekreditten. Som udgangspunkt meddeler den enkelte kommune Lynettefællesskabet I/S senest med udgangen af februar måned året før, hvorvidt de ønsker at kontant- eller lånefinansiere anlægsinvesteringer. I forbindelse med godkendelse af bevillinger bekræfter den enkelte kommunes endeligt sit ønske om at lånefinansiere. Interessenter er gennem deltagelse i låneordningen forpligtet og berettiget til følgende: Solidarisk hæftelse for kassekredit. Solidarisk hæftelse for langfristede lån i forhold til den finansiering, som er tilvejebragt til fordel for interessenten gennem optagelsen af det respektive lån. En interessent kan indfri sin andel af lånet gennem ekstraordinære afdrag i forbindelse med en ordinær termin, hvorved interessentens hæftelse for det 2

pågældende lån ophører. Eventuelle omkostninger ved førtidig indfrielse bæres af interessenten. På grundlag af interessenternes forholdsmæssige andel af trækket på kassekreditten ved udgangen af hvert kvartal opgøres en fordelingsnøgle, som anvendes til fordeling af renteudgifterne på kassekreditten. Øvrige omkostninger i forbindelse med administrationen af låneordningen fordeles efter interessenternes lånesaldo ved udgangen af hvert kvartal. Renteudgifter på de langfristede lån fordeles lån for lån og pro rata i forhold til den finansiering, som interessenten har opnået gennem optagelsen af lånet. For de langfristede lån er interessenterne forpligtet til at indbetale deres andel af renter og afdrag på lån med valør på den bankdag, der er anført i advis i Lynettefællesskabet I/S. 2. Risikopolitik Kassekreditten optages med variabel forrentning, der kan variere fra dag til dag til seks måneder. De langfristede lån optages med variabel forrentning, der kan variere fra dag til dag til 12 måneder. Alle låneaftaler skal indgås, så renten fastsættes i forhold til en anerkendt referencerente, som f.eks. CIBOR eller Nationalbankens udlånsrente. Al låntagning sker i danske kroner eller den til enhver tid gældende nationale valuta i Danmark. Der må ikke anvendes finansielle instrumenter i forbindelse med lånene, med mindre det er baseret på en konkret bemyndigelse fra Lynttefællesskabet I/S bestyrelse i hvert enkelt tilfælde. 3. Disponerings- og bemyndigelsesregler Beslutningen, om en given anlægsudgift skal finansieres via lånoptagning gennem låneordningen, tages i hvert enkelt tilfælde af de respektive interessenter. Det samme er tilfældet med hensyn til eventuel førtidig indfrielse af den enkelte del af et givet langfristet lån, som en interessent hæfter for. På grundlag af de finansielle dispositioner, der foretages af interessenterne, er Lynettefællesskabets I/S bemyndiget og forpligtet til: At etablere en kassekreditfacilitet på op til 150 mio. kr., som alle interessenter, der har tilmeldt sig ordningen, hæfter solidarisk for. 3

At optage langfristede serielån til nedbringelse af saldoen på kassekreditten, så der til stadighed er tilstrækkelig likviditet til at opfylde interessenternes likviditetsforpligtelse i forhold til bevilgede anlægsudgifter. At foretage førtidig indfrielse af lån, når dette begæres af en interessent. At opgøre og afregne indbetalingsforpligtelserne for de interessenter, der deltager i låneordningen. Advisering af indbetalingsforpligtelser skal sendes til interessenterne mindst 14 kalenderdage forud for betalingsfristen. Betalinger sker til låneordningens kassekredit. At udarbejde en kvartalsvis oversigt, der viser status på låneporteføljen samt fordelingen af låneporteføljen på interessenterne samt en prognose for den forventede status ved udgangen af de næstfølgende fire kvartaler. At afrapportere over for bestyrelsen, hvis der opstår uventede situationer eller ændringer i forudsætninger, der gør det relevant at overveje en ændret finansiel strategi eller låneomlægning. Etablering af kassekreditfacilitet og optagelse af lån sker gennem indhentning af tilbud fra potentielle långivere gennem afholdelse af EU-udbud. Lynettefællesskabets I/S kan vælge at foretage rammeudbud, der løber i perioder på indtil fire år. 4

