Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager udgangspunkt i aktuelle og relevante problemstillinger i branchen og i erhvervslivet mere generelt. Formålet med undersøgelserne er, at sætte fokus på brancherelevante emner og nyttiggøre den unikke viden som foreningens medlemmer besidder. Revisor er virksomhedernes foretrukne rådgiver og har i kraft af sin særlige position i erhvervslivet en dyb indsigt i virksomhedernes økonomi, regnskab og organisation. Gennem undersøgelserne ønsker FSR danske revisorer at udbrede kendskabet til revisorbranchen og bidrage til en kvalificeret debat om branchens og erhvervslivets rammevilkår. Det er tilladt at citere fra publikationen med tydelig kildeangivelse og med henvisning til FSR danske revisorer. ISSN-NR.: 2245-7534 Denne publikation indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen FSR - Analyse. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til: Erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen på tvj@fsr.dk eller på tlf. 33 69 10 51 Analytiker Charlotte Schmidt Jensen på csj@fsr.dk eller på tlf. 33 69 10 79 1
1. Sammenfatning Følgende konklusioner kan drages på baggrund af analysen: Cand.merc.aud.-uddannelsen er i dag den eneste kandidatuddannelse, som giver direkte adgang til at gå til revisoreksamen, og vil i fremtiden også være det naturlige valg for kandidater, som ønsker at uddanne sig til godkendt revisor. Der optages hvert år ca. 500 nye studerende på cand.merc.aud.-studiet. Optag er baseret på 2012-tal. Ca. halvdelen af de cand.merc.aud.-studerende arbejder fuldtid i et revisionsfirma sideløbende med studierne. Derfor bruger cand.merc.aud.-studerende også 0,2 år længere end gennemsnittet på studierne, men dog kortere tid end for en række øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser, som ikke er kendetegnede ved at have en stor andel studerende som arbejder fuldtid sideløbende med studierne. Cand.merc.aud.-kandidater er derimod yngre end gennemsnittet, når de dimitterer. Den generelle ledighed for cand.merc.aud.-kandidater er markant lavere end for en række kandidater med andre uddannelsesmæssige baggrunde. F.eks. var ledigheden i 2013 for cand.merc.aud.-kandidater på 2,13 %, hvorimod ledigheden for øvrige erhvervsøkonomiske kandidater var på 5,4 % og ledigheden for sociologer var på 8,1 %. Cand.merc.aud.-kandidater skiller sig særligt ud, når der ses på dimittendledigheden, som er betydeligt lavere end for kandidater med andre uddannelser. F.eks. var dimittendledigheden for cand.merc.aud.-kandidater i 2011 på 2 %, hvorimod dimittendledigheden for øvrige erhvervsøkonomiske kandidater var på 20,1 %. Cand.merc.aud.-kandidater er efterspurgte på arbejdsmarkedet og opnår derfor en høj indkomst. Ses der på, hvor længe det tager for kandidater efter endt uddannelse at indhente indkomsten fra en kontrolgruppe af personer uden videregående uddannelse, så tager det cand.merc.aud.-kandidaterne 7 år. Til sammenligning tager det 8,4 år for civilingeniører og 20 år for kandidater med en uddannelse indenfor kommunikation. 2
