DSEB årsberetning 2015 1
DSEB DSEB er en almennyttig forening med det formål at øge værdiskabelsen i danske virksomheder og i det danske samfund gennem støtte til udvikling af forretningsrelaterede uddannelses- og forskningsmæssige kompetencer, som et globalt erhvervsliv efterspørger. Et travlt år med farvel til ejendommene 2015 blev et skelsættende år for DSEB, idet bestyrelsen valgte at sælge ejendommene i Fiolstræde 44 og på Porcelænshaven. Baggrunden var et længeværende ønske om at reducere foreningens afhængighed af afkastet af to enkeltejendomme, således at foreningens midler kunne placeres i en bredt diversificeret portefølje af værdipapirer. Foreningen har afventet det rette tidspunkt for salget. Det drejede sig blandt andet om afslutningen af facaderenoveringen på Fiolstræde 44 samt ombygningen af Nørreport. Det er lykkedes at afhænde ejendommene til attraktive priser og dermed opnå et godt afsæt for foreningens fremadrettede økonomi. Herudover har 2015 været et år, hvor mange af de gode aktiviteter, som DSEB har arbejdet med at opdyrke og udvikle i de seneste år, for alvor har konsolideret sig. Tænketanken DEA, som er DSEB s største indsatsområde, har således haft meget stor aktivitet og mødt stor interesse for sit arbejde i omverdenen. Herudover har uddelingen af DSEB s priser, herunder særligt Tietgenprisen, også fundet en ny og mere forretningsorienteret form. De to priser vil blive udviklet yderligere i de kommende år målet er, at priserne og dermed anerkendelsen af Danmarks talenter opnår endnu større opmærksomhed og udbredelse. Endelig er Kosmopol også inde i en god gænge med fokus på at udvikle og øge salget i et marked, som fortsat fokuserer meget på prisen som den afgørende faktor for valg af location ved afholdelse af møder og konferencer. På de næste sider kan du læse om Tænketanken DEA, Tietgenprisen, Kosmopol og foreningens finansielle resultat. God læselyst! Birgit Aagaard-Svendsen Formand Stina Vrang Elias Adm. direktør 2 3
TÆNKETANKEN DEA DEA arbejder inden for tre fokuserede dagsordener, der hver især tager udgangspunkt i en central samfundsudfordring: Hvordan får flere unge og voksne en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge og voksne en videregående uddannelse, som efterspørges? Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation og vækst? Der er tale om tre udfordringer, som hvis de løses vil styrke Danmarks muligheder for at bevare og udbygge sin nuværende plads i en stadig mere globaliseret arbejdsdeling. DEA arbejder samlet set for, at samfundets investeringer på det uddannelses-, forsknings- og innovationspolitiske område sker på et evidensbaseret grundlag. Det er ikke nødvendigvis et krav at investere mere, men det er afgørende at investere bedre, hvis konkurrenceevnen og værdiskabelsen i samfundet skal øges. DEA har oplevet en markant fremgang, når det gælder invitationer til deltagelse i råd, nævn og udvalg, ligesom der ofte er bud efter DEAs medarbejdere som oplægsholdere. Det er et udtryk for, at DEAs analyser og undersøgelser er et værdsat bidrag til debatten. Nedenfor er udvalgte projekter og resultater inden for DEAs tre dagsordener beskrevet. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse? I 2015 har DEAs arbejde med ungdomsuddannelserne haft fokus på at følge op på de linjer, som blev lagt med Ungdomsuddannelseskommissionens arbejde, som blev afsluttet i 2014. Denne kommission var nedsat af DEA med støtte fra Industriens Fond og DSEB, og arbejdet fokuserede på ungdomsuddannelserne og deres rolle og evne til - i samspil med resten af uddannelsessystemet - at kunne levere medarbejdere med kompetencer og kvalifikationer, som efterspørges af fremtidens arbejdsmarked. I 2015 kom DEA således med opfølgende analyser, som der var stor politisk interesse omkring som fx HF, de dygtigste på ungdomsuddannelserne og gymnasiale suppleringskurser. DEA satte ligeledes en række af disse emner til debat ved arrangementet Ungdomsuddannelsernes Topmøde, som samlede aktørerne omkring ungdomsuddannelserne til drøftelser om fremtidens ungdomsuddannelser. Der har været stor interesse for DEAs arbejde på ungdomsuddannelsesområdet både politisk og pressemæssigt. Flere af DEAs mærkesager indgår i det nye regeringsgrundlag bl.a. gennemførsel af en gymnasiereform og en indsats for at få flere unge på erhvervsuddannelserne. Som et resultat af DEAs arbejde med at sætte en reform af ungdomsuddannelserne på den politiske dagsorden blev Stina Vrang Elias udpeget til formandsposten