Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne



Relaterede dokumenter
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Strategi for gartneribrugets fonde

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Hvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne?

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,

Danmark som grøn vindernation

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

15. Åbne markeder og international handel

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Erhvervsudviklingsstrategi

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

NYE TIDER NYE STRATEGIER

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd. Niels Nørskov, Markedschef, Økologi

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Åbne markeder, international handel og investeringer

DET TEKNISKE FAKULTET

Københavns Universitet. Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Hvad betyder Smart Farming for maskinerne, landmanden og maskinhandlerne? Morten Schmidt, 28. September 2018

Støttemuligheder Susanne Damgaard, Mob:

Det Bio-baserede Samfund

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN. Vigtigste konkurrencemæssige fordele ved LG Solar.

NYHEDSBREV nr. 20 August Æbleværkstedet Nonnetit

Erhvervspolitik

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet

Forstærk virksomhedens innovation og styring

Nyindskrevne ph.d.-studerende

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

Viden viser vej til vækst

TIL GAVN FOR GARTNERE

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Social Frivilligpolitik

AALBORG UNIVERSITET HVAD KAN DIN VIRKSOMHED FÅ UD AF AT AN D E R S T E N D AL C H R I S T I AN S E N

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på:

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma

Fradrag for Grøn energi

BRAMMING PLAST-INDUSTRI A/S Profil

Indstillingsskema til Vækstforum

Samråd den 17. april 2009, kl Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

Bolette Christensen. Sundhed på arbejdspladsen. 06. okt. 10. Hvem tager ansvaret?

HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

J.nr.: 09/ WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej Svendborg Kontaktperson:

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Medarbejderen. Animal Science:

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup

Energirenovering af. væksthusgartnerier. Energigruppen Den Grønne Vækstklynge

forslag til indsatsområder

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Rebild Kommune frem mod Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale En omlægning med vanskeligheder

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

JAs uddannelsespolitik

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Vedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6.

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi Kræftbehandling i særklasse. Strategi Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Transkript:

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias 1

LYT men afbryd gerne og HUSK at Dias 2

Piet Hein Folk som ved hvad der er bedst hærger verden som en pest! Dias 3

Disposition 1 Gartnerierhvervets udfordringer og løsningsmuligheder 2 Universitet og gartneri hvad vil vi? 3 Gartneriforskning og uddannelse på LIFE 4 Konklusioner Dias 4

Gartnerierhvervets udfordringer Årsberetning 2008/09 1 Energi - forbrug, netto produktion, biomasse 2 Pesticider - miljø, toksikologi, grønt erhverv 3 Arbejdskraft/uddannelse 4 Konkurrenceevne - produktionsøkonomi, markedsorientering - produktudvikling: bioteknologi, kvalitet, sundhed, livsstil - sektorintegration og -strukturudvikling Dias 5

Udfordringer: energi Væksthusgartnerierhvervet bruger 0,9% af Danmarks samlede energiforbrug til at producere 0,3% af BNP Erhvervet har et samlet overskud af energi med det eksisterende glasareal lagringsproblem Dias 6

Energi - løsningsmuligheder Det energiproducerende væksthus Lagringsproblem kan løses men kræver stor, fælles indsats Fynsværket: Forsyner ca. 1,8 mio. m² væksthuse Fra disse kan der årligt ekstraheres 1.090.000 MWh Væksthusarealet bruger 810.000 MWh 70 % kan hentes fra den gemte energi (567.000 MWh) Overskydende energimængde på 523.000 MWh sendes tilbage i fjernvarmenettet Dette svarer til 19.000 enfamiliehuse Dias 7

Energi - løsningsmuligheder Egenproduktion Mulighed for forøget dansk produktion af væksthusafgrøder Egenproduktion frem for import (f.eks. bønner fra Kenya) Teknologi Intelligente maskiner/robotter Konceptløsninger samtidig udvikling af planter tilpasset nye forhold Planter med ændrede vækstformer PPS- og sensorbaserede systemer sporbarhed i jord-til-bord-kæden optimere livscyklus Dias 8 Plænelufter

Udfordringer: Pesticidforbrug og arbejdsmiljø Højt forbrug af pesticider Produkterne er ofte fødevarer Problemer med arbejdsmiljøet Vi har få midler - resistensudvikling Dias 9

Pesticidforbrug og arbejdsmiljø - løsningsmuligheder Mindre forbrug giver mindre miljøbelastning og færre pesticidrester Målrettet rådgivning og information af gartnere og frugtavlere Forskning og udvikling af metoder i forbindelse med udbringning af pesticider i gartneri og frugtavl Fortsat fokus på restkoncentrationsniveau i fødevarer Almindelig marksprøjte Rækkesprøjte Dias 10

Udfordringer - arbejdskraft Rekruttering til erhvervet er vanskelig Lønomkostninger er høje i forhold til konkurrentlande Dele af gartnerierhvervet er arbejdskrafttung Stigende generationsskifte-problemer Brugeralder - alle gartnerier 1996 51 1997 51 1998 51 1999 52 2000 52 2001 51 2002 51 2003 51 2004 53 2005 54 2006 53 2007 54 Dias 11

Arbejdskraft - løsningsmuligheder Arbejdskraft fra Øst? Robotteknologi/automatisering Logistik Outsourcing? Dias 12