2. Cand.merc.aud.-uddannelsen Revisorkandidatuddannelsen cand.merc.aud. er på nuværende tidspunkt den eneste kandidatuddannelse, som giver adgang til at gå til revisoreksamen. Uddannelsen er derfor en nødvendig forudsætning for at blive godkendt revisor, og antallet af godkendte revisorer afhænger derfor af antallet, der gennemfører en cand.merc.aud. Moderniseringen af revisoruddannelsen medfører, at andre kandidatuddannelser også vil give adgang til at gå til revisoreksamen, såfremt bestemte krav er overholdt, men cand.merc.aud.-studiet vil stadig være det naturlige teoretiske fundament for godkendte revisorer. 2.1 Ca. 500 nye cand.merc.aud.-studerende optages hvert år Cand.merc.aud. udbydes på fire universiteter fordelt over hele landet, hvoraf Copenhagen Business School optager omkring halvdelen af de cand.merc.aud.-studerende. Udviklingen i optag på cand.merc.aud. fordelt på uddannelsesinstitutioner fremgår i tabel 1. Tabel 1: Optag på cand.merc.aud. fordelt på uddannelsesinstitutioner Kilde: Undervisningsministeriet 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Aalborg Universitet 70 68 53 67 64 48 52 47 Aarhus Universitet 61 44 53 84 74 91 97 119 Copenhagen Business School 232 199 217 228 236 277 241 364 Syddansk Universitet 70 85 161 93 123 102 117 130 Total 433 396 484 472 497 518 507 660 Antallet af optagne på cand.merc.aud. er steget fra 433 studerende i 2005 til 660 studerende i 2012. Optaget i 2012 har derfor været det største i den undersøgte periode. Antallet af optagne er desuden steget på alle universiteterne med undtagelse af Aalborg Universitet, som i 2012 har optaget færre studerende end i 2005. 2.2 Cand.merc.aud.-studerende bruger kun lidt længere tid på studiet end gennemsnittet på trods af, at halvdelen arbejder fuldtid ved siden af studiet En væsentlig forudsætning for at kunne praktisere kvalificeret som revisor er praktisk erfaring. Omtrent halvdelen af de cand.merc.aud.-studerende er derfor ansat i et revisionsfirma sideløbende med studierne, hvilket er karakteristisk og unikt for netop cand.merc.aud.-studiet 1. Studerende, som arbejder i revisionsfirmaer samtidig med cand.merc.aud.-uddannelsen, har 1 Speciale, CBS, Hvad bliver der af cand.merc.aud.érne 2009 3
Dimittendalder derfor typisk heller ikke mulighed for at gennemføre uddannelsen som et fuldtidsstudie. Den gennemsnitlige studietid på cand.merc.aud. er derfor lidt længere end den gennemsnitlige studietid på alle kandidatuddannelser samlet set. På trods af, at ca. halvdelen af de studerende på cand.merc.aud. har en karriere i et revisionsfirma ved siden af studierne, skiller uddannelseslængden sig ikke mærkbart ud i forhold til gennemsnittet af alle kandidatuddannelser. Dimittender fra cand.merc.aud. brugte i gennemsnit bruger 3,3 år på studiet i perioden 2006 til 2011, hvorimod det gennemsnitlige antal studieår på alle kandidatuddannelser er 3,1. Dvs. at den gennemsnitlige studietid på cand.merc.aud. kun er 0,2 år længere end den gennemsnitlige studietid på alle kandidatuddannelser samlet set. Den traditionelle kombination af praktisk erfaring og kandidatstudier, som kendetegner en stor del af de studerende på cand.merc.aud., medfører derfor ikke at uddannelseslængden øges mærkbart i forhold til andre kandidatuddannelser. 2.3 Cand.merc.aud.-kandidater er yngre end gennemsnittet Som beskrevet ovenfor arbejder ca. halvdelen af de cand.merc.aud.-studerende i et revisionsfirma sideløbende med studierne, og har derfor ofte ikke mulighed for at gennemføre kandidatuddannelsen på normeret tid. En stor del af disse har desuden ligeledes gennemført bachelorstudierne som deltidsuddannelse for samtidig at kunne opnå praktisk erfaring fra arbejdet i et revisionsfirma. På trods heraf er cand.merc.aud.-dimittender yngre end gennemsnittet, hvilket ses i figur 1. Figur 1: Gennemsnitlig dimittendalder på kandidatuddannelser i perioden 2006-2011 32 31 30 29 28 27 26 25 Kilde: Undervisningsministeriet 4