i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der rådgiver undervisningsministeren om udviklingen på området. Herudover har DEA været inviteret til bilaterale møder med undervisningsministeren og ledende embedsmænd, ligesom DEA har skrevet kronikker med centrale aktører om behovet for et bedre samspil mellem de mange forskellige forberedende tilbud til ungdomsuddannelse. Herudover satte DEA i 2015 også fokus på voksen- og efteruddannelse (VEU). Det skete bl.a. på DEAs Årsdag 2015, hvor det blev debatteret, hvordan VEU kan bidrage til social mobilitet ved at sikre de voksne en uddannelse senere i livet. Analysen blev fuldt op med supplerende analyser af, hvordan kompetenceniveauet er blandt ufaglærte og faglærte, der bl.a. viste, at mange ufaglærte besidder kompetencer på et højere niveau, end eksamensbeviset vidner om. Til gengæld kan der være en udfordring i, at de ufaglærte ikke har papir på disse kompetencer. Her har der ligeledes været interesse for DEAs arbejde, eftersom DEA har optrådt i den skrevne og elektroniske presse om behovet for at investere mere målrettet i VEU. Også Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet har vist interesse for DEAs analyser og inviteret til dialog herom. Hvordan får flere unge og voksne en videregående uddannelse, som efterspørges? I 2015 satte DEA governance, styring og ledelse i de danske uddannelser på dagsordenen med et større projekt, der strækker sig over 1½ år. Projektet er igangsat for at skabe ny viden om styring og ledelse i uddannelsesverdenen, da der ikke i omfattende grad er lavet studier af god governance i uddannelsesverdenen i en dansk sammenhæng. Projektet omfatter de fire analysedele (1) selveje, (2) bestyrelses- og governancemodeller, (3) bestyrelsernes opgaver og kompetencer og (4) professionel ledelse i en ændret virkelighed. Herudover var DEA i 2015 også optaget af finansiering af uddannelse, som også er en dagsorden, DEA tidligere har dyrket. DEA satte fokus på emnet med en international komparativ analyse af, hvilke incitamenter SU-systemet skaber for valg af studie, for frafald og for studiefremdrift. Via litteraturstudier af støttesystemerne og finansieringen af uddannelsesinstitutionerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige og en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende har DEA således skabt ny viden på området. Analyserne har allerede skabt en del opmærksomhed både politisk og pressemæssigt og er bl.a. brugt ift. debatten om SU og de verserende besparelser på uddannelsesområdet. DEA vil fremadrettet arbejde for at fastholde dagsordenen med henblik på en SU-reform efter næste folketingsvalg. Et tredje emne, som optog DEA i 2015, var internationalisering. Her gennemførte DEA en række Vidensaloner med fokus på internationaliseringens værdi, hvor vi rejste spørgsmål som: Hvordan arbejder man bedst internatonalt på de danske uddannelser, og hvordan sikrer man kvalitet i udenlandsophold. Dette emne vil DEA dyrke yderligere i det kommende år med større analyser af internationalisering samt af brain gain/brain drain-udfordringen. Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation og vækst? I samarbejde med Innovationsfonden satte DEA i 2015 fokus på forudsætningerne for gode forsknings- og udviklingssamarbejder. Alt for mange forsknings- og innovationsprojekter leverer ikke de ønskede resul- 4 5
tater, som DI og DEA dokumenterede i en analyse af virksomheders deltagelse i offentlige forsknings- og innovationsprogrammer fra 2014. Innovationsfonden og DEA udarbejdede derfor en vejledning til det gode forsknings- og innovationssamarbejde, som præsenterede en række spørgsmål, alle projektledere og projektdeltagere bør stille. Vejledningen blev lanceret ved et arrangement for eksisterende og kommende projektledere. Herudover beskæftigede DEA sig i 2015 fortsat med spørgsmålet om, hvordan vi får mere forskning ud at virke i virksomhederne. Blandt andet udgav DEA ved årets udgang et debatoplæg om udfordringerne ved universiteternes teknologioverførselssystem og ved de politiske ambitioner for dette system som redskab til at øge det samfundsmæssige afkast af offentlige investeringer i forskningen. Oplægget, som blev udgivet op til uddannelses- og forskningsministerens Forsknings- og Innovationsmøde i januar 2016, satte også fokus på behovet for såkaldt proof of concept til at hjælpe nye forskningsbaserede opfindelser godt på vej. Endelig har DEA i samarbejde med bl.a. Innovationsnetværket Service Platform sat fokus på potentialet for innovation og