SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune
Indhold Forord 1 Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum 2 Undervisningens placering 3 Undervisningen sigter på 4 Fase 1 5 Fase 2 6 Fase 3 7 Oversigt over de tre faser 8 Eksempel på en årsplan 9 Pædagogiske redskaber 10 Eksempler på trivselsfremmende foranstaltninger 11 Alternative undervisningstilbud 12 Skole og Kulturforvaltningens tilbud 13 Rusmidler 14 Litteratur/webadresser 15
Forord Trivselsforum er det mødested på skolerne, hvor de professionelle omkring børn og unge arbejder målrettet på at sikre alle børn og unge muligheder for udvikling, trivsel og uddannelse. I Trivselsforum arbejdes der helhedsorienteret, tværfagligt, koordinerende og sammenhængende. Der arbejdes med opsporing af bekymringsbørn for at forebygge mistrivsel, fejludvikling og tage eventuelle problemer i opløbet. Der fokuseres blandt andet på Dropout elever. I Trivselsforum arbejdes der generelt forebyggende og specifikt forebyggende. Den generelleforebyggelse henvender sig til alle børn og unge. Den specifikke indsats tager sigte på særligt udsatte børn og unge. Når der arbejdes med konkrete børn og unge skal forældrene inddrages. Når der arbejdes generelt forebyggende, arbejdes der med en bred vifte af emner. Det være sig for eksempel: Regler for samvær, trivsel og mobning, identitet, selvværd, kriminalitet, rusmidler, legekammerater, konfliktmægling, seksualitet, forældresamarbejde og det gode liv. Før der eventuelt udarbejdes en indstilling fra skolen til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en underretning til Familie-og Beskæftigelsesforvaltningen kan en ung med psykiske og eller sociale vanskeligheder drøftes på et trivselsmøde. SSP-samarbejdet er en del af Trivselsforum. I det kriminalitetsforebyggende SSP-samarbejde inddrages relevante ressourcer i lokalområderne, således at der ud fra en helhedsorienteret indsats sikres størst mulig grad af fysisk, psykisk og social trivsel. SSPsamarbejdet arbejder med unge op til 25 år. I det kriminalitetsforebyggende SSP-samarbejde i Trivselsforum arbejdes der på flere planer. Dels er opgaven at holde sig orienteret om strømninger, udviklinger og tendenser i forhold til kriminalitet og misbrug af alkohol og rusmidler, dels at arbejde med konkrete unge som udviser bekymrende adfærd eller alvorligt bekymrende adfærd. Til SSP-møderne i Trivselsforum er der udarbejdet vejledninger i behandling af enkeltsager og forslag til dagsorden til møder i det lokale SSP-samarbejde.
Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum Generel indsats Den generelle indsats børn og unge i almindelighed og børn og unge som viser tegn på begyndende tegn på mangelfuld trivsel Når skolen oplever en bekymring ift. disse målgrupper af børn, er det skolen og trivselspersonen som har ansvaret for at tage kontakt til pågældende barn og familie med henblik på at hjælpe barnet til bedre trivsel. I udgangspunktet er der tale om problemer / situationer som skolen kan løse i samarbejde med forældre, hvor der i arbejdet sikres udarbejdelse af tværfaglige handleplaner. Trivselsforum tages dermed ikke i anvendelse på dette niveau. Skolens trivselsperson har til opgave at fungere som samlende person for børn og unge, og varetage en forebyggende og foregribende social indsats. Eksempel kan nævnes elevsamtaler, kontakt til forældre, rådgive forældre ift. at sikre barnet trivsel og koordinere skolens indsats, Hvis en indsats fra skole og trivselsperson ikke har den tilsigtede effekt eller problemerne i familien er udenfor trivselspersonens rækkevidde kan trivselspersonen bringe sagen til anonym drøftelse i trivselsforum. Dette med henblik på om skolen eller PPR har andre muligheder for at hjælpe på skolen, samt i sidste ende at få råd og vejledning til at skrive en underretning til familiegruppen. Specifik indsats Anonyme bekymringsbørn den specifikke forebyggende indsats til børn og unge med specifikke behov Skole- og Kulturforvaltningen samt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens har et fælles ansvar. I trivselsforum bringes anonyme børn til drøftelse, hvor der er bekymring for deres trivsel og / eller de er i målgruppe for droup out-elever. I arbejdet skal der sikres stillingtagen til, hvorvidt der skal udarbejdes tværfaglige handleplaner. Hvis en indsats fra skole og trivselsperson ikke har den tilsigtede effekt, eller problemerne i familien er udenfor trivselspersonens rækkevidde, bringer trivselspersonen sagen til anonym drøftelse i trivselsforum. Formålet er i fællesskab at drøfte, om der kan gøres yderlige indsats alene på skolen, eller om situationen tilsiger, at der skal skrives en underretning til familiegruppen Udgangspunktet er således, at skolernes trivselspersoner ift. den generelle indsats og specifikt forebyggende indsats er inde tidligt med en indsats ift. kontakt med barn og hjem med henblik på tidlig hjælp, således at barnet sikres trivsel og kan fastholdes i eksisterende skoletilbud. På trivselsforum drøftes anonyme bekymringsbørn, og det vurderes hvorvidt situationen tilsiger at der skal skrives en underretning til familiegruppen. Skole- og Kulturforvaltningens ansvar er at fastholde skoleeleverne i et relevant skoletilbud som matcher eleverne. Når der gives underretning på et konkret barn til familiegruppen oprettes en sag, og det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en 50 undersøgelse med tilhørende handleplan. I den forbindelse overvejer familiegruppen, om der skal igangsættes en foranstaltning efter Serviceloven.