Arbejdsløshed i pct. Den gennemsnitlige dimittendalder for cand.merc.aud.-studerende er 29,2 år og er lavere end den gennemsnitlige dimittendalder for alle kandidatuddannelser på 29,8 år. På trods af, at cand.merc.aud.-studerende bruger lidt længere tid på kandidatuddannelsen end gennemsnittet, er dimittendalderen altså lavere end det samlede gennemsnit. 3. Indkomst og beskæftigelse Cand.merc.aud.-uddannede har gode muligheder på arbejdsmarkedet, da efterspørgslen efter kandidaternes kvalifikationer er stor. Ofte fortsætter nyuddannede kandidater som revisorer i det revisionsfirma, de har været ansat i under studiet, hvorimod andre typisk finder arbejde i økonomi- eller regnskabsafdelinger i øvrige virksomheder. Generelt finder cand.merc.aud.- uddannede hurtigt beskæftigelse efter endt studie, hvilket betyder at både dimittendledigheden og den generelle ledighed er lav. 3.1 Ledigheden er lavest for cand.merc.aud.-kandidater Ledigheden har generelt været stigende siden finanskrisens udspring i 2008, hvilket også har haft betydning for akademikerledigheden. F.eks. er den samlede ledighed for samfundsvidenskabelige kandidater i DJØF steget fra 3 % i juni 2007 til 6,4 % i juni 2013. Figur 2 viser udviklingen i den samlede ledighed for udvalgte uddannelser. Figur 2: Udvikling i ledighedsprocent fordelt på uddannelser. Kilde: DJØF ledighedsstatistik og Akademikernes Centralorganisation 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Civilingeniør Erhvervsøkonomi (cand.merc.) Kommunikation og fremmedsprog Offentlig administration Psykologi Revisor (cand.merc.aud.) 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sociologi 5
Arbejdsløshed i pct. Det overordnede billede af ledighedsudviklingen for ovenstående uddannelser er, at ledigheden er steget fra 2008 frem til 2013. Cand.merc.aud.-kandidater har ligeledes oplevet en stigning i ledigheden, men dog fra et væsentligt lavere udgangspunkt end de øvrige uddannelser. Den samlede ledighed for cand.merc.aud.-kandidater i juni 2013 er derfor kun på 2,3 %, hvilket er den laveste ledighed for ovenstående uddannelser. Øvrige cand.merc.-uddannelser såsom erhvervsøkonomi har til sammenligning en ledighedsprocent på 5,4 og cand.merc.aud.- kandidater har desuden lavere ledighed end civilingeniører, som generelt har klaret sig godt gennem finanskrisen. Udover, at den overordnede ledighed for cand.merc.aud.-kandidater er meget lav, er dimittendledigheden ligeledes markant lavere end for øvrige uddannelser. Et generelt problem i kølvandet på finanskrisen er, at det er svært for nyuddannede at finde beskæftigelse, hvilket har medført, at den generelle dimittendledighed er historisk høj. F.eks. er 40,4 % af samfundsvidenskabelige kandidater i DJØF, som har afsluttet sin uddannelse inden for det seneste år, ledige. Figur 3 viser udviklingen i dimittendledigheden fra 2007 frem til 2013. Figur 3: Udvikling i dimittendledighedsprocent fordelt på uddannelser. Kilde: Akademikernes Centralorganisation og Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser 40 35 30 25 20 Civilingeniør Erhvervsøkonomi (cand.merc.) Kommunikation og fremmedsprog Offentlig administration 15 10 5 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Psykologi Revisor (cand.merc.aud.) Økonomi 6