vækst i den såkaldte deleøkonomi eller kollaborative økonomi. Et fælles projekt undersøgte, hvordan etablerede små og mellemstore virksomheder kan udnytte mulighederne i den kollaborative økonomi, og hvad dette kræver af omstilling i virksomhedernes forretningsmodeller. Projektet bidrog til en debat om, hvordan ikke blot nye, skræddersyede virksomheder som AirBnB og Uber, men også de mange etablerede virksomheder kan drage nytte af de nye muligheder i kollaborativ innovation. Tietgenprisen I 2015 blev Tietgenprisen uddelt sammen med International Chambers of Commerce Denmark i forbindelse med deres Årsmiddag. Ved middagen deltog ca. 200 personer fra både erhvervsliv og uddannelses- og forskningsverdenen. Herudover var der også deltagelse af DSEB s protektor H.K.H. Prins Joachim. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager stod for aftenens dinner speak. Tietgenprisen 2015 blev uddelt til lektor Ole Helby fra RUC s Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv for hans forskning i, hvordan den offentlige og private sektor kan udvikle deres samarbejde til gavn for både borgere og danske virksomheder. Forskningen sætter fokus på, hvordan erhvervslivet, gennem udvikling af samarbejder med den offentlige sektor, kan udvikle nye teknologier på især velfærdsområdet, som kan skabe private arbejdspladser og nye eksportmuligheder. Kosmopol Kosmopol har i 2015 arbejdet med at udvikle og øge salget i et marked, som fortsat fokuserer meget på prisen som den afgørende faktor for valg af location ved afholdelse af møder og konferencer. Den store forandring for Kosmopol i 2015 blev salget af Fiolstræde 44 til Jeudan A/S, som medførte, at forpagtningsaftalen med Group Shafi overgik til Jeudan A/S. Det betyder, at Kosmopol bliver mindre afhængig af forpagters salg og indsats hvorfor der nu skal sættes fokus på, hvorledes vores egen forretning kan udvikles. I 2016 vil der blandt andet være fokus på de digitale muligheder som en vej til at løfte salget. Samlet set kan Kosmopol præsentere et mindre overskud. Ejendomme 2015 blev som tidligere nævnt det år, hvor DSEB solgte sine ejendomme, Fiolstræde 44 og Porcelænshaven. Ejendommene er afhændet til to forskellige købere Jeudan A/S og Niam. Det er aftalt, at DSEB bliver boende i Fiolstræde i minimum tre år og fortsat vil drive Kosmopol i denne periode. DSEB s fremtidige indtægtsgrundlag vil herefter være afkast af foreningens formue, der investeres i en bredt diversificeret portefølje af værdipapirer. 6 7
Regnskab 2015 er påvirket af to væsentlige begivenheder - dels blev indsatsområdet DEA fusioneret i DSEB med udgangen af 2014 og er dermed atter en integreret del af DSEB, dels har foreningen som tidligere omtalt solgt sine to ejendomme i løbet af 2015. Bestyrelsen finder årets resultat på t.kr. 204.700 yderst tilfredsstillende. DSEB s nettoomsætning udgjorde i 2015 t.kr. 43.581 mod t.kr. 51.185 i 2014. Den lavere nettoomsætning skyldes salg af ejendomme med virkning fra 1. oktober 2015. Andre driftsindtægter udgjorde t.kr. 235.353 omfattende avance ved salg af ejendomme. Andre eksterne omkostninger udgjorde t.kr. 19.117 på niveau med omkostningerne i 2014. Bruttoresultatet for 2015 udgjorde således t.kr. 259.817 mod t.kr. 31.619 i 2014. Finansielle omkostninger udgjorde netto t.kr. 34.334 mod t.kr. 11.022 i 2014. Stigningen på t.kr. 23.312 skyldes primært reklassifikation af en renteswap relateret til finansieringsaftalerne vedrørende de nu solgte ejendomme (t.kr. 26.511) modsvaret af lavere renteomkostninger m.v. Markedsværdiregulering af renteswappen har i 2014 og tidligere være indregnet som egenkapitalregulering, men da renteswappen ikke længere kan klassificeres som afdækning, skal markedsværdiregulering foretages over resultatopgørelsen. Årets resultat før formålsomkostninger udgør t.kr. 209.596 mod t.kr. 4.758 i 2014. Formålsomkostninger udgør t.kr. 4.916 mod t.kr 3.002 i 2014. Omkostninger er anvendt til priser, støtte og tilskud til andre almennyttige formål. Årets resultat på t.kr. 204.680 er disponeret som følger: Hensættelse til igangsatte projekter (DEA): t.kr. 2.906 Overføres til DSEB s egenkapital: t.kr. 201.774 Ultimo 2015 udgjorde balancen t.kr. 437.432 mod t.kr. 497.670 i 2014. Ændringen skyldes salg af ejendomme og deraf afledt nedbringelse af gæld. Egenkapitalen udgør pr. 31.12. 2015 t.kr. 393.275 mod t.kr. 156.430 pr. 31.12.2014. Begivenheder efter balancedagen Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke foreningens finansielle stilling. 8 9
10 11
12 13
14