Lynettefællesskabet I/S 31. januar 2007 Kommentarer til lånepolitik for Lynettefælleskabet I/S Nærværende notat har til formål at understøtte bestyrelsens beslutningsgrundlag i forbindelse med fastlæggelse af lånepolitik, herunder at forklare baggrunden for de rammer og bestemmelser, der er indeholdt i forslaget til lånepolitik samt eventuelt at give grundlag for, at bestyrelsen kan beslutte sig for nogle andre rammer og bestemmelser end de foreslåede. Lånemodel Låneordningen omfatter jævnfør lånepolitikken etablering af en kassekreditfacilitet samt serielån med en løbetid på 25 år. Ved serielån forstås lån, der afdrages proportionalt over lånets løbetid. Serielån kan både være obligationsbaserede lån med betegnelsen serielån, men også aftalelån, som har tilsvarende karakteristika med hensyn til afdragsprofil. Serielån er valgt fordi afdragsprofilen svarer til den afskrivningsprofil som Lynettefællesskabet I/S anvender på anlægsaktiver. Lånepolitikken opererer med, at lånene optages gennem EU-udbud. Såfremt bestyrelsen måtte ønske det, er det muligt at optage obligationsbaserede lån gennem KommuneKredit uden gennemførelse af EU-udbud. Valg af risikoprofil på lånene Lånepolitikken fastlægger de konkrete rammer og retningslinjer i forhold til renterisiko og valutarisiko. Renterisiko Lånepolitikken opererer med variabel rente både for kassekreditten og for de langfristede lån. En kassekredit vil altid være med variabel forrentning, medens langfristede lån også kan optages som fastforrentede lån. Ved optagelse af lån med fast rente låser man den nominelle renteudgift over lånets løbetid, hvorved man sikrer et stabilt cashflow for interessenterne. Til gengæld vil den samlede rente over lånets løbetid sandsynligvis blive højere end ved variabel rente, da man reelt betaler en præmie for et sikkert cashflow. Selv om lånet er fastforrentet, er det i praksis muligt at aftale med långiver, at fastforrentede lån kan indfries før tiden, eller at der kan betales ekstraordinære afdrag på lånet. Der vil dog skulle ske en opgørelse og afregning for eventuelle ændringer i forholdet mellem den

korte og lange rente siden lånoptagelsen, og afhængig af denne udvikling vil der opstå en ekstraordinær finansiel indtægt eller udgift. Fastforrentede lån kan også omfatte en konverteringsret, hvor det er gratis at indfri lånet inden udløb. Låntager tager sig betalt for konverteringsretten gennem en præmie i form af en forhøjet rentesats. Motivet til, at lånepolitikken opererer med, at de langfristede lån optages som variabelt forrentede lån, er primært, at variabelt forrentede lån normalt giver den laveste gennemsnitsrente over den samlede låneperiode. Der vil, i modsætning til ved fastforrentede lån uden konverteringsret, ikke være risiko for, at der ved førtidig indfrielse vil skulle betales en overkurs i forhold til den nominelle restgæld, hvis markedsrenten er steget siden låneoptagelsen. En sådan risiko gør sig gældende ved fastforrentede lån uden konverteringsret. Valutarisiko Forslaget til lånepolitik opererer med, at al låntagning sker i danske kroner. Denne bestemmelse skal ses i lyset af lånebehovets størrelse, at interessenternes indtægter er i danske kroner, samt at den aktuelle danske rente er lav sammenholdt med andre valutaer. Det kan tænkes, at den fremtidige udvikling i renter og valutakurser giver anledning til at ændre denne bestemmelse. Det vil f.eks. kunne blive relevant, hvis den danske inflation (og dermed kronerenten) bliver høj sammenholdt med andre valutaer. Finansielle instrumenter Ifølge lånepolitikken kan der ikke anvendes finansielle instrumenter uden særlig bemyndigelse fra bestyrelsen. Der vurderes ikke at være behov for anvendelse af finansielle instrumenter, fordi lånenes risikoprofil kan lægges fast ved lånoptagelsen. Dette sker i praksis ved, at finansieringsinstituttet skræddersyr lånets risikoprofil til låntagers behov. 2