Udviklingen i dimittendledigheden for ovenstående uddannelser er generelt steget i perioden 2007 til 2013. Da det kun har været muligt at finde data for dimittendledigheden for cand.merc.aud.-kandidater til og med 2011, kan dimittendledigheden efter 2011 dog ikke sammenlignes. Dimittendledigheden for cand.merc.aud.-kandidater har dog historisk befundet sig på et markant lavere niveau end for de øvrige kandidatuddannelser, og formodes også at befinde sig omkring 2 % i 2013 2. Til sammenligning er dimittendledigheden for civilingeniører steget fra 15,4 % i 2007 til 24,7 % i 2013, og dimittendledigheden for erhvervsøkonomi og økonomi er steget fra hhv. 19,5 % til 31,9 % og fra 6,6 % til 20,1 %. I modsætning hertil er dimittendledigheden for cand.merc.aud. ikke større end den generelle ledighed for cand.merc.aud.-kandidater. I 2007 var dimittendledigheden f.eks. 0 %, hvorefter den steg til 2 % i 2011. Cand.merc.aud.-kandidater finder derfor hurtigt beskæftigelse efter endt studie, og har den laveste dimittendledighed af ovenstående uddannelser. En forklaring på den meget lave dimittendledighed for cand.merc.aud. sammenlignet med øvrige uddannelser er, at en betydelig del af de studerende allerede arbejder i revisionsfirmaer, inden uddannelsen afsluttes. 3.2 Cand.merc.aud.-kandidater opnår en høj livsindkomst Den store efterspørgsel i erhvervslivet efter de kompetencer, cand.merc.aud.-kandidater besidder, og den lave ledighed har desuden betydning for lønniveauet. Generelt opnår cand.merc.aud.-kandidater en relativt høj løn sammenlignet med andre akademikere. Valget om at tage en lang videregående uddannelse har desuden betydning for indkomsten i de år, der studeres, hvor indkomsten typisk er lavere i studietiden sammenlignet med indkomsten ved f.eks. et ufaglært arbejde. På trods af, at akademikere efter endt uddannelse lønnes højere end ufaglærte, vil der derfor gå en periode, før akademikerne har indhentet de ufaglærtes livsindkomst. Tabel 2 viser i relation hertil det gennemsnitlige antal år, det tager akademikere med forskellig uddannelsesbaggrund at indhente indkomsten for en person i en kontrolgruppe samt den procentvise gevinst i livsindkomst efter skat i forhold til kontrolgruppen. 2 Skøn foretaget på baggrund af data fra Djøf og Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser 7
Tabel 2: Gevinst ved forskellige lange videregående uddannelser Kilde: Uddannelsesgevinst.dk. Kontrolgruppen består af personer med gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse og har derudover samme karakteristika som gruppen af uddannede mht. køn, alder, bopæl, etnisk oprindelse, børn og civilstand. Beregnet på baggrund af data fra 2009. Procentvis gevinst i livsindkomst efter skat ift. kontrolgruppe Antal år før kandidaten har indhentet indkomst for kontrolgruppe Civilingeniør 34,9 8,4 Erhvervsøkonomi (cand.merc.) 43,3 7 Kommunikation 8,5 20 Fremmedsprog(engelsk) 13,5 20 Offentlig administration 18,3 12 Psykologi 14,2 17 Revisor (cand.merc.aud.) 43,3 7 Økonomi 44,7 7 I gennemsnit tager det cand.merc.aud.-kandidater 7 år at indhente indkomsten for kontrolgruppen, som ikke har taget en lang videregående uddannelse. Af ovenstående uddannelser indhenter cand.merc.aud.-kandidater sammen med kandidater i erhvervsøkonomi og økonomi derfor hurtigst indkomsten for kontrolgruppen. Til sammenligning tager det i gennemsnit 8,4 år, før civilingeniører har indhentet indkomsten for kontrolgruppen, hvorimod det tager 20 år for kandidater i både kommunikation og engelsk at indhente indkomsten for kontrolgruppen. Den procentvise gevinst i livsindkomsten efter skat er ligeledes høj for cand.merc.aud.- kandidater, som opnår en gennemsnitlig gevinst på 43,3 % i forhold til kontrolgruppen. Til sammenligning opnår civilingeniører kun en gennemsnitlig gevinst på 34,9 %, og kandidater i psykologi og kommunikation opnår kun en gennemsnitlig gevinst på hhv. 14,2 % og 8,5 %. Der er således stor forskel på lønudsigterne ved de forskellige uddannelser, hvor uddannelser som f.eks. kommunikation og engelsk giver en meget beskeden gevinst i livsindkomsten. 8