Trivselsforum Kendte børn som der er sager på i familiegruppen omfatter henholdsvis: A) Droup Out elever børn og unge som er alvorligt truede samt børn og unge med åbenbar risiko for varig skade B) Børn og unge som har stort fravær og / eller udviser mistrivsel, som medfører, at der er behov for en specifik forebyggende indsats tovholder ift. skolebarn og familie er et partnerskab mellem hhv. barnets rådgiver ift. kompetencen efter Serviceloven og den tilknyttede PPR-medarbejder samt trivselsmedarbejder på skolen, som er tilknyttet barnet ift. at sikre et skoletilbud samt pasningstilbud efter folkeskoleloven. der må således ikke være skolebørn, som flyttes ud af skoletilbud, uden at der er fundet et andet tilbud. Ligeledes må der ikke være børn, som ikke modtager skoletilbud der skal udarbejdes model, der sikrer hurtig handling/initiativpligt fra relevante parter i de akutte sager det er visionen, at rådgivere i familiegruppen mere systematisk indkalder til koordinerende møder med relevante parter, når der modtages underretning fra skolerne hvor det er relevant og ressourcemæssigt muligt, eller skolerne indkalder den relevante rådgiver for behov for afklaring/udredning. Det konkrete skolebarn kan med samtykke fra forældre drøftes med relevante parter. ved vurderinger eller ønske om orientering i konkrete sager formidler kontaktpersonen fra BFO, kontakt til den konkrete rådgiver i den aktuelle familiegruppe. Rådgiveren kontakter efterfølgende skolen. Børn der allerede er lavet underretning om til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen eller tilsvarende er foretaget indberetning på til PPR. Forældrene inddrages altid, og der indhentes samtykke til videregivelse af oplysninger. ligeledes er PPR ansvarlig for at finde nyt egnet skoletilbud til skolebørn, som af den ene eller anden grund dropper ud af skolen. Skolen / PPR er ansvarlig for at sikre dette. når en familiegruppe modtager en underretning er udgangspunktet, at forældre og eventuelt også barnet / den unge indkaldes til møde med rådgiver, hvor underretningen gennemgås
Undervisningen Undervisningens placering Et af de obligatoriske emner i folkeskoleloven er familiekundskab. Familiekundskab har til formål at give eleverne en forståelse for de grundlæggende værdier, der er centrale for familien som fundament i samfundet. I det emne vil det være relevant at arbejde med mange forskellige temaer. For eksempel: Regler for samvær, trivsel og mobning Et godt liv Identitet, at vælge side Selvværd, selvtillid og samvær Puberteten, på vej og alligevel ikke Du og dit retssamfund Undervisningen sigter på: at give eleverne indsigt i og forståelse for almene regler for social adfærd at give eleverne indsigt i og forståelse af samfundets love og retssystem, samt mulige konsekvenser af norm, regel og lovbrud at bibringe den enkelte en forståelse af, hvad et misbrug kan medføre af fysiske, psykiske og sociale problemer at påvirke holdninger og adfærd hos den enkelte elev, således at eleven i en given situation kan træffe det rigtige valg Denne SSP/trivsels vejledning anbefaler blandt mange andre ovenstående emner. Det er åbenlyst, at det kriminalpræventive/trivsels arbejde i bredeste forstand også er en af folkeskolens opgaver. Folkeskolen er forpligtet til, som et obligatorisk emne i undervisningen, at behandle misbrugsområdet. Én af de mest kriminalitetsskabende faktorer i dag er netop misbruget. Dette område behandles også i denne mappe.