Konkurrenceevne - udfordringer Lave priser Periodevis dårlig afsætning / svingende efterspørgsel og/eller konkurrence Høje produktionsomkostninger til løn, energi mv. Erhvervet består af ofte meget små individuelle gartnerier, virksomheder og engrosvirksomheder. - samarbejder ikke (tilstrækkeligt) - kan ikke magte og udnytte F&I-udfordringer - hele sektoren integreres bedre Fælles udfordringer i hele værdikæden fra gartner til forbruger Brug for fælles løsninger Gartnerierhvervet må prioritere og fokusere, samt samarbejde bedre både horisontalt og vertikalt Dias 13

Konkurrenceevne - udfordringer Indtjenings-spredning blandt potteplantegartnere og svineproducenter (2007) Driftsresultat (kr.) Dias 14 Decil-grupper

Konkurrenceevne - løsningsmuligheder Videnspredning, rådgivning m.m. Bioteknologi - GMO uomgængeligt i det lange løb Integration, strukturudvikling God indtjening bør anvendes til forskning og innovation (nogen har råd) Dias 15

Konkurrenceevne løsningsmuligheder Nye produkter og markeder Fremtidigt biomassebehov - Industrialiseret algeproduktion i væksthuse Livskvalitet - Sunde produkter - Grønne planter til rekreation (terapihaver, kontorbeplantning, byhaver og økologi) Kvalitetsprodukter frem for bulk - Høj kvalitet og bæredygtighed Samarbejde på tværs af discipliner Dias 16

Disposition 1 Gartnerierhvervets udfordringer og løsningsmuligheder 2 Universitet og gartneri hvad vil vi? 3 Gartneriforskning og uddannelse på LIFE 4 Konklusioner Dias 17

Universitet og gartneri hvad vil vi? Erhvervet skal have en strategi og en prioritering Klar profil og retning på investeringer i GTS-selskaber som f.eks. AgroTech Økonomien strammer til mange steder store udfordringer for både erhverv og forskning Hvor mange heste forventer I at kunne blive ved med at spille på? Forsat og udbygget samarbejde mellem erhverv og KU-Life skal bygge på en tæt, gensidig og effektiv dialog Gartneri på LIFE har kun én mission: erhvervet Dialoggruppen Dias 18

Universitet og gartneri hvad vil vi? Videnbaseret udvikling og kommunikation Forventningerne må afstemmes efter virkeligheden videnbaseret udvikling tager tid langsigtede investeringer i forskning kræver langsigtet strategi, fokusering og prioritering af indsatsområder Universitetsforskning kan ikke levere ny viden eller teknologier, der anvendes i næste måned eller næste år Forskning formidles godt gennem forskningsbaseret uddannelse Erhvervs PhD bygger bro mellem universiteter og erhverv/virksomheder (erhvervsprofessorater) Dias 19

Universitet og gartneri hvad vil vi? Internationale satsninger på LIFE Uddannelsessamarbejde med Wageningen Universitet ny aftale om dobbelt kandidatgrad på havebrug inden for frugtvidenskab Udviklingen inden for fødevareuddannelse og forskning, herunder også humanernæring med Wageningen Universitet) Erasmus mundus Ulandsområdet Kina-universitetsinitiativet - Kina er verdens største på æbler og æblejuice Fødevare KIC Dias 20

Disposition 1 Gartnerierhvervets udfordringer og løsningsmuligheder 2 Universitet og gartneri hvad vil vi? 3 Gartneriforskning og uddannelse på LIFE 4 Konklusioner Dias 21

Gartneriforskning på LIFE Institut for Jordbrug og Økologi og Institut for Plantebiologi og Bioteknologi 16 VIP årsværk, 15 PhD og 14 TAP årsværk 52 igangværende forskningsprojekter Ca. 25 millioner kr. Andre institutter med relaterede forskningsaktiviteter Institut for Fødevarevidenskab Fødevareøkonomisk Institut Institut for Grundvidenskab og Miljø Skov og Landskab Dias 22

Fokusområder Fysiologisk baseret klima management i væksthuse Fremtidens prydplanter: Kvalitet, postharvest biologi, forædling Biologisk bekæmpelse: planters naturlige forsvar, insektpatogener Fysiologisk baseret optimering af vanding: i frugt og grøntafgrøder Kvalitet, anvendelse og sundhed af frugt og grønt: bioaktivestoffer, juice og vin Økonomiske konsekvenser på virksomheds og sektorniveau, af ændringer i konkurrence forhold, teknologier mv. Grundlagsskabende forskning: forædling, plantebiokemi, bioteknologi, klimaforskning, intelligente maskiner, sensorer og sensorik, human ernæring Dias 23

Uddannelser der er relevante for gartnerisektoren Bacheloruddannelser Naturressourcer Biologi-Bioteknologi Fødevarevidenskab Kandidatatuddannelser Agronomi Hortonomi Biologi-Bioteknologi Landskabsforvaltning Fødevarevidenskab Jordbrugsøkonomi Miljøkemi Dias 24

Disposition 1 Gartnerierhvervets udfordringer og løsningsmuligheder 2 Universitet og gartneri hvad vil vi? 3 Gartneriforskning og uddannelse på LIFE 4 Konklusioner Dias 25

Konklusioner 1 Samarbejde mellem gartnerier indbyrdes og mellem gartnere og F&U-sektoren styrkes 2 Bedre samarbejde vertikalt i værdikæden (gennemgå kæden systematisk for de svage led) 3 Videnbaseret Grøn vækst i gartnerierhvervet kræver fælles strategi, fokusering og prioritering 4 Forskning og innovation er en forudsætning for løsning af erhvervets energiproblem og forudsætning for Grøn vækst 5 Bioteknologi er kommet for at blive 6 Forskning og videnbaseret udvikling formidles meget effektivt gennem forskningsbaseret uddannelse 7 Udveksling af viden og studerende med andre lande skaber vækst Dias 26